MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

Transkript

1 MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen af mikro-fleksjob i Køge er udarbejdet efter ønske fra LBR Køge. Kortlægningen indeholder en kort baggrundsbeskrivelse samt en beskrivelse af den data, der ligger til grund for kortlægningen. Herefter analyseres data ud fra køn, alder, lidelse, uddannelsesniveau, branche og udnyttet arbejdsevne. Slutteligt diskuteres de nyeste tiltag i forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget for 15, og kortlægningen afsluttes med en samlet konklusion. Kortlægningen tager udgangspunkt i, hvorvidt intentionerne ved lovgivningen overholdes, da det har været en generel bekymring, at de offentlige myndigheder spekulerer i mikro-fleksjob med henblik på at opnå en større statsrefusion. Der synes dog ikke at kunne findes belæg for, at dette skulle være tilfældet i Køge Kommune. Tlf Fax Kontakt: Steffen Mølgaard Hansen Direkte tlf: [email protected] Baggrund Med fleksjob- og førtidspensionsreformen blev de muligt at oprette såkaldte mikro-fleksjob. Formålet med mikro-fleksjobbene er at give borgere med nedsat arbejdsevne, der ikke ville kunne varetage mere end timers arbejde ugentligt, en tilknytning til arbejdsmarkedet. Intentionen med lovgivningen er, at borgere med nedsat arbejdsevne også skal have mulighed for at besidde et meningsfuldt arbejde. Et vigtigt element er i den forbindelse, at der skabes et fornuftigt match mellem den enkelte fleksjobber og den enkelte virksomhed. Desuden lægges der med lovgivningen vægt på, at fleksjobbernes arbejdsevne løbende skal vurderes, således at den enkelte fleksjobber udnytter sin arbejdsevne bedst muligt, mens der samtidigt tages hensyn til den enkeltes skånebehov 1. Derfor er det også et grundlæggende princip, at man justerer antallet af arbejdstimer, hvis den enkelte fleksjobbers arbejdsevne måtte udvikle sig 2. 1 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, 7d og 7e 2 Lovbemærkning til lovforslag L53 Side 1/9

2 Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Køge støtter intentionen i lovgivningen, og har på den baggrund anmodet om en kortlægning af anvendelsen af mikro-fleksjob i Køge Kommune. I forbindelse med LBR s beslutning på det ordinære møde d. 25. august 14 blev det desuden efterspurgt, at kortlægningen også afdækker, hvorvidt der spekuleres i højere statsrefusion. En konkret bekymring der i øvrigt rejses i et brev af d. 12. november 13 til Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fra FOA s næstformand Mona Striib 3. For at tilskynde at de såkaldte mikro-fleksjob oprettes, er det muligt at søge om en fleksjobbonus på.,- kr., hvis den ansatte fleksjobber altså har en arbejdstid på timer eller mindre, og i øvrigt har været ansat i en sammenhængende periode på mindst 9 måneder 4. FOA s bekymring er, at der spekuleres i højere statsrefusion ved at ansætte fleksjobbere i fleksjob på arbejdstimer eller mindre, selvom fleksjobberens arbejdsevne er vurderet til at være højere end arbejdstimer. Denne kortlægning indeholder derfor både data over oprettede mikrofleksjob i Køge i forhold til køn, alder, lidelse, uddannelsesniveau og branche sammenholdt med fleksjob i almindelighed, men også data over hvorvidt fleksjobberne skønnes at udnytte sin arbejdsevne fuldt ud. På den måde kan det afdækkes, hvorvidt intentionerne i lovgivningen overholdes i Køge Kommune, jf. ovenstående. Til sidst i kortlægningen vil de nyeste tiltag i forbindelse med budgettet for 15 blive diskuteret. Data I kortlægningen er der anvendt en række oplysninger, som regelmæssigt indberettes til STAR. Oplysninger er fra d. 28. august 14. Ekstraordinært er der i opgørelsen indsamlet data både for fleksjob i almindelighed og for fleksjob på arbejdstimer eller under, de såkaldte mikro-fleksjob. I analysen sammenlignes kommunens fleksjobbere, fratrukket mikrofleksjobberne, med mikro-fleksjobberne særskilt. På den måde er det muligt at undersøge, hvorvidt der forekommer at være afvigelser mellem fleksjob på henholdsvis over og under arbejdstimer. Som udgangspunkt udgør andelen af fleksjobbere samlet 176 (n=176). Heraf er 98 mikro-fleksjobbere og 78 fleksjobbere med en arbejdstid på over timer ugentligt 5. I analysen vil data blive fremvist deskriptivt, og relevante afvigelser vil blive analyseret. 3 Link: 4 Link: 5 Varierer dog i forhold til branche (n=183) og udnyttelsesgrad (n=77) Side 2/9

3 Analyse Køn: Som det fremgår af figur 1, er andelen af kvinder i alle typer fleksjob større end andelen af mænd i alle typer fleksjob. Ser vi alene på fleksjob i almindelighed, er forskellen dog mindre, end for mikro-fleksjob. 61 % af Mænd Kvinder de fleksjobbere, der Figur 1 har en arbejdstid på timer eller under er således kvinder, mens mændene i denne gruppe udgør 39 %. Kvinderne i mikro-fleksjob har derfor, alt andet lige, et større skånebehov, og varetager færre timers arbejde. På landsplan viser en opgørelse fra 2. kvartal 14, at den kvindelige andel af fleksjobbere er 6,9 % 6, hvilket er højere end i Køge, men tendensen er den samme. Forskere peger på, at en øget nedslidning af kvinder grundet arbejde i hjemmet, samt forskelle i den generelle opfattelse af sygdom mellem mænd og kvinder kan forklare forskellen. Alder: <= >=61 Figur 2 Af figur 2 fremgår aldersfordelingen over mikro-fleksjob og fleksjob i almindelighed. Der er en tendens til, at unge, der er eller under, og ældre, der er over 6, udgør en relativt større andel af mikrofleksjobbere i forhold til almindelige fleksjob. 6 Jobindsats.dk; hentet d. 24. september 14 Side 3/9

4 Dette kan skyldes, at man formår at aktivere ledige fleksjobbere, der ikke tidligere har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. De unge, som har haft et stort skånebehov, og som har haft svært med at få tilknytning til arbejdsmarkedet, har med ordningen fået mulighed for at komme i beskæftigelse. Det samme gælder den gruppe af ældre, der muligvis grundet et langt og opslidende arbejdsliv har et større skånebehov, nu også har mulighed for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. De relative forskelle i forhold til aldersfordelingen for så vidt angår mikrofleksjob og fleksjob i almindelighed bør derfor ikke ses som en negativ tendens. Tværtimod bør det anskues som et udtryk for, at man formår at hjælpe borgere, der inden implementeringen af ordningen havde en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, i fleksjob og beskæftigelse. Lidelse: Ser man på lidelsens karakter opdelt som enten fysisk eller psykisk lidelse da fremgår det af figur 3, at forskellene mellem de forskellige fleksjobtyper er minimal. Der synes således ikke at være en tendens til, at mikro-fleksjobbere har andre typer af lidelse, udover at skånebehovet selvfølgelig er større Figur 3 Fysisk lidelse Psykisk lidelse Uddannelsesniveau: Figur 4 er en opdeling af henholdsvis mikro-fleksjobbere og fleksjobbere i almindelige fleksjob ud fra hvilken uddannelse, den enkelte fleksjobber har færdiggjort. Overordnet set fremgår det af figuren, at fleksjobbere i mikrofleksjob er lavere uddannet end fleksjobbere i almindelige fleksjob. bere i mikro-fleksjob udmærker sig relativt ved enten ikke at have en afgangseksamen fra folkeskolen eller at have afgangseksamen fra folkeskolen som eneste færdiggjorte uddannelse. bere i almindelige fleksjob udmærker sig til sammenligning relativt ved at have færdiggjort en gymnasial uddannelse, have taget en erhvervsfaglig uddannelse eller have taget en kort eller lang videregående uddannelse. Side 4/9

5 Figur 4 Denne tendens er formentligt udtryk for det relativt større skånebehov, fleksjobbere, som kun kan varetage at arbejde timer eller mindre ugentligt, har, i forhold til de fleksjobbere som kan varetage at arbejde i mere end ti timer ugentligt. Des større skånebehovet er, dets sværere bliver det at gennemføre en uddannelse. Dette siger dog ikke umiddelbart noget om den uddannelsesindsats, som Køge yder overfor borgere med relativt større skånebehov. Af figur 4 fremgår det, at mikro-fleksjobbere er repræsenteret i alle typer af uddannelser med undtagelse af de lange videregående uddannelser. I den forbindelse bør det dog også nævnes, at den enkeltes skånebehov kan have udviklet sig. Skånebehovet kan være blevet større efter et langt og nedslidende liv på arbejdsmarkedet, hvilket også hænger sammen med, at der er en relativt større andel af mikro-fleksjobbere, der er over 6. Andelen af unge mikro-fleksjobbere under er dog også relativt større end Side 5/9

6 fleksjobbere i almindelige fleksjob, hvilket kan være udtryk for, at mennesker med størres skånebehov tilbydes uddannelser. Yderligere undersøgelser kunne have gjort det muligt at undersøge mikrofleksjobbernes uddannelsesniveau fordelt på alder, hvilket kunne have givet svar på, hvorvidt mennesker med relativt større skånebehov tilbydes uddannelse, eller om fordelingen i figur 4 er udtryk for, at højere uddannede mikro-fleksjobbere, er fleksjobbere, der gennem et langt arbejdsliv er blevet nedslidt, og som derfor ikke kan varetage mere end timers ugentligt arbejde. Branche: Branchefordelingen af henholdsvis almindelige fleksjobbere og mikrofleksjobbere fremgår af figur 5. Mens andelene er ens når det kommer til private virksomheder, er andelen af mikro-fleksjob i offentlige virksomheder relativt mindre i forhold til almindelige fleksjob. Det vil på den baggrund umiddelbart kunne afvises, at de offentlige og private virksomheder tænker i statsrefusion når de ansætter fleksjobbere. Dog forekommer det, at foreninger og organisationer udelukkende opretter mikro-fleksjob. Om end denne gruppe er relativt beskeden i forhold til antallet af mikro-fleksjobbere generelt. Det virker umiddelbart sandsynligt, at det for foreninger betyder relativt mere at kunne modtage en statsrefusion end for en privat eller offentligt virksomhed. Derfor ville det ikke kunne afvises, at de foreninger, der har mikro-fleksjobbere ansat, tænker i statsrefusion, når de ansætter en fleksjobber. Det kan betyde, at foreningen eller organisationen ikke vil have interesse i at lade antallet af ugentlige arbejdstimer stige, såfremt fleksjobberens skånebehov mindskes. I den forbindelse vurderes det dog også, at være relativt få arbejdsopgaver som foreningerne og organisationerne ønsker at betale for, hvorfor stillingen muligvis aldrig var oprettet, hvis refusionsordningen ikke eksisterede I en privat virksomhed I en offentlig virksomhed I en forening, organisation e.l. Figur 5 Side 6/9

7 Figur 6 er en uddybning af figur 5. Her fremgår det nærmere inden for hvilke brancher fleksjobberne arbejder. oprettes indenfor handel, hotel og restauration, mens almindelige fleksjob oprettes indenfor bygge og anlæg. Dette kan have flere forklaringer. For det første viste kønsfordelingen, at der var flere mænd i almindelige fleksjob, og da bygge og anlæg er en typisk mandebranche, kan dette være en af årsagerne. For det andet vurderes det, at job inden for bygge og anlæg alt andet lige ikke kan varetages af fleksjobbere med et relativt stort skånebehov, hvorfor branchen dominerer i forhold til almindelige fleksjob Figur 6 Udnyttet arbejdsevne: Den sidste figur, figur 7, viser, hvorvidt fleksjobberne udnytter deres fulde arbejdsavne. Grundlæggende bør man notere sig, at disse data er en del af indberetningen til STAR, hvorfor der konstant er fokus på fleksjobberes udnyttede arbejdsevne. Langt størstedelen af fleksjobberne i udnytter deres arbejdsevne fuldt ud. Dog er det færre end på almindelige fleksjob, og det lader derfor til, at man ikke for denne målgruppe er ligeså gode til at sikre, at den ledige anvender sit fulde arbejdspotentiale. Dette ville kunne problematiseres i forhold til intentionen med lovgivningen, hvis det er udtryk Side 7/9

8 for, at man fastholder fleksjobberne i job på under timer ugentligt for at kunne modtage statsrefusion Figur 7 Ja Nej, borgeren udnytter ca. 75 pct. af sin arbejdsevne i jobbet Nej, borgeren udnytter ca.5 pct. af sin arbejdsevne i jobbet Nej, borgeren udnytter ca. 25 pct. af sin arbejdsevne i jobbet Det bør dog påpeges, at skånebehovet for mikro-fleksjobbere er stort, i og med de kun kan varetage timers ugentligt arbejde eller mindre, hvorfor der også kan ligge et hensyn til den enkelte ved ikke at opjustere timetallet drastisk. Derudover er data indsamlet på baggrund af en mindre population, og der er reelt kun tale om ni mikro-fleksjobbere, der ikke udnytter deres fulde arbejdspotentiale. Det har desværre ikke været muligt at gå mere i dybden med, hvad der karakteriserer dem, der ikke udnytter deres arbejdsevne fuldt ud. Budget 15 I forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget for 15 blev det besluttet at oprette en kommunal fleksjobpulje. Formålet med puljen er at yde tilskud til de kommunale enheder, der ansætter en ledighedsydelsesmodtager, der har været på ledighedsydelse i 1,5 år eller mere, i et fleksjob. Ydelsens størrelse vil herefter falde gradvist over en 3-årig periode. Med den kommunale fleksjobpulje ønsker man, at tage et større ansvar i forhold til at sikre at ledige på ledighedsydelse og som derfor er berettiget til f.eks. fleksjob, kommer ud på arbejdsmarkedet. Man forventer at kunne ansætte fleksjobbere og derigennem samlet opnå en besparelse. Side 8/9

9 Der er altså tale om at hjælpe de ledige fleksjobbere, som ikke har fået et fleksjob på ordinære vilkår. På nuværende tidspunkt kan det ikke siges, hvorvidt der primært vil være tale om mikro-fleksjobbere eller fleksjobbere i almindelighed, men det bør understreges, at ekstra offentligt ansatte fleksjobbere er en væsentlig forøgelse. Konklusion Kortlægningen viser, at der er en række forskelle blandt mikrofleksjobbere og almindelige fleksjobbere. Disse forskelle vurderes dog ikke at være udtryk for et problem i forhold til håndteringen og anvendelsen af mikro-fleksjob, da forskellene enten er generelle tendenser på landsplan, eller kan forklares ud fra særlige omstændigheder. Det eneste der ville kunne problematiseres er, hvorvidt mikro-fleksjobbere anvender deres fulde arbejdspotentiale, og ikke fastholdes på mindre tid end de ville være i stand til med udgangspunkt i deres vurderede skånebehov. Særligt er dette tilfældet i forhold til foreninger. Da det dog kun var i meget begrænset omfang, at mikro-fleksjobbere ikke anvendte deres fulde arbejdspotentiale, blev det ikke vurderet til at være for problematisk, da hensynet til den enkeltes skånebehov kunne være en forklaring. Intentionen med lovgivningen er dog stadig, at den enkelte skal anvende sin arbejdsevne bedst muligt, hvorfor det selvfølgelig bør være et opmærksomhedspunkt. I den forbindelse bør det understreges, at tiltagene i budget 15 kommer til at spille en væsentlig rolle i forhold til anvendelsen af fleksjob. Derfor er det væsentligt, at der løbende holdes øje med, hvorvidt intentionen i lovgivningen overholdes. Det bør dog påpeges, at der med den kommunale fleksjobpulje ikke er fastsat et bestemt timetal, som fleksjobberen skal arbejde for at der udløses et tilskud, hvorfor det ikke må forventes at skabe de samme udfordringer som den landsdækkende fleksjobbonus. På nuværende tidspunkt synes der således ikke at være problemer med håndteringen af mikro-fleksjob i Køge Kommune. Side 9/9