Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for professionsbacheloruddannelsen"

Transkript

1 Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- og 2014 i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology August 2014 Foreløbig

2 INDHOLD STUDIEORDNINGENS RAMMER Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger OPTAGELSE PÅ UDDANNELSEN Krav til uddannelsen samt eventuel optagelsesprøve Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere UDDANNELSESELEMENTER OG UDDANNELSENS MODULER Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsens kerneområder for fælles kerneområde Kerneområde for studieretningen Laboratorieteknologi Kerneområde for studieretningen Fødevareteknologi Kerneområder for studieretningen Procesteknologi Obligatoriske uddannelseselementer Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Statistisk forsøgsplanlægning (5ECTS) Studieretningen laboratorieteknologi Organisk kemi (5 ECTS) Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Cellebiologi (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Studieretningen fødevareteknologi Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Studieretningen Arbejdsmiljø og risikostyring (5 ECTS) Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold (5 ECTS) Ressourcestyring (5 ECTS) Bygning af pilotanlæg (5 ECTS) Indkøring af pilotanlæg (5 ECTS) Valgfrit uddannelseselement og indhold for de valgfri uddannelseselementer i laboratorie-, fødevare- og Side 2 August 2014

3 Studieretningen laboratorieteknologi Valgfag kemisk analyseteknik - 2. semester (5 ECTS) Studieretningen fødevareteknologi Valgfag i innovation og produktudvikling - 2. semester (5 ECTS) Studieretningen Valgfag design af pilotanlæg - 2. semester (5 ECTS) Evaluering af valgfri uddannelseselementer Studieretningen laboratorieteknologi Studieretningen fødevareteknologi Studieretningen Praktik Regler for praktikkens gennemførelse Anvendte undervisnings og arbejdsformer Differentieret undervisning INTERNATIONALISERING Uddannelse i udlandet Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5. PRØVER OG EKSAMEN PÅ UDDANNELSEN Prøverne på uddannelsen Prøveformer Bundne forudsætninger deltagelsespligt og aflevering Prøvernes tilrettelæggelse Prøver med ekstern bedømmelse Placering af prøver i uddannelsesforløbet Prøver efter 1. år Krav til skriftlige opgaver og projekter Krav til afsluttende projekt Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen? Anvendelse af hjælpemidler Særlige prøvevilkår Syge- og omprøver Det anvendte sprog ved prøverne Studiestartprøven Brug af egne og andres arbejder (plagiat) Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen ANDRE REGLER FOR UDDANNELSEN Regler om mødepligt i laboratorie-, fødevare- og Side 3 August 2014

4 6.2 Merit Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel Kriterier for vurdering af studieaktivitet Udskrivning ved manglende studieaktivitet Dispensationsregler Klager i laboratorie-, fødevare- og Side 4 August 2014

5 1. Studieordningens rammer Indledning Denne studieordning er gældende for uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og og indeholder regler og læringsmål for uddannelsen. Denne studieordning er udarbejdet i henhold til: Bekendtgørelse af lov nr. 467 af 8. maj 2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. BEK nr 1521 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 223 af 11/03/2014: Bekendtgørelse om adgang ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelse BEK nr 262 af 20/03/2007: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og Bekendtgørelserne kan findes på Feltkode ændret Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og. Den engelske titel er Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) og erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og (procesteknolog AK) er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorie-, fødevare- og procesområdet. Uddannelsen skal endvidere i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling kvalificere den uddannede til selvstændigt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejdsrelationer inden for det laboratorie-, fødevare- og procestekniske område, såvel nationalt som internationalt. 1.1 Ikrafttrædelsesdato Studieordningen træder i kraft ved starten af studieåret 2014/2015. i laboratorie-, fødevare- og Side 5 August 2014

6 1.2 Overgangsordninger Man følger den studieordning man er optaget på studiet under. For omgængere gælder det at man følger den studieordning omgænger holdet følger. 2. Optagelse på uddannelsen 2.1 Krav til uddannelsen samt eventuel optagelsesprøve Adgang til uddannelsen forudsætter en uddannelse til laborant eller procesteknolog eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Uddannelsesinstitutionerne kan optage ansøgere på et andet grundlag hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og institutionen skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Institutionen kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. Vurdering af udenlandske eksaminer, foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. 2.2 Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Ansøgere udvælges efter karaktergennemsnit, samt evt. personlig samtale. 3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler 3.1 Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsen består af to slags uddannelseselementer: Obligatoriske uddannelseselementer, der relaterer sig direkte til de kerneområder, der er opført i uddannelsesbekendtgørelsen. ene for obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud af uddannelserne. Valgfri uddannelseselementer, der relaterer sig bredt til kerneområderne. Den enkelte institution afgør titel, læringsmål og indhold af de valgfri uddannelseselementer. I uddannelsen indgår også praktik og et afsluttende bachelorprojekt uddannelsen er normeret til 1½ år, svarende til 90 ECTS-point. Uddannelsen består af en fællesdel (30 ECTS), en studieretningsdel (30 ECTS) samt et praktikophold (15 ECTS). Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt (15 ECTS). De første 2 semestre er hver af 20 ugers varighed, 3. semester tilrettelægges med praktik på 3 måneder og bachelorprojekt. i laboratorie-, fødevare- og Side 6 August 2014

7 Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående model 1. semester: Obligatoriske uddannelseselementer : Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) 2. semester: For studieretningen laboratorieteknologi : Obligatoriske uddannelseselementer : Organisk kemi (5 ECTS) Kemisk Analyseteknik (5 ECTS) Cellebiologi (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer : Valgfag i laboratorieteknologi (5 ECTS) For studieretningen fødevareteknologi : Obligatoriske uddannelseselementer: Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer : Valgfag i innovation og produktudvikling (5 ECTS) For studieretningen : Obligatoriske uddannelseselementer: Arbejdsmiljø og risikovurdering (5 ECTS) Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold (5 ECTS) Ressourcestyring (5 ECTS) Bygning af pilotanlæg (5 ECTS) Indkøring af pilotanlæg (5 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer : Valgfag i design af pilotanlæg (5 ECTS) 3. semester: Praktik (15 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnåes i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr af 07/12/2009. for uddannelsen i laboratorie-, fødevare- og Side 7 August 2014

8 Den uddannede har viden om: fysiske og kemiske begreber, principper og deres anvendelse matematiske og statistiske begreber og teorier metoder og praksis inden for kommunikation produktions- og kvalitetsstyringssystemer anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde centrale videnskabsteoretiske begreber Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi har tillige viden om: udvalgte kemiske reaktioner og industriel fremstilling af kemiske produkter kvalitative og kvantitative analytiske kemiske metoder membraner, organeller og funktioner i den pro- og eukaryote celle fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi har tillige viden om: fødevarers kvalitet og analysemetoder til bestemmelse heraf fødevarefremstilling og fødevareteknologisk udstyr fødevarebårne sygdomme, fordærvelsesorganismer, mikrobiologiske indikatorer og prøveudtagning hygiejnisk design og krav til rengøring af produktionsudstyr markeds- og forbrugerundersøgelser og patentering Den uddannede inden for studieretningen har tillige viden om: arbejdsmiljøregler og metoder til forbedring af arbejdsmiljø systematisk industriel vedligehold måleusikkerhed, kalibrering, sporbarhed samt krav til måleteknik og måleudstyr metoder til kortlægning og nedsættelse af ressourceforbrug faser i kvalificering af pilotanlæg uddannelseskrav til personer, der opbygger delelementer i procesanlæg Den uddannede kan: anvende matematisk, fysisk og kemisk viden til løsning af praktiske problemstillinger indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplaner og statistisk databehandling anvende grundlæggende værktøjer til kvalitets- og produktionsstyring formidle faglig viden mundtlig og skriftligt Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi kan tillige: identificere og redegøre for kemiske reaktionstyper vurdere og begrunde valg af analysemetode samt pålidelighed af data opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra eksperimentelle data vurdere og udarbejde løsningsforslag til problemstillinger inden for biologisk og kemisk laboratoriearbejde. Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi kan tillige: vurdere problemstillinger inden for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planlægge og anvende praktiske analysemetoder til vurderingen anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer samt vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen anvende udvalgte tilsætningsstoffer, herunder vurdere disses egenskaber i laboratorie-, fødevare- og Side 8 August 2014

9 begrunde udviklingen i en fermentering opstille og anvende kvalitetsstyringssystemer samt relevant lovgivning til sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet anvende innovative teknikker og metoder i et procesorienteret forløb fra idé til produkt Den uddannede inden for studieretningen kan tillige: indsamle viden, udarbejde og revidere dokumenter vedrørende risikostyring og arbejdsmiljø opstille forsøgsplaner samt planer for systematisk vedligehold, og forsøg for operationel kvalificering opbygge og vedligeholde kalibreringssystemer anvende viden om metoder til kortlægning og nedsættelse af ressourceforbrug i praksis indsamle nødvendig viden om brugerkrav og omsætte brugerkrav til designspecifikationer fungere som daglig leder af pilotskala-byggeprojekter Den uddannede kan: selvstændigt kommunikere forsøg, resultater og vurderinger anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi kan tillige: relatere teoretisk viden om kemiske reaktioner og analysetekniske metoder til praktisk udførelse reflektere over etiske problemstillinger i relation til laboratoriearbejde Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi kan tillige: vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed Den uddannede inden for studieretningen kan tillige: stå for risikostyring af dele af produktionsanlæg, herunder medvirke ved arbejdsmiljøforbedringer i produktion stå for planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesaktiviteter på produktions- og måleudstyr stå for kortlægning af procesrelateret ressourceforbrug i forbindelse med design, opbygning og indkøring af pilotanlæg forestå kvalificering af pilotanlæg 3.2. Uddannelsens kerneområder i laboratorie-, fødevare- og Side 9 August 2014

10 Uddannelsen indeholder fælles fag indenfor kerneområderne Naturvidenskabelige basisfag, Forsøgsplanlægning, Produktions- og kvalitetsstyring, Kommunikation, Virksomhedsforhold på i alt 30 ECTS samt studieretningsbestemte kerneområder på 25 ECTS for fælles kerneområde Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i det fælles kerneområde: matematik, fysisk kemi, forsøgsplanlægning, videnskabsteori, virksomhedsforhold, samt kommunikation og formidling (30 ECTS). Den uddannede har viden om: fysiske og kemiske begreber, principper og deres anvendelse matematiske og statistiske begreber og teorier metoder og praksis inden for kommunikation produktions- og kvalitetsstyringssystemer anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde centrale videnskabsteoretiske begreber Den uddannede kan: anvende matematisk, fysisk og kemisk viden til løsning af praktiske problemstillinger indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplaner og statistisk databehandling anvende grundlæggende værktøjer til kvalitets- og produktionsstyring formidle faglig viden mundtlig og skriftligt Den uddannede kan: selvstændigt kommunikere forsøg, resultater og vurderinger anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden Kerneområde for studieretningen Laboratorieteknologi Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i kerneområdet for studieretning i laboratorieteknologi: organisk kemi, kemisk analyseteknik, cellebiologi, analyse af biomolekyler og bioproduktion. Den studerende har viden om: udvalgte kemiske reaktioner og industriel fremstilling af kemiske produkter kvalitative og kvantitative analytiske kemiske metoder membraner, organeller og funktioner i den pro- og eukaryote celle fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper i laboratorie-, fødevare- og Side 10 August 2014

11 den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler identificere og redegøre for kemiske reaktioner vurdere og begrunde valg af analysemetode samt pålidelighed af data opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra eksperimentelle data vurdere og udarbejde løsningsforslag til problemstillinger inden for biologisk og kemisk laboratoriearbejde. relatere teoretisk viden om kemiske reaktioner og analysetekniske metoder til praktisk udførelse reflektere over etiske problemstillinger i relation til laboratoriearbejde Kerneområde for studieretningen Fødevareteknologi Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i kerneområdet for studieretning i Fødevareteknologi: fødevarekvalitet, kvalitetsmåling, fødevareteknologi, fødevaremikrobiologi, fødevaresikkerhed, lovgivning og innovation. Den studerende har viden om: fødevarers kvalitet og analysemetoder til bestemmelse heraf fødevarefremstilling og fødevareteknologisk udstyr fødevarebårne sygdomme, fordærvelsesorganismer, mikrobiologiske indikatorer og prøveudtagning hygiejnisk design og krav til rengøring af produktionsudstyr markeds- og forbrugerundersøgelser og patentering vurdere problemstillinger inden for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planlægge og anvende praktiske analysemetoder til vurderingen anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer samt vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen anvende udvalgte tilsætningsstoffer, herunder vurdere disses egenskaber begrunde udviklingen i en fermentering opstille og anvende kvalitetsstyringssystemer samt relevant lovgivning til sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet anvende innovative teknikker og metoder i et procesorienteret forløb fra idé til produkt i laboratorie-, fødevare- og Side 11 August 2014

12 vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed Kerneområder for studieretningen Procesteknologi Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i kerneområdet for studieretning i Procesteknologi: arbejdsmiljø, risikovurdering, kalibreringssystemer, systematisk vedligehold, ressourcestyring, design af pilotanlæg, bygning af pilotanlæg og indkøring af pilotanlæg. vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed indsamle viden, udarbejde og revidere dokumenter vedrørende risikostyring og arbejdsmiljø opstille forsøgsplaner samt planer for systematisk vedligehold, og forsøg for operationel kvalificering opbygge og vedligeholde kalibreringssystemer anvende viden om metoder til kortlægning og nedsættelse af ressourceforbrug i praksis indsamle nødvendig viden om brugerkrav og omsætte brugerkrav til designspecifikationer fungere som daglig leder af pilotskala byggeprojekter stå for risikostyring af dele af produktionsanlæg, herunder medvirke ved arbejdsmiljøforbedringer i produktion stå for planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesaktiviteter på produktions- og måleudstyr stå for kortlægning af procesrelateret ressourceforbrug i forbindelse med design, opbygning og indkøring af pilotanlæg forestå kvalificering af pilotanlæg i laboratorie-, fødevare- og Side 12 August 2014

13 3.3 Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen omfatter fælles obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 30 ECTS-point. For hver studieretning er der desuden obligatoriske uddannelseselementer svarende til 25 ECTS-point. Uddannelsens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) 2. Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) 3. Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) 4. Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) 5. Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) 6. Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Matematik: Løsning og bearbejdning af relevante faglige ligninger og andre matematiske udtryk, differential- og integralregning, anvendelse af regneark. Fysisk kemi : Aktivitet som begreb, elektrokemi, reaktionskinetik, termodynamiske ligevægte Matematik forståelse for grundlæggende matematiske begreber og teorier forståelse for grundlæggende begreber inden for databehandling viden om regnearks opbygning og muligheder beskrive og vurdere simple problemstillinger inden for naturvidenskab vha. matematik opskrive, bearbejde og anvende simple matematiske modeller anvende regneark til løsning af matematiske problemstillinger Fysisk kemi viden om og forståelse for fysisk-kemiske begreber, principper og anvendelse anvende fysisk-kemisk håndbogslitteratur i laboratorie-, fødevare- og Side 13 August 2014

14 anvende den fysik-kemiske forståelse i forbindelse med læsning af original litteratur og metodeforskrifter anvende relevante teoretiske modeller til forudsigelse og forklaring af eksperimentelle data formidle fysisk-kemiske problemstillinger til andre i organisationen i laboratorie-, fødevare- og Side 14 August 2014

15 3.3.2 Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Organisationsstruktur - Klassiske og moderne organisationsformer. Organisationens samspil med omverdenen, herunder arbejdsmarkedsforhold, arbejdsmiljøforhold og lovpligtige krav til kvalitetssikring. Grupper og uformel struktur, organisationskultur, beslutningsprocesser, forandringsprocesser, Individet i organisationen, kommunikation i organisationer, Konfliktløsning og samarbejde, herunder roller, værdier, holdninger, motivation. Ledelsesopgaver viden om teorier og metoder indenfor klassiske og moderne organisationsformer viden om samspillet mellem organisationen og det omgivende samfund viden om og forståelse for behov, rammer for samt indhold i de forskellige former for kommunikation i virksomheden viden om ledelsesopgaver formidle problemstillinger og løsningsmodeller i organisationen, herunder konfliktløsning og samarbejde, samt vurdere principper for en organisations strukturelle opbygning samt beslutnings- og forandringsprocesser håndtere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med beslutnings- og forandringsprocesser håndtere de faktorer, der har indflydelse på medarbejdertrivsel og samarbejde mellem individer i en organisation Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Produktionsstrategi og produktionsformer. Planlægning og styring i produktion, eksempler på koncepter og værktøjer herunder LEAN. Kvalitet som begreb og kvalitetsstyring generelt, herunder kvalitetsværktøjer. Kvalitetsstyringssystemer anvendt i produktion og laboratorier. Kvalitetssikringsprocedurer, herunder certificering, akkreditering og audits. Validering i laboratorie-, fødevare- og Side 15 August 2014

16 viden om delelementer i processen ved implementering af kvalitetsstyringssystemer viden om og forståelse for styringssystemer i produktionen og laboratorier anvende grundlæggende elementer i kvalitetsstyring og de mest anvendte kvalitetsstyringssystemer i produktion og laboratorier i praksis anvende validering som redskab i kvalitetssikring anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter og de tilhørende værktøjer i en praksisnær sammenhæng selvstændigt indgå i opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende teori inden for: Kommunikationsteori og kommunikationsmodeller Formidlingsteknikker, mundtlig og skriftlig, formidling af faglig viden i forskellige sammenhænge. Videnskabsteori, herunder introduktion til videnskabsteoretiske hovedretninger og paradigmer samt etik. Forskningsmetoder, herunder kvantitative og kvalitative forskningsmetoder samt IMRAD. Viden og informationssøgning, indsamling og bearbejdning af viden, herunder litteratursøgning. Kildekritik viden om centrale videnskabsteoretiske begreber viden om grundlæggende elementer i forskningsmetodik og etik viden om teori, metoder og praksis indenfor kommunikation formidle faglig viden forståeligt og klart anvende kommunikation hensigtsmæssigt i forhold til forskellige målgrupper foretage informationssøgning og kritisk anvendelse af kildemateriale opponere/give konstruktiv feed-back til andres arbejde anvende etisk analysemodel i laboratorie-, fødevare- og Side 16 August 2014

17 identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden. kommunikere faglige problemstillinger selvstændigt og i samarbejde med andre Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Grundlæggende statistik på normalfordelte variable, Statistiske analyser med hovedvægt på opstilling af hypoteser og resultat-vurdering. Forstyrrende parametre, randomisering af forsøg, usikkerhedsberegning, Begrebsafklaring. Opstilling af usikkerhedsbudget efter GUM-metoden, Forsøgsplanlægning. Forberedelse: Opgaveanalyse, reagenser/agenser, kvalitetssikring, sikkerhed, forsøgets faktorer og forstyrrende parametre, matematisk model. Forsøgsplaner: Hvilke målinger med hvilket måleudstyr, usikkerhed, forsøgsmatrice, opryd-ning efter forsøg, estimering af tidsforbrug, klargøring af dokumentation. Præsentation af resultater, projektstyring, Gantt-kort, opfølgning. viden om normalfordelte variable og statistiske testtyper på normalfordelte variable viden om delelementer i usikkerhedsberegning forståelse for god forsøgsplanlægning anvende hypoteser og drage konklusioner på statistiske tests på normal-fordelte variable anvende usikkerhedsbudget for måleresultater opstille forsøgsplaner i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde herunder indsamle nødvendig viden selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker selvstændigt opstille budgetter og planer for anvendelse af ressourcer i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde i laboratorie-, fødevare- og Side 17 August 2014

18 3.3.6 Statistisk forsøgsplanlægning (5ECTS) Anvendt statistik indenfor specialerne: Statistisk Proces Control (SPC), Én-, to- og flersidet variansanalyse, blokforsøg, reducerede forsøgsplaner (screeningsforsøg), Lineær regressionsanalyse, tests i binomialfordeling (sensorisk analyse), tests i Poissonfordeling (mikrobiologiske kimtal), ikke parametriske test. Kemometri. Statistisk forsøgsplanlægning - som i grundlæggende forsøgsplanlægning suppleret med: opstilling af hypotese, valg af forsøgsstruktur, dimensionering, metode til resultatbearbejdning. viden om anvendte statistiske modeller og tilhørende analyse- og forsøgsarbejde indenfor et bredt udsnit af studieretningsområderne viden om kemometri som værktøj til dataanalyse viden om og forståelse for anvendte statistiske modeller ved analyse-og forsøgsarbejde indenfor eget studieretningsområde viden om og forståelse for statistisk forsøgsplanlægning viden om opstilling af hypoteser, dimensionering af forsøg og tolkning af resultater medvirke ved valg af og anvendelse af tilgængeligt software til statistiske beregninger indgå i vurdering af forsøgsresultater ud fra en statistisk synsvinkel selvstændigt opstille statistiske hypoteser og tilhørende dimensionerede forsøgsplaner indenfor et eller flere af studieretningerne ud fra given problemformulering selvstændigt stå for praktisk planlægning af statistiske forsøg og forsøgsrækker selvstændigt præsentere forsøg, resultater og vurderinger i laboratorie-, fødevare- og Side 18 August 2014

19 Studieretningen laboratorieteknologi og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer: Organisk og uorganisk synteseteknik og reaktionsmekanismer, Kvalitative og kvantitative analyser, Udvikling og optimering af kemiske analysemetoder, Cellebiologi, struktur og funktion, Produktion og analyse af biomolekyler (25ECTS) på 2. semester der dækker kerneområderne. Studieretningens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 7. Organisk kemi (5 ECTS) 8. Kemisk analyseteknik (5 ECTS) 9. Cellebiologi (5 ECTS) 10. Bioproduktion (5 ECTS) 11. Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Organisk kemi (5 ECTS) Udvalgte funktionelle grupper i organisk kemi, samt deres reaktioner. Fremstilling af udvalgte organiske forbindelser, foreslå synteseveje og reagenser for synteser i flere trin, begreberne carbocationer og carbanioner. Reaktionstyperne addition, elimination, substitution og omlejring samt reaktionsmekanismerne SN1, SN2, E1 og E2. Enhedsoperationer i et synteselaboratorium. Karakterisering af udvalgte synteseprodukter. Udvalgte kemiske reaktioner, reaktionshastighed og ligevægte viden om udvalgte kemiske reaktioner viden om industriel fremstilling af organiske produkter identificere og redegøre for forskellige reaktionstyper selvstændigt analysere eksperimentel syntesekemi herunder de anvendte enhedsoperationer og karakterisering vurdere forløbet af udvalgte kemiske reaktioner forstå, beskrive og vurdere synteseveje og reagenser for organiske synteser i flere trin håndtere komplekse organiske synteser på baggrund af en teoretisk viden om organiske reaktioner og reaktionsmekanismer i laboratorie-, fødevare- og Side 19 August 2014

20 3.3.8 Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Separationsmetoder: væskechromatografi, gaschromatografi, kapillar. Detektionsmetoder: UV-VIS spektrofotometri, fluorometri, massespektrometri (MS) atomabsorptionsspektrofotometri, inductively coupled plasma (ICP), infrarød spektrofotometri (IR), nuclear magnetic resonance spectroscopy (NMR). Kvalitativ og kvantitativ analyse: Kalibreringsmetoder, parametre, begreber og termer til beskrivelse af analysemetoders egnethed. Metodeudvikling og optimering: Procedurer til systematisk metodeudvikling Optimering af chromatografiske separationer teoretisk viden om og forståelse for principper, apparaturopbygning, anvendelsesområder og fejlkilder ved et bredt udsnit af analytisk kemiske metoder. forstået den almindelige terminologi inden for udvalgte metoder med henblik på rapportskrivning og læsning af litteratur mundtligt og skriftligt formidle analyseresultater på en klar og terminologisk korrekt måde analysere og vurdere kvalitativ og/eller kvantitativ analyse i forbindelse med udvalgte metoder. vurdere og begrunde pålideligheden af data vurdere og begrunde valg af metode relatere viden om udvalgte metoder til andre analysetekniske metoder både inden for det kemiske og biokemiske område tolke eksperimentelle analytiske data og drage relevante konklusioner identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden inden for kemisk analyseteknik Cellebiologi (5 ECTS) Cellens organeller, membranstruktur og transport over membraner Mitokondriestruktur og funktioner, intracellulær proteinsortering og vesikeltransport Kromosomstruktur og organisering, cellekommunikation og signaltransduktion Eksempler på eksperimentelt arbejde udført på celleniveau viden om organisering og forståelse for funktion af membraner og organeller i den proog eukaryote celle i laboratorie-, fødevare- og Side 20 August 2014

21 viden om cellecyklus og principper for cellecyklusregulering viden om regulering af membranfunktioner og intracellulære processer vurdere problemstillinger ved praktiske eksperimenter på cellulært niveau vurdere eksperimentelt opnåede resultater i forhold til cellulære og cellemolekylære funktioner og mekanismer indgå fagligt og tværfagligt i problemstillinger vedrørende forskning på cellulært niveau Bioproduktion (5 ECTS) Fermenteringsmetoder samt styring og regulering af produktionsprocessen. Organismetyper herunder genmodificerede organismer, produkttyper og deres anvendelse. Upstreamprocesser, herunder selektion og opbevaring af produktionsorganismen. Downstreamprocesser, herunder oprensning og karakterisering af produkt. Miljømæssige aspekter ved brug af GMO til bioproduktion. viden om fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper. viden om up- og downstreamprocesser ved bioproduktion. forståelse for de mulige miljømæssige risici ved anvendelse af GMO. analysere og vurdere praksisnære problemstillinger indenfor produktion af biomolekyler ved hjælp af mikroorganismer og cellekulturer, samt opstille og begrunde forslag til disse problemstillingers løsning kan indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde om løsning af problemstillinger indenfor produktion af biomolekyler Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Fremstilling af rekombinant protein, teknikker til oprensning af DNA, RNA og protein, teknikker til karakterisering af DNA og RNA som fx PCR, probning/hybridisering og sekventering, teknikker til karakterisering af protein som fx elektroforese og proteinsekventering, enzymbaserede assays til detektion af biomolekyler. Detektion på basis af antigen-antistof reaktioner, DNA-chip teknologien og dens anvendelsesmuligheder. i laboratorie-, fødevare- og Side 21 August 2014

22 Anvendelse af molekylærbiologiske metoder til fx screening af sygdomme og indenfor retsgenetikken muligheder og etiske problemstillinger forståelse for den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler viden om analysemetoder på DNA-, RNA- og proteinniveau viden til at reflektere over anvendelsen af celle- og molekylærbiologiske analysemetoder viden til at reflektere over muligheder og etiske problemstillinger i relation til anvendelse af genteknologisk baserede analysemetoder vurdere analyseresultater vurdere problemstillinger vedrørende celle- og molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelse indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde vedrørende celle- og molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelse Studieretningen fødevareteknologi og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer, Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling, Fødevareteknologi 1, Fødevareteknologi 2, Fødevaremikrobiologi, Fødevaresikkerhed og lovgivning (25ECTS) på 2. semester der dækker kerneområderne. Studieretningens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 3 Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) 4 Fødevareteknologi 1(5 ECTS) 5 Fødevareteknologi 2(5 ECTS) 6 Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) 7 Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Kvalitet som begreb og typer af kvalitet, herunder fysiske og kemiske kvalitet. ernæringsmæssigkvalitet, sensorisk kvalitet, hygiejnisk og holdbarhedsmæssig kvalitet. Forskellige fødevaregruppers typer af kvalitet, faktorer der påvirker fødevarekvalitet. Metoder til vurdering af fødevarekvalitet, herunder sensoriske bedømmelser, kemiske analysemetoder, fysiske analysemetoder. i laboratorie-, fødevare- og Side 22 August 2014

23 viden om ernæringsmæssig og sensorisk kvalitet viden om fødevarers kvalitetsændringer i relation til fysiske forhold viden om fødevarers kvalitetsændringer i relation til kemiske ændringer viden om praktiske analysemetoder til bestemmelse af fødevarers kvalitet viden om fødevarers hygiejniske holdbarhedsmæssige kvalitet planlægge og anvende praktiske analysemetoder til bestemmelse af fødevarekvalitet vurdere problemstillinger vedr. den ernæringsmæssige og den sensoriske kvalitet, og herudfra vælge relevante løsningsmodeller kommunikere problemstillinger indenfor fødevarekvalitet til andre i organisationen vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler samt vælge og begrunde relevant løsningsmodel anvende viden om fødevarers kvalitet i relation til analyseresultater og metoder drage relevante konklusioner i forhold til distribueringen til slutforbrugeren håndtere tilrettelæggelse og gennemførelse af kvalitetsmålinger af råvarer, færdige produkter eller trin i en proceslinie Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Varmebehandling, tørring, køling/frysning, bestråling, separationsprocesser, mixing, Forarbejdningernes indflydelse på næringsindhold, emballering og pakningsgasser. Fødevaregruppers fremstillingsteknologi relateret til funktionel kvalitet viden om udstyr til hhv. varmebehandling, tørring, køling/frysning, bestråling, separationsprocesser, mixing viden om teorien bag de udvalgte fødevareteknologiske processer viden om emballering og pakningsgasser viden om teorien bag forskellige fødevaregruppers fremstillingsteknologi anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen kommunikere med andre i organisationen om problemstillinger indenfor emballering vurdere mulige processers indflydelse på fødevarers egenskaber håndtere problemstillinger ved valg af procesudstyr til fremstilling af forskellige fødevarer i laboratorie-, fødevare- og Side 23 August 2014

24 Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Tilsætningsstoffer (herunder stabilisatorer, emulgatorer, konserveringsstoffer, farve- og aromastoffer, enzymer). Fermentering/Positiv Mikrobiologi overblik over mulighederne for brug af tilsætningsstoffer. viden om teorien bag fermenteringer. viden om moderne teknologier til fremstilling af fødevarer. vurdere egenskaberne for emulgatorer, stabilisatorer, konserveringsstoffer, farvestoffer, smags- og aromastoffer samt enzymer. begrunde udviklingen i en fermentering samt de forhold som kan påvirke fermenteringen. anvende udvalgte tilsætningsstoffer i praksis. håndtere problemstillinger ved valg af tilsætningsstoffer vurdere virkningen af ændringer i fysisk/kemiske forhold i en fermentering. vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler samt vælge og begrunde relevant løsningsmodel Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Mikrobiel forekomst i fødevarer (bakterier, gær, skimmelsvampe, virus og parasitter) Fødevarebårne patogener: sygdomsbillede, resistens, hyppighed, spredning, epidemiologi, udbrudsopklaring, typebestemmelse m.m. Mikrobiologiske analysemetoder (traditionelle, PCR, rt-pcr, immunologiske metoder m.fl.). Validering af nye metoder (fx NordVal, Afnor) Anvendelse og krav til indikatororganismer (konventionelle og alternative). Mikrobiologiske kriterier (herunder Mikrobiologiforordningen). Vurdering af kimtal viden om fødevarebårne sygdomme og epidemiologiske aspekter i laboratorie-, fødevare- og Side 24 August 2014

25 viden om validering af nye analysemetoder herunder analyseparametre som sensitivitet og specificitet viden om betydningen af anvendelsen af indikatorer for forekomst af patogene mikroorganismer forståelse for anvendelse af indikatorer for forekomst af patogene mikroorganismer vurdere fødevarer ud fra mikrobiologiske kriterier vurdere hvordan vækst af uønskede mikroorganismer kan styres vurdere mikrobiologiske analysemetoder mht. bl.a. omkostninger, tidsforbrug og svartid anvende mikrobiologiske metoder til vurdering af fødevarekvalitet tilegne sig viden om nye metoder til mikrobiologisk vurdering af fødevarer og deltage i indkøring af disse i et laboratorium Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Parametre: fremmedlegemer, medicinrester, pesticidrester, toxiner og uønskede bakterier (kort opsummering), hygiejne i fødevareproduktion, GMP og RPR, sporbarhed. Krav til procesudstyr, relevante standarder, hygiejnisk design, materialer, overflader og samlinger/svejsninger. Rengøring og desinfektion, metoder og krav til rengørings- og desinfektionsmidler. Styring af fødevaresikkerhed, egenkontrol, HACCP efter ISO 22000, BRC og IFS. Risikovurdering, risikofaktoranalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter (CCP), overvågning af CCP, dokumentation, audit, lovgivning, danske love og bekendtgørelser, EU-forordninger viden om krav til sporbarhed ved produktion viden om de krav, der stilles til udstyr i forbindelse med hygiejnisk produktion af fødevarer viden om de krav, der er til rengøring af produktionslokaler og udstyr indgå i faglige diskussioner og formidling af problemstillinger vedrørende fødevaresikkerhed opstille et egenkontrolprogram udarbejde og anvende et HACCP-system i forbindelse med en konkret produktion Anvende eksisterende love (nationale og EU) for en given fødevare og produktion heraf gennemføre en risikofaktoranalyse for fysiske, kemiske og biologiske risici ved produktionen gennemføre en intern audit i laboratorie-, fødevare- og Side 25 August 2014

26 Studieretningen og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer, Arbejdsmiljø og risikostyring, Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold, Ressourcestyring, Bygning af pilotanlæg, Indkøring af pilotanlæg (25ECTS) på 2. semester der dækker kerneområderne. Studieretningens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 8 Arbejdsmiljø og risikostyring (5 ECTS) 9 Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold (5 ECTS) 10 Ressourcestyring (5 ECTS) 11 Bygning af pilotanlæg (5 ECTS) 12 Indkøring af pilotanlæg (5 ECTS) Arbejdsmiljø og risikostyring (5 ECTS) Leverandørbrugsanvisninger (sikkerhedsdatablade) og Arbejdspladsbrugsanvisninger. Arbejdspladsvurderinger og opfølgende aktiviteter, kerneårsagsanalyse på allerede indtrufne hændelser. Praktisk anvendelse af FMEA-metoden proaktiv forebyggelse af hændelser. viden om lovmæssige krav til arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejds-pladsvurderinger. viden om metoder til forbedring af arbejdsmiljø udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger udarbejde og revidere arbejdspladsvurderinger indsamle viden til FMEA-analyse medvirke ved procesændringer med udgangspunkt i FMEA-analyse selvstændigt stå for risikostyring af dele af produktionsanlæg, herunder medvirke ved arbejdsmiljøforbedringer i produktion i laboratorie-, fødevare- og Side 26 August 2014

27 Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold (5 ECTS) Tekniske, økonomiske og administrative principper, elementer og værktøjer, der anvendes ved optimering af industrielt vedligehold. Opbygning af kalibreringshierarki og sporbarhed, strukturering af måleudstyrenes information herunder nummerering og klassifikation af måle-udstyr. Fastlæggelse af kalibreringsintervaller, fastlæggelse af måletekniske- og designkrav til de enkelte måleudstyr, fastlæggelse af kalibreringsmetoder og kalibreringspunkter. Måleusikkerhedens betydning viden om principper, elementer og værktøjer til systematisk industrielt vedligehold. viden om måletekniske- og designkrav til måleudstyr indgående viden om måleusikkerhed, kalibrering, sporbarhed medvirke ved opstilling af planer for systematisk vedligehold opbygge og vedligeholde kalibreringssystemer selvstændigt stå for planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesaktiviteter på produktionsudstyr selvstændigt stå for planlægning og gennemførelse af kalibrerings- og vedligeholdelsesaktiviteter på måleudstyr i produktionen Ressourcestyring (5 ECTS) Metoder til kortlægning af ressourceforbrug, opstilling af systemgrænser, masse- og energibalancer, indsamling af valide data (måling af stofkoncentrationer, temperatur, tryk, flow og niveau), indsamling af viden omkring alternative løsninger (ændrede procesforhold, genvinding af energi, vand og kemikalier), økonomiske og miljømæssige cost-benefit-analyser. viden om energi (typer, anvendelsesområder, genvinding) viden om metoder til kortlægning af ressourceforbrug viden om arbejdsmetoder til opstilling af alternative løsninger viden om cost-benefit analyser opstille systemgrænser, masse- og energibalancer vælge korrekte målemetoder til indsamling af valide data i laboratorie-, fødevare- og Side 27 August 2014

28 indsamle viden om alternative løsninger opstille økonomisk og miljømæssig cost-benefit analyse på konkret opgave selvstændigt stå for kortlægning af procesrelaterede ressourceforbrug medvirke ved besparelsesforanstaltninger (vand, energi, råvarer, spild, rengøring) Bygning af pilotanlæg (5 ECTS) Bygning af konkrete pilotanlæg i praksis. Faget kan bygge videre på anlæg, der er benyttet på kurset Design af pilotanlæg. Eksempler på byggeopgaver: Mobilt CIP-anlæg, Pladesteriliseringsanlæg til kontinuert sterilisering. Ultrafiltreringsanlæg. Fermentor generel viden om alle faser i kvalificering af pilotanlæg indgående viden om Installationsfasen (IQ) viden om uddannelseskrav til personer, der opbygger delelementer i procesanlæg kommunikere enkeltelementer fra designkvalificeringen til relevante faggrupper, og herigennem få PI-diagram med tilhørende beskrivelser omsat til konkrete arbejdsbeskrivelser til anlægsopbygningen. fungere som daglig leder af byggeprojektet selvstændigt stå for kvalitetssikring af det samlede anlæg (IQ) selvstændigt opstille budgetter og foretage budgetopfølgning for anvendelse af ressourcer i forbindelse med opbygning i laboratorie-, fødevare- og Side 28 August 2014

29 Indkøring af pilotanlæg (5 ECTS) Indkøring af konkrete pilotanlæg i praksis. Faget kan bygge videre på anlæg, der er benyttet på kurset Bygning af pilotanlæg. Eksempler på byggeopgaver: Mobilt CIP-anlæg, Pladesteriliseringsanlæg til kontinuert sterilisering. Ultrafiltreringsanlæg. Fermentor. indgående viden om operationel kvalificering (OQ) og performance kvalificering (PQ) generel viden om revalidering/rekvalificering (RV/RQ) opstille forsøgsplaner for operationel kvalificering udføre forsøg med tilhørende målinger i henhold til forsøgsplan selvstændigt opstille forsøgsplaner til afprøvning og kvalitetssikring af den færdige opstilling (OQ og PQ) selvstændigt opstille budgetter og foretage budgetopfølgning for anvendelse af ressourcer i forbindelse med indkøring 3.4 Valgfrit uddannelseselement. På uddannelsen er indeholdt 5 ECTS valgfri uddannelseselementer. Disse 5 ECTS er placeret på 2. semester for alle studieretninger. Der er på uddannelsen følgende udbud af valgfrie uddannelseselementer: Valgfag i kemisk analyseteknik - for studieretningen laboratorieteknologi Valgfag i innovation Fra idé til produkt - for studieretningen fødevareteknologi Valgfag i design af pilotanlæg - for studieretningen og indhold for de valgfri uddannelseselementer Studieretningen laboratorieteknologi : Valgfag kemisk analyseteknik - 2. semester (5 ECTS) Faget indeholder et eller flere af følgende elementer: En validering/verificering af en analyseforskrift, udarbejdelse af en analysemetode. Organisk eller uorganisk syntese, kvantificering/kvalificering ved hjælp af teknikker fra faget analyseteknik, teoretisk projekt relateret til laboratoriearbejde. i laboratorie-, fødevare- og Side 29 August 2014

30 viden og forståelse for forsøgsplanlægning i praksis viden og forståelse for dimensionering af forsøg i praksis indsamle nødvendig viden til opstilling af en forsøgsplan opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra opnåede resultater i praksis forstå og vurdere forsøgsresultater opnået i praksis tolke forsøgsresultater og drage relevante konklusioner selvstændigt, eller i samarbejde med andre, stå for den praktiske planlægning af og udførelse af laboratoriearbejdet relatere viden fra opnåede forsøgsresultater til lignende forsøg Studieretningen fødevareteknologi : Valgfag i innovation og produktudvikling - 2. semester (5 ECTS) Innovation som begreb. Vidensindsamling. Lovgivning, herunder mærkning. Idéskabelse, idéudvikling og idévurdering. Konceptudvikling. Projektstyring og projektledelse. Produktudviklingsprocesser og dens faser. Økonomi. Produktets livscyklus (diffusion). Patentering. Fremtidens fødevarer - produktudvikling i fødevareindustrien, herunder berigede fødevarer, funktionelle fødevarer viden om og forståelse af innovative begreber viden om principper, der muliggør inddragelse af resultater fra markeds- samt forbrugeranalyser i innovationsprocessen viden om introduktionsniveau til patentering anvende innovative teknikker/metoder, der er tilknyttet processerne idéskabelse og idéudvikling, konceptudvikling samt produktudvikling i laboratorie-, fødevare- og Side 30 August 2014

31 formidle sin faglige viden på tværs i organisationen anvende teoretisk viden om innovative begreber i et procesorienteret forløb fra idé til produkt foretage relevant informationssøgning vedr. lovgivning og mærkning arbejde innovativt på tværs af faggrænser håndtere problemstillinger, der er relateret til idéskabelse og idéudvikling, konceptudvikling samt produktudvikling i laboratorie-, fødevare- og Side 31 August 2014

32 Studieretningen Valgfag design af pilotanlæg - 2. semester (5 ECTS) Design af konkrete pilotanlæg i praksis. Introduktion til anlæggets ønskede funktion. Eksempler på byggeopgaver: Mobilt CIP-anlæg, Pladesteriliseringsanlæg til kontinuert sterilisering. Ultrafiltreringsanlæg. Fermentor generel viden om alle faser i Kvalificering af pilotanlæg indgående viden om Designfasen (DQ), herunder omsætning af brugerkrav til designspecifikationer indsamle nødvendig viden om brugerkrav indsamle nødvendig viden i forbindelse med omsætning af brugerkrav til designspecifikationer udarbejde PI-diagrammer og udarbejde tilhørende dokumentation for indgående elementer opstille budgetter for anvendelse af ressourcer i forbindelse med opbygning af pilotanlæg selvstændigt forestå opstilling af krav til materialevalg, udstyr samt måleudstyr i forbindelse med opbygning (brugerkrav, DQ, risikovurdering) Evaluering af valgfri uddannelseselementer Valgfri uddannelseselementer evalueres forskelligt afhængig af studieretning. Studieretningen laboratorieteknologi : Det valgfri uddannelseselement evalueres i sammenhæng med de obligatoriske uddannelseselementer, Organisk kemi og Kemisk analyseteknik, via et praktisk projekt som udmunder i en projekt rapport som skal forsvares ved en mundtlig eksamen med ekstern censur. Studieretningen fødevareteknologi Det valgfri uddannelseselement evalueres i sammenhæng med de obligatoriske uddannelseselementer, Fødevareteknologi 1 og Fødevareteknologi 2, via et praktisk projekt som udmunder i en projekt rapport som skal forsvares ved en mundtlig eksamen med ekstern censur. i laboratorie-, fødevare- og Side 32 August 2014

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2012 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2013 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2015 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for. Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. Erhvervsakademi Lillebælt

Studieordning for. Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. Erhvervsakademi Lillebælt Studieordning for Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Erhvervsakademi Lillebælt Aug. 2012 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og mål... 4 2. Adgangskrav og prioritering

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for. ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. (Procesteknolog AK)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for. ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. (Procesteknolog AK) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, (Procesteknolog AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Maj 2012 Indholdsfortegnelse DEL 1. FÆLLESDELEN... 4 Indledning... 4 Uddannelsens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Akademiuddannelse i Laboratorie- og Bioteknologi 01.07.2012 STUDIEORDNING. for Laboratorie- og Bioteknologi. Revideret 1.

Akademiuddannelse i Laboratorie- og Bioteknologi 01.07.2012 STUDIEORDNING. for Laboratorie- og Bioteknologi. Revideret 1. for Laboratorie- og Bioteknologi Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Akademiuddannelse i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi STUDIEORDNING. for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi

Akademiuddannelse i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi STUDIEORDNING. for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi STUDIEORDNING STUDIEORDNING for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi Revideret 1. december 2014 Studieordningen er gældende fra 1. december 2014 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Studieordning for professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Studieordning for professionsbachelor i innovation og Professionsbacheloruddannelsen i innovation og Bachelor s Degree of Innovation and Entrepreneurship Godkendt 25. august 2014 Områdechef Kirsten Ringgaard

Læs mere

Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK)

Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Studieordning for erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (produktionsteknolog AK) Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 4 1.1. Ikrafttrædelsesdato 4 1.2. Overgangsordninger 5 2. Optagelse

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1.

Studieordning 2014. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology. Version 1. Studieordning 2014 Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) AP Graduate in Environmental Technology Version 1.0 Side 0 af 38 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Godkendelse...

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2011

Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2011 Indhold INDHOLD... 2 DEL

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Gymnasiet HTX - Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet (Laborant AK)

Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet (Laborant AK) Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet [Skriv undertitlen på dokumentet] ] DEL 1. FÆLLESDELEN 5 ens rammer... 5 Indledning... 5 Uddannelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2012 INDHOLD DEL 1: FÆLLES DEL...

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Formål med studieordningen

Formål med studieordningen Formål med studieordningen Fra ministeriel side er det fremsat, at studieordningen skal indeholde en fællesdel for alle udbydere af uddannelsen og en institutionsdel for den enkelte uddannelsesinstitution.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles del

Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles del Dokumentdato: 15. maj 2014 Dokumentansvarlig: JCK Senest revideret: 4. juni 2014 Senest revideret af: JCK Sagsnr.: Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles

Læs mere

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt.

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt. Vedr. uddannelsens trin 3 Generelt. Uddannelsens trin 3 1, knytter sig til kompetence mål 31-40 i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling bilag 16. Endvidere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

HVAD SKAL DU LAVE EFTER FERIEN?

HVAD SKAL DU LAVE EFTER FERIEN? PROFESSIONSBACHELOR I JORDBRUGSVIRKSOMHED HVAD SKAL DU LAVE EFTER FERIEN? HAR DU LYST TIL AT UDFORDRE DIG SELV OG TAGE ET VIGTIGT SKRIDT I RET- NINGEN AF JOB INDEN FOR RÅDGIVNING, PROJEKTLEDELSE, ØKONOMISTYING,

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge.

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge. Ledelse, LED Side1af 8 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor fagemnet ledelse skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland. Studieordning. i innovation og

Erhvervsakademi Sjælland. Studieordning. i innovation og Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship August 2015 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 Studieordningens rammer... 3 1.1. Studieordningens ikrafttrædelsesdato...

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring. 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring. 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring Modulbeskrivelse Modul 4: Bioanalytisk kvalitetssikring Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Bioanalytisk kvalitetssikring 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med teori fra de foregående

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan

Læs mere

Studieordning for Laborantuddannelsen

Studieordning for Laborantuddannelsen Studieordning for Laborantuddannelsen revideret januar 2009 Studieordning for Laborant (AK) Studieordningen beskriver overordnet hvordan laborantuddannelsen er sammensat på Erhvervsakademiet på Selandia-ceu,

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark

Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver 1. februar 2015 Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark Kapitel 1: Indledende bemærkninger til studieordningens

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

2012-2014. Udkast Studieordning for PBA i innovation og entrepreneurship

2012-2014. Udkast Studieordning for PBA i innovation og entrepreneurship Udkast Studieordning for PBA i innovation og entrepreneurship 2012-2014 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship Udkast maj 2011 Indhold DEL 1: FÆLLES

Læs mere

Byggekoordinator. (Byggeri og Business) August 2014

Byggekoordinator. (Byggeri og Business) August 2014 Byggekoordinator AK (Byggeri og Business) August 2014 Revision af 26.02.2015 Indhold 1. Studieordningens rammer... 3 1.1. Ikrafttrædelsesdato... 4 1.2. Overgangsordninger... 4 2. Optagelse på uddannelsen...

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20

10. Dispensation... 20 11. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser... 20 1 Indholdsfortegnelse Fælles del Indholdsfortegnelse... 3 Fælles del... 3 1. Uddannelsens struktur... 5 1.1 Uddannelsen reguleres af følgende love og regler... 5 1.2 Uddannelsens navn og dimittendernes

Læs mere

Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding

Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding Studieordning E Designer uddannelsen Fælles del August 2015 IBA Kolding IBA Kolding Skamlingvejen 32 6000 Kolding 1 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 2 1.0 Studieordningens rammer 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru)

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.2 Revideret 21. august 2013 (kiru) Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA) September 2013 Studieordning for Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi (HA), 2.del Aalborg Universitet I medfør af lovbekendtgørelse nr. 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer

Læs mere

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Gældende pr. 1. februar 2015

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver. Gældende pr. 1. februar 2015 Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Socialrådgiver Gældende pr. 1. februar 2015 Studieordningens fællesdel for socialrådgiveruddannelserne i Danmark & Studieordningens institutionsdel for VIA

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere