Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for professionsbacheloruddannelsen"

Transkript

1 Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- og 2014 i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology August 2014 Foreløbig

2 INDHOLD STUDIEORDNINGENS RAMMER Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger OPTAGELSE PÅ UDDANNELSEN Krav til uddannelsen samt eventuel optagelsesprøve Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere UDDANNELSESELEMENTER OG UDDANNELSENS MODULER Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsens kerneområder for fælles kerneområde Kerneområde for studieretningen Laboratorieteknologi Kerneområde for studieretningen Fødevareteknologi Kerneområder for studieretningen Procesteknologi Obligatoriske uddannelseselementer Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Statistisk forsøgsplanlægning (5ECTS) Studieretningen laboratorieteknologi Organisk kemi (5 ECTS) Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Cellebiologi (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Studieretningen fødevareteknologi Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Studieretningen Arbejdsmiljø og risikostyring (5 ECTS) Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold (5 ECTS) Ressourcestyring (5 ECTS) Bygning af pilotanlæg (5 ECTS) Indkøring af pilotanlæg (5 ECTS) Valgfrit uddannelseselement og indhold for de valgfri uddannelseselementer i laboratorie-, fødevare- og Side 2 August 2014

3 Studieretningen laboratorieteknologi Valgfag kemisk analyseteknik - 2. semester (5 ECTS) Studieretningen fødevareteknologi Valgfag i innovation og produktudvikling - 2. semester (5 ECTS) Studieretningen Valgfag design af pilotanlæg - 2. semester (5 ECTS) Evaluering af valgfri uddannelseselementer Studieretningen laboratorieteknologi Studieretningen fødevareteknologi Studieretningen Praktik Regler for praktikkens gennemførelse Anvendte undervisnings og arbejdsformer Differentieret undervisning INTERNATIONALISERING Uddannelse i udlandet Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5. PRØVER OG EKSAMEN PÅ UDDANNELSEN Prøverne på uddannelsen Prøveformer Bundne forudsætninger deltagelsespligt og aflevering Prøvernes tilrettelæggelse Prøver med ekstern bedømmelse Placering af prøver i uddannelsesforløbet Prøver efter 1. år Krav til skriftlige opgaver og projekter Krav til afsluttende projekt Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen? Anvendelse af hjælpemidler Særlige prøvevilkår Syge- og omprøver Det anvendte sprog ved prøverne Studiestartprøven Brug af egne og andres arbejder (plagiat) Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen ANDRE REGLER FOR UDDANNELSEN Regler om mødepligt i laboratorie-, fødevare- og Side 3 August 2014

4 6.2 Merit Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel Kriterier for vurdering af studieaktivitet Udskrivning ved manglende studieaktivitet Dispensationsregler Klager i laboratorie-, fødevare- og Side 4 August 2014

5 1. Studieordningens rammer Indledning Denne studieordning er gældende for uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og og indeholder regler og læringsmål for uddannelsen. Denne studieordning er udarbejdet i henhold til: Bekendtgørelse af lov nr. 467 af 8. maj 2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. BEK nr 1521 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 223 af 11/03/2014: Bekendtgørelse om adgang ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelse BEK nr 262 af 20/03/2007: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og Bekendtgørelserne kan findes på Feltkode ændret Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og. Den engelske titel er Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) og erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og (procesteknolog AK) er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorie-, fødevare- og procesområdet. Uddannelsen skal endvidere i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling kvalificere den uddannede til selvstændigt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejdsrelationer inden for det laboratorie-, fødevare- og procestekniske område, såvel nationalt som internationalt. 1.1 Ikrafttrædelsesdato Studieordningen træder i kraft ved starten af studieåret 2014/2015. i laboratorie-, fødevare- og Side 5 August 2014

6 1.2 Overgangsordninger Man følger den studieordning man er optaget på studiet under. For omgængere gælder det at man følger den studieordning omgænger holdet følger. 2. Optagelse på uddannelsen 2.1 Krav til uddannelsen samt eventuel optagelsesprøve Adgang til uddannelsen forudsætter en uddannelse til laborant eller procesteknolog eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Uddannelsesinstitutionerne kan optage ansøgere på et andet grundlag hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og institutionen skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Institutionen kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. Vurdering af udenlandske eksaminer, foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. 2.2 Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Ansøgere udvælges efter karaktergennemsnit, samt evt. personlig samtale. 3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler 3.1 Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsen består af to slags uddannelseselementer: Obligatoriske uddannelseselementer, der relaterer sig direkte til de kerneområder, der er opført i uddannelsesbekendtgørelsen. ene for obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud af uddannelserne. Valgfri uddannelseselementer, der relaterer sig bredt til kerneområderne. Den enkelte institution afgør titel, læringsmål og indhold af de valgfri uddannelseselementer. I uddannelsen indgår også praktik og et afsluttende bachelorprojekt uddannelsen er normeret til 1½ år, svarende til 90 ECTS-point. Uddannelsen består af en fællesdel (30 ECTS), en studieretningsdel (30 ECTS) samt et praktikophold (15 ECTS). Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt (15 ECTS). De første 2 semestre er hver af 20 ugers varighed, 3. semester tilrettelægges med praktik på 3 måneder og bachelorprojekt. i laboratorie-, fødevare- og Side 6 August 2014

7 Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående model 1. semester: Obligatoriske uddannelseselementer : Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) 2. semester: For studieretningen laboratorieteknologi : Obligatoriske uddannelseselementer : Organisk kemi (5 ECTS) Kemisk Analyseteknik (5 ECTS) Cellebiologi (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer : Valgfag i laboratorieteknologi (5 ECTS) For studieretningen fødevareteknologi : Obligatoriske uddannelseselementer: Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer : Valgfag i innovation og produktudvikling (5 ECTS) For studieretningen : Obligatoriske uddannelseselementer: Arbejdsmiljø og risikovurdering (5 ECTS) Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold (5 ECTS) Ressourcestyring (5 ECTS) Bygning af pilotanlæg (5 ECTS) Indkøring af pilotanlæg (5 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer : Valgfag i design af pilotanlæg (5 ECTS) 3. semester: Praktik (15 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnåes i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr af 07/12/2009. for uddannelsen i laboratorie-, fødevare- og Side 7 August 2014

8 Den uddannede har viden om: fysiske og kemiske begreber, principper og deres anvendelse matematiske og statistiske begreber og teorier metoder og praksis inden for kommunikation produktions- og kvalitetsstyringssystemer anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde centrale videnskabsteoretiske begreber Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi har tillige viden om: udvalgte kemiske reaktioner og industriel fremstilling af kemiske produkter kvalitative og kvantitative analytiske kemiske metoder membraner, organeller og funktioner i den pro- og eukaryote celle fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi har tillige viden om: fødevarers kvalitet og analysemetoder til bestemmelse heraf fødevarefremstilling og fødevareteknologisk udstyr fødevarebårne sygdomme, fordærvelsesorganismer, mikrobiologiske indikatorer og prøveudtagning hygiejnisk design og krav til rengøring af produktionsudstyr markeds- og forbrugerundersøgelser og patentering Den uddannede inden for studieretningen har tillige viden om: arbejdsmiljøregler og metoder til forbedring af arbejdsmiljø systematisk industriel vedligehold måleusikkerhed, kalibrering, sporbarhed samt krav til måleteknik og måleudstyr metoder til kortlægning og nedsættelse af ressourceforbrug faser i kvalificering af pilotanlæg uddannelseskrav til personer, der opbygger delelementer i procesanlæg Den uddannede kan: anvende matematisk, fysisk og kemisk viden til løsning af praktiske problemstillinger indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplaner og statistisk databehandling anvende grundlæggende værktøjer til kvalitets- og produktionsstyring formidle faglig viden mundtlig og skriftligt Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi kan tillige: identificere og redegøre for kemiske reaktionstyper vurdere og begrunde valg af analysemetode samt pålidelighed af data opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra eksperimentelle data vurdere og udarbejde løsningsforslag til problemstillinger inden for biologisk og kemisk laboratoriearbejde. Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi kan tillige: vurdere problemstillinger inden for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planlægge og anvende praktiske analysemetoder til vurderingen anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer samt vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen anvende udvalgte tilsætningsstoffer, herunder vurdere disses egenskaber i laboratorie-, fødevare- og Side 8 August 2014

9 begrunde udviklingen i en fermentering opstille og anvende kvalitetsstyringssystemer samt relevant lovgivning til sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet anvende innovative teknikker og metoder i et procesorienteret forløb fra idé til produkt Den uddannede inden for studieretningen kan tillige: indsamle viden, udarbejde og revidere dokumenter vedrørende risikostyring og arbejdsmiljø opstille forsøgsplaner samt planer for systematisk vedligehold, og forsøg for operationel kvalificering opbygge og vedligeholde kalibreringssystemer anvende viden om metoder til kortlægning og nedsættelse af ressourceforbrug i praksis indsamle nødvendig viden om brugerkrav og omsætte brugerkrav til designspecifikationer fungere som daglig leder af pilotskala-byggeprojekter Den uddannede kan: selvstændigt kommunikere forsøg, resultater og vurderinger anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi kan tillige: relatere teoretisk viden om kemiske reaktioner og analysetekniske metoder til praktisk udførelse reflektere over etiske problemstillinger i relation til laboratoriearbejde Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi kan tillige: vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed Den uddannede inden for studieretningen kan tillige: stå for risikostyring af dele af produktionsanlæg, herunder medvirke ved arbejdsmiljøforbedringer i produktion stå for planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesaktiviteter på produktions- og måleudstyr stå for kortlægning af procesrelateret ressourceforbrug i forbindelse med design, opbygning og indkøring af pilotanlæg forestå kvalificering af pilotanlæg 3.2. Uddannelsens kerneområder i laboratorie-, fødevare- og Side 9 August 2014

10 Uddannelsen indeholder fælles fag indenfor kerneområderne Naturvidenskabelige basisfag, Forsøgsplanlægning, Produktions- og kvalitetsstyring, Kommunikation, Virksomhedsforhold på i alt 30 ECTS samt studieretningsbestemte kerneområder på 25 ECTS for fælles kerneområde Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i det fælles kerneområde: matematik, fysisk kemi, forsøgsplanlægning, videnskabsteori, virksomhedsforhold, samt kommunikation og formidling (30 ECTS). Den uddannede har viden om: fysiske og kemiske begreber, principper og deres anvendelse matematiske og statistiske begreber og teorier metoder og praksis inden for kommunikation produktions- og kvalitetsstyringssystemer anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde centrale videnskabsteoretiske begreber Den uddannede kan: anvende matematisk, fysisk og kemisk viden til løsning af praktiske problemstillinger indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplaner og statistisk databehandling anvende grundlæggende værktøjer til kvalitets- og produktionsstyring formidle faglig viden mundtlig og skriftligt Den uddannede kan: selvstændigt kommunikere forsøg, resultater og vurderinger anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden Kerneområde for studieretningen Laboratorieteknologi Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i kerneområdet for studieretning i laboratorieteknologi: organisk kemi, kemisk analyseteknik, cellebiologi, analyse af biomolekyler og bioproduktion. Den studerende har viden om: udvalgte kemiske reaktioner og industriel fremstilling af kemiske produkter kvalitative og kvantitative analytiske kemiske metoder membraner, organeller og funktioner i den pro- og eukaryote celle fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper i laboratorie-, fødevare- og Side 10 August 2014

11 den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler identificere og redegøre for kemiske reaktioner vurdere og begrunde valg af analysemetode samt pålidelighed af data opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra eksperimentelle data vurdere og udarbejde løsningsforslag til problemstillinger inden for biologisk og kemisk laboratoriearbejde. relatere teoretisk viden om kemiske reaktioner og analysetekniske metoder til praktisk udførelse reflektere over etiske problemstillinger i relation til laboratoriearbejde Kerneområde for studieretningen Fødevareteknologi Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i kerneområdet for studieretning i Fødevareteknologi: fødevarekvalitet, kvalitetsmåling, fødevareteknologi, fødevaremikrobiologi, fødevaresikkerhed, lovgivning og innovation. Den studerende har viden om: fødevarers kvalitet og analysemetoder til bestemmelse heraf fødevarefremstilling og fødevareteknologisk udstyr fødevarebårne sygdomme, fordærvelsesorganismer, mikrobiologiske indikatorer og prøveudtagning hygiejnisk design og krav til rengøring af produktionsudstyr markeds- og forbrugerundersøgelser og patentering vurdere problemstillinger inden for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planlægge og anvende praktiske analysemetoder til vurderingen anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer samt vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen anvende udvalgte tilsætningsstoffer, herunder vurdere disses egenskaber begrunde udviklingen i en fermentering opstille og anvende kvalitetsstyringssystemer samt relevant lovgivning til sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet anvende innovative teknikker og metoder i et procesorienteret forløb fra idé til produkt i laboratorie-, fødevare- og Side 11 August 2014

12 vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed Kerneområder for studieretningen Procesteknologi Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i kerneområdet for studieretning i Procesteknologi: arbejdsmiljø, risikovurdering, kalibreringssystemer, systematisk vedligehold, ressourcestyring, design af pilotanlæg, bygning af pilotanlæg og indkøring af pilotanlæg. vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed indsamle viden, udarbejde og revidere dokumenter vedrørende risikostyring og arbejdsmiljø opstille forsøgsplaner samt planer for systematisk vedligehold, og forsøg for operationel kvalificering opbygge og vedligeholde kalibreringssystemer anvende viden om metoder til kortlægning og nedsættelse af ressourceforbrug i praksis indsamle nødvendig viden om brugerkrav og omsætte brugerkrav til designspecifikationer fungere som daglig leder af pilotskala byggeprojekter stå for risikostyring af dele af produktionsanlæg, herunder medvirke ved arbejdsmiljøforbedringer i produktion stå for planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesaktiviteter på produktions- og måleudstyr stå for kortlægning af procesrelateret ressourceforbrug i forbindelse med design, opbygning og indkøring af pilotanlæg forestå kvalificering af pilotanlæg i laboratorie-, fødevare- og Side 12 August 2014

13 3.3 Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen omfatter fælles obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 30 ECTS-point. For hver studieretning er der desuden obligatoriske uddannelseselementer svarende til 25 ECTS-point. Uddannelsens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) 2. Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) 3. Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) 4. Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) 5. Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) 6. Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Matematik: Løsning og bearbejdning af relevante faglige ligninger og andre matematiske udtryk, differential- og integralregning, anvendelse af regneark. Fysisk kemi : Aktivitet som begreb, elektrokemi, reaktionskinetik, termodynamiske ligevægte Matematik forståelse for grundlæggende matematiske begreber og teorier forståelse for grundlæggende begreber inden for databehandling viden om regnearks opbygning og muligheder beskrive og vurdere simple problemstillinger inden for naturvidenskab vha. matematik opskrive, bearbejde og anvende simple matematiske modeller anvende regneark til løsning af matematiske problemstillinger Fysisk kemi viden om og forståelse for fysisk-kemiske begreber, principper og anvendelse anvende fysisk-kemisk håndbogslitteratur i laboratorie-, fødevare- og Side 13 August 2014

14 anvende den fysik-kemiske forståelse i forbindelse med læsning af original litteratur og metodeforskrifter anvende relevante teoretiske modeller til forudsigelse og forklaring af eksperimentelle data formidle fysisk-kemiske problemstillinger til andre i organisationen i laboratorie-, fødevare- og Side 14 August 2014

15 3.3.2 Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Organisationsstruktur - Klassiske og moderne organisationsformer. Organisationens samspil med omverdenen, herunder arbejdsmarkedsforhold, arbejdsmiljøforhold og lovpligtige krav til kvalitetssikring. Grupper og uformel struktur, organisationskultur, beslutningsprocesser, forandringsprocesser, Individet i organisationen, kommunikation i organisationer, Konfliktløsning og samarbejde, herunder roller, værdier, holdninger, motivation. Ledelsesopgaver viden om teorier og metoder indenfor klassiske og moderne organisationsformer viden om samspillet mellem organisationen og det omgivende samfund viden om og forståelse for behov, rammer for samt indhold i de forskellige former for kommunikation i virksomheden viden om ledelsesopgaver formidle problemstillinger og løsningsmodeller i organisationen, herunder konfliktløsning og samarbejde, samt vurdere principper for en organisations strukturelle opbygning samt beslutnings- og forandringsprocesser håndtere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med beslutnings- og forandringsprocesser håndtere de faktorer, der har indflydelse på medarbejdertrivsel og samarbejde mellem individer i en organisation Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Produktionsstrategi og produktionsformer. Planlægning og styring i produktion, eksempler på koncepter og værktøjer herunder LEAN. Kvalitet som begreb og kvalitetsstyring generelt, herunder kvalitetsværktøjer. Kvalitetsstyringssystemer anvendt i produktion og laboratorier. Kvalitetssikringsprocedurer, herunder certificering, akkreditering og audits. Validering i laboratorie-, fødevare- og Side 15 August 2014

16 viden om delelementer i processen ved implementering af kvalitetsstyringssystemer viden om og forståelse for styringssystemer i produktionen og laboratorier anvende grundlæggende elementer i kvalitetsstyring og de mest anvendte kvalitetsstyringssystemer i produktion og laboratorier i praksis anvende validering som redskab i kvalitetssikring anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter og de tilhørende værktøjer i en praksisnær sammenhæng selvstændigt indgå i opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende teori inden for: Kommunikationsteori og kommunikationsmodeller Formidlingsteknikker, mundtlig og skriftlig, formidling af faglig viden i forskellige sammenhænge. Videnskabsteori, herunder introduktion til videnskabsteoretiske hovedretninger og paradigmer samt etik. Forskningsmetoder, herunder kvantitative og kvalitative forskningsmetoder samt IMRAD. Viden og informationssøgning, indsamling og bearbejdning af viden, herunder litteratursøgning. Kildekritik viden om centrale videnskabsteoretiske begreber viden om grundlæggende elementer i forskningsmetodik og etik viden om teori, metoder og praksis indenfor kommunikation formidle faglig viden forståeligt og klart anvende kommunikation hensigtsmæssigt i forhold til forskellige målgrupper foretage informationssøgning og kritisk anvendelse af kildemateriale opponere/give konstruktiv feed-back til andres arbejde anvende etisk analysemodel i laboratorie-, fødevare- og Side 16 August 2014

17 identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden. kommunikere faglige problemstillinger selvstændigt og i samarbejde med andre Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Grundlæggende statistik på normalfordelte variable, Statistiske analyser med hovedvægt på opstilling af hypoteser og resultat-vurdering. Forstyrrende parametre, randomisering af forsøg, usikkerhedsberegning, Begrebsafklaring. Opstilling af usikkerhedsbudget efter GUM-metoden, Forsøgsplanlægning. Forberedelse: Opgaveanalyse, reagenser/agenser, kvalitetssikring, sikkerhed, forsøgets faktorer og forstyrrende parametre, matematisk model. Forsøgsplaner: Hvilke målinger med hvilket måleudstyr, usikkerhed, forsøgsmatrice, opryd-ning efter forsøg, estimering af tidsforbrug, klargøring af dokumentation. Præsentation af resultater, projektstyring, Gantt-kort, opfølgning. viden om normalfordelte variable og statistiske testtyper på normalfordelte variable viden om delelementer i usikkerhedsberegning forståelse for god forsøgsplanlægning anvende hypoteser og drage konklusioner på statistiske tests på normal-fordelte variable anvende usikkerhedsbudget for måleresultater opstille forsøgsplaner i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde herunder indsamle nødvendig viden selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker selvstændigt opstille budgetter og planer for anvendelse af ressourcer i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde i laboratorie-, fødevare- og Side 17 August 2014

18 3.3.6 Statistisk forsøgsplanlægning (5ECTS) Anvendt statistik indenfor specialerne: Statistisk Proces Control (SPC), Én-, to- og flersidet variansanalyse, blokforsøg, reducerede forsøgsplaner (screeningsforsøg), Lineær regressionsanalyse, tests i binomialfordeling (sensorisk analyse), tests i Poissonfordeling (mikrobiologiske kimtal), ikke parametriske test. Kemometri. Statistisk forsøgsplanlægning - som i grundlæggende forsøgsplanlægning suppleret med: opstilling af hypotese, valg af forsøgsstruktur, dimensionering, metode til resultatbearbejdning. viden om anvendte statistiske modeller og tilhørende analyse- og forsøgsarbejde indenfor et bredt udsnit af studieretningsområderne viden om kemometri som værktøj til dataanalyse viden om og forståelse for anvendte statistiske modeller ved analyse-og forsøgsarbejde indenfor eget studieretningsområde viden om og forståelse for statistisk forsøgsplanlægning viden om opstilling af hypoteser, dimensionering af forsøg og tolkning af resultater medvirke ved valg af og anvendelse af tilgængeligt software til statistiske beregninger indgå i vurdering af forsøgsresultater ud fra en statistisk synsvinkel selvstændigt opstille statistiske hypoteser og tilhørende dimensionerede forsøgsplaner indenfor et eller flere af studieretningerne ud fra given problemformulering selvstændigt stå for praktisk planlægning af statistiske forsøg og forsøgsrækker selvstændigt præsentere forsøg, resultater og vurderinger i laboratorie-, fødevare- og Side 18 August 2014

19 Studieretningen laboratorieteknologi og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer: Organisk og uorganisk synteseteknik og reaktionsmekanismer, Kvalitative og kvantitative analyser, Udvikling og optimering af kemiske analysemetoder, Cellebiologi, struktur og funktion, Produktion og analyse af biomolekyler (25ECTS) på 2. semester der dækker kerneområderne. Studieretningens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 7. Organisk kemi (5 ECTS) 8. Kemisk analyseteknik (5 ECTS) 9. Cellebiologi (5 ECTS) 10. Bioproduktion (5 ECTS) 11. Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Organisk kemi (5 ECTS) Udvalgte funktionelle grupper i organisk kemi, samt deres reaktioner. Fremstilling af udvalgte organiske forbindelser, foreslå synteseveje og reagenser for synteser i flere trin, begreberne carbocationer og carbanioner. Reaktionstyperne addition, elimination, substitution og omlejring samt reaktionsmekanismerne SN1, SN2, E1 og E2. Enhedsoperationer i et synteselaboratorium. Karakterisering af udvalgte synteseprodukter. Udvalgte kemiske reaktioner, reaktionshastighed og ligevægte viden om udvalgte kemiske reaktioner viden om industriel fremstilling af organiske produkter identificere og redegøre for forskellige reaktionstyper selvstændigt analysere eksperimentel syntesekemi herunder de anvendte enhedsoperationer og karakterisering vurdere forløbet af udvalgte kemiske reaktioner forstå, beskrive og vurdere synteseveje og reagenser for organiske synteser i flere trin håndtere komplekse organiske synteser på baggrund af en teoretisk viden om organiske reaktioner og reaktionsmekanismer i laboratorie-, fødevare- og Side 19 August 2014

20 3.3.8 Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Separationsmetoder: væskechromatografi, gaschromatografi, kapillar. Detektionsmetoder: UV-VIS spektrofotometri, fluorometri, massespektrometri (MS) atomabsorptionsspektrofotometri, inductively coupled plasma (ICP), infrarød spektrofotometri (IR), nuclear magnetic resonance spectroscopy (NMR). Kvalitativ og kvantitativ analyse: Kalibreringsmetoder, parametre, begreber og termer til beskrivelse af analysemetoders egnethed. Metodeudvikling og optimering: Procedurer til systematisk metodeudvikling Optimering af chromatografiske separationer teoretisk viden om og forståelse for principper, apparaturopbygning, anvendelsesområder og fejlkilder ved et bredt udsnit af analytisk kemiske metoder. forstået den almindelige terminologi inden for udvalgte metoder med henblik på rapportskrivning og læsning af litteratur mundtligt og skriftligt formidle analyseresultater på en klar og terminologisk korrekt måde analysere og vurdere kvalitativ og/eller kvantitativ analyse i forbindelse med udvalgte metoder. vurdere og begrunde pålideligheden af data vurdere og begrunde valg af metode relatere viden om udvalgte metoder til andre analysetekniske metoder både inden for det kemiske og biokemiske område tolke eksperimentelle analytiske data og drage relevante konklusioner identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden inden for kemisk analyseteknik Cellebiologi (5 ECTS) Cellens organeller, membranstruktur og transport over membraner Mitokondriestruktur og funktioner, intracellulær proteinsortering og vesikeltransport Kromosomstruktur og organisering, cellekommunikation og signaltransduktion Eksempler på eksperimentelt arbejde udført på celleniveau viden om organisering og forståelse for funktion af membraner og organeller i den proog eukaryote celle i laboratorie-, fødevare- og Side 20 August 2014

21 viden om cellecyklus og principper for cellecyklusregulering viden om regulering af membranfunktioner og intracellulære processer vurdere problemstillinger ved praktiske eksperimenter på cellulært niveau vurdere eksperimentelt opnåede resultater i forhold til cellulære og cellemolekylære funktioner og mekanismer indgå fagligt og tværfagligt i problemstillinger vedrørende forskning på cellulært niveau Bioproduktion (5 ECTS) Fermenteringsmetoder samt styring og regulering af produktionsprocessen. Organismetyper herunder genmodificerede organismer, produkttyper og deres anvendelse. Upstreamprocesser, herunder selektion og opbevaring af produktionsorganismen. Downstreamprocesser, herunder oprensning og karakterisering af produkt. Miljømæssige aspekter ved brug af GMO til bioproduktion. viden om fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper. viden om up- og downstreamprocesser ved bioproduktion. forståelse for de mulige miljømæssige risici ved anvendelse af GMO. analysere og vurdere praksisnære problemstillinger indenfor produktion af biomolekyler ved hjælp af mikroorganismer og cellekulturer, samt opstille og begrunde forslag til disse problemstillingers løsning kan indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde om løsning af problemstillinger indenfor produktion af biomolekyler Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Fremstilling af rekombinant protein, teknikker til oprensning af DNA, RNA og protein, teknikker til karakterisering af DNA og RNA som fx PCR, probning/hybridisering og sekventering, teknikker til karakterisering af protein som fx elektroforese og proteinsekventering, enzymbaserede assays til detektion af biomolekyler. Detektion på basis af antigen-antistof reaktioner, DNA-chip teknologien og dens anvendelsesmuligheder. i laboratorie-, fødevare- og Side 21 August 2014

22 Anvendelse af molekylærbiologiske metoder til fx screening af sygdomme og indenfor retsgenetikken muligheder og etiske problemstillinger forståelse for den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler viden om analysemetoder på DNA-, RNA- og proteinniveau viden til at reflektere over anvendelsen af celle- og molekylærbiologiske analysemetoder viden til at reflektere over muligheder og etiske problemstillinger i relation til anvendelse af genteknologisk baserede analysemetoder vurdere analyseresultater vurdere problemstillinger vedrørende celle- og molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelse indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde vedrørende celle- og molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelse Studieretningen fødevareteknologi og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer, Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling, Fødevareteknologi 1, Fødevareteknologi 2, Fødevaremikrobiologi, Fødevaresikkerhed og lovgivning (25ECTS) på 2. semester der dækker kerneområderne. Studieretningens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 3 Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) 4 Fødevareteknologi 1(5 ECTS) 5 Fødevareteknologi 2(5 ECTS) 6 Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) 7 Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Kvalitet som begreb og typer af kvalitet, herunder fysiske og kemiske kvalitet. ernæringsmæssigkvalitet, sensorisk kvalitet, hygiejnisk og holdbarhedsmæssig kvalitet. Forskellige fødevaregruppers typer af kvalitet, faktorer der påvirker fødevarekvalitet. Metoder til vurdering af fødevarekvalitet, herunder sensoriske bedømmelser, kemiske analysemetoder, fysiske analysemetoder. i laboratorie-, fødevare- og Side 22 August 2014

23 viden om ernæringsmæssig og sensorisk kvalitet viden om fødevarers kvalitetsændringer i relation til fysiske forhold viden om fødevarers kvalitetsændringer i relation til kemiske ændringer viden om praktiske analysemetoder til bestemmelse af fødevarers kvalitet viden om fødevarers hygiejniske holdbarhedsmæssige kvalitet planlægge og anvende praktiske analysemetoder til bestemmelse af fødevarekvalitet vurdere problemstillinger vedr. den ernæringsmæssige og den sensoriske kvalitet, og herudfra vælge relevante løsningsmodeller kommunikere problemstillinger indenfor fødevarekvalitet til andre i organisationen vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler samt vælge og begrunde relevant løsningsmodel anvende viden om fødevarers kvalitet i relation til analyseresultater og metoder drage relevante konklusioner i forhold til distribueringen til slutforbrugeren håndtere tilrettelæggelse og gennemførelse af kvalitetsmålinger af råvarer, færdige produkter eller trin i en proceslinie Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Varmebehandling, tørring, køling/frysning, bestråling, separationsprocesser, mixing, Forarbejdningernes indflydelse på næringsindhold, emballering og pakningsgasser. Fødevaregruppers fremstillingsteknologi relateret til funktionel kvalitet viden om udstyr til hhv. varmebehandling, tørring, køling/frysning, bestråling, separationsprocesser, mixing viden om teorien bag de udvalgte fødevareteknologiske processer viden om emballering og pakningsgasser viden om teorien bag forskellige fødevaregruppers fremstillingsteknologi anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen kommunikere med andre i organisationen om problemstillinger indenfor emballering vurdere mulige processers indflydelse på fødevarers egenskaber håndtere problemstillinger ved valg af procesudstyr til fremstilling af forskellige fødevarer i laboratorie-, fødevare- og Side 23 August 2014

24 Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Tilsætningsstoffer (herunder stabilisatorer, emulgatorer, konserveringsstoffer, farve- og aromastoffer, enzymer). Fermentering/Positiv Mikrobiologi overblik over mulighederne for brug af tilsætningsstoffer. viden om teorien bag fermenteringer. viden om moderne teknologier til fremstilling af fødevarer. vurdere egenskaberne for emulgatorer, stabilisatorer, konserveringsstoffer, farvestoffer, smags- og aromastoffer samt enzymer. begrunde udviklingen i en fermentering samt de forhold som kan påvirke fermenteringen. anvende udvalgte tilsætningsstoffer i praksis. håndtere problemstillinger ved valg af tilsætningsstoffer vurdere virkningen af ændringer i fysisk/kemiske forhold i en fermentering. vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler samt vælge og begrunde relevant løsningsmodel Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Mikrobiel forekomst i fødevarer (bakterier, gær, skimmelsvampe, virus og parasitter) Fødevarebårne patogener: sygdomsbillede, resistens, hyppighed, spredning, epidemiologi, udbrudsopklaring, typebestemmelse m.m. Mikrobiologiske analysemetoder (traditionelle, PCR, rt-pcr, immunologiske metoder m.fl.). Validering af nye metoder (fx NordVal, Afnor) Anvendelse og krav til indikatororganismer (konventionelle og alternative). Mikrobiologiske kriterier (herunder Mikrobiologiforordningen). Vurdering af kimtal viden om fødevarebårne sygdomme og epidemiologiske aspekter i laboratorie-, fødevare- og Side 24 August 2014

25 viden om validering af nye analysemetoder herunder analyseparametre som sensitivitet og specificitet viden om betydningen af anvendelsen af indikatorer for forekomst af patogene mikroorganismer forståelse for anvendelse af indikatorer for forekomst af patogene mikroorganismer vurdere fødevarer ud fra mikrobiologiske kriterier vurdere hvordan vækst af uønskede mikroorganismer kan styres vurdere mikrobiologiske analysemetoder mht. bl.a. omkostninger, tidsforbrug og svartid anvende mikrobiologiske metoder til vurdering af fødevarekvalitet tilegne sig viden om nye metoder til mikrobiologisk vurdering af fødevarer og deltage i indkøring af disse i et laboratorium Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Parametre: fremmedlegemer, medicinrester, pesticidrester, toxiner og uønskede bakterier (kort opsummering), hygiejne i fødevareproduktion, GMP og RPR, sporbarhed. Krav til procesudstyr, relevante standarder, hygiejnisk design, materialer, overflader og samlinger/svejsninger. Rengøring og desinfektion, metoder og krav til rengørings- og desinfektionsmidler. Styring af fødevaresikkerhed, egenkontrol, HACCP efter ISO 22000, BRC og IFS. Risikovurdering, risikofaktoranalyse, udpegning af kritiske kontrolpunkter (CCP), overvågning af CCP, dokumentation, audit, lovgivning, danske love og bekendtgørelser, EU-forordninger viden om krav til sporbarhed ved produktion viden om de krav, der stilles til udstyr i forbindelse med hygiejnisk produktion af fødevarer viden om de krav, der er til rengøring af produktionslokaler og udstyr indgå i faglige diskussioner og formidling af problemstillinger vedrørende fødevaresikkerhed opstille et egenkontrolprogram udarbejde og anvende et HACCP-system i forbindelse med en konkret produktion Anvende eksisterende love (nationale og EU) for en given fødevare og produktion heraf gennemføre en risikofaktoranalyse for fysiske, kemiske og biologiske risici ved produktionen gennemføre en intern audit i laboratorie-, fødevare- og Side 25 August 2014

26 Studieretningen og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer, Arbejdsmiljø og risikostyring, Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold, Ressourcestyring, Bygning af pilotanlæg, Indkøring af pilotanlæg (25ECTS) på 2. semester der dækker kerneområderne. Studieretningens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 8 Arbejdsmiljø og risikostyring (5 ECTS) 9 Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold (5 ECTS) 10 Ressourcestyring (5 ECTS) 11 Bygning af pilotanlæg (5 ECTS) 12 Indkøring af pilotanlæg (5 ECTS) Arbejdsmiljø og risikostyring (5 ECTS) Leverandørbrugsanvisninger (sikkerhedsdatablade) og Arbejdspladsbrugsanvisninger. Arbejdspladsvurderinger og opfølgende aktiviteter, kerneårsagsanalyse på allerede indtrufne hændelser. Praktisk anvendelse af FMEA-metoden proaktiv forebyggelse af hændelser. viden om lovmæssige krav til arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejds-pladsvurderinger. viden om metoder til forbedring af arbejdsmiljø udarbejde arbejdspladsbrugsanvisninger udarbejde og revidere arbejdspladsvurderinger indsamle viden til FMEA-analyse medvirke ved procesændringer med udgangspunkt i FMEA-analyse selvstændigt stå for risikostyring af dele af produktionsanlæg, herunder medvirke ved arbejdsmiljøforbedringer i produktion i laboratorie-, fødevare- og Side 26 August 2014

27 Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold (5 ECTS) Tekniske, økonomiske og administrative principper, elementer og værktøjer, der anvendes ved optimering af industrielt vedligehold. Opbygning af kalibreringshierarki og sporbarhed, strukturering af måleudstyrenes information herunder nummerering og klassifikation af måle-udstyr. Fastlæggelse af kalibreringsintervaller, fastlæggelse af måletekniske- og designkrav til de enkelte måleudstyr, fastlæggelse af kalibreringsmetoder og kalibreringspunkter. Måleusikkerhedens betydning viden om principper, elementer og værktøjer til systematisk industrielt vedligehold. viden om måletekniske- og designkrav til måleudstyr indgående viden om måleusikkerhed, kalibrering, sporbarhed medvirke ved opstilling af planer for systematisk vedligehold opbygge og vedligeholde kalibreringssystemer selvstændigt stå for planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesaktiviteter på produktionsudstyr selvstændigt stå for planlægning og gennemførelse af kalibrerings- og vedligeholdelsesaktiviteter på måleudstyr i produktionen Ressourcestyring (5 ECTS) Metoder til kortlægning af ressourceforbrug, opstilling af systemgrænser, masse- og energibalancer, indsamling af valide data (måling af stofkoncentrationer, temperatur, tryk, flow og niveau), indsamling af viden omkring alternative løsninger (ændrede procesforhold, genvinding af energi, vand og kemikalier), økonomiske og miljømæssige cost-benefit-analyser. viden om energi (typer, anvendelsesområder, genvinding) viden om metoder til kortlægning af ressourceforbrug viden om arbejdsmetoder til opstilling af alternative løsninger viden om cost-benefit analyser opstille systemgrænser, masse- og energibalancer vælge korrekte målemetoder til indsamling af valide data i laboratorie-, fødevare- og Side 27 August 2014

28 indsamle viden om alternative løsninger opstille økonomisk og miljømæssig cost-benefit analyse på konkret opgave selvstændigt stå for kortlægning af procesrelaterede ressourceforbrug medvirke ved besparelsesforanstaltninger (vand, energi, råvarer, spild, rengøring) Bygning af pilotanlæg (5 ECTS) Bygning af konkrete pilotanlæg i praksis. Faget kan bygge videre på anlæg, der er benyttet på kurset Design af pilotanlæg. Eksempler på byggeopgaver: Mobilt CIP-anlæg, Pladesteriliseringsanlæg til kontinuert sterilisering. Ultrafiltreringsanlæg. Fermentor generel viden om alle faser i kvalificering af pilotanlæg indgående viden om Installationsfasen (IQ) viden om uddannelseskrav til personer, der opbygger delelementer i procesanlæg kommunikere enkeltelementer fra designkvalificeringen til relevante faggrupper, og herigennem få PI-diagram med tilhørende beskrivelser omsat til konkrete arbejdsbeskrivelser til anlægsopbygningen. fungere som daglig leder af byggeprojektet selvstændigt stå for kvalitetssikring af det samlede anlæg (IQ) selvstændigt opstille budgetter og foretage budgetopfølgning for anvendelse af ressourcer i forbindelse med opbygning i laboratorie-, fødevare- og Side 28 August 2014

29 Indkøring af pilotanlæg (5 ECTS) Indkøring af konkrete pilotanlæg i praksis. Faget kan bygge videre på anlæg, der er benyttet på kurset Bygning af pilotanlæg. Eksempler på byggeopgaver: Mobilt CIP-anlæg, Pladesteriliseringsanlæg til kontinuert sterilisering. Ultrafiltreringsanlæg. Fermentor. indgående viden om operationel kvalificering (OQ) og performance kvalificering (PQ) generel viden om revalidering/rekvalificering (RV/RQ) opstille forsøgsplaner for operationel kvalificering udføre forsøg med tilhørende målinger i henhold til forsøgsplan selvstændigt opstille forsøgsplaner til afprøvning og kvalitetssikring af den færdige opstilling (OQ og PQ) selvstændigt opstille budgetter og foretage budgetopfølgning for anvendelse af ressourcer i forbindelse med indkøring 3.4 Valgfrit uddannelseselement. På uddannelsen er indeholdt 5 ECTS valgfri uddannelseselementer. Disse 5 ECTS er placeret på 2. semester for alle studieretninger. Der er på uddannelsen følgende udbud af valgfrie uddannelseselementer: Valgfag i kemisk analyseteknik - for studieretningen laboratorieteknologi Valgfag i innovation Fra idé til produkt - for studieretningen fødevareteknologi Valgfag i design af pilotanlæg - for studieretningen og indhold for de valgfri uddannelseselementer Studieretningen laboratorieteknologi : Valgfag kemisk analyseteknik - 2. semester (5 ECTS) Faget indeholder et eller flere af følgende elementer: En validering/verificering af en analyseforskrift, udarbejdelse af en analysemetode. Organisk eller uorganisk syntese, kvantificering/kvalificering ved hjælp af teknikker fra faget analyseteknik, teoretisk projekt relateret til laboratoriearbejde. i laboratorie-, fødevare- og Side 29 August 2014

30 viden og forståelse for forsøgsplanlægning i praksis viden og forståelse for dimensionering af forsøg i praksis indsamle nødvendig viden til opstilling af en forsøgsplan opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra opnåede resultater i praksis forstå og vurdere forsøgsresultater opnået i praksis tolke forsøgsresultater og drage relevante konklusioner selvstændigt, eller i samarbejde med andre, stå for den praktiske planlægning af og udførelse af laboratoriearbejdet relatere viden fra opnåede forsøgsresultater til lignende forsøg Studieretningen fødevareteknologi : Valgfag i innovation og produktudvikling - 2. semester (5 ECTS) Innovation som begreb. Vidensindsamling. Lovgivning, herunder mærkning. Idéskabelse, idéudvikling og idévurdering. Konceptudvikling. Projektstyring og projektledelse. Produktudviklingsprocesser og dens faser. Økonomi. Produktets livscyklus (diffusion). Patentering. Fremtidens fødevarer - produktudvikling i fødevareindustrien, herunder berigede fødevarer, funktionelle fødevarer viden om og forståelse af innovative begreber viden om principper, der muliggør inddragelse af resultater fra markeds- samt forbrugeranalyser i innovationsprocessen viden om introduktionsniveau til patentering anvende innovative teknikker/metoder, der er tilknyttet processerne idéskabelse og idéudvikling, konceptudvikling samt produktudvikling i laboratorie-, fødevare- og Side 30 August 2014

31 formidle sin faglige viden på tværs i organisationen anvende teoretisk viden om innovative begreber i et procesorienteret forløb fra idé til produkt foretage relevant informationssøgning vedr. lovgivning og mærkning arbejde innovativt på tværs af faggrænser håndtere problemstillinger, der er relateret til idéskabelse og idéudvikling, konceptudvikling samt produktudvikling i laboratorie-, fødevare- og Side 31 August 2014

32 Studieretningen Valgfag design af pilotanlæg - 2. semester (5 ECTS) Design af konkrete pilotanlæg i praksis. Introduktion til anlæggets ønskede funktion. Eksempler på byggeopgaver: Mobilt CIP-anlæg, Pladesteriliseringsanlæg til kontinuert sterilisering. Ultrafiltreringsanlæg. Fermentor generel viden om alle faser i Kvalificering af pilotanlæg indgående viden om Designfasen (DQ), herunder omsætning af brugerkrav til designspecifikationer indsamle nødvendig viden om brugerkrav indsamle nødvendig viden i forbindelse med omsætning af brugerkrav til designspecifikationer udarbejde PI-diagrammer og udarbejde tilhørende dokumentation for indgående elementer opstille budgetter for anvendelse af ressourcer i forbindelse med opbygning af pilotanlæg selvstændigt forestå opstilling af krav til materialevalg, udstyr samt måleudstyr i forbindelse med opbygning (brugerkrav, DQ, risikovurdering) Evaluering af valgfri uddannelseselementer Valgfri uddannelseselementer evalueres forskelligt afhængig af studieretning. Studieretningen laboratorieteknologi : Det valgfri uddannelseselement evalueres i sammenhæng med de obligatoriske uddannelseselementer, Organisk kemi og Kemisk analyseteknik, via et praktisk projekt som udmunder i en projekt rapport som skal forsvares ved en mundtlig eksamen med ekstern censur. Studieretningen fødevareteknologi Det valgfri uddannelseselement evalueres i sammenhæng med de obligatoriske uddannelseselementer, Fødevareteknologi 1 og Fødevareteknologi 2, via et praktisk projekt som udmunder i en projekt rapport som skal forsvares ved en mundtlig eksamen med ekstern censur. i laboratorie-, fødevare- og Side 32 August 2014

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi BEK nr 1178 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 176.60C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Fællesdel

Studieordning 2014-2016 Fællesdel Studieordning 2014-2016 PBA i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Bachelor s Degree Programme in Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology Version 1.1 Revideret

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2013 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2012 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2013 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2015 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2016 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning for. Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. Erhvervsakademi Lillebælt

Studieordning for. Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. Erhvervsakademi Lillebælt Studieordning for Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Erhvervsakademi Lillebælt Aug. 2012 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og mål... 4 2. Adgangskrav og prioritering

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Indhold Indledning... 4 Deltagende institutioner

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning Institutionsdel

Studieordning Institutionsdel Studieordning 2015-2016 PBA i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Bachelor s Degree Programme in Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology Version 1.2 Revideret

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Studieordning 2014-2015 Fællesdel

Studieordning 2014-2015 Fællesdel Studieordning 2014-2015 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Laborant AK AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science Version 1.0 e Side 0 af 24 Indhold Fælles del 1. Studieordningens

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeriog. procesteknologi (procesteknolog AK)

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeriog. procesteknologi (procesteknolog AK) Procesteknologuddannelsen Side 1 af 50 Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeriog procesteknologi (procesteknolog AK) Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Procesteknologuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed Studieordning for Professionsbachelor i 2014-2016 Jordbrugsvirksomhed Miljø- og jordbrugsbachelor Bachelor of Agrobussines and Enviromental Management 1. sept. 2014 Indholdsfortegnelse Uddannelsens formål...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health BEK nr 504 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Ernæring og Rehabilitering Vision UCSJ Sundhed og Social skaber

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK). AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborant Side 1 af 23 Fællesdel Laborantskolen

Læs mere

Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (Procesteknolog AK)

Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (Procesteknolog AK) Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings, fødevare, mejeri og procesteknologi (Procesteknolog AK) August 2015 Indhold DEL 1. FÆLLESDELEN... 5 Indledning... 5 Deltagende institutioner...

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Studieordning Procesteknolog uddannelsen

Studieordning Procesteknolog uddannelsen Studieordning Procesteknolog uddannelsen 2016 (foreløbig) Indholdsfortegnelse Indledning 5 1. Studieordningens rammer 5 Overgangsordninger 5 2. Optagelse på uddannelsen 6 Krav til uddannelse, fagfordeling

Læs mere

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Fagbilag bioteknologi

Fagbilag bioteknologi fagbilag bioteknologi 1 Fagbilag bioteknologi 1. Identitet og formål 1.1 Siden penicillinets opdagelse for ca. 50 år siden, har der været en rivende udvikling indenfor området bioteknologi. Bioteknologi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7 BEKENDTGØRELSE OM ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE (AK)INDEN FOR LABORATORIEOMRÅDET (laborant AK) BEK nr. 636 af

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning Procesteknolog uddannelsen

Studieordning Procesteknolog uddannelsen Studieordning Procesteknolog uddannelsen 2014 midlertidig. Indholdsfortegnelse Indledning 5 1. Studieordningens rammer 5 1.1. Overgangsordninger 5 2. Optagelse på uddannelsen 5 2.1. Krav til uddannelse,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016

Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016 ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kemi Fagmodul i Kemi med ændringer 1. februar 2016 DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. februar 2016 2012-1220 Denne fagmodulbeskrivelse erstatter fagmodulbeskrivelsen

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for. ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. (Procesteknolog AK)

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for. ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. (Procesteknolog AK) STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, (Procesteknolog AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Maj 2012 Indholdsfortegnelse DEL 1. FÆLLESDELEN... 4 Indledning... 4 Uddannelsens

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for procesteknologuddannelsen. Studieretning: fødevareteknolog

Studieordning for procesteknologuddannelsen. Studieretning: fødevareteknolog for procesteknologuddannelsen AK Studieretning: fødevareteknolog 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi () AP Graduate in Nutrition and Technology August

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Fællesdel

Studieordning 2014-2016 Fællesdel Studieordning 2014-2016 Fællesdel Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.2 Side 0 af 24 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser

Modulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske

Læs mere

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi.

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi. Bioteknologi A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse, produktion og sygdomsbehandling. Bioteknologi tager udgangspunkt

Læs mere

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 8 OBS: Nedenstående retningslinjer er tilpasset studerende fra Cphbusiness. Ændringer vil være skrevet med rødt. Retningslinjer for studerende fra cphbusiness for praktikperioden på laborantuddannelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri

9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri 9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri 91 Processer ved fremstilling af non-food produkter 911 Beskæftigelsesudsigter af produktionen og flytning af en del af produktionen til udlandet senere år

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Studieordning del 3 - valgfag

Studieordning del 3 - valgfag Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2017 Revideret 6. april 2017 Indhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2014

Studieordning for laborantuddannelsen 2014 Studieordning for laborantuddannelsen 2014 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2014 Foreløbig Indhold 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2014-2016 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship September 2014 Side 0 af 21 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning Procesteknolog Institutionsdel Erhvervsakademiet Lillebælt. Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Kold college Odense

Studieordning Procesteknolog Institutionsdel Erhvervsakademiet Lillebælt. Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Kold college Odense Studieordning Procesteknolog Institutionsdel Erhvervsakademiet Lillebælt Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle og Kold college Odense 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 4 KORT INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik BEK nr 500 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Viderergående Uddannelser,

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Valgfrie uddannelseselementer

Valgfrie uddannelseselementer Valgfrie uddannelseselementer 2016-2018 Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Læringsmål og fagbeskrivelser - for studieretningerne Jordbrugsbiologi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed BEK nr 502 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN) STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog) BEK nr 169 af 16/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2017 Hansenberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Uddannelsesnetværket for fødevare-, ernærings-, mejeri- og procesteknolog Studieordning - Fællesdel Side 3 af 36. Indledning...

Uddannelsesnetværket for fødevare-, ernærings-, mejeri- og procesteknolog Studieordning - Fællesdel Side 3 af 36. Indledning... Uddannelsesnetværket for fødevare, ernærings, mejeri og procesteknolog Studieordning Fællesdel 260614 Side 3 af 36 Indhold Indledning... 5 Uddannelsens formål... 5 Den uddannedes titel... 5 Adgang til

Læs mere

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2 Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden

Læs mere