Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for professionsbacheloruddannelsen"

Transkript

1 Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology Foreløbig! August 2015

2 Indhold INDHOLD STUDIEORDNINGENS RAMMER Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger OPTAGELSE PÅ UDDANNELSEN Krav til uddannelsen samt eventuel optagelsesprøve Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere UDDANNELSESELEMENTER OG UDDANNELSENS MODULER Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsens kerneområder Læringsmål for fælles kerneområde Kerneområde for studieretningen Laboratorieteknologi Kerneområde for studieretningen Fødevareteknologi Obligatoriske uddannelseselementer Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Statistisk forsøgsplanlægning (5ECTS) Studieretningen laboratorieteknologi Organisk kemi (5 ECTS) Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Cellebiologi (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Studieretningen fødevareteknologi Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Læringsmål og indhold for de valgfri uddannelseselementer Studieretningen laboratorieteknologi Valgfag kemisk analyseteknik - 2. semester (5 ECTS) Studieretningen fødevareteknologi Valgfag i projektledelse og produktudvikling - 2. semester (5 ECTS) Evaluering af valgfri uddannelseselementer Studieretningen laboratorieteknologi Studieretningen fødevareteknologi Praktik i laboratorie-, fødevare- og Side 2 August 2015

3 3.6 Regler for praktikkens gennemførelse Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Differentieret undervisning Læsning af tekster på fremmedsprog INTERNATIONALISERING Uddannelse i udlandet PRØVER OG EKSAMEN PÅ UDDANNELSEN Prøverne på uddannelsen Prøveformer Bundne forudsætninger deltagelsespligt og aflevering Prøvernes tilrettelæggelse Prøver med ekstern bedømmelse Placering af prøver i uddannelsesforløbet Prøver efter 1. år Krav til skriftlige opgaver og projekter Krav til afsluttende projekt Hvad betyder formulerings- og staveevner for bedømmelsen? Anvendelse af hjælpemidler Særlige prøvevilkår Syge- og omprøver Det anvendte sprog ved prøverne Studiestartprøven Brug af egne og andres arbejde (plagiat) Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen ANDRE REGLER FOR UDDANNELSEN Regler om mødepligt Merit Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens fællesdel Meritaftaler for fag, omfattet af studieordningens institutionsdel Kriterier for vurdering af studieaktivitet Udskrivning ved manglende studieaktivitet Dispensationsregler Klager BILAG 1, REGLER FOR AFHOLDELSE AF PRØVER FOR UDDANNELSERNE PÅ ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT GENERELT i laboratorie-, fødevare- og Side 3 August 2015

4 2. ADGANG TIL PRØVER Ordinære prøver Omprøve Sygdom Udeblivelse fra en prøve PRØVEAFHOLDELSE Prøvedeltagelse Prøveformer Identifikation Anvendelse af hjælpemidler Under prøven Aflevering af skriftlig besvarelse Snyd samt brug af egne og andres arbejder Overtrædelse af Regler for afholdelse af prøver Det anvendte sprog ved prøven Særlige prøvevilkår For sent fremmøde Fejl og mangler ved prøver FORMULERINGS- OG STAVEEVNE INDGÅR I DEN SAMLEDE BEDØMMELSE AF PRØVEN KLAGER Anke af afgørelse af klage PRØVERESULTATER IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER i laboratorie-, fødevare- og Side 4 August 2015

5 1. Studieordningens rammer Indledning Denne studieordning er gældende for uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og og indeholder regler og læringsmål for uddannelsen. Denne studieordning er udarbejdet i henhold til: Bekendtgørelse af lov nr af 23/1014 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. BEK nr 1521 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 248 af 13/03/2015: Bekendtgørelse om adgang ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013: Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelse BEK nr 114 af 03/02/2015: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Bekendtgørelse nr af 7/1209 om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og Bekendtgørelserne kan findes på Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og. Den engelske titel er Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) og erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og (procesteknolog AK) er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorie-, fødevare- og procesområdet. Uddannelsen skal endvidere i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling kvalificere den uddannede til selvstændigt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejdsrelationer inden for det laboratorie-, fødevare- og procestekniske område, såvel nationalt som internationalt. Da Erhvervsakademiet Lillebælt ikke udbyder specialet, er dette speciale ikke beskrevet i herværende studieordning. 1.1 Ikrafttrædelsesdato Studieordningen træder i kraft 1. august i laboratorie-, fødevare- og Side 5 August 2015

6 1.2 Overgangsordninger Den studerende følger den studieordning vedkommende er optaget på studiet under. For omgængere gælder det at man følger den studieordning der er gældende for det hold man følger. 2. Optagelse på uddannelsen 2.1 Krav til uddannelsen samt eventuel optagelsesprøve Adgang til uddannelsen forudsætter en uddannelse som laborant eller procesteknolog eller anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Uddannelsesinstitutionerne kan optage ansøgere på et andet grundlag hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og institutionen skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Institutionen kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. Vurdering af udenlandske eksaminer, foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. 2.2 Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere Ansøgere udvælges efter karaktergennemsnit, samt evt. personlig samtale. 3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler 3.1 Tidsmæssig placering af obligatoriske uddannelseselementer, praktik og prøver Uddannelsen består af to slags uddannelseselementer: Obligatoriske uddannelseselementer, der relaterer sig direkte til de kerneområder, der er opført i uddannelsesbekendtgørelsen. Læringsmålene for obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud af uddannelserne. Valgfri uddannelseselementer, der relaterer sig bredt til kerneområderne. Den enkelte institution afgør titel, læringsmål og indhold af de valgfri uddannelseselementer. I uddannelsen indgår også praktik og et afsluttende bachelorprojekt uddannelsen er normeret til 1½ år, svarende til 90 ECTS-point. Uddannelsen består af en fællesdel (30 ECTS), en studieretningsdel (30 ECTS) samt et praktikophold (15 ECTS). Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt (15 ECTS). De første 2 semestre er hver af 20 ugers varighed, 3. semester tilrettelægges med praktik på 3 måneder og bachelorprojekt. i laboratorie-, fødevare- og Side 6 August 2015

7 Uddannelsens struktur fremgår af nedenstående model 1. semester: Obligatoriske uddannelseselementer : Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) 2. semester: For studieretningen laboratorieteknologi : Obligatoriske uddannelseselementer : Organisk kemi (5 ECTS) Kemisk Analyseteknik (5 ECTS) Cellebiologi (5 ECTS) Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Bioproduktion (5 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer : Valgfag i laboratorieteknologi (5 ECTS) For studieretningen fødevareteknologi : Obligatoriske uddannelseselementer: Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Fødevareteknologi 1 (5 ECTS) Fødevareteknologi 2 (5 ECTS) Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Valgfrie uddannelseselementer : Valgfag i projektledelse og produktudvikling (5 ECTS) 3. semester: Praktik (15 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som skal opnås i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen BEK nr af 07/12/2009. Læringsmål for uddannelsen Den uddannede har viden om: fysiske og kemiske begreber, principper og deres anvendelse matematiske og statistiske begreber og teorier metoder og praksis inden for kommunikation produktions- og kvalitetsstyringssystemer anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde centrale videnskabsteoretiske begreber Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi har tillige viden om: udvalgte kemiske reaktioner og industriel fremstilling af kemiske produkter kvalitative og kvantitative analytiske kemiske metoder membraner, organeller og funktioner i den pro- og eukaryote celle fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler i laboratorie-, fødevare- og Side 7 August 2015

8 Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi har tillige viden om: fødevarers kvalitet og analysemetoder til bestemmelse heraf fødevarefremstilling og fødevareteknologisk udstyr fødevarebårne sygdomme, fordærvelsesorganismer, mikrobiologiske indikatorer og prøveudtagning hygiejnisk design og krav til rengøring af produktionsudstyr markeds- og forbrugerundersøgelser og patentering Den uddannede kan: anvende matematisk, fysisk og kemisk viden til løsning af praktiske problemstillinger indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplaner og statistisk databehandling anvende grundlæggende værktøjer til kvalitets- og produktionsstyring formidle faglig viden mundtlig og skriftligt Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi kan tillige: identificere og redegøre for kemiske reaktionstyper vurdere og begrunde valg af analysemetode samt pålidelighed af data opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra eksperimentelle data vurdere og udarbejde løsningsforslag til problemstillinger inden for biologisk og kemisk laboratoriearbejde. Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi kan tillige: vurdere problemstillinger inden for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planlægge og anvende praktiske analysemetoder til vurderingen anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer samt vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen anvende udvalgte tilsætningsstoffer, herunder vurdere disses egenskaber begrunde udviklingen i en fermentering opstille og anvende kvalitetsstyringssystemer samt relevant lovgivning til sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet anvende innovative teknikker og metoder i et procesorienteret forløb fra idé til produkt Kompetencer Den uddannede kan: selvstændigt kommunikere forsøg, resultater og vurderinger anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden Den uddannede inden for studieretningen laboratorieteknologi kan tillige: relatere teoretisk viden om kemiske reaktioner og analysetekniske metoder til praktisk udførelse reflektere over etiske problemstillinger i relation til laboratoriearbejde Den uddannede inden for studieretningen fødevareteknologi kan tillige: vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed i laboratorie-, fødevare- og Side 8 August 2015

9 3.2. Uddannelsens kerneområder Uddannelsen indeholder fælles fag indenfor kerneområderne Naturvidenskabelige basisfag, Forsøgsplanlægning, Produktions- og kvalitetsstyring, Kommunikation, Virksomhedsforhold på i alt 30 ECTS samt studieretningsbestemte kerneområder på 25 ECTS Læringsmål for fælles kerneområde Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i det fælles kerneområde: matematik, fysisk kemi, forsøgsplanlægning, videnskabsteori, virksomhedsforhold, samt kommunikation og formidling (30 ECTS). Den uddannede har viden om: fysiske og kemiske begreber, principper og deres anvendelse matematiske og statistiske begreber og teorier metoder og praksis inden for kommunikation produktions- og kvalitetsstyringssystemer anvendte statistiske modeller ved analyse- og forsøgsarbejde centrale videnskabsteoretiske begreber Den uddannede kan: anvende matematisk, fysisk og kemisk viden til løsning af praktiske problemstillinger indsamle nødvendig viden til opstilling af forsøgsplaner og statistisk databehandling anvende grundlæggende værktøjer til kvalitets- og produktionsstyring formidle faglig viden mundtlig og skriftligt Kompetencer Den uddannede kan: selvstændigt kommunikere forsøg, resultater og vurderinger anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden Kerneområde for studieretningen Laboratorieteknologi Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i kerneområdet for studieretning i laboratorieteknologi: organisk kemi, kemisk analyseteknik, cellebiologi, analyse af biomolekyler og bioproduktion. Læringsmål Den studerende har viden om: udvalgte kemiske reaktioner og industriel fremstilling af kemiske produkter kvalitative og kvantitative analytiske kemiske metoder i laboratorie-, fødevare- og Side 9 August 2015

10 membraner, organeller og funktioner i den pro- og eukaryote celle fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler identificere og redegøre for kemiske reaktioner vurdere og begrunde valg af analysemetode samt pålidelighed af data opstille hypoteser og drage konklusioner ud fra eksperimentelle data vurdere og udarbejde løsningsforslag til problemstillinger inden for biologisk og kemisk laboratoriearbejde. Kompetencer relatere teoretisk viden om kemiske reaktioner og analysetekniske metoder til praktisk udførelse reflektere over etiske problemstillinger i relation til laboratoriearbejde Kerneområde for studieretningen Fødevareteknologi Følgende obligatoriske uddannelseselementer indgår i kerneområdet for studieretning i Fødevareteknologi: fødevarekvalitet, kvalitetsmåling, fødevareteknologi, fødevaremikrobiologi, fødevaresikkerhed, lovgivning og innovation. Læringsmål Den studerende har viden om: fødevarers kvalitet og analysemetoder til bestemmelse heraf fødevarefremstilling og fødevareteknologisk udstyr fødevarebårne sygdomme, fordærvelsesorganismer, mikrobiologiske indikatorer og prøveudtagning hygiejnisk design og krav til rengøring af produktionsudstyr markeds- og forbrugerundersøgelser og patentering vurdere problemstillinger inden for fødevarekvalitet og fødevaresikkerhed, planlægge og anvende praktiske analysemetoder til vurderingen anvende fødevareteknologiske enhedsoperationer samt vurdere de ændringer fødevarekomponenterne undergår ved forarbejdningen anvende udvalgte tilsætningsstoffer, herunder vurdere disses egenskaber begrunde udviklingen i en fermentering opstille og anvende kvalitetsstyringssystemer samt relevant lovgivning til sikring af fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet anvende innovative teknikker og metoder i et procesorienteret forløb fra idé til produkt Kompetencer vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler inden for fødevareområdet i laboratorie-, fødevare- og Side 10 August 2015

11 håndtere analyseresultater og metoder i forhold til indvirkning af produktions- og forarbejdningsprocesser på fødevarers kvalitet håndtere problemstillinger vedrørende valg af procesudstyr og tilsætningsstoffer håndtere og formidle problemstillinger vedrørende fødevarers sikkerhed og holdbarhed 3.3 Obligatoriske uddannelseselementer Uddannelsen omfatter fælles obligatoriske uddannelseselementer, der har et samlet omfang på 30 ECTS-point. For hver studieretning er der desuden obligatoriske uddannelseselementer svarende til 25 ECTS-point. Uddannelsens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 1. Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) 2. Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) 3. Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) 4. Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) 5. Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) 6. Statistisk forsøgsplanlægning (5 ECTS) Specialefaglig matematik og fysisk kemi (5 ECTS) Indhold Matematik: Løsning og bearbejdning af relevante faglige ligninger og andre matematiske udtryk, differential- og integralregning, anvendelse af regneark. Fysisk kemi : Aktivitet som begreb, elektrokemi, reaktionskinetik, termodynamiske ligevægte Læringsmål Matematik Den studerende har: forståelse for grundlæggende matematiske begreber og teorier forståelse for grundlæggende begreber inden for databehandling viden om regnearks opbygning og muligheder beskrive og vurdere simple problemstillinger inden for naturvidenskab vha. matematik opskrive, bearbejde og anvende simple matematiske modeller anvende regneark til løsning af matematiske problemstillinger i laboratorie-, fødevare- og Side 11 August 2015

12 Fysisk kemi Den studerende har: viden om og forståelse for fysisk-kemiske begreber, principper og anvendelse anvende fysisk-kemisk håndbogslitteratur anvende den fysik-kemiske forståelse i forbindelse med læsning af original litteratur og metodeforskrifter anvende relevante teoretiske modeller til forudsigelse og forklaring af eksperimentelle data formidle fysisk-kemiske problemstillinger til andre i organisationen Virksomhedsforhold organisation, ledelse og samarbejde (5 ECTS) Indhold Organisationsstruktur - Klassiske og moderne organisationsformer. Organisationens samspil med omverdenen, herunder arbejdsmarkedsforhold, arbejdsmiljøforhold og lovpligtige krav til kvalitetssikring. Grupper og uformel struktur, organisationskultur, beslutningsprocesser, forandringsprocesser, Individet i organisationen, kommunikation i organisationer, Konfliktløsning og samarbejde, herunder roller, værdier, holdninger, motivation. Ledelsesopgaver Læringsmål Den studerende har: viden om teorier og metoder indenfor klassiske og moderne organisationsformer viden om samspillet mellem organisationen og det omgivende samfund viden om og forståelse for behov, rammer for samt indhold i de forskellige former for kommunikation i virksomheden viden om ledelsesopgaver formidle problemstillinger og løsningsmodeller i organisationen, herunder konfliktløsning og samarbejde, samt vurdere principper for en organisations strukturelle opbygning samt beslutnings- og forandringsprocesser Kompetencer håndtere teoretiske og praktiske problemstillinger i forbindelse med beslutnings- og forandringsprocesser håndtere de faktorer, der har indflydelse på medarbejdertrivsel og samarbejde mellem individer i en organisation i laboratorie-, fødevare- og Side 12 August 2015

13 3.3.3 Produktions- og kvalitetsstyring (5 ECTS) Indhold Produktionsstrategi og produktionsformer. Planlægning og styring i produktion, eksempler på koncepter og værktøjer herunder LEAN. Kvalitet som begreb og kvalitetsstyring generelt, herunder kvalitetsværktøjer. Kvalitetsstyringssystemer anvendt i produktion og laboratorier. Kvalitetssikringsprocedurer, herunder certificering, akkreditering og audits. Validering Læringsmål Den studerende har: viden om delelementer i processen ved implementering af kvalitetsstyringssystemer viden om og forståelse for styringssystemer i produktionen og laboratorier anvende grundlæggende elementer i kvalitetsstyring og de mest anvendte kvalitetsstyringssystemer i produktion og laboratorier i praksis anvende validering som redskab i kvalitetssikring anvende, vurdere og dokumentere udvalgte styringskoncepter og de tilhørende værktøjer i en praksisnær sammenhæng Kompetencer selvstændigt indgå i opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer Kommunikation, formidling og videnskabsteori (5 ECTS) Indhold Grundlæggende teori inden for: Kommunikationsteori og kommunikationsmodeller Formidlingsteknikker, mundtlig og skriftlig, formidling af faglig viden i forskellige sammenhænge. Videnskabsteori, herunder introduktion til videnskabsteoretiske hovedretninger og paradigmer samt etik. Forskningsmetoder, herunder kvantitative og kvalitative forskningsmetoder samt IMRAD. Viden og informationssøgning, indsamling og bearbejdning af viden, herunder litteratursøgning. Kildekritik Læringsmål Den studerende har: viden om centrale videnskabsteoretiske begreber viden om grundlæggende elementer i forskningsmetodik og etik viden om teori, metoder og praksis indenfor kommunikation i laboratorie-, fødevare- og Side 13 August 2015

14 formidle faglig viden forståeligt og klart anvende kommunikation hensigtsmæssigt i forhold til forskellige målgrupper foretage informationssøgning og kritisk anvendelse af kildemateriale opponere/give konstruktiv feed-back til andres arbejde anvende etisk analysemodel Kompetencer identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden. kommunikere faglige problemstillinger selvstændigt og i samarbejde med andre Grundlæggende forsøgsplanlægning (5 ECTS) Indhold Grundlæggende statistik på normalfordelte variable, Statistiske analyser med hovedvægt på opstilling af hypoteser og resultat-vurdering. Forstyrrende parametre, randomisering af forsøg, usikkerhedsberegning, Begrebsafklaring. Opstilling af usikkerhedsbudget efter GUM-metoden, Forsøgsplanlægning. Forberedelse: Opgaveanalyse, reagenser/agenser, kvalitetssikring, sikkerhed, forsøgets faktorer og forstyrrende parametre, matematisk model. Forsøgsplaner: Hvilke målinger med hvilket måleudstyr, usikkerhed, forsøgsmatrice, oprydning efter forsøg, estimering af tidsforbrug, klargøring af dokumentation. Præsentation af resultater, projektstyring, Gantt-kort, opfølgning. Læringsmål Den studerende har: viden om normalfordelte variable og statistiske testtyper på normalfordelte variable viden om delelementer i usikkerhedsberegning forståelse for god forsøgsplanlægning anvende hypoteser og drage konklusioner på statistiske tests på normal-fordelte variable anvende usikkerhedsbudget for måleresultater opstille forsøgsplaner i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde herunder indsamle nødvendig viden Kompetencer selvstændigt stå for praktisk planlægning af forsøg og forsøgsrækker selvstændigt opstille budgetter og planer for anvendelse af ressourcer i forbindelse med analyse- og forsøgsarbejde i laboratorie-, fødevare- og Side 14 August 2015

15 3.3.6 Statistisk forsøgsplanlægning (5ECTS) Indhold Anvendt statistik indenfor specialerne: Statistisk Proces Control (SPC), Én-, to- og flersidet variansanalyse, blokforsøg, reducerede forsøgsplaner (screeningsforsøg), Lineær regressionsanalyse, tests i binomialfordeling (sensorisk analyse), tests i Poissonfordeling (mikrobiologiske kimtal), ikke parametriske test. Kemometri. Statistisk forsøgsplanlægning - som i grundlæggende forsøgsplanlægning suppleret med: opstilling af hypotese, valg af forsøgsstruktur, dimensionering, metode til resultatbearbejdning. Læringsmål Den studerende har: viden om anvendte statistiske modeller og tilhørende analyse- og forsøgsarbejde indenfor et bredt udsnit af studieretningsområderne viden om kemometri som værktøj til dataanalyse viden om og forståelse for anvendte statistiske modeller ved analyse-og forsøgsarbejde indenfor eget studieretningsområde viden om og forståelse for statistisk forsøgsplanlægning viden om opstilling af hypoteser, dimensionering af forsøg og tolkning af resultater medvirke ved valg af og anvendelse af tilgængeligt software til statistiske beregninger indgå i vurdering af forsøgsresultater ud fra en statistisk synsvinkel Kompetencer selvstændigt opstille statistiske hypoteser og tilhørende dimensionerede forsøgsplaner indenfor et eller flere af studieretningerne ud fra given problemformulering selvstændigt stå for praktisk planlægning af statistiske forsøg og forsøgsrækker selvstændigt præsentere forsøg, resultater og vurderinger i laboratorie-, fødevare- og Side 15 August 2015

16 Studieretningen laboratorieteknologi Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer: Organisk og uorganisk synteseteknik og reaktionsmekanismer, Kvalitative og kvantitative analyser, Udvikling og optimering af kemiske analysemetoder, Cellebiologi, struktur og funktion, Produktion og analyse af biomolekyler (25ECTS) på 2. semester der dækker kerneområderne. Studieretningens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 7. Organisk kemi (5 ECTS) 8. Kemisk analyseteknik (5 ECTS) 9. Cellebiologi (5 ECTS) 10. Bioproduktion (5 ECTS) 11. Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Organisk kemi (5 ECTS) Indhold Udvalgte funktionelle grupper i organisk kemi, samt deres reaktioner. Fremstilling af udvalgte organiske forbindelser, foreslå synteseveje og reagenser for synteser i flere trin, begreberne carbocationer og carbanioner. Reaktionstyperne addition, elimination, substitution og omlejring samt reaktionsmekanismerne SN1, SN2, E1 og E2. Enhedsoperationer i et synteselaboratorium. Karakterisering af udvalgte synteseprodukter. Udvalgte kemiske reaktioner, reaktionshastighed og ligevægte Læringsmål Den studerende har: viden om udvalgte kemiske reaktioner viden om industriel fremstilling af organiske produkter identificere og redegøre for forskellige reaktionstyper selvstændigt analysere eksperimentel syntesekemi herunder de anvendte enhedsoperationer og karakterisering vurdere forløbet af udvalgte kemiske reaktioner forstå, beskrive og vurdere synteseveje og reagenser for organiske synteser i flere trin Kompetencer håndtere komplekse organiske synteser på baggrund af en teoretisk viden om organiske reaktioner og reaktionsmekanismer i laboratorie-, fødevare- og Side 16 August 2015

17 3.3.8 Kemisk analyseteknik (5 ECTS) Indhold Separationsmetoder: væskechromatografi, gaschromatografi, kapillar. Detektionsmetoder: UV-VIS spektrofotometri, fluorometri, massespektrometri (MS) atomabsorptionsspektrofotometri, inductively coupled plasma (ICP), infrarød spektrofotometri (IR), nuclear magnetic resonance spectroscopy (NMR). Kvalitativ og kvantitativ analyse: Kalibreringsmetoder, parametre, begreber og termer til beskrivelse af analysemetoders egnethed. Metodeudvikling og optimering: Procedurer til systematisk metodeudvikling Optimering af chromatografiske separationer Læringsmål Den studerende har: teoretisk viden om og forståelse for principper, apparaturopbygning, anvendelsesområder og fejlkilder ved et bredt udsnit af analytisk kemiske metoder. forstået den almindelige terminologi inden for udvalgte metoder med henblik på rapportskrivning og læsning af litteratur mundtligt og skriftligt formidle analyseresultater på en klar og terminologisk korrekt måde analysere og vurdere kvalitativ og/eller kvantitativ analyse i forbindelse med udvalgte metoder. vurdere og begrunde pålideligheden af data vurdere og begrunde valg af metode relatere viden om udvalgte metoder til andre analysetekniske metoder både inden for det kemiske og biokemiske område tolke eksperimentelle analytiske data og drage relevante konklusioner Kompetencer identificere eget læringsbehov og udvikle egen viden inden for kemisk analyseteknik Cellebiologi (5 ECTS) Indhold Cellens organeller, membranstruktur og transport over membraner Mitokondriestruktur og funktioner, intracellulær proteinsortering og vesikeltransport Kromosomstruktur og organisering, cellekommunikation og signaltransduktion Eksempler på eksperimentelt arbejde udført på celleniveau Læringsmål Den studerende har: viden om organisering og forståelse for funktion af membraner og organeller i den proog eukaryote celle i laboratorie-, fødevare- og Side 17 August 2015

18 viden om cellecyklus og principper for cellecyklusregulering viden om regulering af membranfunktioner og intracellulære processer vurdere problemstillinger ved praktiske eksperimenter på cellulært niveau vurdere eksperimentelt opnåede resultater i forhold til cellulære og cellemolekylære funktioner og mekanismer Kompetencer indgå fagligt og tværfagligt i problemstillinger vedrørende forskning på cellulært niveau Bioproduktion (5 ECTS) Indhold Fermenteringsmetoder samt styring og regulering af produktionsprocessen. Organismetyper herunder genmodificerede organismer, produkttyper og deres anvendelse. Upstreamprocesser, herunder selektion og opbevaring af produktionsorganismen. Downstreamprocesser, herunder oprensning og karakterisering af produkt. Miljømæssige aspekter ved brug af GMO til bioproduktion. Læringsmål Den studerende har: viden om fermenteringsmetoder, produktionsorganismer og produkttyper. viden om up- og downstreamprocesser ved bioproduktion. forståelse for de mulige miljømæssige risici ved anvendelse af GMO. analysere og vurdere praksisnære problemstillinger indenfor produktion af biomolekyler ved hjælp af mikroorganismer og cellekulturer, samt opstille og begrunde forslag til disse problemstillingers løsning Kompetencer kan indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde om løsning af problemstillinger indenfor produktion af biomolekyler Analyse af biomolekyler (5 ECTS) Indhold Fremstilling af rekombinant protein, teknikker til oprensning af DNA, RNA og protein, teknikker til karakterisering af DNA og RNA som fx PCR, probning/hybridisering og sekventering, teknikker til karakterisering af protein som fx elektroforese og proteinsekventering, enzymbaserede assays til detektion af biomolekyler. Detektion på basis af antigen-antistof reaktioner, DNA-chip teknologien og dens anvendelsesmuligheder. Anvendelse af molekylærbiologiske metoder til fx screening af sygdomme og indenfor retsgenetikken muligheder og etiske problemstillinger i laboratorie-, fødevare- og Side 18 August 2015

19 Læringsmål Den studerende har: forståelse for den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler viden om analysemetoder på DNA-, RNA- og proteinniveau viden til at reflektere over anvendelsen af celle- og molekylærbiologiske analysemetoder viden til at reflektere over muligheder og etiske problemstillinger i relation til anvendelse af genteknologisk baserede analysemetoder vurdere analyseresultater vurdere problemstillinger vedrørende celle- og molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelse Kompetencer indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde vedrørende celle- og molekylærbiologiske teknikker og deres anvendelse i laboratorie-, fødevare- og Side 19 August 2015

20 Studieretningen fødevareteknologi Læringsmål og indhold for de obligatoriske uddannelseselementer, Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling, Fødevareteknologi 1, Fødevareteknologi 2, Fødevaremikrobiologi, Fødevaresikkerhed og lovgivning (25ECTS) på 2. semester der dækker kerneområderne. Studieretningens fælles obligatoriske uddannelseselementer er: 3 Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) 4 Fødevareteknologi 1(5 ECTS) 5 Fødevareteknologi 2(5 ECTS) 6 Fødevaremikrobiologi (5 ECTS) 7 Fødevaresikkerhed og lovgivning (5 ECTS) Fødevarekvalitet og kvalitetsmåling (5 ECTS) Indhold Kvalitet som begreb og typer af kvalitet, herunder fysiske og kemiske kvalitet. ernæringsmæssigkvalitet, sensorisk kvalitet, hygiejnisk og holdbarhedsmæssig kvalitet. Forskellige fødevaregruppers typer af kvalitet, faktorer der påvirker fødevarekvalitet. Metoder til vurdering af fødevarekvalitet, herunder sensoriske bedømmelser, kemiske analysemetoder, fysiske analysemetoder. Læringsmål Den studerende har: viden om ernæringsmæssig og sensorisk kvalitet viden om fødevarers kvalitetsændringer i relation til fysiske forhold viden om fødevarers kvalitetsændringer i relation til kemiske ændringer viden om praktiske analysemetoder til bestemmelse af fødevarers kvalitet viden om fødevarers hygiejniske holdbarhedsmæssige kvalitet planlægge og anvende praktiske analysemetoder til bestemmelse af fødevarekvalitet vurdere problemstillinger vedr. den ernæringsmæssige og den sensoriske kvalitet, og herudfra vælge relevante løsningsmodeller kommunikere problemstillinger indenfor fødevarekvalitet til andre i organisationen vurdere problemstillinger fra videnskabelige artikler samt vælge og begrunde relevant løsningsmodel anvende viden om fødevarers kvalitet i relation til analyseresultater og metoder drage relevante konklusioner i forhold til distribueringen til slutforbrugeren Kompetencer håndtere tilrettelæggelse og gennemførelse af kvalitetsmålinger af råvarer, færdige produkter eller trin i en proceslinie i laboratorie-, fødevare- og Side 20 August 2015

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi BEK nr 1178 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 176.60C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Fællesdel

Studieordning 2014-2016 Fællesdel Studieordning 2014-2016 PBA i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Bachelor s Degree Programme in Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology Version 1.1 Revideret

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- og 2014 i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2016 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2013 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2012 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Studieordning for professionsbacheloruddannelsen. laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Studieordning for professionsbacheloruddannelsen i laboratorie-, fødevare- 2013 og i laboratorie-, fødevare- og Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Indhold Indledning... 4 Deltagende institutioner

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning for. Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. Erhvervsakademi Lillebælt

Studieordning for. Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. Erhvervsakademi Lillebælt Studieordning for Professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi Erhvervsakademi Lillebælt Aug. 2012 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og mål... 4 2. Adgangskrav og prioritering

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed Studieordning for Professionsbachelor i 2014-2016 Jordbrugsvirksomhed Miljø- og jordbrugsbachelor Bachelor of Agrobussines and Enviromental Management 1. sept. 2014 Indholdsfortegnelse Uddannelsens formål...

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7 BEKENDTGØRELSE OM ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE (AK)INDEN FOR LABORATORIEOMRÅDET (laborant AK) BEK nr. 636 af

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver Interne retningslinjer ved prøver Generelle bestemmelser ved prøver Gældende for årgang 12SM 11SM Pædagoguddannelsen i Jelling Ikrafttræden den 15. september 2014 og erstatter alle tidligere udgaver. September

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Studieordning del 2-2015

Studieordning del 2-2015 Studieordning del 2-2015 Institutionsdel Professionsbachelor i Webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 13 1. Indhold - Institutionsdel 1. Indhold - Institutionsdel...1

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for procesteknologuddannelsen. Studieretning: fødevareteknolog

Studieordning for procesteknologuddannelsen. Studieretning: fødevareteknolog for procesteknologuddannelsen AK Studieretning: fødevareteknolog 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi () AP Graduate in Nutrition and Technology August

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health BEK nr 504 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi

Dimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Regler for afholdelse af prøver

Regler for afholdelse af prøver Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september 2015 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til prøver... 3 2.1 Ordinære prøver... 3 2.2 Omprøve...

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 4. semester

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 4. semester Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 04-09-2012 12:06 Udarbejdet af laud Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 4. semester Interne retningslinjer

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

Kognitions- og neuropsykologi

Kognitions- og neuropsykologi Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Beskrivelse fokuserer på kvalitetssikring inden for den bioanalytiske praksis, etik samt kontakt med patient og/eller donor. Undervisningen på modul 4 foregår på UCL i de første to uger og

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen

Studieordning for laborantuddannelsen Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK). AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science. Laborant Side 1 af 23 Fællesdel Laborantskolen

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere