Billund Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT DAGTILBUDSOMRÅDET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formålet med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET... 5 De politiske rammer... 5 Beskrivelse af dagtilbudsområdet... 9 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING RESULTATER Dialogvurderinger Børnenes sprog Børnenes motorik PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplanstemaer KOMMUNALE INDSATSER Science Et sundt frokostmåltid INKLUSION Specialpædagogisk bistand Særlige dagtilbud Tosprogede Skoleudsættelser KVALITETSOPLYSNINGER Øvrige kvalitetsoplysninger

3 FORORD Denne kvalitetsrapport er gældende for de kommunale dagtilbud i Billund Kommune. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau samt fungere som grundlag for kvalitetsudvikling og dialog. Kvalitetsrapporten er gældende for kalenderåret og vil blive politisk behandlet den 9. august Byrådet vedtog i forbindelse med budgetlægningen for -2018, at arbejdet med målstyret kvalitetsudvikling på dagtilbuds- og skoleområdet i Billund Kommune skal foregå via Program for læringsledelse. I programmet foretages tre kortlægninger. Den første kortlægning blev foretaget i efteråret. Resultaterne samles i læringsrapporter, der bl.a. afdækker lærings- og trivselsresultater. Den første læringsrapports resultater vil blive inddraget i forbindelse med redegørelse af resultaterne i denne kvalitetsrapport. 2

4 LÆSEVEJLEDNING Formålet med kvalitetsrapporten Formålet med at dokumentere og evaluere den faglige kvalitet i dagtilbuddene i en kvalitetsrapport er, at den skal fungere som grundlag for kvalitetsudvikling af dagtilbuddene. Derudover skal den danne grundlag for dialog mellem dagtilbuddene, forvaltningen og Børne- og Kulturudvalget. Kvalitetsrapporten kan ligeledes anvendes af dagtilbuddenes bestyrelser i dialogen om og udviklingen af tilbuddet. Rapportens opbygning Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med dagtilbudslederne besluttet at anvende Rambølls skabelon til udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Dette for at sikre en sammenhængende digital løsning mellem de forskellige pædagogiske data og kvalitetsoplysninger i kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten er opbygget med følgende hovedoverskrifter: Forord Læsevejledning Introduktion til dagtilbudsområdet Sammenfattende helhedsvurdering Resultater Pædagogiske læreplaner Kommunale indsatser Inklusion Kvalitetsoplysninger Rapportens datagrundlag Data i kvalitetsrapporten er genereret ved en lokal dataindsamling i perioden 1. marts til 1. april 2016 og har involveret flere afdelinger og stabe i Billund Kommune. Derudover er data genereret ved resultater af dagtilbuddenes arbejde med dialogprofiler, sprogvurderinger, motorikvurderinger og læreplaner i Hjernen & Hjertet. Nedenfor er datagrundlaget oplistet herunder periode, ansvarlige og relevante bemærkninger. Datagrundlag Periode Ansvarlig Bemærkninger Dialogvurderinger Sprogvurderinger til Rambøll Hjernen & Hjertet Med afsæt i dagtilbuddenes arbejde til Rambøll Hjernen & Hjertet Med afsæt i dagtilbuddenes arbejde Motorikvurderinger Evaluering af pædagogiske læreplaner Specialpædagogisk bistand Pr , , Særlige dagtilbud Pr , , til Rambøll Hjernen & Hjertet Med afsæt i dagtilbuddenes arbejde til Rambøll Hjernen & Hjertet Med afsæt i dagtilbuddenes arbejde Fagområdet Læring Fagområdet Læring I samarbejde med PPS I samarbejde med Pladsanvisningen Tosprogede Pr Fagområdet Læring I samarbejde med PPS Skoleudsættelser Skoleåret, 2014, 2013 Fagområdet Læring Kapacitet til Fagområdet Læring I samarbejde med Pladsanvisningen Uddannelsesniveau og efteruddannelse Pr Fagområdet Læring I samarbejde med Personale 3

5 Datagrundlag Periode Ansvarlig Bemærkninger Sygefravær Pr , , Fagområdet Læring I samarbejde med Personale Bruttodriftsudgift pr. barn Regnskabsåret Fagområdet Læring I samarbejde med Økonomi Friplads Regnskabsåret Fagområdet Læring I samarbejde med Økonomi Søskende tilskud Regnskabsåret Fagområdet Læring I samarbejde med Økonomi Forældrebetaling Taksterne for Fagområdet Læring I samarbejde med Økonomi Privat børnepasning Regnskabsåret Fagområdet Læring I samarbejde med Økonomi 4

6 INTRODUKTION TIL DAGTILBUDSOMRÅDET De politiske rammer De politiske rammer for dagtilbudsområdet i Billund Kommune er beskrevet nedenfor og består af: Program for læringsledelse Sammenhængende børnepolitik med overordnet børnesyn START - Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Børnenes Hovedstad Politik for udviklende fællesskaber En inklusionspolitik for børn og unge fra 0-18 år Science strategi Program for læringsledelse Byrådet vedtog i forbindelse med budgetlægningen for -2018, at udviklingsprogrammet Program for læringsledelse skal danne ramme for arbejdet med målstyret kvalitetsudvikling på dagtilbuds- og skoleområdet i Billund Kommune. Programmet skal understøtte såvel de politiske visioner for Børnenes Hovedstad, de lokale politikker, kvalitetsarbejdet i Billund Kommune samt udmøntningen af kravene på dagtilbudsområdet. Programmet vil således være en sammenhængende indsats for 0-16 års området. Billund Kommune har tilsluttet sig Program for læringsledelse sammen med 12 andre danske kommuner, hvoraf 6 kommuner deltager i dagtilbudsprogrammet. Målet med dagtilbudsprogrammet er at fremme børns læring, udvikling, kreativitet og trivsel. En vigtig forudsætning for at nå dette mål er, at der i alle dagtilbud etableres faglige kompetencer blandt det pædagogiske personale til planlægning, gennemførelse og dokumentation og evaluering af pædagogiske aktiviteter - med udgangspunkt i de seks læreplanstemaer. Dagtilbudsprogrammet er baseret på 3 indsatser: 1. Pædagogiske medarbejdere, dagtilbudsledere og forvaltning skal tilrettelægge arbejdet efter lærings- og kompetencemål. Det forudsætter en ny professionel praksis på alle niveauer på dagtilbudsområdet. 2. Forandringen skal bæres af en omfattende kompetenceudvikling for alle, der er tilknyttet dagtilbud. Det forudsætter, at der skal tilbydes efteruddannelse og udvikling i en tæt kobling til praksis. 3. Den pædagogiske indsats skal baseres på forskningsinformeret viden om, hvad der virker bedst. Indsatsen skal ske på grundlag af data om lærings- og udviklingsresultater i det enkelte dagtilbud. Sammenhængende børnepolitik med overordnet børnesyn Byrådet vedtog i november 2008, 1. udgave og i 2012, 2. udgave af den Sammenhængende børnepolitik. En politik som alle dagtilbud i Billund Kommune er omfattet af og arbejder ud fra. Den sammenhængende børnepolitik indeholder et overordnet børnesyn. Det overordnede børnesyn er formuleret som et antal principper, som er styrende for arbejdet med børn og unge i Billund Kommune: Børn og unge har gode opvækstvilkår. Børn og unge har indflydelse og medinddrages, når det glæder beslutninger om deres liv. Børn og unge har optimale lærings- og udviklingsvilkår. I arbejdet med børn og unge tages der udgangspunkt i et anerkendende menneskesyn, hvor børn, unge og deres familier mødes ud fra deres person, og den sammenhæng de er i samt i forhold til de behov, de har. 5

7 Børn og unge er de vigtigste aktører, når det gælder samarbejdet om at skabe gode overgange. Forældrene er børnenes/de unges vigtigste voksne og har afgørende ansvar for deres børns udvikling. De professionelle træder til, hvor det kan være svært for forældrene at leve op til deres ansvar. Børn og unges sundhed understøttes bedst muligt gennem sundhedsfremme og forebyggelse. Børn og unge har optimale fritids- og kulturtilbud baseret på egne initiativer samt lokalsamfundets og kommunens tilbud. De voksne professionelle og forældre har ansvaret for at skabe helhed og sammenhæng i børns liv. Dagtilbuddene sikrer fællesskaber som grundlag for social inklusion. Værdierne i den sammenhængende børnepolitik er: Inddragelse. Ejerskab. Kvalitet. Sammenhæng. Dialog. Den sammenhængende børnepolitik omfatter alle børn og unge i Billund Kommune samt deres forældre og familier. Politikken skal sikre sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde samt den målrettede indsats over for børn med særlige behov. Den sammenhængende børnepolitik udfoldes gennem 9 temaer: Tema 1: Inddragelse og demokratiaspektet. Tema 2: Fællesskab og ansvar. Tema 3: Relationer. Tema 4: Netværk. Tema 5: Overgange. Tema 6: Kvalitet. Tema 7: Læring og udvikling. Tema 8: Sundhed. Tema 9: Forebyggelse af ungdomskriminalitet. I har det særligt været temaerne Fællesskab og ansvar, Relationer herunder forældresamarbejde, Overgange, Kvalitet (brugeroplevet, organisatorisk og faglig) samt Læring og udvikling med afsæt i det enkelte barn der har været i fokus og er blevet arbejdet med på dagtilbudsområdet. START - Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Byrådet godkendte den 26. februar 2013 det pædagogiske grundlag i Billund Kommune. Børneog Kulturudvalget navngav den 13. august 2013 grundlaget: START - Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune. Målet med et fællespædagogisk grundlag er at skabe sammenhæng, helhed og retning omkring initiativer og politikker på det pædagogiske område i Billund Kommune. Omdrejningspunktet er børn, unge og deres familier. START - Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune skal derfor ses som en paraply for politikkerne og for indsatserne på børne- og ungeområdet. Visionen for START - Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune er: Børn, unge og deres familier oplever udviklingsmuligheder i Billund Kommune. Børn og unge trives og er kompetente, robuste og innovative verdensborgere i stadig bevægelse. 6

8 Menneskesynet i START Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune er: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Af START Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune fremgår det, at der i det pædagogiske arbejde i Billund Kommune er fokus på: Børn og unges trivsel og udvikling herunder udviklende fællesskaber og styrkebaseret læring. Samarbejde. Digitale medier. Forskning. Børnenes Hovedstad Børnenes Hovedstad er et offentligt-privat samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden. Visionen er, at Billund er Børnenes Hovedstad. Her lærer børn gennem leg og er skabende verdensborgere. Den overordnede vision for Børnenes Hovedstad er foldet ud i 3 felter med fokus på: 1. Leg, Læring & Kreativitet. 2. By i Børnehøjde. 3. Børnenes Hovedstad Erhverv. På tværs af de tre områder er der fokus på at inddrage børn, at dele viden, hvordan der skabes nyt (making) og at fortælle og dele de gode historier om Børnenes Hovedstad. Vejen mod visionen rummer aktiviteter, projekter, produktion, udvikling, samarbejde og forskning, der gør Billund til: Et godt sted for børn at vokse op og folde sig ud som skabende verdensborgere. Et godt sted at bo og arbejde. Et nationalt og internationalt centrum for nye erfaringer, viden og forskning, der understøtter læring gennem leg til gavn for børn over hele verden. Politik for udviklende fællesskaber En inklusionspolitik for børn og unge fra 0-18 år Byrådet godkendte den 29. februar 2013 Politik for udviklende fællesskaber En inklusionspolitik for børn og unge fra 0-18 år. Politikken bygger på værdierne i den Sammenhængende børnepolitik og et overordnet princip om at: Børn og unge oplever sig som ligeværdig medspiller i udviklende fællesskaber. Det vil sige, at børn og unge: Har ret til en plads i institutionen. Oplever, at mangfoldighed er værdifuld. Oplever sig værdsat. Møder nyskabende og udviklende læringsmiljøer. Oplever, at læring tager udgangspunkt i deres styrker. Formålet med inklusionspolitikken er: At der med udgangspunkt i dagtilbuddene arbejdes på at skabe udviklende fællesskaber, der bidrager til at optimere de virksomme inklusionsfaktorer. At der sker systematisk udvikling og evaluering af indsatserne i de lokale dagtilbud og de tværfaglige distriktsteams. 7

9 Delmålene med inklusionspolitikken er: At de enkelte dagtilbud udarbejder en lokal strategi for arbejdet med inklusion. Der udarbejdes efterfølgende en handleplan for de enkelte indsatsområder, som løbende evalueres. At det tværfaglige distriktsteam erfaringsudveksler og videndeler. Inklusion handler om alle børn og unges muligheder for deltagelse i fællesskaber, da deltagelse i fællesskaber har direkte betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Derfor skal der arbejdes med mange forskellige typer af fællesskaber i dagtilbud. I det inkluderende dagtilbud anerkendes børnenes forskellighed og den ses som en styrke. Det er i fællesskabet, at potentialet for læring og udvikling er. Inklusion er en tankegang, der repræsenterer bestemte perspektiver på forholdet mellem børn og unge og den sociale omverden. Med inklusion er der fokus på resurserne i børn og unges omverden frem for deres mangler og fejl. Science strategi I oktober 2011 underskrev Billund Kommune en aftale med Region Syddanmark om at være med til at understøtte arbejdet med at fremme naturfagsområdet i regionen. I foråret 2012 har forvaltningen i samarbejde med ledere og medarbejdere i dagtilbud og skoler udarbejdet en overordnet strategi for arbejdet med science for børn og unge i alderen 0-16 år. Visionen for science strategien er: I Billund Kommune er vi på højde med den nyeste viden inden for det naturfaglige område og vi bidrager til forskning inden for området. Målet med science strategien er: At stimulere børn og unges nysgerrighed for naturvidenskabelige sammenhænge og fænomener fra dagtilbud gennem skole til ungdomsuddannelse. At styrke børn og unges læring inden for det naturvidenskabelige område. Det betyder, at: Børn og unge er nysgerrige og engagerede i det naturvidenskabelige område. Børn og unge er bevidste om, at det naturvidenskabelige kan omsættes til nye ideer. Der er en progression i læringen fra dagtilbud til folkeskolens afslutning. Der er et samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Erhvervslivet inddrages som en ressource, der bidrager til læring. Science strategien skal omsættes til praksis i dagtilbud og skoler. Den lokale science strategi skal understøtte og ses i sammenhæng med projektet Digitale medier i den pædagogiske praksis. Digitale medier i den pædagogiske praksis Børns anvendelse af digitale medier, er blevet et af nutidens grundlæggende kundskabs- og færdighedsområder. Samfundsudviklingen betyder, at der er et reelt behov for, at børn i alderen 0-6 år stifter bekendtskab med digitale medier i dagtilbud. Udvikling af børns alsidige mediekompetencer skaber blandt andet en mere smidig og sammenhængende overgang til børnenes skolestart ind i den digitale skole. Et vigtigt perspektiv i anvendelsen af digitale medier i dagtilbud er, at den gruppe af børn, der ikke har et digitalt kendskab hjemmefra får mulighed for at udvikle de nødvendige mediekompetencer forud for skolestart ind i den digitale skole. 8

10 Der er i samarbejde med dagtilbudslederne lavet et projekt omkring medier i dagtilbud. Formålet med projektet er: At få implementeret digitale medier i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Målet med projektet er: At udvikle børns mediekompetencer i forhold til at lege, skabe, undersøge, eksperimentere, producere og kommunikere. Beskrivelse af dagtilbudsområdet Dagtilbudsområdet i Billund Kommune består af den kommunale dagpleje, børnehaver for børn i alderen 3-6 år og aldersintegrerede institutioner for børn i alderen 0-6 år. Tilbud om vuggestuepladser findes i de aldersintegrerede institutioner. Daginstitutionerne i Billund Kommune er opdelt i 7 distrikter. I hvert af de 7 distrikter er der et dagtilbud: Grindsted Syd - Børnenes Univers Grindsted Syd Grindsted Vest - Børnenes Univers Grindsted Vest Billund - Børnenes Univers Billund Vorbasse - Børnehuset Andedammen Sdr. Omme - Sdr. Omme Børnehave Hejnsvig - Børne- og Ungeuniverset Hejnsvig, Hejnsvig Børnehave Stenderup/Kroager - Stenderup Skole og Børnehave Der er tilbud om dagpleje i alle distrikter. Dagplejerne i hvert distrikt mødes i legestuer. Der er gæstehuse i Billund og Vorbasse, der modtager børn i dagplejers fravær. Børnenes Univers Grindsted Syd, Børnenes Univers Grindsted Vest, Børnenes Univers Billund og Børnehuset Andedammen er kendetegnet ved at være aldersintegrerede institutioner for børn i alderen 0-6 år. Børnehuset Andedammen er desuden kendetegnet ved at have decentral dagpleje og tilhørende gæstehus. Sdr. Omme Børnehave og Hejnsvig Børnehave er børnehaver for børn i alderen 3-6 år. Stenderup Skole og Børnehave er kendetegnet ved at være en landsbyordning med udvidet SFO for børn fra 3 år til 3. klasse. Der er fælles ledelse mellem dagtilbud og skole i Stenderup Skole og Børnehave, Vorbasse Skole og Børnehuset Andedammen samt i Børne- og Ungeuniverset Hejnsvig. Lindevej, der er en specialinstitution i Børnenes Univers Grindsted Syd, er oprettet efter Serviceloven 32. Lindevej modtager børn i alderen 0-6 år. Ud over de kommunale pladser er der i Billund Kommune 16 private pasningsordninger, som indskriver børn fra 0-6 år, hvoraf Gården indskriver børn fra år. Derudover er der fire private daginstitutioner; tre børnehaver og en aldersintegreret institution med børn i alderen fra 0-6 år. De to af de private daginstitutioner ligger i Grindsted, en i Filskov og en i Billund. På næste side er der et kort over, hvor de enkelte dagtilbud er fysisk beliggende i Billund Kommune: 9

11 Note: BUGS: Børnenes Univers Grindsted Syd, BUGV: Børnenes Univers Grindsted Vest og BUB: Børnenes Univers Billund. 10

12 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Den sammenfattende helhedsvurdering er, at der i hvert enkelt dagtilbud arbejdes målrettet med den faglige kvalitetsudvikling gennem Hjernen & Hjertets moduler herunder dialogvurderinger, sprogvurderinger, motorikvurderinger samt læreplanstemaerne. Dialogvurderinger, sprogvurderinger og motorikvurderinger Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med dagtilbudslederne besluttet, at der som minimum skal udarbejdes dialogvurderinger på alle børn på vej mod børnehave og på vej mod skole. Der er ingen beslutning om, at der skal udarbejdes sprogvurderinger på alle 3 årige børn og 5 årige børn. Der udarbejdes således sprogvurderinger på de børn, der har sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at de kan have behov for sprogstimulering. Derudover har Børne- og Kulturforvaltningen i samarbejde med dagtilbudslederne besluttet, at der fra august skal udarbejdes motorikvurderinger på alle 4 årige børn som et element i sundhedsindsatsen. Dialogvurderingerne viser, at der er et mindre fald fra 2014 til i de pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes kompetencer set i forhold til de seks læreplanstemaer. Dette ses både for de 9-14 måneder gamle børn, børn på vej mod børnehave og børn på vej mod skole. Forklaringen herpå er, at medarbejderne har fået større indsigt i og erfaring med de seks læreplantemaer og dermed er blevet mere kritiske i deres vurdering af arbejdet hermed. Derudover er udarbejdelsen af dialogprofilerne nu fuldt ud indfaset efter en lang implementeringsfase. I opstartsfasen vurderede de pædagogiske medarbejdere overvejende de børn, der ikke har særlige behov. Dette kan forklare faldet i de pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes kompetencer, da der nu vurderes på alle børn. Billund Kommunes læringsrapport fra kortlægningen i Program for læringsledelse peger på, at dagtilbuddenes arbejde med læreplanstemaerne generelt ligger højt i kommunen, dog med afvigelse mellem dagtilbuddene. Der skal dog fortsat arbejdes målrettet med den pædagogiske kvalitet inden for de seks læreplanstemaer. Det fremgår af Hjernen & Hjertets opgørelser, at der totalt er sket en stigning i antal sprogvurderinger fra 2014 til, der er dog sket et fald i antal sprogvurderinger lavet på de 5 årige børn. I henhold til normfordelingen på indsatsgrupperne særlig indsats, fokuseret indsats og generel indsats adskiller Billund Kommune sig betydelig i forhold til de 3 årige børn og ligger nogenlunde inden for i forhold til de 5 årige børn. Opgørelserne af fordeling på indsatsgrupper giver dog ikke et reelt billede af børnenes generelle sproglige udvikling og sproglige kompetencer, idet vi i Billund Kommune ikke laver sprogvurderinger på alle 3 årige og 5 årige børn og dermed vurderer færre børn der har behov for en generel indsats og flest børn med behov for en fokuseret eller særlig indsats. I Billund Kommune scores der over 3 i det samlede gennemsnit for henholdsvis grovmotorik, finmotorik, labyrintsansen, led- og muskelsansen samt den taktile sans for både de måneder gamle børn og de 4 årige børn, hvilket indikerer, at der ikke er behov for en særlig indsats. Der skal dog bemærkes, at det er på et spinkelt datagrundlag, at opgørelserne er lavet, idet det, som nævnt, først er blevet besluttet, at der skal udarbejdes motorikvurderinger på alle 4 årige børn i august. Pædagogiske læreplaner I 2004 blev det vedtaget, at der i alle dagtilbud i Danmark skal udarbejdes en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og for børn i aldersgruppen fra 3 år til skolestart. Den pædagogiske læreplan skal beskrive det enkelte dagtilbuds mål for børnenes læring inden for de seks læreplanstemaer. 11

13 I Billund Kommune evalueres og revideres de pædagogiske læreplaner hvert andet år i lige år. Evalueringen af de pædagogiske læreplaner for læreplansperioden juni 2014 til juni 2016 er afviklet fra januar til marts Evalueringsperioden rækker således ud over. I evalueringen af læreplansperioden giver dagtilbuddene udtryk for at de henholdsvis i meget høj grad, i høj grad og i nogen grad nåede målene for arbejdet med de seks læreplanstemaer, samt at resultaterne af arbejdet med læreplanstemaerne i meget høj grad, i høj grad og i nogen har stået mål med indsatsen. Kommunale indsatser I Billund Kommune er det politisk besluttet, at science og et sundt frokostmåltid er særlige kommunale indsatsområder. Science I forbindelse med evalueringen af arbejdet med science melder dagtilbuddene generelt tilbage, at de løbende arbejder eksperimenterende og undersøgende. Der videreudvikles på de eksperimenterende læringsmiljøer både ude og inde. Aktiviteterne inden for science kobles med læreplanstemaerne. Digitale medier bliver desuden løbende inddraget i arbejdet med science herunder vidensbrønden. Et sundt frokostmåltid I Billund Kommune er der tilbud om et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne efter dagtilbudslovens 16a og 16b. Ordningen er fuldt ud forældrefinansieret. Alle kommunale dagtilbud tilbyder et sundt frokostmåltid med undtagelse af børnehavedelen i Børnenes Univers Grindsted Syd. I dagplejen er serveres der mad som en integreret del af kerneopgaven. Inklusion Dagtilbuddets læringsmiljøer udgør en væsentlig forudsætning for det enkelte barns inklusionsmuligheder. Børns muligheder for inklusion afhænger af fællesskabets måde at fungere på. I Billund Kommune arbejder vi for udvikling af fællesskaber, der er præget af gode relationer, positive samspilsmønstre og anerkendende kommunikation. Barnet skal have mulighed for at opleve sig som en ligeværdig medspiller i de udviklende fællesskaber i dagtilbuddet. I Billund Kommune er der et tæt samarbejde mellem dagtilbud og Pædagogisk Psykologisk og Sundhedsfaglig rådgivning (PPS). De pædagogiske medarbejdere i dagtilbud kan i samarbejde med et barns forældre få rådgivning og vejledning hos PPS. De kan desuden ved en indstilling modtage specialpædagogisk bistand, hvis de oplever, at et barn har særlige behov, såsom at være i særlige vanskeligheder eller i en udsat position i børnegruppen. Derudover kan børn med betydelig og/eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne gennem PPS visiteres til en plads i specialbørnehaven Lindevej. Der er et fald i antal børn, der modtager specialpædagogisk bistand fra 2013 til. Trods dette er det ikke lykkedes Billund Kommune at bryde den negative social arv, hvilket læringsrapporten fra kortlægningen i Program for læringsledelse peger på. Endelig er der generelt flere drenge end piger, der modtager specialpædagogisk bistand. Billund Kommune har således en udfordring i forhold til drenge, hvilket læringsrapporten ligeledes peger på. Tosprogede I Billund Kommune sprogvurderes alle tosprogede børn. Derudover tilbydes de ved behov sprogstimulering. Vurderingen foretages af medarbejdere fra PPS. Vurderes der behov for sprogstimulering varetages dette af sprogpædagoger i PPS i et tæt samarbejde med dagtilbuddet og forældrene. 12

14 Der er i ingen børn, der modtager et sprogstimuleringstilbud i form af et 15 timers eller et 30 timers tilbud. Der er i et barn, hvor forældrene selv forestår sprogstimuleringen. Barnet går ikke i et dagtilbud. Skoleudsættelser I Billund Kommune sker skoleudsættelser på baggrund af en individuel vurdering af barnets trivsel og udvikling. Vurderingen foretages af skolen i et tæt samarbejde med forældrene, barnets dagtilbud og med PPS ved behov. Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind på vurderingen af, om et barn er klar til at starte i skole. Faktorerne kan bl.a. være barnets personlige og sociale kompetencer samt aktuelle opvækst- og trivselsvilkår. I forbindelse med udsættelse af skolestart skal der udarbejdes en handleplan for barnets trivsel og læring frem mod skolestart året efter. Der var i alt 19 skoleudsættelser i. Heraf er 12 drenge og 7 piger. Der er såedes 22,2% flere drenge end piger, der får udsat deres skolestart. Der ses desuden en stigning i antal børn fra 2013 til med udsat skolestart. Der er dog et fald i antallet fra 2013 til Tallene er med undtagelse af Stenderup Skole og Børnehave, hvor der er en rullende skolestart og således ingen skoleudsættelser. Dette peger på, at der skal være en fornyet opmærksomhed på arbejdet med overgange mellem dagtilbud og skole. Derudover skal der være et skærpet fokus på drenge, hvilket læringsrapporten fra Program for læringsledelse også peger på. Kvalitetsoplysninger Det kommunale dagtilbudsområde i Billund Kommune består, af den kommunale dagpleje, børnehaver og aldersintegrerede institutioner med børn i alderen 0-6 år. I Billund, Vorbasse og Grindsted er der tilbud om både vuggestue- og dagplejepladser. I resten af Billund Kommune er der tilbud om dagplejepladser. Der tilbydes børnehavepladser i omegnsbyerne. Billund Kommunes ressourcemodel angiver en fordeling på min. 70% pædagoger. Denne fordeling er opfyldt i. Pædagoger herunder pædagogstuderende udgør 75,8% og pædagogmedhjælpere herunder medarbejdere med kortere pædagogisk uddannelse udgør 24,2%. Der i alt er syv ledere fordelt på fire dagtilbud, der har en diplomuddannelse i ledelse. I øjeblikket er seks ledere i gang med diplomuddannelsen. Der er en stigning i antal ledere med en diplomuddannelse fra tre ledere i 2012 til syv ledere i. I Billund Kommunes dagtilbud er der et gennemsnitligt sygefravær på 4,8% i. Sygefraværet ligger jævnt fra 2013 til med variation dagtilbuddene imellem. Forældre har mulighed for at søge forskellige typer tilskud herunder pædagogisk friplads og søskendetilskud. I blev der i alt udbetalt tilskud på kr. Derudover er det muligt at søge tilskud til private pasningsformer. Der er en stigning i udbetalingen af tilskud til private pasningsformer, hvilket er et udtryk for at flere vælger et privat tilbud. Forældrebetalingen i Billund Kommunes dagtilbud udgør i 25% af bruttodriftsudgifterne. 13

15 RESULTATER Dette afsnit indeholder resultater for centrale indsatser på dagtilbudsområdet herunder overgange og forældresamarbejde samt sprogvurderinger og motorikvurderinger. Rambøll Hjernen & Hjertet er en digital løsning, der dokumenterer oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Den er udviklet med henblik på at understøtte det arbejde, som foregår i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Hjernen & Hjertet er bygget op af en række forskellige moduler, som gør det muligt for kommuner at arbejde med hele systemet eller blot arbejde med udvalgte elementer efter behov. Hjernen & Hjertet understøtter følgende aktiviteter på dagtilbudsområdet i Billund Kommune: Dokumentationsmodul til udarbejdelse af kvalitetsrapporter, tilsyn og pædagogiske læreplaner samt andre styringsdokumenter på dagtilbudsområdet. Børnemodul til kortlægning af børns trivsel og kompetencer (Dialogvurdering). Sprogvurderingsmodul til gennemførelse af sprogvurdering af børn på 3 år, inden skolestart og i børnehaveklassen. Motorikmodul til gennemførelse af motorikvurderinger for børn i alderen måneder og 4 år. Dialogvurderinger Dagtilbuddene i Billund Kommune arbejder med udgangspunkt i et ressourceperspektiv, hvor der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger, herunder børn med særlige behov. Barnet skal opleve sammenhæng og kontinuitet i hverdagen og i forbindelse med overgange til andre tilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt, at ethvert barn ved en overgang fra et tilbud til et andet føler sig ventet og velkommen. Dialogvurderinger er et pædagogisk redskab til at styrke forældresamarbejdet om barnets kompetencer og trivsel. Dialogvurderingerne gennemføres ved centrale overgange i barnets liv: Barnet 9-14 måneder Barnet på vej mod børnehave Barnet på vej mod skole I forbindelse med afholdelse af forældresamtaler foretager både forældre og de pædagogiske medarbejdere en vurdering af barnets kompetencer inden for de seks læreplanstemaer. Det er de pædagogiske medarbejderes vurderinger, der er inddraget i denne kvalitetsrapport. Dette for at få faglig indsigt i dagtilbuddenes arbejde hermed. Nedenstående figur viser det samlede antal dialogvurderinger, som er foretaget i 2013, 2014 og. Antal dialogvurderinger Antal dialogvurderinger, Billund Kommune Antal dialogvurderinger Børn 9-14 måneder (begynder i dagpleje/vuggestue) Børn på vej mod børnehave Børn på vej mod skole Total Kilde: Rambøll Dialog 14

16 Der er en betydelig stigning i antallet af dialogvurderinger fra 2013 til. Dette er et resultat af, at Børne- og Kulturforvaltningen og dagtilbudslederne i samarbejde har besluttet, at der som minimum skal laves dialogvurderinger på alle børn på vej mod børnehave og på vej mod skole. Nedenstående figurer viser gennemsnittet af de pædagogiske medarbejderes vurderinger af børnenes kompetencer for årene 2013, 2014 og set i forhold til de seks læreplanstemaer. Resultater for de 6 læreplanstemaer, for børn i alderen 9-14 måneder Kilde: Rambøll Dialog Figuren viser et mindre fald i vurderingerne for alle seks læreplanstemaer i forhold til resultaterne for Resultater for de 6 læreplanstemaer, for børn på vej mod børnehave Kilde: Rambøll Dialog Figuren viser også her et mindre fald i vurderingerne for alle seks læreplanstemaer i forhold til resultaterne for Dette er med undtagelse af læreplanstemaet alsidig personlig udvikling, der er uændret. 15

17 Resultater for de 6 læreplanstemaer, for børn på vej mod skole Kilde: Rambøll Dialog Der ses også her et mindre fald i vurderingerne for alle seks læreplanstemaer i forhold til resultaterne for Dette med undtagelse af læreplanstemaet krop og bevægelse, der er uændret. Der ses således et generelt fald i de pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes kompetencer set i forhold til de seks læreplanstemaer over tid. Faldet er blevet drøftet med dagtilbudslederne. Der er enighed om, at det kan forklares ved, at medarbejderne har fået større indsigt i og erfaring med de seks læreplantemaer og dermed er blevet mere kritiske i deres vurdering af arbejdet hermed. Derudover er udarbejdelsen af dialogprofilerne nu fuldt ud indfaset efter en lang implementeringsfase. I opstartsfasen udarbejdede dagtilbuddene overvejende dialogprofiler på børn, der ikke har særlige behov. Dette kan forklare faldet i de pædagogiske medarbejderes vurdering af børnenes kompetencer, da der nu vurderes på alle børn. Billund Kommunes læringsrapport fra kortlægningen i Program for læringsledelse peger på, at dagtilbuddenes arbejde med læreplanstemaerne generelt ligger højt i kommunen, dog med afvigelse dagtilbuddene imellem. Der skal dog fortsat arbejdes målrettet med den pædagogiske kvalitet inden for de seks læreplanstemaer for børn i alderen 9-14 måneder, børn på vej mod børnehave og børn på vej mod skole. Børnenes sprog Et barns sproglige kompetencer har betydning for dets almene trivsel og udvikling. Barnets sproglige kompetencer spiller en stor rolle i forhold til dets muligheder for at udtrykke sine følelser og behov, samt muligheder for at være aktiv i sociale og udviklende fællesskaber. Dagtilbudsloven foreskriver, at børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, skal sprogvurderes, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at børnene kan have behov for sprogstimulering. 16

18 I Billund Kommune benyttes sprogvurderingsredskabet i Hjernen & Hjertet. Sprogvurderingsredskabet giver viden om børns sproglige udvikling inden for fire sproglige dimensioner: Talesproglige kompetencer Lydlig opmærksomhed Generelle sproglige kompetencer Kommunikative kompetencer Redskabet giver desuden viden om børnenes sproglige udvikling på forskellige alderstrin - treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen. Redskabet kan således anvendes til at vurdere børns sproglige udvikling over tid. De forskellige sprogvurderinger er tilpasset børnenes alder. På basis af den samlede score placeres det enkelte barn i en af nedenstående sproglige indsatsgrupper: Generel indsats Omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. Fælles for børnene er, at de bruger et varieret sprog, og har en god forståelse for sproget. Fokuseret indsats Omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats indenfor mindst ét sprogområde. Fælles for børnene er, at de bruger sproget og viser, at de forstår det talte sprog, men begge dele kun i et vist omfang. Disse børn kan have sproglige vanskeligheder. Særlig indsats Omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Det er dagtilbuddene, der står for den generelle og fokuserede sprogindsats, med mulighed for at søge rådgivning og vejledning hos Pædagogisk Psykologisk Sundhedsfaglig rådgivning (PPS), mens børn, der har brug for en særlig indsats, henvises til tale- og hørekonsulenterne i PPS. Nedenfor ses antal sprogvurderinger i kommunen fordelt på aldersgrupperne 3 årige og 5 årige for årene 2013, 2014 og. Antal sprogvurderinger Antal sprogvurderinger, Billund Kommune Antal børn Antal sprogvurderinger Andel i % årige (2,10-3,4 år) ,4 23,9 0,3 5 årige (5 år til skolestart) ,8 13,1 - Total ,0 17,1 0,1 Kilde: Rambøll Sprog I 2013 skiftede Billund Kommune sprogvurderingsværktøj til Hjernen & Hjertet og der blev i den forbindelse kun foretaget én sprogvurdering i 2013, hvilket slår igennem i denne og den efterfølgende figur. Der er totalt er sket en stigning i andelen af børn, der er blevet sprogvurderet fra 17,1% til 29,0% fra 2014 til. Der er dog sket et fald i andelen af sprogvurderinger på de 5 årige børn fra 13,1% til 10,8% i samme periode. Nedenstående figur viser normfordelingen på, de tidligere nævnte, indsatsgrupper. 17

19 Fordeling på indsatsgrupper Normfordeling Kilde: Rambøll Sprog Figurerne nedenfor viser fordelingen på indsatsgrupper for de 3 årige og 5 årige børn på kommuneniveau fordelt over tid og køn. Fordeling på indsatsgrupper i procent for de 3-årige, kommuneniveau Kilde: Rambøll Sprog Drengene og pigerne ligger nogenlunde ens i deres fordeling på indsatsgrupper i 2014 og. I henhold til normfordelingen på indsatsgrupper placerer Billund Kommune sig betydelig anderledes. Fordeling på indsatsgrupper i procent for de 5-årige, kommuneniveau Kilde: Rambøll Sprog Der er et fald hos både drengene og pigerne fra 2014 til, hvad angår fordelingen på den 18

20 særlige og fokuserede indsats. I henhold til normfordelingen ligger Billund Kommune for de 5 årige børn nogenlunde inden for normen i. I Billund Kommune er der ikke en beslutning om, at alle 3 årige og 5 årige børn skal sprogvurderes. Der udarbejdes således sprogvurderinger på de børn, der har sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at de kan have behov for sprogstimulering. Dette kan være forklaringen på kommunens skævvridning i forhold til normfordelingen i forhold til de 3 årige børn, idet dagtilbuddene dermed vurderer færre børn, der har behov for en generel indsats og flest børn med behov for en fokuseret eller særlig indsats. Det kan være fristende at konkludere, at de sproglige indsatser dagtilbuddene iværksætter for de 3 årige børn er medvirkende til udviklingen i fordelingen på indsatsgrupper, idet der er færre 5 årige børn placeret i særlig og fokuseret indsats. Tabellen fortæller dog ikke, om det er alle de børn, der blev sprogvurderet som 3 årig, der ligeledes er blevet sprogvurderet som 5 årig, eller om det blot er et udvalgt antal børn. Ovenstående figurer kan således ikke give et reelt billede af Billund Kommunes børns generelle sproglige udvikling og kompetencer. I Stenderup Børnehave sprogvurderes alle 3 årige og 5 årige børn og i Hejnsvig Børnehave sprogvurderes alle 5 årige børn. Børnenes motorik Nyere undersøgelser viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem børns koncentration og indlæring samt deres motoriske udvikling og aktivitetsniveau. Samtidig viser andre undersøgelser, at antallet af børn med motoriske vanskeligheder i indskolingen er steget, og at der er et behov for at sætte målrettet ind for at støtte børns motoriske udvikling så tidligt som muligt for at give dem det bedste fundament for at lære, udvikle sig og trives. Billund Kommunes Byråd godkendte den 25. august 2014 en ny sundhedspolitik, hvor indsatsen omkring ansættelse af en bevægelseskonsulent i årene til 2017 er en del heraf. Formålet med ansættelse af en bevægelseskonsulent er at fremme og styrke indsatser målrettet børns motorik og bevægelse hos børn i alderen 0-6 år med primært fokus på de 0-3 årige børn. I august besluttede Børne- og Kulturforvaltningen og bevægelseskonsulenten i samarbejde med dagtilbudslederne at benytte Hjernen & Hjertets motorikvurderingsværktøj. Motorikvurderingsværktøjet kan understøtte dagtilbuddenes arbejde med børns motoriske færdigheder. Værktøjet består af et spørgeskema, som besvares af de pædagogiske medarbejdere i institutionen, ud fra observationer af barnet. På baggrund af besvarelsen dannes en motorikprofil for det enkelte barn, som giver et overblik over barnet motoriske niveau. Derudover kan motorikvurderingen også anvendes i forældresamarbejdet, hvor de pædagogiske medarbejdere kan give barnets forældre en præcis og relevant vejledning i forhold til deres barns motoriske udvikling, og hvordan forældrene kan støtte deres barns udvikling bedst muligt. Redskabet er målrettet to aldersgrupper: måneder 4 årige Spørgeskemaet bygger på fem temaer, der hver indeholder en række mål og øvelser, som barnet skal observeres i forhold til: 1. Grovmotorik 2. Finmotorik 3. Labyrintsansen 19

21 4. Muskel/ledsansen 5. Følesansen Udarbejdelsen af motorikvurderinger er, som nævnt, først påbegyndt i august. Nedenstående figurer er derfor udarbejdet på et spinkelt datagrundlag. Nedenfor ses de pædagogiske medarbejderes vurdering af de måneder gamle børns motorik på kommuneniveau. Motorik fra kompetencevurderingen Motorikvurdering for mdr. Kilde: Rambøll Motorik Billund Kommunes bevægelseskonsulent anbefaler, at hvis et barn scorer under 3 i det samlede gennemsnit i forhold til grovmotorik, finmotorik, labyrintsansen, led- og muskelsansen samt den taktile sans, bør det give anledning til at kigge nærmere på, hvilke delelementer, der ligger til grund for den lave score og derefter arbejde med disse med afsæt i en handleplan. De måneder gamle børn ligger samlet set over 3 i forhold til grovmotorik, finmotorik, labyrintsansen, led- og muskelsansen samt den taktile sans. Nedenfor ses gennemsnittet af motorikvurderingerne for de 4 årige børn. Motorikvurdering for 4 årige Kilde: Rambøll Motorik Alle 4 årige børn ligger ligeledes samlet set over 3 i forhold til grovmotorik, finmotorik, labyrintsansen, led- og muskelsansen samt den taktile sans. 20

22 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I 2004 blev det vedtaget, at der i alle dagtilbud i Danmark skal udarbejdes en pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og for børn i aldersgruppen fra 3 år til skolestart. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for de seks læreplanstemaer. Læreplanen skal desuden beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, samt hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå, hvilke metoder, aktiviteter og eventuelt særlige mål, der opstilles i forhold til børn med særlige behov. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. I Billund Kommune evalueres og revideres de pædagogiske læreplaner hvert andet år i lige år. Se nedenstående årshjul for kommunens evalueringspraksis: Evalueringen af de pædagogiske læreplaner for læreplansperioden juni 2014 til juni 2016 er afviklet fra januar til marts Evalueringen rækker således ud over. Stenderup Børnehave har først evalueret deres læreplan i juni 2016 og indgår således ikke evalueringen. Kommunalbestyrelsen skal godkende læreplanerne på ny hvis de nyudvikles eller revideres væsentligt, hvilket ikke er tilfældet i år. Dette afsnit omhandler dagtilbuddenes evaluering af arbejdet med de seks læreplanstemaer. Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplanstemaer Dette afsnit viser dagtilbuddenes evaluering af, i hvor høj grad målene for arbejdet med de seks læreplanstemaer er nået og i hvilken grad resultaterne af arbejdet med læreplanstemaerne har stået mål med indsatsen. Mål for børnenes alsidige personlige udvikling Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet - Hvem er jeg? og hvad kan jeg? Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig 21

23 selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. Resultater for alsidig personlig udvikling, 0-2-årige Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2016 Målene for læreplanstemaet alsidig personlig udvikling vurderes i høj grad nået for de 0-2 årige børn. Derudover har dagtilbuddene vurderet, at de i høj grad og i meget høj grad har stået mål med indsatsen. Resultater for alsidig personlig udvikling, 3-6-årige Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2016 I forhold til de 3-6 årige børn ser billede en anelse anderledes ud. 50% vurderer, at målene for læreplanstemaet alsidig personlig udvikling i høj grad er nået og de resterende 50% vurderer, at de i nogen grad er nået. 10% vurderer, at de i meget høj grad har stået mål med indsatsen, 30% vurderer i høj grad og 60% vurderer, at de i nogen grad har stået mål med indsatsen. Mål for børnenes sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. Resultater for sociale kompetencer, 0-2-årige Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner,

24 Målene for læreplanstemaet sociale kompetencer vurderes i høj grad nået for de 0-2 årige børn. Derudover har dagtilbuddene vurderet, at resultatet i høj grad og i meget høj grad har stået mål med indsatsen. Resultater for sociale kompetencer, 3-6-årige Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2016 I forhold til de 3-6 årige ser billede igen en anelse anderledes ud. 88% vurderer, at målene for læreplanstemaet sociale kompetencer i høj grad er nået og de resterende vurderer, at de i nogen grad er nået. 20% vurderer, at resultatet i meget høj grad har stået mål med indsatsen, 70% vurderer i høj grad og 10% vurderer, at resultatet i nogen grad har stået mål med indsatsen. Mål for børnenes sproglige udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. Resultater for sproglig udvikling, 0-2-årige Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2016 Målene for læreplanstemaet sproglig udvikling vurderes af 67% i høj grad nået og af 33% i nogen grad nået for de 0-2 årige børn. 25% vurderer, at resultatet i meget høj grad har stået mål med indsatsen, 59% vurderer i høj grad og 25% vurderer, at resultatet i nogen grad har stået mål med indsatsen. Resultater for sproglig udvikling, 3-6-årige Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner,

25 I forhold til de 3-6 årige børn kan der ses en lighed i vurderingerne for de 0-2 årige børn af målene for læreplanstemaet sproglig udvikling. 75% vurderer, at målene for den sproglige udvikling i høj grad er nået og 25% vurderer, at resultatet i nogen grad er nået. 80% vurderer, at resultatet i meget høj grad har stået mål med indsatsen og 20% vurderer, at de i nogen grad har stået mål med indsatsen. Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. Resultater for krop og bevægelse, 0-2-årige Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2016 Målene for læreplanstemaet krop og bevægelse vurderes i høj grad nået for de 0-2 årige børn. 25% vurderer, at de i meget høj grad har stået mål med indsatsen og 75% vurderer, at de i høj grad har stået mål med indsatsen. Resultater for krop og bevægelse, 3-6-årige Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2016 I forhold til de 3-6 årige børn kan der ses en lighed i vurderingerne for de 0-2 årige børn af målene for læreplanstemaet krop og bevægelse. 38% vurderer, at målene for krop og bevægelse i høj grad er nået og de resterende vurderer, at resultatet i nogen grad er nået. 30% vurderer, at resultatet i meget høj grad har stået mål med indsatsen og 70% vurderer i høj grad. Mål for læreplanstemaet natur og naturfænomener Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og at være i naturen erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. 24

26 Resultater for natur og naturfænomener, 0-2-årige Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2016 Målene for læreplanstemaet natur og naturfænomener vurderes af 33% i meget høj grad nået og af 67% i nogen grad nået for de 0-2 årige børn. 25% vurderer, at resultatet i meget høj grad har stået mål med indsatsen og 75% vurderer, at resultatet i nogen grad har stået mål med indsatsen. Resultater for natur og naturfænomener, 3-6-årige Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2016 I forhold til de 3-6 årige børn ses der et lidt andet billede af vurderingerne af målene for læreplanstemaet natur og naturfænomener. 75% vurderer, at målene for natur og naturfænomener i høj grad er nået og de resterende vurderer, at resultatet i nogen grad er nået. 60% vurderer, at resultatet i høj grad har stået mål med indsatsen og 40% vurderer i nogen grad. Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål, som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 0-2-årige Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2016 Målene for læreplanstemaet kulturelleudtryksformer og værdier vurderes af 33% i meget høj grad nået og af 67% i nogen grad nået for de 0-2 årige børn. 25% vurderer, at resultatet i meget 25

27 høj grad har stået mål med indsatsen og 75% vurderer, at resultatet i nogen grad har stået mål med indsatsen. Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 3-6-årige Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2016 I forhold til de 3-6 årige børn ses der et lidt andet billede af vurderingerne af målene for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier. 88% vurderer, at målene for kulturelle udtryksformer og værdier i høj grad er nået og de resterende vurderer, at resultatet i nogen grad er nået. 20% vurderer, at resultatet i meget høj grad har stået mål med indsatsen, 60% vurderer i høj grad og 20% vurderer i nogen grad. 26