MAGTENS RUM: STATEN, STAMMEN, BYEN OG HUSET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGTENS RUM: STATEN, STAMMEN, BYEN OG HUSET"

Transkript

1 hjalte tin: magtens rum, februar MAGTENS RUM: STATEN, STAMMEN, BYEN OG HUSET What is it that makes a man human? I say that is lies in his ability to draw boundaries. Xunzi, Book 5 1 INTRODUKTION* Både den æstetiske og litterære analyse af kommunikation har diskuteret betydningen af det kommunikerende subjekts udsigelsesposition. Det ligger i dette begreb at opmærk-somheden ikke kun kan være rettet mod hvad der bliver sagt, men også må forholde sig til hvad der kan siges i forskellige positioner. For den historiske sociologi er det en inspirerende skelnen, som jeg her vil forsøge at anvende på forholdet mellem vold og diskurs: dvs. på magtens rum. Både den franske revolution 2, Pulp Fiction 3 og sydafrikansk borgerkrig 4 kan siges at diskursivere vold. Hver på deres måde refererer de til et * Teksten er en revideret udgave af mit oplæg til Center for Kulturforsknings interne seminar, Barcelona feb Citeret fra Robin Yates: Body, Space, Time and Bureaucracy: Boundary Creation and Control Mechanisms in Early China, p. 56. in John Hay ed. Boundaries in China. Reaktion Books, London Jan Ifversen: Hvordan analysere demokrati i tale? in Begreb og Historie, red. Uffe Østergård og Jan Ifversen, Center for Kulturforskning, Århus 1996.

2 hjalte tin: magtens rum, februar betydningsproducerende rum som ikke kan reduceres til diskursen, til noget Andet som ikke er diskursivt men alligevel påvirker diskursen. Jeg vil hævde at det er afgørende at tematisere denne ikke-identitet mellem vold og diskurs både for at forstå volden såvel som diskursen. VOLD Jeg vil begynde med ganske kort at definere hvad jeg forstår ved vold. Forbavsende mange analyser af vold undlader at gøre dette, for eksempel en del af de iøvrigt meget spændende nye antropologiske arbejder hvor volden ikke anskues som en social anormalitet, men som konstitutiv for det sociale 5. Den engelske politiske tænker John Keane 6 har formuleret en meget restriktiv og klar definition af vold. Violence is the unwanted physical interference by groups and/or individuals with the bodies of others, og han tilføjer, death is the potentially ultimate consequence of violence (Keane 1996:67-69). Det centrale i denne definition er dens insisteren på at vold må forstås ud fra kroppen og kroppens placering i rummet: Violence obstructs subjects bodily motion. Keanes definition er, om man så må sige, præ-diskursiv. En sådan definition baseret alene på kroppen og rummet kan ikke indeholde 3 Morten Kyndrup: Catch Up eller Ketchup? Tarantino s Pulp Fiction og repræsentationens niveauer. Center for Kulturforskning, Arbejdspapir 36-96, Se min: Winnie Mandela s Banning Order and the Territoriality of Power and Political Violence, Center for Kulturforskning, Arbejdspapir 34-96, Jeg tænker her for eksempel på Allen Feldman: The Formations of Violence. The Narrative of the Body and Political Terror in Northern Ireland. Chicago 1991, Frank Graziano: Divine Violence. Spectacle, Psychosexuality & Radical Christianity in the Argentine Dirty War. Boulder 1992, og Deborah Poole ed.: Unruly Order - Violence, Power and Cultural Identity in the High Provinces of Southern Peru. Boulder John Keane: Reflections on Violence. Verso, London, 1996,

3 hjalte tin: magtens rum, februar normative kriterier som ulighed, eller henvise til omfattende sociel forhold som Johan Galtungs strukturel og kulturel vold 7. Vold kan altså defineres positivt ud fra kroppen. Samtidig betyder denne definition at vold må adskilles fra andre begreber som den ofte blandes sammen med. Det gælder især begrebet magt. Hannah Arendt konkluderer i sin kloge bog On Violence at power springs from the human ability to act in concert [..] it is insufficient to say that power and violence are not the same. Power and violence are opposites; where the one rules absolutely, the other is absent. Violence appears where power is in jeopardy, but left to its own course it ends in power s disappearence. 8. Arendt modstiller her meget klart koncerten, fællesskabet, baseret på den diskursive praksis, fra volden. Hvis samtalen går i stå breder volden sig. For hende er magt lig med kommunikation, med diskurs, et begreb hun dog ikke bruger. Michel Foucault placerer kroppen i et topografisk univers af magt-relationer (kamp) og dominans (strategi). Han insisterer på at udgangspunktet for at diskutere relationen mellem den menneskelige krop og magten er the multiform production of relations of dominance 9. Hertil kan man spørge om han ikke sammenpresser vold og magt i forestillingen om dominans og for det andet om ikke dominansens topografi, når den ses fra kroppens synsvinkel, bliver så umådelig stor at dens voldelige og diskursive grænser helt fortaber sig et sted ude bag fængslets mure. Hannah Arendts distinktion mellem magt 7 Johan Galtung, Cultural Violence. in Journal of Peace Research, vol 27, no. 3, Hannah Arendt: On Violence, Penguin Books, London side 44 og Michel Foucault: Power/Knowledge. Selected Interviews and other Writings , ed. Colin Gordon, Pantheon Books, New York side 142.

4 hjalte tin: magtens rum, februar og vold vil ikke negere forestillingen om magtens territorialisering men bidrage med en nødvendig præsisering. Hun adskiller vold og magt, men udelukker uheldigvis samtidig vold fra konstitutionen af den politiske sfære. Jeg vil mene opgaven for en videreudvikling at et begreb om vold består i igen at forbinde vold og magt uden at gøre dem identiske. VOLD OG DISKURS Måske kan en meget simpel model illustrere dette og klargøre forskellen mellem vold og magt. (Se fig. 1& 2). Staten skaber og genskaber sine grænser igennem vold. En vold der er rettet mod menneskelige kroppe for at tvinge dem til bestemte positioner i rummet. Jeg vil om et øjeblik komme lidt nærmere ind på disse grænser, men en af dem vi kender godt er statsgrænsen, hvor staten tvinger forskellige kroppe til at være på den ene eller anden side af grænsen. Indenfor grænsen, i det rum som grænsen aftegner, udvikler der sig en specifik diskurs, en koncert, et fællesskab, fx. en statsmagt. Koncerten legitimerer anvendelsen af vold til at skabe og opretholde grænsen. Det er en cirkel, en kontinuerlig historisk processom gentages og gentages. For det enkelte menneske starter cirklen i den anden bevægelse, fra positionen som interpelleret subjekt i det altid-allerede markerede diskursive rum. Men for staten er det omvendt. For staten starter cirklen i den første bevægelse, fra positionen som interpellerende subjekt, Subjekt med stort S som Althusser ville sige 10. Staten er placeret i en altid igangværende krig med andre stater (der ikke behøver at være i den explosive fase), dvs. i et aldrig-nogensinde markeret rum af rigtig, præ-diskursiv vold. Alle diskurser er indskrevet i rum 10 Se Althussers velkendte artikkel Ideology and Ideological State Apparatuses, genoptrykt i Slavoj Zizek ed.: Mapping Ideology. Verso, London 1994.

5 hjalte tin: magtens rum, februar med grænser der skraber mod andre diskursive rum. Den første bevægelse i cirklen er tavs, vold uden ord som afgrænser, omslutter fællesskabet. Den anden bevægelse i cirklen er talende, diskursiv magt som danner forestillingen om fælleskabet og legitimerer volden. Måske er det lettere at optegne tale end tavshed, og det kan måske forklare hvorfor så meget mere er blevet skrevet om diskursive fællesskaber, nationalisme osv. end om krig. Vi kan foreløbig opsumere at vold og magt ikke er identiske; at magt indebærer kommunikation, en diskursiv praksis og vidensformer. Vold og diskurs forbindes i rummet snarere end i tiden på to måder: i den spatiale begrænsning af diskursen og i voldens diskursive legitimering. Sammenhængen er cyklisk, ikke lineær. Volden er både før diskursen og efter diskursen; diskursen er både efter volden og før volden. Men for det enkelte menneske er diskursen det første og volden det andet, hvorimod det for staten er omvendt, volden er det første, diskursen det andet. Omslagstiden mellem vold og diskurs varierer vildt fra situation til situation, fra bøllen ved baren der siger til en tilfældig person: sagde du at jeg var i vejen? efterfulgt af vold, til den meget lange periode uden vold på grænsen mellem Portugal og Spanien. I begge tilfælde er der imidlertid den samme cykliske sammenhæng mellem vold og diskurs, men hvor volden i det første tilfælde var ufokuseret og isoleret og ude af stand til at skabe en grænse, var volden i det andet tilfælde, i sin tid, fokuseret og sammenhængende: den indstiftede en grænse mellem Portugal og Spanien. MAGTENS FIRE RUM Men hverken de iberiske stater eller nogen anden stat kan forståes som ét enkelt, homogent magt rum skabt af én bestemt type vold som fx. krig, og

6 hjalte tin: magtens rum, februar udfyldt af én enkelt diskurs som fx. nationalisme. Jeg vil mene at der udover staten er tre andre magt-rum i enhver nation stat: det etniske rum, byen og huset. Som staten er de alle territorielle realiteter som afgrænser og ordner menneskers kroppe i et inde og et ude. Vi kan sige at de er isomorfe og alle trækker og opretholder en grænse for mennesker der adskiller indre orden fra ydre kaos. Det der definerer de fire rum er deres forskellige relation mellem krop og territorium. Måske er det vigtigt at understrege at præcis denne relation er deres fællesnævner, det som forankrer dem i et fælles rum der kan måles med menneskets krop. De kan fremstilles grafisk som fire ordningslogikker virksomme på det samme territorium. (Se fig. 3). Relationen mellem stat og krop er pragmatisk: praktisk taget alle der lever på statens territorium er del af nationen, det er en inklusiv relation, nation følger stat. Udenfor staten er de andre stater og krigen. Relationen mellem etnisk rum og krop er essentiel, bestemt af troen på essens: kun de rene kroppe, hvad enten deres essens er defineret ved etnicitet, race, tro, historie, sprog, mission, har ret til at leve på vores jord. Udenfor det etniske rum er de fremmede. Relationen mellem byen og kroppen er funktionel: produktionens, cirkulationens og reproduktionens funktioner er det afgørende, ikke hvilke kroppe der udfører dem. Udenfor byen er ikke-byen, landet. Endelig er relationen mellem huset og kroppen organisk, inde i huset er kroppene forbundet med blodsbånd mellem mand og kvinde og forældre og børn. Kategorierne kvinde, mand, børn beror på biologiske forskelle åbenbaret ved fødslen og defineret af samfundet som køn og generation. Udenfor huset er de andre huse.

7 hjalte tin: magtens rum, februar Hvert eneste menneske lever i alle fire rum samtidig: en person kan for eksempel være dansk statsborger, grønlænder, Københavner og bo i et hus. Både stat, etnisk rum, by og hus er relationelle territorier, de eksisterer kun i relation til deres spejlinger. Samtidig er de lejret over hinanden i én formation og påvirker og reagerer på hinanden såvel på den historiske begivenheds niveau som de lange bølgers niveau. Nationstaten interpellerer ikke bare frit svævende individer, men individer struktureret af mange andre kræfter end staten. Disse kræfter har rødder der er meget ældre end nationstaten og kan ikke meningsfuldt reduceres til én dominerende logik såsom modernitet, klassekamp, etnicitet, patriarkat. Helt forskellige historiske processer er virksomme samtidig, med forskellige oprindelser, forskellige former for identitetsdannelse og helt forskellige løfter for fremtiden. Pointen er at kunne begribe dem uden reduktionisme. Jeg vil nu forsøge at skitsere hvad jeg mener med stat, etnisk rum, by og hus. HUSET Et sted bagude er familien og staten muligvis udsprunget af den samme historie. Hvad arkeologien såvel som antropologien fortæller os, er at i enhver social gruppe har traditionen konstrueret den biologiske forskel mellem mand og kvinde som en socialt magtrelation. I alle samfund kan man finde grænser som indskriver kønnene i rummet. I den mogolske jurte er halvdelen af teltet til højre for indgangen mændenes domæne, det til venstre er kvindernes; imellem dem står familiealteret og i midten er ildstedet. På Ny Guinea besøgte jeg stammer hvor mændene boede i mandehuse og kvinderne i deres egne hytter. Variationerne over dette tema er uendelige. Magten mellem mand og kvinde forhandles hen over denne grænse. Men samtidig med at kønnene deles

8 hjalte tin: magtens rum, februar indlejres konflikten i en gruppe, en husholdning, en reproduktiv celle i en større samfundskrop. Aldersforskellen, generationerne, er vores andet medfødte biologiske faktum. Også denne akse udtrykkes i spatiale grænser mellem menneskekroppe. Alder og generationer er sociale konstruktioner eller repræsentationer af vores fælles menneskelige biologiske vilkår, udtrykt bla. i subtile placeringer af børn i boligen og komplekse riter for overgang og initiering hvis kortlægning vil holde etnografer og antropologer beskæftigede endnu mange år frem i tiden. På et tidspunkt i førhistorisk tid er stat og familie differentieret og en tredje grænse er opstået, mellem stat og familie. Familien har haft uendeligt mange historiske former, og klassifikationen af familieformer er en central del af antropologien. Jeg skal ikke komme ind på det her, men kun bemærke at i de sidste tusind års europæisk historie har den patriarkalske familie været almindelig og at tendensen for dens evolution entydigt har været at den skrumpede i størrelse. Den middelalderlige manor kan med god ret betragtes som en patriarkalsk storfamilie, hvor patriarken herskede uindskrænket over sin(e) kone(r), børn, tjenestefolk, livegne, slaver og husdyr. Den amerikanske historiker Robert C.-H. Shell har i sit store værk Children of Bondage fra 1994 om slavesamfundet ved Kap det Gode Håb , dvs. fra den første hollænder gik i land til den britiske imperiale afskaffelse af slaveriet, nøje beskrevet hvordan familien, og ikke klasser eller staten var den fundamentale undertrykkelses-enhed 11. Det er en meget vigtig konstatering 11 Robert C.-H. Shell: Children of Bondage. A Social History of the Slave Society at the Cape of Good Hope, University

9 hjalte tin: magtens rum, februar som kan genfindes i europæisk middelalderforskning, for eksempel i Le Roy Laduries beskrivelse af landsbyen Montaillou, hvor det sociale livs mindste enhed var huset, domus og ikke individet. Grænsen mellem stat og familie kan spatialt lokaliseres til boligen, huset. I den danske grundlov opereres der eksempelvis med to spatiale enheder, riget og boligen. Denne grænse er klart spatial, for eksempel symboliseret ved en hoveddør, et hegn, eller et matrikkelkort. Nationstaten forefandt overalt hvor den har udviklet sig huset, familiens domæne, og overalt har grænsen mellem huset og staten lokaliseret en magtrelation. På tusind måder har staten omringet adlens store, magtfulde, huse og nedbrudt dem. Overalt har målet været et suverænt, men atomiseret folk i små huse. Et godt eksempel er udviklingen af stemmeretten i verdens første nationstat England. Oprindelig, dvs. efter revolutionen og genindførelsen af kongedømmet i 1689, havde kun huse der betale ejendomsskat over en vis grænse stemmeret. Udøvelsen af denne ret tilfaldt selvfølgelig husholdingens overhoved, patriarkerne, eller cirka 3% af den voksne befolkning. Patriarkerns huse blev i de fleste forhold af staten anerkendt som en ekstra-territoriel enhed hvor patriarken selv kunne herske uindskrænket over sin husstand: kone, børn og tjenestefolk. Stemmeretten symboliserede en magtrelation mellem staten og huset, to suveræne territorier, og det gav ingen mening at tale om stemmeret til børn, kvinder, tjenestefolk og andre mennesker uden huse 12. Som en kuriøs krølle på denne tankegang havde universitetslærere helt op til 1949 to stemmer Press of New England, Hanover NH & Witswatersrand University Press, Johannesburg Jeg har diskuteret stemmerettens udvikling i min og Thomas Andersens og Jens Herskinds: Statens Historie år , især bind 2 & 3, RUB, Roskilde 1977 & Nogle af ideerne er videreudviklet i min: En Model for Statens Historie år , Arbejdspapir 23-95, Center for Kulturforskning, Århus 1995.

10 hjalte tin: magtens rum, februar fordi de havde to husholdninger, hjemme hos konen og på kollegiet med butleren. Stemmeretten blev som bekendt givet til stadig flere, men i hver enkelt lille udvidelse i løbet af de 250 år siden revolutionen lå der taktiske hensyn bag, hvor Tories og Whigs skaffede sig ekstra stemmer til deres indbyrdes kamp om magten i parlamentet. Kvinderne fik stemmeret i 1921 efter at staten som den almægtige patriark havde nedbrudt mange huse ved at sende de unge mænd til skyttegravene og rykke kvinderne ud af hjemmene og ind i fabrikkerne. Det endelige dødstød fik det patriarkalske hus med erklæringen om menneskerettighederne efter den næste verdenskrig. Idag er det en forbrydelse at voldtage sin kone selv i den sydafrikanske straffelov. Og i flere lande begrænser staten idag patriarkens magt over sine børn selv inde i huset. Det logiske endemål i kampen mellem stat og hus er den fuldstændige atomisering i enpersons- huse, hvor mand, kvinde og børn er individuelt suveræne subjekter for staten og huset er skrumpet ind til den overvågede krop. Resten er statens territorium. I denne forstand er den totalitære stat kun gradsforskellig og ikke væsensforskellig fra den demokratiske stat. For at opsumere: huset har i de sidste tusind år været et ukrænkeligt rum, hvor patriarken hersker over sin kvinde og sine børn (og evt. andre undergivne). Selvom det muligvis er indlysende er det vigtigt at erindre at der er mange huse; stort set alle mennesker er i en stat og i et hus (selv når det har form af et nomadetelt). Den historisk foranderlige repræsentation af forskellen mellem køn og aldre er uudsletteligt tilstede i alle sociale relationer, og selvfølgelig også udenfor huset, men, og det er pointen, præcis i huset er køn og alder de dominerende modsætninger. Det er de ikke udenfor huset. Og

11 hjalte tin: magtens rum, februar derfor er alt hvad der udsiges fra denne position ladet med kønnets og alderens diskurser. BYEN På et tidspunkt for måske titusind år siden opstod byen. Byens første grænse er mod huset; den porøse membran mellem det private rum og byrummet, dvs. de andre huse. Byen, eller de mange huse har næsten altid været som en stat overfor det enkelte hus, enten fordi byen var en stat, eller fordi byen har været underlagt staten og reglerne i byen var givet af staten. Da man eksempelvis opfandt politiet i England i midten af forrige århundrede skete det i byerne. Men Scotland Yard skulle håndhæve den statslige straffelov; der var ingen Londonsk lov. Byens anden grænse er mod staten; for eksempel den grænse købstadsbrevet symboliserer, men også grænsen mellem statens egne huse og byen, for eksempel kasernen. Bortset fra bystater har byen været mindre end staten. I sin globale udforskning af kapitalismen og det materielle liv definerer den franske historiker Ferdnand Braudel tre typer af byer i verdenshistorien på til det 18. århundrede: åbne byer, som de klassiske græske og romerske byer, byen lukket om sig selv, som de europæiske middelalderbyer, og endelig de undertvungne byer i den tidlig moderne periode 13. Og Braudel skriver, The state usually won and the town then remained subject under a heavy yoke. The miracle of the first great urban centuries in Europe was that the town won entirely. (ibid., p. 398). Konsekvensen var kapitalismen. Grænsen mellem stat og by er sjældent blevet trukket med vold. Det er der flere grunde til. For 13 Ferdnand Braudel: Capitalism and Material Life, Vol 1. London 1973.

12 hjalte tin: magtens rum, februar det første fordi staten selv har boet i byen. Det har givet mange problemer når byen trak grænser overfor staten, som i Pariser-kommunen. For det andet, og det er langt vigtigere, har byen været kilden til statens rigdom, Braudel siger at kapitalisme og byer var grundlæggende det samme i Vesten. Derfor har det været meget farligt for staten at lægge sig ud med byen. Apartheid-styret i Sydafrika forsøgte at vinde over byen og kapitalismen med kravet om raceadskillelsen og de sorte ud af byerne. Men da det kom til stykket brød apartheid sammen og byerne vandt: de hvide ville hellere være rige, dvs. udbytte de sorte end at leve i hvidt og fattigt Sydafrika, hvor de selv skulle arbejde. Braudels undersøgelse slutter i år 1800, og man kan spørge om ikke vor tids byer ikke igen er ved at slippe ud af statens åg og forvandle sig til åbne, globale byer. Hverken grænsen mod huset eller mod staten konstituerer dog byen som by. Det gør byens tredje grænse, grænsen mellem by og land. Den er bestemt af maden og bliver defineret af den årtusindgamle funktionelle adskillelse af dem der spiser maden fra dem der dyrker den. Organiseringen og udøvelsen af den vold der skal til for at kunne leve adskilt fra madens oprindelse uden at dø af sult er mulighedsbetingelsen for byen. Man har næsten altid kæmpet om maden. Ferdnand Braudel mener at the town-country confrontation is the first and longest class struggle the world has known (1973:373). Forudsætningen for klassekampen mellem by og land er den spatiale adskillelse af munden og marken; indholdet er byens utallige måder at tvinge landet til at brødføde sig på. Det er selvfølgelig den basale ud-bytning som har givet anledning til en lang marxistisk diskussion fra Rosa Luxembourg over

13 hjalte tin: magtens rum, februar Nikolaj Bukharin til Paul Mattick om reproduktions-skemaerne, dvs. sammenhængen mellem arbejdskraftens og kapitalens reproduktion. I den periode Braudel behandler var husene inde i byen mindre og stod så tæt sammen at de dannede funktionelle grupper som omskrev patriarkatet med vigtigheden af at forsvare fælles funktioner: bureaukrater, købmænd, håndværksmestere, arbejdere, konstiuerede sig som klasser. Der opstod et rum for helt nye diskurser løsrevet fra de organiske, evige bånd til jorden. Egennytte, forandring, republik og revolution blev det muligt at udsige på byens torv. Husene på landet stod alene og var udenfor der Stadtluft. På landet var der ikke klasser men familier, parallele patriarkalske strukturer. Selvfølgelig var der store og små huse, hvor nogle åd betydelig mere end andre, men de var fælles om een funktion bestemt af deres organiske grundlag: at producere mad, spise den og reproducere sig selv. Som bekendt måtte selv den tidlige middelalderlige konge drage rundt i sine huse med sit hof, dvs. sin husstand, og æde sig gennem krongodsernes frugter. Familierne på landet tilhørte, om man vil, alle den samme klasse: dem der levede der hvor maden kom fra. Alle andre klasser var urbane og fælles om at leve adskilt fra madens udspring. Overfor landet har byen altid været nådesløs og kampen om adgangen fra landet til byen har været benhård. Grænsen mellem by og land er dén voldelige grænse som definerer byen. Klassekampen var derfor i første række mellem landet og byen. Frygtelige eksempler på denne kamp er Stalins kamp mod bønderne i 1930erne og forsøget på at industrialisere Afrika på ryggen af forarmede bønder der skulle levere billig mad til byerne. Kun i anden række har klassekampen raset mellem byens klasser og aldrig på nogen måde så voldeligt som kampen mellem by og

14 hjalte tin: magtens rum, februar land. Der er klasser og klassekamp i byen; min pointe er kun at i de tohundrede år siden fysiokraterne har det sociale livs teoretikere, som alle har boet i byen, glemt den grundlæggende udbytning af landet. I takt med at de postmoderne byer åbner sig op og danner globale netværk vil markedet formodentlig uden brug af vold regulere byens grænser mod det pseudo-landlige land vi kender i vores del af verden. Midlerne for at opretholde grænserne mod det egentlige land, dvs. de marginaliserede områder udenfor Europa, kan man derimod frygte vil blive mere og mere voldelige som presset for at komme ind i byerne vokser. Denne grænse er ganske konkret et sted mellem skur og mark, men samtidig extremt flydende. Durbans byråd prøvede for to år siden at undersøge hvem der egentlig boede i byen. Deres hus-typologi antyder komplexiteten af byland grænsen: inderst mod centrum er der forstæder som vi kender dem, så kommer townships, murede småhuse og allerede her ville vi tale om slum. Hen over småhusene kryber et nyt lag af huse, infill single på ledige tomter, infill backyard bag husene og rows of rooms i endnu mindre kroge. Længere væk fra centrum kommer peripheral single, småskure og peripheral cluster, små klynger af skure i grøfter og på skrænter og længst ude km fra centrum igen single, cluster og umuzi, runde zulu-hytter. Alt dette blev iagttaget fra luften, og efter optælling af prikker på luftfotos tror man idag at der bor 3 millioner mennesker i Durban, en fordobling på tyve år. Distributionen af mord i Sydafrika viser at etnisk vold stort set ikke forekommer inde i byen, men på landet og på grænsen mellem by og land. De samme mennesker kan dræbe hinanden hvor de bor, tage den samme bus på

15 hjalte tin: magtens rum, februar arbejde, stå ved siden af hinanden om dagen uden at der sker noget, vende hjem til slummen og fortsætte volden. Juleferien, når folk vendte hjem fra lange arbejdsophold i storbyerne, har i ti år været langt den mest voldelige årstid i Natal. Jeg vil mene dette forhold tyder på at i visse rum er visse diskurser dominerende, at udsigelsespositionen har betydning for hvad der kan siges. Den vold som afgrænser byens rum bliver legitimeret af funktionelle diskurser og ikke af essentielle. Etnicitetens essens-diskurs er i diamentral modsætning til byens funktionelle klasse og konsum-diskurs. Det rum som derfor priviligererer udsigelsen af etnicitet er ikke-byen, landet, undtagen hellige byer som netop er gjort essentielle, indiskutable, og del af en evig kosmologi. DET ETNISKE RUM Som nogle af jer muligvis har bemærket, har jeg i annonceringen af mit indlæg brugt ordet stamme fordi det er mere mundret i en opremsning af substantiver, mens jeg idag bruger ordene etnisk rum. Problemet er at der ikke findes et brugbart substantiv der dækker etnisk rum af samme spatiale klarhed som stat, by og hus. Etnie for eksempel insisterer på en oprindelig identitet mellem gruppe og sted som er højst tvivlsom. Det skyldes selvfølgelig at det etniske er en ubestemt identitet, et tomt rum for en refleksiv identitet. Som Per Åge Brandt skriver i sin artikkel om etniske passioner I hate them, because we have to suffer in order to be truly us. 14 Omvendt postulerer ordet stamme netop at det tomme rum kan fyldes af en etnisk essens. Zulu, Xhosa, Pedi, Borolong, Masai og syv andre stammer kan man se udført i sten af en hvid kunstner på en berømt bygning i Cape Town fra 14 Per Age Brandt: Ethnic Passions. Considerations on a fundamental problem of the Humanities and of Humanity. Arbejdspapir no. 2, Center for Kulturforskning 1993; side 8.

16 hjalte tin: magtens rum, februar erne, et billede på en identitet som i hvertfald i Afrika er en tvetydig konstruktion. Glidningen fra adjektiv etnisk rum til substantiv stamme er derfor meget betydningsladet i diskussionen af etnicitet. In other words, konkluderer den indiske historiker og antropolog Nita Kumar i en interessant artikkel om The Many Faces of the Modern in Benares, we may put aside the question of whether there are really any Muslims and ask rather how the category Muslims has been used in Benares. 15 Etnisk identitet kan bekræftes i så små etniske rum at det næsten kan få os til at tro at det er en fredelig privat topografi, som Kumar fint beskriverer det, There is a private face to being a Muslim in Benares. It includes, among other things, knowing of the location and significance of various mosques and shrines, the tales of piers and babas, and the complex structural world of Muslim festivals and life cycle ceremonies. It includes, equally, ignorance of the location and significance of various temples and shrines, the tales of birs and mais, and the complex structural world of Hindu festivals and life cycle ceremonies. (Kumar 1996:167). Men det er denne kosmologi der er blevet brugt til at legitimere vold igen og igen i Indien, for eksempel da moskeen i Ahodya blev revet ned af hindu-fundamentalister. I sin fremragende dekonstruktion af apartheids diskurs kommer Aletta Norval gang på gang tilbage til that impossible object of identity 16. Afrikaner nationalisme var en besat søgen efter en kærne-identitet, som imidlertid ikke 15 Nita Kumar: The Many Faces of the Modern in Benares. in Preben Kårsholm ed.: From Post-Traditional to Post-Modern? Interpreting the Meaning of Modernity in Third World Urban Societies. Occasional Paper no. 14/1995. International Development Studies, Roskilde University 1995; side Aletta J. Norval: Deconstructing Apartheid Discourse. Verso, London 1996.

17 hjalte tin: magtens rum, februar kunne findes. Den kunne kun blive produceret, og måtte derfor konstant blive reproduceret ved at differentiere sig selv fra konkurrerende forestillinger om orden og væren. Etnicitetens negativitet betyder på den anden side ikke at den ikke kan trække grænser med vold. Tværtimod konstrueres etniciteten netop igennem den voldelige grænsedragning som imidlertid altid er et foreløbigt kompromis med den fuldstændige renhed. Det aldrig lader sig afgøre hvilke kroppe der skal være hvor, grænsen mellem den priviligerede jord og den fremmede, urene jord forbliver grundlæggende tvetydigt; en generation længere tilbage kan der skjule sig urent blod osv. Jeg vil hævde at på samme måde som den etniske identitet er et umuligt objekt er det etniske rum et umuligt objekt, som kun kan eksistere ved konstant tilnærmelse. Jeg vil hævde at ingen etnisk gruppe nogensinde har produceret holdbare nye grænser. Alle etnisk begrundede grænse-stridigheder, har, så vidt jeg ved, endt ved tidligere stats-skabte indre eller ydre grænser. Etniske krigere trækker grænser ved at udslette ethvert spor af de urene og rense deres land i selvdestruktiv ødelæggelse. Til gengæld skaber de selv rummet for udsigelse af myten om deres essens. Staten kan finde på at trække indre grænser for at adskille etniske grupper, og de bliver altid krogede kompromisser fordi den etniske identitet er umulig at fange, som man kan se på et kort over sovjetisk Centralasien eller Sydafrikas hjemlande. STATEN Staten trækker den yderste grænse, den nationale grænse. Statens fundamentale opgave er at kunne forsvare sig overfor andre stater. Jeg følger

18 hjalte tin: magtens rum, februar her Boserup og Højrups videreudvikling af Hegel og Clausewitz uden iøvrigt at følge deres livsformsanalyse 17. Staten må strukturere sit territorium så den kan opretholde sin forsvarsevne overfor andre stater. Som Uffe Østergård har lært os, så er der mange måder at gøre det på hvoraf imperier og nationstater kun er to 18. I den demokratiske nationstat er den sociale magt polariseret mellem det suveræne folk og det institutionaliserede statsterritorium. Vi kan sige at staten er til stede i borgernes kroppe og det nationale territorium. Grænsen mellem borgernes private rum og statens offentlige rum går ved de mange havelåger; de kan ikke danne en sammenhængende front. Grænsen mellem byen og staten går primært i de offentlige rum i byen, hvor strejker, marcher og opstand kan blive til en sammenhængende omend kort front mod staten. Farligst for staten er grænsen til det etniske rum. Den er strukturelt tættest på en statsnational grænse og kan fokusere meget magt vendt mod staten og ende med at nedbryde statens enhed. Alle stater forsøger at reducere denne front, fx. ved at nægte mindretal kollektive rettigheder. Interpellation er altid voldelig i sidste instans. Når det kommer til statens overlevelse vil den bruge vold mod sine borgere. Mellem staten og borgerne hersker der en tilstand af potentiel eller eksplosiv vold. Hvis vi ser nærmere på magtrelationerne mellem stat, etnisk rum, by og hus vil vi opdage et fundamentalt hierarki: staten øverst, huset i bunden og etnisk rum og by i midten. I perioder med ro og fred er der ligevægt i magtrelationerne, men etnisk rum, by og hus må altid være parate til at forsvare sig selv mod staten. 17 Thomas Højrup: Omkring livsformsanalysens udvikling. Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet Se for eksempel Uffe Østergård: The Meaning of Europe - Empire, Nationstates, Civilization. Arbejdspapir 31-96, Center for Kulturforskning, Århus 1996.

19 hjalte tin: magtens rum, februar Det er afgørende at skelne mellem angreb og forsvar. Angreb er betinget, forsvar er ubetinget. Angriber-forsvarer relationen mellem staten og de andre rum vendes om hvis voldens mening vendes om. (Se fig. 4). Vi kalder det så politisk vold, terrorisme, opstand, revolution. Skuddene i gaden er de samme, men deres mening er omstridt. Betegnelserne angriber og forsvarer stammer fra diskursen, ikke fra volden. Det er kun ved at analyseere den fulde historiske cyklus vold-grænser-diskurs-vold at positionerne angriber og forsvarer kan afgøres. Når huset, byen og det etniske rum angriber staten og voldeligt udfordrer interpellationen vender de meningen med volden mellem stat og borger om, de fører borgerkrig 19. Jeg vil slutte her. Menneskekroppens relation til rummet bestemmer de mulige udsigelsespositioner. Jeg har argumenteret for fire rum og kan konkludere at husets udsigelsesposition er bordenden, byens udsigelsesposition er torvet, det etniske rums udsigelsesposition er Holger Danskes grav, og endelig er (nation)statens udsigelsesposition parlamentet. De personer som bemægtiger sig disse positioner kan tale til disse rum. Disse personer kan interpellere de andre. Vi er tilbage ved magtens tale og talens magt. 19 Jeg har udviklet en typologi for borgerkrig i min: A Typology of Civil War. Manuskript, 1996.

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Historie & Kultur F11 1

Historie & Kultur F11 1 I første del af denne opgave vil jeg hovedsageligt redegøre for Benedict Andersons syn på begrebet nation. I denne redegørelse vil jeg udover Andersons tanker, inddrage elementer af teoretikerne Ernest

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Sydafrika, Cape Town 1. februar 31. juli 2014 Institution: Beth Uriel, House of Light. Praktikken/Pædagogikken Det har været en spændende praktikperiode, der har været

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen

Læs mere

Borgerinspireret kommuneplanlægning

Borgerinspireret kommuneplanlægning Borgerinspireret kommuneplanlægning Af Gertrud Øllgaard For nogle københavnere er den vigtigste kvalitet ved deres kvarter, at omgivelserne er overskuelige og trygge. Andre Københavnere søger omgivelser,

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / 1. 2. 3. ETAGE AF ERIK STEFFENSEN BAGGRUND ØNSKET OM AT INTEGRERE KUNSTNERISK UDSMYKNING HAR SAT MARKANT PRÆG PÅ PANUMBYGNINGEN GENNEM TIDEN. DEN SENESTE

Læs mere

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget

Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Flerkulturelle klasserum-og litteraturundervisning i danskfaget Et spændingsfelt mellem et overvejende monokulturelt litteraturcurriculum og flerkulturelle klasserumsom pædagogiks tilgang Hvordan konstruerer

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015

WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015 WHAT IS YOUR DREAM Konceptbeskrivelse 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Præsentation Indledning Budskab Formål Projektets indhold Projektets produkter Eksempel på udstilling i byrum Sociale og kulturelle aftryk

Læs mere

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende?

Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Dropout versus push out Hvad vil det sige at undervise inkluderende? Af Ulla Højmark Jensen Ph.d. Lektor i Unge og Ungdomsuddannelse på Institut for Filosofi og Læring Aalborg Universitet København Tre

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere