MAGTENS RUM: STATEN, STAMMEN, BYEN OG HUSET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGTENS RUM: STATEN, STAMMEN, BYEN OG HUSET"

Transkript

1 hjalte tin: magtens rum, februar MAGTENS RUM: STATEN, STAMMEN, BYEN OG HUSET What is it that makes a man human? I say that is lies in his ability to draw boundaries. Xunzi, Book 5 1 INTRODUKTION* Både den æstetiske og litterære analyse af kommunikation har diskuteret betydningen af det kommunikerende subjekts udsigelsesposition. Det ligger i dette begreb at opmærk-somheden ikke kun kan være rettet mod hvad der bliver sagt, men også må forholde sig til hvad der kan siges i forskellige positioner. For den historiske sociologi er det en inspirerende skelnen, som jeg her vil forsøge at anvende på forholdet mellem vold og diskurs: dvs. på magtens rum. Både den franske revolution 2, Pulp Fiction 3 og sydafrikansk borgerkrig 4 kan siges at diskursivere vold. Hver på deres måde refererer de til et * Teksten er en revideret udgave af mit oplæg til Center for Kulturforsknings interne seminar, Barcelona feb Citeret fra Robin Yates: Body, Space, Time and Bureaucracy: Boundary Creation and Control Mechanisms in Early China, p. 56. in John Hay ed. Boundaries in China. Reaktion Books, London Jan Ifversen: Hvordan analysere demokrati i tale? in Begreb og Historie, red. Uffe Østergård og Jan Ifversen, Center for Kulturforskning, Århus 1996.

2 hjalte tin: magtens rum, februar betydningsproducerende rum som ikke kan reduceres til diskursen, til noget Andet som ikke er diskursivt men alligevel påvirker diskursen. Jeg vil hævde at det er afgørende at tematisere denne ikke-identitet mellem vold og diskurs både for at forstå volden såvel som diskursen. VOLD Jeg vil begynde med ganske kort at definere hvad jeg forstår ved vold. Forbavsende mange analyser af vold undlader at gøre dette, for eksempel en del af de iøvrigt meget spændende nye antropologiske arbejder hvor volden ikke anskues som en social anormalitet, men som konstitutiv for det sociale 5. Den engelske politiske tænker John Keane 6 har formuleret en meget restriktiv og klar definition af vold. Violence is the unwanted physical interference by groups and/or individuals with the bodies of others, og han tilføjer, death is the potentially ultimate consequence of violence (Keane 1996:67-69). Det centrale i denne definition er dens insisteren på at vold må forstås ud fra kroppen og kroppens placering i rummet: Violence obstructs subjects bodily motion. Keanes definition er, om man så må sige, præ-diskursiv. En sådan definition baseret alene på kroppen og rummet kan ikke indeholde 3 Morten Kyndrup: Catch Up eller Ketchup? Tarantino s Pulp Fiction og repræsentationens niveauer. Center for Kulturforskning, Arbejdspapir 36-96, Se min: Winnie Mandela s Banning Order and the Territoriality of Power and Political Violence, Center for Kulturforskning, Arbejdspapir 34-96, Jeg tænker her for eksempel på Allen Feldman: The Formations of Violence. The Narrative of the Body and Political Terror in Northern Ireland. Chicago 1991, Frank Graziano: Divine Violence. Spectacle, Psychosexuality & Radical Christianity in the Argentine Dirty War. Boulder 1992, og Deborah Poole ed.: Unruly Order - Violence, Power and Cultural Identity in the High Provinces of Southern Peru. Boulder John Keane: Reflections on Violence. Verso, London, 1996,

3 hjalte tin: magtens rum, februar normative kriterier som ulighed, eller henvise til omfattende sociel forhold som Johan Galtungs strukturel og kulturel vold 7. Vold kan altså defineres positivt ud fra kroppen. Samtidig betyder denne definition at vold må adskilles fra andre begreber som den ofte blandes sammen med. Det gælder især begrebet magt. Hannah Arendt konkluderer i sin kloge bog On Violence at power springs from the human ability to act in concert [..] it is insufficient to say that power and violence are not the same. Power and violence are opposites; where the one rules absolutely, the other is absent. Violence appears where power is in jeopardy, but left to its own course it ends in power s disappearence. 8. Arendt modstiller her meget klart koncerten, fællesskabet, baseret på den diskursive praksis, fra volden. Hvis samtalen går i stå breder volden sig. For hende er magt lig med kommunikation, med diskurs, et begreb hun dog ikke bruger. Michel Foucault placerer kroppen i et topografisk univers af magt-relationer (kamp) og dominans (strategi). Han insisterer på at udgangspunktet for at diskutere relationen mellem den menneskelige krop og magten er the multiform production of relations of dominance 9. Hertil kan man spørge om han ikke sammenpresser vold og magt i forestillingen om dominans og for det andet om ikke dominansens topografi, når den ses fra kroppens synsvinkel, bliver så umådelig stor at dens voldelige og diskursive grænser helt fortaber sig et sted ude bag fængslets mure. Hannah Arendts distinktion mellem magt 7 Johan Galtung, Cultural Violence. in Journal of Peace Research, vol 27, no. 3, Hannah Arendt: On Violence, Penguin Books, London side 44 og Michel Foucault: Power/Knowledge. Selected Interviews and other Writings , ed. Colin Gordon, Pantheon Books, New York side 142.

4 hjalte tin: magtens rum, februar og vold vil ikke negere forestillingen om magtens territorialisering men bidrage med en nødvendig præsisering. Hun adskiller vold og magt, men udelukker uheldigvis samtidig vold fra konstitutionen af den politiske sfære. Jeg vil mene opgaven for en videreudvikling at et begreb om vold består i igen at forbinde vold og magt uden at gøre dem identiske. VOLD OG DISKURS Måske kan en meget simpel model illustrere dette og klargøre forskellen mellem vold og magt. (Se fig. 1& 2). Staten skaber og genskaber sine grænser igennem vold. En vold der er rettet mod menneskelige kroppe for at tvinge dem til bestemte positioner i rummet. Jeg vil om et øjeblik komme lidt nærmere ind på disse grænser, men en af dem vi kender godt er statsgrænsen, hvor staten tvinger forskellige kroppe til at være på den ene eller anden side af grænsen. Indenfor grænsen, i det rum som grænsen aftegner, udvikler der sig en specifik diskurs, en koncert, et fællesskab, fx. en statsmagt. Koncerten legitimerer anvendelsen af vold til at skabe og opretholde grænsen. Det er en cirkel, en kontinuerlig historisk processom gentages og gentages. For det enkelte menneske starter cirklen i den anden bevægelse, fra positionen som interpelleret subjekt i det altid-allerede markerede diskursive rum. Men for staten er det omvendt. For staten starter cirklen i den første bevægelse, fra positionen som interpellerende subjekt, Subjekt med stort S som Althusser ville sige 10. Staten er placeret i en altid igangværende krig med andre stater (der ikke behøver at være i den explosive fase), dvs. i et aldrig-nogensinde markeret rum af rigtig, præ-diskursiv vold. Alle diskurser er indskrevet i rum 10 Se Althussers velkendte artikkel Ideology and Ideological State Apparatuses, genoptrykt i Slavoj Zizek ed.: Mapping Ideology. Verso, London 1994.

5 hjalte tin: magtens rum, februar med grænser der skraber mod andre diskursive rum. Den første bevægelse i cirklen er tavs, vold uden ord som afgrænser, omslutter fællesskabet. Den anden bevægelse i cirklen er talende, diskursiv magt som danner forestillingen om fælleskabet og legitimerer volden. Måske er det lettere at optegne tale end tavshed, og det kan måske forklare hvorfor så meget mere er blevet skrevet om diskursive fællesskaber, nationalisme osv. end om krig. Vi kan foreløbig opsumere at vold og magt ikke er identiske; at magt indebærer kommunikation, en diskursiv praksis og vidensformer. Vold og diskurs forbindes i rummet snarere end i tiden på to måder: i den spatiale begrænsning af diskursen og i voldens diskursive legitimering. Sammenhængen er cyklisk, ikke lineær. Volden er både før diskursen og efter diskursen; diskursen er både efter volden og før volden. Men for det enkelte menneske er diskursen det første og volden det andet, hvorimod det for staten er omvendt, volden er det første, diskursen det andet. Omslagstiden mellem vold og diskurs varierer vildt fra situation til situation, fra bøllen ved baren der siger til en tilfældig person: sagde du at jeg var i vejen? efterfulgt af vold, til den meget lange periode uden vold på grænsen mellem Portugal og Spanien. I begge tilfælde er der imidlertid den samme cykliske sammenhæng mellem vold og diskurs, men hvor volden i det første tilfælde var ufokuseret og isoleret og ude af stand til at skabe en grænse, var volden i det andet tilfælde, i sin tid, fokuseret og sammenhængende: den indstiftede en grænse mellem Portugal og Spanien. MAGTENS FIRE RUM Men hverken de iberiske stater eller nogen anden stat kan forståes som ét enkelt, homogent magt rum skabt af én bestemt type vold som fx. krig, og

6 hjalte tin: magtens rum, februar udfyldt af én enkelt diskurs som fx. nationalisme. Jeg vil mene at der udover staten er tre andre magt-rum i enhver nation stat: det etniske rum, byen og huset. Som staten er de alle territorielle realiteter som afgrænser og ordner menneskers kroppe i et inde og et ude. Vi kan sige at de er isomorfe og alle trækker og opretholder en grænse for mennesker der adskiller indre orden fra ydre kaos. Det der definerer de fire rum er deres forskellige relation mellem krop og territorium. Måske er det vigtigt at understrege at præcis denne relation er deres fællesnævner, det som forankrer dem i et fælles rum der kan måles med menneskets krop. De kan fremstilles grafisk som fire ordningslogikker virksomme på det samme territorium. (Se fig. 3). Relationen mellem stat og krop er pragmatisk: praktisk taget alle der lever på statens territorium er del af nationen, det er en inklusiv relation, nation følger stat. Udenfor staten er de andre stater og krigen. Relationen mellem etnisk rum og krop er essentiel, bestemt af troen på essens: kun de rene kroppe, hvad enten deres essens er defineret ved etnicitet, race, tro, historie, sprog, mission, har ret til at leve på vores jord. Udenfor det etniske rum er de fremmede. Relationen mellem byen og kroppen er funktionel: produktionens, cirkulationens og reproduktionens funktioner er det afgørende, ikke hvilke kroppe der udfører dem. Udenfor byen er ikke-byen, landet. Endelig er relationen mellem huset og kroppen organisk, inde i huset er kroppene forbundet med blodsbånd mellem mand og kvinde og forældre og børn. Kategorierne kvinde, mand, børn beror på biologiske forskelle åbenbaret ved fødslen og defineret af samfundet som køn og generation. Udenfor huset er de andre huse.

7 hjalte tin: magtens rum, februar Hvert eneste menneske lever i alle fire rum samtidig: en person kan for eksempel være dansk statsborger, grønlænder, Københavner og bo i et hus. Både stat, etnisk rum, by og hus er relationelle territorier, de eksisterer kun i relation til deres spejlinger. Samtidig er de lejret over hinanden i én formation og påvirker og reagerer på hinanden såvel på den historiske begivenheds niveau som de lange bølgers niveau. Nationstaten interpellerer ikke bare frit svævende individer, men individer struktureret af mange andre kræfter end staten. Disse kræfter har rødder der er meget ældre end nationstaten og kan ikke meningsfuldt reduceres til én dominerende logik såsom modernitet, klassekamp, etnicitet, patriarkat. Helt forskellige historiske processer er virksomme samtidig, med forskellige oprindelser, forskellige former for identitetsdannelse og helt forskellige løfter for fremtiden. Pointen er at kunne begribe dem uden reduktionisme. Jeg vil nu forsøge at skitsere hvad jeg mener med stat, etnisk rum, by og hus. HUSET Et sted bagude er familien og staten muligvis udsprunget af den samme historie. Hvad arkeologien såvel som antropologien fortæller os, er at i enhver social gruppe har traditionen konstrueret den biologiske forskel mellem mand og kvinde som en socialt magtrelation. I alle samfund kan man finde grænser som indskriver kønnene i rummet. I den mogolske jurte er halvdelen af teltet til højre for indgangen mændenes domæne, det til venstre er kvindernes; imellem dem står familiealteret og i midten er ildstedet. På Ny Guinea besøgte jeg stammer hvor mændene boede i mandehuse og kvinderne i deres egne hytter. Variationerne over dette tema er uendelige. Magten mellem mand og kvinde forhandles hen over denne grænse. Men samtidig med at kønnene deles

8 hjalte tin: magtens rum, februar indlejres konflikten i en gruppe, en husholdning, en reproduktiv celle i en større samfundskrop. Aldersforskellen, generationerne, er vores andet medfødte biologiske faktum. Også denne akse udtrykkes i spatiale grænser mellem menneskekroppe. Alder og generationer er sociale konstruktioner eller repræsentationer af vores fælles menneskelige biologiske vilkår, udtrykt bla. i subtile placeringer af børn i boligen og komplekse riter for overgang og initiering hvis kortlægning vil holde etnografer og antropologer beskæftigede endnu mange år frem i tiden. På et tidspunkt i førhistorisk tid er stat og familie differentieret og en tredje grænse er opstået, mellem stat og familie. Familien har haft uendeligt mange historiske former, og klassifikationen af familieformer er en central del af antropologien. Jeg skal ikke komme ind på det her, men kun bemærke at i de sidste tusind års europæisk historie har den patriarkalske familie været almindelig og at tendensen for dens evolution entydigt har været at den skrumpede i størrelse. Den middelalderlige manor kan med god ret betragtes som en patriarkalsk storfamilie, hvor patriarken herskede uindskrænket over sin(e) kone(r), børn, tjenestefolk, livegne, slaver og husdyr. Den amerikanske historiker Robert C.-H. Shell har i sit store værk Children of Bondage fra 1994 om slavesamfundet ved Kap det Gode Håb , dvs. fra den første hollænder gik i land til den britiske imperiale afskaffelse af slaveriet, nøje beskrevet hvordan familien, og ikke klasser eller staten var den fundamentale undertrykkelses-enhed 11. Det er en meget vigtig konstatering 11 Robert C.-H. Shell: Children of Bondage. A Social History of the Slave Society at the Cape of Good Hope, University

9 hjalte tin: magtens rum, februar som kan genfindes i europæisk middelalderforskning, for eksempel i Le Roy Laduries beskrivelse af landsbyen Montaillou, hvor det sociale livs mindste enhed var huset, domus og ikke individet. Grænsen mellem stat og familie kan spatialt lokaliseres til boligen, huset. I den danske grundlov opereres der eksempelvis med to spatiale enheder, riget og boligen. Denne grænse er klart spatial, for eksempel symboliseret ved en hoveddør, et hegn, eller et matrikkelkort. Nationstaten forefandt overalt hvor den har udviklet sig huset, familiens domæne, og overalt har grænsen mellem huset og staten lokaliseret en magtrelation. På tusind måder har staten omringet adlens store, magtfulde, huse og nedbrudt dem. Overalt har målet været et suverænt, men atomiseret folk i små huse. Et godt eksempel er udviklingen af stemmeretten i verdens første nationstat England. Oprindelig, dvs. efter revolutionen og genindførelsen af kongedømmet i 1689, havde kun huse der betale ejendomsskat over en vis grænse stemmeret. Udøvelsen af denne ret tilfaldt selvfølgelig husholdingens overhoved, patriarkerne, eller cirka 3% af den voksne befolkning. Patriarkerns huse blev i de fleste forhold af staten anerkendt som en ekstra-territoriel enhed hvor patriarken selv kunne herske uindskrænket over sin husstand: kone, børn og tjenestefolk. Stemmeretten symboliserede en magtrelation mellem staten og huset, to suveræne territorier, og det gav ingen mening at tale om stemmeret til børn, kvinder, tjenestefolk og andre mennesker uden huse 12. Som en kuriøs krølle på denne tankegang havde universitetslærere helt op til 1949 to stemmer Press of New England, Hanover NH & Witswatersrand University Press, Johannesburg Jeg har diskuteret stemmerettens udvikling i min og Thomas Andersens og Jens Herskinds: Statens Historie år , især bind 2 & 3, RUB, Roskilde 1977 & Nogle af ideerne er videreudviklet i min: En Model for Statens Historie år , Arbejdspapir 23-95, Center for Kulturforskning, Århus 1995.

10 hjalte tin: magtens rum, februar fordi de havde to husholdninger, hjemme hos konen og på kollegiet med butleren. Stemmeretten blev som bekendt givet til stadig flere, men i hver enkelt lille udvidelse i løbet af de 250 år siden revolutionen lå der taktiske hensyn bag, hvor Tories og Whigs skaffede sig ekstra stemmer til deres indbyrdes kamp om magten i parlamentet. Kvinderne fik stemmeret i 1921 efter at staten som den almægtige patriark havde nedbrudt mange huse ved at sende de unge mænd til skyttegravene og rykke kvinderne ud af hjemmene og ind i fabrikkerne. Det endelige dødstød fik det patriarkalske hus med erklæringen om menneskerettighederne efter den næste verdenskrig. Idag er det en forbrydelse at voldtage sin kone selv i den sydafrikanske straffelov. Og i flere lande begrænser staten idag patriarkens magt over sine børn selv inde i huset. Det logiske endemål i kampen mellem stat og hus er den fuldstændige atomisering i enpersons- huse, hvor mand, kvinde og børn er individuelt suveræne subjekter for staten og huset er skrumpet ind til den overvågede krop. Resten er statens territorium. I denne forstand er den totalitære stat kun gradsforskellig og ikke væsensforskellig fra den demokratiske stat. For at opsumere: huset har i de sidste tusind år været et ukrænkeligt rum, hvor patriarken hersker over sin kvinde og sine børn (og evt. andre undergivne). Selvom det muligvis er indlysende er det vigtigt at erindre at der er mange huse; stort set alle mennesker er i en stat og i et hus (selv når det har form af et nomadetelt). Den historisk foranderlige repræsentation af forskellen mellem køn og aldre er uudsletteligt tilstede i alle sociale relationer, og selvfølgelig også udenfor huset, men, og det er pointen, præcis i huset er køn og alder de dominerende modsætninger. Det er de ikke udenfor huset. Og

11 hjalte tin: magtens rum, februar derfor er alt hvad der udsiges fra denne position ladet med kønnets og alderens diskurser. BYEN På et tidspunkt for måske titusind år siden opstod byen. Byens første grænse er mod huset; den porøse membran mellem det private rum og byrummet, dvs. de andre huse. Byen, eller de mange huse har næsten altid været som en stat overfor det enkelte hus, enten fordi byen var en stat, eller fordi byen har været underlagt staten og reglerne i byen var givet af staten. Da man eksempelvis opfandt politiet i England i midten af forrige århundrede skete det i byerne. Men Scotland Yard skulle håndhæve den statslige straffelov; der var ingen Londonsk lov. Byens anden grænse er mod staten; for eksempel den grænse købstadsbrevet symboliserer, men også grænsen mellem statens egne huse og byen, for eksempel kasernen. Bortset fra bystater har byen været mindre end staten. I sin globale udforskning af kapitalismen og det materielle liv definerer den franske historiker Ferdnand Braudel tre typer af byer i verdenshistorien på til det 18. århundrede: åbne byer, som de klassiske græske og romerske byer, byen lukket om sig selv, som de europæiske middelalderbyer, og endelig de undertvungne byer i den tidlig moderne periode 13. Og Braudel skriver, The state usually won and the town then remained subject under a heavy yoke. The miracle of the first great urban centuries in Europe was that the town won entirely. (ibid., p. 398). Konsekvensen var kapitalismen. Grænsen mellem stat og by er sjældent blevet trukket med vold. Det er der flere grunde til. For 13 Ferdnand Braudel: Capitalism and Material Life, Vol 1. London 1973.

12 hjalte tin: magtens rum, februar det første fordi staten selv har boet i byen. Det har givet mange problemer når byen trak grænser overfor staten, som i Pariser-kommunen. For det andet, og det er langt vigtigere, har byen været kilden til statens rigdom, Braudel siger at kapitalisme og byer var grundlæggende det samme i Vesten. Derfor har det været meget farligt for staten at lægge sig ud med byen. Apartheid-styret i Sydafrika forsøgte at vinde over byen og kapitalismen med kravet om raceadskillelsen og de sorte ud af byerne. Men da det kom til stykket brød apartheid sammen og byerne vandt: de hvide ville hellere være rige, dvs. udbytte de sorte end at leve i hvidt og fattigt Sydafrika, hvor de selv skulle arbejde. Braudels undersøgelse slutter i år 1800, og man kan spørge om ikke vor tids byer ikke igen er ved at slippe ud af statens åg og forvandle sig til åbne, globale byer. Hverken grænsen mod huset eller mod staten konstituerer dog byen som by. Det gør byens tredje grænse, grænsen mellem by og land. Den er bestemt af maden og bliver defineret af den årtusindgamle funktionelle adskillelse af dem der spiser maden fra dem der dyrker den. Organiseringen og udøvelsen af den vold der skal til for at kunne leve adskilt fra madens oprindelse uden at dø af sult er mulighedsbetingelsen for byen. Man har næsten altid kæmpet om maden. Ferdnand Braudel mener at the town-country confrontation is the first and longest class struggle the world has known (1973:373). Forudsætningen for klassekampen mellem by og land er den spatiale adskillelse af munden og marken; indholdet er byens utallige måder at tvinge landet til at brødføde sig på. Det er selvfølgelig den basale ud-bytning som har givet anledning til en lang marxistisk diskussion fra Rosa Luxembourg over

13 hjalte tin: magtens rum, februar Nikolaj Bukharin til Paul Mattick om reproduktions-skemaerne, dvs. sammenhængen mellem arbejdskraftens og kapitalens reproduktion. I den periode Braudel behandler var husene inde i byen mindre og stod så tæt sammen at de dannede funktionelle grupper som omskrev patriarkatet med vigtigheden af at forsvare fælles funktioner: bureaukrater, købmænd, håndværksmestere, arbejdere, konstiuerede sig som klasser. Der opstod et rum for helt nye diskurser løsrevet fra de organiske, evige bånd til jorden. Egennytte, forandring, republik og revolution blev det muligt at udsige på byens torv. Husene på landet stod alene og var udenfor der Stadtluft. På landet var der ikke klasser men familier, parallele patriarkalske strukturer. Selvfølgelig var der store og små huse, hvor nogle åd betydelig mere end andre, men de var fælles om een funktion bestemt af deres organiske grundlag: at producere mad, spise den og reproducere sig selv. Som bekendt måtte selv den tidlige middelalderlige konge drage rundt i sine huse med sit hof, dvs. sin husstand, og æde sig gennem krongodsernes frugter. Familierne på landet tilhørte, om man vil, alle den samme klasse: dem der levede der hvor maden kom fra. Alle andre klasser var urbane og fælles om at leve adskilt fra madens udspring. Overfor landet har byen altid været nådesløs og kampen om adgangen fra landet til byen har været benhård. Grænsen mellem by og land er dén voldelige grænse som definerer byen. Klassekampen var derfor i første række mellem landet og byen. Frygtelige eksempler på denne kamp er Stalins kamp mod bønderne i 1930erne og forsøget på at industrialisere Afrika på ryggen af forarmede bønder der skulle levere billig mad til byerne. Kun i anden række har klassekampen raset mellem byens klasser og aldrig på nogen måde så voldeligt som kampen mellem by og

14 hjalte tin: magtens rum, februar land. Der er klasser og klassekamp i byen; min pointe er kun at i de tohundrede år siden fysiokraterne har det sociale livs teoretikere, som alle har boet i byen, glemt den grundlæggende udbytning af landet. I takt med at de postmoderne byer åbner sig op og danner globale netværk vil markedet formodentlig uden brug af vold regulere byens grænser mod det pseudo-landlige land vi kender i vores del af verden. Midlerne for at opretholde grænserne mod det egentlige land, dvs. de marginaliserede områder udenfor Europa, kan man derimod frygte vil blive mere og mere voldelige som presset for at komme ind i byerne vokser. Denne grænse er ganske konkret et sted mellem skur og mark, men samtidig extremt flydende. Durbans byråd prøvede for to år siden at undersøge hvem der egentlig boede i byen. Deres hus-typologi antyder komplexiteten af byland grænsen: inderst mod centrum er der forstæder som vi kender dem, så kommer townships, murede småhuse og allerede her ville vi tale om slum. Hen over småhusene kryber et nyt lag af huse, infill single på ledige tomter, infill backyard bag husene og rows of rooms i endnu mindre kroge. Længere væk fra centrum kommer peripheral single, småskure og peripheral cluster, små klynger af skure i grøfter og på skrænter og længst ude km fra centrum igen single, cluster og umuzi, runde zulu-hytter. Alt dette blev iagttaget fra luften, og efter optælling af prikker på luftfotos tror man idag at der bor 3 millioner mennesker i Durban, en fordobling på tyve år. Distributionen af mord i Sydafrika viser at etnisk vold stort set ikke forekommer inde i byen, men på landet og på grænsen mellem by og land. De samme mennesker kan dræbe hinanden hvor de bor, tage den samme bus på

15 hjalte tin: magtens rum, februar arbejde, stå ved siden af hinanden om dagen uden at der sker noget, vende hjem til slummen og fortsætte volden. Juleferien, når folk vendte hjem fra lange arbejdsophold i storbyerne, har i ti år været langt den mest voldelige årstid i Natal. Jeg vil mene dette forhold tyder på at i visse rum er visse diskurser dominerende, at udsigelsespositionen har betydning for hvad der kan siges. Den vold som afgrænser byens rum bliver legitimeret af funktionelle diskurser og ikke af essentielle. Etnicitetens essens-diskurs er i diamentral modsætning til byens funktionelle klasse og konsum-diskurs. Det rum som derfor priviligererer udsigelsen af etnicitet er ikke-byen, landet, undtagen hellige byer som netop er gjort essentielle, indiskutable, og del af en evig kosmologi. DET ETNISKE RUM Som nogle af jer muligvis har bemærket, har jeg i annonceringen af mit indlæg brugt ordet stamme fordi det er mere mundret i en opremsning af substantiver, mens jeg idag bruger ordene etnisk rum. Problemet er at der ikke findes et brugbart substantiv der dækker etnisk rum af samme spatiale klarhed som stat, by og hus. Etnie for eksempel insisterer på en oprindelig identitet mellem gruppe og sted som er højst tvivlsom. Det skyldes selvfølgelig at det etniske er en ubestemt identitet, et tomt rum for en refleksiv identitet. Som Per Åge Brandt skriver i sin artikkel om etniske passioner I hate them, because we have to suffer in order to be truly us. 14 Omvendt postulerer ordet stamme netop at det tomme rum kan fyldes af en etnisk essens. Zulu, Xhosa, Pedi, Borolong, Masai og syv andre stammer kan man se udført i sten af en hvid kunstner på en berømt bygning i Cape Town fra 14 Per Age Brandt: Ethnic Passions. Considerations on a fundamental problem of the Humanities and of Humanity. Arbejdspapir no. 2, Center for Kulturforskning 1993; side 8.

16 hjalte tin: magtens rum, februar erne, et billede på en identitet som i hvertfald i Afrika er en tvetydig konstruktion. Glidningen fra adjektiv etnisk rum til substantiv stamme er derfor meget betydningsladet i diskussionen af etnicitet. In other words, konkluderer den indiske historiker og antropolog Nita Kumar i en interessant artikkel om The Many Faces of the Modern in Benares, we may put aside the question of whether there are really any Muslims and ask rather how the category Muslims has been used in Benares. 15 Etnisk identitet kan bekræftes i så små etniske rum at det næsten kan få os til at tro at det er en fredelig privat topografi, som Kumar fint beskriverer det, There is a private face to being a Muslim in Benares. It includes, among other things, knowing of the location and significance of various mosques and shrines, the tales of piers and babas, and the complex structural world of Muslim festivals and life cycle ceremonies. It includes, equally, ignorance of the location and significance of various temples and shrines, the tales of birs and mais, and the complex structural world of Hindu festivals and life cycle ceremonies. (Kumar 1996:167). Men det er denne kosmologi der er blevet brugt til at legitimere vold igen og igen i Indien, for eksempel da moskeen i Ahodya blev revet ned af hindu-fundamentalister. I sin fremragende dekonstruktion af apartheids diskurs kommer Aletta Norval gang på gang tilbage til that impossible object of identity 16. Afrikaner nationalisme var en besat søgen efter en kærne-identitet, som imidlertid ikke 15 Nita Kumar: The Many Faces of the Modern in Benares. in Preben Kårsholm ed.: From Post-Traditional to Post-Modern? Interpreting the Meaning of Modernity in Third World Urban Societies. Occasional Paper no. 14/1995. International Development Studies, Roskilde University 1995; side Aletta J. Norval: Deconstructing Apartheid Discourse. Verso, London 1996.

17 hjalte tin: magtens rum, februar kunne findes. Den kunne kun blive produceret, og måtte derfor konstant blive reproduceret ved at differentiere sig selv fra konkurrerende forestillinger om orden og væren. Etnicitetens negativitet betyder på den anden side ikke at den ikke kan trække grænser med vold. Tværtimod konstrueres etniciteten netop igennem den voldelige grænsedragning som imidlertid altid er et foreløbigt kompromis med den fuldstændige renhed. Det aldrig lader sig afgøre hvilke kroppe der skal være hvor, grænsen mellem den priviligerede jord og den fremmede, urene jord forbliver grundlæggende tvetydigt; en generation længere tilbage kan der skjule sig urent blod osv. Jeg vil hævde at på samme måde som den etniske identitet er et umuligt objekt er det etniske rum et umuligt objekt, som kun kan eksistere ved konstant tilnærmelse. Jeg vil hævde at ingen etnisk gruppe nogensinde har produceret holdbare nye grænser. Alle etnisk begrundede grænse-stridigheder, har, så vidt jeg ved, endt ved tidligere stats-skabte indre eller ydre grænser. Etniske krigere trækker grænser ved at udslette ethvert spor af de urene og rense deres land i selvdestruktiv ødelæggelse. Til gengæld skaber de selv rummet for udsigelse af myten om deres essens. Staten kan finde på at trække indre grænser for at adskille etniske grupper, og de bliver altid krogede kompromisser fordi den etniske identitet er umulig at fange, som man kan se på et kort over sovjetisk Centralasien eller Sydafrikas hjemlande. STATEN Staten trækker den yderste grænse, den nationale grænse. Statens fundamentale opgave er at kunne forsvare sig overfor andre stater. Jeg følger

18 hjalte tin: magtens rum, februar her Boserup og Højrups videreudvikling af Hegel og Clausewitz uden iøvrigt at følge deres livsformsanalyse 17. Staten må strukturere sit territorium så den kan opretholde sin forsvarsevne overfor andre stater. Som Uffe Østergård har lært os, så er der mange måder at gøre det på hvoraf imperier og nationstater kun er to 18. I den demokratiske nationstat er den sociale magt polariseret mellem det suveræne folk og det institutionaliserede statsterritorium. Vi kan sige at staten er til stede i borgernes kroppe og det nationale territorium. Grænsen mellem borgernes private rum og statens offentlige rum går ved de mange havelåger; de kan ikke danne en sammenhængende front. Grænsen mellem byen og staten går primært i de offentlige rum i byen, hvor strejker, marcher og opstand kan blive til en sammenhængende omend kort front mod staten. Farligst for staten er grænsen til det etniske rum. Den er strukturelt tættest på en statsnational grænse og kan fokusere meget magt vendt mod staten og ende med at nedbryde statens enhed. Alle stater forsøger at reducere denne front, fx. ved at nægte mindretal kollektive rettigheder. Interpellation er altid voldelig i sidste instans. Når det kommer til statens overlevelse vil den bruge vold mod sine borgere. Mellem staten og borgerne hersker der en tilstand af potentiel eller eksplosiv vold. Hvis vi ser nærmere på magtrelationerne mellem stat, etnisk rum, by og hus vil vi opdage et fundamentalt hierarki: staten øverst, huset i bunden og etnisk rum og by i midten. I perioder med ro og fred er der ligevægt i magtrelationerne, men etnisk rum, by og hus må altid være parate til at forsvare sig selv mod staten. 17 Thomas Højrup: Omkring livsformsanalysens udvikling. Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet Se for eksempel Uffe Østergård: The Meaning of Europe - Empire, Nationstates, Civilization. Arbejdspapir 31-96, Center for Kulturforskning, Århus 1996.

19 hjalte tin: magtens rum, februar Det er afgørende at skelne mellem angreb og forsvar. Angreb er betinget, forsvar er ubetinget. Angriber-forsvarer relationen mellem staten og de andre rum vendes om hvis voldens mening vendes om. (Se fig. 4). Vi kalder det så politisk vold, terrorisme, opstand, revolution. Skuddene i gaden er de samme, men deres mening er omstridt. Betegnelserne angriber og forsvarer stammer fra diskursen, ikke fra volden. Det er kun ved at analyseere den fulde historiske cyklus vold-grænser-diskurs-vold at positionerne angriber og forsvarer kan afgøres. Når huset, byen og det etniske rum angriber staten og voldeligt udfordrer interpellationen vender de meningen med volden mellem stat og borger om, de fører borgerkrig 19. Jeg vil slutte her. Menneskekroppens relation til rummet bestemmer de mulige udsigelsespositioner. Jeg har argumenteret for fire rum og kan konkludere at husets udsigelsesposition er bordenden, byens udsigelsesposition er torvet, det etniske rums udsigelsesposition er Holger Danskes grav, og endelig er (nation)statens udsigelsesposition parlamentet. De personer som bemægtiger sig disse positioner kan tale til disse rum. Disse personer kan interpellere de andre. Vi er tilbage ved magtens tale og talens magt. 19 Jeg har udviklet en typologi for borgerkrig i min: A Typology of Civil War. Manuskript, 1996.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen

Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Rejsebrev - Thomas Damgaard Petersen Sydafrika, Cape Town 1. februar 31. juli 2014 Institution: Beth Uriel, House of Light. Praktikken/Pædagogikken Det har været en spændende praktikperiode, der har været

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri

Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Kultur- og værdibaseret boligbyggeri Det 4. byrum: mellemrummet! Eksempler fra Malmø og København Hvad er kultur- og værdibaseret boligbyggeri? Betydningen af den franske revolution for den moderne samfundsudvikilng?

Læs mere

Er din landsby stor nok til Grid?

Er din landsby stor nok til Grid? Er din landsby stor nok til Grid? Poul-Henning Kamp Dansk Grid Forum 2010-01-12 Risø Grid Computing er en enorm success > Millioner af CPU'er til rådighed. > Markedet præget af hård konkurrence > Lave

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Noget uventet sker fx et rumskib lander, et åndevæsen flyver forbi el. lign.

Noget uventet sker fx et rumskib lander, et åndevæsen flyver forbi el. lign. 1 ÅRETS 2015 TA FAT OM EN KOREOGRAFI OG KONCEPT: THOMAS EISENHARDT INTRO Gå rundt ml. hinanden lav high fi ves Space lyd 1 Space lyd 2 Space lyd 3 BILLEDE: Noget uventet sker fx et rumskib lander, et åndevæsen

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid

Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Afvigende historieopfattelsers signifikans under og efter apartheid Hans Erik Stolten Hvorfor er Sydafrikas historie vigtig? Fascinerende mikrokosmos, der kan give svar på globale problemer i forbindelse

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

KAP DET GODE HÅBS KORT OVER SLAVER OG INDFØDTE, ELLER FORSKELLEN PÅ RACE OG ETNICITET I SYDAFRIKAS HISTORIE

KAP DET GODE HÅBS KORT OVER SLAVER OG INDFØDTE, ELLER FORSKELLEN PÅ RACE OG ETNICITET I SYDAFRIKAS HISTORIE 1 KAP DET GODE HÅBS KORT OVER SLAVER OG INDFØDTE, ELLER FORSKELLEN PÅ RACE OG ETNICITET I SYDAFRIKAS HISTORIE af Hjalte Tin, marts 2000 Når man rejste i Sydafrika før apartheid blev afskaffet i 1994 kunne

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Uddannelse HHX IBC Kolding Fag og niveau Lærer(e) Hold Samtidshistorie B Karina Juhl

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Lidt om rationalitet, ledelse, sport og rettidig omhu i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det er svært at forstå noget som helst som rationelt, uden at inddrage en form for formålsmæssighed i betragtningen.

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk

Om naturlig, hjernevenlig læring. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk Om naturlig, hjernevenlig læring Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014 knoop@dpu.dk continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish,

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere