Beretning til Statsrevisorerne om SKATs systemmodernisering. Januar 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning til Statsrevisorerne om SKATs systemmodernisering. Januar 2015"

Transkript

1 Beretning til Statsrevisorerne om SKATs systemmodernisering Januar 2015

2 BERETNING OM SKATS SYSTEMMODERNISERING Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion Formål og konklusion Baggrund Revisionskriterier, metode og afgrænsning Styringen af systemmoderniseringen Projektorganisation samt roller og ansvar Milepæle og risikostyring Budget og forbrug Intern rapportering Forsinkelser Målopfyldelse og organisatorisk implementering Målopfyldelse for systemmoderniseringen Organisatorisk implementering af EFI Bilag 1. Metode Bilag 2. Kort beskrivelse af systemmoderniseringens 6 projekter Bilag 3. Tidspunkter for igangsættelse, planlagt idriftsættelse, idriftsættelse og afslutning af systemmoderniseringens 6 projekter Bilag 4. Vejledninger og god praksis Bilag 5. Ordliste... 31

3 Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Beretningen vedrører finanslovens 9. Skatteministeriet. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Svend Erik Hovmand: november august 2004 Kristian Jensen: august februar 2010 Troels Lund Poulsen: februar marts 2011 Peter Christensen: marts oktober 2011 Thor Möger Pedersen: oktober oktober 2012 Holger K. Nielsen: oktober december 2013 Jonas Dahl: december februar 2014 Morten Østergaard: februar september 2014 Benny Engelbrecht: september Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

4 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1 1. Introduktion og konklusion 1.1. Formål og konklusion 1. Denne beretning handler om SKATs systemmodernisering, som blev igangsat i 2004, og som endnu ikke er fuldt idriftsat. Systemmoderniseringen er inddelt i 2 faser med i alt 6 projekter. Fase 1 blev igangsat i maj 2004 og består af 3 projekter: integrationsplatformen ENS, TastSelv Erhverv og Erhvervsligning. Fase 2 blev igangsat i maj 2006 og består også af 3 projekter: Digitalt Motor Register (DMR), Skattekontoen og Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI). Bilag 2 giver en kort præsentation af systemmoderniseringens enkelte projekter. 2. Fase 1 var på idriftsættelsestidspunktet for de sidste projekter (ENS og TastSelv Erhverv) i 2010 ca. 4 år forsinket, og SKAT har først i 2014 endeligt afsluttet de sidste projekter i fase 1. Fase 2 er på nuværende tidspunkt (ultimo 2014) ca. 5 år forsinket. SKAT forventede at idriftsætte den sidste del af EFI i december Rigsrevisionen kan imidlertid konstatere, at EFI ikke er blevet fuldt idriftsat som planlagt, men er blevet udskudt. Skatteministeriet har oplyst, at omfanget af udskydelsen er underlagt fortrolighed. Første del af EFI blev idriftsat i september Formålet med undersøgelsen er at vurdere SKATs styring af alle 6 projekter i systemmoderniseringen. Formålet er desuden at vurdere systemmoderniseringens målopfyldelse og den organisatoriske implementering af EFI, som er det økonomisk væsentligste projekt og det projekt, der er mest forsinket. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: Har SKATs styring af systemmoderniseringen været tilfredsstillende? Har SKATs opgørelse af målopfyldelsen for systemmoderniseringen været tilfredsstillende, og har den organisatoriske implementering af EFI været tilfredsstillende? Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2013.

5 2 INTRODUKTION OG KONKLUSION KONKLUSION SKATs systemmodernisering har foreløbig kostet ca. 1,5 mia. kr. og er således blevet knap 3 gange så dyr som oprindeligt planlagt. Samtidig er systemmoderniseringen blevet op til 5 år forsinket. Rigsrevisionen vurderer, at SKATs styring af de 6 projekter i systemmoderniseringen ikke har været tilfredsstillende, særligt fordi den økonomiske styring har været mangelfuld, og risikovilligheden hos SKAT har været høj sammenholdt med, at grundlæggende styringselementer ikke har været på plads. Rigsrevisionen vurderer desuden, at opgørelsen af målopfyldelsen på projekterne ikke har været tilfredsstillende, da SKAT kun har opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5 idriftsatte projekter, og kun én af disse opgørelser er fyldestgørende. SKAT kan altså ikke godtgøre, at systemmoderniseringen har muliggjort den forventede årsværksbesparelse i forhold til de allerede idriftsatte og afsluttede projekter. Endelig vurderer Rigsrevisionen, at den organisatoriske implementering af EFI har været mindre tilfredsstillende, idet SKAT ikke har etableret et tilfredsstillende beredskab. Rigsrevisionens undersøgelse omhandler SKAT. Rigsrevisionen skal dog bemærke, at udfaldet af systemmoderniseringen også har været et resultat af leverandørernes indsats. Styringen af systemmoderniseringen var baseret på en nyudviklet projektmodel, som indeholdt nye styringsværktøjer, der ikke fra start i 2004 var organiseret til at understøtte styringen af de 6 komplekse projekter. Projektmodellen er dog løbende blevet udbygget. Rigsrevisionens gennemgang af risikostyringen viser, at SKAT undervejs i systemmoderniseringen har haft en høj risikovillighed, set i lyset af at grundlæggende styringselementer ikke har været på plads. Rigsrevisionen kan konstatere, at det samlede forbrug til systemmoderniseringen i juni 2014 var på ca. 1,5 mia. kr. SKAT kan imidlertid ikke dokumentere, at der er udarbejdet budgetter og regnskaber for de enkelte projekter. Det betyder, at opgørelsen af de samlede omkostninger til systemmoderniseringen er usikker. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at SKAT ikke kan dokumentere, at der eksisterer budget og regnskab for de enkelte projekter i projektperioderne. Hertil kommer, at Rigsrevisionens undersøgelse viser, at direktionen ikke i hele perioden blev tilstrækkeligt orienteret om udviklingen i systemmoderniseringens økonomi fordelt på projekt og år og derfor ikke har haft et overblik over, hvordan systemmoderniseringens økonomi udviklede sig. Projekterne i systemmoderniseringen er blevet forsinket med op til 5 år. Årsagerne hertil var bl.a. de mange komplekse projekter, deres indbyrdes afhængighed, styringen af systemmoderniseringen og problemer med bl.a. leverandørerne. Selv om SKAT løbende har håndteret problemerne og i 2009, 2012 og 2014 har styrket styringen af projekterne, er det Rigsrevisionens vurdering, at SKATs økonomiske styring, økonomiske rapportering og risikostyring generelt ikke har været tilfredsstillende.

6 INTRODUKTION OG KONKLUSION 3 SKAT har kun opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5 idriftsatte projekter, hvoraf kun den ene opgørelse er fyldestgørende. SKAT har indtil nu kun opgjort at have indfriet 190 årsværk af systemmoderniseringens forventede besparelse på i alt 905 årsværk. SKAT forventer at opgøre målopfyldelsen for fase 1-projekterne i SKAT forventer desuden at afslutte det resterende projekt (EFI) i 2015 og forventer i 2016 at følge op på, om målene med Skattekontoen og EFI er opnået. Efter den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 er der tilstødt problemer, som har været større, end SKAT forventede. Som følge af problemerne har SKAT løbende måttet udskyde EFI s fulde idriftsættelse. SKAT forventer således nu tidligst at opnå EFI s fulde besparelse på 315 årsværk i Rigsrevisionen vurderer, at SKATs beredskab og resursestyring i forbindelse med den organisatoriske implementering af EFI ikke har været tilfredsstillende Baggrund 4. SKAT har i løbet af det seneste årti ved hjælp af effektiviseringer skullet reducere medarbejderantallet med ca. 40 % uden at forringe kvaliteten i opgavevaretagelsen. Effektiviseringsvilkåret udspringer af aftalen om SKATs fusion i 2005, hvor de kommunale skattemyndigheder som led i strukturreformen blev sammenlagt med de statslige told- og skattemyndigheder. Rigsrevisionen har tidligere afgivet beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning (nr. 4/2007), beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (nr. 13/2009), beretning om fusionen af skatteforvaltningen (nr. 7/2011) og beretning om SKATs forvaltning af restancer (nr. 3/2014). Ud over den organisatoriske omlægning blev systemmoderniseringen i SKAT udpeget som et hovedinstrument til at realisere de planlagte effektiviseringer. 5. Systemmoderniseringen tog udgangspunkt i et analysearbejde, som blev gennemført i foråret 2003 med deltagelse af Finansministeriet, Skatteministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Den Digitale Taskforce med assistance fra en ekstern konsulentvirksomhed. Analysen viste, at SKAT stod over for væsentlige udfordringer, da kompleksiteten i SKATs systemportefølje både udgjorde en teknologisk risiko og en barriere for administrative effektiviseringer og øget service. På den baggrund blev det anbefalet at gennemføre en modernisering af SKATs it-systemer for at gøre det hurtigere, billigere og sikrere at gennemføre forandringer i SKATs it-systemer, reducere den teknologiske usikkerhed ved systemkomplekset og bane vej for offentlig effektivisering med lettelser for borgere og virksomheder Revisionskriterier, metode og afgrænsning Revisionskriterier 6. Rigsrevisionen har undersøgt styringen og målopfyldelsen af SKATs systemmodernisering. I relation til styringen har undersøgelsen taget udgangspunkt i gængse styringselementer i forhold til både projektstyring og økonomistyring, bl.a. milepælsplaner og risikoanalyser samt projektbudgetter og projektregnskaber. I relation til målopfyldelsen har undersøgelsen taget udgangspunkt i de opstillede mål for de enkelte projekter i systemmoderniseringen og opgørelsen af målopfyldelsen. Da EFI ikke er fuldt idriftsat, og SKAT dermed endnu ikke har opgjort målopfyldelsen, har vi undersøgt den organisatoriske implementering og den foreløbige status for gevinstrealiseringen af EFI.

7 4 INTRODUKTION OG KONKLUSION Metode 7. Undersøgelsen strækker sig over perioden og omfatter 6 komplekse og forskelligartede projekter. I undersøgelsesperioden har der været skiftende vilkår og krav, som SKAT har været underlagt, dels i forhold til styringen af it-projekter, dels i forhold til effektiviseringskrav og omorganiseringer i SKAT. 8. Rigsrevisionen har i undersøgelsen vurderet hvert enkelt af de projekter, der indgår i systemmoderniseringen, i forhold til de styringsstandarder, som SKAT selv havde opstillet på det givne tidspunkt. Hvor der ikke var udarbejdet standarder, eller disse efter Rigsrevisionens vurdering ikke var fyldestgørende, har Rigsrevisionen taget udgangspunkt i minimumskrav og god praksis, jf. bilag Da undersøgelsen blev påbegyndt, gjorde Skatteministeriet opmærksom på, at det på grund af den lange undersøgelsesperiode højst sandsynligt ikke ville være muligt for SKAT at tilvejebringe alt relevant materiale og al dokumentation. Rigsrevisionen har derfor baseret dele af undersøgelsen på SKATs efterfølgende beskrivelser og redegørelser. Dette forhold gør sig særligt gældende i forhold til SKATs økonomiske styring af systemmoderniseringen. 10. Rigsrevisionen kunne primo december 2014 konstatere, at EFI ikke som planlagt blev fuldt idriftsat. Skatteministeriet har oplyst, at omfanget af udskydelsen af den fulde idriftsættelse af EFI er underlagt fortrolighed. I beretningen henviser Rigsrevisionen derfor til den senest kendte idriftsættelsesdato i december Undersøgelsens metode er nærmere beskrevet i bilag 1. Bilag 5 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber. Afgræsning 12. Undersøgelsen er tidsmæssigt afgrænset til perioden fra 2004, hvor systemmoderniseringen blev igangsat, til ultimo Undersøgelsen omfatter udelukkende de 6 projekter, som er omtalt i de indledende aktstykker om systemmoderniseringens fase 1 og fase 2. Oprindeligt var systemmoderniseringen inddelt i 3 faser, men da de 2 første faser trak ud, besluttede SKAT sideløbende at gennemføre fase 3 som enkeltprojekter i stedet for som en samlet fase. Undersøgelsen omhandler ikke projekter, som oprindeligt var tiltænkt systemmoderniseringens fase Rigsrevisionens undersøgelse omfatter ikke SKATs leverandørstyring, selv om forløbet af SKATs systemmodernisering også er et resultat af leverandørernes indsats. I relation til implementeringen af EFI undersøger vi kun den organisatoriske og ikke den tekniske implementering, som relaterer sig til leverandørstyringen. 15. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1. BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI ).

8 STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN 5 2. Styringen af systemmoderniseringen SKATs styring af systemmoderniseringen har ikke været tilfredsstillende. Grundlæggende styringselementer var ikke på plads forud for påbegyndelsen af systemmoderniseringen sammenholdt med, at styringen i undersøgelsesperioden har båret præg af høj risikovillighed og manglende overblik over den økonomiske udvikling i systemmoderniseringen. Styringen af systemmoderniseringen var baseret på en nyudviklet projektmodel, som indeholdt nye styringsværktøjer, der ikke fra start i 2004 var organiseret til at understøtte styringen af de 6 komplekse projekter. Roller og ansvar for både projektstyringen og den økonomiske styring blev først klart defineret i SKAT har for ENSprojektet ikke kunnet dokumentere risikostyringen, og indholdet og kvaliteten af de resterende 5 projekters risikostyring har varieret fra en minimal og ufuldstændig risikostyring i fase 1-projekterne til en meget detaljeret risikostyring i fase 2-projekterne. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT undervejs i systemmoderniseringen har haft en høj risikovillighed, bl.a. fordi SKAT påbegyndte fase 2, selv om fase 1 ikke var afsluttet. SKAT kan ikke dokumentere, at der er udarbejdet budgetter og regnskaber for projekterne i systemmoderniseringsperioden. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder desuden, at den manglende gennemsigtighed i systemmoderniseringens forbrugstal gør det uklart, om alle relevante poster er medtaget. Hermed skabes der usikkerhed om, hvorvidt den endelige pris for SKATs systemmodernisering kan opgøres. Rigsrevisionen kan på det foreliggende grundlag konstatere, at det samlede forbrug for systemmoderniseringen i juni 2014 var på ca. 1,5 mia. kr. Dermed er systemmoderniseringen blevet knap 3 gange så dyr som oprindeligt planlagt. Undersøgelsen viser, at direktionen ikke i hele perioden blev tilstrækkeligt orienteret om den økonomiske udvikling i systemmoderniseringen fordelt på projekt og år og derfor ikke har haft et overblik over den økonomiske udvikling i systemmoderniseringen. Projekterne i systemmoderniseringen er blevet forsinket med op til 5 år. Selv om SKAT løbende har håndteret opståede problemer og i 2009, 2012 og 2014 har igangsat flere initiativer og derved styrket styringen af projekterne, er det Rigsrevisionens vurdering, at SKATs økonomiske styring, økonomiske rapportering og risikostyring generelt ikke har været tilfredsstillende.

9 6 STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN Tabel 1. Elementer i styringen af systemmoderniseringen ENS Fase 1 Fase 2 TastSelv Erhverv 16. Kap. 2 handler om styringen af systemmoderniseringen. Vi har undersøgt SKATs styring af de 6 projekter i systemmoderniseringen, herunder projektstyringen og den økonomiske styring. Kapitlet indeholder en vurdering af, om projektorganisationen for systemmoderniseringen var tilfredsstillende, om der har været defineret klare roller og ansvar for styringen, om der er udarbejdet og anvendt milepæle, og om der er foretaget risikostyring. Vi har undersøgt, om der er udarbejdet budgetter og regnskaber for projekterne i systemmoderniseringen. Desuden har vi undersøgt, om styringen har været understøttet af en tilfredsstillende intern rapportering vedrørende økonomi og fremdrift i projekterne. Endelig har vi undersøgt, hvilke forsinkelser der har været i systemmoderniseringsforløbet, årsager hertil og SKATs håndtering af udfordringer, som er opstået i relation til systemmoderniseringen. Tabel 1 opsummerer resultaterne af Rigsrevisionens undersøgelse af styringen af systemmoderniseringen. Erhvervsligning DMR Skattekontoen Projektorganisation defineret Ja (specifikke forretningsgange for it-projekter fra 2010) Roller og ansvar klart defineret Ja, fra 2009 Milepæle Ja Ja Ja Ja Ja Ja Risikostyring - Ja (Ja) 1) Ja Ja Ja Projektbudget Nej Nej Nej Nej Nej Nej Projektregnskab Nej Nej Nej Nej Nej Nej Projektrapportering fremdrift risici projektbudget og forbrug fordelt på år og styringsrelevante kategorier 1) Minimal og overordnet risikostyring. Kilde: Rigsrevisionen. Ja, dog mangler i forhold til økonomi EFI Anvendelsen af styringselementerne i systemmoderniseringen uddybes nedenfor Projektorganisation samt roller og ansvar Bonnerup-rapporten Erfaringer fra statslige IT-projekter hvordan gør man det bedre? (2001). Rapporten giver en række anbefalinger om god praksis for it-projekter i den offentlige sektor. 17. Bonnerup-rapporten anbefaler som god praksis for styring af it-projekter, at der er en stærk forankring i den øverste ledelse. Der bør ved udviklingen af it-projekter være særligt fokus på organisationens evne til at etablere og drive en projektorganisation, og det anbefales, at der udarbejdes beskrivelser af ansvars- og rollefordeling for alle involverede. 18. Vi har undersøgt, om den projektorganisation, som SKAT havde etableret for systemmoderniseringen, var tilfredsstillende, og om der har været en klar rolle- og ansvarsfordeling, dvs. om SKAT har defineret ansvaret for de enkelte projekter i relation til den projektmæssige og økonomiske styring fra direktionsniveau til projektchefniveau.

10 STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN 7 Projektorganisationen 19. Forud for igangsættelsen af systemmoderniseringen blev der gennemført en analyse af konsulentfirmaet Gartner, som viste, at der i SKAT var behov for at professionalisere projektorganisationen. Bl.a. var der behov for at udvikle og styrke it-ledelsen af projektporteføljen. 20. I 2004 introducerede SKAT en ny projektmodel, som skulle danne rammen for planlægning, gennemførelse og opfølgning på projekter. Den indeholdt bl.a. en række styringsværktøjer, fx skabeloner til projektbeskrivelser og evalueringsrapporter samt vejledninger. Disse værktøjer var ikke implementeret i organisationen ved systemmoderniseringens start. Det betød, at helt elementære styringsværktøjer til opfølgning på projekter, klare rolle- og ansvarsbeskrivelser samt it-lederskab ikke var organiseret, dvs. udviklet i en detaljeringsgrad, så de i tilstrækkeligt omfang kunne understøtte styringen af de 6 komplekse projekter. Projektmodellen blev løbende udbygget i de følgende år. Systemmoderniseringen tog således udgangspunkt i en projektorganisation, der havde behov for at blive styrket, og en nyudviklet projektmodel. 21. SKATs styring af systemmoderniseringen har overordnet været tilrettelagt efter en projektorganisation med 3 niveauer: direktionsniveau, programniveau og projektniveau. Figur 1 viser den overordnede projektorganisation for styringen af systemmoderniseringens projekter i perioden Figur 1. Overordnet projektorganisation for styringen af systemmoderniseringens projekter i perioden DIREKTIONSNIVEAU Direktion Beslutningsfora Overordnet ansvar for systemmoderniseringen i SKAT PROGRAMNIVEAU for henholdsvis fase 1 og fase 2 Programstyregruppe Programchef PROJEKTNIVEAU Projektstyregruppe Projektchef Projektteams Styring og ledelse af programmet, herunder programmets økonomi Styring og ledelse af projektet, herunder projektets økonomi SYSTEMMODERNISERING Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT. Strukturen i projektorganisationen har generelt været den samme gennem hele systemmoderniseringsperioden. Der har for hver af faserne været etableret et programniveau, som i perioder har eksisteret parallelt. I relation til fase 2 blev programniveauet imidlertid nedlagt i en periode på ca. 2 år (ultimo primo 2012). Dette skete i forlængelse af, at SKAT opsagde kontrakten med leverandøren af DMR og Skattekontoen ved årsskiftet 2008/09. I den periode blev EFI og Skattekontoen sat på standby, mens DMR fortsatte i eget regi.

11 8 STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN 22. SKAT har oplyst, at uanset hvilke beskrivelser for projektorganisationen der har været udmeldt i løbet af perioden ( ), har SKATs generelle disponeringsregler og generelle ledelsesansvar været gældende og er blevet efterlevet. Rigsrevisionens undersøgelse viser imidlertid, at SKAT først i 2010 definerede specifikke forretningsgange for it-projekter, herunder for den økonomiske styring heraf. Derved blev forretningsgange defineret med henblik på godkendelse i relation til økonomisk styring, ændringsanmodninger, resursestyring, udbud samt businesscases og effekter. Roller og ansvar 23. I det følgende gennemgår vi roller og ansvar på de 3 niveauer i projektorganisationen, dvs. direktionsniveau, programniveau og projektniveau. Direktionsniveau 24. SKAT har oplyst, at direktionen i dele af undersøgelsesperioden har uddelegeret opgaver til et nedsat beslutningsforum, som har haft varierende titler og opgaver i løbet af perioden. Dette er vist i figur 2. Figur 2. Beslutningsfora på direktionsniveau Styregruppen for it og projekter (SIP) It-udviklingsdirektionen (IT-UD) Udviklingsforum (UFO) Eskalationsstyregruppen 2004 Oktober 2009 Januar 2010 Marts 2013 Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT. Styregruppen for it og projekter (SIP) havde det overordnede ansvar for at sikre sammenhæng mellem SKATs forretning, it, projekter og processer. SIP havde bl.a. ansvaret for at følge op på den samlede projektportefølje, primært igangværende projekter, herunder it-projekternes budget og effekter i perioden oktober It-udviklingsdirektionen (IT-UD) og Udviklingsforum (UFO) havde i forskellige perioder samme opdrag som SIP. Ifølge SKATs gældende retningslinjer er direktionen ansvarlig for at godkende budgetrammen. 25. I marts 2013 nedsatte SKAT en eskalationsstyregruppe specifikt i forhold til EFI og Skattekontoen. Eskalationsstyregruppen er sammensat af SKATs direktør og de relevante forretningsdirektører, som sammen med programchefen og projektchefen sikrer et ekstraordinært ledelsesmæssigt fokus på implementeringen af EFI og Skattekontoen. På møderne koordineres bl.a. status, risici, interessenthåndtering og leverandørstyring. 26. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at rolle- og ansvarsbeskrivelserne på direktionsniveau primært har været i form af kommissorier og på et meget overordnet niveau. Der har således ikke været klare beskrivelser af, hvordan direktionsniveauet skulle sikre sammenhængen mellem it-projekterne og forretningsområderne, herunder hvilken information beslutninger skulle baseres på, og hvilke beslutninger direktionsniveauet som udgangspunkt var ansvarlig for at træffe. SKAT har først i 2014 udarbejdet en model for styring af forandringsprojekter, som klart beskriver roller og ansvarsområder i forandringsstyringen.

12 STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN 9 Programniveau 27. På programniveau er der en programchef, der refererer til en programstyregruppe, som er det besluttende organ. Programstyregruppen har ifølge SKAT været ansvarlig for koordinering på tværs af faserne og for at godkende større økonomiske ændringer i relation til systemmoderniseringen. Programchefen har haft ansvaret for, at programplanen følges, og har dermed også haft det overordnede ansvar for, at de opstillede mål nås. Programchefen var ifølge SKAT ansvarlig for at disponere på tværs af projekter inden for det samlede budget, bortset fra perioden primo 2012, hvor ansvaret var delegeret til en fagdirektør (som også var styregruppeformand for projekterne) på grund af den midlertidige nedlæggelse af programmet. 28. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at rolle- og ansvarsbeskrivelserne på programniveau har været meget overordnede og først i 2009 blev klart defineret. Rolle- og ansvarsbeskrivelserne før 2009 omfattede ikke i tilstrækkeligt omfang programchefens disponeringsansvar, koordineringsansvar og rapporteringsansvar i forhold til programstyregruppen og direktionsniveauet. Projektniveau 29. På projektniveau er der en projektchef, der refererer til en projektstyregruppe. Projektstyregruppen har bl.a. været ansvarlig for at sikre det funktionelle indhold i projekterne (itløsningerne) og at sikre kommunikation og forankring til basisorganisationen (forretningen). Projektcheferne har ifølge SKAT haft ansvaret for det personale og den økonomi, der har været allokeret til deres projekt. I forlængelse heraf har SKAT oplyst, at der i projektmodellen lå en række implicitte indikationer af projektchefernes roller og ansvar. SKAT har oplyst, at projektcheferne i hele systemmoderniseringsperioden har haft ansvaret for godkendelse af projektbudget, budgetopfølgning og budgetrapportering. Således har projektchefansvaret ifølge SKAT indebåret mulighed for at disponere inden for projektbudgettet. Under hver projektchef er der projektteams, som gennemfører de enkelte projekter. Ét projekt (ENS) har ikke haft en selvstændig projektstyregruppe, men har i stedet anvendt programstyregruppen. Dette skyldes ifølge SKAT, at projektet havde en meget teknisk karakter. Rigsrevisionen kan konstatere, at der har været stor udskiftning på helt centrale poster i projekterne. Fx har Skattekontoen og EFI haft henholdsvis 3 og 4 forskellige projektchefer i perioden. Hertil kommer, at der i perioder har været væsentlige udfordringer i relation til at få bemandet væsentlige projektfunktioner. 30. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at roller og ansvar på projektniveau har været meget overordnet beskrevet, bl.a. i en programhåndbog. SKAT har i forbindelse med undersøgelsen udarbejdet redegørelser for rollerne og ansvaret, men har ikke kunnet dokumentere, at der før 2009 var klare rolle- og ansvarsbeskrivelser for styringen, herunder den økonomiske styring af systemmoderniseringen. Rolle- og ansvarsbeskrivelserne var bl.a. ikke klare i forhold til det konkrete økonomiske ansvar, som påhvilede projektchefen, herunder rapporteringen til projektstyregruppen. 31. Ifølge SKAT har der internt i organisationen været en overordnet forståelse af roller og ansvar for styringen af systemmoderniseringen. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der ikke er dokumentation herfor. Resultater 32. Systemmoderniseringen tog udgangspunkt i en projektorganisation, der havde behov for at blive styrket. SKAT udviklede en ny projektmodel på samme tidspunkt som igangsættelsen af systemmoderniseringen. De nye styringsværktøjer var imidlertid ikke organiseret til at understøtte styringen af de 6 komplekse projekter, da Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT først i 2010 definerede særlige og mere specifikke forretningsgange for it-projekter, herunder for den økonomiske styring heraf. Undersøgelsen viser videre, at rolle- og ansvarsbeskrivelserne har været meget overordnede og først i 2009 blev klare på direktionsniveau, programniveau og projektniveau.

13 10 STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN 2.2. Milepæle og risikostyring 33. Den Digitale Taskforces projektmodel indeholder nærmere anbefalinger om milepælsplanlægning. Milepæle giver et overblik over vigtige fikspunkter i projektperioden, som kan bruges til at gøre status og styre efter. Ifølge budgetvejledningen skal risikoanalysen for et it-projekt indeholde en vurdering af de væsentligste risikoelementer, som kan have betydning for projektets gennemførelse med hensyn til bl.a. tidsplan, totaludgifter, teknisk løsning, organisationens parathed og leverandøren, herunder hvad der kan gøres for at minimere risiciene. 34. Vi har undersøgt, om der for hvert projekt er opstillet og anvendt milepæle, som er dækkende, dvs. fastlægger såvel tekniske udviklingsopgaver som organisatoriske implementeringsopgaver. Vi har desuden undersøgt SKATs risikostyring af systemmoderniseringen, herunder risikostyringen af de enkelte projekter. Milepæle 35. Rigsrevisionen kan konstatere, at der er styret efter fastsatte milepæle i alle 6 projekter i systemmoderniseringen, idet der for alle projekterne i kontrakten med leverandøren indgik milepælsplaner, som identificerede, hvilke tekniske opgaver der forfaldt i løbet af udviklingsperioden. Imidlertid viser Rigsrevisionens undersøgelse, at der i 4 af de 6 projekter i systemmoderniseringen kun er styret efter milepæle vedrørende tekniske udviklingsopgaver, herunder rettidige leverancer fra de respektive leverandører, og ikke efter organisatoriske implementeringsopgaver. Milepælsplanerne indeholder fx ikke milepæle for, hvornår medarbejderne skulle uddannes, hvornår der skulle foreligge vejledninger i systemerne til brugerne, fordeling af arbejdsopgaverne blandt medarbejderne og tilpasning af resurser i SKAT. Risikostyring 36. SKAT har ikke dokumenteret, at der er udarbejdet risikoanalyser i ENS-projektet, og i relation til de 2 øvrige projekter i fase 1 er dokumentationen meget begrænset. I forhold til fase 2-projekterne har SKAT dokumenteret risikostyringen af alle 3 projekter. For alle fase 2-projekterne var risici tematisk bredt funderet, og afhjælpende handlinger relateret til disse 3 projekter og deadlines var angivet i de risikoanalyser, som Rigsrevisionen har gennemgået. Rigsrevisionen kan dog på det foreliggende grundlag konstatere, at indholdet og kvaliteten af risikoanalyserne for de 5 projekter, hvor risikoanalyserne har været dokumenteret af SKAT, har varieret fra en minimal og ufuldstændig risikoanalyse i fase 1-projekterne med få og meget overordnede risici i ét projekt til en meget detaljeret risikoanalyse med mange risici i fase 2-projekterne. SKAT har hertil oplyst, at risikostyringen har antaget skiftende form i den 10-årige periode for systemmoderniseringen, og at der har været et stort fokus på risikostyringen i SKAT i hele perioden. Rigsrevisionens undersøgelse understøtter ikke dette for alle 6 projekter. 37. På udvalgte områder finder Rigsrevisionen, at SKAT har identificeret og accepteret særligt væsentlige risici, set i lyset af at grundlæggende styringselementer ikke var på plads: I fase 1 opstod der problemer i forhold til leverandørens rettidige leverancer og til kvaliteten af disse. Det vedrørte bl.a. ENS-projektet, som havde stor indflydelse på og afhængigheder til de øvrige 5 projekter. SKAT kunne enten udsætte tidsplanen for den samlede systemmodernisering eller acceptere den forøgede risiko, der fulgte af at igangsætte fase 2, selv om fase 1 ikke var færdiggjort. SKAT accepterede den forøgede risiko ved at igangsætte fase 2, på trods af at fase 1 ikke var færdiggjort som planlagt, og at der var stor afhængighed mellem projekterne i fase 1 og fase 2.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs systemmodernisering August 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2014 om SKATs systemmodernisering Skatteministerens

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 200 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del Bilag 200 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 200 Offentligt SEKRETARIATET - NOTAT Notat om revisionssager på SKATs og Skatteministeriets område - til omdeling i Skatteudvalget på møde 19. maj 2016 19. maj

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 2 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Kvartalsrapport vedr. fase 2 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 Notat Hovedcentret Strategi og udvikling Projektkontoret 13. juni 2008 J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 2 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 1. Indledning Finansudvalget besluttede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om det digitale tinglysningsprojekt (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. Oktober 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. Oktober 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel Oktober 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets procedurer for anskaffelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 4 Offentligt j.nr. 09-043424 Dato : 03.04.2009 Til Folketingets Finansudvalg Hermed sendes svar på 9 spørgsmål 4 af 19. februar 2009. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 195 Offentligt Notat Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret 13. juni J. nr. 08-048898 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer. April 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer. April 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer April 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2014 om SKATs forvaltning af restancer

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afholde merudgifter i forhold til det fortrolige Aktstykke nr. 64 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 9. december 2010 Skatteministeriet. København, den 30. november 2010. 64 a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Aktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016.

Aktstykke nr. 33 Folketinget Finansministeriet. København, den 29. november 2016. Aktstykke nr. 33 Folketinget 2016-17 33 Finansministeriet. København, den 29. november 2016. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at det fællesoffentlige grunddataprogram fortsættes,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt

April Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt Statsrevisorerne 2009-10 Beretning nr. 14 Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. april 2014 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt April 2014 FORTSAT

Læs mere

Styring af statslige digitaliseringsprojekter

Styring af statslige digitaliseringsprojekter Styring af statslige digitaliseringsprojekter Dagsorden Baggrunden for udarbejdelsen af beretningen Undersøgelsens formål og afgrænsning De udvalgte projekter Vurderingskriterier Konklusioner Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 af 24. maj 2006.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 af 24. maj 2006. Finansudvalget Aktstk. 151 - Svar på 9 Spørgsmål 7 Offentligt j.nr. 06-052864 Dato : Til Folketingets Finansudvalg Ad Aktstk. 151 SKATs it-systemer, igangsættelse af fase 2 Hermed sendes svar på spørgsmål

Læs mere

EKSTERN EVALUERING AF RIGSREVISIONENS BERETNINGER. Skriftlig evaluering af beretninger fra 2015

EKSTERN EVALUERING AF RIGSREVISIONENS BERETNINGER. Skriftlig evaluering af beretninger fra 2015 EKSTERN EVALUERING AF RIGSREVISIONENS BERETNINGER Skriftlig evaluering af beretninger fra 2015 DATO: EVALUATOR: Pernille Kræmmergaard Beretning: 05/2014 Beretning om SKATs systemmodernisering 1. Er problemstillingen

Læs mere

Afgjort den 7. juni 2012

Afgjort den 7. juni 2012 Aktstykke nr. 167 Folketinget 2014-15 (2. samling) Afgjort den 7. juni 2012 Tidligere fortroligt aktstykke O af 29. maj 2012. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af den 25. september 2015.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB 1 23. Miljøministeriet ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB Miljøministeriets regnskab er rigtigt. ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER Rigsrevisionen tog forbehold for Naturstyrelsens regnskab for

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort

Rigsrevisionens notat om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Rigsrevisionens notat om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om problemerne med at udvikle og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af statsregnskabet for Marts 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af statsregnskabet for Marts 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2008 Marts 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om revisionen af statsregnskabet for

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs forvaltning af restancer. December 2014

Beretning til Statsrevisorerne om SKATs forvaltning af restancer. December 2014 Beretning til Statsrevisorerne om SKATs forvaltning af restancer December 2014 BERETNING OM SKATS FORVALTNING AF RESTANCER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål og konklusion...

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at SKAT fortsætter udviklingen af løsningerne i

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at SKAT fortsætter udviklingen af løsningerne i Aktstykke nr. 9 Folketinget 2010-11 Afgjort den 25. juni 2009 9 Skatteministeriet. København, den 8. juni 2009. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at SKAT fortsætter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K

Ministeren for sundhed og forebyggelse. Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Kystbanen (beretning nr. 12/2010) 3. september 2014 RN 704/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om det digitale tinglysningsprojekt December 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af budgetoverskridelsen. Contest 2014. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af budgetoverskridelsen. Contest 2014. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest 2014 December 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 1. marts 2007 J. nr. 013-000041 Deres ref. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55 Redegørelse til statsrevisorerne

Læs mere

Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter

Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter Forretningsgang 6: Registrering af udviklingsprojekter 1. Indledning Aktivering af udviklingsprojekter i balancen stiller store krav til styring og pålidelig økonomisk regnskabsopfølgning, fordi disse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter (beretning

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz 1 Kulturministeriet. København, den 12. juni 2007. 162 a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 11 mio. kr. fra det overskydende licensprovenu fra 2006 til 21.11.01 Kulturministeriets

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Aktstykke nr. 164 Folketinget 2009-10. Afgjort den 10. december 2009. Skatteministeriet. København, den 2. december 2009.

Aktstykke nr. 164 Folketinget 2009-10. Afgjort den 10. december 2009. Skatteministeriet. København, den 2. december 2009. Aktstykke nr. 164 Folketinget 2009-10 Afgjort den 10. december 2009 164 Skatteministeriet. København, den 2. december 2009. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning nr. 17/05)

Læs mere

Ny anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson

Ny anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson Ny anlægsbudgettering Af Peter Jonasson Baggrund Gentagende kritik at budgetteringen af større statslige anlægsprojekter. Både nyere dansk forskning og internationale erfaringer (f.eks. Norge og England)

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2010-11. Bilag Afgjort den 18. juni 2009. Skatteministeriet. Skatteministeriet, den 8. juni 2009.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2010-11. Bilag Afgjort den 18. juni 2009. Skatteministeriet. Skatteministeriet, den 8. juni 2009. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2010-11 Bilag Afgjort den 18. juni 2009 Skatteministeriet. Skatteministeriet, den 8. juni 2009. 110 a. Skatteministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer.

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer. Kommissorium for It-porteføljestyregruppe. Baggrund Digitalisering og Sundheds-it går i højere grad på tværs af sektorer og stiller i højere grad krav til samarbejdet på tværs. I sundhedsaftalen er det

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusbyggerier II Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2013 om sygehusbyggerier II Ministeren for

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. november 2003 RN A207/03

RIGSREVISIONEN København, den 21. november 2003 RN A207/03 RIGSREVISIONEN København, den 21. november 2003 RN A207/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Fødevareministeriets bevillingsadministration (beretning nr. 10/00) 1. I mit

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse

Læs mere

Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Revisionsudvalget og Intern Revision.

Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Revisionsudvalget og Intern Revision. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 11-11-2013 Sagsnr. 2013-46927 Bilag 1 - Beskrivelse af model 1, 2 og 3 Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten Temperaturmåling - Økonomistyring i staten 22. marts 2013 Resultater 2012 Som led i Finansministeriets arbejde med at implementere god økonomistyring i staten gennemføres en årlig, kvantitativ undersøgelse

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)

Læs mere

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger September 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om Kriminalforsorgens vedligeholdelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 1. marts 2006 RN A502/06

RIGSREVISIONEN København, den 1. marts 2006 RN A502/06 RIGSREVISIONEN København, den 1. marts 2006 RN A502/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om statsamternes produktivitet og effektivitet (beretning nr. 2/02) Indledning 1. I

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse og regnskabsregulativet - Retningslinier for intern kontrol. til Regionsrådets møde den 12.

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse og regnskabsregulativet - Retningslinier for intern kontrol. til Regionsrådets møde den 12. Region Midtjylland Bilag til Kasse og regnskabsregulativet - Retningslinier for intern kontrol Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 48 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Regnskabskontoret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om status på byggeriet af Cityringen. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om status på byggeriet af Cityringen. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om status på byggeriet af Cityringen November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 18/2013 om status på byggeriet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. Februar 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test Februar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året. Januar 2016

Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året. Januar 2016 Beretning til Statsrevisorerne om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på ca. 1 mia. kr. om året Januar 2016 BERETNING OM BESPARELSESPOTENTIALET VED OBLIGATORISK DIGITAL POST PÅ CA. 1 MIA.

Læs mere

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7.

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 652 Offentligt Tale 4. maj 2015 J.nr. 15-1267148 Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7. maj 2015 Spørgsmål

Læs mere

Om Statens It-projektråd. Version 1.3

Om Statens It-projektråd. Version 1.3 Om Statens It-projektråd Version 1.3 Januar 2016 Læsevejledning 4. januar 2016 Version 1.3 Hvem henvender vejledningen sig til? Vejledningen henvender sig til statslige myndigheder, der skal gennemføre

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser

Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om fejludbetalinger af sociale ydelser (beretning nr. 10/2013)

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Referat fra styregruppemøde 6

Referat fra styregruppemøde 6 Projekt Den administrative forandringsproces Emne Styregruppemøde Dato og sted Aarhus Universitet, bygning 1430 lokale 231 Tidspunkt Onsdag den 5. november 2008, kl. 10.00 til 12.00 Møde nr. 6 Referent

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af lukkede tilskudspuljer. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af lukkede tilskudspuljer. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af lukkede tilskudspuljer December 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Om Rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter (hvad kendetegner disse) Konferencen Gode offentlige it-projekter

Om Rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter (hvad kendetegner disse) Konferencen Gode offentlige it-projekter Om Rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter (hvad kendetegner disse) Konferencen Gode offentlige it-projekter August 2017 Erik Andreasen It-projektrådets arbejde - Vurdere risikoprofilen for statslige

Læs mere

Aftale for Social- og Handicapcentret

Aftale for Social- og Handicapcentret Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3

Læs mere

Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion. August 2013

Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion. August 2013 Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion August 2013 FAXE KOMMUNES ADMINISTRATION AF ORDNINGER MED STATSREFUSION 2012 1 Faxe Kommunes administration af ordninger med statsrefusion 2012

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler

Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4

Læs mere

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER

VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forebyggelse af hackerangreb. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forebyggelse af hackerangreb. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forebyggelse af hackerangreb Februar 2014 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere