Beretning til Statsrevisorerne om SKATs systemmodernisering. Januar 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning til Statsrevisorerne om SKATs systemmodernisering. Januar 2015"

Transkript

1 Beretning til Statsrevisorerne om SKATs systemmodernisering Januar 2015

2 BERETNING OM SKATS SYSTEMMODERNISERING Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion Formål og konklusion Baggrund Revisionskriterier, metode og afgrænsning Styringen af systemmoderniseringen Projektorganisation samt roller og ansvar Milepæle og risikostyring Budget og forbrug Intern rapportering Forsinkelser Målopfyldelse og organisatorisk implementering Målopfyldelse for systemmoderniseringen Organisatorisk implementering af EFI Bilag 1. Metode Bilag 2. Kort beskrivelse af systemmoderniseringens 6 projekter Bilag 3. Tidspunkter for igangsættelse, planlagt idriftsættelse, idriftsættelse og afslutning af systemmoderniseringens 6 projekter Bilag 4. Vejledninger og god praksis Bilag 5. Ordliste... 31

3 Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar Beretningen vedrører finanslovens 9. Skatteministeriet. I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre: Svend Erik Hovmand: november august 2004 Kristian Jensen: august februar 2010 Troels Lund Poulsen: februar marts 2011 Peter Christensen: marts oktober 2011 Thor Möger Pedersen: oktober oktober 2012 Holger K. Nielsen: oktober december 2013 Jonas Dahl: december februar 2014 Morten Østergaard: februar september 2014 Benny Engelbrecht: september Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

4 INTRODUKTION OG KONKLUSION 1 1. Introduktion og konklusion 1.1. Formål og konklusion 1. Denne beretning handler om SKATs systemmodernisering, som blev igangsat i 2004, og som endnu ikke er fuldt idriftsat. Systemmoderniseringen er inddelt i 2 faser med i alt 6 projekter. Fase 1 blev igangsat i maj 2004 og består af 3 projekter: integrationsplatformen ENS, TastSelv Erhverv og Erhvervsligning. Fase 2 blev igangsat i maj 2006 og består også af 3 projekter: Digitalt Motor Register (DMR), Skattekontoen og Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI). Bilag 2 giver en kort præsentation af systemmoderniseringens enkelte projekter. 2. Fase 1 var på idriftsættelsestidspunktet for de sidste projekter (ENS og TastSelv Erhverv) i 2010 ca. 4 år forsinket, og SKAT har først i 2014 endeligt afsluttet de sidste projekter i fase 1. Fase 2 er på nuværende tidspunkt (ultimo 2014) ca. 5 år forsinket. SKAT forventede at idriftsætte den sidste del af EFI i december Rigsrevisionen kan imidlertid konstatere, at EFI ikke er blevet fuldt idriftsat som planlagt, men er blevet udskudt. Skatteministeriet har oplyst, at omfanget af udskydelsen er underlagt fortrolighed. Første del af EFI blev idriftsat i september Formålet med undersøgelsen er at vurdere SKATs styring af alle 6 projekter i systemmoderniseringen. Formålet er desuden at vurdere systemmoderniseringens målopfyldelse og den organisatoriske implementering af EFI, som er det økonomisk væsentligste projekt og det projekt, der er mest forsinket. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: Har SKATs styring af systemmoderniseringen været tilfredsstillende? Har SKATs opgørelse af målopfyldelsen for systemmoderniseringen været tilfredsstillende, og har den organisatoriske implementering af EFI været tilfredsstillende? Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2013.

5 2 INTRODUKTION OG KONKLUSION KONKLUSION SKATs systemmodernisering har foreløbig kostet ca. 1,5 mia. kr. og er således blevet knap 3 gange så dyr som oprindeligt planlagt. Samtidig er systemmoderniseringen blevet op til 5 år forsinket. Rigsrevisionen vurderer, at SKATs styring af de 6 projekter i systemmoderniseringen ikke har været tilfredsstillende, særligt fordi den økonomiske styring har været mangelfuld, og risikovilligheden hos SKAT har været høj sammenholdt med, at grundlæggende styringselementer ikke har været på plads. Rigsrevisionen vurderer desuden, at opgørelsen af målopfyldelsen på projekterne ikke har været tilfredsstillende, da SKAT kun har opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5 idriftsatte projekter, og kun én af disse opgørelser er fyldestgørende. SKAT kan altså ikke godtgøre, at systemmoderniseringen har muliggjort den forventede årsværksbesparelse i forhold til de allerede idriftsatte og afsluttede projekter. Endelig vurderer Rigsrevisionen, at den organisatoriske implementering af EFI har været mindre tilfredsstillende, idet SKAT ikke har etableret et tilfredsstillende beredskab. Rigsrevisionens undersøgelse omhandler SKAT. Rigsrevisionen skal dog bemærke, at udfaldet af systemmoderniseringen også har været et resultat af leverandørernes indsats. Styringen af systemmoderniseringen var baseret på en nyudviklet projektmodel, som indeholdt nye styringsværktøjer, der ikke fra start i 2004 var organiseret til at understøtte styringen af de 6 komplekse projekter. Projektmodellen er dog løbende blevet udbygget. Rigsrevisionens gennemgang af risikostyringen viser, at SKAT undervejs i systemmoderniseringen har haft en høj risikovillighed, set i lyset af at grundlæggende styringselementer ikke har været på plads. Rigsrevisionen kan konstatere, at det samlede forbrug til systemmoderniseringen i juni 2014 var på ca. 1,5 mia. kr. SKAT kan imidlertid ikke dokumentere, at der er udarbejdet budgetter og regnskaber for de enkelte projekter. Det betyder, at opgørelsen af de samlede omkostninger til systemmoderniseringen er usikker. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at SKAT ikke kan dokumentere, at der eksisterer budget og regnskab for de enkelte projekter i projektperioderne. Hertil kommer, at Rigsrevisionens undersøgelse viser, at direktionen ikke i hele perioden blev tilstrækkeligt orienteret om udviklingen i systemmoderniseringens økonomi fordelt på projekt og år og derfor ikke har haft et overblik over, hvordan systemmoderniseringens økonomi udviklede sig. Projekterne i systemmoderniseringen er blevet forsinket med op til 5 år. Årsagerne hertil var bl.a. de mange komplekse projekter, deres indbyrdes afhængighed, styringen af systemmoderniseringen og problemer med bl.a. leverandørerne. Selv om SKAT løbende har håndteret problemerne og i 2009, 2012 og 2014 har styrket styringen af projekterne, er det Rigsrevisionens vurdering, at SKATs økonomiske styring, økonomiske rapportering og risikostyring generelt ikke har været tilfredsstillende.

6 INTRODUKTION OG KONKLUSION 3 SKAT har kun opgjort målopfyldelsen for 2 af de 5 idriftsatte projekter, hvoraf kun den ene opgørelse er fyldestgørende. SKAT har indtil nu kun opgjort at have indfriet 190 årsværk af systemmoderniseringens forventede besparelse på i alt 905 årsværk. SKAT forventer at opgøre målopfyldelsen for fase 1-projekterne i SKAT forventer desuden at afslutte det resterende projekt (EFI) i 2015 og forventer i 2016 at følge op på, om målene med Skattekontoen og EFI er opnået. Efter den trinvise idriftsættelse af EFI i september 2013 er der tilstødt problemer, som har været større, end SKAT forventede. Som følge af problemerne har SKAT løbende måttet udskyde EFI s fulde idriftsættelse. SKAT forventer således nu tidligst at opnå EFI s fulde besparelse på 315 årsværk i Rigsrevisionen vurderer, at SKATs beredskab og resursestyring i forbindelse med den organisatoriske implementering af EFI ikke har været tilfredsstillende Baggrund 4. SKAT har i løbet af det seneste årti ved hjælp af effektiviseringer skullet reducere medarbejderantallet med ca. 40 % uden at forringe kvaliteten i opgavevaretagelsen. Effektiviseringsvilkåret udspringer af aftalen om SKATs fusion i 2005, hvor de kommunale skattemyndigheder som led i strukturreformen blev sammenlagt med de statslige told- og skattemyndigheder. Rigsrevisionen har tidligere afgivet beretning om fusionen mellem den statslige og kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltning (nr. 4/2007), beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (nr. 13/2009), beretning om fusionen af skatteforvaltningen (nr. 7/2011) og beretning om SKATs forvaltning af restancer (nr. 3/2014). Ud over den organisatoriske omlægning blev systemmoderniseringen i SKAT udpeget som et hovedinstrument til at realisere de planlagte effektiviseringer. 5. Systemmoderniseringen tog udgangspunkt i et analysearbejde, som blev gennemført i foråret 2003 med deltagelse af Finansministeriet, Skatteministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Den Digitale Taskforce med assistance fra en ekstern konsulentvirksomhed. Analysen viste, at SKAT stod over for væsentlige udfordringer, da kompleksiteten i SKATs systemportefølje både udgjorde en teknologisk risiko og en barriere for administrative effektiviseringer og øget service. På den baggrund blev det anbefalet at gennemføre en modernisering af SKATs it-systemer for at gøre det hurtigere, billigere og sikrere at gennemføre forandringer i SKATs it-systemer, reducere den teknologiske usikkerhed ved systemkomplekset og bane vej for offentlig effektivisering med lettelser for borgere og virksomheder Revisionskriterier, metode og afgrænsning Revisionskriterier 6. Rigsrevisionen har undersøgt styringen og målopfyldelsen af SKATs systemmodernisering. I relation til styringen har undersøgelsen taget udgangspunkt i gængse styringselementer i forhold til både projektstyring og økonomistyring, bl.a. milepælsplaner og risikoanalyser samt projektbudgetter og projektregnskaber. I relation til målopfyldelsen har undersøgelsen taget udgangspunkt i de opstillede mål for de enkelte projekter i systemmoderniseringen og opgørelsen af målopfyldelsen. Da EFI ikke er fuldt idriftsat, og SKAT dermed endnu ikke har opgjort målopfyldelsen, har vi undersøgt den organisatoriske implementering og den foreløbige status for gevinstrealiseringen af EFI.

7 4 INTRODUKTION OG KONKLUSION Metode 7. Undersøgelsen strækker sig over perioden og omfatter 6 komplekse og forskelligartede projekter. I undersøgelsesperioden har der været skiftende vilkår og krav, som SKAT har været underlagt, dels i forhold til styringen af it-projekter, dels i forhold til effektiviseringskrav og omorganiseringer i SKAT. 8. Rigsrevisionen har i undersøgelsen vurderet hvert enkelt af de projekter, der indgår i systemmoderniseringen, i forhold til de styringsstandarder, som SKAT selv havde opstillet på det givne tidspunkt. Hvor der ikke var udarbejdet standarder, eller disse efter Rigsrevisionens vurdering ikke var fyldestgørende, har Rigsrevisionen taget udgangspunkt i minimumskrav og god praksis, jf. bilag Da undersøgelsen blev påbegyndt, gjorde Skatteministeriet opmærksom på, at det på grund af den lange undersøgelsesperiode højst sandsynligt ikke ville være muligt for SKAT at tilvejebringe alt relevant materiale og al dokumentation. Rigsrevisionen har derfor baseret dele af undersøgelsen på SKATs efterfølgende beskrivelser og redegørelser. Dette forhold gør sig særligt gældende i forhold til SKATs økonomiske styring af systemmoderniseringen. 10. Rigsrevisionen kunne primo december 2014 konstatere, at EFI ikke som planlagt blev fuldt idriftsat. Skatteministeriet har oplyst, at omfanget af udskydelsen af den fulde idriftsættelse af EFI er underlagt fortrolighed. I beretningen henviser Rigsrevisionen derfor til den senest kendte idriftsættelsesdato i december Undersøgelsens metode er nærmere beskrevet i bilag 1. Bilag 5 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber. Afgræsning 12. Undersøgelsen er tidsmæssigt afgrænset til perioden fra 2004, hvor systemmoderniseringen blev igangsat, til ultimo Undersøgelsen omfatter udelukkende de 6 projekter, som er omtalt i de indledende aktstykker om systemmoderniseringens fase 1 og fase 2. Oprindeligt var systemmoderniseringen inddelt i 3 faser, men da de 2 første faser trak ud, besluttede SKAT sideløbende at gennemføre fase 3 som enkeltprojekter i stedet for som en samlet fase. Undersøgelsen omhandler ikke projekter, som oprindeligt var tiltænkt systemmoderniseringens fase Rigsrevisionens undersøgelse omfatter ikke SKATs leverandørstyring, selv om forløbet af SKATs systemmodernisering også er et resultat af leverandørernes indsats. I relation til implementeringen af EFI undersøger vi kun den organisatoriske og ikke den tekniske implementering, som relaterer sig til leverandørstyringen. 15. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1. BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI ).

8 STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN 5 2. Styringen af systemmoderniseringen SKATs styring af systemmoderniseringen har ikke været tilfredsstillende. Grundlæggende styringselementer var ikke på plads forud for påbegyndelsen af systemmoderniseringen sammenholdt med, at styringen i undersøgelsesperioden har båret præg af høj risikovillighed og manglende overblik over den økonomiske udvikling i systemmoderniseringen. Styringen af systemmoderniseringen var baseret på en nyudviklet projektmodel, som indeholdt nye styringsværktøjer, der ikke fra start i 2004 var organiseret til at understøtte styringen af de 6 komplekse projekter. Roller og ansvar for både projektstyringen og den økonomiske styring blev først klart defineret i SKAT har for ENSprojektet ikke kunnet dokumentere risikostyringen, og indholdet og kvaliteten af de resterende 5 projekters risikostyring har varieret fra en minimal og ufuldstændig risikostyring i fase 1-projekterne til en meget detaljeret risikostyring i fase 2-projekterne. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT undervejs i systemmoderniseringen har haft en høj risikovillighed, bl.a. fordi SKAT påbegyndte fase 2, selv om fase 1 ikke var afsluttet. SKAT kan ikke dokumentere, at der er udarbejdet budgetter og regnskaber for projekterne i systemmoderniseringsperioden. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder desuden, at den manglende gennemsigtighed i systemmoderniseringens forbrugstal gør det uklart, om alle relevante poster er medtaget. Hermed skabes der usikkerhed om, hvorvidt den endelige pris for SKATs systemmodernisering kan opgøres. Rigsrevisionen kan på det foreliggende grundlag konstatere, at det samlede forbrug for systemmoderniseringen i juni 2014 var på ca. 1,5 mia. kr. Dermed er systemmoderniseringen blevet knap 3 gange så dyr som oprindeligt planlagt. Undersøgelsen viser, at direktionen ikke i hele perioden blev tilstrækkeligt orienteret om den økonomiske udvikling i systemmoderniseringen fordelt på projekt og år og derfor ikke har haft et overblik over den økonomiske udvikling i systemmoderniseringen. Projekterne i systemmoderniseringen er blevet forsinket med op til 5 år. Selv om SKAT løbende har håndteret opståede problemer og i 2009, 2012 og 2014 har igangsat flere initiativer og derved styrket styringen af projekterne, er det Rigsrevisionens vurdering, at SKATs økonomiske styring, økonomiske rapportering og risikostyring generelt ikke har været tilfredsstillende.

9 6 STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN Tabel 1. Elementer i styringen af systemmoderniseringen ENS Fase 1 Fase 2 TastSelv Erhverv 16. Kap. 2 handler om styringen af systemmoderniseringen. Vi har undersøgt SKATs styring af de 6 projekter i systemmoderniseringen, herunder projektstyringen og den økonomiske styring. Kapitlet indeholder en vurdering af, om projektorganisationen for systemmoderniseringen var tilfredsstillende, om der har været defineret klare roller og ansvar for styringen, om der er udarbejdet og anvendt milepæle, og om der er foretaget risikostyring. Vi har undersøgt, om der er udarbejdet budgetter og regnskaber for projekterne i systemmoderniseringen. Desuden har vi undersøgt, om styringen har været understøttet af en tilfredsstillende intern rapportering vedrørende økonomi og fremdrift i projekterne. Endelig har vi undersøgt, hvilke forsinkelser der har været i systemmoderniseringsforløbet, årsager hertil og SKATs håndtering af udfordringer, som er opstået i relation til systemmoderniseringen. Tabel 1 opsummerer resultaterne af Rigsrevisionens undersøgelse af styringen af systemmoderniseringen. Erhvervsligning DMR Skattekontoen Projektorganisation defineret Ja (specifikke forretningsgange for it-projekter fra 2010) Roller og ansvar klart defineret Ja, fra 2009 Milepæle Ja Ja Ja Ja Ja Ja Risikostyring - Ja (Ja) 1) Ja Ja Ja Projektbudget Nej Nej Nej Nej Nej Nej Projektregnskab Nej Nej Nej Nej Nej Nej Projektrapportering fremdrift risici projektbudget og forbrug fordelt på år og styringsrelevante kategorier 1) Minimal og overordnet risikostyring. Kilde: Rigsrevisionen. Ja, dog mangler i forhold til økonomi EFI Anvendelsen af styringselementerne i systemmoderniseringen uddybes nedenfor Projektorganisation samt roller og ansvar Bonnerup-rapporten Erfaringer fra statslige IT-projekter hvordan gør man det bedre? (2001). Rapporten giver en række anbefalinger om god praksis for it-projekter i den offentlige sektor. 17. Bonnerup-rapporten anbefaler som god praksis for styring af it-projekter, at der er en stærk forankring i den øverste ledelse. Der bør ved udviklingen af it-projekter være særligt fokus på organisationens evne til at etablere og drive en projektorganisation, og det anbefales, at der udarbejdes beskrivelser af ansvars- og rollefordeling for alle involverede. 18. Vi har undersøgt, om den projektorganisation, som SKAT havde etableret for systemmoderniseringen, var tilfredsstillende, og om der har været en klar rolle- og ansvarsfordeling, dvs. om SKAT har defineret ansvaret for de enkelte projekter i relation til den projektmæssige og økonomiske styring fra direktionsniveau til projektchefniveau.

10 STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN 7 Projektorganisationen 19. Forud for igangsættelsen af systemmoderniseringen blev der gennemført en analyse af konsulentfirmaet Gartner, som viste, at der i SKAT var behov for at professionalisere projektorganisationen. Bl.a. var der behov for at udvikle og styrke it-ledelsen af projektporteføljen. 20. I 2004 introducerede SKAT en ny projektmodel, som skulle danne rammen for planlægning, gennemførelse og opfølgning på projekter. Den indeholdt bl.a. en række styringsværktøjer, fx skabeloner til projektbeskrivelser og evalueringsrapporter samt vejledninger. Disse værktøjer var ikke implementeret i organisationen ved systemmoderniseringens start. Det betød, at helt elementære styringsværktøjer til opfølgning på projekter, klare rolle- og ansvarsbeskrivelser samt it-lederskab ikke var organiseret, dvs. udviklet i en detaljeringsgrad, så de i tilstrækkeligt omfang kunne understøtte styringen af de 6 komplekse projekter. Projektmodellen blev løbende udbygget i de følgende år. Systemmoderniseringen tog således udgangspunkt i en projektorganisation, der havde behov for at blive styrket, og en nyudviklet projektmodel. 21. SKATs styring af systemmoderniseringen har overordnet været tilrettelagt efter en projektorganisation med 3 niveauer: direktionsniveau, programniveau og projektniveau. Figur 1 viser den overordnede projektorganisation for styringen af systemmoderniseringens projekter i perioden Figur 1. Overordnet projektorganisation for styringen af systemmoderniseringens projekter i perioden DIREKTIONSNIVEAU Direktion Beslutningsfora Overordnet ansvar for systemmoderniseringen i SKAT PROGRAMNIVEAU for henholdsvis fase 1 og fase 2 Programstyregruppe Programchef PROJEKTNIVEAU Projektstyregruppe Projektchef Projektteams Styring og ledelse af programmet, herunder programmets økonomi Styring og ledelse af projektet, herunder projektets økonomi SYSTEMMODERNISERING Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT. Strukturen i projektorganisationen har generelt været den samme gennem hele systemmoderniseringsperioden. Der har for hver af faserne været etableret et programniveau, som i perioder har eksisteret parallelt. I relation til fase 2 blev programniveauet imidlertid nedlagt i en periode på ca. 2 år (ultimo primo 2012). Dette skete i forlængelse af, at SKAT opsagde kontrakten med leverandøren af DMR og Skattekontoen ved årsskiftet 2008/09. I den periode blev EFI og Skattekontoen sat på standby, mens DMR fortsatte i eget regi.

11 8 STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN 22. SKAT har oplyst, at uanset hvilke beskrivelser for projektorganisationen der har været udmeldt i løbet af perioden ( ), har SKATs generelle disponeringsregler og generelle ledelsesansvar været gældende og er blevet efterlevet. Rigsrevisionens undersøgelse viser imidlertid, at SKAT først i 2010 definerede specifikke forretningsgange for it-projekter, herunder for den økonomiske styring heraf. Derved blev forretningsgange defineret med henblik på godkendelse i relation til økonomisk styring, ændringsanmodninger, resursestyring, udbud samt businesscases og effekter. Roller og ansvar 23. I det følgende gennemgår vi roller og ansvar på de 3 niveauer i projektorganisationen, dvs. direktionsniveau, programniveau og projektniveau. Direktionsniveau 24. SKAT har oplyst, at direktionen i dele af undersøgelsesperioden har uddelegeret opgaver til et nedsat beslutningsforum, som har haft varierende titler og opgaver i løbet af perioden. Dette er vist i figur 2. Figur 2. Beslutningsfora på direktionsniveau Styregruppen for it og projekter (SIP) It-udviklingsdirektionen (IT-UD) Udviklingsforum (UFO) Eskalationsstyregruppen 2004 Oktober 2009 Januar 2010 Marts 2013 Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT. Styregruppen for it og projekter (SIP) havde det overordnede ansvar for at sikre sammenhæng mellem SKATs forretning, it, projekter og processer. SIP havde bl.a. ansvaret for at følge op på den samlede projektportefølje, primært igangværende projekter, herunder it-projekternes budget og effekter i perioden oktober It-udviklingsdirektionen (IT-UD) og Udviklingsforum (UFO) havde i forskellige perioder samme opdrag som SIP. Ifølge SKATs gældende retningslinjer er direktionen ansvarlig for at godkende budgetrammen. 25. I marts 2013 nedsatte SKAT en eskalationsstyregruppe specifikt i forhold til EFI og Skattekontoen. Eskalationsstyregruppen er sammensat af SKATs direktør og de relevante forretningsdirektører, som sammen med programchefen og projektchefen sikrer et ekstraordinært ledelsesmæssigt fokus på implementeringen af EFI og Skattekontoen. På møderne koordineres bl.a. status, risici, interessenthåndtering og leverandørstyring. 26. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at rolle- og ansvarsbeskrivelserne på direktionsniveau primært har været i form af kommissorier og på et meget overordnet niveau. Der har således ikke været klare beskrivelser af, hvordan direktionsniveauet skulle sikre sammenhængen mellem it-projekterne og forretningsområderne, herunder hvilken information beslutninger skulle baseres på, og hvilke beslutninger direktionsniveauet som udgangspunkt var ansvarlig for at træffe. SKAT har først i 2014 udarbejdet en model for styring af forandringsprojekter, som klart beskriver roller og ansvarsområder i forandringsstyringen.

12 STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN 9 Programniveau 27. På programniveau er der en programchef, der refererer til en programstyregruppe, som er det besluttende organ. Programstyregruppen har ifølge SKAT været ansvarlig for koordinering på tværs af faserne og for at godkende større økonomiske ændringer i relation til systemmoderniseringen. Programchefen har haft ansvaret for, at programplanen følges, og har dermed også haft det overordnede ansvar for, at de opstillede mål nås. Programchefen var ifølge SKAT ansvarlig for at disponere på tværs af projekter inden for det samlede budget, bortset fra perioden primo 2012, hvor ansvaret var delegeret til en fagdirektør (som også var styregruppeformand for projekterne) på grund af den midlertidige nedlæggelse af programmet. 28. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at rolle- og ansvarsbeskrivelserne på programniveau har været meget overordnede og først i 2009 blev klart defineret. Rolle- og ansvarsbeskrivelserne før 2009 omfattede ikke i tilstrækkeligt omfang programchefens disponeringsansvar, koordineringsansvar og rapporteringsansvar i forhold til programstyregruppen og direktionsniveauet. Projektniveau 29. På projektniveau er der en projektchef, der refererer til en projektstyregruppe. Projektstyregruppen har bl.a. været ansvarlig for at sikre det funktionelle indhold i projekterne (itløsningerne) og at sikre kommunikation og forankring til basisorganisationen (forretningen). Projektcheferne har ifølge SKAT haft ansvaret for det personale og den økonomi, der har været allokeret til deres projekt. I forlængelse heraf har SKAT oplyst, at der i projektmodellen lå en række implicitte indikationer af projektchefernes roller og ansvar. SKAT har oplyst, at projektcheferne i hele systemmoderniseringsperioden har haft ansvaret for godkendelse af projektbudget, budgetopfølgning og budgetrapportering. Således har projektchefansvaret ifølge SKAT indebåret mulighed for at disponere inden for projektbudgettet. Under hver projektchef er der projektteams, som gennemfører de enkelte projekter. Ét projekt (ENS) har ikke haft en selvstændig projektstyregruppe, men har i stedet anvendt programstyregruppen. Dette skyldes ifølge SKAT, at projektet havde en meget teknisk karakter. Rigsrevisionen kan konstatere, at der har været stor udskiftning på helt centrale poster i projekterne. Fx har Skattekontoen og EFI haft henholdsvis 3 og 4 forskellige projektchefer i perioden. Hertil kommer, at der i perioder har været væsentlige udfordringer i relation til at få bemandet væsentlige projektfunktioner. 30. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at roller og ansvar på projektniveau har været meget overordnet beskrevet, bl.a. i en programhåndbog. SKAT har i forbindelse med undersøgelsen udarbejdet redegørelser for rollerne og ansvaret, men har ikke kunnet dokumentere, at der før 2009 var klare rolle- og ansvarsbeskrivelser for styringen, herunder den økonomiske styring af systemmoderniseringen. Rolle- og ansvarsbeskrivelserne var bl.a. ikke klare i forhold til det konkrete økonomiske ansvar, som påhvilede projektchefen, herunder rapporteringen til projektstyregruppen. 31. Ifølge SKAT har der internt i organisationen været en overordnet forståelse af roller og ansvar for styringen af systemmoderniseringen. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der ikke er dokumentation herfor. Resultater 32. Systemmoderniseringen tog udgangspunkt i en projektorganisation, der havde behov for at blive styrket. SKAT udviklede en ny projektmodel på samme tidspunkt som igangsættelsen af systemmoderniseringen. De nye styringsværktøjer var imidlertid ikke organiseret til at understøtte styringen af de 6 komplekse projekter, da Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT først i 2010 definerede særlige og mere specifikke forretningsgange for it-projekter, herunder for den økonomiske styring heraf. Undersøgelsen viser videre, at rolle- og ansvarsbeskrivelserne har været meget overordnede og først i 2009 blev klare på direktionsniveau, programniveau og projektniveau.

13 10 STYRINGEN AF SYSTEMMODERNISERINGEN 2.2. Milepæle og risikostyring 33. Den Digitale Taskforces projektmodel indeholder nærmere anbefalinger om milepælsplanlægning. Milepæle giver et overblik over vigtige fikspunkter i projektperioden, som kan bruges til at gøre status og styre efter. Ifølge budgetvejledningen skal risikoanalysen for et it-projekt indeholde en vurdering af de væsentligste risikoelementer, som kan have betydning for projektets gennemførelse med hensyn til bl.a. tidsplan, totaludgifter, teknisk løsning, organisationens parathed og leverandøren, herunder hvad der kan gøres for at minimere risiciene. 34. Vi har undersøgt, om der for hvert projekt er opstillet og anvendt milepæle, som er dækkende, dvs. fastlægger såvel tekniske udviklingsopgaver som organisatoriske implementeringsopgaver. Vi har desuden undersøgt SKATs risikostyring af systemmoderniseringen, herunder risikostyringen af de enkelte projekter. Milepæle 35. Rigsrevisionen kan konstatere, at der er styret efter fastsatte milepæle i alle 6 projekter i systemmoderniseringen, idet der for alle projekterne i kontrakten med leverandøren indgik milepælsplaner, som identificerede, hvilke tekniske opgaver der forfaldt i løbet af udviklingsperioden. Imidlertid viser Rigsrevisionens undersøgelse, at der i 4 af de 6 projekter i systemmoderniseringen kun er styret efter milepæle vedrørende tekniske udviklingsopgaver, herunder rettidige leverancer fra de respektive leverandører, og ikke efter organisatoriske implementeringsopgaver. Milepælsplanerne indeholder fx ikke milepæle for, hvornår medarbejderne skulle uddannes, hvornår der skulle foreligge vejledninger i systemerne til brugerne, fordeling af arbejdsopgaverne blandt medarbejderne og tilpasning af resurser i SKAT. Risikostyring 36. SKAT har ikke dokumenteret, at der er udarbejdet risikoanalyser i ENS-projektet, og i relation til de 2 øvrige projekter i fase 1 er dokumentationen meget begrænset. I forhold til fase 2-projekterne har SKAT dokumenteret risikostyringen af alle 3 projekter. For alle fase 2-projekterne var risici tematisk bredt funderet, og afhjælpende handlinger relateret til disse 3 projekter og deadlines var angivet i de risikoanalyser, som Rigsrevisionen har gennemgået. Rigsrevisionen kan dog på det foreliggende grundlag konstatere, at indholdet og kvaliteten af risikoanalyserne for de 5 projekter, hvor risikoanalyserne har været dokumenteret af SKAT, har varieret fra en minimal og ufuldstændig risikoanalyse i fase 1-projekterne med få og meget overordnede risici i ét projekt til en meget detaljeret risikoanalyse med mange risici i fase 2-projekterne. SKAT har hertil oplyst, at risikostyringen har antaget skiftende form i den 10-årige periode for systemmoderniseringen, og at der har været et stort fokus på risikostyringen i SKAT i hele perioden. Rigsrevisionens undersøgelse understøtter ikke dette for alle 6 projekter. 37. På udvalgte områder finder Rigsrevisionen, at SKAT har identificeret og accepteret særligt væsentlige risici, set i lyset af at grundlæggende styringselementer ikke var på plads: I fase 1 opstod der problemer i forhold til leverandørens rettidige leverancer og til kvaliteten af disse. Det vedrørte bl.a. ENS-projektet, som havde stor indflydelse på og afhængigheder til de øvrige 5 projekter. SKAT kunne enten udsætte tidsplanen for den samlede systemmodernisering eller acceptere den forøgede risiko, der fulgte af at igangsætte fase 2, selv om fase 1 ikke var færdiggjort. SKAT accepterede den forøgede risiko ved at igangsætte fase 2, på trods af at fase 1 ikke var færdiggjort som planlagt, og at der var stor afhængighed mellem projekterne i fase 1 og fase 2.

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Styring af statslige digitaliseringsprojekter

Styring af statslige digitaliseringsprojekter Styring af statslige digitaliseringsprojekter Dagsorden Baggrunden for udarbejdelsen af beretningen Undersøgelsens formål og afgrænsning De udvalgte projekter Vurderingskriterier Konklusioner Statsrevisorernes

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at SKAT fortsætter udviklingen af løsningerne i

a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at SKAT fortsætter udviklingen af løsningerne i Aktstykke nr. 9 Folketinget 2010-11 Afgjort den 25. juni 2009 9 Skatteministeriet. København, den 8. juni 2009. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at SKAT fortsætter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter (beretning

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. Juni 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Juni 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning nr. 17/05)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens undersøgelse af rejsekortprojektet December 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Rigsrevisionens undersøgelse

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. September 2014

Beretning til Statsrevisorerne om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. September 2014 Beretning til Statsrevisorerne om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort September 2014 BERETNING OM PROBLEMERNE MED AT UDVIKLE OG IMPLEMENTERE FÆLLES MEDICINKORT Indholdsfortegnelse

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014.

Bilag Afgjort den 28. maj 2015. Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. Aktstykke nr. 149 Folketinget 2014-15 (2. samling) Bilag Afgjort den 28. maj 2015 149 Justitsministeriet. København, den 13. maj 2014. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02

RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02 RIGSREVISIONEN København, den 16. januar 2002 RN D401/02 Udvidet notat til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets køb af et satellitkommunikationssystem betegnet GlobalKom I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter

LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13. Bilag. Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2012-13 Bilag 60 Justitsministeriet. København, den 22. januar 2013. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte udviklingen af et nyt itsystem

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne

Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt

Læs mere

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014.

Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Generelle principper Rapporteringen er lavet efter seneste regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri pr. 26. juni 2014. Regnskabsmæssige principper Generelt er

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen

Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om det digitale tinglysningsprojekt. August 2010

Beretning til Statsrevisorerne om det digitale tinglysningsprojekt. August 2010 Beretning til Statsrevisorerne om det digitale tinglysningsprojekt August 2010 BERETNING OM DET DIGITALE TINGLYSNINGSPROJEKT Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning... 11

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forsvarets administration af vedligeholdelses-, bygge- og anlægsprojekter April 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Professionalisering af itprojektarbejdet

Professionalisering af itprojektarbejdet Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

BILAG 1: TIDSPLAN BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014

BILAG 1: TIDSPLAN BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014 BILAG 1: TIDSPLAN 21. februar 2014 INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER Nærværende bilag indeholder tidsplanen for Systemet. Tilbudsgivers eventuelle forbehold til bilag 8 anføres i forbeholdslisten og skrives

Læs mere

Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 1 Beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger Offentligt 1/2013

Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 1 Beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger Offentligt 1/2013 Statsrevisorerne 2013-14 Beretning nr. 1 Beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger Offentligt 1/2013 Beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger. Oktober 2013

Beretning til Statsrevisorerne om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger. Oktober 2013 Beretning til Statsrevisorerne om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger Oktober 2013 BERETNING OM BRUGERVENLIGHED OG BRUGERINDDRAGELSE I OFFFENTLIGE DIGITALE LØSNINGER Indholdsfortegnelse

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Rapport om revisionen ved Akademiraadet. Juli 2008

Rapport om revisionen ved Akademiraadet. Juli 2008 Rapport om revisionen ved Akademiraadet Juli 2008 RAPPORT OM REVISIONEN VED AKADEMIRAADET 1 Udvidet gennemgang af Akademiraadets årsrapport for 2007 i juni 2008 Kontor: D7 J.nr.: 2008-5648-8 Tilfredsstillende

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb

Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler)

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Bilag 5a Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter under puljeaftaler gældende for

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Fokuseret tilsyn og styring. September 2014

Fokuseret tilsyn og styring. September 2014 Fokuseret tilsyn og styring September 2014 Koncernstyring Rammer for tilsyn og styring Krav om tilsyn og styring Dimensioner i tilsyn og styring Performance Fremadrettet sikring og udvikling af institutionernes

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter

Skatteministerens redegørelse for Statsrevisorernes beretning nr. 2/2011 om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Telefon 3392 3392 Fax 3314 9105 CVR-nr. 19552101 EAN-nr. 5798000033788 www.skm.dk J.nr. 2011-038-0075

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere