Rammeaftale På social- og specialundervisningsområdet. regionsyddanmark.dk

Transkript

1 Rammeaftale 2010 På social- og specialundervisningsområdet regionsyddanmark.dk

2

3 Indledning Rammeaftalen skal sikre en åben dialog om udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet samt skabe gennemsigtighed og åbenhed om tilbuddene. Hovedformålet er at sikre det rette udbud af pladser og udvikling af tilbud til borgerne i Syddanmark. I rammeaftalen bliver udbuddet af pladser koordineret med kommunernes behov, og alle takster for 2010 bliver fastlagt. Desuden aftales der fælles regler for takstfastsættelsen for alle tilbud for at sikre, at der sker en effektiv og gennemsigtig anvendelse af de økonomiske ressourcer. Regionsrådet udarbejder rammeaftalen i tæt samarbejde med kommunerne. KKR-Syddanmark og Kontaktudvalget i Syddanmark drøfter udkast til rammeaftalen herunder takstprincipperne, inden den godkendes. Det er de 22 kommunalbestyrelser og Regionsrådet, der godkender rammeaftalen. Rammeaftalen skal være godkendt senest den 15. oktober 2009, mens Kontaktudvalget godkender takster og normeringer i november I rammeaftalen aftales samarbejder om faglige netværk, undersøgelser af en række fælles udfordringer i fokusområder, samt Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere. Rammeaftalen er lovpligtig 1 og gælder fra 1. januar 2010 til 31. december I Syddanmark bliver der indgået én samlet rammeaftale for både det sociale område og specialundervisningsområdet. På kan man finde Rammeaftale 2010 med tilhørende bilag og opdaterede informationer om relaterede arbejdsgrupper, faglige netværk, fokusområder, samråd m. m. Rammeaftale 2010 er et forum for de nødvendige drøftelser på tværs af kommunerne om koordinering af indsatsen på det specialiserede socialområde. Rammeaftalesamarbejdet understøtter hermed den fortsatte udvikling på området i Syddanmark, både i forhold til omkostninger og indhold i tilbuddene. 1 Lov om social service, 6, stk. 2, Bekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, Vejledning til bekendtgørelse af 3. marts 2006, samt Bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet. 3

4 Indhold Indledning Vurdering af fremtidige behov Socialt truede børn og unge Handicappede børn og unge Udviklingshæmmede Fysisk handicappede Voksne med autisme, ADHD og lignende Senhjerneskadede Sindslidende Hjemløse mv Personer med et stofmisbrug Voldsramte kvinder Hjælpemiddelområdet Folkeskoleloven 20 stk. 3 specialpædagogisk bistand til førskolebørn og specialundervisning af børn og unge Specialundervisning for voksne (tale, høre, syn) Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud Udviklingsplan for botilbud med mere end 100 pladser Udfordringer og vurdering af behov for udvikling af tilbud i Syddanmark Forsyningssikkerhed og specialisering Kapacitet og udvikling Udvikling af rammeaftalen som planlægningsværktøj Nye fokusområder i

5 3. Fælles visioner, mål og principper til Konkrete samarbejder i rammeaftalen og vurdering af samarbejdet Samarbejdet om rammeaftalen og forslag til udvikling af samarbejdet Faglige netværk Fokusområder Udvikling og fastholdelse af faglig viden og kvalitet Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Specialrådgivning og konsulentfunktioner Fælles aftaler Bruger- og pårørendeinddragelse Håndtering af pladser, ventelister og forpligtelser Koordinering med kommunale aftaler på området Justeringer af rammeaftalen Økonomiske aftaler og fælles takstprincipper Bilagsliste:

6 1 Vurdering af fremtidige behov 6 Udgangspunktet for vurderinger af fremtidige behov er de kommunale redegørelser. I bilag 1 er der et mere udførligt sammendrag af de kommunale redegørelser, og på under Rammeaftale 2010, findes de kommunale redegørelser i deres fulde udstrækning. Redegørelserne er udarbejdet i foråret 2009 og indmeldt den 1. maj 2009, og der vil i mange kommuner ske en konkretisering af planerne på området i forbindelse med budgetprocessen. Hvad angår ændringer i normeringer behandles disse samlet i forbindelse med behandling af taksterne i november-december måned. Kommunerne har forskellige tilgange til, hvilke informationer og planer man medtager i de kommunale redegørelser. Nogle kommuner indmelder oplysninger om hele det specialiserede socialområde, mens andre kommuner alene indmelder oplysninger om de dele af socialområdet, der er omfattet af rammeaftalen. Der er også forskel mellem kommunerne på, om det indmeldte er politisk besluttet eller, om det er planer, der endnu ikke er politisk godkendte. Kapitlet giver dermed ikke et fuldt overblik over det samlede specialiserede socialområde i Syddanmark. Foruden de kommunale redegørelser har regionen samt nogle af de faglige netværk i Syddanmark tilkendegivet, hvilke udviklingstendenser og behov, man vurderer gør sig gældende på de enkelte områder. I det omfang de faglige netværks input svarer til de behov, der er beskrevet af kommunerne, er vurderingerne medtaget her. Supplerende input fra de faglige netværk fremgår af bilag 5. Socialt truede børn og unge Behov for udvikling Vejle og Odense kommuner nævner et tilbagevendende problem med at skaffe sikrede pladser i akutte situationer. Det gælder både i forbindelse med dom til en ungdomssanktion og ved tilbageførsel, hvor der i visse tilfælde kan være flere måneders ventetid på en plads. Der er derfor stillet forslag om at etablere bufferpladser på de sikrede afdelinger, der er øremærket unge, som skal tilbageføres - fra fase 2 til fase 1 i ungdomssanktionen. Forventningerne til forbrug og udbud Et par kommuner nævner, at de vil arbejde med denne målgruppe i kommunalt regi. Vejle og Odense kommuner anfører, at de forventer et større forbrug af sikrede pladser, da der er flere sager, hvor unge begår grov kriminalitet med efterfølgende behov for varetægtsfængsling. Handicappede børn og unge Behov for udvikling Flere kommuner efterlyser aflastningspladser til børn og unge med ADHD, autisme eller Aspergers syndrom. Der bliver konkret foreslået, at der oprettes en mindre, fleksibel enhed på 10 pladser. Regionen har ligeledes registreret en stor efterspørgsel efter aflastning til børn med autisme. Herudover er der flere, som efterlyser pladser generelt til unge autister, herunder akutpladser og pladser til unge med organiske udviklingsforstyrrelser.

7 På baggrund af et stigende antal henvendelser til Region Syddanmark kan der konstateres et behov for flere pladser til særlige grupper af børn og unge under 18 år med psykiatriske lidelser og udadreagerende og/eller selvskadende adfærd. Forventningerne til forbrug og udbud Der er indberettet 4 på venteliste til ét døgntilbud og 14 på venteliste til 2 dagtilbud. Kolding Kommune forventer et større forbrug, da der kommer flere børn med ADHD og Aspergers syndrom. Vejle, Odense og Esbjerg kommuner har hver især sat et analyse- og planlægningsarbejde i gang af hele børnehandicapområdet. Der forligger ikke endelige resultater heraf, men den ene kommune forventer, at det på sigt vil kunne medføre en mindre efterspørgsel efter (dyre) døgnpladser. Vejen Kommune har planlagt at bygge en ny institution i 2010 med 14 pladser til erstatning for en anden institution og med henblik på at tage hjem fra andre driftsherres tilbud. Svendborg Kommune forventer i løbet af at oprette flere pladser - primært aflastningspladser - til børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser. Udviklingshæmmede Behov for udvikling I redegørelserne peges der på behov for: udvikling af et specialtilbud til svært multihandicappede flere pladser til kriminelle udadreagerende udviklingshæmmede botilbud til ældre udviklingshæmmede, der har et massivt pleje- og omsorgsbehov Region Syddanmark peger på et behov for tilbud til unge immobile svært fysisk handicappede. Herudover er det Region Syddanmarks opfattelse, at der over de kommende år er behov for yderligere pladser til domfældte udviklingshæmmede i Syddanmark. Netværket for domfældte udviklingshæmmede vurderer, at der er flere og flere personer med karakterafvigelser, psykiatriske overbygninger og med et højere intellekt. Det indebærer en større efterspørgsel på specialiserede pladser, der i forvejen er fuldt belagt. Derfor forventes et øget behov for etablering af særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter. Behovet for flere pladser til målgruppen underbygges desuden af, at der både på kort sigt og i løbet af de kommende år forventes behov for at kunne tilbyde botilbud til et antal borgere, som aktuelt er på Kofoedsminde. Nærhedsprincippet gør det naturligt, at disse borgere får et tilbud i det syddanske område. Forventningerne til forbrug og udbud Der er indberettet 108 personer på venteliste til 27 døgntilbud og 9 på venteliste til 5 dagtilbud. I langt de fleste tilfælde er der tale om korte ventelister på 1-4 personer. 7

8 Flere kommuner forventer at skulle bruge flere pladser i de følgende år og en enkelt færre. Men i forhold til områdets størrelse vurderes det, at der er tale om marginale ændringer samlet set. En række kommuner lægger op til en fortsættelse eller forstærkning af den selvforsyningsstrategi, der for alvor slog igennem i Rammeaftale Herudover har flere kommuner sat analyser eller lignende i gang med henblik på at udrede behovene og den fremtidige drift på et eller flere områder. Nogle af disse peger også frem mod en selvforsyningsstrategi. Denne udvikling vil indebære en række forskydninger af de enkelte kommuners forbrug af pladser på tværs af udbydere. 4 kommuner skriver, at de har mere eller mindre konkrete planer om at forøge antallet af pladser til ældre udviklingshæmmede. Herudover tyder redegørelserne på, at der vil ske en yderligere udbygning af døgnpladser på området i størrelsesordenen 90 pladser i den samme periode, men der er ikke sat tal på alle projekter. Flere af udvidelsesprojekterne retter sig imod særlige grupper af udviklingshæmmede, herunder unge, udadreagerende og udviklingshæmmede med psykiske lidelser. Assens Kommune reducerer antallet af pladser på Lindebjerg og Asabo med 3 boliger og 2 aflastningspladser. Kommunen opretter samtidig 15 pladser til udadreagerende samt et ungetilbud på Lindebjerg. Herudover laver kommunen et tilbud specifikt rettet mod ældre og blinde på Asabo. Tidsperspektivet er primo Kolding Kommune har planer om i 2010 at oprette et botilbud til 6 ældre psykisk udviklingshæmmede. Nordfyns Kommune vil måske i 2010 etablere et særligt botilbud til ældre udviklingshæmmede. Nyborg Kommune har til budget 2010 udarbejdet forslag om at udbygge pladser til ældre udviklingshæmmede. Odense Kommune forventer at udvide botilbuddet Munkehatten med 20 pladser i Desuden planlægger kommunen at oprette et bo- og dagtilbud til 14 udviklingshæmmede med psykiatrisk overbygning i 2011 samt at udvide Lindegården med 6 pladser til borgere med behov for skærmning pga. særligt udfordrende adfærd i budgetperioden Sønderborg Kommune forventer at udbygge området i Tønder Kommune forventer at reducere antallet af døgnpladser på Område Vest Bo og Beskæftigelse med 2. Varde Kommune arbejder med oprettelse af et kollegielignende døgntilbud til unge med fysisk eller psykisk handicap. Tilbuddet vil først kunne tages i brug efter Vejle Kommune har planer om indenfor de kommende 1-2 år at udbygge antallet af pladser i kommunen til borgere med udviklingshæmning og psykiatriske lidelser. Region Syddanmark opretter 15 nye pladser til udviklingshæmmede lovovertrædere i forbindelse med bygningsmæssige renoveringer på Østruplund og Bøge Allé 16. Regionen nedlægger desuden 7-10 pladser på Strandvænget i forbindelse med en planlagt ombygning. Fysisk handicappede Behov for udvikling Fredericia Kommune finder behov for udvikling af et specialtilbud til svært multihandicappede, og Tønder Kommune overvejer at oprette et bofællesskab. 8

9 Forventningerne til forbrug og udbud Der er i alt indberettet 5 på venteliste til et enkelt tilbud for fysisk handicappede. Sønderborg Kommune forventer at bruge flere pladser pga. venteliste. Herudover er flere kommuner i gang med analyser eller omlægninger, som på længere sigt kan medføre en ændring af forbrugsmønstret. Voksne med autisme, ADHD og lignende Behov for udvikling Et par kommuner oplyser, at der er problemer med at finde tilbud til personer i målgruppen, som ud over udviklingsforstyrrelsen har en tillægsdiagnose. Forventningerne til forbrug og udbud Der er indberettet 40 personer på venteliste til 3 botilbud. 9 kommuner oplyser, at de forventer at bruge flere pladser på området de kommende år bl.a. på grund af bedre diagnosticeringer samt, at tilgangen fra børn og ungeområdet til voksenområdet er stigende. Flere kommuner arbejder allerede lige som på området for udviklingshæmmede - efter en strategi eller er ved at analysere området for i videst mulige omfang at løse behovet for pladser i egen kommune. Dette kan i de kommende år ændre fordelingen af udbuddet af og efterspørgselen efter pladser. Kolding Kommune opretter et botilbud til 6 personer med Aspergers syndrom. Odense Kommune forventer at udvide Tornhuset med 1 døgnplads og 3 dagpladser. Vejle Kommune har konkrete planer om at udbygge botilbuddet Spurvetoften med 4 pladser. Aabenraa Kommune vil udvide tilbuddet Skovbo med 4 pladser i 2010 samt etablere et botilbud til unge med autisme i Region Syddanmark vurderer, at der er behov for nye pladser på området og etablerer yderligere 8 pladser for voksne med autisme i Kværndrup, så det samlede antal pladser kommer op på 20. Senhjerneskadede Behov for udvikling Flere kommuner efterlyser generelt flere pladser samt specialiserede tilbud til særlige målgrupper indenfor området. Det gælder bl.a. pladser til unge senhjerneskadede med misbrug og specialtilbud til borgere med omfattende hjerneskade. Der er også efterspørgsel på specialiserede botilbud til målgruppen som afløsning for dyre enkeltmandsforanstaltninger. Forventningerne til forbrug og udbud Der er indberettet 10 på venteliste til 3 botilbud og 13 til 1 dagtilbud. 5 kommuner forventer at skulle bruge flere pladser i de kommende år. Flere trafikofre, flere borgere med apopleksi samt flere unge med traumatisk hjerneskade og misbrug er blandt årsagerne til det stigende behov. Et par kommuner forventer at oprette egne tilbud. Herudover er der tale om mindre justeringer i flere kommuner, der tilsammen vil tilføre området 6-8 pladser. Faaborg-Midtfyn Kommune vil omlægge 17 pladser på Solskrænten, så de kan rumme senhjerneskadede med en sindslidelse. Omlægningen vil betyde færre pladser til sindslidende. 9

10 Svendborg Kommune omlægger 2 pladser til særlige hjerneskadepladser. Varde Kommune har planer om at udbygge tilbuddet Lunden med i størrelsesordnen 5-7 pladser. Region Syddanmark udvider tilbuddet Kingstrup med 4 pladser til unge med frontallapsskader for at imødekomme ventelisten. Sindslidende Behov for udvikling I redegørelserne peges der på behov for: tilbud til særligt vanskeligt stillet sindslidende botilbud efter SEL 107 eller 108 til borgere, som skal udskrives fra psykiatrisk hospital, og hvor det ikke skønnes forsvarligt at udskrive patienten til egen bolig flere pladser i regionen til kriminelle udadreagerende sindslidende alternative botilbud samt aktivitetstilbud eller støtte i eget hjem Det er Region Syddanmarks opfattelse, at der er behov for flere fleksible boliger til brug for sindslidende med en dyssocial adfærd. Derfor arbejder regionen på at omlægge 3-4 pladser på hvert af regionens socialpsykiatriske tilbud til denne type boliger. Forventningerne til forbrug og udbud Der er indberettet 59 på venteliste til 17 døgntilbud og 11 på venteliste til 2 dagtilbud. 5 kommuner angiver, at de vil forøge forbruget af pladser til næste år. En række kommuner er også her i gang med at analysere området med henblik på at udvikle en mere langsigtet planlægning eller strategi på området. Enkelte angiver, at sigtet hermed er en højere grad af selvforsyning. Det må forventes, at der også på dette område vil ske forskydninger, såvel hvad efterspørgsel som udbud af pladser angår i de kommende år. Middelfart Kommune er i gang med at udvide det eksisterende tilbud, Guldregnen med 1 almindelig døgnplads samt 2 aflastnings- /nathotelpladser. Odense Kommune har besluttet, at der i skal opføres et nyt botilbud med 36 pladser til sindslidende. Region Syddanmark udvider pladsantallet på Holtegården med pladser. I kommunerne forligger der konkrete overvejelser om at nedlægge ca. 22 døgntilbudspladser på området samt 8 dagpladser indenfor en årrække. Herudover er der planer om forskellige former for sammenlægning og reorganisering af tilbud. Hjemløse mv. Behov for udvikling I redegørelserne peges der på behov for: akutpladser i nærmiljøet på et forsorgshjem udbygning af samarbejdet mellem forsorgshjem, kriminalforsorg og kommune udvidet mellemkommunal koordination Forventningerne til forbrug og udbud Et par kommuner forventer et større forbrug i de kommende år bl.a. pga. af konjunkturudviklingen. Flere kommuner er ved at udvikle alternativer i form af overnatningspladser, hjælp til etablering i egen bolig og flere permanente skæve boliger til gruppen foranstaltninger. Dette forventes at reducere behovet for almindelige forsorgshjemspladser i størrelsesordenen pladser. 10

11 Personer med et stofmisbrug Behov for udvikling I redegørelserne peges der på behov for: et døgntilbud, hvor mennesker med dobbeltdiagnoser kan blive udredt og behandlet. Der bliver i denne forbindelse peget på, at det i behandlingspsykiatrien er meget svært at få udredt især yngre mennesker med stofmisbrug, da det ofte kræver 3-6 måneders stoffrihed, inden man vil undersøge den pågældende alternative boformer til målgruppen, bl.a. sociale døgnpladser, pladser til midlertidig ophold og udslusningsboliger arbejdsmarkedsrettede tilbud til målgruppen sundhedsfaglige indsatser i forhold til målgruppen, som ofte har dårligt helbred og vanskeligt ved at anvende det etablerede sundhedssystem Forventningerne til forbrug og udbud 4 kommuner forventer at skulle bruge flere pladser på dette område, bl.a. fordi der er en klar tendens til, at flere unge får et misbrug. Der skønnes også at være flere borgere med dobbeltdiagnoser og heraf følgende efterspørgsel efter tilbud i det psykiatriske system. Nogle kommuner har planer om at omlægge eller overtage misbrugsbehandlingen, hvilket dels kan betyde et mindre træk på private behandlingstilbud og dels få betydning for den fynske entreprenøraftale. Voldsramte kvinder Behov for udvikling Haderslev Kommune overvejer at udvide pladsantallet på Haderslev Krisecenter. Forventningerne til forbrug og udbud 3 kommuner vurderer at de skal bruge flere pladser, men i begrænset omfang. Hjælpemiddelområdet Behov for udvikling En kommune efterspørger øget undervisning af de kommunale sagsbehandlere på syns- og høreområdet - specielt med hensyn til opdatering på produktgrupper og nye produkter. Dette vil med fordel kunne varetages af hjælpemiddelcentrene som en abonnementsydelse. Kommunen påpeger desuden, at den teknologiske udvikling giver nye produkter og nye muligheder for handicappede og ønsker, at hjælpemiddelcentret skal stå for at afprøve og vurdere disse for at afdække relevansen for borgerne. Forventningerne til forbrug og udbud 4 kommuner angiver, at de formentlig vil komme til at bruge færre ydelser fra de aktuelle leverandører, fordi de ønsker at overtage dele af aktiviteten. En kommune vil vurdere på muligheder og konsekvenser af selv at varetage hele eller dele af mobilitetsområdet. Andre kommuner overvejer deres stilling, herunder om den objektive betaling står i forhold til nytteværdien af de ydelser, man modtager. Folkeskoleloven 20 stk. 3 specialpædagogisk bistand til førskolebørn og specialundervisning af børn og unge Behov for udvikling En kommune har et ønske til Center for Høretab om, at anvendelse og servicering af hørehjælpemidler foregår uafhængigt af hørehjælpemiddelvirksomheder. Forventningerne til forbrug og udbud 4 kommuner forventer at gøre brug af færre pladser til børn med hørevanskeligheder fra Center for Høretab i 2010 og i de kommende år. Årsagen er den teknologiske udvikling, der bevirker at de har færre børn med hørevanskeligheder, og fordi flere kommuner vil satse på egne tilbud. 11

12 En enkelt kommune får behov for 3 pladser mere fra Specialundervisning for voksne (tale, høre, syn) I Syddanmark findes der 4 kommunikationscentre; de kommunalt drevne tilbud i Aabenraa og Esbjerg og de regionalt drevne tilbud i Odense og Vejle. Der er ingen af rammeaftalens parter, der har indmeldt oplysninger på dette område. Undervisningsministeriet har sammen med Indenrigsog Socialministeriet sat en undersøgelse i gang af det specialiserede hjælpemiddel- og kommunikationsområde efter kommunalreformen. Baggrunden er, at bl.a. udviklingsrådene og VISO har gjort opmærksom på nogle nedlæggelser af hjælpemiddelcentraler samt en faldende efterspørgsel efter specialiserede ydelser. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud Sikrede afdelinger til børn og unge Sikrede døgninstitutioner er kendetegnet ved, at de omfatter mindst én sikret afdeling. I Syddanmark er der tale om ungdomsinstitutionen Egely, der både består af sikrede og åbne afdelinger. Der er ikke planer om yderligere pladser på Egely på nuværende tidspunkt. På landsplan er der konstateret en stigende efterspørgsel efter de sikrede pladser. Ifølge Danske Regioners statistik for brugen af de sikrede pladser er antallet af afvisninger således steget betydeligt i de senere år, fra 101 i 2005, 179 i 2006, 182 i 2007 til hele 283 afvisninger i På den baggrund er det besluttet at oprette yderligere 15 sikrede pladser på landsplan, beliggende i de øvrige regioner. I det omfang der på landsplan vurderes, at der på et senere tidspunkt skal etableres flere pladser i det syddanske område, skal der tages stilling til den konkrete placering og etablering af sådanne pladser. Det kunne eventuelt ske - ved at etablere en enhed i den jyske del af Syddanmark. Sikrede afdelinger til domfældte udviklingshæmmede Det er besluttet at oprette yderligere 2-3 midlertidige sikrede pladser på Kofoedsminde samt efterfølgende 5 permanente sikrede pladser for at imødekomme behovet for disse pladser. Specialundervisning I Syddanmark er der to lands- eller landsdelsdækkende tilbud på området. Det er: Center for Høretab, der er et landsdelsdækkende tilbud til børn og unge mellem 0 og 18 år med høretab. Skolen dækker Region Syddanmark og dele af region Midtjylland. Skolen vejleder, underviser samt rådgiver børn og deres forældre Nyborgskolen, der er et landsdækkende undervisningsog botilbud til unge med høretab Der er en faldende efterspørgsel efter pladser på Center for Høretab som følge af den udbredte brug af cochlearimplantater. Derfor er man i gang med at tilpasse Center for Høretabs tilbud til denne udvikling. Det forventes ud fra en forsigtig vurdering, at antallet af elever i specialskoletilbud over nogle år vil falde til 40-50, mens der samtidig vil blive et øget behov for centerskolelignende tilbud. En forsigtig vurdering siger pladser. Det skønnes også, at behovet for rådgivnings- og uddannelsesaktiviteter vil stige. Tilpasningen af Center for Høretab til den igangværende udvikling sker i dialog med kommunerne. Det vurderes, at efterspørgslen på Nyborgskolen vil være en smule mindre i 2010, og på længere sigt vil Nyborgskolen møde de samme udfordringer som Center for 12

13 Høretab. I 2010 vil der på Nyborgskolen blive differentierede takster, som i højere grad vil afspejle indhold og ressourceforbrug. Koordinering på landsplan I henhold til serviceloven bliver kapaciteten på de landsog landsdelsdækkende tilbud fastlagt i den stedlige regions rammeaftale. Kapaciteten på disse tilbud bliver hvert år drøftet mellem de 5 regioner for at sikre en fælles koordinering af tilbuddene. På findes Danske Regioners samlede oversigt over de lands- og landsdelsdækkende tilbud herunder vurdering af behov for kapacitetsjusteringer. Udviklingsplan for botilbud med mere end 100 pladser Rammeaftalen skal indeholde udviklingsplaner for botilbud med mere end 100 pladser. I Syddanmark drejer det sig om Ribelund, der drives af Esbjerg Kommune, og Strandvænget, der drives af Region Syddanmark. I bilag 7 er udviklingsplanerne gengivet i deres fulde udstrækning. Ribelund Ribelund er et bo- og servicetilbud med 13 afdelinger for 140 voksne borgere med forskellige grader af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Ribelund prioriterer, at afdelingerne fremtræder som små bomiljøer. Esbjerg Kommune oplyser, at Ribelund har fundet en form, hvor stordriftsfordelene bliver udnyttet optimalt. Samtidig bevarer man gennem en decentral styreform, med høj grad af selvstændighed for den enkelte afdeling, det lille bomiljøs særlige fortrin. Strandvænget Pr. 1. januar 2010 er det besluttet, at Strandvænget samt bo- og beskæftigelsestilbuddet Østerhuse bliver organiseret på ny og erstattet af 3 nye botilbud samt et beskæftigelsestilbud. De tre botilbud får hver pladser. Arbejdet, der leder frem til nyorganiseringen, vil indeholde en proces, hvor der ansættes 3 nye forstandere for de 3 botilbud. Forstanderen for Østerhuse vil blive forstander for det nye beskæftigelsestilbud. Der arbejdes på at skabe nye og forbedrede fysiske rammer for beboerne sideløbende med organisationsændringerne. Målet er, at alle beboere får tidssvarende boliger, der opfylder den enkeltes behov for privatliv, fællesskab og støtte. Der arbejdes i samarbejde med kommunerne på at finde egnede grunde, hvor der kan bygges nyt efter nutidige standarder. Efterhånden som nyt byggeri står færdigt og tages i brug af interesserede beboere på Strandvænget, vil de eksisterende bygninger kunne blive tilgængelige for renovering og ombygning. Det forventes, at ændringerne vil være etableret indenfor en periode på 5-6 år. Ribelund har i de senere år renoveret de fysiske rammer, så 50 boliger er omdannet til almene ældreboliger af tidssvarende standard. Esbjerg Kommune er opmærksom på, at det er nødvendigt at ombygge de resterende boliger på Ribelund, for fortsat at kunne levere et tidssvarende tilbud. 13

14 2 Udfordringer og vurdering af behov for udvikling af tilbud i Syddanmark Mange kommuner har gennemført eller iværksat en udredning, der skal udvikle en strategi om at tilbyde borgerne tilbud i nærmiljøet samt om en høj grad af selvforsyning af tilbud. Det beskrives i de kommunale redegørelser, at dette vil ske ved i højere grad at visitere til kommunens egne tilbud samt ved at udvide eller oprette egne tilbud og i nogle tilfælde ved at overtage tilbud drevet af regionen. Forsyningssikkerhed og specialisering Forsyningssikkerheden er fortsat et centralt tema. De største kommuner har gode muligheder for i vid udstrækning at være selvforsynende på hovedparten af de specialiserede områder. Disse muligheder har de mindre kommuner ikke i samme grad. Derfor er det afgørende for forsyningssikkerheden i hele Syddanmark, at der kan indgås de nødvendige aftaler via rammeaftalen og kommunale samarbejdsaftaler om adgang til køb af pladser hos andre udbydere. I de igangværende og kommende ændringer af pladsudbud og visitationspraksis er rammeaftalens parter enige om at føre de specialiserede tilbud videre. Det gælder f.eks. tilbud til handicappede børn, borgere med autisme, senhjerneskader samt til udviklingshæmmede med supplerende handicap. Målet er at skabe den rette balance mellem nærhed og specialisering samt at fastholde de specialiserede tilbud. Kapacitet og udvikling De mange justeringer af kapacitet og ændringer i visitationspraksis betyder et behov for at koordinere kapaciteten på det specialiserede socialområde. Rammeaftalen skaber et overblik over alle udbyderes udbygningsplaner og dermed mulighed for at undgå, at der opstår overkapacitet på nogle områder. Rammeaftalens parter er enige om at følge udviklingen og handle i overensstemmelse med de fælles aftalte mål og principper. Herved kan den igangværende og forestående omlægning af tilbuddene ske på en måde, der tilgodeser hensynet til såvel borgerne som kommunernes ønske om øget grad af selvforsyning. Der er behov for at udvide kapaciteten af pladser blandt andet til borgere med autisme, senhjerneskadede samt borgere med udadreagerende adfærd. Der er planlagt flere udvidelser og omlægninger af kapaciteten i Syddanmark i 2010 for at imødekomme disse behov. Udfordringen ligger i, at justeringer af udbud og udviklingen af behov kommer til at harmonere, så udvidelser i en kommune ikke giver overkapacitet hos andre udbydere. Samtidig skal der sikres en tilstrækkelig kapacitet på de enkelte områder. Der er enighed om at sætte fokus på en kvalificeret opfølgning på ventelister og ventetider til de sociale tilbud. Dette er for at sikre, at kapaciteten på de enkelte områder er tilpasset udviklingen. Den Koordinerede Venteliste, der er fælles for kommunerne og regionen er et stærkt redskab til det ønskede overblik. Der er enighed om at anvende systemet. Herved er der mulighed for løbende at vurdere og handle på udviklingen i ventelister og ventetider. 14

15 Kommunerne, de faglige netværk og regionen peger på behovet for at udvikle indholdet i tilbuddene, så de imødekommer borgernes behov for målrettede tilbud. Flere kommuner omlægger eller udvider tilbud, som er målrettet særlige målgrupper såsom ældre eller unge udviklingshæmmede og udviklingshæmmede med sindslidelser. Kommunerne er generelt meget interesseret i at følge og drøfte, hvordan man mest hensigtsmæssigt tilrettelægger tilbud til borgere med massive individuelle støttebehov. Der er tale om de sager, som ofte fører til, at der bliver oprettet enkeltmandsprojekter eller særforanstaltninger. Derfor er der enighed om at sætte fokus på, hvordan man kan tilrettelægge den pædagogiske støtte til disse borgere på en både faglig og økonomisk hensigtsmæssig måde. Der skal være fokus på snitfladerne mellem rammeaftalen og sundhedsaftalerne, hvor der især i forhold til psykiatriområdet og senhjerneskadeområdet er dialog og samarbejde på tværs af sundhedsområdet og socialområdet. Udvikling af rammeaftalen som planlægningsværktøj De kommunale redegørelser samt de faglige netværks vurderinger kan anvendes som afsæt for alle udbyderes kapacitet, udvikling og drift af tilbud. Derudover samarbejdes der via rammeaftalen om konkrete temaer, som med fordel inddrager flere eller alle rammeaftalens parter i Syddanmark. Der er en stigende bevidsthed om, at behovet for koordinering af tilbuddene på det sociale område er størst for de meget specialiserede tilbud. Desuden ønsker flere kommuner, at rammeaftalerne i større udstrækning kan anvendes som planlægningsværktøj for kommunerne. Rammeaftalesamarbejdet har allerede taget skridt i denne retning, og parterne vil arbejde for, at denne udvikling fortsætter i de kommende år. Nye fokusområder i 2010 I rammeaftalerne i Syddanmark aftales årligt områder, der sættes ekstra fokus på. Formålet er at undersøge aktuelle problemfelter på tværs af udbydere. Fokusområderne er med til at understøtte tilpasning og videreudvikling af relevante tilbud indenfor rammeaftalens område til borgerne i Syddanmark. En række af de faglige problemstillinger og udviklingsbehov, som er beskrevet i de kommunale redegørelser og regionens vurderinger, er behandlet i tidligere fokusområder i 2007 og Der er enighed om at følge op på de anbefalinger, der er givet, eksempelvis om indsatsen for særligt vanskeligt stillede sindslidende, mennesker med autisme samt psykisk udviklingshæmmede med udadreagerende adfærd og/eller psykiatriske problemstillinger. 15

16 På baggrund af de udviklingslinjer og udfordringer, som tegner sig i Syddanmark på det specialiserede socialområde, er det aftalt, at der i 2010 sættes fokus på følgende temaer: 1. Tilbud til borgere med massivt behov for individuel støtte som følge af udadreagerende adfærd eller af andre årsager - praksis ved særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter Der er en tendens til, at et stigende antal borgere har behov for et individuelt tilpasset tilbud med massiv støtte. Der er tale om borgere med forskellige problematikker, som har det til fælles, at det ofte fører til etablering af særforanstaltninger eller enkeltmandsprojekter. 2. Kapacitet på rammeaftalens tilbud ventelister og ventetider De kommende år vil ændringerne af kommunernes visitationspraksis fortsætte samtidig med, at der forventes ændringer i efterspørgslen efter forskellige typer af specialiserede sociale tilbud. Der er behov for en opfølgning på ventelister og ventetider til de sociale tilbud for at kvalificere behovene på tværs af udbydere. Det foreslås, at der sættes fokus på ventelister, ventetider og akutbehov i 2010, herunder funktion af Den Koordinerede Venteliste. Den konkrete form aftales i Det Administrative Samarbejdsforum. En arbejdsgruppe af videnspersoner vil blive nedsat. Arbejdsgruppen skal beskrive hensigtsmæssig praksis omkring etablering af tilbud til målgruppen. Arbejdsgruppen trækker på eksisterende erfaringer på området. Der skal desuden etableres relevante kurser i 2010 om det pædagogiske arbejde i relation til denne målgruppe. Dette kan eventuelt ske i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. Den konkrete udformning af initiativer bliver besluttet i Det Administrative Samarbejdsforum, mens planlægningen varetages af Region Syddanmark i samarbejde med ovennævnte arbejdsgruppe. Initiativerne koordineres med aktiviteter i VISO indenfor dette område, for at hindre dobbelt arbejde samt for at sikre en hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Kurser finansieres ved deltagerbetaling. 16

17 17

18 3 Fælles visioner, mål og principper til 2013 Kommunerne i Syddanmark og regionen arbejder for følgende overordnede vision i rammeaftalen: Vision Samarbejdet via rammeaftalen skal understøtte en fortsat udvikling på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet til gavn for borgerne i Syddanmark Mål De mere konkrete mål for rammeaftalen er, at: Borgerne får tilbud af høj kvalitet og med den specialisering, de har behov for, så tæt på familie og netværk som det er muligt Forsyningssikkerheden varetages i form af dynamiske kapacitetsjusteringer, så der sikres adgang til en bred vifte af bo-, dag-, specialundervisnings- og specialrådgivningstilbud Der er fokus på driftssikkerhed, effektiv drift og sammenlignelighed af tilbuddene såvel i forhold til indhold som økonomi Principper Der er enighed om følgende principper for samarbejdet: Der er lige adgang for alle borgere i Syddanmark til alle tilbud omfattet af rammeaftalen Borgerne skal sikres de bedst mulige løsninger uafhængigt af, hvem der driver det enkelte tilbud Ventetider til tilbuddene skal minimeres mest muligt, og der skal være synlighed og dialog om ventetider på tværs af kommuner Som minimum bør tilbydes et midlertidigt tilbud ved akutte behov Der er sammenhæng i de forskellige tilbud, som den enkelte borger tilbydes - også på tværs af udbydere, myndigheder og fagområder Borgerhensyn skal gå forud for forvaltningshensyn Det er et fælles ansvar at samarbejde om at tilvejebringe tilbud til borgere, som det kan være vanskeligt at finde et tilbud til 18 Kvalitet og udvikling i tilbuddene sikres gennem faglig udvikling og netværk samt via erfaringer og ønsker fra brugere og pårørende. Målet er, at alle tilbud opfylder god praksis på området Der er fokus på, hvordan man sikrer og tiltrækker fagligt kvalificerede medarbejdere til området Alle udbydere er forpligtet til at administrere det enkelte tilbud til alles bedste Ændringer i udbud eller efterspørgsel efter tilbud skal drøftes så tidligt som muligt mellem udbyder og efterspørger

19 Bilaterale aftaler om tilbud bør tage hensyn til muligheden for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne som helhed Der er stor overensstemmelse mellem ovennævnte mål og principper og de mål og principper, der er fastlagt i den samarbejdsaftale, som kommunerne i Syddanmark har indgået. I rammeaftalen er målene således suppleret med konkrete formuleringer fra den kommunale samarbejdsaftale, da det er ønsket, at målene afspejler de prioriteringer, kommunerne har på området. Der skal løbende sikres udvikling og en hensigtsmæssig sammenhæng mellem rammeaftalen og den kommunale samarbejdsaftale. Der er i regi af rammeaftalen indgået aftaler og konkrete samarbejder mellem de 23 parter i rammeaftalen, som på hver sin måde understøtter realiseringen af målene. Som eksempler kan nævnes arbejdsgrupperne om fokusområder, de faglige netværk, aftalerne om tildeling af ledige pladser, takstprincipperne samt Den Koordinerede Venteliste. Det er et væsentligt succeskriterium for rammeaftalen, at kommunerne via dialog og samarbejde anvender rammeaftalen som planlægningsværktøj i forhold til at sikre tilbud til kommunens borgere. For at kunne fastholde et samlet overblik over omfanget af specialiserede tilbud i Syddanmark, medtages nye kommunale tilbud i rammeaftalens oversigtsbilag. 19

20 4 Konkrete samarbejder i rammeaftalen og vurdering af samarbejdet Samarbejdet om rammeaftalen og forslag til udvikling af samarbejdet De fleste kommuner har i de kommunale redegørelser en positiv vurdering af samarbejdet og af rammeaftalen og dens nytteværdi. Flere angiver, at rammeaftalen er med til at sikre det nødvendige udbud af pladser med det rette indhold. Det sikrer, at kommuner, som størrelsesmæssigt ikke er i stand til at drive de specialiserede tilbud, har adgang til pladser, når behovet opstår. Det nævnes også, at rammeaftalerne er med til at sikre, at udbyderne fortsat kan drive tilbuddene rationelt og kan bevare et overblik over udbud og udviklingstendenser. Flere kommuner påpeger, at rammeaftalen har sin værdi i forhold til at belyse problemstillinger og finde løsninger, der går på tværs af kommunerne i regionen. Der er også kommuner, som har en mere forbeholden vurdering af rammeaftalesystemet. Her er den gennemgående opfattelse, at rammeaftalen er unødvendigt omfattende og bureaukratisk, har en begrænset nytteværdi og ikke udgør noget væsentligt grundlag for kommunens planlægning. Flere kommuner mener, at arbejdet med rammeaftalen er administrativt tungt, ressourcekrævende og langstrakt. Det foreslås at evaluere og vurdere omfanget af arbejdet med rammeaftalen med henblik på at opnå optimal informationsværdi og samtidig minimere ressourceforbruget. Det foreslås konkret, at værdien af de kommunale redegørelser bør evalueres ultimo 2009 set i lyset af effekten af de nye kommunale samarbejdsaftaler. Kommunen forventer over tid at dette vil sikre det gensidige informationsbehov forud for/sideløbende med kommunernes budgetlægning. Flere kommuner har desuden stillet forslag til forbedringer af rammeaftalen. De ønsker bl.a., at rammeaftalen gøres mere enkel med fokus på de områder, hvor der konkret skønnes behov for koordinering og samarbejde. Det vil give en enklere behandling og en bedre ressourceudnyttelse, hvis rammeaftalen alene koncentrerer sig om de højtspecialiserede tilbud. En kommune anfører, at redegørelserne vil få større troværdighed og anvendelighed, hvis de bygger på et talmateriale, der illustrerer tidligere års efterspørgsel og forbrug. En anden kommune efterlyser en større koordinering af rammeaftalerne på tværs af regionsgrænser. Dette gør sig især gældende for de tilbud, hvor kommunernes betaling sker efter objektive kriterier, og for tilbud, hvor der er behandlingsgaranti eller landsdækkende forsyningspligt. En mere udførlig gengivelse af kommunernes vurdering af rammeaftalen, samarbejdet om den og forslag til forbedringer findes i bilag 1. Samarbejdet om rammeaftalen i Det Administrative Samarbejdsforum Samarbejdet om udarbejdelse af rammeaftalen foregår primært i Det Administrative Samarbejdsforum samt i underarbejdsgrupper om f.eks. retningslinier for udarbejdelse af de kommunale redegørelser og om takstprincipper. 20

21 Rammeaftalesekretariatet har endvidere afholdt møder om de kommunale redegørelser med de kommuner, som havde mulighed for det i maj I juni 2009 har der været dialogmøder med alle 22 kommuner i Syddanmark om udkastet til Rammeaftale Der har været en velfungerende proces i Det Administrative Samarbejdsforum med hensyn til at træffe beslutninger og sætte initiativer i gang med baggrund i rammeaftalen. Samarbejdet mellem Det Administrative Samarbejdsforum, KKR-sekretariatet og rammeaftalesekretariatet har været godt med en hensigtsmæssig sparring og fælles forståelse af, hvordan indholdet i rammeaftalen skulle udformes. Faglige netværk Fra 2007 er der i regi af rammeaftalen oprettet faglige netværk omkring indsatsen for en række målgrupper. De faglige netværk er tværgående og åbne for medarbejdere i kommuner, region og fra private tilbud. Formålene med de faglige netværk er at: Understøtte og videreudvikle faglige miljøer og faglig sparring mellem tilbud give input til de kommunale redegørelser og rammeaftalen vedrørende kapacitet, udviklingstendenser og behov indenfor konkrete fagområder/målgrupper drøfte og samarbejde om metodeudvikling, udviklingsog forskningsprojekter, kvalitetsudvikling og evaluering Flere faglige netværk har i 2009 holdt eller planlægger at holde fælles temadage. Netværket for senhjerneskadede har i samarbejde med SoSu-skolerne i Aabenraa, Middelfart/Fredericia og Esbjerg udviklet et målrettet uddannelsesforløb for medarbejdere, der arbejder med senhjerneskadede. Der er kommet input til Rammeaftale 2010 fra 5 faglige netværk. Det Administrative Samarbejdsforum har formidlet netværkenes tilbagemeldinger til de syddanske kommuner i foråret 2009 til brug i kommunernes arbejde med de kommunale redegørelser. Tilbagemeldingerne kan læses i bilag 6. I Syddanmark er der netværk vedrørende: Handicappede børn Særligt udadreagerende børn og unge Hjemløse samt stof- eller alkoholmisbrugere Mennesker med senhjerneskader Særligt vanskeligt stillede sindslidende Magtanvendelse Mennesker med autisme Udviklingshæmmede lovovertrædere Spiseforstyrrede Der er nedsat en arbejdsgruppe for koordinering af de faglige netværk. Arbejdsgruppen fortsætter sit arbejde med at understøtte de faglige netværk i Status på de faglige netværk drøftes i Det Administrative Samarbejdsforum. 21

22 Det forudsættes, at medarbejdere deltager i de faglige netværk som en del af arbejdet samt, at man på skift står for mødelokaler og forplejning. De faglige netværk kan søge om midler til f.eks. oplægsholdere fra en mindre pulje, som administreres af arbejdsgruppen for de faglige netværk. Det er muligt løbende at tilmelde sig de faglige netværk. Yderligere oplysninger herom samt information om de enkelte netværk findes på og i bilag 6. Kommunerne og regionen er opmærksomme på at deltage i relevante faglige netværk. Det gøres for at støtte den fortsatte udvikling af netværkene og dermed øge udbyttet af netværkenes arbejde. Fokusområder 2009 Fokusområder, der afsluttes ultimo 2009/primo 2010 I Rammeaftale 2009 er der aftalt 2 nye fokusområder på socialområdet, der begge er opstartet i foråret og sommeren Disse er: Handicappede børn og unge det skal undersøges hvordan faglig viden fastholdes og udveksles på området samt mulige metoder til at fremme udveksling af viden Hjemløse og personer med sociale problemer, voldsramte kvinder og misbrugere der foretages en afdækning af området, hvor bl.a. kapacitet, tilgængelighed af tilbud og etablering af samarbejder er i fokus Unge udviklingshæmmede undersøgelsen viste at der ikke er behov for en fælles indsats, og at kommunerne selv varetager området Senhjerneskadede arbejdsgruppen anbefalede, at der i Jylland etableres et hjerneskaderådgivningstilbud på linje med det tilbud, der i dag drives som entreprenørordning på Fyn Svært anbringelige udviklingshæmmede der er nedsat en gruppe til at komme med konkrete forslag til, hvordan anbefalingerne realiseres. Resultatet heraf formidles på Samarbejdsforum aftaler efter afslutning af arbejdsgruppernes arbejde, hvordan der eventuelt skal følges op på anbefalingerne fra arbejdsgrupperne. Resultaterne af fokusgruppernes arbejde formidles til kommunerne, andre relevante aktører og regionens driftsafdelinger til inspiration og med henblik på mulig opfølgning i Mere information om de enkelte fokusområder kan findes på og i bilag 6. Udvikling og fastholdelse af faglig viden og kvalitet Der er behov for fortsat kvalitetsudvikling på de sociale tilbud og på specialundervisningstilbud. Der arbejdes både i kommuner og regioner med fælles initiativer til at styrke kvaliteten. 22 Desuden har der i 2009 været fokus på at realisere anbefalingerne fra fokusområderne vedr. særligt vanskeligt stillede sindslidende og personlighedsforstyrrede, der fremlagde deres anbefalinger i Afsluttede fokusområder foråret 2009 Nedenstående fokusområder er afsluttet siden godkendelsen af Rammeaftale 2009: I forhold til specialfaglig viden og kompetencer kan den enkelte udbyder have behov for at samarbejde med andre om fælles uddannelse for at sikre den faglige udvikling. Der er således behov for løbende at fastholde og udvikle specialviden blandt andet i forhold til nye medarbejdere. Kompetenceudvikling er både med til at sikre en høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og attraktive arbejdspladser for medarbejderne.

23 Der er en del af de faglige netværk, som udtrykker behov for, at der bliver iværksat uddannelsestiltag i forhold til specialviden omkring konkrete målgrupper: Organiseringen af fælles uddannelsestiltag kan ske ved, at en kommune eller regionen påtager sig at koordinere planlægning og afvikling af uddannelsestiltagene. Finansieringen af aktiviteterne sker ved deltagerbetaling. Arbejdsgruppen for de faglige netværk kan bistå de faglige netværk med at planlægge og formidle eventuelle fælles kurser i det omfang, det ønskes. Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere Kommunerne i Syddanmark har sammen med regionen nedsat et Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere. Rådet består af 7 faste medlemmer og udtaler sig vejledende om sanktionsformer og retsfølger for udviklingshæmmede lovovertrædere til politi og statsadvokaturer. Regionen varetager sekretariatsfunktionen for Samrådet. Der er i april 2009 udarbejdet en evaluering af Det Fælles Samråd i Syddanmark, som viser, at der generelt er høj tilfredshed med ordningen fra kommunernes side. Politi og statsadvokaturer synes ligeledes, at samarbejdet med Samrådet fungerer tilfredsstillende og har ingen kritikpunkter. Det Administrative Samarbejdsforum har på baggrund af tilbagemeldingerne besluttet at anbefale, at ordningen fremadrettet gøres permanent. Samrådet er finansieret som abonnementsordning det vil sige, at kommunerne betaler et fast beløb årligt pr. borger i den enkelte kommune. Det er en frivillig aftale, som den enkelte kommune kan vælge at tilslutte sig. Nærmere beskrivelse af modellen findes på I 2009 deltager alle kommuner i Syddanmark i ordningen. Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Regionen organiserer og udfører tilsyn med udviklingshæmmede med dom på kommunernes vegne. Tilsynene udføres af medarbejdere fra 3 regionale og 1 kommunalt tilbud. Tilsynet udgår fra 4 bosteder, hvor mange af de anbragte udviklingshæmmede lovovertrædere bor. Tilsynet har til formål at sikre, at den dømte ikke begår ny kriminalitet, og at dommens præmisser og vilkår overholdes. Der er aftalt retningslinjer for tilsynets tilrettelæggelse, gennemførelse samt samarbejdsformen med kommunerne. Kommunernes myndighedsansvar er fastholdt gennem aftalen. Der er tale om en frivillig aftale, som alle kommuner er tilsluttet Nyborg Kommune dog kun efter konkret aftale. Nærmere beskrivelse af tilsynet findes på I 2009 er der udarbejdet en tilsynsplan, der har været i høring i kommunerne. Formålet er at skabe tættere samarbejde mellem kommuner og de tilsynsførende og dermed sikre, at der lige fra tilsynets start er taget hånd om de berørte borgere. Planen trådte i kraft den 1. august Specialrådgivning og konsulentfunktioner Kommunerne yder specialrådgivning og konsulentbistand i det omfang, der er efterspørgsel efter ydelserne. Regionen kan tilsvarende yde selvstændig specialrådgivning og konsulentbistand i tilknytning til de tilbud, der drives af regionen. Disse ydelser finansieres efter aftale mellem udbyder og kommune. En række tilbud har indgået leverandøraftaler med VISO. For yderligere oplysninger om VISO-leverandører henvises til Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, 23