Revisors uafhængighed og ikke-revisionsydelser

Transkript

1 Revisors uafhængighed og ikke-revisionsydelser En empirisk undersøgelse af ikke-revisionsydelser indvirkning på revisors uafhængighed efter finanskrisen Aarhus School of Business and Social Sciences Speciale Cand.merc.aud August 2015 Forfatter: Mick Langholm Hansen (MH90863) Vejleder: Claus Holm Anslag:

2 Abstract Non-audit services are very widely used in Denmark and the fees from non-audit services among listed companies is almost as large a share of the total fee as the fee from the statutory audit. After the financial crisis in 2008, the eyes of the European commission have yet again been opened for the risks related to non-audit services. Therefore a series of tightenings within non-audit services and audit tenure have been introduced to protect the auditor s independence. In practice this means that some services will be prohibited to Public Interest Companies together with a maximum on how large a share of the fee that must come from non-audit services (70%). Furthermore the audit firm must now rotate continuously, as is also known for partners. This study will examine the auditor s independence by a review of the current regulation and the changes coming from the European commission. The new regulation will affect Denmark more, than European countries in general, as the definition of Public Interest Companies is broader than the prescribed minimum criteria. Furthermore the auditor s independence in relation to non-audit services is tested empirically by using Hay et al s (2013) research design. The tests are performed on listed companies in Denmark in the period from 2009 to 2013 and examine three relations; the relation between the non-audit services fee and the audit services fee, the non-audit services fee and the auditor s opinion and the non-audit services fee and the auditor s tenure. The study has been conducted using econometric methods on two different data sets. The primary data set excludes the banking industry, but since this is a large part of the listed companies, a secondary data set with the banking industry only has also been used. Using the primary data set, the study shows that there have been no deteriorations in relation to the auditor s independence based on audit fees and opinion. There are though indications of deteriorations in relation to the auditor s tenure. When applying the tests on the secondary data set, i.e. the banking industry, there are found no indications of deteriorations of the auditor s independence in relation to opinion and tenure. Indications of deteriorations of the auditor s independence in relation to audit fees, are though found. Keywords: Auditor Independence, Denmark, Non-audit Services, Audit Fee, Audit tenure, Audit Opinion, Audit Regulation, Europe Law, Independence in Appearance, Banking Industry. 2

3 Table of Contents ABSTRACT 2 KAP 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING VIDENSKABSTEORI OG METODEAFSNIT 7 KAP 2: UAFHÆNGIGHED DEFINITION IKKE-REVISIONSYDELSER (NON-AUDIT SERVICES - NAS) 9 2.3AGENT/PRINCIPAL OG REVISORS ROLLE DELKONKLUSION 11 KAP 3 REGULERING AF REVISORS UAFHÆNGIGHED EUROPAS 8. DIREKTIV REVISORLOVEN VIRKSOMHEDER AF INTERESSE FOR OFFENTLIGHEDEN REVISORLOVENS REVISORLOVENS REVISORLOVENS DELKONKLUSION 18 4 FREMTIDIG REGULERING GRØNBOG ENDELIG REVISORREGULERING ÆNDRING AF DET 8. DIREKTIV FORORDNING IMPLEMENTERING I DANSK LOVGIVNING DELKONKLUSION 26 KAP 5 REVISIONSHONORAR I BØRSNOTEREDE VIRKSOMHEDER I DANMARK REVISORHONORARER I FORHOLD TIL INDUSTRI REVISORHONORAR FORDELT PÅ ÅRENE AKTIEINDEKS DELKONKLUSION 30 KAP 6 ANALYSE HYPOTESEDANNELSE DATAGENERERING OG FORSKNINGSDESIGN DATAGENERERING 32 3

4 6.2.2 FORSKNINGSDESIGN RESULTATER BESKRIVENDE STATISTIK KORRELATIONSMATRIX HYPOTESE HYPOTESE HYPOTESE SENSITIVITETSANALYSE DELKONKLUSION 51 7 KONKLUSION 51 8 LITTERATURLISTE BØGER VIDENSKABELIGE ARTIKLER LOVE, BEKENDTGØRELSER, RAPPORTER M.M ANDEN LITTERATUR 54 4

5 Kap 1 Indledning Da finanskrisen ramte Danmark i 2007, blev efterhånden flere og flere virksomheder økonomisk trængte. Især banksektoren var presset og nogle måtte kaste håndklædet i ringen. Dette skete ofte i lyset af store nedskrivninger, og de øgede krav om likviditet i bankerne. I Danmark kom de skrantende banker ind i statens skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, og alle aktiver for de private ejere var herved tabt. På baggrund af disse krak var der flere, som stillede sig undrende overfor hvordan virksomhedernes revisorer kunne blåstemple regnskabet året forinden en konkurs og tilliden til revisors erklæringer var derved faldende (Grønbog 2010). I Danmark førte det bl.a. til en retssag mod revisoren, for det nu konkursramte Tønder Bank, hvor det menes at der var mangler i revisionen (Business 2, 2013). Den daværende formand for Registrerede Revisorer, Per Krogh, udtalte også at revisorerne havde en del af ansvaret for finanskrisen (Dr 1, 2010) For at genoprette tilliden til det finansielle marked kastede Europakommissionen sig over bl.a. revisionspolitikken. Her blev fastlagt at uafhængighed var et af de vigtige ben revision skulle stå på, og at flere tiltag skulle tages for at styrke uafhængigheden, og derigennem få markedet til at genvinde tilliden til revisorerne som offentlighedens tillidsrepræsentant (Grønbog 2010). I Danmark var tilliden til revisorerne også lav; Berlings Business udførte en rundspørge til erhvervsledere, hvor 40 % svarede at de havde mindre tillid til revisorerne nu, end de havde for 5 år siden 1 (Business 2, 2013). På baggrund af grønbogen og de høringssvar der tilkom, blev der udsendt et nyt direktiv og en forordning, som træder i kraft i år Direktivet ændrede nogle generelle ting i revisionstilgangen for alle revisorer, mens forordningen henvendte sig til revisorer som skulle revidere virksomheder af offentlighedens interesse. For at øge uafhængigheden, ved at mindske den familiære trussel, blev det beslutte at der skulle indføres en obligatorisk virksomhedsrotation, således at revisoren og klientvirksomheden ikke kunne være for tilknyttet til hinanden. Derudover kom der et maks. på hvor meget honoraret fra en enkel virksomhed måtte udgøre af revisorvirksomhedens samlede honorar (Forordning 537/2014). Endvidere kom der en grænse på hvor meget ikkerevisionsydelseshonorar, der måtte komme fra de enkelte virksomheder, samt et direkte forbud mod visse ikke-revisionsydelser. Det erkendes derved, at der kan have været familiære tilstande før finanskrisen og at det de trusler nu skal mindskes, mens revisorerne stadig skal være konkurrencedygtige. Dette betyder at der i de kommende år kommer til at ske strukturændringer i forhold til den revisionsbranche der er i dag. 1.1 Problemformulering På baggrund af de forhold som er omtalt i indledningen, vil opgaven forsøge at svare på følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvilke indvirkninger har ikke-revisionsydelser på revisors uafhængighed? Opgaven vil starte med at danne et framework, hvorved uafhængighed og ikke-revisionsydelser defineres, diskuteres og analyseres. Således er følgende undersøgelsesspørgsmål opstillet, for at kunne besvare det overordnede undersøgelsesspørgsmål (RQ): 1. Hvordan defineres revisoruafhængighed? 2. Hvad omfatter ikke-revisionsydelser? 1 Har du I dag større eller mindre tillid til kvaliteten af revisorens arbejde, end du havde for fem år siden? Større tillid, 5 %, Uændret 53 %, Mindre tillid 40 %, ved ikke 1 %. Respondenter

6 3. Hvilken rolle spiller revisoren i samfundet? 4. Hvordan er den nuværende regulering omkring revisors uafhængighed og ikke-revisionsydelser i Danmark? 5. Hvilke ændringer har EU lavet og hvor langt er vi kommet med implementeringen af disse ændringer? Efter der er dannet et framework ved undersøgelsesspørgsmålene 1 til 5, analyseres der nærmere hvilken indvirkning ikke-revisionsydelser har på revisors uafhængighed. Dette undersøges ved at besvare følgende RQ: 6. Hvor udbredt er ikke-revision i Danmark efter finanskrisen? 7. Er der en sammenhæng mellem revisionshonoraret og ikke-revisionshonoraret? 8. Har ikke-revisionsydelseshonoraret en indvirkning på revisors tilbøjelighed til at ændre revisionspåtegningen eller tage et forbehold? 9. Hvilken indvirkning har tidsperioden, hvor revisoren har været revisor for klientvirksomheden på ikke-revisionshonoraret? 1.2 Afgrænsning I dette studie er der foretaget flere afgrænsninger således at den præsenterede litteratur er i overensstemmelse med problemformuleringen. Der er særligt indført afgrænsninger i forhold til de retskilder og paragraffer der belyses i denne fremstilling, samt afgrænsninger i forhold til selve analysedelen. I forhold til retskilderne beskrives EU-direktiv 43EF kun overfladisk, således at det klarlægges hvilke artikler der danner grundlag for den danske lovgivning. Der beskrives således ikke alle artikler i direktivet, og de artikler der bliver beskrevet, sker kun overfladisk. Dette skyldes at artiklerne er indført i den danske revisionslovgivning som redegøres for senere hen. Derfor behandles direktiv 43EF kun for at vise hvad der ligger til grund for revisionslovgivning i Danmark og til at se hvorledes artiklerne er implementeret i den danske lovgivning. Herunder også brug af muligheden for strengere tiltag end minimumsbestemmelserne i direktivet. I forhold til lov nr. 468, Revisorloven, er der kun medtaget relevante paragraffer for revisors uafhængighed og ikke-revisionsydelser. Dette drejer sig om 16 stk. 1, 21 stk. 3 og Ydereligere paragraffer vil kun blive omtalt i forbindelse med analyse af uafhængighedsparagrafferne. Ændringen til EU-direktiv 43EF, vil kun blive omtalt for forståelsens skyld, og ændringer i forhold til uafhængighedsartiklerne vil kun blive omtalt overfladisk. Dette skyldes at direktivet endnu ikke er trådt i kraft, samt at Danmark har en række frihedsgrader til at skærpe/mildne artiklerne i direktivet. Derudover er revisionskommissionen endnu ikke komme med forslag til hvordan artiklerne skal implementeres. I forhold til EUforordning 537/2014, analyseres der kun på artikel 4, 5, 6 og 17, da disse omhandler begrænsninger i brugen af ikkerevisionsydelser og uafhængighed. Der analyseres kun på børsnoterede virksomheder i perioden (årene efter finanskrisen). Ved børsnoterede selskaber skal forstås at de skal være registeret på enten Large-, Mid-, eller Smallcap. Endvidere eksluderes forsikringsselskaber og investeringsselskaber fra analysen, da disse ikke passer ind i modellerne. Variablen OPINION, omfatter kun de tilfælde hvor revisor har taget forbehold eller har afgivet en modificeret erklæring omkring Going Concern eller problemer med kapitalberedskabet og den forsatte drift. 6

7 1.3 Videnskabsteori og metodeafsnit Denne opgave anlægger en positivistisk tilgang til problemstillingerne omkring ikke-revisionsydelser og revisors uafhængighed. Det betyder at opgaven igennem indsamling af empiriske data vil besvare undersøgelsesspørgsmålet (Holm, A. 2011, s. 28). Først beskrives den verden revisorerne opererer i. Dette gøres gennem klarlægning af revisors rolle i samfundet, hvilke restriktioner revisoren er underlagt i forhold til at opretholde sin uafhængighed og restriktioner omkring udførsel af ikke-revisionsydelser til klientvirksomhed. Der redegøres endvidere for den ændring af revisionsmarkedet, som det nye direktiv og forordning bærer med sig, da dette også spiller ind i på opfattelsen af revisionsbranchen. Efter at verden, som problemstillingen ønskes besvaret ud fra, er beskrevet indsamles empiriske data. Dette gøres gennem teoriuafhængige observationer. Med andre ord er data indsamlet objektivt og uden forudindtagede meninger og holdninger hertil. De indsamlede data bruges til at verificere hypoteserne, og derved som grundlag for sande teorier (Holm, A. 2011, s. 31). Hypoteserne er dannet på baggrund af tidligere studier og modellerne til at teste dataene på stammer hovedsagligt fra Hay et al (2013). Kap 2: Uafhængighed Kapitel 2 vil definere begreberne revisors uafhængighed og ikkerevisionsydelser, samt diskutere revisors rolle i samfundet. 2.1 Definition Der er flere definitioner på revisoruafhængighed. Denne kortlægning bygger på FSR danske revisorers Retningslinjer for revisorers etiske adfærd (Etiske regler), som er en direkte oversættelse af IESBA s 2 code of Ethics for Professional Accountants fra FSR Danske revisorer har, via medlemskabet af IFAC, pligt til at søge at få IESBA s etiske regler gennemført i Danmark. FSR-medlemmer er pålagt at efterfølge disse regler, så længe de er inden for rammerne af den danske lovgivning (Code of Ethics 2014 s. 1). I denne fremstilling defineres uafhængighed som uafhængighed i opfattelse (independence in mind) og uafhængighed i fremtoning (independence in appearance) jf. (Code of Ethics 2014, 290.5): Uafhængighed i opfattelsen skal forstås som når revisor kan komme med en konklusion uden at gå på kompromis med sin professionelle dømmekraft ved at være objektiv og agere med integritet og professionel skepsis. Uafhængighed i fremtoning er, når en velinformeret tredjemand, efter afvejning af specifikke fakta og omstændigheder, vil konkludere, at revisor og revisorfirmaets integritet, objektivitet eller professionelle skepsis er intakt. Objektivitet og integritet er en del af de grundlæggende principper, som revisor skal rette sig efter (kilde 10, 100.5a). Når en revisor udviser integritet, skal han være ligefrem og ærlig over for alle professionelle og forretningsmæssige forbindelser. Ved objektivitet skal revisor ikke have en forudindtaget tilgang til opgaven, samt undgå interessekonflikter og påvirkning af andre, således at den professionelle og forretningsmæssige dømmekraft ikke undertrykkes (Code of Ethics 2014, 100.5b). Når revisor skal udvise professionel 2 International Ethics Standards Board for Accountants 7

8 skepsis, skal der sættes spørgsmålstegn ved det opnåede revisionsbevis, samt ske en kritisk vurdering af de indsamlede beviser, og være opmærksom på omstændigheder, der kan skabe usikkerhed omkring beviset (FSR begrebsramme 2015 s. 12). Som det fremgår tydeligt af definitionen ovenfor, er objektivitet, integritet og professionel skepsis både vigtig for revisor at vise udadtil, samt at gøre, når opgaven udføres. Dette er også beskrevet i loven jf. 24 stk. 2, hvor revisor skal være uafhængig ved udførelse af 1 stk. nr. 2opgaver, så en velinformeret tredjemand ikke kan være i tvivl herom. Dette fremgår også af uafhængighedsbekendtgørelsen 1 stk Her kan det godt virke, som om loven kun tager hensyn til uafhængighed i fremtoningen, men som det fremgår af uafhængighedsvejledningens forklaring af uafhængighedsbekendtgørelsens 1 stk. 1, omfatter denne både uafhængighed i opfattelse og fremtoning. Derved er der taget højde for hele uafhængighedsdefinitionen i loven. IESBA er inde og klarlægge fem områder, hvor der er trusler mod revisors uafhængighed. Dette er trusler, som revisoren skal være opmærksom på og, hvis uafhængigheden bliver truet, foretage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til at minimere truslerne. Hvis dette ikke er muligt, fratrædes opgaven. De fem trusler er (Code of Ethics 2014, ): Egeninteressetrussel denne trussel fremkommer, når revisoren eller en del af teamet omkring en klientvirksomheds professionelle dømmekraft påvirkes af økonomiske interesser eller andre interesser. Dette kunne fx være, at revisor var afhængig af det samlede honorar fra klientvirksomheden og derfor gik på kompromis og overså nogle ting, således at klientvirksomheden vil forblive en kunde. Flere eksempler kan findes i Code of Ethics 2014, 200.4; dette skal dog kun ses som eksempler og ikke som en udtømmende liste. Egenkontroltrussel denne trussel er også omtalt som selvrevisionstruslen (Füchler et al 2010, s. 112). Denne trussel fremkommer, når revisionen selv skal foretage en ny vurdering af tidligere arbejde, som denne har udført. Et eksempel her er, at revisoren har leveret en serviceydelse til klientvirksomheden, der direkte påvirker erklæringsemnet, således at revisor skal foretage selvrevision på sig selv. Flere eksempler kan findes i Code of Ethics 2014, 200.5; dette skal dog kun ses som eksempler og ikke som en udtømmende liste. Advokeringstrussel her menes, at revisoren vil fremme en klientvirksomheds stilling, således at objektiviteten svigtes. Eksempler herpå kan findes i Code of Ethics 2014, 200.6; disse eksempler er dog ikke særligt gældende på det danske marked (Füchler et al 2010 s. 13), hvorimod der nærmere er tale om revisors deltagelse i købs-/salgsforhandlinger, forhandling med långiver mm. Familiaritetstrussel denne trussel fremkommer, når revisoren har haft den samme klientvirksomhed i en længere periode og derfor er mere positivt indstillet over for denne. Et eksempel herpå er, at revisoren er i nær familie med enten et bestyrelsesmedlem eller direktøren i klientvirksomheden. Flere eksempler kan findes i Code of Ethics 2014, Dette er endvidere den trussel, som EU-Kommissionen, Rådet og Parlamentet forsøger at mindske med deres vedtagelse af forordning 537/2014, særligt omkring forbud mod visse ydelser og loft over, hvor stort et honorar fra NAS, der må komme i forhold til det samlede honorar, samt vedtagelse af obligatorisk firmarotationsordning. Disse forhold vil nærmere blive beskrevet og analyseret i afsnit Uafhængighedsbekendtgørelsen 1 stk. 1. En revisor må ikke udføre opgaver, som omhandlet i revisorlovens 1 stk. 2, når der foreligger trusler, der kan vække tvivl om revisors uafhængighed hos en velinformeret tredjemand. 8

9 Intimideringstrussel fremkommer, når revisoren føler sig truet eller presset, således at denne ikke agerer objektivt. Dette kan bl.a. ske, når revisoren trues med udskiftning af klientvirksomheden, modtager trusler om sagsanlæg m.m. (Code of Ethics 2014, 200.8). 2.2 Ikke-revisionsydelser (Non-Audit services - NAS) Ikke-revisionsydelser er, som det fremgår af navnet, ydelser ydet af revisor eller revisionsvirksomheden til klientvirksomhedens eget brug og har derved ikke noget at gøre med revision eller andre erklæringsopgaver. Derved er NAS ikke omfattet af revisorloven jf. lovens anvendelsesområde i 1 (Füchler et al 2010, s. 41). NAS kan være ydelser, som ligger tæt på revisionen, mens det også kan være ydelser, som liggere længere fra kerneområdet revision. Dette fremgår tydeligt af Big4 NAS i Danmark. Her udbydes bl.a. rådgivning og hjælp med skat, moms, afgift, HR, CSR, strategiudvikling, generationsskifte, IT m.m. (Deloitte, PwC1, Ey & KPMG). Det er således muligt at få hjælp og rådgivning omhandlende mange af de aspekter, en klientvirksomhed møder til daglig. Revisorvirksomheden har ofte specialafdelinger, der står for udførelse af de forskellige NAS-ydelser, således at revisoren ikke nødvendigvis er involveret og derved kan fastholde sin uafhængighed. Den nuværende lovgivning giver mulighed for både at revidere og yde rådgivning til den samme klientvirksomhed. Fremadrettet vil der dog komme restriktioner på dette område, jf. Kap 4. Honoraret for NAS-ydelser skal fremgå af kildeanvisningen for regnskabsklasse C- og D-virksomhed 4 sammen med honoraret for den lovpligtige revision, honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed og skatterådgivning, jf. Årsregnskabsloven 96 stk. 2 og 126 stk. 1 nr. 9. Det er således muligt at gå ind og se, hvor meget den enkelte klientvirksomhed bruger på de forskellige ydelser, som modtages af revisionsvirksomheden. 2.3Agent/principal og revisors rolle I takt med den samfundsmæssige udvikling har selskaber i større grad fokuseret på stordriftsfordele og specialisering, således at meget af den produktion, som foregår i dag, finder sted i store organisationer (Elm-Larsen 1991, s. 91). Derved er der stor grund til at tale om agent/principal-teori i det nuværende samfund og se, hvorfor revision er nødvendig. Forholdet mellem agenten og principalen bygger på, at en person, principalen, hyrer en anden person, agenten, til at varetage en opgave på principalens vegne. Fremadrettet vil en principal være en ejer eller en gruppe af ejere, som antager en leder eller en ledergruppe. Når agenten er bemyndiget til at handle på principalens vegne, skal agenten stå for forvaltningen af aktiviteterne og forsøge at skabe et afkast til principalen og sig selv. Både agenten og principalen ønsker begge at maksimere deres nytteværdi. Dvs. at principalen ønsker et stabilt højt afkast af sin investering på langt sigt, mens agenten ikke nødvendigvis ønsker er de samme, afhængigt af tidshorisonten og aflønningsformerne. Da principalen ikke kan være sikker på, at agenten har samme mål som ham selv, vil han forsøge at skabe aflønningsformer, der skaber incitament for agenten til at forfølge principalens mål. Dette er dog en svær øvelse, og spørgsmålet er, om det er muligt at have en så effektiv Coperate Governance-struktur, at principalens og agentens mål bliver identiske (Pedersen R., 1994 afsnit 2)? Endvidere opstår der problemer, når disse kontakter skal forhandles, da der er informationsasymmetri mellem principalen og agenten. Ved antagelse af en ny agent sidder principalen 4 Regnskabsklasse C-virksomheder er mellemstore og store aktie- og anpartsselskaber med en balancesum over 36 mio., omsætning over 72 mio., og over 50 ansatte. Regnskabsklasse D-virksomheder er børsnoterede selskaber 9

10 inde med en stor viden om virksomheden samt evt. udfordringer heri, som agenten ikke nødvendigvis er bekendt med. I takt med, at agenten håndterer den daglige drift, opnås en større viden, end principalen kan have. Dette skyldes, som nævnt tidligere, at der ofte er tale om store virksomheder, fx børsnoterede virksomheder, som består af mange små ejere, hvor det ikke vil være økonomisk rentabelt for dem at sætte sig ind i alle aspekter omkring virksomheden (Eilifsen et al 2014). For at sikre, at principalen får viden omkring virksomheden, er det nødvendigt, at agenten deler sin viden med principalen. Denne kommutation foregår igennem rapportering, her især årsrapportering, hvor agenten gør rede for årets drift. Ved årsrapportering er der regler for, hvorledes den skal opbygges og hvad den skal indeholde, men der er ingen sikring for, at agenten ikke vil forsøge at skjule noget for at maksimere nytteværdien for sig selv, og derved opstår revisionsproblemet. Eksistensen af sådan et revisorproblem er betinget af seks grundlæggende forudsætninger (Elm-Larsen 2010): 1. Der skal være en økonomisk relation mellem to eller flere personer. I agent/principalteorien sker det ved, at principalen hyrer agenten til at skabe fremtidige betalingsstrømme (cash flow). 2. Der skal foreligge et beslutningsproblem, dvs. et behov for at træffe afgørelser. Denne forudsætning er givet ved, at principalen skal træffe beslutninger ud fra de informationer (Årsrapport), han får af agenten. 3. Der skal afgives informationer om principalens økonomiske forvaltning til agenten. 4. Der opstår støj ved kommunikationen (friktion). 5. Der er informationsasymmetri mellem principalen og agenten. Denne forudsætning er belyst i beskrivelsen af agent/principalteori. 6. Sidste forudsætning går på, at der skal være manglende kongruens med hensyn til mål mellem agent og principal. Denne forudsætning er også belyst i beskrivelsen af agent/principalteori, hvor forudsætningen er, at både agenten og principalen forsøger at maksimere deres nytteværdi, og at deres nyttefunktion ikke er den samme, fx tænker agenter ofte mere langsigtet og ønsker, at virksomheden skal leve i mange år, mens agenten ønsker at maksimere cash flowet i virksomheden, mens han er der, for at blive belønnet mest muligt. Disse forudsætninger giver muligvis sig selv, men alt andet lige danner de rammer for revisionsproblemet og beskriver, hvornår og hvorfor der er behov for revision. Revisoren bliver antaget som en ekstra agent af principalen. Revisoren vælges på generalforsamlingen, jf. SL Revisorens nyttefunktion er langsigtet, og der fokuseres meget på revisors gode rygte, da det er vigtigt for revisorvirksomheden forretning, og derved adskiller den sig fra ejerens og ledelsens nyttefunktion (Pedersen R. 1994). Det ses derfor ikke som sandsynligt, at de to agenter, revisor og ledelsen, går sammen om at skjule eller ændre information, som gives til principalen, da de har forskellige nyttefunktioner. Derved er revisor indstillet på at være uafhængig for at værne om sit renommé. Da det ikke kun er principalen, som er interesseret i verificerede informationer fra virksomheden, men også andre interessenter så som banker, det offentlige m.m., skal revisor optræde som offentlighedens sikkerhedsrepræsentant, jf. RL 16 stk. 1, når der er tale om 1 stk. nr. 2 opga Hvis et kapitalselskab er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, eller hvis generalforsamlingen i øvrigt beslutter, at selskabets årsregnskab skal revideres, skal generalforsamlingen vælge en eller flere godkendte revisorer samt eventuelle suppleanter for disse. Beslutning herom kan træffes med simpelt stemmeflertal efter 105. Vedtægterne kan endvidere tillægge andre ret til at udpege yderligere en eller flere revisorer. 10

11 ver 6. Dette understreger bare nødvendigheden af, at revisor er uafhængig, både af ledelsen og af ejerne, således at den information, som verificeres igennem revisors påtegning af årsregnskabet, er pålidelig for alle, der har interesse i virksomheden. 2.3 Delkonklusion Definitionen på uafhængighed kan opdeles i uafhængighed i fremtoningen og opfattelsen. Uafhængighed i fremtoningen er, når revisor fremstår som uafhængig over for en velinformeret tredjemand, mens uafhængighed i opfattelsen omhandler revisors ageren under selve revisionen. Uafhængigheden kan være truet ved egeninteresse, egenkontrol, advokering, familiaritet, intimidering. I analysekapitlerne Kap 5-6 testes på revisors uafhængighed i fremtoningen. Ikke-revisionsydelser kan bestå af mange forskellige ydelser, som i forskellig grad relaterer sig til revision. Revisionsvirksomhederne har flere afdelinger, som tager sig af de forskellige ydelser, der tilbydes. Således at revisoren ikke nødvendigvis er involveret i alle NAS der ydes til klientvirksomheden og derved kan fastholde sin uafhængighed. Revisoren skal være den uafhængige part mellem principalen og agenten. Her ses principalen ofte som ejerne, men det kan også være andre interessenter i virksomheden så som banker, analytikere, samhandelspartnere, det offentlige o.l. Principalen, der har antaget agenten, har ikke mulighed for at overvåge denne 100 %, og derved opstå der informationsasymmetri mellem parterne. Endvidere har principalen og agenten ikke samme nyttefunktion. Dette kan resultere i, at agenten kan bruge informationsasymmetrien til at fejlinformere principalen, således at agentens nyttefunktion maksimeres. For at undgå dette er revision nødvendig, så principalen kan få verificeret oplysningerne fra agenten. Kap 3 Regulering af revisors uafhængighed Dette kapitel skal danne et overblik over den nuværende lov omhandlende revisors uafhængighed, bestående af EU-direktiv 43EF, det 8. direktiv, samt lov nr. 468, revisorloven. Det 8. direktiv vil kun blive behandlet overfladisk, da dette danner grundlag for revisorloven; således vil revisorloven være mere interessant at se på i forhold til problemstillingen. Den store forskel mellem det 8. direktiv og revisorloven ligger i definitionen af virksomheder af offentlig interesse. Denne forskel vil blive beskrevet som hvilken betydning, der følger af Danmarks overimplementering. Klarlægningen af revisorloven vil bygge på bestemmelserne om uafhængighed, 24-26, samt 16, omhandlende revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant. For at forstå hvorledes den europæiske lovgivning og den danske lovgivning hænger sammen, beskrives nu, hvad der forstås med EU-direktiver og EU-forordninger. Et EU-direktiv følger den almindelige lovgivningsprocedure og vedtages af Rådet og Europaparlamentet (Europa 1, 2010). Når direktivet er vedtaget og enten meddeles til medlemsstaterne eller er offentliggjort i Europæiske Unions Tidende, er det bindende for alle medlemslandene i sin helhed. Dvs. landene kan ikke anvende det ufuldstændigt, selektivt eller delvist, men skal opfylde alle artikler i direktivet. Dog er et direktiv ikke direkte regler, som skal indføres i medlemsstaterne, men krav til, hvilke resultater EU forventer. Derved er det medlemslandenes pligt selv at implementere foranstaltninger, som minimum opfylder direk- 6 Loven finder anvendelse ved revisors afgivelse af revisionspåtegninger på regnskaber, herunder revisors udtalelser om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven, og ved revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug. 11

12 tivet. Fx implementeres direktiv 43EF i revisorloven (Europa 2, 2010). Direktiver opbygges i tre dele: først en indledende del med betragtninger, som beskriver grundlaget for de krav, der stilles i direktivet. Derefter kommer de overordnede lovkrav, som består af artikler, som er inddelt under forskellige overskrifter, fx anvendelsesområde, definitioner m.m. Tredje del består af bilag til lovteksten, hvor specifikke krav nærmere kan være beskrevet (Europa 3, 2010). En EU-forordning er, modsat et direktiv, direkte gældende i medlemsstaterne umiddelbart efter meddelelsen, hvilket vil sige 20 dage efter offentliggørelse i Europæiske Unions Tidende. Da den træder i kraft umiddelbart efter meddelelse, skal de enkelte medlemsstater ikke implementere forordningen i deres nationale love, men rette sig direkte efter den. Der er dog muligheder for, at medlemsstaterne kan vedtage strammere love end der gives i forordningerne. Desuden kan en forordning henvende sig til en specifik personkreds, hvis det er nærmere defineret heri. Ligesom et direktiv er en forordning bindende i sin helhed og kan derved nærmere opfattes som nogle regler, de enkelte medlemslande skal efterleve, hvorimod et direktiv er forventninger, de enkelte medlemslande skal efterleve (Europa 3, 2010). Forordninger har samme opbygning som direktiver (Dansk industri, 2015). I dette kapitel vil forordningen 537/2014 ikke blive gennemgået, da den endnu ikke er trådt i kraft. 3.1 Europas 8. direktiv Direktiv/43EF, som fremadrettet blot vil blive benævnt som det 8. direktiv, blev indført for at harmonisere tilgangen til den lovpligtige revision i Europa på baggrund af Kommissionens udtalelser i 1998, lovpligtig revision i Den Europæiske Union (Direktiv 2006/43/EF, 2006, betragtning 3). Direktivet blev vedtaget d. 29. juni 2006 og skulle senest implementeres i medlemsstaternes lovgivning 29. juni 2008 (Direktiv 2006/43/EF, 2006, Artikel 53, stk. 1). I Danmark implementerede vi den i den danske revisionslov d. 1. juli Det centrale omkring uafhængighed i revisorloven vil blive klarlagt i afsnit 3.2. I artikel 2 stk. 13 definitioner, defineres virksomheder af interesse for offentligheden (PIE). PIE omfatter virksomheder, der har omsættelige værdipapirer, der er optaget på et regulært marked, kreditinstitutter samt forsikringsselskaber. Derudover åbnes der for, at medlemsstaterne kan vedtage, at flere virksomheder skal være omfattet af definitionen og derved også regler for virksomheder af interesse for offentligheden. PIE-definitionen i revisorloven findes i 21 stk. 3. I artikel 42 findes særlige uafhængighedsregler for PIEvirksomhederne. Disse er implementeret i 21, 24 og 25. Ud over reglerne omkring PIE omhandler det 8. direktiv en række grundlæggende principper for revisors uafhængighed i forbindelse med udførelse af lovpligtig revision. I artikel 21 stk. 1 faglig etik, fremgår det, at revisor skal agere i offentligheden interesse samt med integritet, objektivitet samt med agtpågivenhed. Således at revisoren eller revisorfirmaet kan fungere som offentlighedens tillidsrepræsentant. Dette er implementeret i revisorlovens 16. I stk. 2 fremgår det, at der er tale om en principbaseret tilgang, således at der ikke vil komme direkte regler og forbud, men således at revisor selv skal vurdere situationen gang for gang. Hertil kan IESBA s code of Ethics for Professional Accountants bruges som retningslinjer for revisors tilgang. I artikel 22 Uafhængighed og objektivitet, beskrives en række forhold omhandlende revisors uafhængighed, som primært er blevet implementeret i revisorlovens 24. Artikel 25 revisorhonorar, omhandler honorar for lovpligtig revision og er implementeret i revisorlovens

13 Da et direktiv ikke er direkte gældende og medlemslandene har visse frihedsgrader til selv at indføre artiklerne i deres lovgivning, har det også givet en uensartet lovgivning på tværs af medlemslandene. Derfor har Europa vedtaget en modernisering af det 8. direktiv, som skal rette op på dette problem, se kapitel Revisorloven Lov nr. 468 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, fremadrettet kaldet revisorloven, blev ændret i 2008 som konsekvens af Europas 8. direktiv, som Danmark er forpligtet til at implementere i den nationale lovgivning. Revisorloven består af 13 kapitler, herunder 64 paragraffer. I 16 stk. 1 fastsættes det, at revisoren er offentlighedens tillidsrepræsentant ved udførelse af den lovpligtige revision, jf. 1 stk. 2. Når revisionen skal optræde som offentlighedens tillidsrepræsentant, skal revisionen udføres i overensstemmelse med god revisorskik. Under god revisorskik ligger, at revisoren skal udvise integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd, professionel kompetence og den fornødne omhu, som kræves under udførelse af opgaven. Endvidere skal opgaven udføres med den nøjagtighed og den hurtighed, som tillades af opgavens beskaffenhed. Af 16 stk. 3 fremgår det, at revisoren ikke skal være uafhængig ved udførelse af opgaver efter 1 stk. 3. Hvis revisoren ikke kan opnå at blive uafhængig, skal dette oplyses i erklæringen. Revisoren skal dog stadig udvise en professionel adfærd og den fornødne omhu, som opgaven kræver. Fremadrette vil der i denne fremstilling af loven der blive fokuseret på Kapitel 4 Revisors uafhængighed, da det vurderes at være mest relevant for problemstillingen. Kapitel 4 omfatter 24-26, som omhandler: 24 Overordnede rammer for revisors uafhængighed 25 Rotationskrav for den underskrivende revisor 26 Honorarbegrænsninger Til at fortolke disse paragraffer bliver der inddraget andre paragraffer i revisorloven samt uafhængighedsbekendtgørelsen 7, uafhængighedsvejledningen 8. Uafhængighedsbekendtgørelsen har hjemmel i revisorlovens 24, stk. 5: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om forhold omfattet af stk. 2 og 3, herunder trusler, sikkerhedsforanstaltninger og situationer, hvor revisor eller revisionsvirksomheden ikke er uafhængig. Styrelsen kan endvidere fastsætte regler om selvrevision og egeninteresse jf. stk. 4 Derved kan vi se, at uafhængighedsbekendtgørelsen kun klarlægger forhold i henhold til revisorlovens 24. Uafhængighedsvejledningen bruges som en række fortolkningsforslag til uafhængighedsbekendtgørelsen, som i sagens natur ikke kan bruges til andet end som vejledning (kilde 15 s 3). Udover at skabe klarhed over de danske revisionsloves omhandlede uafhængighed, afsættes der et særskilt afsnit til virksomheder af interesse for offentligheden, da dette er de virksomheder, opgaven vil belyse nærmere i analyseafsnittet. 7 BED nr. 663 af 26/06/2008 Bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed marts 2009 Vejledning om bekendtgørelsen om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed 13

14 3.2.1 Virksomheder af interesse for offentligheden Virksomheder af interesse for offentligheden, herefter benævnt PIE- (Public Interest Entities) virksomheder, er beskrevet i 21 stk. 3: 1. Virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-land eller et EØS-land 2. Statslige aktieselskaber 3. Kommuner, kommunale fællesskaber, jf. 60 i lov om kommunale styrelser, og regioner 4. Virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, bortset fra virksomheder, der er omfattet af lov om forsikringsformidling, virksomheder, der er omfattet af kapitel 3 eller 39p i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, og virksomheder, der omfattet af kapitel 20 e (investeringsrådgivning) i lov om finansiel virksomhed og 5. Virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår overstiger to eller flere af følgende kriterier: a. en medarbejderstab på personer b. en balancesum på 5 mia. kr. eller c. en nettoomsætning på 5 mia. kr. Kriterierne ovenfor definerer de virksomheder, som er omfattet af PIE definitionen i den danske lovgivning. Virksomhederne defineres som PIE, så længe de overholder ét af kriterierne. Den danske udvidelse af PIEvirksomhederne i forhold til den europæiske, som findes i det 8. direktiv, gør, at ud over børsnoterede selskaber, kreditinstitutter og forsikringsselskaber (Direktiv 2006/43/EF, 2006, definition 13), så omfatter loven også statslige aktieselskaber, store virksomheder, jf. nr. 5, kommuner og regioner, kommunale fællesskaber og virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet med nogle undtagelser. Derved rammer den danske lov ca. 500 flere virksomheder end minimumsgrænserne fra Europa (FSR 1). Grunden til, at de er medtaget i definitionen, må være, at det menes, at virksomhederne har en særlig interesse for offentligheden. Statslige selskaber, kommuner og kommunale fælleskaber 9 er i offentlighedens interesse, da de er sat i verden for skattekroner og skal udføre en service til borgerne. Der kan delvis også argumenteres for, at store virksomheder efter nr. 5 har interesse for offentligheden, da de kan have en vis indflydelse lokalt og nationalt, alt afhængigt af størrelse. Den klare ulempe ved at medtage ekstra virksomheder er, at det er ekstra omkostningstungt at være en PIE-virksomhed, da der er flere restriktioner for sådanne virksomheder. Derved mister virksomhederne konkurrenceevne over for andre virksomheder, som ikke er omfattet af PIEbestemmelserne. Ved kommunale fællesskaber, der bl.a. kunne være et køkken, som fremstiller mad til de ældre i flere kommuner. Sådan et køkken er nødvendigvis ikke særligt stort og vil derved blive tynget meget af de ekstra krav om revision, som følger af dennes karakter. Med de ekstra krav, som kommer i 537/2014-forordningen, bl.a. ved obligatorisk firmarotation og forbud mod visse ydelser, vil virksomhederne blive ekstra belastet. Derved kan ændring af 21 stk. 3 til det 8 direktivs minimumskrav stadig diskuteres. 9 Ved kommunale fælleskaber menes der, at kommuner har mulighed for at lave samarbejder med andre kommuner, uden at det foregår i et selskab (kilde 35) 14

15 3.2.2 Revisorlovens 24 Fremstillingen herunder vil tage udgangspunkt i 24 stk. 1 til 6 og tage ét stk. ad gangen og fortolke herpå stk stk. 1: en revisor, der udfører opgaver omfattet af 1, stk. nr. 2 opgaver, skal være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører, og må ikke være involveret i virksomhedens beslutningstagning. Jf. stk. 1 gælder paragraffen kun ved udførelse af opgaver, omfattet af 1 stk. 2. Dette er, når en revisor påtegner regnskabet og udtaler sig om ledelsesberetningen eller andre erklæringer med sikkerhed, der ikke alene er til hvervgiverens eget brug. Der gøres ikke nærmere rede for, hvad der menes med uafhængighed i stk. 1, men jf. uafhængighedsbekendtgørelsen 1 stk. 1 er uafhængighed når en velinformeret tredjemand ikke er i tvivl om revisors uafhængighed. Det præciseres dog i uafhængighedsvejledningen, at det ikke kun omfatter uafhængighed i fremtoning, men også uafhængighed i opfattelsen, hvilket der er nærmere redegjort for i afsnit 2.1 definition. Nærmere definition på uafhængighed findes ikke i stk. 1, da den danske lovgivning omkring revision er principbaseret, og derved skal revisoren selv vurdere sin og revisionsfirmaets uafhængighed fra opgave til opgave (Uafhængighedsvejledningen 2009, S. 2). Der findes dog nogle absolutte forbud i stk. 2 og i uafhængighedsbekendtgørelsen 2-4. Revisoren skal ikke kun vurdere sin egen uafhængighed i forhold til opgaven, men også identificere andre personer, der kan påvirke opgaven og derigennem påvirke revisionens uafhængighed. Personer, der vil være i stand til at påvirke opgavens resultat, vil fx være andre personer, som indgår i teamet, personer, der kontrollerer opgavens udførelse, personer i revisionsvirksomhedens kommandokæde m.m. (Uafhængighedsvejledningen 2009, s. 5). Revisoren skal i sin vurdering af uafhængigheden inddrage klientvirksomhedens størrelse og struktur samt revisionsvirksomhedens størrelse, struktur og interesseorganisation. Endvidere skal det inddrages, hvilket forhold revisoren har til kunden, dvs. hvilken tjeneste revisoren, ud over erklæringen, leverer til kunden (Uafhængighedsvejledningen 2009 s. 5) stk. 2 Stk. 2, første punktum: en revisor er ikke uafhængig, hvis der foreligger et direkte eller indirekte økonomisk, forretnings- eller ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder levering af ydelser, der ikke er omfattet af 1 stk. 2, mellem revisor og den virksomhed, en opgave vedrører, som for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om revisors uafhængighed. Den først del af stk. 2 relaterer sig til en regelbaseret tilgang frem for den principbaserede tilgang, som ellers kendetegner den danske revisionslovgivning. Her er der valgt en række situationer ud, hvor revisor i alle tilfælde vil anses for at være afhængig, og derved kan revisoren ikke foretage nogen sikringsforanstaltninger med virkning nok til at blive uafhængig (Uafhængighedsbekendtgørelsen 2006, 2). Listen over situationer er absolut, således at det kun er de omtalte situationer, hvor revisor med sikkerhed skal træde tilbage på baggrund af manglende uafhængighed (Uafhængighedsvejledningen 2009 s. 8). Listen over situationer er som følger: Tætte familiemæssige bånd til klientvirksomheden: Ved tæt familiemæssigt bånd menes forældre, søskende, ægtefælder eller samboende, børn samt personer, der er i et afhængighedsforhold, fx tidligere ægtefæller eller plejebørn. Således rammes revisor, revisionsvirksomheden, personer, som er knyttet til opgaven eller kontrolleres af denne, hvis de har et tæt familiemæssigt bånd, der 15

16 er involveret i klientvirksomheden. Dette kan ske ved, at det tætte familiemæssige bånd har væsentlig direkte eller indirekte økonomisk interesse i klientvirksomheden, er ansat i en ledende stilling heri, har direkte indflydelse på udarbejdelsen af det, opgaven vedrører, eller forretningsmæssig forbindelse. Ved forretningsmæssig forbindelse er der tale om en både-og -bestemmelse, så der skal være en forretningsmæssig forbindelse, som ligger uden for normale vilkår, og dette skal udgøre en væsentlig trussel mod revisors uafhængighed (Uafhængighedsvejledningen 2009, afsnit 4.1). Ansættelse i kundevirksomheden: Her menes, når en ledende person i klientvirksomhed ansættes i revisionsvirksomheder kan der opstå en trussel for, at denne person udfører egenkontrol. Derfor må en sådan person, hvis vedkommende under ansættelse ved klientvirksomheden har haft indflydelse på den konkrete opgave, revisionsvirksomheden påtager sig, ikke være med i revisionen af denne virksomhed i en periode på to år. Dette gælder for alle, der er tilknyttet opgaven så som revisor og de personer i revisionsvirksomheden, som er knyttet til opgaven eller kontrollen af denne (Uafhængighedsvejledningen 2009, afsnit 4.2). Økonomisk interesse i kundevirksomheden: denne trussel omfatter revisionsvirksomheden, revisoren og andre personer, der er knyttet til opgaven eller kontrollen af denne. Denne personkreds må ikke have direkte eller indirekte økonomiske interesser i kundevirksomheden. Direkte økonomiske interesser er bl.a. aktier, gældsbreve, optioner eller andre ting i kundevirksomheden. Når der er tale om indirekte økonomiske interesser, skal disse være væsentlige for at udgøre en trussel. Dette sker ved, at det bliver muligt at påvirke kundevirksomhedens beslutninger (Uafhængighedsvejledningen 2009, afsnit 4.3). Kundevirksomhedens interesser i revisionsvirksomheden: dette skal ses som punktet ovenfor, bare med omvendt fortegn. Således at kundevirksomheden har interesse i revisionsvirksomheden, hvis denne er i stand til at udpege bestyrelsesmedlemmer eller har en anden form for økonomisk interesse. Her skelnes også mellem direkte økonomisk interesse og væsentlig indirekte økonomisk interesse, som er omtalt ovenfor (Uafhængighedsvejledningen 2009, afsnit 4.5) Stk. 2, andet punktum: Det samme gælder, hvis forholdet foreligger mellem andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, revisorvirksomheden eller revisionsvirksomhedens netværk, og denne virksomhed, som opgaven vedrører. Det andet punktum beskriver rækkeviden af loven, således at det ikke kun er revisor, men den samme personkreds, som er omtalt i afsnit omkring 24 stk. 1, uafhængighed (Uafhængighedsvejledningen 2009, s. 5) stk. 3 Stk. 3, første punktum: i tilfælde af trusler mod revisors eller revisionsvirksomhedens uafhængighed, herunder selvrevision, egeninteresse, partiskhed, nære personlige, herunder familiære, relationer eller intimidering, skal revisor eller revisionsvirksomheden træffe sikkerhedsforanstaltninger for at mindske sådanne trusler. Revisoren skal altid, inden udførelse af en erklæringsopgave, vurdere sin egen og revisionsvirksomhedens uafhængighed. Dette gøres ved at undersøge og vurdere de trusler, som er eller kan komme mod denne uafhængighed. I stk. 3 fremgår trusler, hvor revisoren skal vurdere, hvorvidt han er uafhængig og udvise særlig agtpågivenhed (Uafhængighedsvejledningen 2009, s. 18). 16

17 Disse fem trusler, passer godt med de trusler, som er beskrevet i afsnit 2.1. Her beskrives selvrevision som egenkontrol. Grunden til, at der her bliver skrevet selvrevision og ikke egenkontrol, er, at selvrevision alene omfatter regulering af revision. Partiskhed er endvidere identisk med advokeringstrussel. Derved kan revisoren støtte sig op ad IESBA s code of Ethics for Professional Accountants for at fortolke og vurdere på loven. Hvis revisoren vurderer, at uafhængigheden er kompromitteret af ét eller flere af de ovennævnte forhold, skal der foretages sikkerhedsforanstaltninger for at nedbringe denne trussel, således at revisor stadig kan fremstå uafhængig. Sikkerhedsforanstaltningerne kan være mange og fx omfatte udskiftning af medarbejder i revisionsteamet, yderligere kontrolforanstaltninger, forbud, restriktioner og andre foranstaltninger, hvis formål er at mindske truslerne mod uafhængigheden (Uafhængighedsvejledningen 2009, s. 18). Revisoren skal endvidere vurdere, hvorvidt de enkelte trusler er væsentlige hver for sig eller, i kombination med hinanden, vil få risikoniveauet for uafhængighed til at stige til et uacceptabelt højt niveau (Uafhængighedsvejledningen 2009, s. 7). Stk. 3, andet punktum: Er truslen af en sådan art i forholdet til de trufne sikkerhedsforanstaltninger, at revisors eller revisionsvirksomhedens uafhængighed er bragt i fare, skal revisor afstå fra at udføre opgaven efter 1, stk. 2 Hvis revisoren efter indførelse af de valgte sikkerhedsforanstaltninger stadig ikke kan få risikoniveauet for afhængighed ned på et acceptalt niveau, således at revisoren og revisionsvirksomheden er uafhængig, må revisionen afstå fra at udføre erklæringsopgaven efter 1 stk stk. 4 Stk. 4. første punktum: En revisor må ikke udføre opgaver efter 1 stk. 2, der vedrører en virksomhed omfattet af 21 stk. 3, hvis der er tale om selvrevision eller egeninteresse. Det fremgår af stk. 4, at en PIE-virksomhed ikke må udføre lovpligtig revision, hvis revisorens uafhængighed er truet af selvrevision eller egeninteresse. Således skal revisoren altid afstå fra opgaven, hvis ét af de to gældende forhold er indtruffet. Stk. 4, andet punktum: Den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen i en sådan virksomhed, må ikke påtage sig ledende stilling i denne virksomhed, før 2 år efter at vedkommende er fratrådt som revisor. Ud over kravet omkring uafhængighed i forhold til selvrevision og egeninteresse, må den underskrivende revisionspartner ikke tage et job i klientvirksomheden før to år efter, at denne er fratrådt sin stilling som ledende revisionspartner på den lovpligtige revision stk. 6 Stk. 6 er to-delt. Den første del omhandler, at revisionsvirksomheden skal opstille retningslinjer for revisoren, som skal sikre, at denne ikke påtager sig 1 stk. nr. 2 opgaver, hvis der er omstændigheder, som vil få en tredjemand til at tvivle på revisorens uafhængighed. Den anden del beskriver, at revisionsvirksomheden skal sikre, at revisoren dokumenterer alle væsentlige trusler mod revisoren og revisionsvirksomheden samt de sikkerhedsforanstaltninger, som revisoren har foretaget for at mindske truslerne til et acceptabelt niveau. Med andre ord beskrives det her, at revisionsvirksomheder skal have et veludbygget kontrolsystem, 17

18 som sikrer, at revisoren efterlever kravene omkring uafhængighed og rapporterer de overvejelser og foranstaltninger, revisoren har gjort i denne forbindelse Revisorlovens bestemmer en rotationsordning blandt de underskrivende revisorpartnere i PIE-virksomheder: En revisionsvirksomhed, der reviderer virksomheder omfattet af 21. stk. 3, skal sikre, at den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen, senest 7 år efter at de er udpeget til opgaven udskiftes for en periode af mindst 2 år. Det fremgår af paragraffen, at det kun er de virksomheder, som er omfattet af 21 stk. 3, som skal rotere partnere, dvs. det er PIE-virksomhederne, som skal rotere partner. Da den danske PIE-beskrivelse, som er beskrevet ovenfor, er strengere end minimumskravet, gælder dette også for flere virksomheder i Danmark end det gør andre steder i Europa (FSR notat 2015). Ud over dette forhold er teksten meget klar, hvor de underskrivende revisorer på revisionspåtegningen skal rotere minimum hvert 7. år, hvorefter de skal holde en cool of -periode på mindst to år. Bestemmelsen er indført for at eliminere det familiære forhold, som kan opstå ved et længerevarende forhold mellem revisor og virksomheden. Ulempen ved denne lov kommer af den mistede information, som sker ved et partnerskifte; alt andet lige må den siddende partner have større indsigt i klientvirksomheden end den nye partner. Loven stemmer godt overens med det 8. direktiv, artikel 22 stk. 2, hvor en næsten identisk tekst er beskrevet. Igen er denne bestemmelse en minimumsbestemmelse fra EU s side, og det er derfor muligt at indføre strammere regler efter betragtning 26 i det 8. direktiv: såfremt en medlemsstat anser det for hensigtsmæssigt for at nå de tilsigtede mål, kan den som alternativ kræve, at et revisionsfirma udskiftes, uden at dette berører artikel 42, stk. 2 Denne mulighed har de danske lovgivere ikke benyttet sig af, men fremadrettet, fra 2016, er de forpligtede derpå, jf. kap Revisorlovens 26 Revisorlovens 26 omhandler begrænsninger i den måde, revisoren fastsætter sit honorar på. Efter stk. 1 fremgår det, at revisorvirksomheden ikke fem år i træk må have en større andel end 20 % af sin omsætning fra den samme kunde jf. 26 stk. 1). Denne paragraf skal forhindre en afhængighed af klientvirksomheden, således at revisorens uafhængighed kan trues ved intimidering. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan give dispensation for dette forhold, hvis der forekommer særlige omstændigheder. Af stk. 2 fremgår det af, at revisorvirksomheden under udførelse af 1 stk. nr. 2 opgaver betinger sig kun at tage det vederlag, som anses for rimeligt eller tage et vederlag, som er afhængigt af andre forhold end det udførte arbejde jf. 26 stk. 2). Endvidere fremgår det af stk. 3, at begrænsningerne i honorarets rimelighed og udregningsmåde også finder anvendelse ved levering af andre ydelser. Stk. 2 og 3 er specielle danske regler, som skal værne om uafhængigheden over for klientvirksomheden. 3.3 Delkonklusion Den danske revisionslov bygger på det Europa-Parlamentets og Rådets 8 direktiv fra år Danmark havde ved indførsel nogen frihedsgrader til at præge lovgivning nationalt. Denne mulighed blev brugt til at udvide PIE definitionen, således den også omfatter statslige selskaber, kommuner, kommunale fællesska- 18