Projektrapporten indeholder 85 nummererede sider, samt et bilagshæfte. Der er tegn i rapporten eksklusiv indholdsfortegnelse, ordliste,

Transkript

1

2 Det er ikke milevidt fra sandheden, men bare pyntet lidt på. Jeg har da forsøgt at få den indre ko lidt frem i profilen, men det er som om hun ikke sælger skide godt (Julie)

3 Projektrapporten indeholder 85 nummererede sider, samt et bilagshæfte. Der er tegn i rapporten eksklusiv indholdsfortegnelse, ordliste, litteraturliste, samt bilagsliste. Dette svare til 82,88 normalsider ved en normalside forstået som tegn.

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Videnskabsteoretiske afklaringer Ontologiske indsigter i et fænomenologisk-hermeneutisk perspektiv Individets ontologi Det sociales ontologi Epistemologiske indsigter på tværs af fænomenologi, hermeneutik og socialkonstruktivisme Cyberspace ontologi Teknisk og sproglig afklaring af internet og cyberspace Ontologi Vilkår på internettet Opsamling Teorier om identitet: hvordan skabes identitet? Den teoretiske konstruktion af identitet Mead Giddens Goffman Diskussion af litteraturens begreber To analytiske begreber: selvidentitet og rolle En teoretisk diskussion: Selv og identitet Delkonklusion: Hvad er og hvordan skabes identitet? Metodologi Empiriindsamlingsstrategi Undersøgelsens dele Metodetriangulering Hvilken viden kan vores undersøgelse producere? Statistik: Behandling af det kvantitative datamateriale Validiteten af spørgeskemaundersøgelsen Beskrivende statistik anvendt på de kvantitative data Aldersfordeling for alle respondenter Data for målgruppen år Aktivitetsniveau Relative hyppigheder for undersøgelsesspørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen Korrelationer Køn og fællesskabsfølelse Aktivitetsniveau og fællesskabsfølelse Køn og pyntet på sandheden...45 Side 1

5 6 Analyse Analysestrategi metodetriangulering og hermeneutisk cirkel Dating.dk s sociale rum fællesskab og interaktion Vilkårene på Dating.dk Brugernes opfattelse af Dating.dk s sociale rum Delkonklusion: Dating.dk s sociale rum Identitetsstrategier og selvfremstilling Delkonklusion: identitetsstrategier og selvfremstilling Refleksion: Hvad betyder brugen af Dating.dk for selvidentiteten? Hvad betyder brugen af det sociale rum for individets selvidentitet? Hvad betyder brugen af identitetsstrategier for individets selvidentitet? Delkonklusion: Hvad betyder brugen af det sociale rum og identitetsstrategier for individets selvidentitet? Konklusion Et svar Perspektivering Projektrapportens grænser: Hvad er udsigelseskraften i vores konklusion? Ordliste Litteraturliste Bilagsliste...85 Side 2

6 Jeg nyder at kunne være alene og så have denne her ledning til verden. (Lone) 1 Indledning 1.1 Motivation Vores projekt handler om dating via nettet. Vi har fokus på, hvad netdating betyder for den måde individet opfatter sig selv på. Motivationen til at skrive nærværende projekt udspringer af en fascination af genstandsfeltets kombination af ny teknologi med søgningen efter en partner. Det handler om nye medier, kommunikation, flirt og søgen efter kærlighed i luften. Hvem kan undgå at blive draget af det? Der er bare noget umiddelbart nysgerrigheds-pirrende ved menneskers forsøg på at finde en partner. Og denne nysgerrighed bliver ikke mindre af, at søgningen efter en partner foregår hjemme i sikkerhed foran computerskærmen. Men at oprette en profil på et datingsite kan være forbundet med tabu. Det kan være flovt at indrømme overfor vennerne, fordi der stadig hænger konnotationer fra avisernes kontaktannoncer ved netdatingfænomenet. Dating på nettet sætter i hvert fald fokus på noget af det, som optager os allermest. Zygmunt Bauman siger det udmærket: Parforholdet er tidens hotteste samtaleemne og øjensynligt det eneste spil, folk finder det umagen værd at give sig i kast med uanset hvor risikobetonet det går for at være. (Bauman 2004: 8). Vores forsøg på at finde en partner er den eneste historie, vi gider blive ved med at tale om, siger Bauman. Hvis man med skal udtrykke, hvad der er drivkraften bag vores fascination af parforholdet, må det være, at alle mennesker er: mænd og kvinder ( ) der gruer for at blive overladt til sig selv og føler, at de let kan skaffes af vejen, mennesker, der længes efter samhørighedens tryghed og en hjælpende hånd i nøden og derfor brænder efter at indlede forhold (Bauman 2004: 8). Det interessante er, at dette spil om at finde kærligheden, som vi alle kaster os ud i, nu er blevet digitaliseret. Kontaktannoncerne er flyttet ud på nettet, hvor hundredetusinder af mennesker deler kærlighedens jagtmarker med hinanden. Det er denne kombination af bestræbelserne på at finde den eneste ene og teknologiens nye dimensioner, der fascinerer os. Men ved lidt nærmere eftersyn er der måske i virkeligheden ikke tale om særlig ny teknologi. Vi har snart i en del år kunnet sætte computere sammen i netværk og på den måde kommunikere med hinanden. Derfor er det måske mere præcist at tale om nye måder at bruge teknologien på. Det er det faktum, at vi er begyndt at bruge internettet som et redskab og et rum, hvori vi finder en partner, der udgør noget nyt. Denne brug af internettet er et fænomen, vi endnu kun forstår overfladisk og begynder at begribe de sociale konsekvenser af. Dette projekt er et forsøg på at udforske den nye kærlighed på nettet og dens betydning for, hvordan vi forstår os selv. Som Bauman peger på, er den nye kærlighed flydende. De forhold vi indgår i, er langt mere flygtige. Farten, hvormed vi afbryder og genoptager nye forhold, er højere end nogensinde før: Side 3

7 Den lethed, hvormed man kan frigøre sig og afslutte et hvilket som helst forhold på kommando, reducerer ikke risiciene; den fordeler dem blot på en anden måde sammen med de bekymringer, de udånder. (Bauman 2004: 13) På en måde er det lige præcis dét, vi gerne vil undersøge: Hvordan dating via nettet fordeler risici på en ny måde for individet, og hvad der følger med den flydende kærlighed for individets forståelse af sig selv. 1.2 Problemfelt I 1998 blev Dating.dk oprettet af tre studerende som den første datingportal i Danmark. Siden er både antallet af portaler og brugere vokset eksplosivt. I dag findes der over 50 større og mindre datingportaler. Dating.dk er den største datingportal i Danmark med profiler 1. Det er på baggrund af det meget store antal profiler, vi har valgt at bruge Dating.dk i dette projekt. Det hastigt voksende antal af profiler bekræfter, hvad man også får ud af en søgning på ordet dating på Google.dk 2 : Dating på nettet er et fænomen, som er i eksplosiv vækst. Er internettet virkeligt? På internettet er der andre vilkår for tid, rum og kommunikation end i den fysiske verden. For det første er internettet delokaliseret. Hyperlinks kan eksempelvis aktiveres fra mange forskellige steder på én og samme tid, hvilket gør det svært at udpege hvilken lokalitet, man befinder sig på, modsat den fysiske verden, hvor vi er til stede i en rumlig og tidslig kontekst. Internettet er ikke en verden med afstandsforhold. Vi kan fx ikke tale om, hvor tæt eller langt den anden er fra mig i interaktionen via internettet. Disse omstændigheder på internettet sætter andre vilkår for interaktionen mellem individerne, når vi sammenligner med den fysiske verden. Der er ikke noget fysisk indhold i interaktionen, selvom medier med audio eller visuel kontakt (fx IP-telefoni og kommunikation via webcams) bliver mere og mere udbredte. I den fysiske verden tolker vi i ansigt-til-ansigt interaktionen ordenes betydning ud fra paralingvistiske træk, fx kropssprog, tonefald, blik osv., mens vi på internettet i overvejende grad kun har mulighed for at forholde os til det tekstlige sprog og de følelser, der kan formuleres gennem tegn, akronymer og symboler såsom smileys. På grund af disse vilkår på nettet, vil mange være tilbøjelige til at mene, at det er uvirkeligt. I følge Thomas Ploug er det relevant at se på, om vores handlinger på internettet påvirker os, når man vil diskutere, hvor virkeligt cyberspace er. Er det kausalt effektivt, forstået på den måde, at de handlinger og begivenheder, der foregår i cyberspace, forårsager en virkning uden for cyberspace i den fysiske verden? Ifølge Ploug har de handlinger, vi fortager på internettet, så som transaktioner via homebanking, bestilling af flybilletter o. lign betydning i den fysiske verden. Men når vi oplever internettet som mindre virkeligt, kan det føre 1 Antallet af profiler i følge Dating.dk pr Der må naturligvis tages forbehold for at enkelte af profilerne kan være duplikater eller profiler, som ikke er i brug. 2 Ordet dating giver pr hits på samtlige sprog, mens det alene på danske websider giver hits. Til sammenligning giver et ord som slankekur hits. Side 4

8 til, at vi betragter vores handlinger på internettet som mindre moralsk forpligtende: Vi kan ( ) sætte os store spor, måden vi taler til hinanden på i cyberspace kan sætte sig betydelige spor hos andre mennesker. Derfor er det, at det er etisk relevant, og det er også derfor, at cyberspace er virkeligt. 3 Plougs ræsonnement illustrerer et naturvidenskabeligt nomotetisk 4 videnskabsteoretisk udgangspunkt. Han definerer internettet og cyberspace under ét, og redegør for disse begrebers ontologi vha. deres kausale effektivitet. Vi vil i projektrapporten operere med en skelnen mellem det fysiske internet og det sociale cyberspace. Det fysiske internet manifesterer sig for os pga. dets kausale effektivitet og mere eller mindre fysiske karakter, hvorimod det sociale cyberspace bliver til i de relationer, der computermedieret dannes på internettet. Internettets fysiske karakter danner rammerne for cyberspaces sociale rum. Men hvordan kan vi forstå det sociale i cyberspace, når der er tale om computermedierede fællesskaber? Og mere specifikt: Hvordan kan Dating.dk s sociale rum karakteriseres? Hvad betyder anonymiteten på internettet? Når man i en profil på Dating.dk skal præsentere sig selv, har man via den anonymitet som internettet tilbyder, muligheden for at skjule eller pynte på en lang række forhold om sig selv. Det være sig ens køn, alder, seksualitet, interesser, præferencer, værdier osv.: Nettet er jo velsignet og forbandet fordi man kan være anonym (FGC-1: l. 212) 5. Legen med identitet medfører, at brugere af datingportaler altid må være opmærksomme på, at den de kommunikerer med, ikke nødvendigvis er den vedkommende giver sig ud for at være. Anonymiteten gør det i teoretisk forstand muligt at konstruere sig selv på en ny måde. Den enkelte har mulighed for at tage velovervejede strategier i brug i sin selvfremstilling. Diskussionen om anonymitet, strategi og selvkonstruktion aktualiserer følgende spørgsmål: Hvordan bruges forskellige identitetsstrategier i selvfremstillingen på Dating.dk? Hvad er identitet? Overvejelserne om identitetsstrategier og selvfremstilling kalder tilsvarende på en afklaring af, hvad identitet er, og hvad der former identiteten. Det er et grundlæggende spørgsmål i forhold til projektrapportens fokus. Derfor er det væsentligt for os at få defineret begrebet identitet. Spørgsmålet er, om vi kan tale om én kerne af identitet eller om identitet er summen af alle de roller, vi spiller. Derudover er det ligeledes interessant at finde ud af, hvad det er, der skaber individets identitet. Er individets identitet bestemt af de fællesskaber, individet indgår i, hvorved identitet bliver et spørgsmål om relationer? Bliver individets identitet til i en vekselvirkning mellem det sociale og individets egen selvfremstilling? Måske skal vi betragte identitet som et refleksivt projekt, som individet selv er ansvarligt for: Vi er ikke, hvad vi er, men hvad vi gør os selv til. (Giddens 1996: 94). Identitetsdiskussionen er relevant for vores fokus, og derfor er vi nødt til at gøre os teoretiske refleksioner over, hvordan identitet skabes. 3 Thomas Ploug i indslaget Sex, bandeord og døde dyr - etik og moral på nettet i Harddisken på P Søgende efter almene lovmæssigheder 5 Her henvises til den første fokusgruppechat (FGC-1). Udskriften af dette interview kan ses i Bilag 7 Side 5

9 Det vil sætte os i stand til at forstå hvilken betydning det sociale fællesskab har for skabelsen af identitet. Samtidig er det væsentligt for os at spørge, hvad individet får ud af at være repræsenteret gennem en profil på Dating.dk. Det kan være med til at give svar på, hvilke konsekvenser det har for individets selvidentitet at være en del af et datingforum. Disse overvejelser leder frem til spørgsmålet: Hvilken betydning har det for individets selvidentitet at have en profil på Dating.dk? Hvorfor er det i videnskabeligt perspektiv relevant? Der er mindst tre interessante videnskabelige perspektiver i vores projekt. For det første er der den eksplorative dimension: Der er en samfundsvidenskabelig interesse i at få afklaret, om de nye teknologier har betydning for, hvordan vi tænker os selv. Forskning i feltet og problemstillingen er endnu beskeden. Med dette projekt begiver vi os ud i et nyt, endnu ikke færdigudforsket felt. For det andet er der den videnskabsteoretiske dimension. Arbejdet med at forstå og begrebsliggøre internet og cyberspace er ikke noget afsluttet projekt 6. Nærværende projekt sætter fokus på det videnskabsteoretiske spørgsmål om, hvordan vi overhovedet kan begribe og tale om cyberspace og dets ontologi. For det tredje har den metodiske dimension af projektet en videnskabelig relevans. Vi har tilrettelagt en metodisk fremgangsmåde, der kobler kvantitativ og kvalitativ metode, hvor indsamlingen og produktionen af empiri udelukkende sker online. En sådan empiriindsamlingsstrategi kan give os erfaring og viden om, hvilke metodiske fordele og ulemper, der er forbundet med at indsamle empiri online set i forhold til de traditionelle kvalitative metoder, som ansigt-til-ansigt forskningsinterview og traditionelle spørgeskemaundersøgelser. Projektet er altså, set ud fra forskningsfeltets karakter, et metodisk og et videnskabsteoretisk perspektiv, et samfundsvidenskabeligt relevant projekt. Hvorfor er problemstillingen samfundsrelevant? Vores genstandsfelt er en kombination af teknologi, kommunikation og sociale relationer. Grundlæggende undersøger vi, hvilken betydning netdating-fænomenet har for vores måde at tænke os selv og vores relationer på. Det kan få betydning for den måde, vi indretter og organiserer vores samfund på. Det er vores påstand, at internettet fremover vil gribe mere og mere ind i vores hverdag, end det hidtil har gjort. Det vil forandre vores samfund på makroniveau, fordi stadigt flere arbejdsopgaver og funktioner flyttes over og varetages i cyberspace, og på mikroniveau, fordi det ændrer den måde, vi omgås hinanden på, og fordi det får os til at tænke os selv anderledes. Mere specifikt kan det ændre den måde, vi skaber sociale relationer og finder vores partner(e) på. Dating via nettet kan få stor betydning for, hvordan vi 6 Det kommer for eksempel til udtryk hos Dansk Sprognævn, der har ændret stavemåden for ordet internet. Før 2001 skulle ordet staves: Internettet, men i dag er den korrekte stavelse internet eller internettet. Disse to forskellige stavemåder har med opfattelsen af internettets væren at gøre, som hhv. et sted (geografisk navn) og et netværk. Side 6

10 indretter det miljø, som er beregnet til at mødes og skabe sociale relationer i. Man kan for eksempel forestille sig, at dating via nettet på langt sigt udkonkurrerer diskoteket som unges primære mødested. Det helt centrale og aktuelle spørgsmål er, hvad brugen af de relativt nye teknologiske muligheder betyder for vores forståelse af os selv: 1.3 Problemformulering Hvordan påvirkes individets selvidentitet gennem selvfremstilling og interaktion i Dating.dk s sociale rum? Arbejdsspørgsmål: 1. Hvad er og hvordan skabes identitet? 2. Hvordan kan Dating.dk s sociale rum karakteriseres? 3. Hvordan bruges forskellige identitetsstrategier i selvfremstillingen på Dating.dk? 4. Hvad betyder brugen af det sociale rum og identitetsstrategier for individets selvidentitet? Uddybning af arbejdsspørgsmål, deres emner og svar: Ad 1. Som det er fremgået af problemfeltet, er det grundlæggende for dette projekt at få afklaret, hvad vi forstår ved identitet og identitetsdannelsesprocesser. En sådan afklaring er en forudsætning for, at vi overhovedet kan begribe vores genstandsfelt og de sociale aktører deri. Projektet giver et teoretisk svar på dette spørgsmål. Ad 2. Dette arbejdsspørgsmål handler om en forståelse af de rammer på Dating.dk inden for hvilke, de sociale relationer og interaktioner udfolder sig. Vi har til hensigt at konceptualisere og analysere Dating.dk s sociale rum og svaret vil blive udtrykt i en beskrivelse af de fysiske såvel som sociale vilkår, der gør sig gældende på Dating.dk En sådan karakteristik har som emne og analytisk omdrejningspunkt interaktion og fællesskab. Når vi taler om sociale forhold, handler interaktion og fællesskab om samspillet eller den gensidige påvirkning mellem individer i en gruppe. Svaret på dette spørgsmål vil være videnskabsteoretisk, teoretisk og empirisk-analytisk funderet. Ad 3. Emnet for dette spørgsmål er identitetsstrategier og selvfremstilling. Med identitetsstrategier mener vi den mere eller mindre velovervejede plan for, hvordan brugeren bedst præsenterer sig selv og sin identitet i en profil og i den interaktion, han indgår i med andre brugere. Rammen om den personlige selvfremstilling er profilen, dvs. det selvkonstruerede billede brugeren præsenterer for andre. Vi har til hensigt at give et empirisk-analytisk svar på spørgsmålet om brugen af strategier til selvfremstilling. Side 7

11 Ad 4. Dette arbejdsspørgsmål samler op på de tre forrige og lægger vægt på, hvad det betyder for det enkelte individ at have en profil på Dating.dk. Med selvidentitet forstår vi individets refleksive opfattelse af sig selv. Derfor er dette spørgsmåls emne refleksion. Svaret gives empirisk-analytisk og fungerer som opsamlende delkonklusion forud for besvarelsen af problemformuleringen. Begreberne i det ovenstående vil blive uddybet, forklaret og anvendt i det videnskabsteoretiske, det teoretiske og i det analytiske afsnit. Side 8

12 Det er en anden virkelighed en virkelighed man selv er med til at skabe rammerne for (Julie) 2 Videnskabsteoretiske afklaringer I det følgende vil præsentere vores anvendelse af de overordnede videnskabsteoretiske traditioner, som vi er inspireret af. Vi trækker på indsigter fra fænomenologi, hermeneutik og socialkonstruktivisme. Vi vil her opridse de videnskabsteoretiske rammer, som projektet udfolder sig indenfor og gøre det klart, hvordan vi ser genstandsfeltets ontologi. 2.1 Ontologiske indsigter i et fænomenologisk-hermeneutisk perspektiv Hvilke ontologiske grundforudsætninger bygger projektet på? Det er det helt centrale spørgsmål i den følgende diskussion. Vi vil først beskæftige os med det filosofiske grundlag for fortolkende metoder. Et sådant finder vi indenfor en hermeneutisk tradition, som kan bidrage med en forståelse af menneskets ontologi og forskerens rolle i indsamlingen af viden. Derefter vil vi se på de indsigter, vi finder relevante i den fænomenologiske tradition fokuseret på en definition af mennesket og det sociale. Det leder os frem til vores forståelse af det, der er blevet karakteriseret som fænomenologisk socialkonstruktivisme. Disse overvejelser danner grundlag for vores videnskabsteoretiske syn på verden Individets ontologi Vi vil pege på, at hele den hermeneutiske tradition bidrager med et fokus på forståelse i stedet for forklaring. Inden for hermeneutikken er det ideografiske vidensideal i fokus i stedet for det nomotetiske, naturvidenskabeligt inspirerede ideal. Dette indebærer en orientering mod en forståelse af det unikke, det partikulære og kontekstuelle. Hermeneutisk vidensproduktion handler ikke om at forklare kausale sammenhænge, men om at forstå de fænomener, som findes i den sociale verdens forskellige kontekster (Højberg 2004: ). Hvis vi vender os mod de væsentligste indsigter hos Gadamer og den filosofiske hermeneutik, er det helt centralt at fremhæve Gadamers vending mod det ontologiske, mod menneskets væren: Mennesket er altid allerede et fortolkende væsen. Vi må forstå fortolkning som en betingelse for den menneskelige erkendelsesproces (Højberg 2004: 320). Fortolkning er en ontologisk grundbetingelse for menneskelig væren. For det andet peger Gadamer på, at vi altid har en forforståelse, når vi beskæftiger os med at opnå viden: Vi bringer altid vores forforståelse og fordomme ind i betydningsudlægningen af verden, samtidig med at forforståelse og fordomme er den betydningssammenhæng, der konstituerer vores forståelse af verden. (Højberg 2004: 323). En tredje væsentlig pointe, som vi vil trække frem i afklaringen af det ontologiske niveau, er at vores forståelse og fordomme er et produkt af historie og tradition, det som Gadamer betegner historicitet: Vi er altid allerede situeret i traditionen og historien, hvilket betyder, at man Side 9

13 forstår en tekst på baggrund af sin situerethed og kontekstuelle indlejring (Højberg 2004: 326). Derudover fokuserer Gadamer på begrebet phronesis, som betoner, at viden er praksis, og praksis er anvendelse. Han lægger også vægt på sprogets rolle som en værensform. Sproget er det, vi forstår med, og der er intet uden for sproget (Højberg 2004: ). Tilsammen danner Gadamers indsigter et filosofisk grundlag for fortolkende metoder især i kvalitativ forskning, og det er som et sådant grundlag, vi vil anvende de ovenstående pointer i kombination med de fænomenologiske indsigter, som vi vil tydeliggøre nedenfor. I den fænomenologiske tradition anføres det, at menneskets eksistens går forud for dets essens. Dvs. at der ikke er nogen objektiverede samfundsvidenskabelige kategorier såsom struktur og system, der kan indfange den menneskelige livsverden. Derfor er fænomenologien kritisk overfor strukturalisme, funktionalisme og diskursteoretikere, der prøver at beskrive den menneskelige livsverden med objektiverede begreber og bortreducere subjektets betydning i samfundsvidenskaberne: Fænomenologien udgør her et forsvar for, at den menneskelige subjektivitet ikke kan reduceres til det sociale. (Rendtorff 2004: 288). Inden for fænomenologien er der uenighed om, hvordan det ontologiske niveau kan begrebsliggøres. Men en vigtig fælles erkendelse ligger i opgøret med en essens-betonet ontologi: Mennesket kan ikke forstås som en substans eller en genstand. (Rendtorff 2004: 290). Herfra går forståelsen af det ontologiske spørgsmål om menneskets væren i mange retninger. Vi vælger at fremhæve Merleau-Pontys forståelse af kroppen og menneskets grundvilkår som væsentlige bidrag til en fænomenologisk ontologi. Hos Merleau-Ponty lyder den indsigt, vi vil anvende, formuleret af Rendtorff: at bevidstheden er kropslig og at menneskets virkelighed er en kropslig virkelighed (2004: 285). Det betyder, at vi må forstå mennesket som et sansende væsen, hvis bevidsthed er knyttet til kroppen. Mening opstår i denne forståelse som et samspil mellem kroppen og verden, og kroppens sansninger er nøglen til vores perspektiv på verdens mening (Rendtorff 2004: 284). Denne opmærksomhed er væsentlig og særlig interessant, når vi opererer med et genstandsfelt, hvor kroppen ikke er fysisk tilstede. Betydningen af fraværet af kroppens sanseapparat for aktørernes relationer i cyberspace, bliver i en sådan forståelse, et særdeles aktuelt spørgsmål. Både Heidegger og Sartre har en pessimistisk forståelse af menneskets grundvilkår, hvor ensomhed og fremmedgørelse betones. Den forståelse modsiges af Merleau-Ponty, der mener, at mennesket snarere må forstås som en syntese mellem frihed og situation. (Rendtorff 2004: 290). Det betyder, at frihed er en del af menneskets kropslige enhed med situationen og verden. Vi vil tilslutte os Merleau-Pontys lidt mere positive syn på det grundlæggende ved mennesket, fordi den indebærer, at den enkeltes frihed netop kan tænkes sammen med individets tilhørsforhold til en intersubjektiv, fælles-sanset verden (Rendtorff 2004: 290). Side 10

14 2.1.2 Det sociales ontologi Inden for fænomenologien er der en fælles forståelse af det sociale som inter-subjektivitet, altså som et forhold mellem subjekter, der deler en fælles livsverden, og det er grundlaget for den fænomenologiske ontologi. (Rendtorff 2004: 290). Vi tilslutter os denne definition af det sociale som et intersubjektivt anliggende. Denne forståelse kan udvides med Husserls begrebsliggørelse af livsverden som en horisont i tid og rum, hvor tingene viser sig i deres konkrete menings- og erfaringsstrukturer. (Rendtorff 2004: 281). I relation til det bruger Heidegger begrebet verdenslighed (Weltlichkeit): Vores verdenslighed kan forstås som en kulturel livsverden, der danner grundlag for vores mulige erfaring af eksistensen. (Rendtorff 2004: 281). Disse to pointer betyder, at vi kan forstå den sociale verden som en konkret livsverden, der både er en tidslig-rumlig sammenhæng og en kulturel ramme, hvor vi erfarer det værende. En diskussion og udlægning af vores forståelse af cyberspace ontologi følger i afsnit 2.3. I forlængelse af ovenstående vil vi fremhæve Berger og Luckmann som repræsentanter for en fænomenologisk socialkonstruktivisme. De gør sig nogle overordnede overvejelser om det sociales ontologi og opståen. I bogen Den sociale konstruktion af virkeligheden fremhæver Berger og Luckmann, at hverken funktion eller struktur har selvstændig status (Berger og Luckmann 2003: ), men udtrykker sociale konstruktioner, der er betinget af menneskelig handling. Den er med andre ord menneskeskabt. Den sociale orden 7 har ikke en forud given ontologisk essens eller realitet, men eksisterer kun for så vidt, at den skabes og opretholdes af mennesker som et menneskeligt produkt (Berger og Luckmann 2003: 232). En sådan socialkonstruktivistisk tilgang er stærkt beslægtet med fænomenologernes forståelse af, at det sociale bliver til intersubjektivt. Således er der enighed hos de inddragede repræsentanter fra de to videnskabsteoretiske traditioner om en grundlæggende præmis for forståelsen af det sociales ontologi. 2.2 Epistemologiske indsigter på tværs af fænomenologi, hermeneutik og socialkonstruktivisme Vi vil nu vende os mod en diskussion af de epistemologiske indsigter i fænomenologien og hermeneutikken og pege på en vej ud af de uoverensstemmelser, der er mellem de to traditioners erkendelsesteoretiske forståelser. Det centrale spørgsmål er her, hvordan vi kan opnå viden om genstandsfeltet. Herefter vil vi trække på en socialkonstruktivistisk forståelse af epistemologien. 7 Den sociale orden defineres som et produkt af menneskeartens fortolkende og meningsskabende aktiviteter, og er forudsætningen for alle interaktionssystemer (Rendtorff 2004: 296) Side 11

15 Rendtorff (2004) peger i sin opridsning af en fænomenologisk epistemologi på, at man skal gå direkte til sagen selv uafhængigt af forudgivne teorier og metoder (Rendtorff 2004: 285). Han lægger vægt på intuitionen og vigtigheden af at analysere erfaringens intentionalitetsstrukturer (bevidsthedens rettethed) som de melder sig for bevidstheden. Denne forståelse er inspireret af Husserls metodiske suspension af omverdensproblemet, hvor der sættes parentes om den ydre verdens eksistens, og slagordet er til sagen selv (Rendtorff 2004: 279). Fænomenologi går altså i denne forståelse ud på at analysere den direkte erfaring, sådan som den melder sig for vores kropslige bevidsthed i livsverdenen (Rendtorff 2004: 279). I vores tilfælde udgøres denne livsverden af cyberspace. Men her kan der let opstå nogle problemer. For som vi tidligere har set, er en vigtig pointe hos Gadamer, at mennesket altid allerede er et fortolkende væsen (Højberg 2004: 320). Spørgsmålet bliver nu, hvordan man kan kombinere en hermeneutisk opmærksomhed om, at mennesket er et fortolkende væsen, som altid indgår i vidensrelationer med en forforståelse, med en fænomenologisk epistemologi, der tilsiger, at vi skal gå direkte til sagen selv uafhængigt af forudgivne teorier og metoder? I stedet for at ende i en situation, hvor de to pointer udelukker hinanden, vil vi pege på Martin Heideggers tanker, som en vej til at navigere ud af dilemmaet. Mens Husserl fremhævede, at erfaringen er direkte givet i bevidsthedens umiddelbarhed, foretager Heidegger en hermeneutisk drejning af fænomenologien ved at understrege, at al forståelse er en formidlet forståelse, der forudsætter en bestemt verdenshorisont (Rendtorff 2004: 282). Heidegger er stærkt inspireret af Husserl og hans pointer, men adskiller sig fra ham ved at mene, at vi lever i en forudgiven meningssammenhæng eller en henvisningshelhed, der konstituerer vores erfaring. Et godt, eksempel til at illustrere denne forståelse er en colaflaske, der smides ned til en isoleret indianerstamme, der ophøjer den til et tegn på det guddommelige (Rendtorff 2004: 286). Tingene får mening på baggrund af en historisk verden og kultur, og derfor er indianernes tolkning af colaflasken i princippet lige så konsistent og gyldig, som vores forståelse af den som en flaske til læskedrik, vil Heidegger hævde. Heideggers begreb Dasein (tilværen) udtrykker, at forudsætningen for erfaring af mening, er vores tilstedeværelse i en verden som fortolkende og meningsskabende væsener (Rendtorff 2004: 281). Der findes ikke erfaring og oplevelse af verden uden fortolkning: al forståelse er en formidlet forståelse, der forudsætter en bestemt verdenshorisont. (Rendtorff 2004: 282). Man kan tale om, at hermeneutikken podes på fænomenologien, bl.a. fordi Heidegger viser, at meningserfaring i høj grad sker gennem sproget: Sproget udtrykker en verdenshorisont, der peger tilbage på menneskets kultur og livsverden. (Rendtorff 2004: 282). Med Heideggers drejning af fænomenologien i retning mod det, man kan kalde en hermeneutisk fænomenologi, kunne man formulere metoden således: Ved at analysere denne værensforståelse, som udtrykker sig i alle former for menneskelige udtryk, kan man komme tættere på at begribe menneskets virkelighed og erfaring af væren. (Rendtorff 2004: 283). Hermed er vi fremme ved en kombination af at gå direkte til erfaringen og samtidig fastholde en Side 12

16 forståelse af mennesket som et fortolkende væsen, der forstår gennem en sproglig verdenshorisont. Men hvordan vil vi udforme en sådan analyse, der kan bringe os tættere på at begribe menneskets virkelighed? For os er det vigtigt at understrege, at centrum for en sådan analyse må være de sociale aktørers forståelse af sociale fænomener. Højberg siger det således i en slags hermeneutisk programerklæring: Inden for de forskningstemaer, hvor man ønsker at forstå sociale aktørers handlinger som meningsfulde fænomener, at forstå hvilke betydninger de sociale aktører tillægger bestemte handlingsformer og sociale sammenhænge, eller hvordan mening og betydning bestemmer aktørernes praksis, er hermeneutisk analyse relevant (Højberg 2004: 339, vores kursivering). Vores fokus i analysen er særligt på at forstå hvilke betydninger de sociale aktører tillægger bestemte handlingsformer det man kunne kalde et fortolkningsvidenskabeligt perspektiv. Med de ovenstående pointer in mente er det vigtigt at understrege, at en videnskabelig analyse ikke er mulig, hvis ikke forskeren bringer sig selv ind i meningsudlægningen af genstandsfeltet. Dette fordrer en eksplicitering af vores forståelse af genstandsfeltet og er særligt relevant i vores bestræbelser på at opnå en indsigt i aktørernes forståelser og meningssammenhænge, sådan som de kommer til udtryk i vores empiriske undersøgelsesdele. Socialkonstruktivistisk erkendelsesteori På et generelt plan, kan man pege på at socialkonstruktivisternes bidrag til erkendelsesteoretisk indsigt tager udgangspunkt i en kritik af objektivisme. Socialkonstruktivister eller postmodernister gør op med opfattelsen af, at der er én sand og objektiv virkelighed, som er universel og stabil (Kvale 1997: 52). På det videnskabsteoretiske felt er konstruktivismen særligt et opgør med oplysningsprojektets tro på, at vi gennem rationalistisk videnskab kan opnå sikker viden om virkeligheden. Man kan udtrykke det som en bevægelse fra at forstå viden som spejl af virkeligheden til at forstå viden som social virkelighedskonstruktion (Berger og Luckmann 2003). En socialkonstruktivistisk epistemologi kan særligt bidrage i relation til indsamling af viden gennem interview. Det vil vi vende tilbage til i afsnit Socialkonstruktivismens opgør med oplysningsfilosofiens fremskridtstro sætter fokus på sproglige og sociale konstruktioner: Sproget konstituerer virkeligheden, det enkelte sprog konstruerer virkeligheden på sin egen måde. (Kvale 1997:53). Som hos Heidegger får det medium, viden skabes gennem, en central rolle. I en radikal socialkonstruktivistisk forståelse er det sprogstrukturerne, der skal analyseres i højere grad, end det er det enkelte individs meningsytringer. Denne forståelse af sprogstrukturer frem for individ står vi i opposition til. Vi lægger mere vægt på det enkelte individs erfaring og forståelse og dermed også udlægning af verden og dets handlinger deri. Men indsigten i at meningserfaring sker gennem sproget, vil vi tage med os og arbejde videre med i metodeafsnittet. Side 13

17 2.3 Cyberspace ontologi Med introduktionen og diskussionen af de videnskabsteoretiske traditioner på plads, er det på tide at rette opmærksomheden mod feltet: cyberspace og aktørerne deri. Inden vi foretager en diskussion og afklaring af cyberspace ontologi, er det dog betimeligt med en kort teknisk og sproglig redegørelse for betegnelserne internet og cyberspace. Redegørelsen vil samtidig tjene til at anskueliggøre den vigtige skelnen (og sammenhæng) mellem de to betegnelser, som vi ofte blot bruger i flæng Teknisk og sproglig afklaring af internet og cyberspace Internet Rent teknisk udgøres internettet af en ubestemmelig mængde af større eller mindre netværk af computere, der kommunikerer med hinanden via såkaldte TCP/IP protokoller 8. Selve nettet, som internettet ofte forkortes til, refererer til den infrastruktur, der kobler computere sammen og som gør det muligt at udveksle data mellem netværkets computere. Med introduktionen af World Wide Web i 1991 fik verden en standard for, hvordan computerne kommunikerer med hinanden. I dag er internettet således et globalt omspændende kommunikationsnetværk (Godtved 1999: 37-38). Internet består af ordene inter, der betyder imellem og net, der refererer til mængden af netværk, der konstituerer Internettet (Godtved 1999: 36). Bemærk det store begyndelsesbogstav og den bestemte form det var anbefalingen fra Dansk Sprognævn af den korrekte stavning af internet indtil 2001 udgaven. Anbefalingen skyldes givetvis reglen om at stave geografiske navne med stort begyndelsesbogstav og at man med den bestemte form refererede til det eneste eksisterende internet. Det ulogiske ved denne regel, er, at internettet ikke tilhører nogen bestemt geografisk lokalitet, fordi det konstitueres af millioner af computere verden over, som veksler mellem at være en del eller ikke en del af netværket (on- eller offline). Samtidig er en underskov af intra-, ekstra- og subnet vokset frem, hvilket komplicerer talen om det bestemte internet, som om der kun eksisterer ét. Internettet har som medie oplevet en eksplosiv udbredelse sammenlignet med radio og fjernsyns ditto, da disse medier kom frem. I 2004 havde 83 pct. af den danske befolkning adgang til internet fra hjem eller arbejde. Næsten hver anden havde adgang til nettet via en hurtig fastnetforbindelse som eksempelvis ADSL 9. Cyberspace Cyberspace betegner den forestilling vi har om internettet, som konstituerende for en tredimensionel rumlighed med computeren som indgangsport. (Godtved 1999: 8). 8 Transmission Control Protocol / Internet Protocol er en suite af protokoller. En Protokol er et regelsæt for kommunikation. TCP/IP er den protokol internettet er baseret på. 9 Befolkningens brug af internet 2004, Side 14

18 Forstavelsen cyber er det græske ord (kyber) for det at styre. Gennem tiden har ordet fundet anvendelse i Studiet af kommunikations- og styringsprocesser i mekaniske el. elektroniske systemer set i analogi med processerne i levende organismer; ( ) (Politikens Nudansk, 1999). Den sproglige udvikling og anvendelse samt science fiction litteraturen har ført til fremkomsten er ordet Cyborg (cybernetic organism), der både kan betegne et menneske med integreret maskine eller en robot med menneskelige egenskaber. Denne betydningsudvikling tog William Gibson med sig, da han introducerede termen Cyberspace i Ifølge Gibson er cyberspace en fællessanset hallucination, dvs. et forestillet rum, hvori vi navigerer og interagerer. Aktiviteterne i cyberspace kaldes virtuelle på grund af fraværet af den menneskelige fysik og ligger i forlængelse af Gibsons visioner om at realisere en virtual reality vha. et computergenereret tredimensionelt landskab (Godtved 1999: 8) Ontologi Da en del af projektet har til formål at undersøge, hvilken betydning det sociale rum på Dating.dk har for skabelsen af identitet, er det afgørende at afklare cyberspace ontologiske status, dvs. hvordan vi opfatter cyberspaces væren. Den ontologiske afklaring af cyberspace kompliceres af det forhold, at vi til daglig ikke skelner mellem internet som en teknisk fakticitet, der betegner et globalt kommunikationsnetværk og cyberspace som den forestillede rumlighed vi kan træde ind i, når vi går på nettet (jf. ovenfor). Det er kombinationen af de begribelige tekniske omstændigheder med det ubegribelige om et parallelt univers eller en anden sfære, som alene ordet cyberspace lægger op til, der komplicerer vores tænkning. Vi vil argumentere for at det virtuelle rum som internettet er rammen om, er reelt, er virkeligt: The virtual is not shadowy; it is not an oblique skiagraphy [skyggebillede] of the real and the ideal: a shading of each into the other. To the contrary: the virtual is perfectly real. (Clarke and Doel 1999: ) En konstruktiv måde at begribe cyberspace på, er at sammenligne det med andre offentlige rum. Et tog eksempelvis er konstitueret af fysiske og tekniske forhold, fx skroget og en række tekniske installationer, mens selve togkupéen betegner det rum, hvori mennesker færdes. På samme måde er cyberspace blot en betegnelse for det rum, der er muliggjort af internettets tekniske infrastruktur. Som togkupéen bliver cyberspace først et socialt rum i det øjeblik mennesker benytter sig af rummet og færdes blandt hinanden. Dvs. det fysiske rum bliver socialt intersubjektivt gennem den livsverden de tilstedeværende subjekter har til fælles. Dette fænomenologiske syn indebærer, at det er den menneskelige livsverden og erfaringsindsamling, der giver mening til verden og de sociale rum mennesket færdes i (Rendtorff 2004, 290). Derfor er cyberspace et socialt rum i den udstrækning de interagerende subjekter, gør det til et socialt rum. I dette projekt forstår vi cyberspace som værende et socialt rum på linje med andre sociale (offentlige) rum. Mere specifikt går vi til Dating.dk med opfattelsen af, at det er et socialt rum, Side 15

19 hvis rammer og betingelser udover de tekniske omstændigheder er specificeret yderligere gennem det regelsæt Dating.dk har opstillet 10 samt det normative spillerum 11, der er opstået intersubjektivt. Vi behandler vores felt som en social entitet, dvs. en afgrænset social enhed, indenfor hvilken vi vil undersøge de interagerendes subjekters identitetsstrategier og selvfremstilling. Heri ligger en del af argumentationen for, at projektets empiriindsamling finder sted i cyberspace. Spørgsmålet om cyberspace ontologisk set er til, er på sin vis besvaret ovenfor ved at pege på aktørernes intersubjektivitet som konstituerende for det sociale rum. Men et mere grundlæggende spørgsmål om karakteren af cyberspace væren kræver en videnskabsteoretisk udredning. Ud fra en fænomenologisk socialkonstruktivistisk forståelse skelner vi mellem den fysiske virkelighed og den sociale virkelighed. Dvs. at fysiske ting er til, fx et træ, men at vores betegnelse træ og vores sprog om træet er arbitrært, og dermed også vores bearbejdning af de sansedata vi får gennem vores syn og gengivelse af træets udseende. Vi tilskriver os den grundantagelse, at alle sociale verdner er virtuelle, dvs. konstruktioner, men fremtræder for os som værende virkelige. Cyberspace er i den forstand mindst lige så virkelig, som al anden social virkelighed (Clarke and Doel 1999: 277), men kun i den udstrækning, vi tilskriver den betydning. I alle sociale verdner har de underliggende fysiske vilkår betydning for, hvilke rammer og betingelser de sociale relationer og interaktioner kan udfolde sig under. Således rummer hovedbanegården eksempelvis nogle fysiske omstændigheder, der betinger de rejsendes færden, hvilket har indflydelse på de sociale vilkår, der er de normer, som er udviklet i kraft af hovedbanegårdens funktion som ventesal, mødested og shoppingcenter. Cyberspace sociale vilkår er først og fremmest betinget af internettets fysiske vilkår, som vi vil komme ind på nedenfor. Med en computer med internetopkobling kan man få adgang til interne netværk og til det globale World Wide Web og således være koblet sammen med millioner af internetbrugere, man potentielt kan komme i kontakt med. Interaktionen med andre brugere er betinget af hardware og softwares tekniske kapacitet Vilkår på internettet Internettets fysiske vilkår er centrale at udrede for vores forståelse af, hvilke betingelser individers interaktion og selvfremstilling er underlagt, når de opretter en profil på Dating.dk. Her vil vi komme ind på kroppens fravær, udstrækning af tid og rum, samt interaktionens skriftlige karakter som fysiske vilkår. 10 Dating.dks betingelser for at oprette en profil er vedlagt som bilag Med betegnelsen normative spillerum mener vi de mulighedsbetingelser, der er til stede på Dating.dk for at udfolde sig. Det er mao. den handlefrihed, de sociale aktører gennem deres interaktion stiltiende eller eksplicit har forhandlet sig frem til og kan for en nyankommen være svær at indfange og begribe. Side 16

20 Kroppens fravær Det sociale rum, cyberspace, adskiller sig afgørende fra andre sociale rum vi kender til, fordi det er betinget af de fysiske vilkår på internettet. Ét af disse vilkår er kroppens fravær. Kommunikationen på nettet er i udpræget grad tekstbaseret 12 og foregår gennem medier som e- mail, chat eller nyhedsgrupper. Dvs. interaktionen er medieret gennem kommunikationsformer, der udelukker paralingvistiske træk som fx mimik, gestik, tonefald, blik, påklædning osv., der i en ansigt-til-ansigt interaktion normalt er med til at understrege de verbale udsagns betydning. Denne omstændighed udgør et vilkår, der potentielt rummer en overskridelse af de gængse fysiske stigma, man dømmer efter i ansigt-til-ansigt interaktionen. Dette potentiale eliminerer de traditionelle eksklusioner, som alene er baseret på fysisk fremtræden. Således kan grænserne for vores sociale færden i cyberspace sammenlignet med vores sociale færden i den fysiske verden flyde og overskride grupperinger i nationalitet, etnicitet, seksualitet, religion og køn. Det sociale vilkår er dog et tveægget sværd, der også indebærer muligheden for en bevidst udnyttelse af fraværet af fysiske stigma til identitetslege af mere eller mindre radikal karakter. Udstrækning af tid og rum Cyberspace udgør et rum, der ikke er bundet til nogen fysisk lokalitet. I princippet har vi adgang til dette rum overalt på kloden. Internettets hastige og ekstensive udbredelse har gjort cyberspace til et rigt befolket rum, der indeholder enorme mængder af information, og for det enkelte individ forekommer uendeligt (Godtved 1999: 34). Når udvekslingen af informationer kan foregå så gnidningsløst og så hurtigt, og når forbindelsen til den anden side af kloden er så klar og øjeblikkelig, da bliver vores traditionelle opfattelse af det proportionale forhold mellem afstand og tid grundlæggende udfordret. Computeres og internettets teknologiske egenskaber rummer distanceoverskridende kommunikationsbetingelser, der omorganiserer vores forestillinger om kommunikationens hierarkier og relationerne mellem de sociale aktører (Godtved 1999: 99). Udover internettets acceleration af hastigheden af informationers udveksling, er internettets karakter og funktion samtidig en udfordring af vores forståelse af tidsaspektet (Giddens 1996: 28-29). Vi kan være online samtidig, men på forskellige klokkeslæt rundt om på kloden. En simultan tilstedeværelse af to geografisk adskilte brugere muliggør synkron udveksling af information i en dialog medieret af en chat, som på Dating.dk eller via Messenger. Med en profil på Dating.dk har brugere en repræsentation eller en projektion af dem selv og kan dermed siges at være pseudo-simultant til stede (synlige for andre i Dating.dk s rum) trods deres fysiske offline status 13. Ved at poste et brev til en anden profil kan brugere siges at indgå en social relation forskudt i tid (Godtved 1999: 43 og 46). 12 Dog bliver audiovisuelle kommunikationsmidler såsom webcam og live videostreaming mere udbredt i takt med teknologiernes udvikling. Vi koncentrerer os dog om den rent tekstbaserede interaktion. 13 Jævnfør i øvrigt vores dukkeføreranalogi. Side 17

21 Interaktionens skriftlige karakter Selvom teknologien allerede er så fremskreden, at det er muligt at kommunikere audiovisuelt via internettet, er denne mulighed dog endnu begrænset til at omfatte mediets og teknologiens avantgardister. Den tekstlige kommunikation er den mest udbredte måde, hvorpå den medierede interaktion kan finde sted. Dette vilkår sætter nogle begrænsninger for vores interaktion. I mangel af paralingvistiske nuanceringer, er der på internettet og særligt i forskellige former for chats udviklet et arsenal af akronymer, tegn og koder 14 til at berige sproget og forfine udsagns betydning. Der er nærmest tale om etableringen af en ny sproglig genre, der er en hybrid af det formelle skriftlige sprog med talesprogets uformelle karakter, som koblet med de mange akronymer, tegn og koder kan gøre det til en særdeles uoverkommelig opgave at deltage i chatten på Dating.dk for en begynder. For en uindviet er det sociale vilkår, for at kunne indgå på lige fod i interaktionen og dermed i fællesskabet, givet: lær sproget! 15 Den medierede interaktion sætter andre sociale vilkår end blot det sproglige. Når man ser bort fra chatten, skaber den tekstlige kommunikation via eller profil mulighed for at kontrollere sin del af kommunikationen i langt højere grad end i en ansigt-til-ansigt relation. Det er muligt at forfatte mails og profil i ro og mag. Denne omstændighed lægger op til eftertænksomhed og refleksion. 2.4 Opsamling På det ontologiske plan, hvor vi fokuserer på hvilken karakter det værende har, fastholder vi, at mennesket først og fremmest er et fortolkende væsen, som altid møder verden med en forforståelse, der er bestemt af historie og tradition. For det andet forstår vi mennesket som et sansende væsen, hvis bevidsthed er knyttet til kroppen. Mening opstår som et samspil mellem kroppen og verden. For det tredje tilslutter vi os at frihed er en del af menneskets kropslige enhed med situationen og verden. Den enkeltes frihed står ikke i modstrid med individets tilhørsforhold til en intersubjektiv, fælles-sanset verden Det sociale definerer vi som intersubjektivitet dvs. som et forhold mellem subjekter, der deler en fælles livsverden. Livsverden eller den sociale verden er både en tidslig og rumlig sammenhæng og en kulturel ramme, hvor vi erfarer det værende. Det sociale eksisterer kun for så vidt, at det skabes og opretholdes af mennesker som et menneskeligt produkt. På det epistemologiske plan, der drejer sig om, hvordan vi kan opnå erkendelse om det værende, vil vi med Heidegger pege på, at vi lever i en forudgiven meningssammenhæng. Denne meningssammenhæng konstituerer vores erfaring, dvs. at al forståelse er en formidlet forståelse, som forudsætter en bestemt verdenshorisont. Således er også vores rolle og tilgang til feltet præget af en sådan forforståelse og fortolkning. Det er sproget, der udtrykker 14 Eksempler: Akronym: ROFL = Rolling On the Floor Laughing, Tegn: ;-) (smiley, der blinker), Kode: når man benytter store bogstaver i en sætning, betyder det, at man råber. 15 Se ordlisten bagest i rapporten for en gennemgang af de mest udbredte akronymer, tegn og koder på chatten. Side 18

22 verdenshorisonten. Vi kan opnå erkendelse ved at analysere den værensforståelse, som udtrykker sig i alle former for menneskelige udsagn (sproget). Vi må prøve at forstå, hvilke betydninger de sociale aktører tillægger bestemte handlingsformer og sætte fokus på individernes oplevelser med at præsentere sig selv i cyberspace. Det vil vi gøre uden at fjerne individet fra det sagte. Vi tilskriver os den videnskabsteoretiske forståelse, at alle sociale verdner er virtuelle og fremtræder for os som værende virkelige. Cyberspace er i den forstand mindst lige så virkelig, som al anden social virkelighed. Det sociale rum, cyberspace, adskiller sig fra andre sociale rum vi kender til, fordi det er betinget af de fysiske vilkår på internettet. Cyberspace udgør et rum, der ikke er bundet til nogen fysisk lokalitet. I princippet har vi adgang til dette rum overalt på kloden. Et andet vilkår er kroppens fravær. Interaktionen er medieret gennem kommunikationsformer, der for det meste udelukker paralingvistiske træk. For det tredje er kommunikationen på nettet i udpræget grad tekstbaseret og foregår gennem medier som , chat eller nyhedsgrupper. Side 19