Projektrapporten indeholder 85 nummererede sider, samt et bilagshæfte. Der er tegn i rapporten eksklusiv indholdsfortegnelse, ordliste,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektrapporten indeholder 85 nummererede sider, samt et bilagshæfte. Der er 198.915 tegn i rapporten eksklusiv indholdsfortegnelse, ordliste,"

Transkript

1

2 Det er ikke milevidt fra sandheden, men bare pyntet lidt på. Jeg har da forsøgt at få den indre ko lidt frem i profilen, men det er som om hun ikke sælger skide godt (Julie)

3 Projektrapporten indeholder 85 nummererede sider, samt et bilagshæfte. Der er tegn i rapporten eksklusiv indholdsfortegnelse, ordliste, litteraturliste, samt bilagsliste. Dette svare til 82,88 normalsider ved en normalside forstået som tegn.

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Videnskabsteoretiske afklaringer Ontologiske indsigter i et fænomenologisk-hermeneutisk perspektiv Individets ontologi Det sociales ontologi Epistemologiske indsigter på tværs af fænomenologi, hermeneutik og socialkonstruktivisme Cyberspace ontologi Teknisk og sproglig afklaring af internet og cyberspace Ontologi Vilkår på internettet Opsamling Teorier om identitet: hvordan skabes identitet? Den teoretiske konstruktion af identitet Mead Giddens Goffman Diskussion af litteraturens begreber To analytiske begreber: selvidentitet og rolle En teoretisk diskussion: Selv og identitet Delkonklusion: Hvad er og hvordan skabes identitet? Metodologi Empiriindsamlingsstrategi Undersøgelsens dele Metodetriangulering Hvilken viden kan vores undersøgelse producere? Statistik: Behandling af det kvantitative datamateriale Validiteten af spørgeskemaundersøgelsen Beskrivende statistik anvendt på de kvantitative data Aldersfordeling for alle respondenter Data for målgruppen år Aktivitetsniveau Relative hyppigheder for undersøgelsesspørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen Korrelationer Køn og fællesskabsfølelse Aktivitetsniveau og fællesskabsfølelse Køn og pyntet på sandheden...45 Side 1

5 6 Analyse Analysestrategi metodetriangulering og hermeneutisk cirkel Dating.dk s sociale rum fællesskab og interaktion Vilkårene på Dating.dk Brugernes opfattelse af Dating.dk s sociale rum Delkonklusion: Dating.dk s sociale rum Identitetsstrategier og selvfremstilling Delkonklusion: identitetsstrategier og selvfremstilling Refleksion: Hvad betyder brugen af Dating.dk for selvidentiteten? Hvad betyder brugen af det sociale rum for individets selvidentitet? Hvad betyder brugen af identitetsstrategier for individets selvidentitet? Delkonklusion: Hvad betyder brugen af det sociale rum og identitetsstrategier for individets selvidentitet? Konklusion Et svar Perspektivering Projektrapportens grænser: Hvad er udsigelseskraften i vores konklusion? Ordliste Litteraturliste Bilagsliste...85 Side 2

6 Jeg nyder at kunne være alene og så have denne her ledning til verden. (Lone) 1 Indledning 1.1 Motivation Vores projekt handler om dating via nettet. Vi har fokus på, hvad netdating betyder for den måde individet opfatter sig selv på. Motivationen til at skrive nærværende projekt udspringer af en fascination af genstandsfeltets kombination af ny teknologi med søgningen efter en partner. Det handler om nye medier, kommunikation, flirt og søgen efter kærlighed i luften. Hvem kan undgå at blive draget af det? Der er bare noget umiddelbart nysgerrigheds-pirrende ved menneskers forsøg på at finde en partner. Og denne nysgerrighed bliver ikke mindre af, at søgningen efter en partner foregår hjemme i sikkerhed foran computerskærmen. Men at oprette en profil på et datingsite kan være forbundet med tabu. Det kan være flovt at indrømme overfor vennerne, fordi der stadig hænger konnotationer fra avisernes kontaktannoncer ved netdatingfænomenet. Dating på nettet sætter i hvert fald fokus på noget af det, som optager os allermest. Zygmunt Bauman siger det udmærket: Parforholdet er tidens hotteste samtaleemne og øjensynligt det eneste spil, folk finder det umagen værd at give sig i kast med uanset hvor risikobetonet det går for at være. (Bauman 2004: 8). Vores forsøg på at finde en partner er den eneste historie, vi gider blive ved med at tale om, siger Bauman. Hvis man med skal udtrykke, hvad der er drivkraften bag vores fascination af parforholdet, må det være, at alle mennesker er: mænd og kvinder ( ) der gruer for at blive overladt til sig selv og føler, at de let kan skaffes af vejen, mennesker, der længes efter samhørighedens tryghed og en hjælpende hånd i nøden og derfor brænder efter at indlede forhold (Bauman 2004: 8). Det interessante er, at dette spil om at finde kærligheden, som vi alle kaster os ud i, nu er blevet digitaliseret. Kontaktannoncerne er flyttet ud på nettet, hvor hundredetusinder af mennesker deler kærlighedens jagtmarker med hinanden. Det er denne kombination af bestræbelserne på at finde den eneste ene og teknologiens nye dimensioner, der fascinerer os. Men ved lidt nærmere eftersyn er der måske i virkeligheden ikke tale om særlig ny teknologi. Vi har snart i en del år kunnet sætte computere sammen i netværk og på den måde kommunikere med hinanden. Derfor er det måske mere præcist at tale om nye måder at bruge teknologien på. Det er det faktum, at vi er begyndt at bruge internettet som et redskab og et rum, hvori vi finder en partner, der udgør noget nyt. Denne brug af internettet er et fænomen, vi endnu kun forstår overfladisk og begynder at begribe de sociale konsekvenser af. Dette projekt er et forsøg på at udforske den nye kærlighed på nettet og dens betydning for, hvordan vi forstår os selv. Som Bauman peger på, er den nye kærlighed flydende. De forhold vi indgår i, er langt mere flygtige. Farten, hvormed vi afbryder og genoptager nye forhold, er højere end nogensinde før: Side 3

7 Den lethed, hvormed man kan frigøre sig og afslutte et hvilket som helst forhold på kommando, reducerer ikke risiciene; den fordeler dem blot på en anden måde sammen med de bekymringer, de udånder. (Bauman 2004: 13) På en måde er det lige præcis dét, vi gerne vil undersøge: Hvordan dating via nettet fordeler risici på en ny måde for individet, og hvad der følger med den flydende kærlighed for individets forståelse af sig selv. 1.2 Problemfelt I 1998 blev Dating.dk oprettet af tre studerende som den første datingportal i Danmark. Siden er både antallet af portaler og brugere vokset eksplosivt. I dag findes der over 50 større og mindre datingportaler. Dating.dk er den største datingportal i Danmark med profiler 1. Det er på baggrund af det meget store antal profiler, vi har valgt at bruge Dating.dk i dette projekt. Det hastigt voksende antal af profiler bekræfter, hvad man også får ud af en søgning på ordet dating på Google.dk 2 : Dating på nettet er et fænomen, som er i eksplosiv vækst. Er internettet virkeligt? På internettet er der andre vilkår for tid, rum og kommunikation end i den fysiske verden. For det første er internettet delokaliseret. Hyperlinks kan eksempelvis aktiveres fra mange forskellige steder på én og samme tid, hvilket gør det svært at udpege hvilken lokalitet, man befinder sig på, modsat den fysiske verden, hvor vi er til stede i en rumlig og tidslig kontekst. Internettet er ikke en verden med afstandsforhold. Vi kan fx ikke tale om, hvor tæt eller langt den anden er fra mig i interaktionen via internettet. Disse omstændigheder på internettet sætter andre vilkår for interaktionen mellem individerne, når vi sammenligner med den fysiske verden. Der er ikke noget fysisk indhold i interaktionen, selvom medier med audio eller visuel kontakt (fx IP-telefoni og kommunikation via webcams) bliver mere og mere udbredte. I den fysiske verden tolker vi i ansigt-til-ansigt interaktionen ordenes betydning ud fra paralingvistiske træk, fx kropssprog, tonefald, blik osv., mens vi på internettet i overvejende grad kun har mulighed for at forholde os til det tekstlige sprog og de følelser, der kan formuleres gennem tegn, akronymer og symboler såsom smileys. På grund af disse vilkår på nettet, vil mange være tilbøjelige til at mene, at det er uvirkeligt. I følge Thomas Ploug er det relevant at se på, om vores handlinger på internettet påvirker os, når man vil diskutere, hvor virkeligt cyberspace er. Er det kausalt effektivt, forstået på den måde, at de handlinger og begivenheder, der foregår i cyberspace, forårsager en virkning uden for cyberspace i den fysiske verden? Ifølge Ploug har de handlinger, vi fortager på internettet, så som transaktioner via homebanking, bestilling af flybilletter o. lign betydning i den fysiske verden. Men når vi oplever internettet som mindre virkeligt, kan det føre 1 Antallet af profiler i følge Dating.dk pr Der må naturligvis tages forbehold for at enkelte af profilerne kan være duplikater eller profiler, som ikke er i brug. 2 Ordet dating giver pr hits på samtlige sprog, mens det alene på danske websider giver hits. Til sammenligning giver et ord som slankekur hits. Side 4

8 til, at vi betragter vores handlinger på internettet som mindre moralsk forpligtende: Vi kan ( ) sætte os store spor, måden vi taler til hinanden på i cyberspace kan sætte sig betydelige spor hos andre mennesker. Derfor er det, at det er etisk relevant, og det er også derfor, at cyberspace er virkeligt. 3 Plougs ræsonnement illustrerer et naturvidenskabeligt nomotetisk 4 videnskabsteoretisk udgangspunkt. Han definerer internettet og cyberspace under ét, og redegør for disse begrebers ontologi vha. deres kausale effektivitet. Vi vil i projektrapporten operere med en skelnen mellem det fysiske internet og det sociale cyberspace. Det fysiske internet manifesterer sig for os pga. dets kausale effektivitet og mere eller mindre fysiske karakter, hvorimod det sociale cyberspace bliver til i de relationer, der computermedieret dannes på internettet. Internettets fysiske karakter danner rammerne for cyberspaces sociale rum. Men hvordan kan vi forstå det sociale i cyberspace, når der er tale om computermedierede fællesskaber? Og mere specifikt: Hvordan kan Dating.dk s sociale rum karakteriseres? Hvad betyder anonymiteten på internettet? Når man i en profil på Dating.dk skal præsentere sig selv, har man via den anonymitet som internettet tilbyder, muligheden for at skjule eller pynte på en lang række forhold om sig selv. Det være sig ens køn, alder, seksualitet, interesser, præferencer, værdier osv.: Nettet er jo velsignet og forbandet fordi man kan være anonym (FGC-1: l. 212) 5. Legen med identitet medfører, at brugere af datingportaler altid må være opmærksomme på, at den de kommunikerer med, ikke nødvendigvis er den vedkommende giver sig ud for at være. Anonymiteten gør det i teoretisk forstand muligt at konstruere sig selv på en ny måde. Den enkelte har mulighed for at tage velovervejede strategier i brug i sin selvfremstilling. Diskussionen om anonymitet, strategi og selvkonstruktion aktualiserer følgende spørgsmål: Hvordan bruges forskellige identitetsstrategier i selvfremstillingen på Dating.dk? Hvad er identitet? Overvejelserne om identitetsstrategier og selvfremstilling kalder tilsvarende på en afklaring af, hvad identitet er, og hvad der former identiteten. Det er et grundlæggende spørgsmål i forhold til projektrapportens fokus. Derfor er det væsentligt for os at få defineret begrebet identitet. Spørgsmålet er, om vi kan tale om én kerne af identitet eller om identitet er summen af alle de roller, vi spiller. Derudover er det ligeledes interessant at finde ud af, hvad det er, der skaber individets identitet. Er individets identitet bestemt af de fællesskaber, individet indgår i, hvorved identitet bliver et spørgsmål om relationer? Bliver individets identitet til i en vekselvirkning mellem det sociale og individets egen selvfremstilling? Måske skal vi betragte identitet som et refleksivt projekt, som individet selv er ansvarligt for: Vi er ikke, hvad vi er, men hvad vi gør os selv til. (Giddens 1996: 94). Identitetsdiskussionen er relevant for vores fokus, og derfor er vi nødt til at gøre os teoretiske refleksioner over, hvordan identitet skabes. 3 Thomas Ploug i indslaget Sex, bandeord og døde dyr - etik og moral på nettet i Harddisken på P Søgende efter almene lovmæssigheder 5 Her henvises til den første fokusgruppechat (FGC-1). Udskriften af dette interview kan ses i Bilag 7 Side 5

9 Det vil sætte os i stand til at forstå hvilken betydning det sociale fællesskab har for skabelsen af identitet. Samtidig er det væsentligt for os at spørge, hvad individet får ud af at være repræsenteret gennem en profil på Dating.dk. Det kan være med til at give svar på, hvilke konsekvenser det har for individets selvidentitet at være en del af et datingforum. Disse overvejelser leder frem til spørgsmålet: Hvilken betydning har det for individets selvidentitet at have en profil på Dating.dk? Hvorfor er det i videnskabeligt perspektiv relevant? Der er mindst tre interessante videnskabelige perspektiver i vores projekt. For det første er der den eksplorative dimension: Der er en samfundsvidenskabelig interesse i at få afklaret, om de nye teknologier har betydning for, hvordan vi tænker os selv. Forskning i feltet og problemstillingen er endnu beskeden. Med dette projekt begiver vi os ud i et nyt, endnu ikke færdigudforsket felt. For det andet er der den videnskabsteoretiske dimension. Arbejdet med at forstå og begrebsliggøre internet og cyberspace er ikke noget afsluttet projekt 6. Nærværende projekt sætter fokus på det videnskabsteoretiske spørgsmål om, hvordan vi overhovedet kan begribe og tale om cyberspace og dets ontologi. For det tredje har den metodiske dimension af projektet en videnskabelig relevans. Vi har tilrettelagt en metodisk fremgangsmåde, der kobler kvantitativ og kvalitativ metode, hvor indsamlingen og produktionen af empiri udelukkende sker online. En sådan empiriindsamlingsstrategi kan give os erfaring og viden om, hvilke metodiske fordele og ulemper, der er forbundet med at indsamle empiri online set i forhold til de traditionelle kvalitative metoder, som ansigt-til-ansigt forskningsinterview og traditionelle spørgeskemaundersøgelser. Projektet er altså, set ud fra forskningsfeltets karakter, et metodisk og et videnskabsteoretisk perspektiv, et samfundsvidenskabeligt relevant projekt. Hvorfor er problemstillingen samfundsrelevant? Vores genstandsfelt er en kombination af teknologi, kommunikation og sociale relationer. Grundlæggende undersøger vi, hvilken betydning netdating-fænomenet har for vores måde at tænke os selv og vores relationer på. Det kan få betydning for den måde, vi indretter og organiserer vores samfund på. Det er vores påstand, at internettet fremover vil gribe mere og mere ind i vores hverdag, end det hidtil har gjort. Det vil forandre vores samfund på makroniveau, fordi stadigt flere arbejdsopgaver og funktioner flyttes over og varetages i cyberspace, og på mikroniveau, fordi det ændrer den måde, vi omgås hinanden på, og fordi det får os til at tænke os selv anderledes. Mere specifikt kan det ændre den måde, vi skaber sociale relationer og finder vores partner(e) på. Dating via nettet kan få stor betydning for, hvordan vi 6 Det kommer for eksempel til udtryk hos Dansk Sprognævn, der har ændret stavemåden for ordet internet. Før 2001 skulle ordet staves: Internettet, men i dag er den korrekte stavelse internet eller internettet. Disse to forskellige stavemåder har med opfattelsen af internettets væren at gøre, som hhv. et sted (geografisk navn) og et netværk. Side 6

10 indretter det miljø, som er beregnet til at mødes og skabe sociale relationer i. Man kan for eksempel forestille sig, at dating via nettet på langt sigt udkonkurrerer diskoteket som unges primære mødested. Det helt centrale og aktuelle spørgsmål er, hvad brugen af de relativt nye teknologiske muligheder betyder for vores forståelse af os selv: 1.3 Problemformulering Hvordan påvirkes individets selvidentitet gennem selvfremstilling og interaktion i Dating.dk s sociale rum? Arbejdsspørgsmål: 1. Hvad er og hvordan skabes identitet? 2. Hvordan kan Dating.dk s sociale rum karakteriseres? 3. Hvordan bruges forskellige identitetsstrategier i selvfremstillingen på Dating.dk? 4. Hvad betyder brugen af det sociale rum og identitetsstrategier for individets selvidentitet? Uddybning af arbejdsspørgsmål, deres emner og svar: Ad 1. Som det er fremgået af problemfeltet, er det grundlæggende for dette projekt at få afklaret, hvad vi forstår ved identitet og identitetsdannelsesprocesser. En sådan afklaring er en forudsætning for, at vi overhovedet kan begribe vores genstandsfelt og de sociale aktører deri. Projektet giver et teoretisk svar på dette spørgsmål. Ad 2. Dette arbejdsspørgsmål handler om en forståelse af de rammer på Dating.dk inden for hvilke, de sociale relationer og interaktioner udfolder sig. Vi har til hensigt at konceptualisere og analysere Dating.dk s sociale rum og svaret vil blive udtrykt i en beskrivelse af de fysiske såvel som sociale vilkår, der gør sig gældende på Dating.dk En sådan karakteristik har som emne og analytisk omdrejningspunkt interaktion og fællesskab. Når vi taler om sociale forhold, handler interaktion og fællesskab om samspillet eller den gensidige påvirkning mellem individer i en gruppe. Svaret på dette spørgsmål vil være videnskabsteoretisk, teoretisk og empirisk-analytisk funderet. Ad 3. Emnet for dette spørgsmål er identitetsstrategier og selvfremstilling. Med identitetsstrategier mener vi den mere eller mindre velovervejede plan for, hvordan brugeren bedst præsenterer sig selv og sin identitet i en profil og i den interaktion, han indgår i med andre brugere. Rammen om den personlige selvfremstilling er profilen, dvs. det selvkonstruerede billede brugeren præsenterer for andre. Vi har til hensigt at give et empirisk-analytisk svar på spørgsmålet om brugen af strategier til selvfremstilling. Side 7

11 Ad 4. Dette arbejdsspørgsmål samler op på de tre forrige og lægger vægt på, hvad det betyder for det enkelte individ at have en profil på Dating.dk. Med selvidentitet forstår vi individets refleksive opfattelse af sig selv. Derfor er dette spørgsmåls emne refleksion. Svaret gives empirisk-analytisk og fungerer som opsamlende delkonklusion forud for besvarelsen af problemformuleringen. Begreberne i det ovenstående vil blive uddybet, forklaret og anvendt i det videnskabsteoretiske, det teoretiske og i det analytiske afsnit. Side 8

12 Det er en anden virkelighed en virkelighed man selv er med til at skabe rammerne for (Julie) 2 Videnskabsteoretiske afklaringer I det følgende vil præsentere vores anvendelse af de overordnede videnskabsteoretiske traditioner, som vi er inspireret af. Vi trækker på indsigter fra fænomenologi, hermeneutik og socialkonstruktivisme. Vi vil her opridse de videnskabsteoretiske rammer, som projektet udfolder sig indenfor og gøre det klart, hvordan vi ser genstandsfeltets ontologi. 2.1 Ontologiske indsigter i et fænomenologisk-hermeneutisk perspektiv Hvilke ontologiske grundforudsætninger bygger projektet på? Det er det helt centrale spørgsmål i den følgende diskussion. Vi vil først beskæftige os med det filosofiske grundlag for fortolkende metoder. Et sådant finder vi indenfor en hermeneutisk tradition, som kan bidrage med en forståelse af menneskets ontologi og forskerens rolle i indsamlingen af viden. Derefter vil vi se på de indsigter, vi finder relevante i den fænomenologiske tradition fokuseret på en definition af mennesket og det sociale. Det leder os frem til vores forståelse af det, der er blevet karakteriseret som fænomenologisk socialkonstruktivisme. Disse overvejelser danner grundlag for vores videnskabsteoretiske syn på verden Individets ontologi Vi vil pege på, at hele den hermeneutiske tradition bidrager med et fokus på forståelse i stedet for forklaring. Inden for hermeneutikken er det ideografiske vidensideal i fokus i stedet for det nomotetiske, naturvidenskabeligt inspirerede ideal. Dette indebærer en orientering mod en forståelse af det unikke, det partikulære og kontekstuelle. Hermeneutisk vidensproduktion handler ikke om at forklare kausale sammenhænge, men om at forstå de fænomener, som findes i den sociale verdens forskellige kontekster (Højberg 2004: ). Hvis vi vender os mod de væsentligste indsigter hos Gadamer og den filosofiske hermeneutik, er det helt centralt at fremhæve Gadamers vending mod det ontologiske, mod menneskets væren: Mennesket er altid allerede et fortolkende væsen. Vi må forstå fortolkning som en betingelse for den menneskelige erkendelsesproces (Højberg 2004: 320). Fortolkning er en ontologisk grundbetingelse for menneskelig væren. For det andet peger Gadamer på, at vi altid har en forforståelse, når vi beskæftiger os med at opnå viden: Vi bringer altid vores forforståelse og fordomme ind i betydningsudlægningen af verden, samtidig med at forforståelse og fordomme er den betydningssammenhæng, der konstituerer vores forståelse af verden. (Højberg 2004: 323). En tredje væsentlig pointe, som vi vil trække frem i afklaringen af det ontologiske niveau, er at vores forståelse og fordomme er et produkt af historie og tradition, det som Gadamer betegner historicitet: Vi er altid allerede situeret i traditionen og historien, hvilket betyder, at man Side 9

13 forstår en tekst på baggrund af sin situerethed og kontekstuelle indlejring (Højberg 2004: 326). Derudover fokuserer Gadamer på begrebet phronesis, som betoner, at viden er praksis, og praksis er anvendelse. Han lægger også vægt på sprogets rolle som en værensform. Sproget er det, vi forstår med, og der er intet uden for sproget (Højberg 2004: ). Tilsammen danner Gadamers indsigter et filosofisk grundlag for fortolkende metoder især i kvalitativ forskning, og det er som et sådant grundlag, vi vil anvende de ovenstående pointer i kombination med de fænomenologiske indsigter, som vi vil tydeliggøre nedenfor. I den fænomenologiske tradition anføres det, at menneskets eksistens går forud for dets essens. Dvs. at der ikke er nogen objektiverede samfundsvidenskabelige kategorier såsom struktur og system, der kan indfange den menneskelige livsverden. Derfor er fænomenologien kritisk overfor strukturalisme, funktionalisme og diskursteoretikere, der prøver at beskrive den menneskelige livsverden med objektiverede begreber og bortreducere subjektets betydning i samfundsvidenskaberne: Fænomenologien udgør her et forsvar for, at den menneskelige subjektivitet ikke kan reduceres til det sociale. (Rendtorff 2004: 288). Inden for fænomenologien er der uenighed om, hvordan det ontologiske niveau kan begrebsliggøres. Men en vigtig fælles erkendelse ligger i opgøret med en essens-betonet ontologi: Mennesket kan ikke forstås som en substans eller en genstand. (Rendtorff 2004: 290). Herfra går forståelsen af det ontologiske spørgsmål om menneskets væren i mange retninger. Vi vælger at fremhæve Merleau-Pontys forståelse af kroppen og menneskets grundvilkår som væsentlige bidrag til en fænomenologisk ontologi. Hos Merleau-Ponty lyder den indsigt, vi vil anvende, formuleret af Rendtorff: at bevidstheden er kropslig og at menneskets virkelighed er en kropslig virkelighed (2004: 285). Det betyder, at vi må forstå mennesket som et sansende væsen, hvis bevidsthed er knyttet til kroppen. Mening opstår i denne forståelse som et samspil mellem kroppen og verden, og kroppens sansninger er nøglen til vores perspektiv på verdens mening (Rendtorff 2004: 284). Denne opmærksomhed er væsentlig og særlig interessant, når vi opererer med et genstandsfelt, hvor kroppen ikke er fysisk tilstede. Betydningen af fraværet af kroppens sanseapparat for aktørernes relationer i cyberspace, bliver i en sådan forståelse, et særdeles aktuelt spørgsmål. Både Heidegger og Sartre har en pessimistisk forståelse af menneskets grundvilkår, hvor ensomhed og fremmedgørelse betones. Den forståelse modsiges af Merleau-Ponty, der mener, at mennesket snarere må forstås som en syntese mellem frihed og situation. (Rendtorff 2004: 290). Det betyder, at frihed er en del af menneskets kropslige enhed med situationen og verden. Vi vil tilslutte os Merleau-Pontys lidt mere positive syn på det grundlæggende ved mennesket, fordi den indebærer, at den enkeltes frihed netop kan tænkes sammen med individets tilhørsforhold til en intersubjektiv, fælles-sanset verden (Rendtorff 2004: 290). Side 10

14 2.1.2 Det sociales ontologi Inden for fænomenologien er der en fælles forståelse af det sociale som inter-subjektivitet, altså som et forhold mellem subjekter, der deler en fælles livsverden, og det er grundlaget for den fænomenologiske ontologi. (Rendtorff 2004: 290). Vi tilslutter os denne definition af det sociale som et intersubjektivt anliggende. Denne forståelse kan udvides med Husserls begrebsliggørelse af livsverden som en horisont i tid og rum, hvor tingene viser sig i deres konkrete menings- og erfaringsstrukturer. (Rendtorff 2004: 281). I relation til det bruger Heidegger begrebet verdenslighed (Weltlichkeit): Vores verdenslighed kan forstås som en kulturel livsverden, der danner grundlag for vores mulige erfaring af eksistensen. (Rendtorff 2004: 281). Disse to pointer betyder, at vi kan forstå den sociale verden som en konkret livsverden, der både er en tidslig-rumlig sammenhæng og en kulturel ramme, hvor vi erfarer det værende. En diskussion og udlægning af vores forståelse af cyberspace ontologi følger i afsnit 2.3. I forlængelse af ovenstående vil vi fremhæve Berger og Luckmann som repræsentanter for en fænomenologisk socialkonstruktivisme. De gør sig nogle overordnede overvejelser om det sociales ontologi og opståen. I bogen Den sociale konstruktion af virkeligheden fremhæver Berger og Luckmann, at hverken funktion eller struktur har selvstændig status (Berger og Luckmann 2003: ), men udtrykker sociale konstruktioner, der er betinget af menneskelig handling. Den er med andre ord menneskeskabt. Den sociale orden 7 har ikke en forud given ontologisk essens eller realitet, men eksisterer kun for så vidt, at den skabes og opretholdes af mennesker som et menneskeligt produkt (Berger og Luckmann 2003: 232). En sådan socialkonstruktivistisk tilgang er stærkt beslægtet med fænomenologernes forståelse af, at det sociale bliver til intersubjektivt. Således er der enighed hos de inddragede repræsentanter fra de to videnskabsteoretiske traditioner om en grundlæggende præmis for forståelsen af det sociales ontologi. 2.2 Epistemologiske indsigter på tværs af fænomenologi, hermeneutik og socialkonstruktivisme Vi vil nu vende os mod en diskussion af de epistemologiske indsigter i fænomenologien og hermeneutikken og pege på en vej ud af de uoverensstemmelser, der er mellem de to traditioners erkendelsesteoretiske forståelser. Det centrale spørgsmål er her, hvordan vi kan opnå viden om genstandsfeltet. Herefter vil vi trække på en socialkonstruktivistisk forståelse af epistemologien. 7 Den sociale orden defineres som et produkt af menneskeartens fortolkende og meningsskabende aktiviteter, og er forudsætningen for alle interaktionssystemer (Rendtorff 2004: 296) Side 11

15 Rendtorff (2004) peger i sin opridsning af en fænomenologisk epistemologi på, at man skal gå direkte til sagen selv uafhængigt af forudgivne teorier og metoder (Rendtorff 2004: 285). Han lægger vægt på intuitionen og vigtigheden af at analysere erfaringens intentionalitetsstrukturer (bevidsthedens rettethed) som de melder sig for bevidstheden. Denne forståelse er inspireret af Husserls metodiske suspension af omverdensproblemet, hvor der sættes parentes om den ydre verdens eksistens, og slagordet er til sagen selv (Rendtorff 2004: 279). Fænomenologi går altså i denne forståelse ud på at analysere den direkte erfaring, sådan som den melder sig for vores kropslige bevidsthed i livsverdenen (Rendtorff 2004: 279). I vores tilfælde udgøres denne livsverden af cyberspace. Men her kan der let opstå nogle problemer. For som vi tidligere har set, er en vigtig pointe hos Gadamer, at mennesket altid allerede er et fortolkende væsen (Højberg 2004: 320). Spørgsmålet bliver nu, hvordan man kan kombinere en hermeneutisk opmærksomhed om, at mennesket er et fortolkende væsen, som altid indgår i vidensrelationer med en forforståelse, med en fænomenologisk epistemologi, der tilsiger, at vi skal gå direkte til sagen selv uafhængigt af forudgivne teorier og metoder? I stedet for at ende i en situation, hvor de to pointer udelukker hinanden, vil vi pege på Martin Heideggers tanker, som en vej til at navigere ud af dilemmaet. Mens Husserl fremhævede, at erfaringen er direkte givet i bevidsthedens umiddelbarhed, foretager Heidegger en hermeneutisk drejning af fænomenologien ved at understrege, at al forståelse er en formidlet forståelse, der forudsætter en bestemt verdenshorisont (Rendtorff 2004: 282). Heidegger er stærkt inspireret af Husserl og hans pointer, men adskiller sig fra ham ved at mene, at vi lever i en forudgiven meningssammenhæng eller en henvisningshelhed, der konstituerer vores erfaring. Et godt, eksempel til at illustrere denne forståelse er en colaflaske, der smides ned til en isoleret indianerstamme, der ophøjer den til et tegn på det guddommelige (Rendtorff 2004: 286). Tingene får mening på baggrund af en historisk verden og kultur, og derfor er indianernes tolkning af colaflasken i princippet lige så konsistent og gyldig, som vores forståelse af den som en flaske til læskedrik, vil Heidegger hævde. Heideggers begreb Dasein (tilværen) udtrykker, at forudsætningen for erfaring af mening, er vores tilstedeværelse i en verden som fortolkende og meningsskabende væsener (Rendtorff 2004: 281). Der findes ikke erfaring og oplevelse af verden uden fortolkning: al forståelse er en formidlet forståelse, der forudsætter en bestemt verdenshorisont. (Rendtorff 2004: 282). Man kan tale om, at hermeneutikken podes på fænomenologien, bl.a. fordi Heidegger viser, at meningserfaring i høj grad sker gennem sproget: Sproget udtrykker en verdenshorisont, der peger tilbage på menneskets kultur og livsverden. (Rendtorff 2004: 282). Med Heideggers drejning af fænomenologien i retning mod det, man kan kalde en hermeneutisk fænomenologi, kunne man formulere metoden således: Ved at analysere denne værensforståelse, som udtrykker sig i alle former for menneskelige udtryk, kan man komme tættere på at begribe menneskets virkelighed og erfaring af væren. (Rendtorff 2004: 283). Hermed er vi fremme ved en kombination af at gå direkte til erfaringen og samtidig fastholde en Side 12

16 forståelse af mennesket som et fortolkende væsen, der forstår gennem en sproglig verdenshorisont. Men hvordan vil vi udforme en sådan analyse, der kan bringe os tættere på at begribe menneskets virkelighed? For os er det vigtigt at understrege, at centrum for en sådan analyse må være de sociale aktørers forståelse af sociale fænomener. Højberg siger det således i en slags hermeneutisk programerklæring: Inden for de forskningstemaer, hvor man ønsker at forstå sociale aktørers handlinger som meningsfulde fænomener, at forstå hvilke betydninger de sociale aktører tillægger bestemte handlingsformer og sociale sammenhænge, eller hvordan mening og betydning bestemmer aktørernes praksis, er hermeneutisk analyse relevant (Højberg 2004: 339, vores kursivering). Vores fokus i analysen er særligt på at forstå hvilke betydninger de sociale aktører tillægger bestemte handlingsformer det man kunne kalde et fortolkningsvidenskabeligt perspektiv. Med de ovenstående pointer in mente er det vigtigt at understrege, at en videnskabelig analyse ikke er mulig, hvis ikke forskeren bringer sig selv ind i meningsudlægningen af genstandsfeltet. Dette fordrer en eksplicitering af vores forståelse af genstandsfeltet og er særligt relevant i vores bestræbelser på at opnå en indsigt i aktørernes forståelser og meningssammenhænge, sådan som de kommer til udtryk i vores empiriske undersøgelsesdele. Socialkonstruktivistisk erkendelsesteori På et generelt plan, kan man pege på at socialkonstruktivisternes bidrag til erkendelsesteoretisk indsigt tager udgangspunkt i en kritik af objektivisme. Socialkonstruktivister eller postmodernister gør op med opfattelsen af, at der er én sand og objektiv virkelighed, som er universel og stabil (Kvale 1997: 52). På det videnskabsteoretiske felt er konstruktivismen særligt et opgør med oplysningsprojektets tro på, at vi gennem rationalistisk videnskab kan opnå sikker viden om virkeligheden. Man kan udtrykke det som en bevægelse fra at forstå viden som spejl af virkeligheden til at forstå viden som social virkelighedskonstruktion (Berger og Luckmann 2003). En socialkonstruktivistisk epistemologi kan særligt bidrage i relation til indsamling af viden gennem interview. Det vil vi vende tilbage til i afsnit Socialkonstruktivismens opgør med oplysningsfilosofiens fremskridtstro sætter fokus på sproglige og sociale konstruktioner: Sproget konstituerer virkeligheden, det enkelte sprog konstruerer virkeligheden på sin egen måde. (Kvale 1997:53). Som hos Heidegger får det medium, viden skabes gennem, en central rolle. I en radikal socialkonstruktivistisk forståelse er det sprogstrukturerne, der skal analyseres i højere grad, end det er det enkelte individs meningsytringer. Denne forståelse af sprogstrukturer frem for individ står vi i opposition til. Vi lægger mere vægt på det enkelte individs erfaring og forståelse og dermed også udlægning af verden og dets handlinger deri. Men indsigten i at meningserfaring sker gennem sproget, vil vi tage med os og arbejde videre med i metodeafsnittet. Side 13

17 2.3 Cyberspace ontologi Med introduktionen og diskussionen af de videnskabsteoretiske traditioner på plads, er det på tide at rette opmærksomheden mod feltet: cyberspace og aktørerne deri. Inden vi foretager en diskussion og afklaring af cyberspace ontologi, er det dog betimeligt med en kort teknisk og sproglig redegørelse for betegnelserne internet og cyberspace. Redegørelsen vil samtidig tjene til at anskueliggøre den vigtige skelnen (og sammenhæng) mellem de to betegnelser, som vi ofte blot bruger i flæng Teknisk og sproglig afklaring af internet og cyberspace Internet Rent teknisk udgøres internettet af en ubestemmelig mængde af større eller mindre netværk af computere, der kommunikerer med hinanden via såkaldte TCP/IP protokoller 8. Selve nettet, som internettet ofte forkortes til, refererer til den infrastruktur, der kobler computere sammen og som gør det muligt at udveksle data mellem netværkets computere. Med introduktionen af World Wide Web i 1991 fik verden en standard for, hvordan computerne kommunikerer med hinanden. I dag er internettet således et globalt omspændende kommunikationsnetværk (Godtved 1999: 37-38). Internet består af ordene inter, der betyder imellem og net, der refererer til mængden af netværk, der konstituerer Internettet (Godtved 1999: 36). Bemærk det store begyndelsesbogstav og den bestemte form det var anbefalingen fra Dansk Sprognævn af den korrekte stavning af internet indtil 2001 udgaven. Anbefalingen skyldes givetvis reglen om at stave geografiske navne med stort begyndelsesbogstav og at man med den bestemte form refererede til det eneste eksisterende internet. Det ulogiske ved denne regel, er, at internettet ikke tilhører nogen bestemt geografisk lokalitet, fordi det konstitueres af millioner af computere verden over, som veksler mellem at være en del eller ikke en del af netværket (on- eller offline). Samtidig er en underskov af intra-, ekstra- og subnet vokset frem, hvilket komplicerer talen om det bestemte internet, som om der kun eksisterer ét. Internettet har som medie oplevet en eksplosiv udbredelse sammenlignet med radio og fjernsyns ditto, da disse medier kom frem. I 2004 havde 83 pct. af den danske befolkning adgang til internet fra hjem eller arbejde. Næsten hver anden havde adgang til nettet via en hurtig fastnetforbindelse som eksempelvis ADSL 9. Cyberspace Cyberspace betegner den forestilling vi har om internettet, som konstituerende for en tredimensionel rumlighed med computeren som indgangsport. (Godtved 1999: 8). 8 Transmission Control Protocol / Internet Protocol er en suite af protokoller. En Protokol er et regelsæt for kommunikation. TCP/IP er den protokol internettet er baseret på. 9 Befolkningens brug af internet 2004, Side 14

18 Forstavelsen cyber er det græske ord (kyber) for det at styre. Gennem tiden har ordet fundet anvendelse i Studiet af kommunikations- og styringsprocesser i mekaniske el. elektroniske systemer set i analogi med processerne i levende organismer; ( ) (Politikens Nudansk, 1999). Den sproglige udvikling og anvendelse samt science fiction litteraturen har ført til fremkomsten er ordet Cyborg (cybernetic organism), der både kan betegne et menneske med integreret maskine eller en robot med menneskelige egenskaber. Denne betydningsudvikling tog William Gibson med sig, da han introducerede termen Cyberspace i Ifølge Gibson er cyberspace en fællessanset hallucination, dvs. et forestillet rum, hvori vi navigerer og interagerer. Aktiviteterne i cyberspace kaldes virtuelle på grund af fraværet af den menneskelige fysik og ligger i forlængelse af Gibsons visioner om at realisere en virtual reality vha. et computergenereret tredimensionelt landskab (Godtved 1999: 8) Ontologi Da en del af projektet har til formål at undersøge, hvilken betydning det sociale rum på Dating.dk har for skabelsen af identitet, er det afgørende at afklare cyberspace ontologiske status, dvs. hvordan vi opfatter cyberspaces væren. Den ontologiske afklaring af cyberspace kompliceres af det forhold, at vi til daglig ikke skelner mellem internet som en teknisk fakticitet, der betegner et globalt kommunikationsnetværk og cyberspace som den forestillede rumlighed vi kan træde ind i, når vi går på nettet (jf. ovenfor). Det er kombinationen af de begribelige tekniske omstændigheder med det ubegribelige om et parallelt univers eller en anden sfære, som alene ordet cyberspace lægger op til, der komplicerer vores tænkning. Vi vil argumentere for at det virtuelle rum som internettet er rammen om, er reelt, er virkeligt: The virtual is not shadowy; it is not an oblique skiagraphy [skyggebillede] of the real and the ideal: a shading of each into the other. To the contrary: the virtual is perfectly real. (Clarke and Doel 1999: ) En konstruktiv måde at begribe cyberspace på, er at sammenligne det med andre offentlige rum. Et tog eksempelvis er konstitueret af fysiske og tekniske forhold, fx skroget og en række tekniske installationer, mens selve togkupéen betegner det rum, hvori mennesker færdes. På samme måde er cyberspace blot en betegnelse for det rum, der er muliggjort af internettets tekniske infrastruktur. Som togkupéen bliver cyberspace først et socialt rum i det øjeblik mennesker benytter sig af rummet og færdes blandt hinanden. Dvs. det fysiske rum bliver socialt intersubjektivt gennem den livsverden de tilstedeværende subjekter har til fælles. Dette fænomenologiske syn indebærer, at det er den menneskelige livsverden og erfaringsindsamling, der giver mening til verden og de sociale rum mennesket færdes i (Rendtorff 2004, 290). Derfor er cyberspace et socialt rum i den udstrækning de interagerende subjekter, gør det til et socialt rum. I dette projekt forstår vi cyberspace som værende et socialt rum på linje med andre sociale (offentlige) rum. Mere specifikt går vi til Dating.dk med opfattelsen af, at det er et socialt rum, Side 15

19 hvis rammer og betingelser udover de tekniske omstændigheder er specificeret yderligere gennem det regelsæt Dating.dk har opstillet 10 samt det normative spillerum 11, der er opstået intersubjektivt. Vi behandler vores felt som en social entitet, dvs. en afgrænset social enhed, indenfor hvilken vi vil undersøge de interagerendes subjekters identitetsstrategier og selvfremstilling. Heri ligger en del af argumentationen for, at projektets empiriindsamling finder sted i cyberspace. Spørgsmålet om cyberspace ontologisk set er til, er på sin vis besvaret ovenfor ved at pege på aktørernes intersubjektivitet som konstituerende for det sociale rum. Men et mere grundlæggende spørgsmål om karakteren af cyberspace væren kræver en videnskabsteoretisk udredning. Ud fra en fænomenologisk socialkonstruktivistisk forståelse skelner vi mellem den fysiske virkelighed og den sociale virkelighed. Dvs. at fysiske ting er til, fx et træ, men at vores betegnelse træ og vores sprog om træet er arbitrært, og dermed også vores bearbejdning af de sansedata vi får gennem vores syn og gengivelse af træets udseende. Vi tilskriver os den grundantagelse, at alle sociale verdner er virtuelle, dvs. konstruktioner, men fremtræder for os som værende virkelige. Cyberspace er i den forstand mindst lige så virkelig, som al anden social virkelighed (Clarke and Doel 1999: 277), men kun i den udstrækning, vi tilskriver den betydning. I alle sociale verdner har de underliggende fysiske vilkår betydning for, hvilke rammer og betingelser de sociale relationer og interaktioner kan udfolde sig under. Således rummer hovedbanegården eksempelvis nogle fysiske omstændigheder, der betinger de rejsendes færden, hvilket har indflydelse på de sociale vilkår, der er de normer, som er udviklet i kraft af hovedbanegårdens funktion som ventesal, mødested og shoppingcenter. Cyberspace sociale vilkår er først og fremmest betinget af internettets fysiske vilkår, som vi vil komme ind på nedenfor. Med en computer med internetopkobling kan man få adgang til interne netværk og til det globale World Wide Web og således være koblet sammen med millioner af internetbrugere, man potentielt kan komme i kontakt med. Interaktionen med andre brugere er betinget af hardware og softwares tekniske kapacitet Vilkår på internettet Internettets fysiske vilkår er centrale at udrede for vores forståelse af, hvilke betingelser individers interaktion og selvfremstilling er underlagt, når de opretter en profil på Dating.dk. Her vil vi komme ind på kroppens fravær, udstrækning af tid og rum, samt interaktionens skriftlige karakter som fysiske vilkår. 10 Dating.dks betingelser for at oprette en profil er vedlagt som bilag Med betegnelsen normative spillerum mener vi de mulighedsbetingelser, der er til stede på Dating.dk for at udfolde sig. Det er mao. den handlefrihed, de sociale aktører gennem deres interaktion stiltiende eller eksplicit har forhandlet sig frem til og kan for en nyankommen være svær at indfange og begribe. Side 16

20 Kroppens fravær Det sociale rum, cyberspace, adskiller sig afgørende fra andre sociale rum vi kender til, fordi det er betinget af de fysiske vilkår på internettet. Ét af disse vilkår er kroppens fravær. Kommunikationen på nettet er i udpræget grad tekstbaseret 12 og foregår gennem medier som e- mail, chat eller nyhedsgrupper. Dvs. interaktionen er medieret gennem kommunikationsformer, der udelukker paralingvistiske træk som fx mimik, gestik, tonefald, blik, påklædning osv., der i en ansigt-til-ansigt interaktion normalt er med til at understrege de verbale udsagns betydning. Denne omstændighed udgør et vilkår, der potentielt rummer en overskridelse af de gængse fysiske stigma, man dømmer efter i ansigt-til-ansigt interaktionen. Dette potentiale eliminerer de traditionelle eksklusioner, som alene er baseret på fysisk fremtræden. Således kan grænserne for vores sociale færden i cyberspace sammenlignet med vores sociale færden i den fysiske verden flyde og overskride grupperinger i nationalitet, etnicitet, seksualitet, religion og køn. Det sociale vilkår er dog et tveægget sværd, der også indebærer muligheden for en bevidst udnyttelse af fraværet af fysiske stigma til identitetslege af mere eller mindre radikal karakter. Udstrækning af tid og rum Cyberspace udgør et rum, der ikke er bundet til nogen fysisk lokalitet. I princippet har vi adgang til dette rum overalt på kloden. Internettets hastige og ekstensive udbredelse har gjort cyberspace til et rigt befolket rum, der indeholder enorme mængder af information, og for det enkelte individ forekommer uendeligt (Godtved 1999: 34). Når udvekslingen af informationer kan foregå så gnidningsløst og så hurtigt, og når forbindelsen til den anden side af kloden er så klar og øjeblikkelig, da bliver vores traditionelle opfattelse af det proportionale forhold mellem afstand og tid grundlæggende udfordret. Computeres og internettets teknologiske egenskaber rummer distanceoverskridende kommunikationsbetingelser, der omorganiserer vores forestillinger om kommunikationens hierarkier og relationerne mellem de sociale aktører (Godtved 1999: 99). Udover internettets acceleration af hastigheden af informationers udveksling, er internettets karakter og funktion samtidig en udfordring af vores forståelse af tidsaspektet (Giddens 1996: 28-29). Vi kan være online samtidig, men på forskellige klokkeslæt rundt om på kloden. En simultan tilstedeværelse af to geografisk adskilte brugere muliggør synkron udveksling af information i en dialog medieret af en chat, som på Dating.dk eller via Messenger. Med en profil på Dating.dk har brugere en repræsentation eller en projektion af dem selv og kan dermed siges at være pseudo-simultant til stede (synlige for andre i Dating.dk s rum) trods deres fysiske offline status 13. Ved at poste et brev til en anden profil kan brugere siges at indgå en social relation forskudt i tid (Godtved 1999: 43 og 46). 12 Dog bliver audiovisuelle kommunikationsmidler såsom webcam og live videostreaming mere udbredt i takt med teknologiernes udvikling. Vi koncentrerer os dog om den rent tekstbaserede interaktion. 13 Jævnfør i øvrigt vores dukkeføreranalogi. Side 17

21 Interaktionens skriftlige karakter Selvom teknologien allerede er så fremskreden, at det er muligt at kommunikere audiovisuelt via internettet, er denne mulighed dog endnu begrænset til at omfatte mediets og teknologiens avantgardister. Den tekstlige kommunikation er den mest udbredte måde, hvorpå den medierede interaktion kan finde sted. Dette vilkår sætter nogle begrænsninger for vores interaktion. I mangel af paralingvistiske nuanceringer, er der på internettet og særligt i forskellige former for chats udviklet et arsenal af akronymer, tegn og koder 14 til at berige sproget og forfine udsagns betydning. Der er nærmest tale om etableringen af en ny sproglig genre, der er en hybrid af det formelle skriftlige sprog med talesprogets uformelle karakter, som koblet med de mange akronymer, tegn og koder kan gøre det til en særdeles uoverkommelig opgave at deltage i chatten på Dating.dk for en begynder. For en uindviet er det sociale vilkår, for at kunne indgå på lige fod i interaktionen og dermed i fællesskabet, givet: lær sproget! 15 Den medierede interaktion sætter andre sociale vilkår end blot det sproglige. Når man ser bort fra chatten, skaber den tekstlige kommunikation via eller profil mulighed for at kontrollere sin del af kommunikationen i langt højere grad end i en ansigt-til-ansigt relation. Det er muligt at forfatte mails og profil i ro og mag. Denne omstændighed lægger op til eftertænksomhed og refleksion. 2.4 Opsamling På det ontologiske plan, hvor vi fokuserer på hvilken karakter det værende har, fastholder vi, at mennesket først og fremmest er et fortolkende væsen, som altid møder verden med en forforståelse, der er bestemt af historie og tradition. For det andet forstår vi mennesket som et sansende væsen, hvis bevidsthed er knyttet til kroppen. Mening opstår som et samspil mellem kroppen og verden. For det tredje tilslutter vi os at frihed er en del af menneskets kropslige enhed med situationen og verden. Den enkeltes frihed står ikke i modstrid med individets tilhørsforhold til en intersubjektiv, fælles-sanset verden Det sociale definerer vi som intersubjektivitet dvs. som et forhold mellem subjekter, der deler en fælles livsverden. Livsverden eller den sociale verden er både en tidslig og rumlig sammenhæng og en kulturel ramme, hvor vi erfarer det værende. Det sociale eksisterer kun for så vidt, at det skabes og opretholdes af mennesker som et menneskeligt produkt. På det epistemologiske plan, der drejer sig om, hvordan vi kan opnå erkendelse om det værende, vil vi med Heidegger pege på, at vi lever i en forudgiven meningssammenhæng. Denne meningssammenhæng konstituerer vores erfaring, dvs. at al forståelse er en formidlet forståelse, som forudsætter en bestemt verdenshorisont. Således er også vores rolle og tilgang til feltet præget af en sådan forforståelse og fortolkning. Det er sproget, der udtrykker 14 Eksempler: Akronym: ROFL = Rolling On the Floor Laughing, Tegn: ;-) (smiley, der blinker), Kode: når man benytter store bogstaver i en sætning, betyder det, at man råber. 15 Se ordlisten bagest i rapporten for en gennemgang af de mest udbredte akronymer, tegn og koder på chatten. Side 18

22 verdenshorisonten. Vi kan opnå erkendelse ved at analysere den værensforståelse, som udtrykker sig i alle former for menneskelige udsagn (sproget). Vi må prøve at forstå, hvilke betydninger de sociale aktører tillægger bestemte handlingsformer og sætte fokus på individernes oplevelser med at præsentere sig selv i cyberspace. Det vil vi gøre uden at fjerne individet fra det sagte. Vi tilskriver os den videnskabsteoretiske forståelse, at alle sociale verdner er virtuelle og fremtræder for os som værende virkelige. Cyberspace er i den forstand mindst lige så virkelig, som al anden social virkelighed. Det sociale rum, cyberspace, adskiller sig fra andre sociale rum vi kender til, fordi det er betinget af de fysiske vilkår på internettet. Cyberspace udgør et rum, der ikke er bundet til nogen fysisk lokalitet. I princippet har vi adgang til dette rum overalt på kloden. Et andet vilkår er kroppens fravær. Interaktionen er medieret gennem kommunikationsformer, der for det meste udelukker paralingvistiske træk. For det tredje er kommunikationen på nettet i udpræget grad tekstbaseret og foregår gennem medier som , chat eller nyhedsgrupper. Side 19

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Erkendelsesteoretisk skema

Erkendelsesteoretisk skema Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Dit liv på nettet - Forforståelse

Dit liv på nettet - Forforståelse Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at klæde læreren

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

3. FORSTÅELSE OG VIDENSPRODUKTION... 25

3. FORSTÅELSE OG VIDENSPRODUKTION... 25 3. FORSTÅELSE OG VIDENSPRODUKTION... 25 3.1 VIDENSUDVIKLINGSPROCESSEN... 25 3.1.1 Viden... 25 3.2 FORSTÅELSESCIRKLERNE... 28 3.3 TOLKNINGSMØNSTRET, TEKST, DIALOG OG DELTOLKNINGER... 30 3.4 UDVIKLING AF

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere