Kan liv gøres op i penge?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan liv gøres op i penge?"

Transkript

1 Kan liv gøres op i penge? LyLe Nyt September 2015

2 Indhold Indhold Så kom efteråret...3 Mens vi venter på MARGOT...4 Hvad er egentlig bedst for patienten?...5 Kan livet gøres op i penge?...6 Regioner opgiver krav om prioritering...10 Patienterne skal have den bedste medicin...11 Samtalen, der gjorde Kim rundtosset...12 Rekorder er til for at blive slået...14 Sundhedsvæsenet skal spille bedre sammen...15 Vi samler kræfterne...16 Ny professor i børnekræft...17 Derfor blev jeg involveret i LyLe...18 Rehabiliteringsforløb for erhvervsaktive kræftpatienter...19 Turen gik til...20 Program for Temadag om akut leukæmi og MDS Den uvirkelige diagnose...22 Patienter skal inddrages systematisk...23 Så kom efteråret Vi er nu 8 måneder inde i 2015, og inden vi får set os om, banker et nyt år på døren et år vi allerede nu er ved at gøre klar til at tage imod med åbne arme. Tiden taler for, at hæmatologiske kræftpatienter får bedre vilkår og behandling, hvorimod det kniber med rettigheder og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet. Allerede nu kan vi konstatere, at 2015 har været det mest hektiske år i foreningen, siden LyLe blev stiftet tilbage i 2007, men jeg kan roligt love, at det kommende år kommer til at byde på en kombination af kendte og nye aktiviteter. Vi er selvsagt utroligt glade for den velvilje og tilslutning, der er til vore aktiviteter og vil til enhver tid gøre vores bedste for at formidle den viden, som kommer i en lind strøm. Vi har med de to kommende temadage i alt afholdt 5 temadage i år, hvilket også vil blive tilfældet i 2016, dog med den undtagelse, at den ene bliver en temaweekend med emner, der berører problemstillinger og udfordringer i hverdagen med blodkræft. Nyt bliver det også, at LyLe aktivt deltager i og er vært ved sundhedsdebatter under Folkemødet på Bornholm, så der bliver nok at se til, men det kan der læses mere om i kommende udgaver af LyLe Nyt, LyLe Fokus og LyLe Bladet, der sammenlagt udkommer 9 gange årligt. Møder, kurser og konferencer fylder naturligvis også meget i kalenderen, men jeg kan love, at vi aldrig glemmer, hvor vi kommer fra, og hvad vi er herfor. LyLe er medlemmernes talerør og formidler af ny relevant viden på det hæmatologiske kræftområde. Jeg skal derfor opfordre alle til at kontakte os med spørgsmål, ris, ros og gode ideer, så vi kan afspejle den virkelighed I er en del af lige som vi. Foto: Allan Høgholm Rita O. Christensen, formand for LyLe Patientforeningen for Lymfekræft og Leukæmi LyLe Nyt nr Udsendes via mail og offentliggøres på lyle.dk. ISSN (online) Ansvarshavende redaktør Villy O. Christensen tlf

3 Mens vi venter på MARGOT Hvad er egentlig bedst for patienten? Normalt ville en artikel fra os (Team Margot Danmark) indeholde en længere forklaring på, hvad stamcelledonation og knoglemarvsdonation er. Men siden læserne er medlemmer af LyLe, er det min fornemmelse, at I allerede har kendskab til de to typer. Jeg ville ønske, at de næste mange linjer havde været unødvendige men de er alt andet. Stamcelle- og knoglemarvsdonation er omgærdet med mystik det der før i tiden hed ammestuehistorier. Spørg en tilfældig person og du vil opleve, at de færreste aner noget om procedurerne. Svarene ville sikkert være noget i retning af: Ja, så får man stukket en nål ned i ryggen ; det gør vildt ondt ; det er da det samme som en rygmarvsprøve er det ikke? ; det vil jeg ikke det er noget med nåle. Mit ønske om, at svaret burde være anderledes er måske ved at tage form. I samarbejde med Knoglemarvsdonorregistret på Skejby Sygehus, DKMS i Tyskland, de danske blodbanker og nu også LyLe ønsker vi at få bugt med al den fejlagtige information. Vores skjulte dagsorden? Vi ønsker at redde blot et liv mere! Team Margot i England opstod, da den 2-årige Margot fik konstateret både AML og ALL på samme tid. Hendes forældre var selvklart desperate for at finde en donor. Derfor lavede de i julen 2013 en YouTube-video, som på meget personlig vis opfordrede seerne til at blive stamcelledonorer. Det resulterede i (50k) personer meldte sig til registret. En af disse var et 50 % match. Og Margot gik kort tid efter i remission. Og blev erklæret rask. Desværre relapsede hun og døde den 27/ Vores mission er en verden (kaldt det bare naivt), hvor alle kan finde et match. En verden hvor donorer kan redde liv eller give den syge længere tid med sine kære. I forskellige lande er der forskellige problemstillinger. I Danmark er det altoverskyggende problem alle ammestuehistorierne og den totale mangel på information. Lars Raae. Priivatfoto Det skal og vil vi lave om på og det gode er: Det vil systemet også. Medens jeg skriver er registret i Skejby i gang med at planlægge en kampagne, som på længere sigt skal munde ud i, at testning af nye donorer sker med mundskrab i stedet for udelukkende at komme fra bloddonorer. I kan læse meget mere om Team Margot Danmark på eller Team Margot Danmark er taknemmelige for, at bestyrelsen i LyLe har taget positivt imod os og vi ser med glæde frem til et frugtbart samarbejde. Lars Raae Team Margot s repræsentant i Danmark Beth Lilja. Foto: Dansk Selskab for Patientsikkerhed I Dagens Medicin skriver Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, d. 28. august om hvad der er bedst for patienten at vide eller ikke vide om egen sygdom og behandling - og i særdeleshed adgang til prøvesvar på sundhed.dk. I øjeblikket kan der med nogen forsinkelse hentes aktuelle oplysninger og prøvesvar. Journaloptegnelser er ca. to uger undervejs, mens man må vente tre uger på prøvesvar. Det vil regionerne nu gøre noget ved. Regioner vil ændre tilgængeligheden af disse oplysninger til at være 3-5 hverdage, hvilket allerede har medført stor uro på især de sociale medier, hvor debatten kører frem og tilbage - for og imod. Tilhængerne er primært patienter med overskud og ressourcer til at tage aktiv del i deres behandling, mens modstanderne frygter at oplysningerne, der ikke mundtligt overleveres af en læge, vil skabe unødvendig utryghed. Som Beth Lilja understreger i debatindlægget, er der ingen som tvinger patienterne til at gå ind og tjekke egne prøvesvar, som ikke altid er simple og forståelige, hvorfor det alene er et tilbud til patienter der virkelig ønsker det - og evner at finde dem. Faktum er at rigtig mange vil skære dage, ja måske endda uger, af en ulidelig lang ventetid på at får vished om, hvordan det nu går med helbredet, og flere af dem vil allerede have aftalt med lægen, hvordan de skal forholde sig til et givent prøvesvar, f.eks. ved at øge eller nedsætte medicindosis. Andre vil møde bedre op til næste samtale med behandlende læge, idet de har haft tid til at forberede sig. Engang mente man, det var bedst at skåne patienterne for oplysninger om, at de havde kræft - ja faktisk gik nogle læger så langt som at binde patienten en historie på ærmet om betændelser eller lignende. Sådan er det heldigvis ikke længere. Sundhedsvæsenet er presset til det yderste, og det fordres at patienterne tager aktiv del i egen behandling, liv og levned, så er det vel for pokker også en menneskeret at kende fakta, når de forligger. Villy O. Christensen, redaktør 4 5

4 LyLeNyt September Rehabilitering 2015 For at have et fagligt udgangspunkt starter vi med sundhedsprofessor Jes Søgaard, der også er Afdelingschef, Dokumentation & Kvalitet i Kræftens Bekæmpelse, som så efterfølges af de enkelte politikeres svar/holdning: Kan liv gøres op i penge? Redaktionen kan sendt enslydende spørgsmål til samtlige sundhedsordførere i Folketinget, ministeren, formanden for Danske Regioner og sundhedsprofessor Jes Søgaard for at finde ud af, hvad der er op og ned i den igangværende debat om dyr sygehusmedicin. Kan man til- eller fravælge livsnødvendig eller -forlængende behandling udfra en økonomisk prioritering a la den vi kender fra England kaldet NICE*? Det er det store spørgsmål, som eksperter, politikere, læger, patienter og pårørende strides om i en til tider overophedet debat, hvor især de to sidstnævnte grupper tager stor afstand fra den politiske dagsorden, som under igangværende finanslovsforhandlinger og aftaleindgåelse mellem regioner og regering pågår. Nogle har endda foreslået at anvendelse af dyr sygehusmedicin bør adskilles fra sygehusdriften. Det er en opfordring fra Sygehussamarbejdet, som består af flere faglige organisationer indenfor sundhedsvæsnet, der tæller Yngre Læger, Sundhedskartellet, Foreningen af Speciallæger og Danske Lægesekretærer i HK og FOA. For at finde hoved og hale i beslutningstagernes og meningsdannernes holdning har LyLe stillet følgende spørgsmål: 1. Skal al tilgængelig medicin anvendes til alle uanset pris? a) Hvis ja hvordan skal det så finansieres? b) Hvis nej hvem skal så prioritere? 2. Kan man gøre et liv og livskvalitet op i penge? 3. Hvor meget udgør anvendelse af dyr sygehus medicin i forhold til de samlede udgifter til medicin på sygehusene? 4. Skal der afskediges personale eller tilføres flere penge, der modsvarer stigende udgifter til dyr sygehusmedicin? Inden uddybende svar fra de forespurgte skal nævnes at ministeren, Radikale Venstre og Enhedslisten IKKE har svaret på henvendelsen af 6. august 2015, hvorfor deres holdninger og overvejelser ikke er medtaget i det efterfølgende, som er skrevet d. 30. august Skal al tilgængelig medicin anvendes til alle uanset pris? JA, som udgangspunkt skal det, hvis der er påviselig gavn af den pågældende medicin. Der skal dog overordnet være forskning og grundig vejledning om, hvorvidt medicinen gavner den enkelte patient, samt grundig dialog med patienten om effekten af den givne/ tilbudte medicin. NEJ, Vi skal blive bedre til at forhandle prisrabatter. I princippet burde EMA (European Medical Agency) kunne inddrage økonomikriterier ved markedsføringsgodkendelse - f.eks. i form af en max pris på EU markedet. Er formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S) enig i det? Det er generelt regionernes opfattelse, at man bør overveje at inddrage omkostninger, når det besluttes om ny sygehusmedicin skal tages i anvendelse, på samme måde som man har gjort det i primærsektoren i mange år, når man beslutter om medicin skal være tilskudsberettiget. Bent Hansen fremhæver, at KRIS** og RADS*** foretager en faglig prioritering af, hvilke lægemidler som skal anvendes. Ingen af de to råd inddrager dog i dag økonomi i deres beslutninger. Hvad siger sundhedsordførerne? JA siger A, V, DF og LA, mens der er NEJ fra SF og Å Konservative har svaret enslydende til alle 4 spørgsmål: I det konservative Folkeparti ønske vi, at sundhedsministeren tager ansvar for at få kortlagt de øvrige landes arbejde med håndtering af medicinudgifter, samt giver et bud på, hvilen model der vil fungere bedst i det danske sundhedsvæsen - citat slut. Jes Søgaard. Foto: Kræftens Bekæmpelse Socialdemokraterne foreslår at lægge finansieringen over i Finansministeriet, mens Venstre mener at et liv ikke kan gøres op i penge, hvilket er særlig interessant, idet begge partier i valgkampen lagde op til, at der ikke skulle skæres på anvendelse af dyr sygehusmedicin, som SF og Alternativet altså er uenige i. SF svarer kort og konsekvent NEJ, mens Alternativet ønsker et prioriteringsinstitut, som skal rådgive politikerne om, hvilken medicin, der bør indkøbes. 6 7

5 2. Kan man gøre et liv og livskvalitet op i penge? Ja og nej. I princippet gør vi i vores adfærd det selv. Vi tager ind i mellem risici, hvor vi ved, at liv og lemmer kan komme i fare. Vi gør det for at opnå noget andet, men hvis staten gør det, så bliver det problematisk, svarer Jes Søgaard. Han påpeger endvidere, at man beregner omkostninger i QALY (kvalitetsjusterende leveår), som indirekte er en værdisættelse, når man sætter en tærskelværdi for, hvor mange skattekroner der anvendes for at producere en QALY. Bent Hansen. Foto: Socialdemokraterne Bent Hansen henviser til udlandet, hvor myndigheder gennem flere år har sat prismærke på livskvalitet. Jeg har stor forståelse og respekt for, at det for den berørte patient og dennes familie er umuligt at gøre den pågældende patients liv og livskvalitet op i penge. Han mener dog omvendt, at politikerne må erkende, at der ikke er uanede ressourcer til rådighed for det danske sundhedsvæsen. Når vi eksempelvis anvender ressourcerne på dyr sygehusmedicin med lille effekt, så vil der samtidig være andre sundhedsydelser, som fravælges. Samtlige sundhedsordførere, der har svaret, siger enslydende nej til dette spørgsmål - dog med undtagelse af de konservative, som ikke forholder sig til spørgsmålet. 3. Hvor meget udgør anvendelse af dyr sygehus medicin i forhold til de samlede udgifter til medicin på sygehusene? Hertil oplyser Jes Søgaard: De samlede udgifter til sygehusmedicin i 2014 var mio. kr. (altså godt 7 milliarder kroner). Heraf udgjorde de 25 lægemidler med højeste omsætning i alt mio. kr., altså knap halvdelen. Disse 25 lægemidler havde en omsætning på godt 58 millioner kroner (nr. 25) og op til 420 mio. kr. (nr. 1). 19 af de 25 var L-gruppemidler (kræft og gigtmidler). Frem til 2012 var lægemiddeludgifter på primære marked (det medicin vi køber selv på apotekerne og andre steder) højere end sygehusmedicinudgifterne. I 2013 var de ens. I 2014 var sygehusmedicinudgifterne højere end primærmarkedsudgifter. Bent Hansen oplyser at de 30 lægemidler med størst omsætning i sygehussektoren udgjorde mere end halvdelen af den samlede omsætning af sygehusmedicin i Ingen af de adspurgte sundhedsordførere har kunnet eller ville sætte tal på dette ellers ret så relevante spørgsmål. 4. Skal der afskediges personale eller tilføres flere penge, der modsvarer stigende udgifter til dyr sygehusmedicin? Det bliver nødvendigt med en kombination af det hele. Hvis dyr sygehusmedicin alene finansieres med nye penge fra staten, så har regionerne/sygehusene ingen incitament til at effektivisere brugen af dem og prioritere på en klinisk hensigtsmæssig måde. Ej heller at få gode prisrabatter. I Danmark er det regionerne, som forhandler priser med lægemiddelindustrien i hvert fald for sygehusmedicin. Lægemiddelindustrien vil også forstå at udnytte den situation. Samtidig er det næppe hensigtsmæssigt, at regionerne alene skal finansieres dyrere sygehusmedicin inden for budgettet, for så får du personaleafskedigelserne og forringelser andre steder. En kombination plus bedre prisforhandlinger plus måske (!!) lidt prioritering, svarer Jes Søgaard. Bent Hansen er anderledes (ikke uventet) mere klar i spyttet: Den dyre sygehusmedicin har i øjeblikket så stor indvirkning på regionernes budgetter, at det nødvendigvis må medføre afskedigelser, hvis der ikke tilføres flere penge til medicinområdet. Sundhedsordførernes svar er her mere mudrede, idet ingen kan eller vil udstede en blankocheck: SFs Jonas Dahl er meget kontant i sit svar: SF vil ikke være med til afskedigelse af varme hænder på bekostning af dyr medicin, derfor skal der tilføres flere penge til sundhedsområdet, men vi bliver også nødt til at prioritere, hvilket er politikernes ansvar. Også Liberal Alliance har et klart svar: Pengene skal komme fra bortskaffelse af unødig bureaukrati, unødig kontrol og registrering samt langt bedre samarbejde mellem private og offentlige sygehuse. Der skal effektiviseres og fokuseres på bedre offentlige indkøb samt afskaffelse af overflødige offentlige projekter, svarer May-Britt Kattrup. DFs sundhedsordfører og formand for Folketingets Sundhedsudvalg Liselott Blixt skriver, at det er partiets krav til finanslovsforhandlingerne, at der sættes flere penge af til sygehusvæsnet. Hvilket også blev tilfældet men ikke så markant som aktørerne og regionerne havde håbet. Socialdemokraterne og Venstre lovede under forsommerens valgkamp, at der ikke må skæres i den dyre medicin, men nu hvor valgplakaterne er pillet ned, er svarene lidt mere mudrede: Flemming Møller Mortensen (A): Vi har et højt ambitionsniveau på vores sundhedssystems vegne. Derfor mener vi, at der skal være plads til både den dyre medicin og fagligt dygtigt personale. Venstres Jane Heitmann henviser kort til forhandlinger mellem regeringen og regionerne. Slutteligt forventer Alternativets Carolina Magdalene Maier ikke, der tilføres yderligere penge til sundhedsvæsenet under henvisning til regeringens ønske om nul-vækst, men den spådom holdt altså ikke vand. Penge og politik Konklusionen på denne lille rundspørge må være, at et er valgkamp - noget andet er politik og forhandlinger om penge, hvor patienternes ønsker og krav er nærmest uopnåelige. Det er uomtvisteligt, at danskerne ønsker flere penge tilført sundhedsvæsenet, og der ikke skal prioriteres i anvendelsen af dyr sygehusmedicin. Der ER tilført flere penge, men er det nok, og undgår vi prioritering? Det må tiden vise. Villy O. Christensen, redaktør * NICE: National Institute for Health and Care Excellence er det engelske prioriteringsinstitut for sundhedsvæsenets anvendelse af ressourcer, hvortil der ofte skæves i den hjemlige offentlige debat. ** KRIS: Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin koordinerer ibrugtagning af ny sygehusmedicin og nye indikationer på tværs af regioner og sygehuse. KRIS er nedsat af regionerne der har det overordnede ansvar for at sikre ensartet kvalitet på tværs af regionerne, herunder at indføre ny godkendt medicin, samt medicin med nye godkendte indikationer. ** RADS: Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin skal bl.a. sikre en ensartet anvendelse af dyr sygehusmedicin på tværs af regioner og sygehuse. Rådet skal sikre, at patienter tilbydes lige adgang til behandling med dyr sygehusmedicin under hensyntagen til rationel farmakoterapi. 8 9

6 Regionerne opgiver krav om prioritering af dyr medicin Regionerne havde forud for årets økonomiforhandlinger med regeringen lagt op til en prioriteringsmodel for anvendelse og finansiering af dyr sygehusmedicin, men opgav alligevel kravet. Det er ikke realistisk at gå ind og få en stor prioriteringsmodel på bordet i nogle tidspressede økonomiforhandlinger, sagde regionernes formand Bent Hansen i en kommentar til Altinget ved starten af årets forhandlinger. De kraftigt stigende medicinudgifter presser økonomien på sygehusene og var da også et af hovedtemaerne i valgkampen, hvor de to statsministerkandidater Helle Thorning Schmidt (A) og Lars Løkke Rasmussen (V) begge lovede, at der SKAL være råd til nødvendig medicin - uanset pris. Et løfte som sundhedsminister Sophie Løhde (V) efterfølgende har gentaget. Med frafaldet af krav om en prioriteringsmodel, ser det således ud til, at regionerne bøjer sig for den overordnede politiske udmelding samt patienternes krav om, at nødvendig og livsforlængende medicin skal være tilgængelig for alle. Alene i år forventes regionernes samlede udgift til medicin at andrage ca. 7,9 mia. kr. ifølge regionernes indkøbsorganisation Amgros. Der er således tale om en fordobling i forhold til 2007, og anslået vil udgifterne i 2016 stige til ca. 8,7 mia. kroner. Bent Hansen slog fast overfor Altinget, at selvom regionerne ikke får prioriteringsredskaber, så vil de forsøge at presse udgifterne til medicin på andre måder. En mulighed er, at vi tester ny medicin i protokollerede forsøg, inden vi tager dem i brug i større omfang. Her skal man så teste, om det nye præparat virker så godt, som producenten lover, siger Bent hansen. Han påpeger samtidig, at regionerne, regeringen og lægemiddelindustrien frem mod årsskiftet skal forhandle om en ny rabataftale med medicinalindustrien, som ifølge Bent Hansen skal være mere effektiv end den gamle. Forhandlingerne mellem regioner og regering udmøntede sig i yderligere tilførsel af 1,5 mia. kroner til sundhedsvæsenet, hvilket ikke var det regionerne havde håbet på, hvorfor der er varslet massive besparelser - herunder afskedigelse af sundhedspersonale. Villy O. Christensen, redaktør Patienterne skal have den bedste medicin Sundhedsvæsnet står højt på den politiske dagsorden, og særligt medicinpriser, medicinudgifter og prioritering er blevet helt centrale emner i valgkampen. Sundhedsvæsnet står højt på den politiske dagsorden, og særligt medicinpriser, medicinudgifter og prioritering er blevet helt centrale emner i valgkampen. Både regering og opposition mener, at der skal være råd til dyr medicin på sygehusene helt i tråd med vælgerne. Et stort flertal af danskerne mener, at patienter skal have den bedst mulige medicin også selv om den er dyr. Hele 78 procent af danskerne mener, at vi i Danmark skal have råd til at give patienterne den medicin, de har behov for uanset prisen. Og det er danskere fra alle dele af det politiske landskab, der mener, at prisen ikke skal være en bestemmende faktor det viser en survey, som YouGov har foretaget for Lif. S 83 % R 77 % K 64 % SF 87 % LA 59 % DF 82 % V 76 % EL 87 % Samme survey viser, at 86 procent af danskerne mener, at det er vigtigt, at patienterne bliver behandlet med den bedste medicin på området. Helt enig Uenig Hverken eller Enig Helt enig Ved ikke Kilde: LIF 10 11

7 Samtalen, der gjorde Kim rundtosset I LyLe Fokus - Lymfekræft, der udkom i august som opfølgning på temadagen om lymfekræft i juni måned, skrev vi om lymfekræftpatient Kim Hemmers problemstillinger i forhold til arbejdsmarkedet og en chefs manglende forståelse for Kims sygdom og de udfordringer, han har i forhold til arbejdet og hverdagen. Kim har indtil nu arbejdet som økonomimedarbejder 25 timer om ugen, hvilket reelt var mere, end hans fysiske og psykiske formåen, da han ofte kom hjem dødtræt og meldte sig ud af systemet i et par timer. Derfor ønskede han at indgå en 56 med arbejdsgiveren, som er en kommunal virksomhed. Sygedagpengelovens 56 giver mulighed for at en arbejdsgiver ved aftale med lønmodtageren kan opnå ret til refusion de første 30 kalenderdage af et sygefravær, og sådan en aftale kunne Kim godt tænke sig at indgå, men chefen var afvisende. Han mener åbenbart, at han er klogere end min læge og vil slet ikke høre tale om noget som helst. Jeg skal bare op på fuld tid, og så er den ikke længere ifølge ham. På lønningskontoret anede de end ikke, hvad en 56 aftale er, da jeg spurgte dem, sagde en tydelig frustreret Kim i juli måned. I slutningen af august var Kim så til rundbordssamtale med arbejdsgiveren, fællestillidsrepræsentanten, faglig konsulent fra HK og jobcentret for at få afklaret hans fremtidige jobmæssige situation i forhold til hans sygdomsforløb og aktuelle formåen. Løsningen blev ikke lige den, som Kim ønskede - altså en aftale om refusion af sygedagpengeudgifter til arbejdsgiveren - Kim fratræder efter gensidig enighed sin stilling som økonomimedarbejder ved udgangen af april 2016! Han blev fritstillet, og kan nu koncentrere sig om helbredet og familien, så det er måske ikke så tosset endda, som han selv udtrykker det. Kim er selvsagt en anelse chokeret over udfaldet, og føler sig kasseret af den arbejdsplads, som han ellers var meget glad for: Ja, vel er jeg da overrasket, men tager det nu med ophøjet ro og græder ikke over det. Jeg prøver at tænke positivt, så går det ofte bedre. Det har da været hårdt at gå i uvished omkring helbredet og jobbet, men det er altså slut nu, siger han. Hvad fremtiden bringer, ved Kim ikke, men han håber på et evt. fleksjob, når hans fritstillingsperiode udløber i april Nu vil han koncentrere sig om hustruen Gitte, med hvem han fejrede sølvbryllup i juni, de to døtre og hunden, som, efter Kims eget udsagn, har fået alt for lidt opmærksomhed det sidste års tid, hvor sygdom og arbejde har tappet ham for energi. Rundtosset men afklaret ser Kim derfor frem til at få mere ro og tid til det, der betyder mest for ham: familien. Du kan læse artiklen Malurt i bægeret på under Nyheder og LyLe Fokus. Villy O. Christensen, redaktør Kim Hemmer med hustruen Gitte, som nu skal have den opmærksomhed, hun fortjener. Foto: Villy O. Christensen 12 13

8 Sundhedsvæsenet skal spille bedre sammen Stafet For livet i Næstved den 29. og 30. august på billedet ses Rita O. Christensen og Susanne Lindved Barslund fra LyLes bestyrelse Foto: Villy O. Christensen Rekorder er til for at blive slået Alle ved, hvor vigtigt det er at holde kroppen i gang og dyrke motion, hvilket også var tilfældet for de mange tusinde deltagere i Stafet For Livet rundt om i landet, hvor især de gule fightere udgjorde et imponerende syn, men også de mange deltagere var med til at sætte nye rekorder. I hele 48 danske byer er der gået, løbet, svømmet og cyklet m.m. til fordel for kampen mod kræft. Hvert år kommer der flere byer med - alle med det formål at samle penge ind i den gode sags tjeneste. Det er ganske imponerende at se den energi frivillige, deltagere og sponsorer lægger i at skabe nogle festlige rammer for en ellers ret så alvorlig sag. Med smil, gå-på-mod og socialt samvær går alle til opgaven med godt humør, og rekorder med deltagere og indsamlede beløb står for fald. Billederne på forsiden er fra Næstved, hvor 215 fightere og deltagere samlede over 1 mio. kroner ind. I skrivende stund er det endelige beløb endnu ikke opgjort, men det formodes at Næstved cementerer sin position som landets næststørste arrangement. Husk dog på at det ikke kun gælder om at være først eller størst - det vigtigste er at være med. Stafet For Livet startede tilbage i 1985 og er en verdensomspændende begivenhed, der ikke overraskende kommer fra USA, med mere end 20 deltagende lande. I Danmark går de penge, der bliver samlet ind til Stafet For Livet, til Kræftens Bekæmpelses livsvigtige arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Villy O. Christensen, redaktør Regionerne vil gøre sundhedsvæsenet mere sammenhængende. Sammen med kommunerne og blandt andet praktiserende læger skal der skabes bedre overgange mellem en patients tur fra sygehuset til behandling og pleje i hjemmet. Der skal være bedre overgange for patienter, der bliver udskrevet fra sygehusene. Derfor vil regionerne indgå aftaler med kommunerne om at lave en mere tydelig arbejdsfordeling af opgaverne omkring patienterne. Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse. Patienterne skal ikke opleve, at de forskellige dele af sundhedsvæsenet ikke spiller sammen. Derfor er det rigtig vigtigt, at der bliver skabt bedre overgange og en klar opgavefordeling fra indlæggelse på sygehuset til pleje og behandling i hjemmet. Regionerne er klar til at se på, hvordan vi sammen med kommunerne og blandt andet praktiserende læger fremover kan gøre sundhedsvæsenet mere finmasket på dette område, siger formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman. Nye behandlingsformer og bedre udnyttelse af teknologi har medført, at flere patienter udskrives hurtigere end tidligere. Det betyder samtidig, at opgaverne i forhold til behandling og pleje af patienten derhjemme har ændret sig. Det er vigtigt at slå fast, at når en patient er færdigbehandlet på sygehuset, er patienten ikke nødvendigvis helt rask. Det betyder i stedet, at lægerne har vurderet, at der ikke er behov for mere behandling på sygehuset. Det kan være, at patienterne skal ses af udgående teams fra sygehuset, eller at sygehusets specialister skal hjælpe hjemmeplejen med at sikre en bedre kvalitet i behandlingen, siger Ulla Astman. Formålet med den mere klare fordeling af arbejdsopgaver er ifølge Ulla Astman, at sundhedsvæsenet bliver mere sammenhængende, og at kvaliteten bliver sikret. Kilde: Agnes Hørby Andersen, Dagens Medicin Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg Foto: Clienti2013, wikimedia.org 14 15

9 Seks nordkøbenhavnske kommuner er gået sammen om at forbedre rehabiliteringen efter en kræftsygdom Ny professor i børnekræft Overlæge Klaus Müller fra Rigshospitalets BørneUngeKlinik er udnævnt som professor i børnekræft ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Vi samler kræfterne hedder et unikt samarbejdsprojekt mellem seks nordkøbenhavnske kommuner, hvor kræftborgere har fået nye optimale muligheder for at få et målrettet rehabiliteringstilbud. Fra 1. maj 2015 har kommunerne Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Furesø, Egedal og Rødovre gået sammen om at tilbyde kræftramte rehabilitering. Samarbejdsprojektet hedder Vi samler kræfterne, og projektet skal være med til at skabe nye rammer for, hvordan kommunerne kan sikre kræftramte borgere den bedste rehabilitering. Projektet har gjort det muligt at tilbyde kræftramte borgere rehabiliteringsforløb, der er tilpasset den enkeltes specifikke behov. Samarbejdet skaber et større befolkningsgrundlag for rehabilitering, og det er en af hemmelighederne bag de nye muligheder. Enkeltvis har kommunerne været for små og har haft for få ressourcer og kræftramte borgere til at tilbyde individuelt tilpassede rehabiliteringsforløb. For selv om kræft er en sygdom, som mange vil møde i deres liv, så er det alligevel begrænset hvor mange kræftramte, der er i hver kommune. Men med samarbejdet er det samlede befolkningsgrundlag nu oppe omkring , og der kommer årligt nye kræftramte borgere til i de seks kommuner, hvoraf en del vil have behov for rehabilitering. Dermed er der kommet volumen til at kommunerne kan tilbyde en bredere og mere nuanceret vifte af tilbud, hvilket gør det muligt at sammensætte rehabiliteringsforløb, der er tilpasset den enkelte borgeres behov. Desuden er der tilstrækkelig aktivitet på de enkelte indsatser til at opnå, vedligeholde og udvikle erfaring og kompetencer hos de involverede faggrupper. Rehabiliteringsindsatserne i de seks kommuner består bl.a. af en blanding af patientundervisning, træning, kostvejledning, vejledning i forhold til daglige aktiviteter og netværksgrupper. Fx er der en række målrettede træningshold, hvor der arbejdes med problemstillinger, der kun opleves hos en mindre gruppe af kræftramte. Samtidig er muligheden for at møde andre med samme diagnose er blevet bedre med etableringen af forskellige netværksgrupper. I det tværkommunale samarbejde tilknyttes alle borgere en sundhedsprofessionel kontaktperson, som har til opgave i samråd med borgeren at vurdere behov for og tildele rehabiliteringsindsatser samt koordinere borgerens samlede tværfaglige rehabiliteringsforløb. Det er målsætningen med projektet, at alle henviste borgere skal modtage en helhedsorienteret vurdering af høj kvalitet og får tilbudt rette intervention på rette tidspunkt i forløbet. Det tværkommunale samarbejde er forholdsvis nyt, hvorfor rehabiliteringsindsatserne vil blive tilpasset og udvidet i takt med at kommunerne opnår erfaring og kompetencer. Anne Ganner Bech, Ballerup Kommune visamlerkræfterne.dk Klaus Müller skal de næste fem år forske i bivirkninger ved den intensive kræftbehandling hos børn og unge på basis af en donation fra Børnecancerfonden. Selv om antallet af børn, der dør af kræft, er reduceret markant de seneste år, giver bivirkninger ved især kemoterapi mange børn et uhyre belastet sygdomsforløb og kan samtidig føre til varige skader, der påvirker børnene resten af deres liv og fratager dem muligheder, som deres jævnaldrende har. I det nye professorat skal Klaus Müller netop forske i baggrunden for bivirkninger ved kemoterapi. Forskning peger på, at det ikke er tilfældigt, hvem der udvikler bivirkninger, fordi vi har forskellige niveauer af følsomhed. Vores raske væv reagerer derfor forskelligt på kemoterapi. Det vi gerne vil opnå, er en større forståelse for de biologiske mekanismer, der ligger bagved de bivirkninger, der kommer, så vi kan blive bedre til at forudsige, hvilke patienter, der vil få bivirkningerne. Dette vil gøre det muligt at individualisere doseringen af medicin efter patienternes risikoprofil. Samtidig vil denne forskning kunne danne baggrund for på sigt at udvikle nye behandlingsformer og lægemidler, som specifikt kan blokere de skadelige processer, fortæller professor Klaus Müller. Meget tyder på, at risikoen for bivirkninger er bestemt af flere faktorer; Bl.a. vores individuelle gener, som styrer, hvordan vævene reagerer på skadeeffekter af kemoterapien og regulerer, hvor hurtigt immunforsvaret gendannes efter behandling med kemoterapi. Nogle kræftpatienters immunsystem er hurtigere til at genopbygge sig selv end andres, og dette styres af særlige immunhormoner, hvis profil varierer fra patient til patient på baggrund af blandt andet arvelige forskelle. Klaus Müller skal i sin forskning netop se nærmere på immunfunktionen i håb om på sigt at kunne udvikle en medicin, der kan stimulere genopbygningen af børnenes immunforsvar. I modsætning til kræft hos voksne, som overvejende skyldes livsstil, ved man ikke, hvorfor børn får kræft. Klaus Müllers forskningsfelt antages dog, at ville have betydning både for børn og voksne, der skal behandles for cancer. Klaus Müller er professor og overlæge ved BørneUngeKlinikken i Juliane Marie Centret på Rigshospitalet. Kilde: Dagens Medicin Klaus Müller. Foto: Dagens Medicin 16 17

10 Derfor blev jeg involveret i LyLe Lyle Bladets forhenværende redaktør reflekterer lidt over, hvorfor arbejdet i foreningen for ham føles som en selvisk handling på den absolut gode måde. Rehabiliteringsforløb for erhvervsaktive kræftpatienter Jeg var færdigbehandlet og sygdomsfri i efteråret 2011, efter over et halvt år med hospitalsindlæggelser, kemoterapi, infektioner og meget mere. Cellegiften og antistofferne fik bugt med den lymfekræft, der ellers var godt i gang med at lave uopretteligt hærværk i immunforsvar, knoglemarv og lever. Det var lidt uvirkeligt pludselig at være erklæret sygdomsfri den oktoberdag på Rigshospitalet når man nu efterhånden følte, man var blevet professionel patient. En anderledes måde at beskæftige sig med kræft Mit gamle liv kunne fortsætte. Jeg havde haft de udvaskede hospitalsklude på for sidste gang (7-9-13). Men, men, men: efter en kræftsygdom er man ikke helt sig selv igen. Der er et sted, hvor et eller andet bliver ved med at klø. Jeg kunne ikke bare tage helt afsked med den her verden igen. Jeg havde besøgt LyLes hjemmeside en gang eller to under min sygdom. Sent i min behandling en måned inden den endelige frifindelse måske besluttede jeg mig allerede for at skrive til LyLes kontaktadresse og tilbyde min hjælp. Der gik kun nogle timer, før jeg havde en venlig dame i røret. Det var Jytte Gamby, LyLes første formand og ildsjæl. Snart var jeg med til det første bestyrelsesmøde. Siden blev jeg redaktør på LyLe Bladet. Det har jeg ikke fortrudt et sekund. Jeg nåede at skrive og redigere en masse artikler og interviewe en masse mennesker, altid med kræft og sygdom som omdrejningspunkt. Før jeg fik kræft i 2011, vidste jeg knap nok hvad lymfekræft var. I dag kan jeg de mest gængse undertyper på fingrene og jeg er klar over, hvilke typer, der er aggressive, hvilke der er indolente, og jeg har en ide om, hvilke forskelle det indebærer, om ens sygdom er i B-cellerne eller T-cellerne. Kræftuniverset er svært at slippe helt Lymfekræft er blevet en del af min identitet. Når jeg hører nogen nævne ordet i min hverdag, føler jeg den samme reaktion, det her lille ryk indeni, som jeg også får, når nogen uventet siger mit navn. Den her sygdom er blevet en del af mit inderste jeg. Også derfor føles den her forening så meningsfuld for mig. Her kan jeg dyrke den side af mig selv, der ikke helt er i stand til at give slip på de erfaringer, oplevelser og minder, jeg har fra mit år som kræftpatient. Der skete et slags indre jordskælv det år. En rystelse ens medmennesker langsomt stopper med at kunne se, efterhånden som man ligner sig selv igen og falder tilbage i gamle vaner og livsmønstre. Mit tidligere fuldtidsarbejde var for Roskilde Festival. Jeg var ansat som skribent, researcher og sekretær på musikfestivalens sekretariat. I manges øjne var der et element af rock og glamour i dette arbejdsområde; en festival der betyder så meget for så mange og et musikprogram, der i visse kredse bliver debatteret lige så flittigt som fodboldlandsholdet eller den siddende regering. Men faktisk var jeg selv mest duperet, når jeg for LyLe kunne få lov at snakke med læger, hæmatologer og forskere. Hvorfor bliver man syg? Lægerne, hæmatologerne især, er blevet til mine rockstjerner. Jeg har været næsten lidt benovet, når eksperter som Hans Hasselbalch og Lars Møller Pedersen fra Roskilde Sygehus ville lade sig interviewe til vores blad. Det var de her herrer, der havde den største forståelse og indsigt i den sygdom og den behandling, jeg havde gennemlevet. Hver gang jeg mødte op til interview med min diktafon og notesblok, følte jeg mig tættere på noget, jeg ønskede, og ønsker mig, så brændende at forstå. Nemlig: Hvorfor bliver man pludselig syg? Hvorfor tager ens celler en eller anden dag en gal frakørsel dybt, dybt inde i ens system og pludselig er man kræftpatient? Det er store spørgsmål, som ingen af de her i bund og grund dybt menneskelige læger nok helt kan give et fyldestgørende svar på. Men når man får del i deres viden og engagement, er det alligevel som om, man også laver en slags posttraumatisk behandling i forhold til ens eget sygdomsforløb. På denne måde har jeg haft et kæmpe udbytte af min tid hos LyLe. Af helt egoistiske grunde. Men jeg håber naturligvis nu hvor et nyt job og en lille datter kræver al min tid for en stund at andre også har draget nytte af alt det, jeg selv har fået ud af at lave LyLe Bladet. Det har været den perfekte måde at komme videre på også selvom jeg ikke lægger kræften bag mig fuldstændig. Det kan jeg ikke. Det ønsker jeg heller ikke. Videncenter for Rehabilitering og Palliation vil i efteråret 2015 afvikle fire rehabiliteringsforløb rettet mod erhvervsaktive kræftpatienter. Du får mulighed for at få en afklaring af din situation, få større livsglæde samt håb og tro på fremtiden og livet. For at kunne deltage på et af forløbene skal du: Være i den erhvervsaktive alder år Være sygemeldt eller delvis sygemeldt på grund af en kræftsygdom Have afsluttet behandling med operation, strålebehandling og/eller iv-kemoterapi maks. 6 måneder før forløbsstart Kunne deltage aktivt i rehabiliteringsforløbet, som omfatter oplæg i plenum, gruppediskussioner, fysisk aktivitet og individuel vejledning Være indstillet på aktivt at arbejde med afklaring af dine fremadrettede arbejdsmuligheder Kunne tale og forstå dansk Yderligere oplysninger kan fås på eller ved henvendelse til Videncenteret på tlf Henrik Simonson LyLe Bladets forhenværende redaktør 18 19

11 TEMADAG OM AKUT LEUKÆMI OG MDS Turen gik til... LyLe har lokale netværksgrupper i 8 byer, hvor patienter og pårørende udveksler erfaringer med hinanden om stort og småt, men mest af alt er det sociale samvær blandt ligestillede i højsædet. Gruppen i Næstved, der normalt mødes i KBs Livsrummet havde d. 12. august sat hinanden stævne ved det vanlige mødested for i samlet flok at drage på udflugt. Turen gik til Nyord - en lille ø nord for Møn med et areal på 4,99 km² og 39 indbyggere (År 1901 var indbyggertallet i den lille landsby ca. 365). Øen hører til Vordingborg Kommune i Region Sjælland. Siden 1968 har øen været landfast med Møn via en dæmning og en lav bro med kun én vejbane. Deltagerne nød den skønne natur og særligt de små særegne og charmerende huse, der er med til at skabe et hyggeligt og gæstfrit miljø, som leder tankerne hen mod en svunden tid, hvor begreber som stress og jag endnu ikke var opfundet. Humøret var derfor højt, da frokosten og efterfølgende kaffe og kage blev indtaget på hhv. restaurant og café. Alle havde således en hyggelig udflugt i en afslappet atmosfære og natur med højt til loftet. Er du ikke allerede med i en lokalgruppe, kan du på under Lokalgrupper finde den gruppe der er tættest på dig. Du er også velkommen til at kontakte os på mail eller ringe på / for yderligere oplysninger. Rita O. Christensen. formand og tovholder i Næstved Deltagerne samlet dog er Rita O. Christensen på den anden side af kameraet Deltagerne nød naturen, vejret og en kop kaffe 15. oktober 2015 på Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C PROGRAM 11:00-11:15 Velkomst ved LyLes formand Rita O. Christensen 11: MDS diagnose og behandling ved professor, MD., DMSc Kirsten Grønbæk, Hæmatologisk afdeling Rigshospitalet 12:15-13:15 Frokost 13:15-14:15 Akut leukæmi diagnose og behandling ved professor, MD., DMSc Kirsten Grønbæk, Hæmatologisk afdeling Rigshospitalet 14:15-14:30 Kaffepause 14:30-15:30 Rehabilitering - hvem, hvad, hvordan og hvornår ved centerchef for PAVI - Videnscenter for Rehabilitering og Palliation, Helle Timm 15:30-16:00 Kaffepause 16:00-16:45 Patienthistorie ved AML-patient Jannie Andersen 16:45-17:15 Spørgerunde til oplægsholdere og LyLe 17:15 - Afrunding Deltagelse er gratis, men bindende tilmelding er nødvendig senest den på eller telefon Bemærk at der er begrænsede pladser så skynd dig, hvis du vil være med Patientforeningen for Lymfekræft og Leukæmi 20 21

12 Den uvirkelige diagnose Patienter skal inddrages systematisk Ny bog fortæller om 19-årige Michael Meinertsens kamp mod lymfekræft. En kamp, han vandt ved sin families hjælp. Men ikke uden ofre fra dem alle. Kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed er bare nogle af de ting, som bliver forbedret, når patienterne inddrages i deres egen behandling. Det mener næsten alle medarbejderne på Aarhus Universitetshospital. Hvorfor skal det ramme os? Hvorfor min søn? Hvorfor mig? Sådan spørger Jørn Meinertsen, da en fremskreden lymfekræft med et slag forvandler hans søn fra en almindelig 19-årig til en magtesløs og evigt udkørt skygge af sig selv. Kort tid efter må Jørn Meinertsen sande, at kræften gør mere end det: Den gør hele familien til bipersoner i Michael Meinertsens voldsomme kamp for at bevare livet. Den presser dem alle til det yderste. I den nye bog Aldrig alene fortælles historien om Michael Meinertsen og familiens kamp. Det er en kamp, der er svær at kæmpe, når man aldrig før har prøvet noget lignende. Og hvad værre er; faderen er sygeligt angst for hospitaler, og ingen i familien bryder sig om at tale om følelser. Den dødssyge teenagesøn reagerer ved at lukke sig inde på sit værelse, spille computerspil og kun komme ned, når han skal have mad og medicin. Men Jørn Meinertsen, hans kone Annette og Michaels søster Stephanie sætter sig for, at de vil kæmpe kampen. Når Michael ikke viser kampgejst, mønstrer de alle kræfter, rykker sammen om den kræftsyge søn og fighter som afsindige. Og de lover ham, at han aldrig skal sove en nat alene under sin sygdom. Det hader Michael Meinertsen nemlig mere end noget andet: At være alene, særligt på hospitalet, særligt natten over. Undervejs i forløbet, der varer ni måneder, skriver faderen dagbog. Den dagbog har været forlæg for forfatter Jakob Fällings bog. Visse dele af dagbogen er bevaret i sin oprindelige form. Andre dele af forløbet er skrevet på ny, med udgangspunkt i interviews med Jørn, Michael, Annette og Stephanie Meinertsen. Aldrig Alene er således et kig ind bag facaden på en ganske almindelig familie, hvis virkelighed splintrer, da den uvirkelige diagnose rammer dem. De må lære at leve med døden og angsten helt inde på kroppen. Og det forandrer dem for altid. Som eksempelvis da familien ret tidligt i forløbet får at vide, at de barske kemokure har virket på Michael Meinertsens sygdom, og at kræften er væk. Umiddelbart et mirakuløst budskab, bare ikke for Michael. For han skal fuldføre alle de planlagte behandlinger for at minimere risikoen for tilbagefald. I Michaels hoved fylder det alt, at han ikke bliver fri for behandlingen. Det betyder, at han kun er en tredjedel henne i sit behandlingsforløb, der er otte kure tilbage! I Michael Meinertsens forløb har behandlingerne været hårdere end selve sygdommen. Han skal tilmed regne med, at han vil blive mere og mere medtaget af behandlingerne, efterhånden som de skrider frem. Michael bryder sammen. Han begynder at græde, siger, at han ikke kan overskue mere. At han ikke vil mere. At der ikke er flere kræfter tilbage. Men familien er der for ham de trøster og holder ham fast i, at han må igennem resten af behandlingen. Og det kommer han. Mandag den 24. februar Michaels sidste kurdag Privatfoto Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og skildrer direkte og sandfærdigt familiens delvise opløsning og sygdommens mange faser, herunder den lange periode, der følger efter kemoterapien. Aldrig Alene udkommer 30. september og kan købes via LyLe. Hele 99 pct. af personalet på Aarhus Universitetshospital mener, at det er vigtigt at inddrage patienterne og deres pårørende i behandling. Det er et positivt udgangspunkt for hospitalets ambition om at blive Danmarks første brugerinddragende hospital. Det skriver Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) i en pressemeddelelse. Undersøgelsen, som er lavet blandt over læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale på Aarhus Universitetshospital, viser, at medarbejderne er enige i, at det har væsentlige fordele at inddrage patienterne i behandlingen. Fordelene er, at både kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed øges, når patienten inddrages. Derudover bliver sammenhængen på tværs i sundhedsvæsenet bedre og arbejdsglæden blandt medarbejderne stiger. Undersøgelsens resultater viser, at der er et virkeligt godt fundament for arbejdet med inddragelse af patienterne og deres pårørende på Aarhus Universitetshospital. Medarbejderne har en god og ensartet forståelse af, hvad patientinddragelse er, og det er ekstremt vigtigt, for ellers er næsten umuligt at implementere inddragende initiativer på tværs af så stort et hospital, siger projektleder Helle Max Martin fra Det Brugerinddragende Hospital, ViBIS. Selvom medarbejderne udtrykker stor tilfredshed med brugerinddragelse, har det også visse udfordringer at få arbejdet til at fungere, når patientinddragelsen skal prioriteres højt. I undersøgelsen mener kun syv pct., at der er tilstrækkeligt med personaleressourcer og optimale fysiske rammer. 14 pct. siger, at der er tilstrækkeligt med tid og kun 10 pct. mener, at der er de nødvendige retningslinjer for inddragelse arbejdet. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade. Foto: auh.dk Det er rigtig positivt, at personalet i så høj grad har taget patientinddragelse til sig som et vigtigt fagligt redskab, men vi forstår godt behovet for at blive fortrolig med at anvende metoderne. Derfor arbejder vi på hospitalet målrettet med at udvikle og implementere metoder til systematisk patientinddragelse, siger centerchef Lisbeth Kallestrup, som er ansvarlig for patientinddragelse på Aarhus Universitetshospital. Projektet Det Brugerinddragende Hospital er et samarbejde mellem Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS), Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Projektet begyndte i 2014 og skal vare fire år. TrygFonden støtter projektet. Kilde: Agnes Hørby Andersen, Dagens Medicin 22 23

13 Rehabiliering og LyLe erfaringer Nyt fra temadage LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca danskere enten lymfekræft, leukæmi eller MDS, og i dag lever godt danskere med hæmatologisk kræft. LyLe er en patientforening for mennesker, der er ramt af disse sygdomme direkte som patienter eller indirekte som pårørende. Som medlem støtter du foreningens arbejde Og samtidig får du: Sygdomsspecifikke nyhedsbreve, udgivelser og tidsskrifter Adgang til netværksgrupper på fx Facebook og lokalt i dit nærområde Mulighed for at deltage i arrangementer som fx temadage, lokale netværksgrupper, kurser og uddannelse Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS September 2015

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS

Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Lægemiddeløkonomi og Prognosticering KRIS Klinikchef Per Gandrup Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Kan vi bruge KRIS til dette? Regeringen overvejer prioriteringsinstitut Af Ole Nikolaj Møbjerg Toft 12.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011

2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 2168 fokus Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk Illustration Ugeskrift for Læger Ugeskr Læger 173/36 5. september 2011 fokus 2169 Psykiatrien vinder valget Skal

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (MBH, TSN) Styregruppen/13.04.2015

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Efter endnu er fantastisk sommer vender vi tilbage med lidt nyheder

Efter endnu er fantastisk sommer vender vi tilbage med lidt nyheder August 2014 Kære medlemmer Efter endnu er fantastisk sommer vender vi tilbage med lidt nyheder Nyheder i aviser og TV har handlet om hvor svært det er at være pårørende til en alvorligt syg kræftpatient

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?

Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2-3 november Comwell, Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

EU-Kommissionen fremlagde sidste

EU-Kommissionen fremlagde sidste Branche Ny lovgivning for klinisk forskning på vej igennem EU-systemet EU-Kommissionen vil styrke og ikke mindst effektivisere rammerne for gennemførelse af kliniske forsøg i Europa og har derfor fremlagt

Læs mere

IDéER. fra borgermøderne

IDéER. fra borgermøderne IDéER fra borgermøderne Ca.800borgereogpolitikeresadbænketomkringrundebordepåUniversityCollegeNordjyllandi RegionNordjylland,påBjerringbroGymnasiumiRegionMidtjylland,iLillebæltshallerneiRegion Syddanmark,

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Referat af generalforsamling 2. oktober 2010, Auditorium B. Skejby Sygehus.

Referat af generalforsamling 2. oktober 2010, Auditorium B. Skejby Sygehus. Referat af generalforsamling 2. oktober 2010, Auditorium B. Skejby Sygehus. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af stemmetællere 4. Bestyrelsens beretning 5. Fremlæggelse og godkendelse

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere