REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF

Transkript

1 REGNSKABSMÆSSIG BEHANDLING AF LEASINGKONTRAKTER HOVEDOPGAVE HD-R, DIPLOM ERHVERVSØKONOMI, ASB FORÅRET 2011 ÅRHUS D. 28. APRIL 2011 FORFATTER: ANDREAS PENDERUP MIKAELSEN VEJLEDER: JANE THORHAUGE MØLLMANN

2 1. FORORD Denne afhandling er skrevet som afsluttende projekt på 8. og sidste semester på HD studiet med speciale i regnskab og økonomistyring ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Afhandlingen er skrevet i fagområdet eksternt regnskab og omhandler den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter. Indledningsvist vil jeg gerne takke min vejleder, Jane Thorhauge Møllmann, for hendes kommentarer og input samt hjælp til strukturering af opgaven. Der skal desuden lyde en særlig stor tak til Kristoffer Magersholt, analytiker ved DE- TA (Danish Engine Trend Analyzing), for hans hjælp i form af bearbejdning af rapportens sprog. Side 2 af 101

3 2. SUMMARY This paper stands as the final thesis at the HD-education with a major in accounting and financials at Aarhus Business School. The thesis describes the accounting principles of leases and is based on the newly issued amendment ED/2010/9, which is an amendment to the existing international accounting standard, IAS 17. ED/2010/9 has not yet been implemented which is why this thesis analyses the factual, as well as the critical, consequences of adopting ED/2010/9 in present form PROBLEM STATEMENT The main problem in the thesis is as follows: How are lessees accounting affected by the proposed amendments in ED/2010/9? To support the main problem, the thesis has four supportive questions which are intended to analyze and answer the main problem. These four questions are listed as following: 1. What are the motives for the amendment to IAS 17? 2. What changes are proposed in the amendment? 3. What consequences does the amendment have to lessees in relation to the users of their financial statement? 4. What critical aspects are contained in the amendment? The thesis deals only with matters regarding lessees whereas matters regarding lessors not will be analyzed METHOD The thesis initially describes the reasons for the amendment to IAS 17 including who issued the amendment and how the international accounting standards relate to Årsregnskabsloven. In the following the existing rules will be described continued by a description of the proposed rules. After the descriptions the existing and proposed rules will be analyzed Side 3 af 101

4 and compared. In this context the analysis will be based on examples illustrating what effect the proposed rules will have if implemented. The section will be ended by a discussion of pros and cons about the amendment. In the next section there will be an analysis of how the amendment will affect the financial statements of an annual report in the perspective of the users of accounting. These users include managements, board of directors, investors, shareholders, capital owners and analysts. Next there will be an analysis of the proposals, which have led to criticism, whereafter this criticism will be analyzed and discussed. In addition, the critics alternative proposals will be analyzed and discussed. The thesis is then ended with an overall discussion by the undersigned which leads to the thesis proposed solution ANALYSIS INITIATION The amendment is partly issued as a consequence of the criticism the IAS 17 has received for being blurry deficient. The amendment is issued by IASB and FASB, who are the organizations that develop IAS and US GAAP standards. IASB and FASB have concluded on a joint project of creating convergence between IAS and US GAAP where the amendment also is a product of this project. When Danish entities report their annual statements, they report under guidance of Årsregnskabsloven. When recognizing leases, Årsregnskabsloven refers to the international accounting standards, which is why these standards are determinative for the recognition and presentation of leases by Danish companies EXISTING AND PROPOSED REGULATION The existing regulation for leases is known for its classification of leases as either financial or operational at the inception of the lease. Operational leases expenses the total lease payment in the result before financial items. In contrast financial leases recognize an asset and a liability. The asset is depreciated over the useful time of the asset or over the lease period whereas the liability is amortized over the lease period. Side 4 af 101

5 The result before financial items is only affected by the depreciation of the asset. After the result before financial items the profit/loss before taxes also is affected by the calculated rate of the liability. The classification of a lease contains a variety of different assessments and is complex to evaluate. The distinguishing between financial and operational leases is therefore one of the main criticisms under the current IAS 17. Compared to the proposed rules, the operational lease classification is removed, whereas only one classification, that is almost identical with the current financial classification, is possible. Prospectively, assets and liabilities must be recognized when entering a lease. Although, an exception has been made that allows leases with a lease period less than 12 months to be treated as an operational lease. When calculating the lease liability by using the current regulations, alongside the contracts minimum lease term, any optional lease periods must be concluded in the calculation if it is very likely that the option will be exercised. Contingent rentals is not included in the calculation but is expensed when it is due. Residual value guarantees is included in the calculation with maximum possible residual value. An eventual bargain purchase option is included in the calculation as an extraordinary rental. The proposed regulations decide that contingent rentals are included in the calculation by using a possibility-approach. Any changes to this possibility-assessment that relates to future periods needs to be regulated in the asset and the liability. If the changes relate to prior periods the deviation is expensed when due. The residual value guarantee is likewise determined by the possibility-approach. An eventual bargain purchase option is not included in the calculation EFFECT ON ECONOMICAL RATIOS This section is based on an example using the annual report for the year 2010 for A.P. Møller Mærsk Group A/S. The company s operational leases is calculated and recognized equally with the financial leases by using the available information from the annual report. Side 5 af 101

6 The example creates a reformulated annual report that shows that the company actually omits recognizing a very large amount of assets that are operational leases but functions equally as the financial leases. As it s only the depreciation of the asset instead of the full lease payment that is expended in the result before finances, the result before finances is improved. This specifically affects the operating margin, as it is calculated using revenue and result before finances. The ratio shows that the company actually is better at making money than the annual report tells. The equity ratio is aggravated due to the recognition of the lease liability. Because of the recognition of the liability, the company is financed in a lesser degree by equity because of the growing liabilities. The example recognizes that the information is not sufficient to create a reformulated annual report that shows exactly what will happen in the case of A.P. Møller Mærsk Group A/S. With that said, the example illustrates how the financial statements are affected in any given annual report. For analysts and others who have interest in comparing annual reports, the amendment strengthens the overall comparability. It is now up to the companies to recognize the operational leases as financial leases using the correct information rather than having analysts reformulate their investment analysis based on poor and insufficient information CRITICISM One of the main problems with the existing IAS 17 is that the classification of operational and financial leases is complex to use in practice. The new regulation omits this classification but instead introduces the possibility-approach. The possibility-approach contains at least as much complexity and bright-lines as the operational/financial assessment. The possibility-approach is criticized because it leaves the user to determine the possibilities based on personal benefits. This specific matter harms the overall comparability because different eyes can jump to different conclusions based on personal benefits. Side 6 af 101

7 It is a critical matter that an existing confusing assessment is removed just to be replaced by a new complex assessment. Furthermore, there are a lot of blurred definitions in the standard and the actual definition of a lease is still unclear CONCLUSION The thesis concludes that the amendment has been developed due to criticism and because of the joint IASB and FASB convergence project. The most significant change is that operational lease is omitted to let financial lease be the only possible classification. Additionally, the possibility-approach is another new significant change that affects the calculation of the lease liability. Due to the changes, lessees will now have to recognize assets and lease liabilities they used to book off-sheet. The changes in the financial statements affect the economical ratios in a way that users view on the annual reports are affected whether the users are managements, board of directors or shareholders. The amendment does not achieve the purpose of making the standard professional and clear of bright-lines. Existing bright-lines are omitted just to be replaced by new ones PERSPECTIVES Since the amendment and the criticism were received, IASB and FASB had a meeting where the critical responses were discussed. IASB and FASB concluded that there will continue to be an operational lease classification that still needs to be recognized with an asset and a liability where the lease payment will be expended in a straight line in the result before finances. Besides this point the possibility-approach is scrapped and replaced by an economical perspective-approach. Despite the good intentions of the IASB and FASB a lot of bright-lines still exist in the proposed IAS 17. At worst IASB and FASB will fail in their attempt to create a competent new IAS 17 standard which is why one could fear that the final standard will receive just as much, or more, criticism than the existing IAS 17. Side 7 af 101

8 3. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD SUMMARY INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING METODE BAGGRUNDEN FOR ED/2010/ BESTEMMENDE ORGANER PROBLEMSTILLINGER VED NUVÆRENDE REGELSÆT DP/2009/1 PRELIMINARY VIEWS KLASSIFIKATION AF LEASINGKONTRAKTER IAS FINANSIELLE LEASINGKONTRAKTER INDREGNING OG MÅLING OPERATIONELLE LEASINGKONTRAKTER INDREGNING OG MÅLING ED/2010/9 - FORESLÅEDE ÆNDRINGER ANVENDELSESOMRÅDE INDREGNING FØRSTE MÅLING EFTERFØLGENDE MÅLING SHORT TERM LEASES SAMMENLIGNING AF EKSISTERENDE OG FORESLÅEDE REGLER INDREGNING MÅLING REVURDERING ANALYSE OG DISKUSSION AF ÆNDRINGER PÅVIRKNING AF NØGLETAL NØGLETAL EKSEMPEL - MÆRSK COMMENT LETTERS FEEDBACK VEDRØRENDE ED/2010/ DISKUSSION IAS ED/2010/ GENERELT LØSNINGSFORSLAG KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG...94 Side 8 af 101

9 4. INDLEDNING Det nye forslag til en IAS 17 standard, der blev udsendt af IASB og FASB d. 17. august 2010, indeholder ændringer, der får væsentlig betydning for leasingtageres og leasinggiveres fremadrettede indregning af leasingkontrakter. Forslaget havde kommenteringsfrist d. 15. december 2010 og det forventes, at den endelige standard udsendes medio Forslaget har blandt andet til formål at harmonisere reglerne mellem IFRS og US GAAP, idet IASB og FASB har en fælles strategi om at skabe større ensartethed mellem IFRS og US GAAP standarderne. Herudover har de nuværende regler, der definerer leasingkontrakter som operationelle eller finansielle, undergået en del kritik, da de er lettere indviklede, hvilket medfører risici for forskellige indregningskonklusioner. Således er en af de væsentligste ændringer i forslaget, at leasingtagere fremadrettet skal indregne aktiv og forpligtelse ved operationelle leasingkontrakter i balancen frem for udelukkende at driftsføre ydelsen. Dermed tages der hånd om begrebet off-sheetbalancing, hvor der i praksis sker transaktioner vedrørende operationelle leasingkontrakter, der ikke registreres og vises i balancen. Ændringerne i forslaget kan dermed være med til at styrke den endelige rapportering og det retvisende billede, idet off-sheet-transaktionerne for operationelle kontrakter fremadrettet skal indregnes i balanceværdierne både som aktiv og passiv. Således giver det ikke blot et mere retvisende billede af virksomhedernes aktiviteter, det giver også større troværdighed for potentielle investorer. Analytikere har hidtil været nødt til at korrigere balancer ud fra oplysninger om operationelle leasingkontrakter, for at kunne kalkulere korrekte nøgletal. Der vil dermed være større sikkerhed for kvaliteten i nøgletal og en egentligt vurdering af virksomheden, eksempelvis for investorer. Til trods for disse gode intentioner, har ED/2010/9 været udsat for en del kritik i sine høringssvar. Der er således en del at de foreslåede ændringer, som flere organisationer har stillet spørgsmål til og ikke fundet fyldestgørende og retvisende. Samtidigt er leasing en mulighed mange virksomheder, såvel som private, gør brug af dels grundet den likviditetsmæssige frihed samt fordelen i lejeperiodens begrænsede brugstid. Den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter med fokus på det fremsatte ændringsforslag, er derfor et særligt aktuelt og interessant emne at analysere. Side 9 af 101

10 5. PROBLEMFORMULERING Formålet med denne afhandling er, med udgangspunkt i de foreslåede ændringer til IAS 17 i ED/2010/9 af d. 17. august 2010, at analysere de regnskabsmæssige konsekvenser ved indregning af leasingkontrakter. Afhandlingen tager udgangspunkt i gældende praksis for indregning af leasingkontrakter efter de internationale regnskabsstandarder IAS/IFRS, og beskriver hvilke regnskabsmæssige forhold, der gør sig gældende, når der indgås og indregnes leasingkontrakter. Med udgangspunkt i ændringsforslaget til IAS 17, ED/2010/9, er det afhandlingens hensigt at sammenholde eksisterende praksis med de foreslåede ændringer. Der søges dermed at analysere og diskutere via eksempler, hvilke regnskabsmæssige konsekvenser ændringsforslaget medfører for eksisterende leasingkontrakter og ved indgåelse af ny leasingkontrakter. Afhandlingens hovedproblemstilling omfatter således formuleringen: Hvorledes påvirkes leasingtageres regnskabsaflæggelse, jf. de foreslåede ændringer i ED/2010/9? Følgende undersøgelsesspørgsmål skal danne grundlag for besvarelsen af opgavens hovedspørgsmål: 1. Hvad er bevæggrundene for ændringsforlaget til IAS 17? 2. Hvilke ændringer foreslås i ændringsforslaget? 3. Hvilke konsekvenser har ændringsforslaget for leasingtagere i forhold til regnskabsbrugere? 4. Hvilke problemstillinger er der ved ændringsforslaget? Side 10 af 101

11 6. AFGRÆNSNING Afhandlingen omfatter udelukkende regnskabsmæssig behandling og kommer derfor ikke ind på de skattemæssige forhold vedrørende leasing. Ligeledes omtaler afhandlingen ikke de moms- og eller afgiftsmæssige forhold, der eventuelt omfatter leasingkontrakterne. Ændringsforslaget har regnskabsmæssig betydning for både leasingtagere og leasinggivere. Denne afhandling vedrører udelukkende behandling af leasingkontrakter for leasingtagere, hvorfor forhold vedrørende leasinggivere ikke inddrages i denne opgave. Afhandlingen fokuserer udelukkende på de forhold, der foreslås ændringer til i ED/2010/9, og omfatter således ikke følgende: - Leasing af immaterielle aktiver. - Leasingkontrakter vedrørende efterforskning eller anvendelse af mineraler, olie, naturgas og lignende ikke-regenererende ressourcer. - Leasing af biologiske aktiver. - Leasingkontrakter, der jf. IAS 37 er tabsgivende, i perioden mellem datoen for indgåelse af kontrakten og den dato, hvor aktiverne stilles til rådighed for leasingtager. Endvidere omtales investeringsejendomme, der behandles efter IAS 40, ikke i afhandlingen. De regnskabsmæssige oplysningskrav for leasingkontrakter vil ikke blive inddraget i opgaven. Sale-and-leaseback transaktioner vil ikke blive behandlet i opgaven. Overgangsregler vil ikke blive omtalt i opgaven. De amerikanske standarder, herunder US GAAP, vil ikke blive inddraget og beskrevet i opgaven. En vurdering af opfyldelse af IASB og FASB s konvergens projekt vil ikke blive inddraget i opgaven. Side 11 af 101

12 AFGRÆNSEDE OMRÅDER Det er valgt kun at tage udgangspunkt i forhold vedrørende leasingtagere, frem for også at inddrage forhold vedrørende leasinggivere, for at komme ordentligt i dybden med de analyserede områder. Inddragelse af leasinggiveres rolle, vil kunne omfatte en hel hovedopgave for sig. Det er ligeledes valgt at afgrænse fra områder af særlige forhold, for at forsøge at holde opgaven på et niveau, der forsøge at beskrive de forhold, som må forventes som oftest at opstå i praksis. Opgaven tager ikke udgangspunkt i overgangsregler, da der netop er tale om et lovforslag, og at de foreslåede regler højst sandsynligt vil blive regulerede, hvorfor overgangsreglerne helt sikkert også vil ændre sig og derfor ikke er tilstrækkeligt interessante på nuværende tidspunkt. Side 12 af 101

13 7. METODE I opgave er det den gældende praksis på området, der danner grundlag for opgavens primære kilder. Det er således de gældende lovtekster, der udgør hovedlitteraturen, hvortil der suppleres med publikationer, artikler og vejledninger mv. I den forbindelse anvendes der den deskriptive skrivemetode således, at der i skriveprocessen integreres redegørelse med analyse i opgavens afsnit, hvorefter der afsluttes med en diskussion af afsnittet. Der vil i den forbindelse blive indhentet gældende lov samt foreslået lov, hvor teorien i disse vil blive beskrevet, analyseret og diskuteret. Processen afsluttes med en samlet konklusion, løsningsforslag samt en perspektivering i forhold til den fremadrettede udsigt for det igangværende projekt opgaven beskriver DATAGRUNDLAG Afhandlingen omfatter den regnskabsmæssige behandling af leasingkontrakter efter de internationale regnskabsstander IFRS/IAS. Der arbejdes ud fra standarden IAS 17, der definerer indregningskriterier, måling og præsentationskrav mv. for leasingkontrakter. Dansk praksis for indregning af leasing kontrakter udspringer af ÅRL, der dog kun kort omtaler indregning og måling og i stedet henviser til IAS 17. Derfor behandler afhandlingen kort den grundlæggende danske praksis og fortsætter i en flydende overgang til bestemmelserne i IAS 17. Der vil ligeledes blive inddraget publikationer og artikler som supplement til afhandlingens analyse. Derudover arbejdes der hovedsageligt ud fra ændringsforslaget til IAS 17, ED/2010/9. Det er væsentligt at pointere, at ED/2010/9 blot er et udkast, der kan nå at ændre indhold inden den endelige standard udsendes. Således er afhandlingens teori, analyse og konklusion baseret på de forhold, der står beskrevet i udkastet, og hvorfor disse ikke kan forventes at være valide i forhold til udsendelsen af den endeligt reviderede IAS 17 standard. Side 13 af 101

14 EKSEMPLER Afhandlingen tager udgangspunkt de faktiske teoretiske forhold, der efterfølgende vil blive analyseret via egne konstruerede eksempler samt ved hjælp af faktiske årsrapporter. Eksemplerne er således konstrueret af undertegnede i en blanding af faktiske forhold i årsrapporter blandet med teoretisk bestemte situationer. Der skal således tages forbehold for at rapportens eksempler vil være præget af bias. Dog er det nødvendigt at strukturere eksemplerne på denne facon, da det netop er et ændringsforslag, som endnu ikke er trådt i kraft. Der eksisterer således endnu ikke faktiske eksempler på konsekvenserne, der kan illustrere de reelle konsekvenser i en given virksomhed. De anvendte årsrapporter udvælges ved at undersøge og udvælge virksomheder, der har indgået leasingkontrakter for væsentlige beløb set ud fra en balancemæssig betragtning, og hvor virksomheden er børsnoteret og således af interesse for potentielle investorer. Der vil ikke blive udvalgt et repræsentativt antal af virksomheder til sammenligning. Analysen har derimod til formål at beskrive forhold i en virksomhed, der vil være gældende for samtlige virksomheder, der indgår eller har indgået leasingkontrakter. Således vil kun en enkelt eller flere virksomheder blive udvalgt, afhængigt af om der opstår forhold i eksemplerne, hvor det vil være nødvendigt at sammenligne anvendelse af forskellige metoder DISPOSITION Opgaven vil forsøge at besvare de opstillede undersøgelsesspørgsmål i den rækkefølge de er opført. Spørgsmål 1 vil vægte omkring 10 % af opgavens analyse. Spørgsmål 2 vil vægte omkring 30 % af analysedelen. De resterende 60 % fordeles med omkring 30 % på spørgsmål 3 og med 30 % på spørgsmål 4. Opgavens første to spørgsmål er til dels for at få indsigt i opgavens teori samt til dels af skabe en naturligt rød tråd for forståelse af opgavens øvrige spørgsmål. Det første spørgsmål bringer ikke megen ny og interessant information og begrænses derfor til fordel for opgavens øvrige spørgsmål. Det er i opgavens spørgsmål 2 og 3, at de nye og væsentlige forhold ved ændringsforslaget kommer til udtryk. Spørgsmål 4 har dog også stor relevans i og med, at det er her den virkelige diskussion kommer til udtryk som følge af lovforslagets modtagne kritik. Side 14 af 101

15 SPØRGSMÅL 1 Spørgsmål 1 vil blive besvaret ved at indhente informationer om de forudgående arbejder, der har været sat i værk før ændringsforslaget. Litteraturen, der anvendes til besvarelse af dette spørgsmål, vil bestå af ændringsforslaget samt diskussionspapirer, der diskuterer emnet. Herudover indhentes forskellige artikler og publikationer, der diskuterer og analyserer de foreslåede ændringer. Spørgsmålet tager udgangspunkt i hvilke problemstillinger, der er ved det eksisterende regelsæt, og hvorledes disse søges udbedret ved ændringsforslaget SPØRGSMÅL 2 Andet spørgsmål besvares ud fra de faktiske teoretiske forhold. Den anvendte litteratur består således af gældende lovgivning samt ændringsforslaget. Herudover indhentes publikationer og lignende som supplement til forståelse af lovteksterne. I spørgsmålet undersøges den eksisterende praksis og det analyseres, hvorledes denne ændres, såfremt forslaget vedtages i nuværende form. De foreslåede ændringer vil blive inddraget i beregninger, der har til formål at belyse konsekvenserne af de disse SPØRGSMÅL 3 Det tredje spørgsmål besvares ud fra de teoretiske beskrivelser i spørgsmål to. Her overføres teorien til eksempler for at kunne analysere de mulige konsekvenser. Herudover indhentes og inddrages teori om nøgletal samt artikler og publikationer, der diskuterer og analyserer disse forhold. Spørgsmålet besvares ved at undersøge, hvorledes et givet regnskab, der indeholder operationelle og finansielle leasingkontrakter, påvirkes ved regnskabsaflæggelsen. Der tages udgangspunkt både i regnskabsmæssige klassifikationer samt nøgletal SPØRGSMÅL 4 Spørgsmål 4 besvares ved at indhente comment-letters til ændringsforslaget for at vurdere, hvilke kritiske bemærkninger brugere og forskellige organisationer har til forslaget. Herudover inddrages artikler og publikationer, der diskuterer de kritiske punkter i forslaget. Side 15 af 101

16 Opgaven afsluttes med en diskussion og vurdering af forslaget samt en vurdering af de fremsatte kritiske punkter. I forlængelse heraf vurderes og foreslås et løsningsforslag samt en perspektivering med fremtidsudsigten for ændringsforslaget samt seneste udvikling i dette KILDEKRITIK Opgavens primære kilder består af IAS 17 standarden, ændringsforslaget ED/2010/9 samt Comment letters Summary. Disse kilder er særligt stærke og pålidelige i og med, at de er udgivet af de internationale standardsætter, som udgiver de internationale regnskabsstandarder og regler. Dateringen for udgivelse eller regulering af disse primære kilder er henholdsvis 2010, 2010 og 2011, hvorfor relevansen i forhold til denne opgave er meget høj. For at forstå de nævnte primære kilder er der indhentet publikationer og bøger fra de forskellige store danske revisionsfirmaer, der således udgør de sekundære kilder. Revisionsfirmaer i den størrelsesordning har specialafdelinger med speciale indenfor internationale regnskabsstandarder. Disse revisionsfirmaer lever derfor blandt andet af at rådgive deres kunder indenfor dette felt, hvorfor pålideligheden og troværdigheden i disse publikationer er meget høj. Publikationerne er udgivet i slutningen af 2010 og har således høj relevans for opgaven. Udover de primære og sekundære kilder er der indhentet vejledninger, nyhedsbreve og artikler fra forskellige revisionsfirmaer og organisationer som supplering til opgavens teori og analyse. Da denne litteratur ligeledes er udgivet af revisionsfirmaer og officielle organisationer, er pålideligheden og troværdigheden her også meget høj. Denne litteratur er anvendt som inspiration og forståelse af den primære og sekundære litteratur og er derfor ikke nødvendigvis direkte henvist til i opgaven. Side 16 af 101

17 FORKORTELSER ÅRL - Årsregnskabsloven IAS - International Accounting Standards IFRS - International Financial Reporting Standards IASB - International Accounting Standards Board FASB - Financial Accounting Standards Board US GAAP - Generally Accepted Accounting Principles (United States) ED/2010/9 - Exposure Draft DP/2009/1 - Discussion Paper 1 1 De enkelte love og standarder under afsnit præciseres i afsnit 18. Side 17 af 101

18 8. BAGGRUNDEN FOR ED/2010/ BESTEMMENDE ORGANER IASB IASB står for International Accounting Standards Board og er den enhed, der udvikler og udsteder henholdsvis nye internationale regnskabsstandarder samt udkast til disse. Enheden består af 15 fuldtidsmedlemmer, som både har professionel kompetence og praktisk erfaring. Medlemmerne er geografisk repræsenteret fra stort set alle verdensdele, for at sikre at der bliver taget forbehold for forskellige nationale forhold. Medlemmerne består af både regnskabsopstillere, revisorer, brugere og akademikere. IASB stræber efter at være så åben og offentlig som mulig, idet offentlige kommentarer til de udstedte standardforslag er en vigtigt komponent i deres arbejde. Herudover engagerer IASB sig verden over med investorer, analytikere, virksomhedsledere, revisions standard-sættere og andre revisions organisationer, for at koble disses erfaringer til teorien i IASB s arbejde med at udvikle internationale regnskabsstandarder FASB FASB står for Financial Accounting Standards Board og er den enhed, der udvikler og udsteder nye regnskabsstandarder i USA. Disse regnskabsstandarder kaldes US GAAP, United States Generally Accepted Accounting Principles, og er den amerikanske pendant til IFRS/IAS standarderne. FASB består af 7 fuldtidsmedlemmer, som alle har viden og erfaring med investering, revision, regnskab og undervisning inden for disse områder 3. FASB og IASB har i 2002 indgået aftale om at skabe ensartethed mellem IFRS/IAS standarderne og US GAAP standarderne, kendt som Norwalk Agreement. Således er det aftalt at eksisterende standarder skal gøres kompatible så hurtigt det er praktisk muligt, og man vil koordinere fremadrettede arbejder således at kompatibiliteten fastholdes april april april Side 18 af 101

19 8.2. PROBLEMSTILLINGER VED NUVÆRENDE REGELSÆT Leasing er et ofte omdiskuteret emne. For det første er der ikke en direkte definition i ÅRL for, hvorledes leasingkontrakter skal behandles. I stedet anvendes de anførte regler i IAS 17, der er en del af de internationale regnskabsregler. For det andet kræver disse regler en klassifikation af leasingkontrakter som enten finansielle eller operationelle, hvilket meget uhensigtsmæssigt ikke altid ender med den samme konklusion af forskellige vurderingsmænd. De opstillede retningslinjer i lovgivningen er så tilstrækkeligt komplekse, at klassifikationen efter høj sandsynlighed vil falde ud til fordel for den, der læser dem. Hvilke fordele kan der så være i at vælge en klassifikation frem for en anden? Mange virksomheder kan have interesse i at vælge operationel klassifikation i stedet for finansiel klassifikation af forskellige årsager. Leasingaftaler vil således ikke blive behandlet som investeringer, hvorfor der til ledelsen f.eks. ikke stilles et direkte afkastkrav til aktivet i og med, at de leasede aktiver ikke bliver en del af aktivmassen. Samtidigt belaster de operationelle kontrakter ikke virksomhedernes investeringsbudgetter, da der kun sker udgiftsføring af leasingydelserne og dermed ikke sker tilgang af et egentligt aktiv. Omvendt set er der den nøgletalsmæssige fordel ved finansiel leasing, at det ordinære resultat forbedres. Ved operationel leasing føres hele leasingydelsen ind som en ordinær driftsudgift. Derimod indregnes kun en del af leasingydelsen som ordinær driftsudgift, hvor den øvrige del af ydelsen indregnes som renteudgift. Således afspejles dermed forrentningen af den fiktive gældspost, der optages i balancen, i lighed med at den finansielle aftale indregnes som aktiv. Det kan således være flere ledelsesmæssige aspekter, der afgør hvorvidt klassifikationen falder ud til den ene eller anden side. Er ledelsen underlagt særlige regler for et maksimalt antal investeringer eller har den som mål at formindske rentebærende gæld i balancen? På den anden side kan der være ønsker om at opnå særlige nøgletal, der kan være afgørende for om vurderingen af leasingkontraktens klassifikation falder til den anden side. Side 19 af 101

20 8.3. DP/2009/1 PRELIMINARY VIEWS I marts 2009 udsendte IASB et discussion paper DP/2009/1, som følge af den megen kritik leasingmodellerne havde fået. DP/2009/1 er forløberen for den nu publicerede ED/2010/9 og havde til formål at redegøre for og indhente kommentarer og forslag til at eliminere problemstillingerne vedrørende de eksisterende leasingmodeller, finansiel og operationel leasing. DP anfører at et af problemerne ved operationel leasing er, at regnskabsbrugere ikke forstår eller har mulighed for at regulere deres investeringsanalysere på en så tilstrækkelig vis, at informationen bliver pålidelig. En af årsagerne hertil er, at de operationelle oplysninger i noterne ikke har informationer, der gør det muligt at opføre de operationelle kontrakter på samme vis som de finansielle leasingkontrakter og derved lave en valid sammenligning 5. Samtidigt kritiseres det, at det for regnskabsbrugere kan være svært at forstå eller indse, at virksomheden reelt set har indgået en finansieringsaftale, der blot ikke er indregnet og opført i balancen 6. Herudover kritiseres det, at reglerne er så tilpas komplekse, at fagfolk som revisorer og andre økonomifolk, har svært ved at vurdere, hvor eller hvad den egentlige skillelinje mellem finansiel og operationel leasing er 7. Desuden kritiseres reglerne for at være modstridende, idet indgåelsen af en leasingkontrakt giver leasingtageren retten til at anvende aktivet, hvilket er i overensstemmelse med IFRS aktivdefinition. Samtidigt påtager leasingtageren sig forpligtelsen til at betale afdrag til leasinggiveren hvilket er i overensstemmelse med IFRS definition af en forpligtelse. Men hvis leasingkontrakten klassificeres som operationel og der derfor hverken indregnes aktiv eller forpligtelse, er der derfor en problemstilling i forhold til IFRS generelle bestemmelser 8. I samarbejde med FASB har IASB derfor udsendt ED/2010/9 i et forsøg på at eliminere de kritiske punkter i IAS 17. Udover de kritiske punkter er IASB samtidigt opmærksom på, at IAS 17 er forældet og inkonsistent i forhold IFRS som helhed og i forhold til de øvrige internationale regnskabsstander 9. ED/2010/9 har således delvist 5 DP/2009/1, s. 14, 1.12, a. 6 DP/2009/1, s. 14, 1.12, c. 7 DP/2009/1, s. 15, DP/2009/1, s. 15, 1.14, a. 9 DP/2009/1, s. 15, 1.14, b. Side 20 af 101

21 til formål at forbedre de kritiske punkter overfor de, der anvender leasingmodellerne samt validere reglerne i forhold til IFRS øvrige bestemmelser og generelle strategi. 9. KLASSIFIKATION AF LEASINGKONTRAKTER IAS 17 I praksis omtales leasing ofte som leje. Begge udtryk dækker over det samme begreb og behandles derfor også ens regnskabsmæssigt. Der arbejdes i praksis med to klassifikationer af leasingaftaler: Finansiel leasing Operationel leasing ÅRL har ikke en direkte definition på disse to former for leasing, og der findes heller ingen direkte henvisning i ÅRL til, hvorledes leasingkontrakter generelt skal behandles. I stedet er udgangspunktet for indregning af leasingkontrakter taget ud fra ÅRL s aktivdefinition. Ifølge ÅRL skal et aktiv indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og at aktivets værdi kan måles pålideligt. Virksomheden kan dog undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af denne, selvom alle væsentlige risici og fordele er forbundet med ejendomsretten over aktivet 10. Bestemmelsen i ÅRL giver ikke noget yderligere forklaring på klassifikationen af leasingkontrakter samt, hvorledes de skal behandles. I lovbemærkninger til ÅRL s 33, stk. 1 11, henvises der i stedet til, at bestemmelserne i IAS 17 danner grundlag for bestemmelserne i ÅRL 33, hvorfor IAS dermed kan anvendes som fortolkning af leasingreglerne i ÅRL. I IAS 17 defineres leasing således: En leasingkontrakt er en aftale, ifølge hvilken leasinggiver for en aftalt periode overdrager brugsretten til et aktiv til leasingtager mod en eller flere betalinger 12. Endvidere defineres operationel og finansiel leasing direkte i standarden: 10 ÅRL 33, stk Årsregnskabsloven med lovbemærkninger, s. 242, afsnit IAS 17, nr. 4, stk. 1 Side 21 af 101

22 Finansielle leasingkontrakter: Leasingkontrakter hvor alle væsentlige finansielle risici og afkast forbundet med ejendomsretten til et aktiv overdrages, uanset om ejendomsretten overdrages ved leasingperiodens slutning eller ej 13. Operationelle leasingkontrakter: Operationelle leasingkontrakter er alle leasingkontrakter, der ikke er finansielle 14. Der er således en direkte og klar definition af forskellen mellem finansiel og operationel leasing i IAS 17. Den regnskabsmæssige behandling af de to typer leasingkontrakter afhænger således af, hvorvidt en indgået leasingkontrakt skal klassificeres som operationel eller finansiel, hvilket afgøres ved kontraktens indgåelse FINANSIEL LEASING Ved vurdering af en leasingkontrakt afhænger klassifikationen i højere grad af indholdet af transaktionen frem for kontraktens form 16. Dermed vægter det forhold at leasinggiver rent juridisk ejer aktivet højere, frem for at leasingtageren får overdraget alle væsentlige risici og fordele. Følgende punkter vil normalt, kombineret eller enkeltvis, føre til en klassifikation af en leasingaftale som finansiel: a) Ved enden af leasingperioden overdrages ejendomsretten af aktivet til leasingtageren. b) Leasingtageren har købsret til aktivet ved slutningen af leasingperioden til en pris, der ligger så tilstrækkeligt under dagsværdien, at der ved tidspunktet for udnyttelse af købsretten er rimelig sikkerhed for at købsretten udnyttes. c) Leasingperiodens løbetid omfatter størstedelen af aktivets økonomiske levetid, uden at ejendomsretten overdrages. d) Nutidsværdien af minimumsbetalingerne ved leasingkontraktens indgåelse udgør stort set aktivets dagsværdi. e) Leasingaktivet er så specialiseret, at det udelukkende kan anvendes af leasingtager, med mindre væsentlige modifikationer foretages IAS 17, nr. 4, stk IAS 17, nr. 4, stk IAS 17, nr. 13, stk IAS 17, nr. 10, stk IAS 17, nr. 10, stk. 2, a-e Side 22 af 101

23 Herudover er der yderligere følgende punkter der ligeledes særskilt eller kombineret vil give en leasingkontrakt karakter af at være finansiel: a) Hvis leasingtager kan ophæve kontrakten, bæres det tab, der må tilfalde leasinggiver, af leasingtager. b) Gevinst og tab ved ændringer i den residuelle dagsværdi for leasingaktivet tilfalder leasingtager. c) Leasingtager har mulighed for at forlænge leasingkontrakten til en ydelse, der er lavere en markedslejen OPERATIONEL LEASING Leasingkontrakter der således ikke opfylder kravene for at være en finansiel leasingaftale er dermed en operationel leasingaftale. De nævnte punkter er dog ikke altafgørende for, om en kontrakt kan klassificeres som finansiel. Hvis der er øvrige faktorer, hvoraf det tydeligt fremgår, at alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten ikke overdrages, skal leasingkontrakten klassificeres som operationel. I de fleste tilfælde vil punkterne dog føre til, at en leasingkontrakt klassificeres som finansiel. Skemaet i bilag 1 illustrerer fremgangsmåden for, hvorledes en vurdering af klassifikationen af en leasingkontrakt foretages FINANSIELLE LEASINGKONTRAKTER INDREGNING OG MÅLING FØRSTE INDREGNING Først når det er bestemt, hvorledes en kontrakt skal klassificeres som finansiel eller operationel, er det muligt at bestemme måling og indregning af kontrakten. Indregning af finansielle kontrakter for leasingtagere sker ved at indregne både det lejede aktiv og forpligtelsen hertil i balancen. Aktivet indregnes til dagsværdien ved anskaffelsen, med tillæg af direkte startomkostninger, eller til nutidsværdien af minimumsydelserne, hvis denne er lavere. Minimumsydelserne er lig de ydelser leasingtager forpligtelser sig til at betale i leasingperioden 20. Har leasingtageren en fordelagtig købsoption ved kontraktens udløb, og er det overvejende sandsynligt at denne udnyttes, indgår køb- 18 IAS 17, nr. 11, stk. 2, a-c. 19 Jf. Regnskabsvejledning IAS 17, nr. 20, stk. 1. Side 23 af 101

24 soptionen som en del af minimumsydelserne og dermed i beregningen af forpligtelsen 21. Diskonteringsfaktoren, der anvendes, er lig leasingkontraktens interne rente, hvis det er muligt at opgøre denne. Hvis ikke, anvendes leasingtagers opgjorte lånerente 22. Således indregnes der dermed både et aktiv og en forpligtelse af samme størrelse i balancen, dog med forskel af indregning af eventuelle direkte startomkostninger på aktivet. Leasingperioden bestemmes ved indgåelse af kontrakten som den uopsigelige periode, hvor leasingtageren forpligter sig til at lease aktivet. Dog med tillæg af eventuelle forlængelsesperioder, når det blot er rimelig sikkert, at leasingtageren vil udnytte denne LEMPELSE Jf. lovbemærkningerne til ÅRL s 33 24, kan virksomheder i regnskabsklasse B undlade at indregne finansielle leasingaftaler i balancen jf. lempelsen i ÅRL 33, stk. 1, nr. 2.. Derimod er virksomheder i regnskabsklasse C og D ikke omfattet af lempelsen, og er i stedet omfattet af ÅRL 83 a 25, der siger, at virksomheden skal indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, når virksomheden har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten over aktivet. Virksomheder i regnskabsklasse C og D har dermed altid pligt til at indregne finansielle leasingaftaler i balancen. Lempelsen for virksomheder i regnskabsklasse B gælder kun for leasingtagere, hvorfor leasinggivere forsat skal skelne mellem klassifikation af finansielle og operationelle leasingaftaler. Krav om indregning af finansielle leasingaftaler efter ÅRL kan illustreres ved figur IAS 17, nr. 4, mimimumsleasingydelser 22 IAS 17, nr. 20, stk IAS 17, nr. 4, leasingperioden 24 Årsregnskabsloven med lovbemærkninger, s. 241, afsnit Årsregnskabsloven med lovbemærkninger, s. 384, afsnit 3-5. Side 24 af 101

25 Figur 1 Krav om indregning af finansielle leasingkontrakter Krav om oplysning af økonomiske forpligtelser Regnskabsklasse B Regnskabsklasse C Regnskabsklasse C Regnskabsklasse D Små Mellemstore Store Børsnoterede Valgfrit Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja EFTERFØLGENDE MÅLING Efter indregning af aktivet skal minimumsydelsen, der betales ved hver termin, fordeles mellem finansieringsomkostning, afskrivning af aktivet samt reduktion af den tilbageværende forpligtelse. Finansieringsomkostningen beregnes af den resterende leasingforpligtelse ved starten af hvert regnskabsår med en konstant rentesats 26. Herudover skal det leasede aktiv afskrives over aktivets økonomiske levetid i lighed med virksomhedens øvrige aktiver og i overensstemmelse med bestemmelserne i IAS 16 og IAS Hvis der ikke er rimelig sikkerhed for, at ejendomsretten overdrages til leasingtager ved slutningen af leasingperioden, afskrives aktivet over den korteste periode af enten den faktiske brugstid eller leasingperiodens længde 28. Resultatpåvirkningen er dermed periodens afskrivning på aktivet samt den over leasingperiodens beregnede rente. Dermed reguleres den resterende del af den betalte leasingydelse, efter at rentedelen er udgiftsført, som afdrag på leasingforpligtelsen. Afskrivningerne og leasingydelsen er sjældent ens, hvorfor den resterende forpligtelse og aktivets værdi ved de efterfølgende målinger, ikke længere har den samme værdi OPERATIONELLE LEASINGKONTRAKTER INDREGNING OG MÅLING Operationelle leasingkontrakter indregnes ikke med forpligtelse og aktiv i balancen, men udelukkende med leasingydelserne i resultatopgørelsen. Således indregnes lea- 26 IAS 17, nr IAS 16: Materielle anlægsaktiver IAS 38: Immaterielle aktiver. Den regnskabsmæssige behandling af afskrivninger efter disse to standarder, vil ikke blive yderligere omtalt yderligere i afhandlingen. 28 IAS 17, nr. 27. Side 25 af 101

26 singydelserne lineært over leasingperioden, medmindre et andet systematisk grundlag danner et mere retvisende billede ED/2010/9 - FORESLÅEDE ÆNDRINGER Alle virksomheder, der indgår en leasingkontrakt, vil blive omfattet af de foreslåede regler i ED, dog med enkelte specifikke undtagelser 30. Såfremt forslaget bliver godkendt, vil det erstatte de eksisterende bestemmelser i IAS 17. Formålet med ED er, at etablere principper, der skal sørge for at regnskaber, hvor der indregnes leasingkontrakter, rapporterer relevant og pålidelig information i overensstemmelse med IFRS generelle principper. Kommenteringsfrist til forslaget var d. 15. december 2010 og det forventes, at der udsendes en endelig standard medio ANVENDELSESOMRÅDE Den foreslåede leasingstandard finder anvendelse på samtlige typer af leasingkontrakter, herunder leasingkontrakter hvor der indgås aftale om fremleje. Eneste undtagelser der ikke omfattes af den foreslåede standard, er leasingkontrakter hvor kontrakten omfatter: Leasing af immaterielle aktiver. Leasingkontrakter vedrørende efterforskning eller anvendelse af mineraler, olie, naturgas og lignende ikke-regenererende ressourcer. Leasing af biologiske aktiver. Leasingkontrakter, der jf. IAS 37 er tabsgivende, i perioden mellem datoen for indgåelse af kontrakten og den dato, hvor aktiverne stilles til rådighed for leasingtager 32. Herudover anvendes den nye standard på kontrakter, der både indeholder aftale om service og lejeaftale. Er der muligt at opdele kontrakten i henholdsvis leje og servicedelen, anvendes den nye standard udelukkende på lejedelen IAS 17, nr Delvist beskrevet i den følgende tekst og delvist under afsnit DP/2009/1, s. 9, IN ED/2010/9, s. 17, ED/2010/9, s. 18, 6, a. Side 26 af 101

27 Standarden skal ligeledes ikke anvendes på kontrakter, hvor der reelt set sker et salg. Det vil sige kontrakter, hvor kontrollen over aktivet overdrages til leasingtagere ved enden af leasingaftalen, og hvor stort set alle fordele og risici overdrages til køberen 34. Det anses normalt for at kontrollen af aktivet overføres ved kontraktens udløb, hvis kontrakten anfører leasingtageren som ejer af aktivet, eller hvis kontrakten giver en fordelagtig købsoption INDREGNING På det tidspunkt hvor leasingaktivet tages i brug, og hvor leasingtageren får retten til at råde over og anvende aktivet, skal leasingtageren indregne aktivet i balancen og samtidigt indregne en gældsforpligtelse, der modsvarer ydelserne i leasingperioden 36. I indkomstopgørelsen indregnes følgende: Renteomkostninger der modsvarer den indregnede leasinggæld. Afskrivninger af det indregnede leasingaktiv. Reguleringer som følge af omvurdering af aktivet i overensstemmelse med IAS 38. Reguleringer af leasingforpligtelsen som følge af ændringer af den forventede lejeforpligtelse, pålagte strafydelser eller forskelsværdier grundet ændringer i ydelser i forhold til tidligere perioder. Nedskrivninger af det indregnede aktiv FØRSTE MÅLING Første måling af leasingaftaler sker på dagen for indgåelse af leasingkontrakten, hvor leasingforpligtelsen måles til nutidsværdien af leasingydelserne tilbagediskonteret med enten en af leasingtageren opgjort markedsrente eller, hvis muligt at bestemme, den af leasinggiveren pålagte rente. Indregningen af aktivet sker dog først ved overdragelse og ibrugtagelse af aktivet. Herudover skal det leasede aktiv indregnes med til en værdi, der modsvarer den indregnede forpligtelse, tillagt direkte omkostninger for- 34 ED/2010/9, s. 18, 8, a. 35 ED/2010/9, s. 45, B9-B10, a-b. 36 ED/2010/9, s. 19, ED/2010/9, s. 19, 11, a-e. Side 27 af 101

28 bundet med anskaffelsen af aktivet 38. En eventuel købsoption af aktivet indgår ikke som en del af minimumsydelserne og skal derfor ikke indgå i beregningen af leasingforpligtelsen 39. Fra dagen hvor leasingaftalen påbegyndes, skal leasingaktivet afskrives på systematisk vis over hele leasingperioden. Vurderes aktivets brugstid at være lavere end leasingperioden, afskrives aktivet i stedet over den forventede levetid 40. Leasingperioden vurderes til at være den længst mulige periode, som der er størst mulig sandsynlighed for at kontrakten vil løbe over EFTERFØLGENDE MÅLING Ved leasingaftalens begyndelse sker den efterfølgende måling af leasingydelserne til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode 42. Når leasingaftalen påbegyndes, skal leasingtageren revurdere leasingforpligtelsen, hvis der er indikationer på, at forpligtelsen har ændret siden seneste rapportering. Sker der ændringer i tidshorisonten for forpligtelsen, skal det indregnede aktiv justeres med ændringen, således at denne afspejler ændringen i forpligtelsen. Sker der ændringer i størrelsen af de faktiske betalte leasingydelser, skal der ske tab- eller indtægtsføring såfremt forskellen er et udtryk for en forskel i forhold til nuværende eller tidligere perioder. Er forskellen derimod en regulering til fremtidige perioder, skal der i stedet ske en justering af det indregnede leasingaktiv 43. Herudover skal der foretages nye tilbagediskonteringsberegninger af leasingforpligtelsen med en ændret rentesats, såfremt ændringer i renteniveauet har indflydelse på størrelsen på de faktiske leasingbetalinger ED/2010/9, s. 19, 12, a-b. 39 ED/2010/9, s. 20, ED/2010/9, s. 22, ED/2010/9, s. 20, 13. forholdene vurderes ud fra ED/2010/9, 34, 51, B16-B20, BC114-BC120 og omtales yderligere i eksemplet under afsnit ED/2010/9, s. 20, 16, a. 43 ED/2010/9, s , 16, a-b, 17, a-b, 18, a-b. 44 ED/2010/9, s. 21, 19. Side 28 af 101

29 10.5. SHORT TERM LEASES Indgås en aftale som en short-term-lease, der er en aftale hvor den maksimale leasingperiode er tolv måneder, kan leasingtageren fravælge at indregne leasingaktivet og forpligtelsen i balancen og i stedet udelukkende indregne leasingydelserne direkte i resultatopgørelsen SAMMENLIGNING AF EKSISTERENDE OG FORESLÅEDE REG- LER Forskellen mellem de eksisterende regler og de foreslåede regler kan illustreres via figur 2. Figur 2 Indregning Leasingaktiv Diskonteringsrente /leasingforpligtelse IAS 17 Operationel Finansiel Dagsværdi eller nutidsværdi af leasingydelser Marginale lånerente eller leasingkontraktens rente Leasingperiode Obligatorisk løbetid samt forlængelsesperioder der er meget sandsynlige ED/2010/9 Retten til at anvende aktivet(finansiel) Nutidsværdi af leasingydelser Leasingkontraktens rente eller marginal lånerente Den længst mulige periode der er størst sandsynlighed for. Leasingforpligtelse Købsoption indgår Købsoption indgår ikke Betingede leasingydelser Udgiftsføres Indregnes i forpligtelse Garanteret restværdi Maksimal restværdi Sandsynlighedsberegning Efterfølgende måling Udgiftsføring Regulering af aktiv og forpligtelse eller udgiftsføring INDREGNING Ifølge de eksisterende regler opdeles og indregnes leasingkontrakter som enten finansielle eller operationelle. Med de foreslåede regler bortfalder den operationelle klassifikation af leasingkontrakterne således, at det leasede aktiv altid skal indregnes i balancen sammen med en leasingforpligtelse. Dog er der alligevel en undtagelse i og 45 ED/2010/9, s. 31, 64. Side 29 af 101

30 med, at leasingkontrakter med en løbetid på under 12 måneder fortsat kan indregnes som en operationel leasingaftale. Herudover foreslår de nye regler, at der skal skelnes mellem en leasingaftale og et reelt salg af et aktiv. Hvis leasingaftalen anfører leasingtageren som ejer af aktivet ved enden af leasingaftalen, eller hvis der foreligger en fordelagtig købsoption, anses kontrakten derfor i stedet som en salgsaftale. Kontrakten vurderes derfor i stedet som en kreditaftale og kan derfor ikke indgå i den foreslåede leasingmodel og skal derfor fortsat behandles som operationel. Ved de eksisterende regler foretages der ikke denne skelnen mellem et reelt salg og en leasingkontrakt. I stedet indgår sådanne forhold dog i vurderingen af om kontrakten er operationel eller finansiel. I de gældende regler anvendes leasingkontraktens interne rente til beregning af leasingfinansieringen, såfremt denne er mulig at opgøre. Hvis ikke anvendes leasingtagerens opgjorte lånerente. Omvendt forholder det sig med de foreslåede regler, hvor det anføres, at leasingtagerens opgjorte lånerente som udgangspunkt anvendes. Leasingkontraktens interne rente kan ligeledes anvendes, hvis den er mulig at opgøre MÅLING I forhold til de operationelle leasingkontrakter, hvor leasingydelsen fuldt ud udgiftsføres som en del af den primære drift, opdeles leasingydelserne i et afdrag på leasinggælden og i en rentedel, der udgiftsføres under finansielle poster. Herudover afskrives det indregnede aktiv løbende over leasingperioden eller over brugstiden, hvis denne afviger herfra. Således har den regnskabsmæssige driftspåvirkning ændret sig fra at udgiftsføre hele leasingydelsen i den primære drift, til at der i stedet sker en udgiftsførelse af renter og en afskrivning af det leasede aktiv under finansielle poster og afskrivninger. Således påvirkes den primære drift kun af afskrivningerne frem for hele leasingydelsen. Overordnet set er der ikke den store forskel på den nuværende model for finansiel leasing i forhold til den foreslåede model. Den opgjorte leasinggæld sker på baggrund af en tilbagediskontering af minimumsleasingydelserne, hvilket både er gældende ved de nuværende regler og i forslaget. Der, hvor der er en forskel i forhold til de gældende regler, er, at der i leasinggælden indregnes ydelser for en eventuel forlængelsespe- Side 30 af 101