The Tombstone Telegraph NUMMER 17

Transkript

1 10. oktober 2009 The Tombstone Telegraph NUMMER 17 Indhold - Chefens hjørne - Mentorområdet Religion, moral og velfærd - FOB Tombstone

2 Chefens Hjørne i chefens fravær af DOL, fungerende DETCO hold II Godt dansk holdarbejde på vej mod resultaterne. Hvad er det så vi laver? Som nævnt af DETCO i The Tombstone Telegraph nummer 14, så er vores arbejdsglæde baseret på relationer og resultater. Vi har nu brugt de første 2 måneder i Helmand på at skabe gode relationer til vores nye afghanske kolleger. Og vi er nået langt. Vi er kommet så langt, at vi kan kritisere hinanden og være meget direkte og alligevel omfavne hinanden, når dagen er slut og skilles med tilliden i behold. Vi har også plukket de lavthængende frugter, de nemmeste resultater; reparation af antenner, planlægning af valg, ophængning af tv, udlevering af varer som hold 1 havde købt ind og så videre. Men vi vil være mere ambitiøse end det. Inden Hold 2 forlod Danmark, blev vi enige om, at vi ville ændre afghanernes vaner. Det betyder, at de af sig selv gør tingene anderledes, også når vi tager hjem igen. Vi ville også give dem det, de havde mest brug for, for at kunne klare deres opgaver. Vi har derfor undersøgt deres hovedopgaver og fundet ud af, hvad det så skal betyde for den enkelte soldat. Garnisonens hovedopgaver er at sørge for garnisonens sikkerhed, at støtte de soldater, der kommer ind fra ørkenens strabadser for at hvile og træne, og endelig skal garnisonen kunne opretholde egen evne til at løse opgaverne. Hvis vi for eksempel tager garnisonens sikkerhed, så skal de kunne foretage den daglige bevogtning og patruljering, de skal kunne mobilisere garnisonen i nødstilfælde, og de skal kunne slukke en brand. For at sikre, at de nu er gode nok, opstiller vi krav/træningskrav for at checke deres færdigheder og for at finde ud af, hvordan temperaturen er i kontrolrummet. For at vide, om de er gode nok til bevogtning, er det nærliggende at sikre sig, at de blandt andet er gode nok til at snakke i radio med hinanden, og om de har nok radioer, der ikke er gået i stykker. På den måde finder vi de meget vigtige områder, der jævnligt skal trænes og kontrolleres. Når der så er trænet og kontrolleret, kan vi foretage en justeret planlægning og tilrettelæggelse af kommende, nødvendige aktiviteter. Jeg håber, I fangede ideen. Det er nemlig sådan vi plejer at gøre i forsvaret, ikke? Mål, krav, vilkår, kriterier, planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol, viden, færdigheder og holdninger. Men hvis man har en stor organisation, som skal indføre en gennemgribende ændring på én gang, så er det rigtig svært. Det forekommer i hvert fald uoverskueligt for vores kolleger, der har levet med krigen de sidste 30 år, og hvad det har medført for deres samfund. Med den tillid vi har etableret, har vi nu fået grønt lys fra den afghanske chef til at iværksætte vores plan. Og vores plan er at vise dem, hvordan det virker, i stedet for at forklare dem det. Så vi starter med at lave det hele. Vi gennemfører reel undervisning samtidig med, vi støtter dem i deres daglige gøremål. Vi uddanner samtidig instruktører, som skal tage mere og mere over. Vi støtter træningskontoret, så de gradvist får mere og mere ansvar for planlægning, tilrettelæggelse og så videre. Endelig støtter vi chefen og chefgruppen i at finde de rigtige holdninger. M-16 training af soldaterne Vi har startet våbenuddannelse op, i næste uge starter engelskundervisning og snart startes også et større radioforløb op. Men vi har mere på tegnebrættet. Der er behov for førstehjælp, fysisk træning og gerne køreundervisning. Der er også behov for mere, men cirka deromkring befinder målet sig nok for vores hold. Vi må se. Det er en løbende proces med mange interessante og uforudsete variabler. Men soldaterne er rigtig, rigtig glade for at modtage vores første undervisning. Og det gør vores arbejdsglæde stor. Det var derfor vi kom. Jeg håber også, at vi kan inddrage chefen for religion, moral og velfærds dari- og religionsundervisning i vores planlægning, men det skal jeg tale med Mogens og Obaydullah om. Måske bliver vi klogere på dette i nedenstående artikel. Når vi tager hjem, eller når hold 8 gør, kan de forhåbentlig ikke huske, hvordan de gjorde førhen?

3 Mentorområde: Religion, moral og velfærd af Mogens Når man tager et kik på den afghanske bemandingsoversigt over garnisonen, så ligner den stort set den, vi kender fra vores egen organisation. Der er dog en enkelt sektion på planen, som skiller sig væsentligt ud fra den organisation, vi kender. Nemlig sektionen for Religion, Moral og Velfærd. Den er organisatorisk placeret direkte under Garnisonskommandanten og beskæftiger fem personer. Den er ledet af den rutinerede og karismatiske major Al Haji Obaydullah, derudover er der tre kaptajner, som er ansvarlige for henholdsvis Familiestøtteafdeling, mænd, Familiestøtteafdeling, kvinder og Islamisk Træning og kultur samt garnisonens Mullah, der er ansvarlig for det gejstlige og forestår tjenesten i Moskeen. Familiestøtteafdelingerne kan i det store hele sammenlignes med den socialrådgiver, der er tilknyttet militære enheder i Danmark. I tilfælde af tilskadekomst eller død, tager afdelingen kontakt til soldatens pårørende og sikrer at hjælp og støtte bliver givet efter de direktiver, som er givet af det afghanske Forsvarsministerium. Denne funktion udøves dog sjældent, idet Garnisonens personel ikke er direkte involveret i de egentlige kamphandlinger. Afdelingerne støtter dog også, når soldaterne har mindre problemer. De fleste af Garnisonens soldater kommer fra det nordlige Afghanistan og har således meget langt hjem til familien, hvorfor hjælpen søges i Obaydullahs sektion. Ved problemer på hjemmefronten af den ene eller anden art træder afdelingen også til og søger at hjælpe, så godt som det nu er muligt. Major Obaydullah og hans sektion har også ansvaret for at udbrede forståelsen af god orden, disciplin og lighedsfølelse blandt Garnisonens personel. En ikke helt enkel og nem opgave når man har cirka 200 personer underbragt på et forholdsvis lille område med meget begrænsede ressourcer og fritidsaktiviteter. Sektionen er også pålagt at planlægge og gennemføre forskellige sportsaktiviteter, men idet der ikke eksisterer nogen sportsfaciliteter overhovedet på Garnisonen, så er opgaven stort set umulig. Fodbold og volleyball er yndede sportsgrene blandt soldaterne, og der arrangeres af og til kampe, som spilles på paradepladsen, der udelukkende består af grus. Fritids- og sportsfaciliteter er under opførelse og forventes færdige en gang først i det nye år. Hallen, hvori dele af undervisningen foregår Sektionen er tillige ansvarlig for den boglige uddannelse af Garnisonens og Brigadens personel, og idet ca. 70 % af personellet ikke er i stand til hverken at læse, skrive eller regne, så ligger der her en kæmpeopgave, som bestemt ikke bliver lettere at løse, når der mangler undervisningslokaler og materialer i stor stil. Undervisningen er planlagt afholdt et par gange om ugen og gennemført med civile undervisere, men elevantallet er meget svingende, da koordination og planlægning ikke altid tager højde for de mange forskellige aktiviteter, der berører den enkelte soldat. Da der ikke findes deciderede undervisningslokaler på Garnisonen, foregår al undervisning i forskellige hjørner af en Elever og lærer i en af belægningsbygningerne stor konferencesal og i soldaternes belægningsbygninger, hvor små whiteboard tavler placeret på en stol står op ad en væg. Ikke de bedste forudsætninger for indlæring, men i mangel af bedre virker det nogenlunde. Sektionen er i besiddelse af en del forskellige lærebøger, men de står alle opmagasineret i store kasser i et depotrum, da der ik-

4 ke har været mulighed for at sortere og gennemgå dem. Major Obaydullah har dog planlagt dette til at ske i nærmeste fremtid, så undervisningen bliver mere effektiv. Hele undervisningsproblematikken er et fokusområde for både major Obaydullah og OMLT mentorerne, idet effektiv kommunikation og ordreformidling kræver, at personellet er i stand til at læse og skrive. Major Obaydullah er meget bevidst omkring sit arbejdes betydning og fremhæver ofte, at Afghanistans fremtid i høj grad afhænger af uddannelse og civilbefolkningens sikkerhed. Islamisk Træning og kultur er en anden meget vigtig del af sektionens arbejde. Det består i at formidle og udbrede den islamiske tro og dens retningslinjer for et sobert og korrekt liv, hvilket blandt andet vil sige, at rygning, indtagelse af alkohol og deltagelse i spil ikke er tilladt. Ugentlig gennemføres decideret undervisning i muslimsk levevis, hvor soldaterne bliver præsenteret for Koranens ord. Sideløbende med undervisningen formidles Koranens budskab ved de daglige fem bønner, som foregår i Garnisonens moske. Især fredagsbønnen er en særdeles vigtig del af Garnisonens hverdag, og fredagen er udelukkende helliget religionen og dens traditioner, hvorfor kun de allervigtigste tjenstlige funktioner på Garnisonen er besat. Under Ramadanen berettede Major Obaydullah stolt, at fire af Garnisonens soldater i løbet af Ramadanen ville recitere hele Koranen under handlingerne i Moskeen. Det skal dog her nævnes, at der ikke læses op af en bog, men at genfortællingen udelukkende foretages ved brug af hukommelsen. Det anses som værende en meget ærefuld ting at kunne, og soldaterne hædres og modtager gaver, når seancen er overstået. Garnisonens moske Nationale fest- og helligdage er også et anliggende for Obaydullahs sektion. Og den afghanske kalender lader i den henseende ikke den danske kalender noget tilbage at ønske, uagtet nogle af dem dog har en lidt anden baggrund, end dem vi kender. Slutteligt skal det nævnes, at Obaydullah betyder Guds tjener, og efter at have tilbragt adskillelige timer sammen med ham, er der ingen tvivl om, at han lever op til sit navn.

5 FOB Tombstone, hvorfor hedder det nu det? af Carsten. Billderne er lånt fra Jo, FOB er en forkortelse for Forward Operating Base, og Tombstone er navnet på stedet, vi befinder os på her i Afghanistan. Men hvor stammer navnet så fra, hvorfor fik stedet dette navn, og hvem navngav stedet? For at få svar på disse spørgsmål må vi grave i fortiden og ikke mindst Google navnet på internettet. Tombstone, Arizona Tombstone, Arizona omk Tombstone (The Town to Tough to Die) er en gammel mineby, som ligger i det sydlige Arizona, og som besøges af tusindvis af turister. Stedet fik navnet, da Ed Schieffelin (SHEF e lin) i 1877 ledte efter en sølvåre i området. Da han drog ud fra fort Camp Huachuca, sagde hans soldater, der er større sandsynlighed for, at du finder din gravsten (Tombstone), end at du finder din sølvåre. Der blev fundet både sølv og guld i området, og med disse fund søgte guldgravere i stor stil til området, og minebyen Tombstone var en realitet. Med denne tilstrømning af lykkejægere fulgte en tid, hvor lovløshed, vold, prostitution og skyderi prægede byen. I 1881 var forholdene så grelle, at præsident Chester A. Arthur erklærede byen i undtagelses tilstand og sendte soldater ind for at genskabe ro og orden. Det var umiddelbart efter den historiske gunfight, hvor Earp brødrene sammen med Doc Holliday var i skudduel med Clanton banden ved OK Corral.

6 Tombstone, Helmand Livet i FOB Tombstone i Helmand er knap så spændende og langt fra så farligt, som i datidens Tombstone i Arizona. Her findes ingen daglige dueller eller lovløsheder, selvom der indenfor hegnet er mange cowboys i form af soldater fra forskellige lande, som bærer mange forskellige våben. I det daglige styres FOB en af et såkaldt Logistic Support Element (LST), der med en amerikansk kvindelig kaptajn i spidsen sørger for ro og orden. Hun er vores Sherif in Town altså nutidens Wyatt Earp. Nøjagtig som dengang findes der hjælpesheriffer. Hernede eksisterer de i form af det amerikanske Kellog Brown and Root (KBR) selskab, der hjælper med vedligeholdelse af lejren, og som løser alle infrastruktur problemer, der måtte opstå. Vores Tombstone er delt i to lejre. En britisk, som består af 250 mand, og en dansk/amerikansk del som består af 70 personer. På trods af denne opdeling af lejren, findes der ingen gunfights i gaderne, da der heller ikke findes rivaliserende grupper. Alle passer deres arbejde og samarbejder utrolig godt omkring opgaven med at skabe stabilitet i området inde i lejren Shorabak. Danskernes og Amerikanernes del af Tombstone, Helmand 2009

7 OK Corral, Arizona Wyatt, Morgan og Virgil Earp var sat til at holde ro og orden i Tombstone. De havde derfor udstedt et forbud mod at bære våben, som ikke alle syntes om. Clanton banden, som var en flok kvægtyve, havde gennem længere tid truet lovens håndhævere og havde meddelt, at hvis de ikke forsvandt ud af Tombstone, ville hele byen blive vidne til deres endeligt. Den 26. oktober 1881 kl trodsede bandens fem medlemmer byens lov, ved bevæbnet at være samlet ved OK Corral, for at møde brødrene Allen Street, Tombstone, AZ Earp. Doc Holliday mødtes med brødrene Earp på deres vej til OK Corral og forlagte at deltage som hjælpesherif. Wyatt Earp åbnede kampen ved at skyde Billy Clanton. Mindre end tredive sekunder efter det første skud var løsnet, lå tre mand døde på OK Corral. Doc Holliday havde skudt tre af Clanton bandens medlemmer, og tre var sårede. Den eneste, der overlevede skudduellen uden tilskadekomst, var Wyatt Earp. Den berømte skudduel fandt sted på en afstand af 3 4 meter mellem Fly s Lodging House og foto studiet. OK Corral, Helmand Vi har her i Tombstone også et sted, der er navngivet OK Corral. Der er knap så meget gun slinger og farlighed over stedet, som det i Arizona. FOB Tombstones OK Corral er nemlig den første parkeringsplads, man møder lige indenfor adgangskontrollen. Her kan man højst risikere at rende ind i en Dust Devil, som er en af vore små lokale sandstorme. Parkeringspladsen OK Corral

8 Crystal Palace, Arizona På hjørnet af Fifth Street og Allen Street ligger Crystal Palace. Den 23. juli 1883 åbnedes dørene i saloonen for det finere selskab i Tombstone. Saloonen, som var åben i 24 timer i døgnet, udmærkede sig ved at servere middage på krystal service, tilbyde de fineste vine og alkohol samt til stadighed at have fem bartendere til rådighed. US Deputy Marshall og Marshall af Tombstone Virgil Earp havde da også i sin egenskab af at være lovens håndhæver indrettet sit kontor på 1. sal af det mondæne Crystal Palace. Crystal Palace omk Crystal Palace, Helmand Bygningen Crystal Palace eksisterer skam også i vores Tombstone i form af en Gazebo - en pavillon. Bygningen blev opført af et US Navy og Army hold, med hjælp fra The Pioneer Sergeant Grenadier Guards. Selvom vores bygning på mange områder mangler det fashionable, som datidens Crystal Palace, anvendes den i dag af både danskere og amerikanerne. Her mødes man for at sidde og slappe af, nyde en drink (alkoholfri selvfølgelig) eller blot for at snakke efter dagens arbejde. Det danske OMLT hold har tradition for hver fredag at mødes i Crystal Palace til en before dinner drink inden fællesspisningen i Tombstones Dinning Facility. Pavillonen, som kaldes Crystal Palace Selvom dagligdagen i FOB Tombstone ikke har meget til fælles med datidens Tombstone i Arizona, er der alligevel mange ligheder. Amerikanerne, som grundlagde Tombstone her i Helmand, syntes at stedet, varmen, det rå og lovløse og cowboys i form af soldater med våben, mindede så meget om datidens USA, at de navngav stedet Tombstone efter den lille mineby, som opstod for mere 125 år siden i Arizona. Vi synes, at vores Tombstone er en oase i ørkenen. Når man nu skal gøre tjeneste i Helmand, gør det jo ikke noget, at det er i et smørhul, man befinder sig i. FOB Tombstone er efterhånden stedet, hvor vi føler os hjemme, når vi nu ikke kan være hjemme hos vore familier.