Mens I er væk fra hinanden...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mens I er væk fra hinanden..."

Transkript

1 Mens I er væk fra hinanden... Veterancentret Militærpsykologisk afdeling 2012

2 Indhold Forord Før udsendelsen Planlægning og informationer op til adskillelsen Hvordan opretholdes kontakten? Der kan være nye opgaver, der skal klares Under udsendelsen Fortsæt rutiner Kontakten under udsendelsen Information Netværk De følelsesmæssige reaktioner og de fysiske Efter udsendelsen Det tager tid at vænne sig til at være sammen igen De første dage og uger Oplevelser og indtryk skal lejre sig Børnene Selvstændighed Nyttige oplysninger, hvis du får brug for hjælp Pjecer

3 Forord Det danske forsvar udsender i dag personel til tjeneste mange steder i verden. Opholdet er af kortere eller længere varighed og vil ofte opleves som en forandring og en udfordring både for den, der udsendes, og for den eller dem, der bliver hjemme. Forandringerne påvirker ikke kun den udsendte, men også jeres familie. For dig herhjemme vil der ofte være tale om ændrede forhold på en lang række områder f.eks. ændrede og øgede arbejdsopgaver, men også uro og savn. Du skal klare det, I før var to om at klare, og du kan måske føle dig ensom og føle, at alle bekymrer sig om ham, der er udsendt, og ikke om dig, der får det hele til at fungere på hjemmefronten. Forsvaret har gennem de senere år gjort mange erfaringer om udsendte soldater og deres pårørende. Disse erfaringer og nogle gode råd er samlet i denne pjece. Pjecen kommer ind på nogle af de problemer, du som pårørende kan komme ud for. Den giver samtidig nogle gode råd og ideer til, hvordan du kan klare den nye situation. Den er primært skrevet til pårørende, hvis partner er udsendt. Men også andre pårørende, eksempelvis forældre, svigerforældre og naturligvis den udsendte selv kan have gavn af at læse den. Før udsendelsen Soldatens udsendelse opleves meget forskelligt af de pårørende. Nogle synes, det er godt, at deres partner (kæreste/samlever, søn eller datter)* tager af sted for at opleve noget nyt. Nogle er knap så glade og føler sig måske usikre med hensyn til partnerens udsen- 2 * Selvom kvinder også sendes ud, har vi valgt at omtale den udsendte i hankøn, da flertallet er mænd.

4 delse og dens konsekvenser på hjemmefronten, og andre er direkte imod. Planlægning og informationer op til adskillelsen Kendetegnende for såvel soldater som pårørende er, at tiden op til en udsendelse er præget af en lang række aktiviteter rettet mod den forestående udsendelse. Informationer om udsendelsen skal indhentes. Praktiske ting i forbindelse med udsendelsen og forhold på hjemmefronten skal planlægges og eventuelle aftaler skal indgås. Det kan være en travl og belastende tid, også fordi I går og venter på selve adskillelsen. Når I har indstillet jer på at være væk fra hinanden, kommer måske et tidspunkt før udsendelsen, hvor du næsten ikke kan vente på, at han tager af sted. Andre oplever tiden op til afrejsen meget frustrerende og gruer for den dag, han rejser. Mange pårørende har et stort behov for at få informationer om, hvordan det er at være i missionsområdet; hvordan en ganske almindelig dag forløber, hvordan missionsområdet er geografisk, klimatisk, m.m. Ofte vil der være en stor viden om missionsområdet i regimentet og selvfølgelig hos tidligere udsendte. Det er en god idé at forsøge at få så mange informationer som muligt, så du har en realistisk forestilling om den hverdag, han kommer ud til. Udover den information, som du kan få i regimentet, udgiver Det Danske Internationale Logistikcenter (DANILOG) pjecen I Fredens Tjeneste, og du kan løbende holde dig orienteret gennem HOK/Telefon-avis (se side 12). 3

5 Hvordan opretholdes kontakten? En del aftaler inden afrejsen, hvad de vil fortælle hinanden under udsendelsen. Nogle vælger kun at fortælle om dagligdags og positive oplevelser, fordi man er så langt væk fra hinanden, at det alligevel ikke rigtigt er muligt for den anden at gøre noget ved problemerne. Andre er enige om også at give udtryk for mere negative oplevelser, eller at de er kede af det. Nogle er i tvivl om, hvor meget de skal sige eller skrive om de mindre positive oplevelser, og vælger f.eks. at skrive dem ned i en dagbog, der kan bruges som udgangspunkt for en snak på et senere tidspunkt, når man igen er sammen. Det vigtige er, at I finder den måde, der passer jer. Der kan være nye opgaver, der skal klares I det daglige er det naturligt, at I i jeres samliv har delt de mange forskellige gøremål og ansvarsområder mellem jer. Der vil også være ting, som I er fælles om at gøre eller aftaler fra gang til gang. Er der tale om en adskillelse på nogle få dage eller uger, som vil være typisk under øvelse og lignende, oplever du det nok sjældent som noget problem. Skal adskillelsen vare et halvt år eller mere, har du nok ligesom mange andre, der bliver tilbage, brug for at få klarhed over eventuelle nye arbejdsopgaver og ansvarsområder på hjemmefronten. Det kan være rutinemæssige opgaver, du måske ikke tidligere har haft ansvar for: Bil, havearbejde, forsikringer, bankforhold, kontingenter og så videre. At få snakket om disse forhold, eventuelt skrevet huskeliste og lavet aftaler, opleves af mange som en lettelse - både af dem, der udsendes og dem, der bliver tilbage. 4

6 Under udsendelsen Hverdagen under udsendelsen kan være en blanding af positive og negative oplevelser. Du vil lidt efter lidt finde dine egne ben, og du kan blive overrasket over, hvor meget du er i stand til at klare. Du kan også blive overrasket over, at du i nogle situationer mangler overskud og kræfter til at klare hverdagen. Det, I tidligere var to om, skal du nu klare (mere eller mindre) alene. Det kan der være fordele ved - for så bliver det gjort på din måde. Men du kan også opleve, du får en større arbejdsbyrde, og du kan have svært ved at nå det hele. Det kan du måske ind imellem føle er uretfærdigt. Jeg har lært utrolig meget om mig selv, mens han var væk. På en måde blev jeg mere selvstændig. Jeg fik set mine veninder, dyrkede motion, gik i biffen osv. I hvert fald fandt jeg ud af, hvor meget jeg egentlig kunne klare på egen hånd. Men en gang imellem var det da rigtig svært, specielt når der var problemer med børnene. Så syntes jeg nogle gange, at jeg både skulle være mor og far på én gang. Fortsæt rutiner Det kan være en støtte i hverdagen så vidt muligt at fortsætte de rutiner, I plejer at have. Vent, hvis I kan, med at lave andre store ændringer i jeres liv - flytninger, ny bolig, jobskifte o.s.v. I en tid, hvor du skal vænne dig til en ny situation, kan der være behov for så megen forudsigelighed som muligt i hverdagen. Er der børn, er det vigtigt, de oplever, hverdagen fortsætter nogenlunde som før, selvom den ene af forældrene er væk; det giver tryghed og sikkerhed. Det kan også være, I får lyst til at gøre noget af det, I ikke fik gjort, da I alle var sammen. 5

7 Kontakten under udsendelsen I kan holde kontakt med hinanden på forskellige måder. Der vil være fordele og ulemper ved de forskellige metoder, og det er derfor op til jer at finde frem til de måder, der passer jer bedst. Det kan være hyggeligt og rart at skrive breve, og mange fortæller, at de i brevene har fået talt sammen om emner på en anden måde, end de plejer. Breve kan I blive ved med at tage frem, også efter udsendelsen. Men det kan også være svært at afse tid til at skrive i en fortravlet hverdag. Ofte vil det være muligt at sende mails til hinanden. Det er en hurtig og god måde at holde kontakten til hinanden på - som med breve kan man beskrive det man vil på en lidt mere grundig måde end i telefonen, og mails man har modtaget kan man blive ved med at vende tilbage til. Mange er vant til at ringe jævnligt sammen, når de er fra hinanden. Det er rart at høre hinandens stemmer og godt at få at vide, at alt står vel til. Du kan blive forvirret efter en telefonsamtale, fordi du måske ikke nåede at sige det, du egentlig ville, eller fordi du blev usikker på, hvad din partner tænkte eller mente med det, der blev sagt. Det kan være en god idé at skrive ned, hvad du skal huske at sige, og være opmærksom på at få samtalen afsluttet på en god måde. 6 Børnene har behov for at være i kontakt med den udsendte. Lydbånd, videobånd og tegninger fra og til børnene er meget velegnede til at fastholde kontakten mellem forælder og barn/børn. Støt børnene i at udtrykke sig på en måde, som passer

8 til alderen, og husk, at også børn har brug for at få breve eller tegninger, som er deres, og som de kan gemme. Information Netværk Under udsendelsen har mange et stort behov for information om, hvordan situationen er i missionsområdet. Det er en god idé at holde sig orienteret, men vær også opmærksom på, at medierne ikke altid er så velinformerede, som du måske tror. HOK s Telefonavis og hjemmeside (se s. 12) kan give dig nyttig information, og ikke mindst er din partner nok den, der bedst kan beskrive, hvordan der er netop dér, hvor han er. I regimenterne afholdes møder for pårørende. Gør brug af disse muligheder det kan være godt at høre om andre pårørendes oplevelser og erfaringer, og andre pårørende kan have udbytte af at høre om dine. Under udsendelsen vil du sikkert mere eller mindre hyppigt have behov for at tale med andre om de følelser og tanker, du har i forbindelse med udsendelsen. Mange har haft stort udbytte af at tale med andre i samme situation. Ofte har de gjort sig overvejelser, som dem du gør dig, og det kan være rart at opleve, du ikke er den eneste, der har det sådan. Mange pårørende har været glade for at indgå i netværk med andre pårørende. Du kan få information om pårørendenetværk i dit regiment og til pårørendemøder. 7

9 Det hjalp mig at høre, at andre også havde klaret det her. At det ikke er en umulig opgave at få det til at fungere. Jeg mødes faktisk stadig med et par af de andre piger, hvis mænd var udsendt. Vi kom så tæt på hinanden, fordi det tit var dem, der forstod mig bedst. Det var også dem, der kom med de bedste råd om, hvordan man klarer det." Netværk Det er meget forskelligt, hvordan familie, venner og kolleger forholder sig til den nye situation. Engang imellem vil de være usikre på, hvordan de hjælper og støtter dig bedst. Tal med dem om det og prøv at være åben om, hvordan du helst vil have det åbenhed kan forhindre mange misforståelser. De følelsesmæssige reaktioner Humøret vil kunne svinge op og ned under udsendelsen, og du vil i nogle perioder kunne være ængstelig, bekymret og måske også vred. Tolerancen kan også være lav, måske fordi du føler, du skal tage dig af det hele derhjemme. Du vil måske opdage, du kan blive irriteret over selv de mindste ting. Ting, du ellers ikke ville lade dig påvirke af. Nogle får dårlig samvittighed, hvis de lader vrede og irritation gå ud over andre. Prøv at tilgive dig selv det nytter ikke noget at bebrejde sig selv det, der er sket. Det er en god idé at tale med andre om det. Men husk at det er normalt at blive påvirket af ændringer, der sker i jeres hverdag, og det kan hjælpe at få luft for, hvordan du har det. - og de fysiske 8 Nogle vil også reagere fysisk på de ændringer, der sker, f.eks. med utilpashed, søvnforstyrrelser, hovedpine og manglende appetit. Det er normalt, at også kroppen reagerer på de omvæltninger, der sker omkring dig.

10 Efter udsendelsen Gensynet med partneren er noget, de fleste ser frem til med glæde og spænding. Det tager tid at vænne sig til at være sammen igen Ligesom det tager tid at vænne sig til, at den ene er væk hjemmefra, tager det også tid at vænne sig til, han er hjemme igen. Når I er væk fra hinanden, vil I ofte, selv om I sørger for at være i god kontakt under adskillelsen, bagefter kunne opleve, at I har udviklet jer på forskellig måde. I har gjort forskellige erfaringer og haft forskellige oplevelser, som er med til at præge jer. At pejle sig ind på hinanden, den fælles dagligdag med de ændringer, der er sket, tager for de fleste tid. Det er en god idé at væbne sig med tålmodighed. Det er ikke ualmindeligt, at tilpasningsperioden kan vare et par måneder eller mere. Mange foretrækker, hvis det er muligt, at holde lidt fri eller holde ferie i forbindelse med hjemkomsten. Herved får I en oplevelse af, at der falder ro over dagligdagen igen, til trods for at der kan være mange praktiske ting, der skal ordnes. Det er en god idé at inddrage børnene i forberedelserne til hjemkomsten de er spændte, men skal også gerne have klare forestillinger om gensynet. De første dage og uger Den første tid kan være hektisk. Også familie og venner vil gerne være sammen med din partner og høre om hans oplevelser. Nogle befinder sig godt med den megen aktivitet, andre kan opleve den krævende. Behov og forventninger er forskellige. Ved på forhånd at få snakket sammen om forventningerne til tiden efter hjemkomsten kan aftaler og forberedelser foretages. Dette giver den bedste mulighed for at tilgodese alles behov og ønsker. 9

11 Oplevelser og indtryk skal lejre sig Det er almindeligt, at der kommer reaktioner som følge af oplevelser og hændelser. Dette gælder ikke kun soldaten, som har været udsendt. Også for dem, der er blevet tilbage, kan der være oplevelser forbundet med partnerens udsendelse, som det vil tage lidt tid at bearbejde. Det kan give træthed, irritation og øget nærtagenhed - reaktioner, det kan være svært at forstå hvorfor kommer nu, hvor man er sammen igen. Bliv ikke overrasket, hvis I diskuterer en del i den første tid - det er en normal reaktion på den forandring, som genforeningen er. I skal begge til at finde en ny plads i den fælles familie. Efter hans første leave, hvor vi gik fra det ene familiearrangement til det andet, og hvor vi knap nok nåede at se hinanden ordentligt, blev vi enige om at planlægge hjemkomsten anderledes. Vi tog et par dage, hvor vi bare var os selv og fik snakket og slappet af. Efter det var det rigtig hyggeligt at gå til alle de der velkommen-hjemarrangementer. 10

12 Børn skal også vænne sig til at familien er samlet igen For børnene kan det tage sin tid, at acceptere at far er hjemme igen. Børn kan være vrede over, at deres far har forladt dem, og småbørn kan være lidt bange for en far, som de sjældent har set. Vær tålmodig - det kan tage tid, før forholdene er normale igen. Børn kan efter genforeningen afprøve grænser på en måde, I ikke er vant til at se. Det, de har behov for, er at finde ud af de nye forhold i hjemmet. Hvad betyder det, at far er hjemme igen? Større børn har under udsendelsen måske påtaget sig et ansvar, de normalt ikke gør, når far er hjemme. Vær opmærksom på, de ikke sættes til side, men påskønnes for, at de også har været med til at få det hele til at fungere. Mindre børn kan spille op for at finde ud af, hvem der nu bestemmer i hjemmet. Forsøg at få tid til at være sammen med børnene, lyt til dem og hør på de oplevelser, de har haft, mens I har været væk fra hinanden. Selvstændighed Selvom en udstationering ofte giver en øget arbejdsbyrde for den part, der bliver tilbage, oplever mange, at dette samtidig er ensbetydende med øget selvstændighed og selvtillid. Du er blevet vant til at gøre tingene på din måde, og det kan tage tid for jer begge at vænne sig til den nye rytme. Der er ofte mange tanker og indtryk, der skal sættes på plads, og både du og din partner kan have behov for at være lidt alene nu og da. Det tager tid at genforenes, og engang imellem tager det mange kræfter. 11

13 Nyttige oplysninger hvis du får brug for hjælp Hvis du før, under eller efter din partners udsendelse føler, at du har brug for hjælp, er der i alle regimenter ansat socialrådgivere, som kan være gode at tale med. De er der for din skyld. Herudover er det også muligt at tale med en psykolog ved Veterancentret. Forsvarets psykologer træffes på Mandag - tirsdag: kl Onsdag - fredag: kl Psykologernes netrådgivning Du kan også vælge at skrive til psykologernes netrådgivning på Det er anonymt, og vi svarer indenfor fire arbejdsdage. Døgntelefonen - udenfor normal arbejdstid Ringer du til med akutte behov udenfor åbningstid, bliver du stillet om til Veterancentrets døgntelefon. Her vil du få kontakt til en af forsvarets socialrådgivere, der sammen med dig afdækker, hvilken form for støtte du har brug for. Pjecer Nyt om udsendte danskere Soldaterportalen: HOK hjemmeside: Veterancentret har udgivet en serie pjecer, som handler om de følelser og praktiske spørgsmål, der melder sig i forbindelse med udsendelse og hjemkomst. Pjecerne udleveres i forbindelse med udsendelse og hjemkomst. 12 Veterancentret, Militærpsykologisk afdeling 3. udgave 2012 ISBN: Layout: Bent-Ole Kure Tryk: Forsvarets Trykkeri, Korsør

14 Veterancentret Militærpsykologisk afdeling Ringsted Kaserne Garnisonen Ringsted Tel: Mail:

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran Introduktion til arbejdet med veteraner Introduktion til arbejdet med veteraner Danmark har de sidste 20 år haft mere en 31.000 soldater udsendt

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Forældre og børn sommer 2011

Forældre og børn sommer 2011 Forældre og børn sommer 2011 1. Hvilken aktivitet har du deltaget i? Djursland-lejr 23,5% 8 Falster-lejr 38,2% 13 Dagtur med Agape 28. maj 0,0% 0 Dagtur med Agape 29. maj 0,0% 0 Døgntur med Agape primo

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007

FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 NOTAT FORSVARETS PSYKOLOGISKE STØTTEFORANSTALTNINGER 9. marts 2007 Resume Dette notat beskriver den aktuelle status for de udviklede støtteforanstaltninger, der er rettet mod medarbejdere og pårørende

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

2. Hvordan synes du, du har haft det sammen med de voksne frivillige?

2. Hvordan synes du, du har haft det sammen med de voksne frivillige? Bilag 6.1 Evaluering af deltagelse i netværksgruppe Projekt Piger i Trivsel i Gl dsaxe Dato: Navn: Alder: 1. Hvordan synes du, det har været at være en del af netværksgruppen? Rigtig godt Godt Både godt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning

Læs mere

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge KOMMUNEN INFORMERER Skilsmisse - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst Børn & Unge Baggrund for pjecen Skilsmissen har det sværere i dag end tidligere, fordi der er øget kamp imellem forældre

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Program for Midtvejsarrangement

Program for Midtvejsarrangement LØR 10 NOV 2012 Program for Midtvejsarrangement TID AKTIVITET BRIEFER / ANSVAR 09:00 10:00 Modtagelse af pårørende (let morgenmad) Finn Eisensøe, seniorsergent 10:00 10:10 Chefen for Gardehusarregimentet

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Træthed Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium At tale om træthed Det er svært at tale om træthed. Dilemmaet imellem det, man gerne vil, og det man ikke kan, fører ofte til frustrationer. Det kan nogle

Læs mere

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne

GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN. Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne GRANBOHUS SKOVRIDERGÅRDEN Fritid for unge og voksne med nedsat funktionsevne Tryg fritid i en gammel gård med sjæl De rette fysiske rammer til personer med specielle behov Skovridergården ligger midt i

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 1

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 1 Velkommen Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 1 Mail: Annette R. Jensen arjen@gribskov.dk (leder) Netti Bromose cnebr@gribskov.dk (daglig pædagogisk leder)

Læs mere

Til dig hvis far, mor, søster, bror eller kæreste er udsendt på mission

Til dig hvis far, mor, søster, bror eller kæreste er udsendt på mission Tips og tricks Hvis det værste sker! Mon han er helt anderledes, når han kommer hjem? Så du det, de skrev i pressen? Hvad vil min kæreste tænke? Hvorfor er jeg så vred? Findes der andre ligesom mig? Til

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået

Sorg og krise. Handleplan ved. Skilsmisse, sygdom og dødsfald. Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Sorg og krise Handleplan ved Skilsmisse, sygdom og dødsfald Det er omsorg i praksis, når et barn føler sig set, hørt og forstået Indholdsfortegnelse: Side 1 Målsætning Side 2 Omsorgshandleplan - skilsmisse

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Selvevaluering 06/07

Selvevaluering 06/07 Selvevaluering 6/7 Emne: Det store fællesskab blandt eleverne. Emnebegrundelse og metode: På KIE tillægger vi det store fællesskab eleverne imellem stor værdi. En af vore målsætninger er bl.a. at skabe

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Forældre Loungen Juli 2015

Forældre Loungen Juli 2015 Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere