Holdninger til Hjemmeværnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holdninger til Hjemmeværnet"

Transkript

1 Holdninger til Hjemmeværnet

2 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag Vigtighed og relevans Medlemskab og information 7 2. Tillid og bidrag Tillid til Hjemmeværnet Hjemmeværnets bidrag 9 3. Vigtighed Vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til Forsvaret Vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til politiet 3.3 Vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til Beredskabet Relevans 5. Medlemskab og information Medlemskab af Hjemmeværnet Information om Hjemmeværnet Informationskilde 24

3 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og til at målrette Hjemmeværnets kommunikation både med hensyn til Hjemmeværnets omdømme udadtil og ved fastholdelse og rekruttering af frivillige medlemmer. Undersøgelsen om holdninger til Hjemmeværnet er en årlig undersøgelse, og den er blevet gentaget siden 3. København, Peter Linde Kontorchef DST Survey 3

4 1. Sammenfatning Stor tillid til Hjemmeværnet Hjemmeværnets støtte er vigtig Danskerne føler sig efterhånden mere velinformeret om Hjemmeværnets opgaver De fleste danskere har tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Tilliden har været stigende over tid. Næsten alle finder, at Hjemmeværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet. Denne opfattelse har været konstant over tid. Generelt finder danskerne, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret, politiet og beredskabet er vigtige. Flest finder de håndgribelige og nære opgaver vigtige, mens forebyggelse ikke opfattes som vigtig af nær så mange. Der er uenighed i befolkningen om, hvorvidt Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og Bredskabet er blevet mere eller mindre relevant over de sidste par år. Flest synes dog, at støtten er blevet mere relevant. Danskerne føler sig ikke i særlig høj grad informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Andelen, der føler sig informeret, har været let faldende siden 8 frem til 12, men i 13, 14 og ser vi en lille stigning. Danskerne har mange kilder til deres viden om Hjemmeværnet. De mest anvendte er tv, aviser og samtaler med familie og venner. 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag Stor tillid til Hjemmeværnet Hjemmeværnets bidrag til samfundet, sikkerhed og tryghed Relevansen af bevæbnet støtte Udviklingen i holdningerne til Hjemmeværnets bidrag Der er udbredt tillid i befolkningen til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, og tilliden er vokset siden 4. 8 ud af danskere (81 pct.) har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver Tilliden har været stigende over tid (fra 63 pct. i 4 til 81 pct. i ). Knap 9 ud af mener, at det arbejde, som Hjemmeværnets frivillige soldater udfører, i høj grad eller nogen grad bidrager til at løse relevante samfundsopgaver. 81 pct. mener, at Hjemmeværnets frivillige soldater i høj grad eller nogen grad bidrager til at skabe sikkerhed og tryghed i Danmark. Lidt mere end 2 ud af 3 danskere (68 pct.) synes, at det i høj grad eller nogen grad er relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte til politiets bekæmpelse af terror i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt. På dette spørgsmål er befolkningen dog mere spredt i sine holdninger, idet flere finder opgaven meget vigtig, og flere finder den slet ikke vigtig. Andelen, der synes, at det arbejde, som Hjemmeværnets frivillige soldater udfører, bidrager til at løse relevante samfundsopgaver (i høj grad eller nogen grad), er relativt stabil over tid (8-). Andelen, der mener, at Hjemmeværnets frivillige soldater bidrager til at skabe sikkerhed og tryghed i Danmark, har været stigende de seneste år. Andelen, der finder det relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte til politiets

5 bekæmpelse af terror i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt var på sit højeste i 13 med et mindre fald i både 14 og. 1.2 Vigtighed og relevans Generelt finder et stort flertal af danskerne, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet, Forsvaret (Flyvevåbnet, Hæren og Søværnet) er vigtige. Hjemmeværnets støtte til Forsvaret Udviklingen i holdningen til støtte til Forsvaret Hjemmeværnets støtte til politiet Udviklingen i holdningen til støtte til politiet Rigtig mange danskere finder, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret er vigtige eller meget vigtige. 9 ud af (91 pct.) mener, at opgaven med Marinehjemmeværnets støtte til Forsvaret af Danmark, herunder støtte til Søværnets overvågning af danske farvande og havne, er vigtig eller meget vigtig. 76 pct. synes, at Flyverhjemmeværnets støtte til Forsvaret af Danmark, herunder støtte til Flyvevåbnet med fly og bevogtning af militære flyvestationer, er vigtig eller meget vigtig. Andelen, der synes, at Hjemmeværnets støtte til Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet ved militære opgaver er vigtig eller meget vigtig, har været stigende i perioden fra 4 til. Andelen, som mener, at støtten ved deltagelse i internationale operationer og støtten ved uddannelse i Forsvaret er vigtig eller meget vigtig, har været stort set uændret siden 8. Generelt finder danskerne, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er vigtige eller meget vigtige. Næsten alle (94 pct.) anser støtten til politiets opgaver med afspærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt støtten med færdselsregulering og eftersøgninger som vigtig eller meget vigtig. 9 ud af anser de to opgaver henholdsvis støtte til politiet, hvis der er optræk til eller gennemført et terrorangreb, og støtte med bevogtning af f.eks. broer, elektricitetsværker, vandværker samt radioog tv-sendere ved trusler om terrorangreb som vigtige eller meget vigtige. Lidt færre, knap 3 ud af 4 (73 pct.), anser opgaven om støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på vandet, for at tjekke at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs, som vigtig eller meget vigtig. Opfattelsen af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet har generelt været stigende siden 3. Andelen, der finder Hjemmeværnets støtte til politiet med afspærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt støtte med færdselsregulering og eftersøgninger vigtig eller meget vigtig, har været stigende siden 4 (68 pct.). Fra 8 finder næsten alle (92-95 pct.), at opgaven er vigtig eller meget vigtig. Når det drejer sig om støtte til politiet med bevogtning, så finder 2 ud af 3 (66 pct.) bevogtning vigtig eller meget vigtig i 3. I er det næsten 9 ud af (89 pct.). Forebyggelsesopgaven ligger lidt lavere og er stigende; i 3 finder således lidt over halvdelen (53 pct.) opgaven vigtig eller meget vigtig, mens det gælder for 3 ud af 4 (76 pct.) i. I en årrække er danskerne også blevet spurgt om vigtigheden af opgaven med støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på vandet, for at tjekke at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs. Her 5

6 ses en tendens til, at flere og flere finder denne opgave vigtig, dog med et lille fald fra 14 til. Støtte til Beredskabet Hjemmeværnets indsats ift. oversvømmelser er vigtig Udviklingen i holdningen til støtte til beredskabet Udviklingen i holdningen til relevansen af arbejdet Danskerne er også blevet spurgt om deres syn på vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Beredskabet. Generelt finder et stort flertal af de adspurgte, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til Beredskabet er vigtige eller meget vigtige. 9 ud af (93 pct.) synes, at opgaven med indsats i forbindelse med orkaner, oversvømmelser og stormflod er vigtig eller meget vigtig. Lidt mere end 9 ud af anser Hjemmeværnets opgaver i forbindelse med miljø- og olieforurening (9 pct.) og indsats i forbindelse med eftersøgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften (95 pct.) for vigtige eller meget vigtige. Når befolkningen bliver spurgt mere generelt om støtte til Beredskabsstyrelsen, når denne har behov for det, anser 91 pct. det for en vigtig opgave. Beredskabsopgaverne er håndgribelige, men støtte til Beredskabet er lidt bredere og mere upræcis end de øvrige opgaver, hvilket kan være grunden til variationerne i forhold til vigtighed. Befolkningen finder således oftest de mere håndgribelige og nære opgaver, f.eks. i forhold til oversvømmelser/ stormflod, som vi jo efterhånden alle har oplevet, vigtige. Over tid synes mindst 8 ud af danskere, at opgaverne med støtte til Beredskabet er vigtige eller meget vigtige. Dette gælder for spørgsmålene om indsats i forbindelse med orkaner, oversvømmelser og stormflod, hvor mere end 8 ud af (83 pct.) finder opgaven vigtig i 3, mens det er mere end 9 ud af (93 pct.) i. Mere end 8 ud af (81 pct.) finder indsatsen i forbindelse med miljø- og olieforurening vigtig i 3, mens det er mere end 9 ud af (9 pct.) i. Når det handler om indsats i forbindelse med eftersøgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften, finder næsten 8 ud af (79 pct.) opgaven vigtig i 4, mens det er mere end 9 ud af (95 pct.) i. Et stort flertal af danskerne synes således at, opgaverne med støtte til Beredskabet er vigtige eller meget vigtige, og tallet har været stigende over tid. Over halvdelen af danskerne (67 pct.) finder, at relevansen af støtten til politiet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller meget mere relevant over de sidste par år, hvilket er en stigning siden 12. Mange af danskerne (59 pct.) synes, at relevansen af støtten til Beredskabet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller meget mere relevant over de sidste par år. 53 pct. af befolkningen synes, Hjemmeværnets støtte til Forsvaret er blevet mere eller meget mere relevant. 13 pct. synes, den er blevet mindre eller meget mindre relevant. Der er således nogen uenighed i befolkningen om, hvorvidt Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og Beredskabet er blevet mere eller mindre relevant over de sidste par år. Flest synes dog, at støtten er blevet mere relevant. På spørgsmålene om relevansen af Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og Beredskabet burde man ikke forvente de store udsving mellem enkelte år, da spørgsmålene knytter sig til de senere år eller de sidste par år.

7 1.3 Medlemskab og information Medlemskab Information Kilder til viden 1,5 pct. af de adspurgte er allerede medlem af Hjemmeværnet, og 3,5 pct. overvejer at søge medlemskab. 12 pct. føler sig informeret i høj grad, og 36 pct. i nogen grad. Et flertal (53 pct.) føler sig slet ikke eller kun i mindre grad informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Andelen, der i nogen grad eller høj grad føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig, er nogenlunde stabil i forhold til sidste år. Danskerne har mange forskellige kilder til deres viden om Hjemmeværnet. Den mest udbredte kilde i er tv, som 64 pct. af danskerne har som kilde. Lidt over halvdelen (51 pct.) af befolkningen har aviser som kilde, mens knap 2 ud af 5 ( pct.) får viden fra samtaler med familie og venner. 23 pct. af danskerne får deres viden fra radio. En sigende andel af befolkningen får deres viden fra internettet (12 pct.). 6 pct. har viden fra deres værnepligtstid, mens 1,5 pct. har viden fra eget medlemskab. Når danskerne får viden om Hjemmeværnet via internettet, er det fra nyhedsmediernes sider, Hjemmeværnets egne sider og militærets/forsvarets sider. Enkelte nævner også Facebook og Google. 7

8 2. Tillid og bidrag 2.1 Tillid til Hjemmeværnet Tillid til Hjemmeværnet Figur pct. af danskere har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, mens 4 pct. har mistillid eller stor mistillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, jf. figur 2.1. Tillid til, at Hjemmeværnet kan løfte sine opgaver Stor tillid Tillid Hverken/eller Mistillid Stor mistillid Stor tillid Tillid Hverken/eller Mistillid Stor mistillid Stigende tillid Figur 2.2 Danskernes tillid til, at Hjemmeværnet løser sine opgaver, er steget fra 77 pct. i 12 til 81 pct. i. Fra 14 til er der dog en nedgang på 2 procentpoint, fra 83 pct. til 81 pct. Med undtagelse af denne nedgang har der i de tilsvarende undersøgelser fra 4 generelt været en stigning i danskernes tillid til Hjemmeværnet. Andel, der har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver Tillid frem for stor tillid Figur 2.2 illustrerer udviklingen fra 4-, i forhold til hvor stor en andel der har tillid eller stor tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. I 4 var det 63 pct. af danskerne, som enten havde tillid eller

9 stor tillid, mens tendensen hen over årene og frem til er steget signifikant til 81 pct. Det fald, som ses fra 14 til findes blandt de danskere, som har stor tillid til, at Hjemmeværnet løser sine opgaver. Denne andel er faldet med 6,3 procentpoint, mens andelen, som nærer tillid fremfor stor tillid, er steget med 4,2 procentpoint, jf. figur 2.3. Figur 2.3 Tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. 4- Stor tilld Tillid Hverken/ eller Mistillid Stor mistillid Danskernes tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver, er udbredt i befolkningen, og tilliden er generelt steget siden 4. Det høje niveau af tillid til, at Hjemmeværnet løser sine opgaver, afspejles også i spørgsmålene om, hvorvidt Hjemmeværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet. 2.2 Hjemmeværnets bidrag Bidrag til at løse samfundsrelevante opgaver Bidrager til sikkerhed Generelt synes størstedelen af danskere, at Hjemmeværnets arbejde i nogen grad eller i høj grad udgør et relevant bidrag, jf. figur 2.4. Mere end 4 ud af 5 (88 pct.) mener, at det arbejde, som Hjemmeværnets frivillige udfører, i høj grad eller i nogen grad bidrager til at løse relevante samfundsopgaver. Der er 81 pct. af danskerne, som mener, at Hjemmeværnets frivillige i høj grad eller i nogen grad bidrager til at skabe sikkerhed og tryghed i Danmark, og 68 pct. mener, at det i høj grad eller i nogen grad er relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte til politiets bekæmpelse af terror i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt. På dette spørgsmål er der dog en større spredning i befolkningen, idet der også er danskere, som slet ikke eller i mindre grad mener, at det er relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet i at kunne yde bevæbnet støtte til Forsvarets opgaver og støtte til politiets bekæmpelse af terror. 9

10 Figur 2.4 Opfattelse af Hjemmeværnets bidrag I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Løse samfundsrelevante opgaver Skabe sikkerhed og tryghed Trænet i bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror Opbakning fra befolkningen En stigende andel mener, at Hjemmeværnet bidrager til at skabe tryghed Figur 2.5 Der er således generelt opbakning i befolkningen til Hjemmeværnets arbejde, om end opbakningen er mindre udbredt og splittet, når det kræver bevæbning. Spørgsmålene om, i hvor høj grad Hjemmeværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet, er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i Størstedelen af befolkningen mener, at Hjemmeværnets arbejde i høj grad udgør et relevant bidrag til samfundet, men udviklingen har ændret sig i forskellige retninger over tid. Andel, der finder, at Hjemmeværnet bidrager i nogen/høj grad Løse samfundsrelevante opgaver Skabe sikkerhed og tryghed Trænet i bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror Færre synes, at Hjemmeværnets frivillige skal være trænet i bevæbnet støtte Figur 2.5 illustrerer udviklingen fra 8 til, og det fremgår, at der har været en stigning i andelen af danskere, som i nogen grad og i høj grad synes, at Hjemmeværnets frivillige bidrager til at løse samfundsrelevante opgaver (77-88 pct.) og til at skabe sikkerhed og tryghed (67-81 pct.), mens andelen af danskere, som i nogen grad og i høj grad synes, at Hjemmeværnets frivillige bidrager ved at være trænet i bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror, er konstant (65-68 pct.).

11 Figur 2.6 Hjemmeværnet er med til at skabe sikkerhed og tryghed Figur 2.7 Hjemmeværnets bidrag til at løse samfundsrelevante opgaver Opfattelsen af, at Hjemmeværnet bidrager til at løse samfundsrelevante opgaver, er stigende, især er andelen i høj grad steget over tid, jf. figur 2.6. I forbindelse med at Hjemmeværnet er med til at skabe tryghed, er det især kategorien i nogen grad, som er steget, mens kategorierne i mindre grad og slet ikke er faldet fra 11-, jf. figur 2.7. Især holdningen om, at Hjemmeværnet bidrager i nogen grad til at skabe sikkerhed, er på sit næsthøjeste i og har haft en stigning på 5 procentpoint i forhold til året før. Generelt er den positive holdning steget fra Andelen, der finder det relevant, at Hjemmeværnet er øvet og trænet til bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror i de situationer, hvor det skønnes nødvendigt har været faldende siden 13, hvor andelen lå på det højeste niveau nogensinde. Hjemmeværnets bidrag til at skabe sikkerhed og tryghed I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke

12 Figur 2.8 Hjemmeværnet er øvet og trænet til bevæbnet støtte og bekæmpelse af terror I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Modsatrettede tendenser Ser vi på udviklingen i befolkningens opfattelse af Hjemmeværnets bidrag og tillid over tid, er der således tegn på nogle lidt modsatrettede tendenser, hvor tilliden er stigende, mens opfattelsen af bidragene varierer lidt mere. Dog mener de fleste danskere, at Hjemmeværnets arbejde udgør et relevant bidrag til samfundet. Denne opfattelse har været konstant over tid. De fleste danskere har også tillid til, at Hjemmeværnet kan løse sine opgaver. Tilliden har været stigende over tid.

13 3. Vigtighed Vigtighed af Hjemmeværnets opgaver Undersøgelsen indeholder en række spørgsmål om, hvor vigtige forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til hhv. Forsvaret, politiet og Beredskabet er, samt om støtten til hhv. Forsvaret, politiet og Beredskabet er blevet mere eller mindre relevant over de senere eller sidste par år. Relevansen af støtten gennemgås i følgende kapitel. 3.1 Vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til Forsvaret Figur 3.1 Opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret. 6 Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Slet ikke vigtig Ved deltagelse i int. operationer Genopbygning af krigshærgede lande Støtte, herunder uddannelse Internationalt fokus I figur 3.1 ses, at 66 pct. af danskerne mener, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at Hjemmeværnet støtter Forsvaret ved deltagelse i internationale operationer. I 13 blev der inkluderet et nyt spørgsmål i denne undersøgelse vedrørende vigtigheden af, at Hjemmeværnets soldater kan benyttes til genopbygning af krigshærgede lande. I 13 fandt 68 pct. dette arbejde for vigtigt eller meget vigtigt, i var det steget til 71 pct., dvs. at 7 ud af finder dette arbejde vigtigt eller meget vigtigt. Ligeledes mener 7 ud af (72 pct.) af danskerne, at opgaven med støtte til uddannelse af værnepligtige og fastansatte soldater, som skal i international tjeneste, er vigtig eller meget vigtig. 13

14 Figur 3.2 Opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret. 6 Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Slet ikke vigtig Marinehjemmeværnets støtte Flyvehjemmeværnets støtte Støtte ved militære opgaver Nationalt fokus Hjemmeværnets støtte til Forsvaret Figur 3.3 Figur 3.2 viser, at 91 pct. af befolkningen mener, at Marinehjemmeværnets støtte til Søværnets overvågning af danske farvande og havne er vigtig eller meget vigtig. Dette er den type af støtte, danskerne finder mest vigtig af Hjemmeværnets opgaver. 3 ud af 4 danskere (76 pct.) mener, at Flyverhjemmeværnets støtte til Flyvevåbnet med fly og bevogtning af militære flyvestationer er vigtig eller meget vigtig. I forbindelse med Hjemmeværnets støtte ved militære opgaver vurderer knap 9 ud af (88 pct.), at støtten er vigtig eller meget vigtig. Spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i Hvilket perspektiv der kan lægges på udviklingen over tid på disse spørgsmål, varierer, da det er forskelligt, hvilke år spørgsmålene har været stillet. Andel, der finder forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til Forsvaret vigtig/meget vigtig Støtte ved militære opgaver Flyvehjemmeværnets støtte Marinehjemmeværnets støtte Støtte, herunder uddannelse Ved deltagelse i int. operationer Genopbygning af krigshærgede lande Hjemmeværnets støtte til Forsvaret Andelen, der finder Hjemmeværnets støtte til Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet ved militære opgaver vigtig, har været stigende i perioden efter 4. I 4-5 fandt lidt mere end 1 ud af 3 (38 pct.) opgaven vigtig

15 eller meget vigtig, mens det i 8- var 2 ud af 3 (67 pct.). I 11 faldt andelen igen. Men i 12 steg andelen fra 58 pct. til 76 pct., altså en signifikant stigning på 18 procentpoint. Denne stigning er fortsat i 13 og 14 til henholdsvis 82 pct. i 13 og 86 pct. i 14. I ligger andelen på 88 pct. Positiv holdning til Hjemmeværnets støtte til Forsvaret Genopbygning af krigshærgede lande I 12 ses en markant positiv stigende ændring af danskernes holdning (vigtig og meget vigtig) af Hjemmeværnets støtte til Forsvaret. Når det gælder støtte til deltagelse i internationale operationer, støtte til uddannelse og støtte fra Marinehjemmeværnet ses en stigning på ca. procentpoint fra 11 til 13. Denne stigning er fortsat i, om end stigningen nu kun ligger på ca. 5 procentpoint. I forhold til spørgsmålet om Hjemmeværnets støtte til genopbygning af krigshærgede lande, som blev tilføjet i 13, ses i en lille stigning i forhold til 13 på 2,7 procentpoint, men siden 14 er andelen af danskere, som finder Hjemmeværnets støtte til genopbygning af krigshærgede lande, faldet med 3 procentpoint. 3.2 Vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til politiet Hjemmeværnets støtte til politiet Figur 3.4 Generelt finder et stort flertal af befolkningen, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er vigtige, jf. figur 3.4. Opfattelse af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet. 7 Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Slet ikke vigtig Støtte med afspæring, evakuering m.m Støtte med fartøjer ifm. regeloverholdelse til søs 5 2 Støtte ved (optræk til) terrorangreb Bevogtning ved trusler om terrorangreb Forebyggelse mod terrorisme Figur 3.4 viser, at næsten alle (94 pct.) anser opgaven om støtte til politiet med afspærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt støtte med færdselsregulering og eftersøgninger for vigtig eller meget vigtig. Lidt mere end 9 ud af (93 pct.) anser opgaven om støtte til politiet, hvis der er optræk til eller gennemført et terrorangreb, for vigtig eller meget vigtig. 89 pct. mener, at opgaven om støtte til politiet med bevogtning ved trusler om terrorangreb er vigtig eller meget vigtig. Knap 3 ud af 4 (73 pct.) mener, at opgaven om støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på vandet, for at tjekke at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs for

16 vigtig eller meget vigtig. Og der er ligeledes 3 ud af 4 (75 pct.), der anser Hjemmeværnets bidrag til forebyggelse af terrorisme for vigtig eller meget vigtig. Det er således især de håndgribelige og nære opgaver, som befolkningen vil opleve i deres hverdag på landjorden, som anses for vigtige, mens forebyggelsesopgaverne vedrørende terrorisme såvel som overvågning til søs ikke anses for vigtige/vigtigt af nær så mange. Spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser igennem de seneste elleve år fra Hvilket perspektiv der kan lægges på udviklingen over tid på disse spørgsmål, varierer, da det er forskelligt, hvilke år spørgsmålene har været stillet. Figur 3.5 Andel, der finder forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til politiet vigtig/meget vigtig Bevogtning ved trusler om terrorangreb Støtte med afspæring, evakuering m.m. Støtte ved (optræk til) terrorangreb Forebyggelse mod terrorisme Støtte med fartøjer ifm. regeloverholdelse til søs Også over tid synes et flertal af danskerne, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet er vigtige eller meget vigtige. Der tegner sig dog et blandet billede, jf. figur 3.5. Andelen, der finder Hjemmeværnets støtte til politiet med afspærring og evakuering ved større katastrofer og ulykker samt støtte med færdselsregulering og eftersøgninger vigtig eller meget vigtig, har været stigende siden 4, hvor lidt over 2 ud af 3 (68 pct.) finder opgaven vigtig. Siden 8 (der mangler data fra 9 på dette spørgsmål) finder næsten alle (92-95 pct.), at opgaven er vigtig eller meget vigtig. Samme tendens ses for de to opgaver med bevogtning af f.eks. broer, elektricitetsværker, vandværker samt radio- og tv-sendere ved trusler om terrorangreb og for det mere generelle bidrag til forebyggelse imod terrorisme. 2 ud af 3 (66 pct.) fandt bevogtning vigtig eller meget vigtig i 3 i var det næsten 9 ud af (87 pct.), og det har derefter ligget stabilt frem til, hvor det er 89 pct. Forebyggelsesopgaven ligger lidt lavere og er stigende; i 3 finder således lidt over halvdelen (53 pct.) opgaven vigtig eller meget vigtig, mens det gælder for 3 ud af 4 (76 pct.) i. Der ses et knæk i 11, men dette ser ud til at være rettet op igen.

17 I -14 blev der desuden spurgt til vigtigheden af Hjemmeværnets opgave med støtte til politiet, hvis der er optræk til eller gennemført et terrorangreb. Denne opgave ser danskerne i -11 på samme måde som opgaven med bevogtning, jf. figur 3.5, hvor det fremgår, at kurverne er sammenfaldende. Andelen, der finder, at opgaven er vigtig eller meget vigtig, faldt fra til 11, men i 12, 13 og 14 stiger den igen med 9 procentpoint til 92 pct. I ses en lille stigning til 93 pct. Her er det dog værd at bemærke, at formuleringen af dette spørgsmål er ændret i 12, således at der nu gives eksempler på, hvad dette arbejde indebærer; f.eks. ved at assistere med afspærringer af gerningssteder og trafikregulering. Dette kan have betydning for svarene. I -14 er danskerne blevet spurgt om vigtigheden af opgaven med støtte til politiet med fartøjer, når politiet skal på vandet, for at tjekke at reglerne om speedbådscertifikater, sikkerhedsudstyr og alkohol overholdes til søs. I synes 73 pct. af danskerne, at støtten med fartøjer i forhold til regeloverholdelse til søs er vigtig eller meget vigtig. Opfattelsen af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til politiet har generelt været stigende siden 3, dog med tendens til et fald i 11. Dette fald er svært at forklare. Der kan have været særlige sager på dagsordenen i 11, eller det kan skyldes, at indsamlingstidspunktet har været anderledes. Herudover skal det selvfølgelig bemærkes, at der i 12 er indført eksempler på arbejdet omkring spørgsmålene om terrorisme og terrorangreb. I spørgsmålet om støtte til politiet, hvor der er optræk til eller gennemført et terrorangreb, findes nu eksemplet ved at assistere med afspærring af gerningssteder og trafikregulering. I spørgsmålet om Hjemmeværnets bidrag til forebyggelse af terrorisme er eksemplet ved at de frivillige soldater uddannes i at være opmærksomme på ændringer i deres lokalområde. Det er altså svært at vurdere, om der er sket en reel holdningsændring fra 11-12, men da svarene i overvejende grad har været stabile fra 12-14, kan man konkludere, at selvom formuleringsændringerne har haft en reel betydning for svarene, så er den negative tendens fra 11 om ikke vendt, så stabiliseret. 3.3 Vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til Beredskabet Danskerne blev også spurgt om deres syn på vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Beredskabet. Generelt finder et meget stort flertal af de adspurgte, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til Beredskabet er vigtige eller meget vigtige, jf. figur

18 Figur 3.6 Opfattelsen af vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til beredskabet. 3-6 Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Slet ikke vigtig Støtte til Beredskabsstyrelsen Indsats ifm. orkaner mm. Indsats ifm. miljø- og olieforurening Indsats ifm. eftersøgninger og redningsopgaver Ca. 91 pct. anser Hjemmeværnets generelle opgaver med støtte til Beredskabet, når de har behov for det, for vigtige eller meget vigtige. Når det drejer sig om opgaven med indsats i forbindelse med orkaner, oversvømmelser og stormflod, synes 93 pct., at det er vigtigt eller meget vigtigt. I forbindelse med hhv. miljø- og olieforurening samt eftersøgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften anser hhv. 9 pct. og 95 pct. det for vigtige eller meget vigtige opgaver. Beredskabsopgaverne er håndgribelige mens betegnelsen støtte til Beredskabet er lidt bredere og mere upræcis end de øvrige opgaver, hvilket kan være grunden til variationerne i forhold til vigtighed. Befolkningen anser således oftest de mere håndgribelige og nære opgaver, f.eks. i forhold til oversvømmelser/stormflod, som vi jo efterhånden alle har oplevet, for vigtige. Spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver med støtte til Beredskabet er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i Hvilket perspektiv der kan lægges på udviklingen over tid på disse spørgsmål, varierer, da det er forskelligt, hvilke år spørgsmålene har været stillet.

19 Figur 3.7 Andel, der finder forskellige hjemmeværnsopgaver med støtte til Beredskabet vigtige/meget vigtige Indsats ifm. orkaner mm. Indsats ifm. miljø- og olieforurening Indsats ifm. eftersøgninger og redningsopgaver Støtte til Beredskabsstyrelsen Figur 3.7 viser, at selv over tid vurderer mindst 8 ud af danskere generelt, at opgaverne med støtte til Beredskabet er vigtige. I forhold til støtten til Beredskabet i forbindelse med orkaner, oversvømmelser og stormflod, mener 9 ud af (93 pct.) i, at denne opgave er vigtig eller meget vigtig. I 3 var det 8 ud af (83 pct.), der syntes, at det var vigtigt eller meget vigtigt. På samme måde var danskernes holdning til vigtigheden af Hjemmeværnets støtte til Beredskabet i forbindelse med miljø og olieforurening i på 9 pct. Således synes 9 ud af danskere, at dette er vigtigt eller meget vigtigt, mens der i 3 kun var 8 ud af (81 pct.), der mente, at det var vigtigt eller meget vigtigt. I begge tilfælde ser vi en stigning på ca. procentpoint. 9 ud af (95 pct.) danskere mener, at støtten til eftersøgninger og redningsopgaver til lands, til søs og fra luften er vigtig eller meget vigtig. Dette er en stigning siden 4, hvor 79 pct. syntes, at det var vigtigt eller meget vigtigt. Dette spørgsmål har ikke indgået i undersøgelserne i 3 og 5-7. Danskernes holdninger til det generelle spørgsmål om vigtigheden af opgaven med støtte til Beredskabet har i år ændret sig i en positiv retning og er steget med 2 procentpoint. Hermed er den nedadgående tendens, siden støtten toppede i, blevet vendt. Udover peaket i virker det, som om danskernes holdning til Hjemmeværnets støtte til Beredskabet er forholdsvis stabil mellem 86 og 91 pct. fra 8 til. Støtten til Beredskabet er mere varieret og fremstår mere upræcis end de øvrige opgaver, hvilket kan være grunden til den lave vurdering af vigtighed. Det pointeres, at minimum 8 ud af danskere synes, at støtten til Beredskabets forskellige opgaver er vigtige eller meget vigtige, og generelt set er denne holdning stigende siden 3. Kort sagt; et stort flertal af danskerne synes således, at opgaverne med støtte til Beredskabet er vigtige, og tallet har været stigende over tid. 19

20 4. Relevans I forlængelse af spørgsmålene om vigtigheden af Hjemmeværnets opgaver er danskerne yderligere blevet spurgt, om de mener, at opgaverne med støtte til hhv. Forsvaret, politiet og Beredskabet er blevet mere eller mindre relevante over de senere år. Figur 4.1 viser, at cirka 53 pct. af befolkningen synes, at Hjemmeværnets støtte til Forsvaret er blevet mere eller meget mere relevant. Cirka 34 pct. mener ikke, at støtten er blevet hverken mere eller mindre relevant, mens 13 pct. synes, det er blevet mindre eller meget mindre relevant. Figur 4.1 afbilder også befolkningens opfattelse af relevansen af Hjemmeværnets støtte til politiet. 2 ud af 3 (67 pct.) finder, at relevansen af støtten til politiet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller meget mere relevant over de seneste år. 25 pct. mener ikke, at relevansen har ændret sig, og 8 pct. synes, at støtten til politiet er blevet mindre eller meget mindre relevant. Figur 4.1 Opfattelse af relevansen af Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og Beredskabet ,5 Støtte til forsvaret Støtte til politiet Støtte til redningsberedskabet Meget mere relevant Mere relevant Hverken/eller Mindre relevant Meget mindre relevant 59 pct. synes, at relevansen af støtten til Beredskabet i beskyttelsen af Danmark er blevet mere eller meget mere relevant over de seneste år, jf. figur pct. synes, at støtten er blevet mindre relevant eller meget mindre relevant. En tredjedel af befolkningen (33 pct.) synes ikke, at relevansen har ændret sig. Resultaterne fra afspejler således en tydelig tendens til, at majoriteten vurderer, at opgaverne er blevet mere relevante, mens relativt få synes, at opgaverne er blevet mindre relevante. Spørgsmålene om udviklingen i relevansen af Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og Beredskabet er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i På disse spørgsmål burde man ikke forvente de store udsving mellem enkelte år, da spørgsmålene knytter sig til de senere år. Ikke desto mindre

21 ses der variationer fra år til år. Figur 4.2 illustrerer udviklingen fra 8 frem til. Fra 14 til er der et lille fald i forhold til relevansen af støtte til Forsvaret og Beredskabet, hvor hhv. 53 pct. og 59 pct. af danskerne mener, at støtten er mere eller meget mere relevant. I 14 lå andelene på hhv. 54 og 6 pct. I forhold til relevansen af støtten til politiet mente 62 pct. i 14, at støtten er mere eller meget mere relevant, hvor det i er steget til 67 pct. Figur 4.2 Andel, der finder, at Hjemmeværnets støtte til hhv. Forsvaret, politiet og Beredskabet er blevet mere/meget mere relevant over de senere år Støtte til forsvaret Støtte til politiet Støtte til redningsberedskabet Generelt synes danskerne således, at Hjemmeværnets opgaver med støtte til Forsvaret, politiet og Beredskabet er relevante. Andelen af danskere, som mener, at støtten er mere eller meget mere relevant, ligger nu på det højeste niveau nogensinde. 21

22 5. Medlemskab og information Undersøgelsen indeholder en række spørgsmål om, hvorvidt danskerne overvejer at søge medlemskab af Hjemmeværnet, i hvor høj grad de føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig, og hvorfra de får deres viden om Hjemmeværnet. 5.1 Medlemskab af Hjemmeværnet Medlemskab Figur 5.1 Figur 5.1 viser, at 1,5 pct. af respondenterne allerede er medlem af Hjemmeværnet, mens 3,5 pct. overvejer at søge medlemskab. Overvejer at søge medlemskab af Hjemmeværnet. 4, Ja Er allerede medlem 3,5 3, 3,5 2,5 2, 1,5 1, 1,5,5, Overvejer medlemskab Spørgsmålet om, hvorvidt danskerne overvejer at søge medlemskab af Hjemmeværnet, er også blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i Figur 5.2 viser udviklingen i perioden fra 4- blandt danskere, som allerede er medlem, og danskere, som overvejer at blive medlem, Andelen blandt respondenter, der allerede er medlem, svinger mellem 1,3 pct. og 3 pct. i perioden fra 4-. Siden 9 er andelen (3 pct.) af respondenter, som allerede er medlem, både faldet og steget. I er det 1,5 pct., som er allerede er medlem. Antallet af danskere, som overvejer et medlemskab, har i perioden været stabilt. I 12 var det 2,9 pct. som overvejede medlemskab, og i 14 lå tallet på 3,5 pct.

23 Figur 5.2 Andel, der overvejer at søge medlemskab. 4-4, Ja Er allerede medlem 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Information om Hjemmeværnet Infomationsgrad Figur 5.3 Figur 5.3 afbilder fordelingen af, i hvor høj grad danskerne føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. 12 pct. føler sig i høj grad informeret, 36 pct. i nogen grad. Et flertal (53 pct.) føler sig slet ikke eller kun i mindre grad informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. Oplevet informationsgrad om, hvad Hjemmeværnet foretager sig. 45 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Spørgsmålene om, i hvor høj grad danskerne føler sig informeret om, hvad Hjemmeværnet foretager sig, er blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i perioden fra

24 Figur 5.4 Oplevet informationsgrad, i forhold til hvad Hjemmeværnet foretager sig. 8- I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Hvis Hjemmeværnet har et mål om, at danskerne skal vide, hvad Hjemmeværnet foretager sig, er det en mulighed at undersøge, om der er sket ændringer enten i befolkningens forventninger til indhold i information, i befolkningens kilder til informationen eller i Hjemmeværnets måde at informere på. 5.3 Informationskilde Kilder Danskerne anvender forskellige kilder til deres viden om Hjemmeværnet, Den mest udbredte kilde i er tv, og det ses i figur 5.5, at 64 pct. af danskerne har tv som kilde til deres viden om Hjemmeværnet. Cirka halvdelen (51 pct.) af befolkningen har aviser som kilde, mens lidt over en tredjedel ( pct.) får deres viden gennem samtaler med familie og venner. Knap en fjerdedel (23 pct.) af danskerne får deres viden fra radio, mens lidt over en tiendedel af befolkningen får deres viden fra internettet (12 pct.). 6 pct. har deres viden fra deres værnepligtstid, mens 1,5 pct. har deres viden fra eget medlemskab.

25 Figur 5.5 Kilder til viden om Hjemmeværnet Aviser TV Radio Internettet Snak med familie/ venner Er selv medlem Fra værnepligtstid Når danskerne får viden om Hjemmeværnet via internettet, er det når de kan huske hvorfra f.eks. fra nyhedsmediernes sider, Hjemmeværnets egne sider eller militærets/forsvarets sider. Enkelte nævner også Facebook og Google. Spørgsmålet om, hvorfra danskerne får deres viden om Hjemmeværnet, er blevet stillet i de tilsvarende undersøgelser i perioden fra -14. I alle årene får flest danskere deres viden fra tv, her er andelen steget med 4 procentpoint fra 12 til. Flere får deres viden om Hjemmeværnet fra internettet, her er andelen steget fra 8 pct. i 12 til 12 pct. i. Der er sket et fald i aviser og radio som kilde til viden, mens viden via snak med familie og venner, eget medlemskab samt fra værnepligtstiden er uændret, jf. figur 5.6. Figur 5.6 Kilder til viden om, hvad Hjemmeværnet foretager sig Aviser TV Radio Internettet Snak med familie/ venner Er selv medlem Fra værnepligtstid 25

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet 16 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet 17 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og

Læs mere

Holdninger til Hjemmeværnet

Holdninger til Hjemmeværnet Holdninger til Hjemmeværnet 19 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og

Læs mere

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2013

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2013 Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 75 Offentligt (01) HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2013 MALENE DAMGAARD KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD/SFI SURVEY HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET

Læs mere

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET

HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET : HOLDNINGER TIL HJEMMEVÆRNET 2014 MAJA FROMSEIER PETERSEN MIE KATRINE LASSESEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD SFI SURVEY leverer data til forsknings- og analyseformål: Vi

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2012

Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Hjemmeværnets Årsberetning 2012 Klar til et nyt forlig Indhold: Ledelsens forord: Indholdsfortegnelse Klar til et nyt forlig Stigende Hjemmeværnsledelsens støtte til forsvaret forord En fælles politik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse... 2

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse... 2 1 Danskernes Risikoopfattelse 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Sammenfatning... 3 2. Om undersøgelsen... 5 3. Befolkningens risikoopfattelse... 6 3.1 Bekymring for at forskellige hændelser

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt

Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger

Læs mere

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema)

Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Orienteringssamtale (inkl. vejledning til ansøgningsskema) Ansøgers fulde navn: Samtale afholdt den / 20 Du har søgt optagelse i (distrikt og underafdeling): Samtalen er gennemført mellem ansøger og ansøgers

Læs mere

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 155 Offentligt Notat Koncerncentret Borger og virksomhed Indsats og analyse 23. august 2012 Borgerne oplever øget risiko for at blive opdaget

Læs mere

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR

DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR DANSK OPBAKNING TIL EU INDE I HISTORISK HØJKONJUNKTUR Kontakt: Malte Kjems, Kommunikationschef +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Når danskerne om en måned skal stemme til Europa-Parlamentsvalget,

Læs mere

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018 INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts

Læs mere

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Indlægget vil omfatte Affarende plads. Hvad var totalforsvar i

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Hjemmeværnet 2017 Resultater og nøgletal

Hjemmeværnet 2017 Resultater og nøgletal Hjemmeværnet 2017 Resultater og nøgletal Imponerende indsats af Hjemmeværnets frivillige soldater Indhold Imponerende indsats af Hjemmeværnets frivillige soldater 2 En attraktiv samarbejdspartner for Forsvaret,

Læs mere

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Udviklingen i de kommunale investeringer

Udviklingen i de kommunale investeringer Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Statistik over private forespørgsler

Statistik over private forespørgsler Statistik over private forespørgsler 2001-2007 FORORD 5.000 private erstatningssager, heraf godt 1.400 sager om piskesmældsskader, blev i 2007 vurderet af Arbejdsskadestyrelsens afdeling for private erstatningssager.

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2017 Undersøgelsesmåned: Juni 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2018 Undersøgelsesmåned: Juni 2018 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Dimittendundersøgelse Laborantuddannelsen

Dimittendundersøgelse Laborantuddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Laborantuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP

Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP Sagsnr. Ref. HSE Den 29. oktober 24 $UEHMGVQRWDW6W UUHDIVNHGLJHOVHURJYDUVOLQJ Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP YDUVOLQJ PY L IRUELQGHOVH PHG DIVNHGLJHOVHU

Læs mere

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Miljøprojekt nr. 1663, 2015 Redaktion: Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring 2014-15 Redaktion: Rie Schmidt Knudsen, Epinion Udgiver: Miljøstyrelsen

Læs mere

Undersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.

Undersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Undersøgelse af af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Indledning og baggrund for analysen Overlægeforeningen besluttede i efteråret

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Oktober 2017 Undersøgelsesmåned: September 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf Ref. MSL/- 29.11.2016 Advokateksamen Oktober 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau

Undersøgelse af det faglige indgangsniveau Undersøgelse af det faglige indgangsniveau 74 pct. af undervisere på første studieår på 11 udvalgte uddannelser vurderer, at nye studerende har et tilstrækkeligt indgangsniveau. Over de seneste 20 år er

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...

Læs mere

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2015

Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2015 December 2015 Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2015 Baggrund Med afsæt i kommuneøkonomiaftalen fra 2006 er der for sjette gang gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt ældre

Læs mere

DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND

DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME På flere afgørende spørgsmål er danske kvinder mere positive over for EUsamarbejdet

Læs mere

Orienteringssamtale (incl. vejledning til ansøgningsskema)

Orienteringssamtale (incl. vejledning til ansøgningsskema) Orienteringssamtale (incl. vejledning til ansøgningsskema) Ansøgers fulde navn: Samtale afholdt den / 20 Du har søgt optagelse i (distrikt og underafdeling): Samtalen er gennemført mellem ansøger og ansøgers

Læs mere

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Januar 2012 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse. Rapport September 2017

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse. Rapport September 2017 Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 10 12 18 22 2 FN s Verdensmål 3

Læs mere

Private investeringer og eksport er altafgørende

Private investeringer og eksport er altafgørende Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har

Læs mere

Hjemmeværnet 2016 Resultater og nøgletal

Hjemmeværnet 2016 Resultater og nøgletal Hjemmeværnet 2016 Resultater og nøgletal Stigende efterspørgsel på Hjemmeværnet 2016 blev endnu et rekordår for Hjemmeværnet, hvor vores indsats for Forsvaret, Politiet, Beredskabet og borgerne i Danmark

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

Indledning. Baggrund for undersøgelsen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014 Videnscenter for Familiepleje, Center for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune 1 Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg

Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg Forsvarsudvalget 2017-18 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg den 16. november 2017

Læs mere

Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet

Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet - Et virksomhedsperspektiv Survey udført af Epinion for: Forord Knap 0.000 mennesker med mobilitetshandicap går rundt med et ønske om at få et job, og

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager vurderede i 2009 godt erstatningssager.

Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager vurderede i 2009 godt erstatningssager. FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager vurderede i 2009 godt 4.700 erstatningssager. Knap 1.400 af de 4.700 sager handlede om en vurdering af piskesmældsskader. I de sager var

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E 2 0 1 7 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2012-2017 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2017 sammenlignet med 2015 og 2016. Samtidigt

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf

Ref. MSL/ Advokateksamen. Marts Djøf Ref. MSL/- 15.05.2017 Advokateksamen Marts 2017 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner, der

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2016 MEC ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2016

NEMID IMAGEMÅLING 2016 MEC ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2016 NEMID IMAGEMÅLING 2016 MEC ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2016 Metode Resultater Konklusion Metode Resultater Konklusion METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Undersøgelsen er gennemført for personer

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen 3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi 2016 NOTAT 23. marts 2017 Bilagsnr Forfatter Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen 1. Indledning Efterskoleforeningen undersøger hvert år udviklingen i efterskolernes

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.

Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2017

ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2017 ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2017 METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Undersøgelsen er gennemført for personer i alderen 18 år+. Målgruppen svarer til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews Der

Læs mere