Det humanitære dilemma i Syrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det humanitære dilemma i Syrien"

Transkript

1 Freds och Konfliktvetenskap Statsvetenskapliga institutionen Lunds universitet Kandidatuppsats: FKVK02 Emma Olivia Jacobi Det humanitære dilemma i Syrien Vejleder: Ted Svensson

2 Abstract På bagrund af Mary B. Anderssons teori om, hvordan nødhjælp kan have negative konsekvenser for en konflikt, undersøger jeg om dette er tilfældet i Syrienkonflikten. Det syriske regime forhindrer nødhjælpsorganisationerne i at nå frem til oppositionen, og bruger denne som et våben til at sulte oprørerne for at få dem til at overgive sig. Jeg diskuterer hvorfor vi sender nødhjælp, når regimet tydeligvis misbruger denne som en del af en krigsstrategi, og om det ikke er værd at overveje slet ikke at sende nødhjælp til Syrien. På baggrund af min analyse konkluderer jeg, at nødhjælpen har enorme humanitære konsekvenser for krisen i Syrien. Disse opstår mellem staternes suverænitetsprincip og nødhjælpsorganisationernes neutralitetsprincip. Nødhjælp, Syrien, Humanitære dilemmaer, Suverænitetsprincippet, Neutralitetsprincippet

3 Indholdsfortegnelse 1! Introduktion... 1! 1.1! Formål og problemformulering... 1! 2! Disposition og metode... 4! 2.1! Kildehåndtering... 5! 3! Teori... 6! 3.1! Den Røde Halvmåne... 6! 3.2! Forholdet mellem konflikt og nødhjælp... 7! 3.2.1! Tyveri... 8! 3.2.2! Krigsøkonomi... 8! 3.2.3! Distribueringsspændinger... 9! 3.2.4! Erstatningseffekter... 9! 3.2.5! Legitimering af forbrydelser... 10! 4! Forholdet mellem konflikt og nødhjælp i Syrien... 11! 4.1! Tyveri... 11! 4.2! Krigsøkonomi... 12! 4.3! Distribueringsspændinger... 15! 4.4! Erstatningseffekter... 17! 4.5! Legitimering af forbrydelser... 18! 5! Hvorfor sende nødhjælp til Syrien?... 21! 6! Konklusion... 25! 7! Referenser... 27!

4 1 Introduktion 1.1 Formål og problemformulering Den humanitære krise i Syrien er en af de mest brutale i vor tid. Ifølge Europa- Kommissionens rapport fra marts 2014 er mere end 9 millioner mennesker påvirket af krisen. Syrien står højt på den internationale agenda og til dags dato, er der blevet doneret over 2,6 milliarder euro til Syrien. 1 Men FN s Generalsekretær Ban Ki-moon efterspørger stadig international støtte for at opfylde de massive humanitære behov. Ifølge en rapport fra FN s Sikkerhedsråd, skyldes dette at det syriske regime kun har tilladt en mindre gruppe af internationale humanitære arbejdere at komme ind i Syrien, og dette kun i områder kontrolleret af regimet. Således bliver nødhjælpen ikke uddelt i områder, hvor oppositionen opholder sig. 2 Dette betyder at mindst 2 millioner syrere i det nordlige Syrien 3, foruden de civile der opholder sig i regime-kontrollerede områder, i akut nød er afskåret fra nødhjælpen, og at den derfor, ikke kan opfylde sit formål. Udover kampe mellem det syriske regime og oppositionen, foregår der også kampe internt i oppositionen mellem oprørerne og ekstremistiske islamister, der kæmper over territorier. 4 Kortet nedenunder viser hvem, der har kontrol over hvilke områder. 1 European Commission 2 The Wall Street Journal 3 The Time Magasin 1 4 The Telegraph 1

5 Kortet viser hvem, der har kontrollen over hvilke områder i Syrien. 5 Krigen raser på sit fjerde år, mens verdenssamfundet ser mere eller mindre passivt til. Indtil videre har verdenssamfundet forsøgt sig med sanktioner, fredsforhandlinger og for milliarder af dollars i nødhjælp. Men behovet for humanitær bistand er større end nogensinde. Dette kunne tyde på at den hjælp verdenssamfundet sender til Syrien, ikke har nogen virkning, og måske er den endda med til at forværre konflikten. Dette dilemma har ledt mig frem til følgende problemformulering for denne opgave: Hvordan påvirker den international nødhjælp konflikten i Syrien? Og er nødhjælpen modsat sin intention med til at forværre konfliktens omfang? 5 The Telegraph 2

6 Min hypotese om at nødhjælpen er med til at forværre konflikten stammer fra Mary B. Andersson, en amerikansk udviklingsøkonom og leder af konsulentbureauet The Collaborative for Development Action, der beskæftiger sig med hvordan international assistance kan effektivisere og udvikles, 6 mener, at nødhjælp generelt har en række negative effekter på konflikter, der både forværrer og forlænger dem. 7 Denne ide om at nødhjælp har negative effekter på en konflikt, er yderst relevant for min undersøgelse, da dette er omdrejningspunktet for min problemformulering. Jeg har hovedsageligt, valgt hendes teori, da jeg har haft svært ved at finde andre forskere, der på samme måde som Mary B. Andersson opstiller en så klar og tilgængelig ramme for problematikkerne ved nødhjælp. Til min diskussion vil jeg også benytte mig af Linda Polman, tidligere journalist på The Times og The Guardian samt forfatter til række bøger, der beskæftiger sig med samme emne. 8 Jeg har valgt at beskæftige mig med Syrien, fordi konflikten påvirker mange millioner mennesker både i og uden for Syrien, den har været på den internationale agenda i fire år og verdenssamfundets løsning, har været at donere milliarder af dollars i form af humanitær assistance til Syrien under konflikten. Jeg synes derfor, det er værd at undersøge, om den nødhjælp verdenssamfundet assisterer med, faktisk er en del af problematikken. Jeg forholder mig til hele perioden krigen har stået på 2011 til i dag 9, men fokuserer på de nyeste informationer, for at kunne besvare problemformuleringen bedst muligt. 6 CDA Collaborative 7 Anderson s. 37 f. 8 Polman 9 CNN 3

7 2 Disposition og metode Jeg har i denne opgave valgt at benytte definitionen på formålet med nødhjælp taget fra organisationen Røde Halvmåne. Grunden til dette valg af definition er, at de er den nationale leverandør af humanitær nødhjælp i Syrien. 10 Jeg finder en redegørelse af formålet med nødhjælp nødvendig, da denne vil bidrage til forståelsen af paradokset mellem den humanitære praksis og teori. I afsnit 3 vil jeg redegøre for Mary B. Andersons teori om hvordan nødhjælp kan have negative effekter for en konflikt. Næste del af opgaven, afsnit 4, består af en empirisk analyse af det humanitære dilemma i Syrien-konflikten, hvorunder jeg også løbende diskuterer om Mary B. Anderssons teori, er brugbar til at svare på opgavens problemformulering. Denne del af opgaven består af tekstanalyse af rapporter fra FN s Sikkerhedsråd, diverse humanitære organisationer og artikler både fra Mellemøsten og Vesten. Jeg benytter mig af en hypotetisk-deduktiv metode, hvor jeg knytter min hypotese til en eksisterende teori, og afprøver om denne holder. 11 Afslutningsvis vil jeg i afsnit 5 diskutere, hvorfor vi sender nødhjælp til Syrien. Herunder vil jeg komme ind på staters suverænitet, nødhjælpsorganisationers princip om neutralitet og Linda Polmans syn på dilemmaer vedrørende nødhjælpsorganisationer. 10 UN 1 11 Teorell s. 48 4

8 2.1 Kildehåndtering Da krisen i Syrien er igangværende, vil kilderne uundgåeligt være partiske. Af denne grund vil jeg lægge stor vægt på kildehåndtering og kildekritik i min undersøgelse. Der vil være en del information, der endnu ikke er tilgængeligt eller som kan vise sig at være misvisende, da mange omstændigheder omkring konflikten i Syrien endnu ikke er klarlagte. Yderligere vil det være en udfordring at skaffe et rent billede af konflikten, idet alle parter i konflikten, vil forsøge at dæmpe kritikken af sig selv og helst kritiserer oppositionen. Fordi konflikten ikke kun foregår på nationalt plan, men har internationale allierede, der har interesse i konfliktens udfald, vil disse lande også fremstille konflikten efter egen interesse. Overordnet består disse af USA, der har interesse i at regimet i Syrien bliver væltet, for at få en base i Mellemøsten, der kan regulere Iran og Al Qaeda 12. På den anden side er Rusland, som i kraft af sin alliance med Syrien og ikke mindst økonomiske forretninger, 13 har interesse i at regimet består. Derfor kan man ikke nødvendigvis tage offentlige udtalelser fra disse lande, for gode varer. Endvidere har nødhjælpsorganisationer interesse i at fremstille konflikten i Syrien på en bestemt måde, for at opnå flere donor-kontrakter og derigennem flere ressourcer. På baggrund af disse overvejelser, har jeg undgået at bruge officielle udtalelser fra USA og Rusland. Jeg benytter mig primært af rapporter og artikler fra vesten og Mellemøsten, for at opnå et bredere syn på konflikten og sikre mig at de informationer jeg indsamler ikke er farvet af nationalitet. Da mit forskningsproblem omhandler et humanitært dilemma, er den menneskelige beretning vigtig for min opgave. Derfor benytter jeg mig i min analyse primært af kilder, der er direkte påvirket af konflikten i Syrien, det vil sige udsagn fra civile, kombattanter og humanitære arbejdere. 12 Critical Threats 13 Policymic 5

9 3 Teori 3.1 Den Røde Halvmåne Herunder følger en redegørelse af Den Røde Halvmåne s syv fundamentale principper, der garanterer kontinuiteten af bevægelsen humanitære arbejde: Humanitet: at bringe assistance til de sårede uden diskrimination. At undgå menneskelig lidelse hvor end det findes, og bestræbe sig på at beskytte liv og helbred og at sikre respekt for mennesket. Dette promoverer gensidig forståelse, venskab, samarbejde og langvarende fred blandt alle mennesker. Upartisk: Ikke at diskriminerer nationalitet, race, religiøse overbevisninger, klasse eller politiske holdninger, og bestræbe sig på at afhjælpe individers lidelse, ved at blive guidet kun af deres behov, og prioritere dem, der er i mest nød. Neutralitet: For fortsat at kunne nyde tiltroen til alle, tager bevægelsen ikke side i fjendtligheder, og engagerer sig ikke i politiske, radikale, religiøse eller ideologiske naturer. Uafhængighed: Bevægelsen er uafhængig. De nationale samfund er samtidig medhjælpere i deres regerings humanitære services og underlagt lovene af deres respektive lande, så de altid handler i overensstemmelse med bevægelsen. Frivillig service: Det er en frivillig bevægelse, der ikke styret af ønsket om vindinger. Enhed: Der kan kun være en Røde Kors eller en Røde Halvmåne i hvert land. Det skal være åbent for alle. Det skal udføre sit humanitære arbejde i det pågældende territorium. Universalitet: Ifølge Den International Røde Kors og Røde Halvmåne Bevægelse, har alle samfund lige status, deler ansvar og pligter i at hjælpe hinanden på verdensplan SARC 6

10 3.2 Forholdet mellem konflikt og nødhjælp I bogen Do no harm, how aid can support peace or war fra 1999, opstiller Mary B. Andersson en teoretisk ramme for hvordan konflikt og nødhjælp interagerer, og hun, undersøger hvilke dilemmaer der opstår i denne interaktion. Andersson bygger sin teori, på erfaringer fra tidligere konflikter, hvor diverse mønstre for hvordan interaktionen mellem konflikt og nødhjælp foregår, gentager sig. Formålet med denne teori, er på bagrund af tidligere konflikter, at kunne forudse uønskede effekter ved nødhjælp og forhindre dem ved fremtidige konflikter. Anderssons teori består af to kategorier; transport af ressourcer og implicitte etiske beskeder. Den første fokuserer på hvilke dilemmaer, der opstår i den fysiske interaktion mellem nødhjælp og konflikt, hvorimod den anden kategori er mere indirekte og fokuserer på den psykiske del af interaktionen mellem nødhjælp og konflikt. 15 Jeg har valgt at beskæftige mig med den første af de to kategorier, da jeg vurderer at denne egner sig bedst til besvare min problemformulering. Ifølge Anderson kan nødhjælp kan ikke undgå at påvirke og blive påvirket af konflikt. Nødhjælpsressourcer repræsenterer økonomisk og politisk magt, derfor vil dem, der er involveret i en konflikt altid forsøge at styre nødhjælpsressourcerne. Andersson mener, at nødhjælp er med til at forstærke og forlænge konflikter, men hun mener også at, nødhjælpsorganisationer kan lære af tidligere erfaringer og bruge nødhjælpen på en måde, hvor den ikke får negative konsekvenser for en krig. Andersson inddeler den måde hvorpå nødhjælp er med til at forstærke og forlænge en konflikt i fem kategorier, som vil blive forklaret i følgende afsnit.; 1) Nødhjælpens ressourcer bliver stjålet af krigsherrer og brugt til at støtte hære og købe våben for. 2) Nødhjælpen forstærker krigsøkonomien. 3) Distribueringen af nødhjælp forstærker spændinger. 4) Nødhjælp erstatter lokale ressourcer og 15 Anderson s. 37 f. 7

11 tvinger lokale til at støtte konflikten. 5) Nødhjælp legitimerer folk og handlinger der støtter konflikten Tyveri Andersons første punkt omhandler tyveri af nødhjælpsressourcer, der bliver stjålet af krigsherrer og brugt til militær oprustning. Kombattanter stjæler nødhjælpsressourcer og bruger dem til at finansiere deres krigsførelse. Madvarer, køretøjer, tæpper, byggematerialer, penge, olie, benzin etc. kan bruges direkte af krigerne eller sælges for at købe forsyninger. Tyveri af nødhjælp er den måde hvorpå nødhjælp og konflikt interagerer mest synligt. Tyveri foregår ofte ved at blokere for en nødhjælpskonvoj og plyndre den, eller ved brug af bevæbnede checkpoints, hvor nødhjælpskonvojerne bliver konfiskeret eller skal betale bestikkelse for at passere. Det er et problematisk fænomen, fordi nødhjælpen ikke når frem til dem, den var tiltænkt, og fordi profitten ved salget af nødhjælpen forsyner og opruster kombattanterne. De midler nødhjælpsorganisationer tager i brug for at undgå tyveri, har økonomiske omkostninger, hvilket betyder færre penge til nødhjælpen. For at undgå plyndringer benytter nødhjælpsorganisationer sig af væbnede vagter, hvilket betyder lønninger og brug af køretøjer Krigsøkonomi Under krig bliver et lands økonomi fordrejet. Anderson pointere, nødhjælpen forstærker krigsøkonomien, idet produktion, ansættelse, handel og services bliver krigsrelaterede aktiviteter. Nødhjælp påvirker et lands markedsøkonomi ved at underminere det hidtil eksisterende marked og uundgåeligt støtte krigsøkonomien. Dette sker eksempelvis når nødhjælpsorganisationer importerer varer, der kan produceres lokalt. Det lokale marked kan ikke konkurrere med de importerede varer, og på denne måde bliver det marked, der har eksisteret op til krigen undermineret. En anden måde hvorpå nødhjælpsorganisationerne støtter 16 Anderson s. 38 f. 17 Anderson s. 39 f. 8

12 krigsøkonomien er når der eksempelvis hyres vagter fra det lokale militær til at beskytte nødhjælpsressourcer og ansatte. Her går hyren direkte til at forstærke det lokale militær og på den måde postes der penge i krigen. De, der tjener på krigen er lokale som råder over faciliteter som nødhjælpsorganisationerne er afhængige af. Det kan være alt fra hotelværelser, kontorer, mad, udstyr etc., som stilles til rådighed af de lokale for grove overpriser. Det samme gælder for lokale individer eller grupper som kontrollerer adgangen til bestemte områder, som nødhjælpsorganisationerne vil have adgang til. Det ses også at nødhjælpen bliver stjålet og videresolgt. Lokale krigsherrer plyndrer og videresælger nødhjælpen, med formålet at opruste militært, civile gør det med formålet at overleve. Der bliver ofte til både økonomiske og politiske gevinster for dem, der udnytter krigsøkonomien, og af denne grund kan det forstærke deres interesse i at fortsætte krigsøkonomien og derfor også krigen Distribueringsspændinger Når nødhjælp fordeles ulige, kan det skabe spændinger mellem grupper i konfliktområdet. Nødhjælpsorganisationer retter deres opmærksomhed mod dem, som menes at være i størst nød, dette er typisk marginaliserede grupper. Men når nødhjælpen rettes mod én gruppe civile, som man mener, har mest brug for støtten, mens andre civile bliver udeladt, skaber nødhjælpsorganisationerne konkurrence og spændinger mellem dem. Det samme er gældende, når den løn eller profit nødhjælpsorganisationerne uddeler, bliver skævt fordelt. Eksempelvis bliver de faciliteter nødhjælpsorganisationerne bruger ofte skævt fordelt i samfundet, hvilket betyder at profitten også bliver skævt fordelt Erstatningseffekter Nødhjælp kommer ofte til at fylde så stor en del af de lokales behov for eksempelvis mad, husly, sikkerhed, helbred etc., at der ikke længere er behov for 18 Anderson s. 42 f. 19 Anderson s. 46 f. 9

13 lokale ressourcer. Alle de basale behov bliver altså dækket af nødhjælpsorganisationerne, og på denne måde vælger flere civile at involvere sig i kampene. Det samme gælder for magthavere, der kan koncentrere sig mere om krigsstrategi end lokales velfærd. Når udenlandske nødhjælpsorganisationer, påtager sig ansvaret for de lokales velfærd, påtager de lokale krigsherrer sig ansvaret for militær og fysisk kontrol. De lokale krigsherrer kæmper for magt og kontrol over områder og mennesker men tager sig ikke af velfærd og civile affærer. Når de udenlandske nødhjælpsorganisationer trækker sig, er frygten at det skabe et hul i samfundet, idet befolkningen samt regeringen er blevet vant til at, nødhjælpsorganisationerne varetager deres velfærd og opfylder livsnødvendige betingelser Legitimering af forbrydelser Nødhjælp kan forstærke kombattanters magt ved at bidrage med ressourcer. Dette kan foregå direkte igennem nødhjælpen, men også ved tyveri heraf. Nødhjælpsorganisationer der opererer i områder, der er kontrolleret af militære fraktioner, må ofte betale skatter for services eksempelvis import/eksport, vagter, lån af køretøjer etc. De lokale fraktioner sætter skatter på gods, indfører pligter, etablerer og manipulerer med valutakurser og begrænser adgange til bestemte områder og forventer at nødhjælpsorganisationerne følger deres regler og restriktioner. Den indkomst de lokale fraktioner opnår ved dette, bruges til at finansiere krigen eller som goder til dem selv. De lokale fraktioner kommer til at agere som en autoritet, som nødhjælpsorganisationerne må adlyde. Når nødhjælpsorganisationer på denne måde skal bede om tilladelse til at opnå adgang til bestemte områder eller mennesker, forstærker det de lokale fraktioners magt og legitimitet. Når nødhjælpsorganisationerne ikke samarbejder med de væbnede fraktioner, oplever de tyveri, trusler og angreb, ikke kun på dem selv men også på den civile befolkning Anderson s. 49 f. 21 Anderson s. 50 f. 10

14 4 Forholdet mellem konflikt og nødhjælp i Syrien I analysen vil jeg lave en empirisk analyse af det humanitære dilemma i Syrienkonflikten. Jeg opbygger undersøgelsen ved at analysere Andersons teori punkt for punkt. Løbende vil jeg diskutere om Mary B. Anderssons teori, er brugbar til at svare på opgavens problemformulering. 4.1 Tyveri Andersons første punkt omhandler plyndringer af nødhjælpsressourcer. Ifølge flere kilder er der mange tilfælde i Syrien-konflikten, hvor nødhjælp bliver stjålet, da begge sider vil undgå at modstanderen får gavn af den. Fra januar 2013 til september 2013 dokumenterede The World Food Program næsten 50 hændelser, hvor væbnede grupper har stjålet eller konfiskeret madforsyninger. 22 Som Anderson beskriver, bruger de væbnede grupper, de stjålne nødhjælpsressourcer til at finansiere deres krigsførelse. I Syrien bruges nødhjælpen også som en måde at tiltrække tilhængere på, dette foregår ved at væbnede oprører plyndrer nødhjælpsressourcerne for selv, at distribuerer dem selv til civilbefolkningen. I andre tilfælde er formålet blot, at opnå profit på en desperat situation, eksempelvis ved at sælge varerne på det sorte marked, som Anderson også er inde på. Det er bemærkelsesværdige ved Syrien-konflikten er midlertidigt, at behovet for nødhjælp er så stort, at det ikke kun er bevæbnede grupper men også flygtninge, der stjæler nødhjælpsforsyningerne. Flygtningene er så sultne og desperate efter den nødhjælp, der ikke bliver fordelt lige, at de opstiller barrierer 22 Reuters 11

15 foran lastbilerne og stjæler forsyningerne. 23 Den ulige fordeling af nødhjælpsforsyningerne, skyldes ifølge Tawfik Chamaa, en talsperson fra the Union of Syrian Medical Relief Organisation, at stort set al den nødhjælp, der sendes til Syrien bliver konfiskeret af det syriske regime og når aldrig de civile, der opholder sig i oprørs-kontrollerede områder. Ifølge ham, bliver mindst 90% af al nødhjælp, der sendes til Den Røde Halvmåne konfiskeret af regimet og brugt til at støtte dets militær. 24 Denne udtalelse modsætter en talsperson fra WFP sig dog. 25 Ifølge Anderson forværrer plyndring af nødhjælp en konflikt, fordi nødhjælpen derved bliver forhindret i at nå frem til dem, den var tiltænkt. Dette fænomen besværliggør yderligere distribueringsarbejdet for nødhjælpsorganisationerne, der ikke har noget overblik over hvor nødhjælpen ender henne. Yderligere forværrer det konflikten idet plyndring af nødhjælp og efterfølgende videresalg på det sorte marked opruster militære fraktioner. Derudover er det etisk problematisk, at civile bliver tvunget til at betale de væbnede fraktioner for den nødhjælp, der egentligt var tiltænkt dem selv. Omvendt kan man forestille sig at netop i Syrien-konflikten, har denne plyndring af nødhjælpsressourcer også et positivt udfald. Idet det syriske regime afskærer mindst 2 millioner civile fra nødhjælpen, og det synes umuligt at smugle nødhjælp fordi regimets mange checkpoints, 26 er plyndring og videresalg af nødhjælpen, måske den eneste måde hvorpå nødhjælpen faktisk når frem til dem, der ellers er afskåret fra den. 4.2 Krigsøkonomi Ifølge Anderson underminerer nødhjælp markedsøkonomien og forstærker krigsøkonomien. Den økonomiske situation i Syrien er kritisk. En rapport fra United Nations Relief and Works Agency estimerer, at det vil tage årtier for 23 Huffingtonpost 24 Now Media 1 25 Now Media 1 26 Time magasin 3 12

16 Syrien at komme sig over krigens omkostninger. 27 Det skyldes afindustrialisering, kapitalflugt, plyndringer og ødelæggelser. Produktion og handel er nærmest stillestående og arbejdsløsheden stor. Halvdelen af befolkningen lever i fattigdom. Gennemsnitligt er landets BNP faldet med mere end 30% hvert kvartal af Syriens økonomi har været afhængig af olie og landbrug. Forud for konflikten solgte Syrien 95% af dets olie til Europa, men EU s økonomiske sanktioner mod Syrien gør at kun få køber olien og til en væsentlige reduceret pris. På grund af optøjer og kampe har landmændene ikke mulighed for at tilse deres marker. Endvidere er landets valuta faldet med en tredjedel af dens værdi. 29 Næsten halvdelen af befolkningen er arbejdsløse, halvdelen af børnene går ikke i skole og sundhedssektoren står overfor kollaps. Arbejdsløsheden tvinger befolkningen ud i afpresning, smugling, kriminalitet og andre krigsrelaterede aktiviteter. 30 Som Anderson også bemærker. Det sorte marked vokser, og smuglernetværk tjener penge på at sælge stjålen nødhjælpsressourcer som mad, medicin, brændstof og andre nødvendigheder. Dog tyder det ikke på, at nødhjælpen har undermineret det hidtil eksisterende marked og udkonkurreret det lokale marked, som Anderson pointerer, men nærmere at markedet er blevet ødelagt af de voldsomme kampe, der har ødelagt eller hindret adgangen til forretninger, marker og infrastruktur. Sideløbende med alt dette, tager det syriske regime og oprørsgrupper imod bestikkelse mod beskyttelse til både civile og humanitære arbejdere. 31 Som Anderson pointere går profitten fra sådanne aktiviteter oftest til militære oprustning og derfor også til at styrke krigsøkonomien. I takt med at oprørerne har overtaget kontrollen over ruter og områder tæt på den tyrkiske grænse, kan de i højere grad regulere og beskatte bevægelser af gods over grænsen, hvilket styrker deres militære midler. Det tyder dog på, at ikke alle bruger profitten på militære oprustning, nogle islamiske oprørere beskriver Den Syriske Revolutions Front som en gruppe tyve, hvor gruppens ledere bruger lige så meget energi på at 27 Time Magasin 2 28 Time Magasin 2 29 Der Spiegel 30 Alarabiya 31 Der Spiegel 13

17 bekæmpe regimet, som på at udføre kidnapninger, røverier mod madkonvojer og smugling. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at de islamiske oprører ligger i kamp med Den Syriske Revolutions Front, og derfor sandsynligvis har et ønske om at udstille dem i udtalelsen, for at opnå flere tilhængere. Dog er jeg ikke i tvivl om at denne slags aktiviteter, hvor profitten ikke går til oprustning men egen lommer, finder sted. Frygten er at flere af disse oprørere, som tjener på krigen, ikke vil støtte den kommende fredskonference idet fred kan være en trussel mod deres profit. 32 Jeg tror dog ikke det er profitten, der vil få oprørene til at vende sig mod en fredskonference. Derimod kan jeg forestille mig, at det vil have langt værre konsekvenser for regimet at miste profitten af nødhjælpen, da landets økonomi er i bund. Regimets soldater tjener også på nødhjælpen, ved at tage bestikkelse for at lade nødhjælp passere checkpoints. Og siden regimet ikke er interesseret i at nødhjælpen når oprørerne, er der sat mange checkpoints op, hvilket betyder at der er mange soldater, der skal bestikkes. Bestikkelsen kan være helt op til 25% af nødhjælpens værdi. 33 Udover profit, spiller magt også en væsentlig rolle i konflikten, som Anderson også er inde på. Magten kan både komme i kraft af, at være i besiddelse af nødhjælp men lige så meget ved, at afskærme modstanderen fra nødhjælpen. I Syrien vil regimet undgå at oprørerne får adgang til nødhjælpen og omvendt. Ved at være i besiddelse af nødhjælpen, kan de tiltrække flere støtter til deres sag og derved udvise politisk magt. For både det syriske regime og krigsherrerne gælder det om at vinde befolkningens tillid, for at tiltrække flere støtter til deres bevægelse, dette forsøger de at opnå, ved at konfiskere eller plyndre nødhjælpen og selv distribuere den til befolkningen og derved vinde støtte. 34 Fordi nødhjælpen er så skævt fordelt i Syrien og behovet for den stor, er den magt, der følger med besiddelsen af nødhjælpen ligeledes stor. Den skæve distribuering af nødhjælpen, har enorme humanitære konsekvenser for den syriske befolkning, der er desperate efter mad, medicin, rent drikkevand etc., hvorfor der forekommer plyndringer af 32 Carnegieedownment 33 Time Magasin 3 34 Time Magasin 3 14

18 nødhjælp i særlig høj grad. Som Anderson er inde på, går udbyttet af disse krigsrelaterede aktiviteter til militær oprustning og direkte ned i krigsøkonomien. Selvom at plyndring og konfiskering af nødhjælp gør, at nødhjælpen kommer frem til civile i områder, der ellers er afskåret fra den, er problematikken imidlertid at militær oprustning betyder forlænget spilletid for krigens kombattanter, hvilket uundgåeligt gør behovet for nødhjælp endnu større. 4.3 Distribueringsspændinger Ifølge Mary B. Anderson kan skæv distribuering af nødhjælp skabe spændinger i en konflikt, dette er i høj grad tilfældet i Syrien. Den nødhjælp der sendes til Syrien kan nemlig kun distribueres af de FN-organisationer og de få lokale og internationale humanitære organisationer, som det syriske regime har godkendt. Heraf er det kun enkelte, der af regimet er autoriseret til at arbejde i Syrien. Den Røde Halvmåne er blevet udnævnt til officiel national leverandør af nødhjælp. Lovmæssigt kan regimet tillade sig dette, FN s princip om statssuverænitet artikel 2(4) siger, at stater skal respektere hinandens suverænitet, territorielle integritet og politisk uafhængighed. 35 I Syrien-konflikten betyder dette, at det syriske regime lovmæssigt kan nægte humanitærorganisationer eller andre adgang til Syrien. Konsekvensen af dette princip har fatale følger for den humanitære situation i Syrien. Regimets kontrol af adgangen til landet, betyder at mindst 2 millioner syrere er udenfor rækkevidde af nødhjælpen. Ifølge repræsentanter fra nødhjælpsorganisationer, der arbejder i Syrien, er dette en strategisk bevidst handling fra regimets side af, for at udhungre oprørerne. Det syriske regime fastholder at de områder, som nødhjælpen bliver afskåret fra, kun består af væbnede oprører og at disse ikke har samme rettigheder som den civile befolkning og derfor ikke skal have adgang til nødhjælp. 36 Men rapporter indikerer, at der også opholder sig civile i disse områder. FN estimerer at mere end syrere, 35 UN 2 36 Time Magasin 1 15

19 der befinder sig i det regime-kontrollerede områder er under belejring af regimet, kan ikke nås på grund af kampe eller blokader af oprørsgrupper mens 2 millioner civile opholder sig i oprørskontrollerede områder i det nordlige Syrien 37, hvor de ikke kan modtage mad, medicin eller andre nødvendige faciliteter. Udover at have forbud mod at sende nødhjælp til disse områder, gennem regimekontrollerede områder, har nødhjælpsorganisationer også fået forbud mod at sende nødhjælp ind over nabostaternes grænser. 38 Alt dette virker som en strategisk manipulering af nødhjælpsdistribueringen. I krig kan nødhjælp bruges som en gevinst for nogle og gennem udelukkelse, som en straf for andre. Med andre ord kan nødhjælpen bruges som et våben. Om regimets strategi i Syrien siger en humanitær arbejder fra Damaskus Hvis du er med os, vil vi hjælpe dig, hvis du ikke er, vil vi belejre og sulte dig. 39 Størstedelen af den nødhjælp verdenssamfundet sender til Syrien ender i områder, der er kontrolleret af regimet, hvilket hjælper regimet med at opnå strategiske mål. En oprørsleder fra Idlib kalder derfor nødhjælpen for et våben. 40 Regimet bruger bevidst sult som taktik til at tvinge oprørerne til at overgive sig. 41 Der er sammenslutning om denne mening blandet andet fra direktøren for organisationen for koordinerede Humanitære Affærer i FN. 42 Nogle oprørere mener endda, at regimets overlevelse bliver hjulpet på vej af den massive nødhjælp. 43 Men det er ikke kun regimet, der bruger adgangen til nødhjælp som en strategi i krigen. Islamistiske oprørsgrupper i det nordlige Syrien, bruger nødhjælpen til at fremme deres egen sag. De distribuerer nødhjælpen og tager kredit for at levere nødhjælpen på vegne af de internationale nødhjælpsorganisationer Time Magasin 1 38 Time Magasin 1 39 Time Magasin 1 40 The Cable 1 41 Time Magasin 3 42 VOA news 43 Time Magasin 4 44 Time Magasin 1 16

20 Distribueringen af nødhjælp skaber spændinger i Syrien, dog ikke de civile imellem, som Anderson mener, men mellem de civile, der ikke modtager nødhjælpen og regimet, samt Vesten. I oprørernes-kontrollerede områder, hvor der er mest akut behov for nødhjælp, har nødhjælpen mest forårsaget vrede og bitterhed, fordi størstedelen af bistanden går til områder, der er kontrollerede af regimet, og den smule der når oppositions-kontrollerede områder er næsten usynlig. Resultatet skaber kynisme og vrede mod Vesten. 45 Dette skyldes dog ikke, at nødhjælpsorganisationerne har afgjort hvem, der er i størst nød eller har valgt at ansatte nogle lokale frem for andre, men derimod at nødhjælpen bliver brugt som et våben til at svække fjenden og få denne til at overgive sig. Det er hovedsageligt regimet, der bruger denne metode, men der findes også eksempler på at oppositionen nødhjælpen til, at tvinge befolkningen over på deres side. Som resultat af den skæve distribuering af nødhjælpen er rebeler i belejrede områder af Syriens hovestad Damaskus, begyndt at udlevere deres våben til regeringen mod mad og medicin. Det varierer fra områder til område, men generelt er de fleste oprører begyndt at overgive sig. 46 Det tyder altså på at regimets metode virker efter hensigten. Nødhjælpen øger distribueringsspændinger, som Anderson pointerer, men i Syriens tilfælde er det ikke hvordan nødhjælpsorganisationerne vælger at distribuere nødhjælpen, men derimod hvordan det syriske regime tillader den at blive distribueret. 4.4 Erstatningseffekter Ifølge Mary B. Anderssons bliver afhængigheden af lokale ressourcer, erstattet med afhængigheden af nødhjælp. Hvilket resulterer i, at kombattanterne kan koncentrerer sig om krigen. Dette gælder dog ifølge mine undersøgelser kun delvist i Syrien, da nødhjælpen bliver distribueret skævt. For regimets vedkommende kan man sige at nødhjælpen sætter dem i en overlegen position, der gør at regimet kan koncentrere sig om militær strategi fremfor at sikre forsyninger 45 NY Times 46 World Bulletin 17

21 til sine støtter. Men for oprørerne, der er afskåret for nødhjælpen, betyder det at de udover at kæmpe også skal bruge energi på at tilegne sig mad og medicin. For den civile befolkning har arbejdsløshed fået den mandelige del af befolkningen til at gribe våben og deltage i regimets militære eller oprørsgrupper, 47 som Anderson beskriver. Men arbejdsløsheden skyldes ikke, at nødhjælpen har erstattet deres behov for at arbejde, men at landets infrastruktur er brudt sammen, på grund af krigens ødelæggelser. Frygten er at der ikke er nogen til at varetage befolkningens velfærd når nødhjælpsorganisationer trækker sig ud af landet, fordi regimet og oprørslederne kun har taget sig af krigsstrategier. Der er ingen tvivl om at når nødhjælpsorganisationerne forlader landet, vil de efterlade en befolkning, der er dybt afhængige af dem. Dette skyldes dog nærmere krigens ødelæggelser og ikke erstatningseffekter, skabt af nødhjælpsorganisationerne. 4.5 Legitimering af forbrydelser Anderson mener, at nødhjælpsorganisationer legitimerer magthavers misbrug af nødhjælp, når de accepterer bestikkelse eller anden form for misbrug. Hun mener også at nødhjælpsorganisationerne derved forstærker deres magt. Dette udsagn er meget passende for Syrien-konflikten. Når nødhjælpsorganisationer acceptere en kombattants krav om bestikkelse for at passere en checkpoint, hvad enten det er på oprørernes eller regimets område, legitimerer de dennes misbrug af nødhjælpen og giver denne autoritet. Men man kan forestille sig, at nødhjælpsorganisationerne ofte slet ikke har et valg, når de står overfor en væbnet fraktion. Nødhjælpen forstærker tydeligvis det syriske regimes magt, både i kraft af at nødhjælpen bliver distribueret gennem regimet, men også fordi regimet bruger afskæringen af nødhjælpen, som et våben mod oprørerne. Når nødhjælpsorganisationerne accepterer at distribueringen skal gå igennem regimet, 47 Now Media 2 18

22 legitimerer man regimet. I samarbejde med det syriske regime lancerede FN en ny humanitær assistance plan (HARP), der skulle gælde for perioden 1 januar 2013 til juli I rapporten står der, at al humanitær assistance vil fortsætte med at blive leveret med respekt for det Syriens suverænitet, og at afgørelser vedrørende strategiske eller logistiske problematikker vil blive afgjort i samarbejde med regimet. Formålet var at støtte Syriens regering i at levere humanitær assistance til alle, der var berørte af konflikten. Financieringen af denne plan lød på dollars. Men indtil videre er størstedelen af de penge kun gået til regime-kontrollerede områder. 48 Det er nærmest penge lige ned i regimets lommer. Nødhjælpsorganisationernes fortsatte forhandling og samarbejde med regimet, legitimerer i den grad dets brutale handlinger, som Anderson også forklarer. Nødhjælpsorganisationerne villighed til, at arbejde under sådanne vilkår, hænger sammen med deres princip om neutralitet, altså at de skal hjælpe folk i nød uanset hvem de er. 49 I Syriens tilfælde gælder dette, at de må hjælpe de civile, som de kan komme frem til. Rusland, der er allieret med Syrien, støtter regimet med millioner af dollars, 50 hvilket også er med til at legitimere regimets magt. På samme måde legitimerer USA oprørernes magt ved at støtte dem med bistand. USA har lovet Syriens nationalråd ikke-dræbelig bistand for 27 millioner dollars. Bistanden består af udstyr i form af generatorer, radioer, biler etc. USA vil ikke sende våben til at bekæmpe den syriske hær, af frygt for at våbnene vil falde i hænderne på ekstremistiske grupper. 51 I 2013 sendte USA våben til oprørerne, for at støtte deres kamp mod regimet, men våbnene faldt i hænderne på Al Qaeda og andre islamistiske militære grupper. 52 Dette giver amerikanerne et dilemma: skal man støtte grupper, der er relaterede til Al Qaeda, som amerikanerne allerede ligger i krig med, for at bekæmpe det syriske regime? 48 UN 1 49 Etik 50 Syria Wordpress 51 Syria Wordpress 52 WSWS 19

23 Så sent som i april 2014, har youtube-videoer dog afsløret oprørere med amerikanske våben i hånden. 53 En anden kilde, der ikke vil stå frem siger, at CIA forsyner oprørerne med tunge våben. Det tyder på at USA ikke kun sender ikkedødelig assistance. 54 Problematikken ved dette scenarie er, at når begge sider af konflikten modtager store donationer fra allierede, opruster de sig begge militært, hvilket man kan forestille sig vil føre til en længerevarende krig med flere ofre og endnu større behov for donationer. Hvem, der vinder krigen kommer pludseligt an på hvem, der har de mest generøse donorer. Man kan spørge sig selv, hvorfor verdenssamfundet sender nødhjælp til Syrien, når det syriske regime bruger det til at opruste sig selv. Dette vil jeg diskutere i næste afsnit, afsnit The Daily Beast 54 NRP 20

24 5 Hvorfor sende nødhjælp til Syrien? På baggrund af min analyse tyder det på at den nødhjælp, der bliver sendt til Syrien har en række negative konsekvenser for krigen. Den største af disse er at nødhjælpen mod sin intention, bliver brugt som et våben af det syriske regime mod oppositionen. Syrien kan kontrollerenødhjælpen på grund af FN s princip om staters suverænitet, der anerkender et lands ret til selv at bestemme over dets territorier. Ud fra min undersøgelse tyder det på, at de mange milliarder dollars, der bliver doneret til Syrien ikke bliver brugt til deres retmæssige formål, og at pengene går direkte i lommen på Præsident Assad, og på denne måde er med til at støtte hans forbrydelser mod sin egen befolkning. Men hvorfor donerer verdenssamfundet så, så mange penge til Syrien? Nødhjælpsorganisationerne retfærdiggør deres arbejde ved at henvise til princippet om neutralitet, og forsvarer sig med at man skal hjælpe dem, der er i nød selv om det ifølge Vesten er på den forkerte side af konflikten. 55 Men når man taler om at nødhjælpen ender hos de forkerte i konflikten, er det naturligvis ikke de forkerte civile, der er tale om men at nødhjælpen mod sin intention ryger lige ned i lommen på et morderisk regime og militante oprører, der myrder løs på hinanden. Uanset om nødhjælpen bliver brugt mod sin intention, skal nødhjælpsorganisationerne så ikke tage ansvar for hvordan den bliver brugt? Ifølge Linda Polman er nødhjælpsorganisationerne ansvarlige for, hvilke konsekvenser nødhjælpen har for krigen. Nødhjælpen skal ikke leveres for hver en pris, og Polman mener, at det må overvejes, om det overhovedet er for det bedste at assistere med nødhjælp. Når nødhjælpsorganisationerne ikke tager stilling til nødhjælpens konsekvenser, bliver de til ikke-frivillige samarbejdspartnere. 56 Dette er tydeligvis tilfældet i Syrien, hvor nødhjælpsorganisationerne bliver regimets største støtter. Det humanitære dilemma i Syrien 55 Etik 56 Polman s.172 f. 21

25 består af, at nødhjælpsorganisationernes principper om neutralitet vægtes højere end de negative konsekvenser nødhjælpen har for krigen. Scenariet at nødhjælpsorganisationerne trak sig helt fra Syrien, kan dog virke skræmmende. Hvis man helt stoppede med at give nødhjælp til Syrien, men i stedet assisterede flygtningelejrene i de omkringliggende lande, ville det gå hårdere ud over regimet og dets tilhængere end oppositionen og man kunne derved håbe på, at den manglende nødhjælp vil få regimets tilhængere til at vende sig mod Assad. En ting er i hvert fald sikkert, begge sider i konflikten ville snart være udhungrede, mange ville dø som konsekvens heraf, og kampene ville ikke kunne fortsætte længe. Omvendt kan man forestille sig, at hvis verdenssamfundet truer med at trække nødhjælpen, ville Assad sandsynligvis indfri kravene om fri tilgængelighed til hele landet for nødhjælpsorganisationerne frem for at miste nødhjælpen helt. Men dette er kun gisninger. Hvordan skal man gøre regnestykket op? Hvor mange vil dø som konsekvens af ingen nødhjælp hvilket nok også vil medfører en kortere krig? Og hvor mange vil dø som følge af at krigen kan fortsætte og vente til at regimet eller oppositionen overgiver sig? Hvorfor vi bliver ved med at sende nødhjælp, der ryger lige i lommen på det syriske regime, kan ikke kun besvares ud fra humanitære mål, men handler også om udenrigspolitiske mål. Rusland og USA er nemlig stordonorer til krigen i Syrien. Rusland der er allieret med Syrien, har doneret millioner af dollars gennem Ruslands Tempbank til det syriske regime. 57 USA, der er interesseret i at det syriske regime falder for at svække Iran, har tilsvarende doneret millioner af dollars til oppositionen. 58 Vi bliver ved med at sende nødhjælp, fordi der er store udenrigspolitiske kræfter på spil i Syrien. Dette scenarie sender tanker hen på koldkrigstilstand, hvor USA og Rusland hele tiden oprustede, er det, det samme scenarie vi står i nu? Bliver Syrien-konflikten først afgjort, når enten USA eller Rusland giver sig? Eller når der ikke er flere syrere tilbage i landet, fordi de enten er flygtet eller døde? 57 Syria Wordpress 58 The Cable 2 22

26 Endvidere skal man huske på at nødhjælpsorganisationer også er en industri, der tjener penge. Nødhjælpsorganisationerne konkurrerer med hinanden om donor-kontrakter, hvilket gør dem sårbare i forhold til manipulation og misbrug. Deres næste arbejdsplads afhænger ikke af etiske overvejelser om hvor, der er mest brug for dem, men om hvor det er muligt at få en donor-kontrakt. 59 Nødhjælpsorganisationerne har af denne grund ingen egen interesse i at trække sig ud af Syrien. Udover nødhjælpsorganisationernes ansvar, diskuterer Polman også om journalisternes ansvar. Disse forholder sig ifølge Polman ofte ukritiske overfor nødhjælpsorganisationernes arbejde. 60 Endvidere har nødhjælpsorganisationerne en interesse i at fremstille deres arbejde, som afgørende for den befolkning de hjælper, og understreger samtidig at der stadig er hårdt brug for flere midler. Dette gør de for at tiltrække flere donationer og bibeholde deres donor-kontrakt. Dette er dog et meget kynisk billede af nødhjælpsorganisationerne. Det er derfor vigtigt, at journalister forholder sig kritisk til nødhjælpsorganisationerne, som en virksomhed fremfor en højere hellig instans. Journalisten har ifølge Polman ligeledes, et ansvar for hvordan de portrætterer en konflikt, da denne fremstilling er med til at sætte en bestemt dagsorden. Vi bliver som borgere bombarderet med nyheder, og har ofte hurtigt, glemt en humanitær katastrofe og er gået videre til den næste, uden at vide om den sidste endte godt. Man kan frygte, at kombattanter tager voldeligere metoder i brug for at tiltrække sig mediernes opmærksomhed, og derved også nødhjælpsorganisationerne. Eksempelvis ville det være frygteligt, hvis det viste sig, at det syriske regime brugte kemiske våben for at tiltrække nødhjælp. Det er ikke kun de humanitære dilemmaer, der skaber problemer for konflikten i Syrien, men også politiske. En løsning på krisen i Syrien kræver politisk handling, og derfor mener Polman at nødhjælpsorganisationer bliver nødt til at agere politisk. 61 Det humanitære dilemma i Syrien, opstår et sted imellem FN s suverænitetsprincip og nødhjælpsorganisationernes princip og neutralitet. 59 Polman s. 174 f. 60 Polman s. 174 f. 61 Polman s. 172 f. 23

27 Ifølge Emanuela-Chiara Gillard, en international humanitærlovsekspert, forbryder det syriske regime international lov, ved at nægte nødhjælpsorganisationer adgang til nødlidende befolkning, med det formål at svække eller straffe fjenden. 62 Man kan spørge sig selv, om der mon ikke snart er beviser nok til, at en politisk/militær konsekvens kan sikre nødhjælp til hele befolkningen? 62 Time Magasin 1 24

28 6 Konklusion International nødhjælp har en række negative effekter på Syrien-konflikten. Den overvejende grund til dette er, at det syriske regime kun tillader nødhjælpsorganisationer adgang til områder, der er kontrolleret af regimet selv. Den skæve fordeling gør nødhjælpen særlig eftertragtet, både i kraft af den magt, den bliver tildelt men også af ren nød. Derfor forekommer, der en del plyndringer af nødhjælpen, profitten fra denne oftest går til militære oprustning, hvilke har negative konsekvenser, da dette uundgåeligt medfører en længerevarende konflikt, og derfor uundgåeligt gør behovet for nødhjælp endnu større. I Syriens tilfælde er det ironiske eksempel dog, at plyndringer af nødhjælpen stort set er den eneste måde hvorpå nødhjælpen når frem til områder, den ellers er afskåret fra. Den skæve distribuering gør nødhjælpen til et magtværktøj. Regimet kan ved sin besiddelse af nødhjælpen, bruge den som gevinst og tiltrække tilhængere og gennem udelukkelse som en straf for oppositionen. Regimet bruger bevidst nødhjælpen, som et våben til at sulte oppositionen og få dem til at overgive sig. Nødhjælpen sætter regimet i en overlegen position, der ikke behøver bruge energi på, at sikre forsyninger til sine støtter, men i stedet kan koncentrere sig om militære strategier. Oprørerne, der er afskåret fra nødhjælpen, skal derimod udover at bruge energi på militære aktioner, også bruge energi på at tilegne sig livsnødvendige ressourcer. Fordi Syriens økonomi stort set kun er baseret på nødhjælp, vil den efterlade en befolkning, der er dybt afhængige af dem, når de trækker sig fra Syrien. Når nødhjælpsorganisationerne accepterer regimets skæve distribuering af nødhjælp, legitimerer de samtidig regimets magt. Nødhjælpsorganisationerne holder fast på deres princip om neutralitet, hvilket for nødlidende syrere desværre betyder, at nødhjælpen kun kommer frem til regime-kontrollerede områder, og i sidste ende at oprørerne må overgive sig hvis de vil overleve. På denne måde er nødhjælpen i høj grad mod sin intention, med til at forværre konflikten i Syrien. 25

29 Det humanitære dilemma i Syrien opstår mellem staternes suverænitetsprincip og nødhjælpsorganisationernes neutralitetsprincip. Klangen af princip, får umiddelbart ikke dilemmaet til at lyde særligt humant. Forhåbentligt er der snart en af parterne, der opgiver deres principper for at redde de millioner af syrere, der står til at sulte ihjel. 26

30 7 Referenser Bøger Anderson, Mary B. (1999) Do no Harm: How Aid Supports Peace or War. Lynne Rienner Publishers Polman, Linda. (2010) The Crisis Caravan: Whats Wrong With Humanitarian Aid? Metropolian Books Teorell, Jan & Torsten Svensson. (2007). Att fråga och att svara: Samhällsvetenskaplig metod. Elektroniske kilder Alarabiya UN half of Syrians living in poverty. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d The Cable 1, How the new 60 million of syria aid is being spent. (Elektronisk) Tilgængelig: id_is_being_spent. Henet d The Cable 2, the world just legitimized the assad regime its spent years discrediting. (Elektronisk) Tilgængelig: d_regime_its_spent_years_discrediting. Hentet d Carnegieedownment, Syria in Crisis. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d CDA Collaborative, Development of cda. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d CNN, Syria civi fast facts. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d Critical Therats, What to do about Syria. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d

31 The Daily Beast, The big weapons that the us may be secretly supplying to the syrrians rebels. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d Etik, Bør Danmark give millioner til korrupte stater. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d European Comission (2014) Syria Crisis. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d NY Times, In syrias rebel stronholds foreign aid yields anger. (Elektronisk) Tilgængelig: foreign-aid-yields-anger.html?_r=1&adxnnl=1&adxnnlx= F8qBdcuKOx7bhLWeaHxYFA. Hentet d Huffingtongpost 1, US aid Syria. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d Now Media 1, Regime stealing aid sent to syria red crescent. (Elektronisk) Tilgængelig: https://now.mmedia.me/lb/en/nowsyrialatestnews/ngo_regime_stealing_aid_sent_to_syri a_red_crescent. Hentet d Now media 2, Syrias war economy. (Elektronisk) Tilgængelig: https://now.mmedia.me/lb/en/reportsfeatures/ syrias-war-economy. Hentet d NRP, CIA is quietly ramping aid to syrian rebels souces say. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d Policymic, Syria Facts. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d Reuters, US Syria crisis aid. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d SARC 1, Who we are. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d Der Spiegel, Civil war in Syria destroying economy. (Elektronisk) Tilgængelig: html. Hentet d

32 Syria Wordpress, Syrian militants get us aid new sanctions against supporter of legitimate government. (Elektronisk) Tilgængelig: https://syria360.wordpress.com/2014/05/09/syrian-militants-get-us-aid-new-sanctionsagainst-supporters-of-syrias-legitimate-government/. Hentet d The Telegraph, Syria Conflict Anniversary. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d Time Magasin 1, How aid has become a weapon of war. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d Time Magasin 2, Syria Economy. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d Time Magasin 3, Foret chemical weapons Assad regime uses starvation as tactic against rebels. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d Time Magasin 4, In Syria rebel strongholds foreign aid yields anger. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d UN 1, Humanitarian assistance repsonse plan Syria. (Elektronisk) Tilgængelig: january-30-june-2013#.upt-aeznu7d.twitter. Hentet d UN 2, Repetoire. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d VOAnews, UN Syrian government uses aid as weapon of war. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d The Wall Street Journal, U.N. Security Council Calls for More Humanitarian Aid for Syria. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d Worldbulletin, Starving rebels turn over weapons for food in syria. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d WSWS, Syria. (Elektronisk) Tilgængelig: Hentet d

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Mini Model United Nations

Mini Model United Nations Mini Model United Nations UN Photo/Paulo Filgueiras Et spil udarbejdet i et samarbejde mellem FN-forbundet og DanMUN Society Lærervejledning 1 Introduktion Mini Model United Nations (MiniMun) er et rollespil,

Læs mere

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer

United Technologies Corporation. Indhentning af konkurrencemæssige informationer United Technologies Corporation Indhentning af konkurrencemæssige informationer Introduktion UTC s Etiske Kodeks anerkender at indhentning og brug af informationer om vore konkurrenter er en nødvendig

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank]

[Arbejdernes Landsbank] 1 [Arbejdernes Landsbank] Cybercrime et ledelsesansvar Mikkel Holm-Pedersen, Analysechef PrimeTime Kommunikation A/S 2 Agenda Krisens anatomi hvad gør man før, under og efter krisen? 4 aktuelle tendenser

Læs mere

Uden tag over hovedet

Uden tag over hovedet Nr. 62 nov. 2005 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Foto: Bruno Stevens/Cosmos NYHEDSJOURNALEN Uden tag over hovedet 33 millioner mennesker mangler lige nu et sted at bo. De har ikke længere

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Nyhedsjournalen. En håndsrækning til de glemte. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden

Nyhedsjournalen. En håndsrækning til de glemte. Julekort fra Læger uden Grænser se bagsiden Nr. 51 nov. 2003 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Foto: Ian Berry/Magnum Photos En håndsrækning til de glemte En del af Læger uden Grænsers arbejde er at tage hånd om udstødte

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Indsamlinger til gode formål

Indsamlinger til gode formål 1. Indsamlinger til gode formål I Danmark er der en lang og fin tradition for at samle penge ind til organisationers og foreningers almennyttige arbejde. Vi samler ind i forbindelse med akutte katastrofer,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Oversigt over bilag vedrørende B 42

Oversigt over bilag vedrørende B 42 Forsvarsudvalget B 42 - Bilag 1 O Oversigt over bilag vedrørende B 42 Bilagsnr. Titel 1 Vurdering af situationen i Afghanistan og Irak 2 Udkast til tidsplan for B 42 3 Revideret udkast til tidplan for

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013 Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013 4 centrale pointer om krisekommunikation: 1. Krisekommunikation handler både om forebyggelse og håndtering. 2.

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

FJERDE DEL HVOR VI BESKRIVER EN RÆKKE MÅDER, HVORPÅ HUMANA PEOPLE TO PEOPLE INDSAMLER OG TJENER MIDLER TIL SIT VIRKE

FJERDE DEL HVOR VI BESKRIVER EN RÆKKE MÅDER, HVORPÅ HUMANA PEOPLE TO PEOPLE INDSAMLER OG TJENER MIDLER TIL SIT VIRKE FJERDE DEL HVOR VI BESKRIVER EN RÆKKE MÅDER, HVORPÅ HUMANA PEOPLE TO PEOPLE INDSAMLER OG TJENER MIDLER TIL SIT VIRKE HUMANA PEOPLE TO PEOPLE sætter en ære i at udvikle sig videre ad sin valgte vej som

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere