Sundhedsstyrelsens Kræftstyregruppe

Transkript

1 s Kræftstyregruppe R E F E R A T Emne 68. møde i s Kræftstyregruppe Mødedato Mandag den 14. maj 2012 Sted s lokale 501 Deltagere Else Smith, (formand) Lene Brøndum (stedfortræder for Svend Særkjær), Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Anders Møller Jakobsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Jens Winther Jensen, Region Nordjylland Søren Lihn (stedfortræder for Ole Thomsen), Region Midtjylland Peter Frandsen, Region Syddanmark Mari-Ann Munch (stedfortræder for Peder Ørnsholt Ring), Region Sjælland Christian Worm (stedfortræder for Svend Hartling), Region Hovedstaden Josefina Krausing-Vinther, Danske Regioner Jesper Grau Eriksen, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Torben Palshof, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper Karen Marie Dalgaard, Dansk Sygepleje Selskab Jens Ersbøll, Frede Olesen, Kræftens Bekæmpelse Christian Harsløf, Kommunernes Landsforening Lars Bo Svendsen, Dansk Kirurgisk Selskab Jeanette Bech, Dansk Sygepleje Selskab Anders Bonde Jensen, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Jens Karstoft, Dansk Selskab for Diagnostisk Radiologi Maria Gerding Iversen, Statens Serum Institut J.nr /1/CIU j.nr. CHH Sundhedsplanlægning Sygehuse og Beredskab Islands Brygge Axel Heides København Gade 1 S Tlf København S 00 Fax E-post Tlf. info@sst.dk Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf E-post efp@sst.dk Dir. tlf E-post ciu@sst.dk Sekretariat: Søren Brostrøm, Ole Andersen, Cecilie Iuul, Afbud Roar Maagaard, Dansk Selskab for Almen Medicin Henrik Harling, Dansk Kirurgisk Selskab Ole Mogensen, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed Anne Bukh, Dansk Hæmatologisk Selskab

2 1. Godkendelse af dagsorden Else Smith bød velkommen og dagsordenen blev godkendt. Else Smith bød derpå velkommen til Statens Serum Institut, der som følge af organisationsændringerne pr. 1. marts har overtaget sundhedsdokumentationsområdet, og derfor indtræder i Kræftstyregruppen. Specialkonsulent Maria Gerding Iversen fra Afdelingen for Sundhedsanalyse vil repræsentere Statens Serum Institut. Side 2 Overlæge Jens Ersbøll, der tidligere repræsenterede Lægemiddelstyrelsen, men som følge af fusionen nu er ansat i, vil fremover deltage efter behov, hvis der er relevante sager vedr. kræftlægemidler på dagsordenen. 2. Orientering fra SST Til orientering National monitorering på kræftområdet Sagsfremstilling Som tidligere orienteret om, har Ministeren for Sundhed og Forebyggelse besluttet, at der nu indføres de registreringer, der er nødvendige for at sikre en robust monitorering af pakkeforløbene på kræftområdet og af de maksimale ventetider. Monitoreringen vil basere sig på Landspatientregisteret og i første omgang omfatte registrering og monitorering af forløbstider som beskrevet i pakkeforløb for kræft. Statens Seruminstitut (SSI) deltager, som led i udviklingen af registrerings- og monitoreringsmodellen, i en møderække i en tværregional monitoreringsgruppe i regi af Danske Regioner. Herudover behandles den fremtidige monitorering af kræftområdet på møder i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet. Der oprettes nye koder dedikeret til den fremtidige monitorering af pakkeforløb på kræftområdet. Sygehusvæsnets Klassifikationssystem (SKS) opdateres med de nye koder den 1. juli 2012 med frist for implementering regionalt den 1. oktober Data vil herefter blive tilbageformidlet til regionerne ugentligt med henblik på, at data kan anvendes i lokale systemer. SSI har udarbejdet registreringsvejledninger, som er sendt til kommentering i regionerne via den tværregionale monitoreringsgruppe med frist 7. maj Herudover er første udkast til beskrivelse af monitoreringsmodellen udsendt til den tværregionale monitoreringsgruppe. På næste møde i Task Force den 22. juni 2012 drøftes status for udarbejdelse af registrerings- og monitoreringsmodellen, herunder offentliggørelse. Indtil monitoreringsmodellen er implementeret, sker der en tæt overvågning af de maksimale ventetider, ved at regionerne indsender et månedligt

3 oversigtsskema indeholdende oplysninger omkring evt. manglende overholdelse af bekendtgørelsen. Regionerne har foreløbigt indberettet for januar, februar og marts 2012, og indberetningerne er offentliggjort på s hjemmeside. Side 3 Indtil resultaterne af den fremtidige monitorering foreligger, vil den eksisterende nationale monitorering på kræftområdet fortsætte med at udkomme. Der udspandt sig en diskussion om monitorering af forløbstidernes målopfyldelse. I Dansk Lunge Cancer Gruppe opereres der eksempelvis med en målopfyldelse på 80 % af forløbstiderne i pakkeforløb for lungekræft. Endvidere blev muligheden for at kunne registrere detaljer vedrørende årsager til eventuelle forlængede forløbstider i pakkeforløbene efterlyst. tilkendegav, at formålet med monitoreringen er at kunne dokumentere, hvordan det går med pakkeforløbene og at kunne foretage benchmarking med henblik på at kvalitetsudvikle kræftbehandlingen. Der sættes ikke tærskelværdier for målopfyldelse i monitoreringsmodellen. Pakkeforløbene beskriver standardforløb, dvs. det ideale forløb uden større komplikationer. Dvs. at forløbstiderne i pakkeforløbene i sig selv er en målsætning. Vha. monitoreringen vil man således kunne se, i hvor vid udstrækning det er muligt at realisere disse ideale forløb. Opdatering af pakkeforløb for kræft - konvertering af forløbstider fra hverdage til kalenderdage og registrering I sammenhæng med at der udvikles en samlet model til monitorering af forløbstiderne i pakkeforløb for kræft og de maksimale ventetider i bekendtgørelsen, er der behov for at foretage en konvertering af tidsangivelserne i pakkeforløb for kræft til kalenderdage. Der er en særskilt udfordring i forhold til tidsangivelser i pakkeforløbsbeskrivelserne, da forløbstiderne i pakkeforløbene er angivet i hverdage, og en fremtidig monitorering vil af hensyn til såvel udformning som tolkning blive udformet i kalenderdage. Tidsangivelserne i pakkeforløbsbeskrivelserne bør i tråd hermed være ensartede, hvilket bedst sker ved en konvertering til kalenderdage. har indkaldt formændene for arbejdsgrupperne nedsat i forbindelse med revisionen af pakkeforløb til et møde, hvor en model for konverteringen fremlægges og drøftes. Modellen sendes herefter i høring hos relevante parter. I pakkeforløbene vil der endvidere blive indføjet et afsnit vedr. det der skal registreres samt registreringstidspunkter.

4 Arbejdet vedr. kræftpatienters kontrolforløb Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har opstartet omorganiseringen af arbejdet med tilrettelæggelse af kræftpatienters kontrolforløb. Side 4 Lene Brøndum fra Ministeriet tilføjede, at der udarbejdes et kommissorium for det videre arbejde, som vil blive fremlagt for Task Force den 22. juni. Møde om mammografiscreeningspjece har afholdt møde om informationspjecen vedr. mammografiscreening. Såfremt pjecen skal revideres, medtages kommentarerne fra mødet i arbejdsprocessen. Else Smith tilføjede, at bl.a. afventer resultaterne fra den engelske kommission, der ser på effekten af mammografiscreeningsprogrammer. Nationale kliniske retningslinjer På Finansloven 2012 er der afsat 20 mio. kr. årligt for til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer. Administrationen og sekretariat varetages af. Arbejdet påbegyndes snarest. Else Smith orienterede om, at nedsætter et rådgivende udvalg, som på dets første møde skal bistå med at udvikle kriterier for at kunne udvælge de områder, der skal udarbejdes kliniske retningslinjer for, samt de metoder, der skal anvendes i arbejdet. bemærkede, at de kliniske retningslinjer så vidt muligt vil blive evidensbaserede, og at den eksisterende litteratur på området vil blive inddraget. Foreligger der ikke evidens, baseres de kliniske retningslinjer på bedste praksis. Der var ønske om, at det kommer til at fremgå tydeligt, hvorvidt den enkelte retningslinje baseres på evidens eller bedste praksis. Endvidere blev der fremsat ønske om, at der fokuseres på områder med behov for forbedring af kvaliteten. 3. UVKL - Konkrete vurderinger 3.1 Everolimus (Afinitor)

5 Til drøftelse Sagsfremstilling: UVKL har på baggrund af anmodning fra Rigshospitalets Neuroendokrine Tumor Center of Exellence og Århus Universitetshospital Neuroendokrine Tumor Center vurderet everolimus som 2. og 3. linje-behandling af patienter med neuroendokrine tumorer, specielt pancreascancer. UVKL har drøftet anmodningen og indstillet everolimus til national ibrugtagning som 2. og 3. linje-behandling af patienter med neuroendokrine tumorer, specielt pancreascancer. Effekten af behandlingen var 11 måneder vs. 4,6 måneder progressionsfri overlevelse i forhold til placebo. Ca. 20. patienter vil have gavn af behandlingen i Danmark. UVKL noterede, at der var tale om en lille patientgruppe, som kunne have gavn af behandlingen, samt at behandlingens bivirkningsprofil var reversible og sjældent alvorlige bivirkninger. Stomatitis ses hyppigst, men kun hos 7 % Grad 3+4. Udvalget noterede endvidere, hvad der var 1. linje-behandling til patientgruppen (generelt streptozotocin og 5-floururacil, evt. temozolomid samt capecitabin). Fsva. omkostninger var disse estimeret til kr. per patient per behandling, sammenlagt ca. 4,5 mio. kr. for 20 patienter. Side 5 s kommentar: ønsker Kræftstyregruppens rådgivning vedr. UVKL s vurdering af behandling med everolimus til den oplyste indikation. Bilag: - Bilag 16/2012 Anmodning om ibrugtagning af everolimus - Bilag 17/2012 Mini-MTV for everolimus - Bilag 18/2012 UVKL s vurdering Øvrige dokumenter: - Produktresume for everolimus - CHMP Assessment Report for Afinitor - EMA EPAR sammendrag til offentligheden - Kulke et al. Future Directions in the Treatment of Neuroendocrine Tumors: Consensus Report of the National Cancer Institute Neuroendocrine Tumor clinical Trials Planning Meeting. JCO 2011; 29;934 - Kulke et al. Glycemic Control in Patients with Insulinoma Treated with Everolimus. Engl J Med 2009;360:

6 - Yao et al. Everolimus for Advanced Pancreatic Neuroendocrine Tumors. N Engl J Med 2011;364: Yao et al. Efficacy of RAD001 (Everolimus) and Octreotide LAR in Advanced Low- to Intermediate-Grade Neuroendocrine Tumors: Results of a Phase II Study. J Clin Oncol 26: Yao et al. Daily Oral Everolimus Activity in Patients With Metastatic Pancreatic Neuroendocrine Tumors After Failure of Cytotoxic Chemotherapy: A Phase II Trial. J Clin Oncol 28: Side 6 Kræftstyregruppen støttede UVKL s indstilling af everolimus til national ibrugtagning som 2. og 3. linje-behandling af patienter med neuroendokrine tumorer, specielt pancreascancer. Panitumumab (Vectibix) Til drøftelse Sagsfremstilling: UVKL har på baggrund af anmodning fra Dansk Kolorektal- og Onkologigruppe vurderet panitumumab som 1. linje-behandling af patienter med dissemineret kolorektalcancer, hvor tumorvævet har normalt indhold af KRAS (wildtype). UVKL har drøftet anmodningen og indstillet panitumumab til national ibrugtagning som 1. linje-behandling til patienter med dissemineret kolorektalcancer, hvor tumorvævet har normalt indhold af KRAS (wildtype). Udvalget noterede, at EMA også har godkendt cetuximab (Erbitux) til samme indikation. I mini-mtv en fremgår det, at panitumumab ikke var en erstatning for cetuximab, men et alternativ. Udvalget fandt endvidere, at effekten af panitumumab var marginal, men at præparatet havde en bedre bivirkningsprofil end cetuximab samt at panitumumab ikke skal gives med samme interval som cetuximab. Effekten af behandlingen: PFS (primær endepunkt) blev forlænget fra 8,0 til 9,6 mdr., og den mediane overlevelse blev forlænget fra 19,7 til 23,9 mdr. Fsva. omkostninger var disse estimeret til kr. per behandling per patient. s kommentar: ønsker Kræftstyregruppens rådgivning vedr. UVKL s vurdering af behandling med panitumumab til den oplyste indikation. Bilag: - Bilag 19/2012 Anmodning om ibrugtagning af panitumumab

7 - Bilag 20/2012 Mini-MTV for panitumumab - Bilag 21/2012 UVKL s vurdering Øvrige dokumenter: - Doulliard et al. Randomized, Phase III Trial of Panitumumab With Infusional Fluorouracil, Leucovorin, and Oxaliplatin (FOLFOX4) Versus FOLFOX4 Alone As First-Line Treatment in Patients With Previously Untreated Metastatic Colorectal Cancer: The PRIME Study. J Clin Oncol 28: Peeters et al. Randomized Phase III Study of Panitumumab With Fluorouracil, Leucovorin, and Irinotecan (FOLFIRI) Compared With FOLFIRI Alone As Second-Line Treatment in Patients With Metastatic Colorectal Cancer. J Clin Oncol 28: Side 7 Kræftstyregruppen støttede UVKL s indstilling af panitumumab til national ibrugtagning som 1. linje-behandling til patienter med dissemineret kolorektalcancer, hvor tumorvævet har normalt indhold af KRAS (wildtype). 3.2 Bevacizumab (Avastin) Til drøftelse Sagsfremstilling: UVKL har på baggrund af anmodning fra Ovariecancergruppen under Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) vurderet bevacizumab som 1. linjebehandling af patienter med resttumor efter operation af ovariecancer. UVKL har drøftet anmodningen og indstillet bevacizumab til national ibrugtagning som 1. linje-behandling til patienter med resttumor efter operation af ovaricancer. Udvalget bemærkede, at brugen af bevacizumab var forbundet med væsentlige omkostninger gennemsnitlige omkostninger per patient, jf. nedenstående behandlingsstrategi, kr. og kr. per vundet leveår. Behandlingsstrategien for patienter efter kirurgisk indgreb blev beskrevet således, at patienten overgår til de onkologiske afdelinger, hvor bevacizumab (15 mg/kg i.v. hver 3. uge) administreres i kombination med carboplatin og paclitaxel i op til 6 behandlingsserier, som efterfølges af fortsat behandling med bevacizumab som monoterapi samlet i op til 15 måneder. s kommentar:

8 ønsker Kræftstyregruppens rådgivning vedr. UVKL s vurdering af behandling med bevacizumab til den oplyste indikation. Bilag: - Bilag 24/2012 Anmodning om ibrugtagning af bevacizumab - Bilag 25/2012 Mini-MTV for bevacizumab - Bilag 26/2012 UVKL s vurdering Side 8 Øvrige dokumenter: - Burger, R. A. et al. Incorporation of Bevacizumab in the Primary Treatment of Ovarian Cancer. New England Journal of Medicne 2011; 365: 2473:83 - Perren, T. J. et al. A Phase 3 Trial of Bevacizumab in Ovarian Can-cer. New England Journal of Medicne 2011; 365: 2484:96 - European Medicines Agency. Assessment Report. Avastin. 17. november Kræftstyregruppen støttede UVKL s indstilling af bevacizumab til national ibrugtagning som 1. linje-behandling til patienter med resttumor efter operation for ovaricancer Else Smith orienterede endvidere om, at Kræftstyregruppen snarest vil blive bedt om vurdering via af de sidste anmodninger vedr. kræftlægemidler, som har modtaget. Der udspandt sig en diskussion om fremtidige vurderinger af kræftlægemidler efter UVKL s nedlæggelse. Der blev fremsat ønske om en fremtidig fælles struktur, der vil sikre, at regionerne reagerer ensartet i forhold til ibrugtagning af kræftlægemidler. Danske Regioner orienterede om, at de regionale sundhedsdirektører snarest vil tage stilling til en ny organisation med en fælles landsdækkende struktur. Det første møde afholdes i september, hvor der skulle være afholdt møde i UVKL. 4. Kræftplan III A. Notat vedr. polypopfølgning Til drøftelse

9 Sagsfremstilling I 2010 udgav Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft, der anbefalede indførelse af et screeningsprogram i Danmark, herunder også et opfølgningsprogram for polypkontrol. Side 9 Med Kræftplan III er det besluttet at indføre et tilbud om landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft fra 2014 som et tilbud til personer i alderen år hvert andet år. Introduktionen af et landsdækkende screeningsprogram vil betyde, at ca danskere hvert år vil blive inviteret til screening. Af disse formodes ca personer at indsende en afføringsprøve, hvoraf ca personer vil blive identificeret med blod i afføringen. Disse personer vil blive tilbudt en koloskopi med henblik på at identificere forstadier til tarmkræft, herunder polypper. Polypper kan have potentiale til at udvikle sig til kræft, og fraset enkelte meget store polypper, som kræver åben kirurgi samt små polypper i den sidste del af endetarmen, bør polypper altid fjernes i forbindelse med koloskopi. På trods af at polypperne bliver fjernet, har personer med polypper af en vis størrelse og antal efterfølgende forøget risiko for at udvikle nye polypper og tarmkræft. Regelmæssige endoskopiske kontroller af disse patienter kan identificere nyopstået tarmkræft i tidligere stadier og forebygge tarmkræft ved, at nye polypper opdages og fjernes, inden de udvikler sig til kræft. Polypopfølgning i Danmark følger de europæiske retningslinjer på området. Disse lægger op til en kontrol, hvor højrisikopatienter kontrolkoloskoperes efter 1 år og mellemrisikopatienter kontrolkoloskoperes efter 3 år. I forbindelse med Kræftplan III nedsatte en arbejdsgruppe, der på baggrund af undersøgelse af datasæt fra to gennemførlighedsundersøgelserne af screening for tarmkræft i Københavns og Vejle amter skulle vurdere, hvorvidt erfaringerne herfra har givet anledning til at modificere det foreslåede opfølgningsprogram. Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde, og har udarbejdet et notat vedr. arbejdsgruppens vurdering. s kommentarer: ønsker at drøfte indholdet i notatet vedr. vurdering af mulighederne for modificering af polypopfølgningsprogrammet ifm. tarmkræftscreeningsprogrammet med Kræftstyregruppen. Bilag: Bilag 22/2012 Notat vedr. polypopfølgning orienterede om notatets konklusion: Datasættet fra gennemførlighedsundersøgelserne er for lille til at tillade, at der drages definitive konklusioner angående, hvor hyppigt det må anbefales at foretage kontrolskopier af patienter i de enkelte risikogrupper. Data tillader således ikke at foreslå ændringer af de europæiske retningslinjer, der er lagt til grund for s anbefalinger.

10 Indholdet af de europæiske retningslinjer blev efterspurgt i forhold til at kunne vurdere notatets konklusion. Endvidere blev der givet udtryk for, at der med gennemførlighedsundersøgelserne nu foreligger data, som man ikke havde ved anbefalingen af de europæiske retningslinjer. Data gennemførlighedsundersøgelserne bør derfor ikke holdes op imod de europæiske retningslinjer. Side 10 Else Smith konkluderede, at det foreslåede opfølgningsprogram vil blive indført med screeningsprogrammet som planlagt, og at drøftelser i forbindelse med den nye viden fra gennemførlighedsundersøgelser evt. bør tages op i internationale og nationale fora vedr. tyk- og endetarmsscreening. B. Redskab til behovsvurdering vedr. forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Til drøftelse Sagsfremstilling I forbindelse med forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft har igangsat et arbejde med henblik på at udarbejde anbefalinger for valg af redskab/redskaber til anvendelse i forbindelse med behovsvurdering. Der findes i dag ikke et valideret redskab, der kan benyttes i forbindelse med kræftsygdomme, men forløbsprogrammet peger på flere mulige redskaber, der kan bruges. Formålet med en anbefaling af bestemte redskaber til brug ved behovsvurdering i praksis er at sikre, at behovsvurderingen sker ensartet landet over, således at implementeringen af forløbsprogrammet i praksis lettes, og det bliver muligt hurtigt at drage praktiske og forskningsbaserede erfaringer med henblik på en videreudvikling af de anvendte redskaber. s anbefaling vedr. valg af redskab/redskaber til anvendelse i forbindelse med behovsvurdering er sendt i høring med frist den 15. maj. s kommentarer: ønsker at drøfte indholdet i notatet vedr. valg af redskab til den overordnede behovsvurdering ved rehabilitering og palliation i forbindelse med kræftsygdomme. orienterede om, at notatet peger på patientspørgeskemaet EORTC QLQ-C30 (ud af de ni gennemgåede redskaber) som redskab til brug i forbindelse med overordnet behovsvurdering på sygehus, i kommuner og almen praksis. Der var bred enighed om, at EORTC QLQ-C30 ikke er et egnet redskab, da dialogen med patienten bliver for indsnævret med manglende fokus på rehabilitering. Der stilles blandt andet ikke spørgsmål til patientens eksistentielle og sociale behov samt spørgsmål vedr. eventuelle pårørende.

11 Det blev endvidere drøftet, hvorvidt det samme redskab vil kunne anvendes til at afdække patientens behov for både palliation og rehabilitering. Ole Andersen orienterede om, at opgaven stillet af Task Force var at anbefale ét af de eksisterende ni redskaber til behovsvurdering. Det har ikke været gruppens opgave at udvikle et nyt redskab. Arbejdsgruppen har vurderet, at EORTC QLQ-C30 er det bedste redskab der eksisterer. Det er frivilligt, om man vil anvende redskabet det vigtigste er, at samtalen vedr. behovsvurdering afholdes med patienten. Side 11 Efter høringsfasen afholdes det sidste møde i arbejdsgruppen (den 23. maj), og derefter revideres notatet. Det blev besluttet at gøre arbejdsgruppens opgave tydeligere i notatet. Det blev endvidere besluttet, at det reviderede notat fremsendes til Kræftstyregruppens vurdering inden næste møde i september. Bilag: Bilag 23/2012 Høringsudkast af notat vedr. valg af redskab til behovsvurdering C. Opdatering af almen praksis Til orientering Sagsfremstilling Som en del af Kræftplan III s fokus på tidlig opsporing og diagnostik er der i gangsat et arbejde, i et samarbejde mellem Danske Regioner og, med henblik på opdatering af almen praksis på symptomer på kræft og kriterier for henvisning til pakkeforløb. Opdateringen vil ske gennem efteruddannelse af praktiserende læger. Regionerne er ansvarlige for det overordnede koncept for efteruddannelsen, for den regionale organisering og afvikling af efteruddannelsen samt for integrering af opdateringen i den løbende efteruddannelse for almen praksis. er i gang med at udarbejde et nationalt undervisningsmateriale, som suppleres af regionale og lokale informationsmaterialer. s undervisningsmateriale baseres bl.a. på de reviderede kræftpakkeforløb og det diagnostiske pakkeforløb. De danske erfaringer fra det internationale kræftbenchmarkingprojekt (ICBP), som vedrører almen praksis, vil ligeledes blive inkluderet i undervisningen. vil endvidere deltage i arrangementer med undervisning af undervisere i hver region. Undervisningsaktiviteterne igangsættes i løbet af 2. halvdel af Else Smith orienterede om, at er ved at lægge sidste hånd på det nationale undervisningsmateriale, som består af en powerpoint præsentation til brug i undervisningen samt kortfattede oversigter over indgangen fra almen praksis til de enkelte pakkeforløb. Planen er, at deltager i undervisningen af underviserne i de enkelte

12 regioner samt i selve efteruddannelsen af almen praksis, svarende til 2-4 arrangementer i hver region. Regionerne tager endelig beslutning om konceptet for efteruddannelsen ca. 1. juli Side Tema: KL s udspil Det Nære Sundhedsvæsen, oplæg v/christian Harsløf Oplæg til drøftelse Sagsfremstilling På Kræftstyregruppemødet i november sidste år fremkom der et ønske om at afholde et årligt temamøde i Kræftstyregruppen. KL s sundhedsudspil blev foreslået som et tema i Formålet med KL s udspil Det nære sundhedsvæsen er at skitsere en strategi for etableringen af et stærkt nært sundhedsvæsen. Ifølge udspillet er der behov for en ny satsning på at forebygge indlæggelser. Der skal derfor fokuseres langt mere på den rehabiliterende og patientrettede forebyggelse og på at styrke den specialiserede sygeplejeindsats. Det vil betyde, at flere kan hjælpes derhjemme og i det nære, og at færre får behov for at blive indlagt eller genindlagt. KL holder et oplæg om udspillet og der fokuseres i oplægget på kræft. Christian Harsløf præsenterede KL s udspil Det nære sundhedsvæsen efterfulgt af en kort diskussion. Else Smith bad efterfølgende medlemmerne overveje, om det vil være relevant med lignende oplæg på møderne i Kræftstyregruppen fremover. 6. Orientering fra Kræftstyregruppens medlemmer Josefina Krausing-Vinther, Danske Regioner, gjorde opmærksom på regionernes sundhedsudspil Det hele sundhedsvæsen. Frede Olesen, Kræftens Bekæmpelse, orienterede om en igangværende engelsk undersøgelse om indgangen til pakkeforløb for kræft. 7. Næste møde Næste møde afholdes den 13. september kl Eventuelt