Personnavne. Betænkning afgivet af N avnelovsudvalget. Betænkning nr. 1446

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personnavne. Betænkning afgivet af N avnelovsudvalget. Betænkning nr. 1446"

Transkript

1 Personnavne Betænkning afgivet af N avnelovsudvalget Betænkning nr

2 Indholdsfortegnelse Kapitel l Indledning Udvalgets nedsættelse og kommissorium Udvalgets sammensætning Udvalgets arbejde l. 4. Betænkningens opbygning... l O Kapitel 2 Resume af udvalgets overvejelser og anbefalinger Kapitel 3 Gældende ret Indledning Efternavne Første erhvervelse af efternavn ( l) Ændring af efternavn Ændring af efternavn ved anmeldelse Almindelige regler om ændring af efternavn ved anmeldelse( 2) Efternavn ved adoption( 3) Ændring af efternavn ved ægteskab( 4) Ændring af efternavn ved navnebevis Nyt efternavn( 6) Efternavn med slægtsmæssig eller lignende tilknytning( 8, nr. 1-4) Opsamlingsbestemmelsen: Navn ansøgeren i øvrigt har en ganske særlig tilknytning til ( 8, nr. 5) Forbeholdte efternavne( 7) Efternavne med bindestreg( 9) Mellemnavne Erhvervelse afmellemnavn Erhvervelse af mellemnavn ved dåb eller anmeldelse( 11, stk. 1) Erhvervelse af mellemnavn ved navnebevis m.v.( 11, stk. 2) Særligt om mellemnavne, der også findes som fornavne Forandring af mellemnavne( 11, stk. 3-4) Særligt om adresseringsmellemnavne Fornavne( 10) l. Erhvervelse af fornavn l. l. Fremgangsmåden ved erhvervelse af fornavn Betingelser for at tage et fornavn Navnet skal være et egentligt fornavn Navnet må ikke kunne blive til ulempe Særligt om transseksuelles fornavne... 59

3 Forandring af fornavn Forandring ved anmeldelse Forandring ved navnebevis Organisation og administration Ministerialbøgerne Navngivning Navneforandring ved anmeldelse Andre grundlæggende registreringer i ministerialbogen Personregistrene (Sønderjylland) Navngivning Navneforandring ved anmeldelse Andre grundlæggende registreringer i personregistret Statsamterne/Københavns Overpræsidium l. Statsamternes opgaver vedrørende "svære navnesager" Statsamternes opgaver i andre sager Civilretsdirektoratet Vielsesmyndigheden Folkeregistrene Øvrige bestemmelser m.v Høring afbørn Gebyr Navnebeskyttelse m.v Straf Beskyttelse mod uberettiget brug Prøvelse af navnemyndighedernes afgørelser Annullation afnavnebeviser Tilbagekaldelse af navnebeviser Tvangsrettelse i ministerialbøgerne Forholdet til fremmed navnelovgivning og interprovinsiel ret Forholdet til fremmed ret ( domicilprincippet) Interprovinsiel ret Kapitel 4 Norsk og svensk ret og forholdet til EU-retten og menneskerettighederne Norge Efternavne Mellemnavne Fornavne Begrænsninger for for-, mellem- og efternavne Administration Navnebeskyttelse, strafm.v Internationale forhold

4 4.2. Sverige Efternavne Mellemnavne Fornavne Begrænsninger for ændring af for- og efternavne Administration Navnebeskyttelse, strafm.v Internationale forhold Forholdet til EU-retten EF-traktatens regler af betydning for dansk navnelovgivning Udvalgets overvejelser Adgangen til at anvende udenlandsk navnelovgivning i Danmark Beskyttelsen af danske navne under ophold i udlandet... l Forholdet til Den Europæiske Menneskeretskonvention Indledning... l Artikel 8 og 14 i forhold til navnelovgivningen generelt Artikel 8... l Artikel 14 sammenholdt med artikel 8... l Om transseksuelle personers navne Transseksuelle, der har gennemgået en kønsskifteoperation... l Transseksuelle, der ikke har gennemgået en kønsskifteoperation O Udvalgets overvejelser Forholdet til navnelovgivningen generelt Særligt om transseksuelles navneforhold Kapitel 5 Udvalgets almindelige overvejelser l. U d valgets overvejelser om de grundlæggende principper for en ny navnelov Navnes funktion Nærmere om udmøntningen af de grundlæggende principper for en ny navnelov Overvejelser om reglerne om efternavne Udvalgets overvejelser om den norske model Ret til at tage et efternavn på baggrund afslægtsmæssig tilknytning m.v Bør sondringen mellem giftenavn og eget efternavn opretholdes? Bør der være adgang til at tage en ugift samlevers efternavn? Bør der være adgang til at tage en ugift stedforælders efternavn? Bør der være adgang til at tage tipoldefarældres efternavne? Bør et mellemnavn kunne tages som efternavn? Bør der være adgang til at tage et efternavn på grundlag af samtykke fra alle, der bærer navnet her i landet? Patronymnavne og andre særlige navnetraditioner Grundlæggende overvejelser om forholdet til fremmede navnetraditioner Bør der være adgang til at tage et patronymnavn (~søn/-datter, -son/-d6ttir etc.)? Navne fra en kultur, der ikke skelner mellem for- og efternavne

5 Ændringer i efternavnes kønsbestemte endelser Navnetraditioner, der anvender en alternativ navnerækkefølge Situationsbestemte navne Visse andre navneskikke Nye efternavne Bør et efternavn uden aktuelle navnebærere være beskyttet? Bør kravet om, at navnet ikke må stride mod dansk sprogbrug, lempes? Beskyttelse af firmanavne m.v Bindestregsefternavne og flerleddede efternavne Bør der være adgang til at tage et flerleddet efternavn uden bindestreg? Bør mere end 2 navne kunne forbindes til et bindestregsefternavn? Bør adgangen til at opsplitte et bindestregsnavn eller et flerleddet efternavn liberaliseres? Adoptivbørns efternavne Bør der fortsat være adgang til at tage navn pga. navnehævd? Bør der fortsat være adgang til fordanskning af udenlandske navne? Bør der fortsat være en opsamlingsbestemmelse? Overvejelser om reglerne om mellemnavne l. Bør adgangen til at tage et mellemnavn på grundlag af familiemæssig tilknytning mv. liberaliseres? Bør det være muligt at tage en ægtefælles eller fast samlevers mellem- eller efternavn som mellemnavn? Særligt om forholdet til reglerne om adresseringsmellemnavne Særligt om fornavne som mellemnavne Særligt om visse for- og mellemnavne med efternavnspræg Overvejelser om reglerne om fornavne Hvilke krav bør der stilles til nydannede fornavne? Bør der fortsat være krav om, at navnet ikke er til ulempe for bæreren? Bør det fortsat være et krav, at der er tale om et egentligt fornavn? Særligt om udenlandske fornavne Bør almindeligt udbredte fornavne kræve godkendelse? Bør det fortsat være muligt kun at godkende et fornavn til en bestemt ansøger? Særligt om transvestitters og transseksuelles navne Overvejelser om regler om organiseringen af administrationen af navneloven Indledende overvej el ser om, hvilke myndigheder der bør behandle ansøgninger om navne En indgang for borgeren til behandlingen af sager om navneændringer Fordelingen af sager mellem statsamtet og ministerialbogsføreren (personregisterføreren) Regler om klageadgang Overvejelser om øvrige regler Høring Gebyr Navnebeskyttelse og rettelse af fejlagtige tilførsler til ministerialbogen

6 Forholdet til fremmed navnelovgivning Kapitel 6 Udvalgets lovudkast Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser Til l (Børns erhvervelse af efternavn ved fødslen) Til 2 og 3 (Beskyttede/ikke-beskyttede efternavne) Til 4 (Efternavne, som den pågældende har slægtsmæssig eller lignende tilknytning til) Til 5 (Ægtefællers og samleveres efternavne) Til 6 (Nydannede efternavne) Til 7 (Andre efternavne) Til 8 (Dobbelt efternavn) Til 9 (Adoption) Til 10 (Bortkastelse af efternavn) Til 11 (Mellemnavne) Til 12 (Fornavnspligt) Til 13 (Generelle regler om fornavne) Til 14 (Godkendte fornavne m.v.) Til 15 (Bortkastelse af fornavne) Til 16 (Navnemyndighedernes kompetence) Til 17 (Statsamternes vejledningspligt) Til 18 (Navngivning ved dåb) Til 19 (Navngivning og navneændring ved adoptionsbevilling) Til 20 (Regler om behandlingen af navnesager) Til 21 (Behandling af klager) Til 22 (Høring af børn) Til 23 (Høring af forældre, der ikke har del i forældremyndigheden) Til 24 (Undtagelse fra domicilprincippet) Til 25 (Hjemmel til indgåelse af overenskomster med fremmede stater) Til 26 (Straf) Til 27 (Beskyttelse mod uberettiget navne brug) Til 28 (Ophævelse af den gældende navnelov) Til 29 (Ændring i CPR-loven) Til 30 (Ikrafttrædelses- og overgangsregler) Til 31 (Territorial gyldighed) Bilag Bilag l: Lov nr. 193 af 2 9. april 1981 om personnavne Bilag 2: Karl Peder Pedersen, Navnet, det er stadig Jensen Bilag 3: Notat af l. november 2003 fra foreningen transdanmark.dk Bilag 4: Den norske navnelov

7 Bilag 5: Oversigt over navne, der pr. l. januar 2003 blev båret af 500 personer eller flere her i landet 307 Bilag 6: Kirkeministeriets baggrundsnotat om Den Ny Kirkebog (DNK) Bilag 7: Kirkeministeriets notat om Den Ny Kirkebog (DNK) i forhold til Navnelovsudvalgets udkast til ny navnelov

8 1.1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium Kapitel l Indledning Justitsministeriets Navnelovsudvalg blev nedsat den 9. december Udvalgets opgaver er beskrevet således i kommissoriet: "l. Den gældende lov om personnavne blev vedtaget i 1981, og der er siden dens gennemførelse kun foretaget mindre lovændringer. Loven indeholder regler om erhvervelse af efternavn, mellemnavn og fornavn, herunder regler om navneforandring, om forbeholdte navne og om krav til udfærdigelse af navnebevis på nye navne. 2. Lovgivningen om personnavne har siden 1904 bygget på et princip om beskyttelse af efternavne. Princippet indebærer, at man kun kan opnå tilladelse til at bære et forbeholdt (beskyttet) mellem- eller efternavn, hvis man har tilstrækkelig slægtsmæssig tilknytning til navnet. Det gælder også de almindelige danske efternavne, der ender på -sen. Efter reglerne om folkeregistrering er der dog mulighed for registrering af et såkaldt adresseringsmellemnavn i folkeregistret, hvis man har en vis tilknytning til navnet. Det kan f.eks. være ægtefællens mellemnavn eller et tidligere efternavn, hvis man i forbindelse med ægteskab har fået ægtefællens efternavn. Navneloven antages ikke at være til hinder for denne registrering af "navnebrug", men i praksis kan det give anledning til forvirring og misforståelser, at det er muligt at få registreret brugen af et navn, som man efter navneloven ikke har ret til at bære. I forbindelse med debatten om integration af udlændinge har der endvidere været rejst spørgsmål om, hvorvidt der bør være mulighed for at antage et almindeligt dansk efternavn som f.eks. Jensen, Hansen eller Nielsen for personer, som ikke har slægtsmæssig tilknytning til navnet. 3. Navnlig under hensyn til, at ændring af navneloven på de nævnte punkter vil berøre det grundlæggende princip i loven om beskyttelse af slægtsnavne, har Justitsministeriet besluttet at nedsætte et udvalg, der skal overveje behovet for en revision af navneloven. 7

9 Udvalget skal for det første vurdere, i hvilket omfang der er behov for en modemisering og liberalisering af reglerne om beskyttelse af slægtsnavne. Udvalget skal bl.a. overveje, om udviklingen i samfundet fortsat berettiger et ufravigeligt krav om slægtsmæssig tilknytning til et allerede eksisterende efternavn som betingelse for at få ret til navnet som efternavn eller mellemnavn. Det bør i den forbindelse overvejes, om man bør kunne få ret til at føre et navn som mellemnavn, når man har en tilknytning til navnet, der berettiger til en registrering af navnet som adresseringsmellemnavn efter de gældende regler om folkeregistrering. Udvalget skal endvidere overveje, om loven giver tilstrækkelige muligheder for at tage hensyn til udenlandske navneskikke ved behandlingen af ansøgninger fra udenlandske statsborgere eller andre, der har særlig tilknytning til andre navneskikke end de danske. I den forbindelse bør udvalget bl.a. overveje, hvilke ændringer der bør foretages for at give fastboende færinger og islændinge mulighed for at navngive deres børn i overensstemmelse med den navneskik, hvorefter børn navngives med faderens eller moderens fornavn efterfulgt af" -son" eller "-dottir ". Udvalget skal herudover overveje, i hvilket omfang der i øvrigt er behov for en modemisering af reglerne om personnavne, herunder bl.a. gebyrregleme, reglerne om navnehævd, om rettelser af fejlagtige tilførsler af navne til ministerialbogen og om navneforandring ved kønsskifte. I lyset af traditionen for samarbejde mellem de nordiske lande på det familieretlige område bør udvalget inddrage udviklingstendenserne i disse lande, herunder de seneste reforminitiativer i Norge. 4. I det omfang udvalget finder, at der er behov for ændringer af navneloven, bedes udvalget udarbejde forslag til nye lovregler. Udvalget kan efter behov afholde møder med berørte myndigheder og organisationer, der ikke er repræsenteret i udvalget." 1.2. Udvalgets sammensætning Udvalget havde ved arbejdets afslutning følgende sammensætning: 8

10 Formand: Landsdommer Henrik Estrup (Vestre Landsret) Øvrige medlemmer: Kontorchef Lars Erik Andersen (Udpeget efter indstilling af Foreningen af Statsamtmænd og Foreningen af Statsamts jurister) Chefkonsulent Rasmus Paaske Larsen (Udpeget efter indstilling af Kirkeministeriet) Kontorchef Torben Jerlach (Udpeget efter indstilling af Indenrigs- og Sundhedsministeriet) Tariq Sundoo (Udpeget efter indstilling af Rådet for etniske minoriteter) Lektor Michael Lerche Nielsen (Udpeget efter indstilling af Københavns Universitet, Afdeling for Navneforskning) Sognepræst Mary Evelyn Holm-Larsen (Udpeget efter indstilling af Den danske folkekirke- præster og kordegne) Formand Birgit Flemming Larsen (Udpeget efter indstilling af Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie) Direktør Dorrit Sylvest Nielsen (Udpeget efter indstilling af Civilretsdirektoratet) Fg. kontorchef Birgit Thostrup Christensen (Udpeget af Justitsministeriet) 9

11 Fg. kontorchef BirgitThostrup Christensen afløste i april 2004 kontorchef Anne Louise Bormann, Justitsministeriet. Udvalgets sekretariat har bestået af fuldmægtig nu konsulent Nikolaj Aarø-Hansen, Justitsministeriet, kst. kontorchef Michael Jørgensen, Civilretsdirektoratet og afdelingsleder Inger Jelager, Civilretsdirektoratet Udvalgets arbejde Udvalget har atboldt 15 møder. Repræsentanter for foreningen trans-dan mark. dk- Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle har haft foretræde for udvalget. Foreningens repræsentanter fremlagde i den forbindelse et notat af l. november 2003 med en række ønsker om indretningen af den kommende navnelov. Notatet er medtaget som bilag til betænkningen. Udvalget har endvidere modtaget henvendelser fra en række borgere. Henvendelserne er besvaret af udvalgets sekretariat og Civilretsdirektoratet Betænkningens opbygning I kapitel 2 gives et resume af de væsentligste problemstillinger, der er behandlet i betænkningens hovedafsnit (kapitel 5). I kapitel 3 findes en beskrivelse af den gældende navnelovgivning, herunder reglerne om adresseringsmellemnavne i CPR-loven. Gennemgangen af de gældende regler har haft til formål at afklare behovet for ændring af reglerne. Samtidig giver gennemgangen mulighed for at vurdere betydningen af udvalgets lovudkast i forhold til gældende ret. I kapitel4 redegøres for det første for navnelovgivningen i Sverige og Norge. Formålet hermed er navnlig at give inspiration til, hvordan de forskellige navneretlige problemstillinger eventuelt kan løses her i landet. Navnlig den nye norske navnelov og forarbejderne til denne har været en væsentlig kilde til inspiration i forbindelse med såvel udvalgets overvejelser som forslag. Den norske navnelov er optaget som bilag til betænkningen. For det andet beskrives navnelovgivningens forhold til Den Europæiske lo

12 Menneskeretskonvention og EU-retten. Formålet hermed er navnlig at afklare, hvilke krav disse regler stiller til udformningen af den danske navnelovgivning. I kapitel 5 redegøres for udvalgets generelle overvejelser vedrørende revisionen af navnelovgivningen. Kapitel 6 indeholder udvalgets udkast til en ny lov om personnavne samt udvalgets udkast til bemærkninger til de enkelte bestemmelser heri. I betænkningen er medtaget en række bilag. Et enigt udvalg afgiver herved betænkningen til justitsministeren. København, den 9. juni 2004 Henrik Estrup (formand) Rasmus Paaske Larsen Dorrit Sylvest Nielsen Tariq Sundoo Michael Lerche Nielsen Birgit Flemming Larsen Lars Erik Andersen Mary Evelyn Holm-Larsen Torben Jerlach Birgit Thostrup Christensen Nikolaj Aarø-Hansen MichaelJørgensen Inger Jelager 11

13 12

14 Kapitel2 Resume af udvalgets overvejelser og anbefalinger I det følgende gennemgås udvalgets overvejelser og anbefalinger i hovedtræk. En mere uddybende gennemgang findes i kapitel 5, hvori der redegøres for udvalgets generelle overvejelser. De enkelte anbefalinger er udmøntet i udvalgets lovudkast, der findes i kapitel 6. Henvisninger til, hvor i lovudkastet de enkelte anbefalinger er udmøntet, findes i kapitel 5. De grundlæggende principper for en ny navnelov I kapitel 5, pkt. 5.1 redegøres for udvalgets overvejelser om navnes funktion i samfundet og for de grundlæggende principper, som udvalgets lovudkast hviler på. Efter udvalgets opfattelse er en persons navn i første række et privat anliggende og kun i anden række et spørgsmål, som samfundet har en interesse i at regulere. På den baggrund finder udvalget, at udgangspunktet for en ny navnelovgivning bør være, at den enkelte selv bør have ret til at bestemme sit navn, medmindre der er stærke grunde til at hindre den pågældende heri. Sådanne grunde kan navnlig være hensynet til at beskytte slægtsfølelsen hos andre, der bærer samme efternavn eller mellemnavn, og hensynet til at sikre, at de navne, der kan tages, fungerer hensigtsmæssigt i den daglige kommunikation som et middel til at identificere den enkelte. Overvejelser vedrørende reglerne om efternavne I pkt. 5.2 redegøres for udvalgets overvejelser vedrørende reglerne om efternavne. Udvalget lægger i den forbindelse op til en betydelig liberalisering af reglerne om, hvilke efternavne det skal være muligt at tage. Udvalget foreslår således i pkt en model som i Norge, hvorefter et efternavn, der bæres af et meget stort antal personer her i landet, frit skal kunne tages af enhver. Bærere af sådanne meget udbredte navne som f.eks. Nielsen eller Hansen kan ikke antages at have en sådan slægtsmæssig tilknytning til navnet, at de har en beskyttelsesværdig interesse i, at andre ikke også kan tage navnet. Hensynet til beskyttelsen af slægtsfølelsen hos bærere af sådanne navne kan derfor ikke antages at være tilstrækkeligt tungtvejende til at hindre, at andre, der måtte ønske at tage navnet, skal kunne gøre det. I 13

15 Norge er den nævnte grænse nu fastsat til navne, der bæres af flere end 200 personer. Udvalget foreslår imidlertid, at grænsen i Danmark sættes til 1.000, således at efternavne, der bæres af personer eller færre, er beskyttede og derfor kun kan tages af personer, der har en særlig tilknytning til navnet, mens navne, der bæres af flere end personer, ikke er beskyttede og derfor kan tages af enhver. I pkt foreslås en række yderligere lempelser af reglerne om, hvilke efternavne der kan tages. Det drejer sig navnlig om: Ophævelse af sondringen mellem giftenavne og eget efternavn. Et giftenavn, dvs. et efternavn, der er erhvervet på grundlag af ægteskab, vil herefter blive behandlet som ethvert andet navn, den pågældende bærer eller har båret. Det vil således f.eks. i videre omfang end i dag være muligt for en person, der bærer et giftenavn, at give dette videre til sine børn, herunder også børn fra et tidligere forhold, ligesom der bliver adgang til at give navnet videre til en senere ægtefælle. Tilsvarende kan en person tage et navn, som den pågældendes forældre, bedsteforældre m.v. bærer, uanset at navnet er et giftenavn. Indførelse af en adgang til under visse betingelser at tage en ugift samlevers efternavn efter samtykke fra denne. Baggrunden for dette forslag er navnlig, at ugifte samlevende i et fast samlivsforhold har en sådan interesse i over for omverdenen at kunne signalere, at de udgør en familie, at de fremover ligesom ægtefæller bør kunne tage et fælles efternavn. Indførelse af en adgang til at tage et mellemnavn som efternavn, uanset at mellemnavnet ikke er eller har været et efternavn i ens slægt. Udvalget har fundet, at personer, der bærer et mellemnavn, har en sådan tilknytning til dette navn, at de bør kunne tage det som efternavn. Indførelse af en adgang til også at tage en tipoldeforælders efternavn. Efter den gældende navnelov er det alene muligt at tage en forælders, bedsteforælders eller oldeforælders efternavn. I pkt gennemgår udvalget den islandske og færøske efternavnstradition med patronymnavne, dvs. efternavne, der dannes af en slægtnings fornavn med en tilføjelse, der viser slægtsskabet (-son/ -d6ttir) samt en række udenlandske navnetraditioner. Udvalget finder, at der bør indføres en øget mulighed for at anvende sådanne navneskikke her i landet. Der bør dog ikke fastsættes forskellige regler for forskellige etniske grupper. Denne mulighed bør derfor ikke være betinget af et eventuelt etnisk tilhørsforhold til den pågældende skik. Det afgørende bør derimod være, om det navn, som den pågældende skik ønskes anvendt på, har tradition i den pågældende navnekul tur. V ed den foreslåede ordning, der svarer til retstilstanden i Norge, sikres det bl.a., at dansk navnetradition bevares samtidig med, at det i vidt 14

16 omfang bliver muligt at tage et navn, der har tradition i en anden kultur, hvis der er ønske om det. Reglerne om adgang til at anvende fremmede navnetraditioner bør endvidere formuleres kønsneutralt, uanset om den pågældende navneskik er kønsbestemt Udvalget foreslår herefter: Indførelse af en adgang til at tage patronymnavne som efternavn. Det vil således efter forslaget bl.a. blive muligt for herboende islændinge og færinger- samt for andre, der måtte ønske dette - at navngive deres børn i overensstemmelse med islandsk og færøsk navneskik Reglen udformes således, at det også bliver muligt at tage andre navnekulturers patronymnavne. Der foreslås således også (gen-)indført en adgang til, at personer, hvis forældre har et dansk fornavn, kan tage et dansk patronymnavn, f.eks. Peterssøn eller Petersdatter. I visse navnekulturer skelnes der ikke mellem for- og efternavne. For navne med tradition i disse kulturer foreslås det, at det skal være muligt at tage en af forældrenes, bedsteforældrenes eller ægtefællens fornavn som efternavn. I visse navnlig østeuropæiske navnekulturer kønsbøjes efternavne, således at en mands efternavn f.eks. ender på -ski, mens det samme efternavn båret af en kvinde ender på -ska. Det foreslås at indføre en adgang til at kønsbøje sådanne efternavne. I pkt gennemgås reglerne om adgangen til at tage et nydannet efternavn, dvs. et efternavn, som ingen bærer her i landet. Det foreslås i den forbindelse bl.a., at forbuddet mod at tage et navn, der afgørende strider mod dansk sprogbrug, ændres således, at det afgørende herefter bliver, om navnet er uegnet til at blive anvendt som efternavn her i landet. Reglerne om bindestregsefternavne gennemgås i pkt Det foreslås navnlig, at det skal være muligt for alle, der bærer et sådant efternavn, at bortkaste et af leddene og tage det andet led som efternavn alene. Udvalget har således fundet, at personer, der bærer et bindestregsefternavn, har en sådan slægtsmæssig tilknytning til begge led i dette navn, at de bør kunne tage det pågældende led som efternavn alene. I pkt gennemgås reglerne om adoptivbørns efternavne. Udvalget foreslår i den forbindelse bl.a., at adoptivbørn fremover skal have en generel mulighed for at tage navn efter den oprindelige slægt. 15

17 I lyset af de foreslåede lempelser af reglerne i navneloven foreslås endvidere enkelte stramninger, idet det bl.a. ikke længere findes nødvendigt at have en særlig adgang til at tage et efternavn, som ansøgeren har en "særlig tilknytning til", herunder i form af navnehæv d. Afskaffelse af denne adgang vil endvidere bidrage til at forenkle administrationen af den kommende navnelov, jf. pkt Overvejelser vedrørende reglerne om mellemnavne I pkt. 5.3 redegøres for udvalgets overvejelser vedrørende reglerne om mellemnavne. Der foreslås en liberalisering af adgangen til at tage et mellemnavn, således at reglerne i højere grad kommer til at ligne reglerne om efternavne. Herunder foreslås det bl.a., at det skal være muligt at tage en ægtefælles eller fast samlevers mellemnavn eller efternavn som mellemnavn. Der vil herefter ikke være behov for at opretholde de særlige regler i CPR-lovgivningen om de såkaldte "adresseringsmellemnavne". Der foreslås dog en særlig overgangsregel for eksisterende adresseringsmellemnavne, jf. pkt Som noget nyt foreslås endvidere en regel om, at det skal være muligt at tage ethvert godkendt fornavn som mellemnavn, uanset om navnet svarer til den pågældendes køn. Det vil således bl.a. blive muligt for forældre at navngive en datter og søn med et fælles mellemnavn (f.eks. Steen eller Bo). Der foreslås i den forbindelse særlige regler, der gør, at disse mellemnavne- uanset udvalgets forslag i pkt ikke efterfølgende kan tages som efternavn. Overvejelser vedrørende reglerne om fornavne I pkt. 5.4 redegøres for udvalgets overvej el ser vedrørende reglerne om fornavne. Den eksisterende ordning, hvorefter alle nye fornavne skal godkendes af en central myndighed, foreslås opretholdt. I dag er det kun en meget lille del af de fornavne, der er i brug her i landet, der er optaget på enaflisterne over godkendte fornavne. De fornavne, der i dag findes på listerne over godkendte fornavne, vil også blive optaget på den nye liste over godkendte drenge- og pigenavne, som justitsministeren efter udvalgets forslag skal offentliggøre. De fornavne, der ikke er optaget på listerne over godkendte fornavne i dag, men som ikke desto mindre er almindeligt udbredte, vil også blive optaget på den nye liste. Disse navne kan dermed fremover tages af enhver uden godkendelse. Der er i pkt redegjort nærmere for, hvomår et fornavn efter udvalgets opfattelse kan anses for "almindeligt udbredt". 16

18 For andre fornavne, der ikke er optaget på den nye liste over godkendte fornavne, foreslås det, at det fortsat skal være en betingelse for at få navnet godkendt, at der er tale om et egentligt fornavn. I pkt er der redegjort for, hvad der forstås ved dette udtryk. For at et fornavn skal kunne godkendes, er det efter forslaget endvidere en betingelse, at navnet ikke er uegnet til at blive anvendt som fornavn her i landet, og at navnet ikke er upassende eller kan vække anstød. Om betydningen af disse krav henvises til pkt og Adgangen til at tage et udenlandsk fornavn foreslås lempet, således at navnet kan tages, uanset om den, der ønsker navnet, har en særlig etnisk tilknytning til den pågældende navnekultur. Et fornavn vil dog ikke kunne godkendes, hvis det f.eks. er så fremmedartet, at det er uegnet til at blive anvendt som fornavn her i landet. Det foreslås endvidere, at det ikke længere skal være en betingelse for at tage et fornavn, at navnet ikke kan blive til ulempe for den, der skal bære navnet. Udvalget finder, at det fremover bør overlades til den pågældende selv - og for børn til forældremyndighedens indehavere- at afgøre, om fordelene ved det ønskede navn overstiger de eventuelle ulemper, der kan imødeses. Det foreslås fastholdt, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Udvalget foreslår i den forbindelse en lempelse af adgangen til at tage et kønsneutralt fornavn. Herudover foreslås, at der administrativt skal kunne fastsættes særlige regler for transseksuelle personer, således at den eksisterende forsøgsordning vedrørende navneændring for transseksuelle personer kan videreføres. Der vil endvidere kunne fastsættes regler, der går videre end forsøgsordningen. Forsøgsordningen er nærmere beskrevet i pkt Da udvalget som nævnt også foreslår regler om visse kønsspecifikke efternavne og mellemnavne, bør der også administrativt kunne fastsættes særlige regler for transseksuelle for så vidt angår disse navne. Overvejelser vedrørende navnemyndighederne I pkt. 5.5 redegøres for udvalgets overvejelser vedrørende spørgsmålet om, hvilke myndigheder der bør behandle sager om navngivning og navneændring. 17

19 I dag kan en række enklere navneændringer ske ved anmeldelse til ministerialbogsføreren (i Sønderjylland personregisterføreren), mens andre navneændringer skal ske ved navnebevis udstedt af statsamtet. Bl.a. på baggrund af de igangværende generelle strukturovervejelser i lyset af strukturkommissionens betænkning fra januar 2004 har udvalget ikke fundet at burde foreslå mere grundlæggende ændringer i den struktur, der i dag findes for behandlingen af navnesager, og hvorefter de fleste sager om navngivning og navneændring behandles af ministerialbogsføreren og statsamtet. Adgangen til at ændre navn hos vielsesmyndigheden foreslås ophævet i lyset af udvalgets forslag om afskaffelse af sondringen mellem giftenavne og eget efternavn og indførelsen af Den Ny Kirkebog. Herudover foreslås, at det gøres enklere for borgeren at finde frem til den rette navnemyndighed. Borgeren skal således fremover kun henvende sig et sted i sager om navngivning og navneændring, nemlig til ministerialbogsføreren (i Sønderjylland personregisterføreren). Det skal herefter overlades til ministerialbogsføreren (personregisterføreren) at videresende de sager til behandling i statsamtet, som efter udvalgets forslag skal behandles af statsamtet. Der foreslås i den forbindelse en udvidelse af ministerialbogsførerens (personregisterførerens) kompetence, således at flere sager kan behandles lokalt. Endelig foreslås en enklere struktur vedrørende behandlingen af klagesager, således at alle sager fremover skal kunne påklages til en myndighed, nemlig Justitsministeriet (Civilretsdirektoratet). Overvejelser vedrørende øvrige regler i navneloven I pkt. 5.6 redegøres for udvalgets overvejelser vedrørende de øvrige regler i navneloven. Udvalget foreslår i den forbindelse på baggrund af Menneskeretsdomstolens praksis en regel om, at der skal ske høring af en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden over et barn, hvis barnet bærer dennes efternavn eller mellemnavn, og dette navn påtænkes ændret. Der henvises til pkt Udvalget har endvidere overvejet reglerne om gebyr for navnændringer. Da dette spørgsmål i væsentlig grad beror på politisk-økonomiske overvejelser, har udvalget imidlertid ikke fundet at burde fremkomme med en anbefaling af, om der fortsat bør betales gebyr for behandling af visse sager om navneændringer. Der henvises til pkt

20 Udvalget har ligeledes overvejet, om der bør fastsættes særlige regler om tvangsrettelse af navnetilførsler i ministerialbogen. Udvalget finder imidlertid, at de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om annullation og tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter er tilstrækkelige til at sikre hensynet til både retshåndhævelsen og den berørte borger. Der henvises til pkt I visse tilfælde forekommer det, at en herboende udlænding på baggrund af det såkaldte domicilprincip er omfattet af den danske navnelovgivning, samtidig med at den pågældende i sit hjemland er underlagt dette lands navnelovgivning, fordi den pågældende er statsborger i dette land. Dette kan give anledning til problemer for den pågældende, hvis vedkommende i sit hjemland har taget et navn, som den pågældende er afskåret fra at få efter den danske navnelov. Udvalget finder- bl.a. på baggrund af EF-domstolens praksis- at sådanne regelkonflikter bør afhjælpes ved at give herboende udlændinge mulighed for i Danmark at tage et navn, som den pågældende har erhvervet i henhold tillovgivningen i hjemlandet. I udvalgets lovudkast er derfor medtaget en bestemmelse herom. Der henvises i øvrigt til pkt

21 20

22 3. Indledning Kapitel3 Gældende ret Terminologi En persons navn består af et eller flere fornavne, eventuelt et eller flere mellemnavne og et efternavn. Det første navn i navnerækken er fornavnet, der sædvanligvis er det navn, personen kaldes og kendes under. Et efternavn er det navn, der står sidst i navnerækken, og som i almindelighed henviser til personens slægt. Et efternavn kan bestå af 2 navne forbundet med bindestreg. Efternavnet blev frem til den gældende navnelov betegnet "slægtsnavn". Et mellemnavn er som hovedregel et navn med efternavnskarakter. I visse tilfælde kan det dog være vanskeligt at afgøre, om et navn er personens 2. eller 3. fornavn eller et mellemnavn. Nogle navne som f. eks. Bjørn og Sten anvendes både som fornavne og efternavne. Et efternavn, der er opnået på grundlag af ægteskab, betegnes som et "giftenavn". Andre efternavne betegnes som bærerens "eget efternavn". Indtil den gældende navnelovs ikrafttræden kunne kun kvinder føre et giftenavn. Et efternavn, som kvinden ikke havde erhvervet på grundlag af ægteskab, blev betegnet som hendes "pigenavn". Mænd kunne dog ved navnebevis få en ægtefælles efternavn, men dette navn blev ikke i relation tillovens øvrige bestemmelser anset for at være erhvervet på grundlag af ægteskabet, og der var derfor ikke grundlag for at tale om et "drengenavn". Kort om dansk navnelovgivnings historiske udvikling De første skrevne regler om navne gældende for hele den danske befolkning blev fastsat i Dåbsforordningen af 30. maj Hovedindholdet i forordningen var, at alle børn skulle navngives med ikke blot et fornavn, men også et familie- eller stamnavn. Ved et kancellicirkulære af 4. oktober samme år blev det præciseret, at det var faderen i en familie, der endnu ikke havde noget fast familienavn, der 21

23 efter nærmere angivne regler skulle vælge et fast familienavn til sine børn. Et barn født uden for ægteskab kunne ikke uden faderens samtykke døbes med faderens familienavn. Kancelliet lempede i en skrivelse af 22. oktober 1829 reglerne om, hvilket navn der kunne vælges i den første generation efter dåbsforordningen. Det blev i Kultusministeriets cirkulære af 8. august 1856 indskærpet, at de familier, der ikke havde faste familienavne (efternavne), for fremtiden skulle bruge et sådant, således at det familienavn, der var valgt efter 1828, nu var bindende for alle følgende slægtsled. Danmarks første egentlige navnelov - Lov om N avneforandring 1 - trådte i kraft den l. juli Hidtil havde det kun været muligt at få foretaget en navneforandring ved kongelig bevilling ved ansøgning til Justitsministeriet. Flertallet af befolkningen bar på det tidspunkt efternavne med endelsen -sen, hvilket gjorde det vanskeligt at identificere den enkelte. I praksis havde mange derfor "kaldenavne" dannet af navnet på f. eks. den by, gård eller egn, de stammede fra. I 1904-loven blev det derfor bestemt, at det skulle være nemmere for folk at ændre efternavn til deres kaldenavne eller til helt nydannede efternavne. I visse tilfælde kunne ændringen ske efter ansøgning til øvrigheden (politimesteren, i København Overpræsidenten), som udfærdigede et øvrighedsbevis. I andre tilfælde skulle ansøgningen fortsat indsendes til Justitsministeriet. Der blev ligeledes indført en regel om, at efternavne kunne forbeholdes. Folk, der ønskede deres efternavn forbeholdt, skulle indsende deres dåbsattest til Justitsministeriet inden l. juli Justitsministeriet lod trykke en fortegnelse over disse anmeldte efternavne samt øvrige navne, der kunne forbeholdes, herunder navne på ejendomme og navne på personer, der havde gjort sig fortjent af fædrelandet. Listen blev derefter udgivet en gang årligt med tilføjelse af de efternavne, der var blevet givet ved øvrighedsbevis eller kongelig bevilling i det forløbne år. Denne liste over forbeholdte (beskyttede) efternavne findes fortsat. Den seneste samlede liste er anført i Justitsministeriets (Civilretsdirektoratets) bekendtgørelse om forbeholdte navne af l O. august Der er udstedt en tillægsbekendtgørelse for hvert af de følgende år. Der blev samtidig indført strafbestemmelser for uberettiget benyttelse af en andens efternavn loven indeholdt ingen regler om erhvervelse og fortabelse af navne, herunder antagelse af navn ved dåb, ved ægteskabs indgåelse og opløsning og ved adoption. Disse regler fandtes fortsat spredt i forskellige lovregler og forskrifter. 1 Lov nr. 89 af 22. april 1904 om navneforandring. Forud for loven havde en sagkyndig kommission den 18. februar 1899 afgivet betænkningen Dansk Navneskik. 22

24 Justitsministeriet nedsatte i 1952 et udvalg, der skulle udarbejde et forslag til en ny lovgivning om personnavne, herunder navnlig pligt til at føre bestemte familienavne, om gifte kvinders familienavn, om ret til at vælge fornavne, om navneforandring og om beskyttelse af familienavne. Udvalget fandt det rigtigst at samle bestemmelserne om personnavne i en og samme lov og afgav i 1960 betænkning nr. 254 om en ny lovgivning om personnavne. Et forslag til en ny navnelov blev udfærdiget på baggrund af udvalgets arbejde, og den nye lov om personnavne 2 trådte i kraft den l. januar Udover de nævnte forhold søgte man delvis at ligestille børn født i og uden for ægteskab. Børn født uden for ægteskab kunne som noget nyt få moderens efternavn, også selv om det var et giftenavn fra et tidligere forhold. V ar faderskabet fastslået, kunne barnet i stedet få faderens efternavn. Denne lov var gældende, indtil den gældende navnelov 3 trådte i kraft den l. april loven havde især til formål at ligestille mænd og kvinder for så vidt angår antagelse af giftenavn i forbindelse med ægteskab. Lovens udgangspunkt er derfor, at begge ægtefæller som udgangspunkt beholder hver sit efternavn. En ægtefælle erhverver således kun et giftenavn, hvis den pågældende anmoder herom. Som nævnt havde det hidtil kun været muligt for kvinden at tage mandens efternavn som giftenavn. Med 1982-loven blev det også muligt for en mand at tage sin kones efternavn som giftenavn. Desuden blev børn født i og uden for ægteskab ligestillet med hensyn til valg af efternavn. Hvis forældrene har forskellige efternavne, skal forældrene (de eller den, der har forældremyndigheden) vælge, om barnet skal have faderens eller moderens efternavn. Kun hvis forældrene har fælles efternavn, får barnet automatisk dette ved fødslen. Der henvises i øvrigt til Karl Peder Pedersens artikel, Navnet, det er stadig Jensen, i Personalhistorisk Tidsskrift 2001:2, der er optaget som bilag 2 til betænkningen Efternavne Navneloven indeholder ikke en definition afbegrebet efternavn. Loven anvender den mere dækkende betegnelse efternavn i stedet for den tidligere betegnelse slægtsnavn. 2 Lov nr. 140 af 17. maj 1961 om personnavne. 3 Lov nr.193 af 29. april 1981 om personnavne. 23

25 Efternavnet står efter dansk navnetradition sidst i navnerækken, og der er efter den danske navnelov alene mulighed for at opnå et navn som efternavn, bortset fra bindestregskombinationer. Fra tidligere tid findes der dog enkelte familier, der har et flerleddet efternavn uden bindestreg. Efternavn erhverves ved fødsel, adoption, anmeldelse til ministerialbogen (i Sønderjylland personregistret), dåb i folkekirken eller et anerkendt trossamfund, anmeldelse til vielsesmyndigheden eller i forbindelse med navneforandring ved navnebevis udstedt af statsamtet. Nedenfor gennemgås reglerne om efternavne Første erhvervelse af efternavn ( l) Har forældrene samme efternavn, får barnet automatisk dette efternavn ved fødslen. Det gælder, uanset om barnet er født i eller uden for ægteskab, jf. l, stk. l. Hvis forældrene ikke har samme efternavn ved barnets fødsel, får barnet ikke noget efternavn ved fødslen. Forældrene (de eller den, der har forældremyndigheden over barnet) kan da vælge, om barnet skal have det efternavn, som faderen eller moderen bar ved barnets fødsel. Er det navn et giftenavn, kan i stedet vælges faderens eller moderens eget efternavn, j f. l, stk. 2. Det efternavn, der vælges, skal anmeldes til ministerialbogen (personregistret) eller tillægges ved dåb senest 6 måneder efter barnets fødsel. Anmelder forældrene ikke barnets efternavn inden denne frist, får barnet det navn, moderen bar ved barnets fødsel, j f. l, stk. 3. Baggrunden for tilbagefaldsregelen er hensynet til at sikre, at barnet får et efternavn f. eks. i de tilfælde, hvor fristen overskrides, eller forældrene ikke kan blive enige om barnets navn. At det er moderens navn, der er valgt, skyldes, at moderens navn nødvendigvis må anvendes ved børn født uden for ægteskab, da faderskabet i disse sager ikke altid vil være fastslået inden 6 måneder efter barnets fødsel. Kun ved at vælge moderens efternavn er det således muligt at ligestille børn født i og uden for ægteskab. 24

26 Barnet kan i almindelighed også få faderens og moderens efternavne sat sammen med bindestreg efter 9 eller et efternavn, som barnet kan få efter navnelovens 8. Det kræver dog udfærdigelse af navnebevis. Statsamtet har hidtil sendt meddelelse til barnets fødselsregistreringssogn om, at der er udstedt et navnebevis på efternavn til barnet. Efter indførelsen af Den Ny Kirkebog (DNK) i folkekirkens sognemenigheder skal beskeden nu sendes til moderens bopælssogn. Se desuden nedenfor, pkt om statsamternes mulighed for at udstede et navnebevis på et efternavn til et endnu unavngivet barn. Navnebevis til et barn under 6 måneder er gratis, jf. 17 a, stk Ændring af efternavn Ændring af efternavn ved anmeldelse Almindelige regler om ændring af efternavn ved anmeldelse ( 2) Navneforandring ved anmeldelse til ministerialbogen (i Sønderjylland personregistret) kan efter 2 ske i en række tilfælde, hvor den, der ønsker navneforandringen, har en umiddelbar adkomst til navnet, og denne adkomst typisk kan konstateres ved at undersøge ministerialbogen (personregistret) vedrørende den pågældende eller en af dennes forældre eller stedforældre. I det følgende gennemgås de tilfælde, hvor ændring af efternavn vil kunne ske ved anmeldelse efter 2. Fars eller mors eget efternavn ( 2, nr. l) Efter 2, nr. l, kan man ved anmeldelse tage et navn, der er nævnt i l, stk. 2, (mors eller fars efternavn) medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab. I modsætning til, hvad der gælder for barnets første navngivning efter l, stk. 2, er det således ikke muligt senere ved anmeldelse at tage et giftenavn, som en af forældrene bar ved barnets fødsel. Baggrunden herfor er, at barnet ikke har nogen egentlig slægtsmæssig tilknytning til disse giftenavne. De hensyn, der taler for at tillade forældrene ved barnets fødsel at tillægge barnet et af forældrenes giftenavne, blev derfor ikke på tidspunktet for gennemførelsen af den nugældende navnelov anset at kunne begrunde, at barnet på et hvilket som helst senere tidspunkt skulle kunne antage navnet. Såfremt barnet ved fødslen blev tillagt et af forældrenes giftenavn e, men senere har fået navneforandring, vil 25

27 barnet i medfør af 2, nr. 3, kunne genantage navnet. Efter praksis tillades dog, at et barn i medfør af 8, nr. 5, under visse betingelser kan få det giftenavn, som barnets mor bærer fra et tidligere ægteskab, og som barnet ikke fik ved fødslen, jf. pkt Et efternavn en af forældrene har fået efter barnets fødsel, bortset fra et giftenavn ( 2, nr. 2) Efter bestemmelsen i 2, nr. 2, kan man antage et efternavn, som en af forældrene har fået efter barnets fødsel, medmindre dette er et giftenavn. Er navnet opnået efter 6, skal den pågældende forælder samtykke. Opnår en eller begge forældre nyt efternavn ved navnebevis, kan børnene medtages i navnebeviset og således umiddelbart blive omfattet af navneændringen. Bestemmelsen i 2, nr. 2, finder således alene anvendelse, hvor forældrenes navnebevis ikke omfatter barnet. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor en af forældrene har fået navneforandring efter barnets fødsel, og forældrene eller barnet selv, når det er blevet myndigt, ønsker, at også barnet skal have dette navn. Navneforandringen til det navn, som barnet nu ønsker, kan enten være opnået ved anmeldelse eller ved navnebevis efter 8 eller i sjældne tilfælde ved adoption, jf. 3. Samtykkereglen, hvor navnet er opnået efter 6, anvendes i tilfælde, hvor barnet er myndigt, eller den pågældende af forældrene ikke har del i forældremyndigheden. Et efternavn man tidligere har båret, bortset fra et giftenavn ( 2, nr. 3) Efter bestemmelsen i 2, nr. 3, kan man antage et efternavn, man tidligere har båret, medmindre der er tale om et giftenavn. Genantagelse af et tidligere efternavn kan altid ske ved anmeldelse, med mindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab. Om adgangen til at genantage et giftenavn henvises til omtalen af 4, stk. 2, og 8, nr. 5. Genantagelse af et tidligere efternavn vil f.eks. kunne tænkes i tilfælde, hvor forældrene har antaget et nyt efternavn for en mindreårig, der efter sit fyldte 18. år, når den pågældende selv kan bestemme, foretrækker det tidligere navn, eller hvor et navneskifte er sket som følge af etablering af faderskab ved legitimation, ægteskab eller ved antagelse af stedfars navn. Det samme gælder, hvor en ansøger ved navnebevis har fået et nyt efternavn, som det senere viser sig, at vedkommende ikke kan affinde sig med. Det er en forudsætning for at genantage et tidligere navn, at navnet har været båret med rette. 26

28 Efter i navneloven fra 1961 kunne en person miste retten til et efternavn f. eks. ved ophævelse af et adaptivforhold eller ved omstødelse af ægteskab, ligesom personer, der havde fået et efternavn efter en, som mistede retten til navnet, også selv mistede navnet. Disse regler blev ikke videreført i den gældende navnelov. Har navnet været båret forud for en adoption, kan navnet ikke genantages ved anmeldelse, medmindre adoptionen er ophævet, og adoptivbarnet er genindtrådt i retsforholdet til sin oprindelige slægt. For voksne personer er det i praksis ikke muligt at genindtræde i retsforholdet til den oprindelige slægt. Om ændring af efternavn ved navnebevis til den biologiske fars eller mors efternavn før adoption, se under pkt vedrørende 8, nr. 5. Stedfaders eller stedmoders eget efternavn efter samtykke ( 2, nr. 4) Efter bestemmelsen i 2, nr. 4, er det muligt at antage en stedfaders eller stedmoders eget efternavn efter samtykke fra den pågældende. Efter fast praksis omfatter begrebet stedforælder en person, der er eller har været gift med en afbarnets forældre. Forældremyndighedsindehaveren skal, hvis barnet er under 18 år, altid give sit samtykke. Har forældrene fælles forældremyndighed, skal begge samtykke. Bærer stedfaderen eller stedmoderen et giftenavn, kan barnet ikke få navnet. Der gives normalt heller ikke tilladelse hertil ved navnebevis. Efter praksis har der dog i tilfælde, hvor forældremyndigheden er overført til en stedfar eller stedmor eller en anden person, været givet tilladelse til, at et barn fik den pågældende persons efternavn, også hvis det var et giftenavn. Søges der om en afdød eller fraskilt stedfaders eller -moders efternavn, henvises den pågældende til at søge navneændringen gennemført ved navnebevis, se under pkt vedrørende 8, nr. 5. Personer, der ikke er født i Danmark, er som udgangspunkt ikke tilført ministerialbøgerne (personregistret) og kan derfor ikke opnå navneforandring ved anmeldelse efter 2, men må henvises til at få udfærdiget navnebevis gennem statsamtet. Disse navnebeviser kunne, indtil gebyrreglerne blev ændret i 1999, kun udfærdiges mod betaling af gebyr. De er nu gratis, jf. pkt

29 Personer, der er født i udlandet og derefter adopteret, kan dog tilføres ministerialbogen (personregistret) på begæring. For sådanne personer kan navneændring gennemføres ved anmeldelse til ministerialbogen (personregistret). Det samme gør sig gældende, såfremt personer, der er født i udlandet, er hovedpersoner i en kirkelig handling som dåb eller vielse, se nedenfor, pkt Efternavn ved adoption ( 3) Ved adoption får adoptivbarnet adoptanternes efternavn efter reglerne i l. Barnet kan også beholde sit eget efternavn eller bære dette i forbindelse med det efternavn, det får ved adoptionen, f. eks. som mellemnavn eller med bindestreg til det efternavn, der vælges efter l. Det navn, barnet tillægges ved adoptionsbevillingen eller erhverver i medfør af l, kan senere ændres efter samme regler, som hvis der var tale om adoptanternes eget barn, idet barnet ved adoption får retsstilling som adoptanternes fælles barn, jf. adoptionslovens 16 samt Justitsministeriets cirkulære nr. 139 af 17. december 2002, 11, stk. l. Ovennævnte regler gælder også, hvis barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes her i landet. Myndighederne i barnets oprindelsesland kan efter forudgående dansk godkendelse træffe afgørelse om adoption. Uanset, at Danmark anerkender den udenlandske adoption, er der ingen pligt til at anerkende de navne, som barnet får ved adoptionen. Hvis barnet ved en adoptionsafgørelse fra afgiverlandet er tillagt et eller flere navne, som ikke kan opnås efter dansk ret, må statsamtet ved adoptionsbevillingen give tilladelse til de navne, der ønskes. Om et adoptivbarns mulighed for at genantage et efternavn, som barnet har båret før adoption, henvises til pkt vedrørende 8, nr. 5. Ophæves adoptivforholdet, kan barnet beholde det efternavn, det fik ved adoptionen, jf. 3, stk Ændring af efternavn ved ægteskab ( 4) Et par, der har indgået ægteskab, får ikke automatisk samme efternavn ved vielsen. Ønsker ægtefællerne samme efternavn, kan den ene ægtefælle med den andens samtykke antage dennes 28

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen

Navnelov. Kapitel 1 Efternavne. Efternavn ved fødslen Navnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Efternavne Efternavn ved fødslen 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om navne

Bekendtgørelse om navne Bekendtgørelse om navne I medfør af 2, stk. 2, 4, stk. 4 og 5, 5, stk. 3, 7, stk. 3, 8, stk. 4, 11, stk. 3, 13, stk. 3, 16, stk. 4, 20, 21, stk. 2, 25 a, stk. 4, og 30, stk. 4, i lov nr. 524 af 24. juni

Læs mere

Vejledning om behandling af navnesager

Vejledning om behandling af navnesager Page 1 of 32 VEJ nr 9768 af 30/09/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 01-10-2009 Justitsministeriet Den fulde tekst Vejledning om behandling af navnesager Indhold 1. Indledning 1.1. Regelgrundlaget 1.2.

Læs mere

VEJLEDNING OM BEHANDLING AF NAVNESAGER LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9768 AF 30. SEPTEMBER 2009

VEJLEDNING OM BEHANDLING AF NAVNESAGER LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9768 AF 30. SEPTEMBER 2009 VEJLEDNING OM BEHANDLING AF NAVNESAGER LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9768 AF 30. SEPTEMBER 2009 Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9768 af 30. september 2009 om behandling

Læs mere

afgørelser registrering og dokumentation verificering navneændring dåb Adoptioner Alm dansk adoptionsbevilling

afgørelser registrering og dokumentation verificering navneændring dåb Adoptioner Alm dansk adoptionsbevilling Adoptioner Nyborg Strand 2015 afgørelser registrering og dokumentation verificering navneændring dåb Udlændinge verificering navneændring Adoptioner Alm dansk adoptionsbevilling stedbarnsadoption familieadoption

Læs mere

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007

Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Notat om surrogatmoderskab og adoption i udlandet Søren Laursen 26.08.2007 Surrogatmoderskab... 1 Børneloven... 3 Adoption i udlandet... 6 Ombudsmandssag... 7 Adoptionsloven... 7 Surrogatmoderskab Surrogatmoderskab

Læs mere

Bekendtgørelse om adoption

Bekendtgørelse om adoption Bekendtgørelse om adoption I medfør af 25 og 29 b, stk. 2, i lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. XX, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Anvendelsesområde m.v. Anvendelsesområde 1. Reglerne

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) Social- Integrationsministeriet Familieret 2012-9136 / npr 13. februar 2013 UDKAST Forslag til Lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) I børneloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige andre love

Læs mere

Børneloven. med kommentarer

Børneloven. med kommentarer Børneloven med kommentarer This page intentionally left blank Lone Birgitte Christensen & Jonna Waage Børneloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Børneloven med kommentarer 1. udgave,

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2015 om kirkebogsføring og gebyropkrævning ved navneændring og visse attestudstedelser

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2015 om kirkebogsføring og gebyropkrævning ved navneændring og visse attestudstedelser Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2015 om kirkebogsføring og gebyropkrævning ved navneændring og visse attestudstedelser I medfør af 15, stk. 4 og 26q i Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret. om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældrem

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013

Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2. Ændring af CPR-loven med virkning fra den 1. januar 2013 Til samtlige kommuner Fremsendt pr. e-mail IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2012-02975 Orientering vedrørende folkeregistrering 2012/2 Doknr.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven

Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 17 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2012-5209 / lth 11. november 2013 UDKAST Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om adoption

Udkast til Bekendtgørelse om adoption Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 npwi 7. oktober 2014 Udkast til Bekendtgørelse om adoption I medfør af 4 a, stk. 2, 8, stk. 1 og 5, 25, 25

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. oktober 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

for statsforvaltningens udtalelse.

for statsforvaltningens udtalelse. X Ved skrivelse af 4. november 2009 har X på vegne af Enhedslisten i Aalborg anmodet Statsforvaltningen Nordjylland om at tage stilling til, hvorvidt den kommunale myndighed i Aalborg har handlet ulovligt

Læs mere

Erklæring om generhvervelse af dansk indfødsret

Erklæring om generhvervelse af dansk indfødsret Erklæring om generhvervelse af dansk indfødsret for tidligere danske statsborgere i henhold til 4 i lov om dansk indfødsret, jf. bekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 af lov om dansk indfødsret Erklæringen

Læs mere

Med barnet i centrum. Faderskab

Med barnet i centrum. Faderskab Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Faderskab Denne pjece er udafbejdet af Statsforvaltningen

Læs mere

VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009

VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009 2011 VEJLEDNING OM ADOPTION LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9770 AF 30. SEPTEMBER 2009 Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9770 af 30. september 2009 om adoption, der

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. 2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. Resumé: Udtalt at Gribskov kommune hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL Spørgsmål om listebetegnelser Må en kandidatliste, der stiller op for et parti, der er opstillingsberettiget

Læs mere

Marts 2013. Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013

Marts 2013. Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013 Marts 2013 Ankestyrelsens Familieretlige kurser PROGRAM 2013 Indhold Ankestyrelsens familieretlige kurser 4 Målrettede kurser for statsforvaltninger, kommuner og andre aktører 4 Undervisere og kursusmateriale

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab

Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret J.nr. 2013-4392 bgn 29. oktober 2013 Udkast til Bekendtgørelse om statsforvaltningens behandling af sager om faderskab og medmoderskab I medfør af

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2013-14 Fremsat den 30. april 2014 af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Bekendtgørelse af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) retsinformation.dk - LBK nr 375 af 06/04/2010 LBK nr 375 af 06/04/2010 Gældende (Børnebortførelsesloven) Offentliggørelsesdato: 14-04-2010 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Låsby den 22. oktober 2008 Velfærdsministeriet Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. e-mail til: gbo@vfm.dk Høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om børnetilskud

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Grønland MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Grønland Retningslinjer for registrering

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Forældreansvarsloven anno 2012 hentet fra retinformation.dk den. 23/05-2014. Den fulde tekst. Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Forældremyndighed Kapitel

Læs mere

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen.

Nedenfor følger en gennemgang af sagen og en redegørelse for statsforvaltningens opfattelse af sagen. xxxxx xxxxx Du har ved brev af 17. juli 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland i forbindelse med, at AA Kommune har udmeldt dine børn fra børnehave, og at BB Kommune har accepteret

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som arbejder på Færøerne

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som arbejder på Færøerne Ansøgningsskema Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiemedlemmer til udlænding, som arbejder på Færøerne Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge om forlængelse

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland

MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 1. december 2006 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2005-5130-10 Internordiske flytninger - Danmark MEDDELELSER FRA CPR-KONTORET Danmark, ekskl. Grønland Retningslinjer

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen.

Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Oversigt over ændringer i patentbekendtgørelsen med kommentarer. Revision af patentbekendtgørelsen 2009 Gældende bestemmelser i bekendtgørelsen Forslag til nye/ændrede bestemmelser i bekendtgørelsen. Kommentarer

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Færdselskontoret Marianne Møller Halkjær Sagsnr.: 2014-801-0021 Dok.: 1370852 KOMMENTERET OVERSIGT over høringssvar om

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen december 2013 Indhold INDLEDNING... 3 FLYTNING UD AF DANMARK... 3 Flytteplan... 3 Flytteredegørelse... 4 Kreditorerklæring...

Læs mere

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.

Familieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version

Læs mere

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark

PA1. Ansøgningsskema. Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Ansøgningsskema Ansøgning om pas til udlænding i Danmark Hvad kan du bruge dette skema til? Du kan bruge dette ansøgningsskema til at søge om: Rejsedokument for flygtninge (konventionspas). Fremmedpas.

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Forslag. Lov om forældreansvar

Forslag. Lov om forældreansvar Retsudvalget REU alm. del - Bilag 202 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Ministeren for familie- og forbrugeranliggender Forslag til Lov om forældreansvar Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og

Læs mere

Forslag til Forældreansvarslov 2012

Forslag til Forældreansvarslov 2012 Forslag til Forældreansvarslov 2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende

Læs mere

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret

Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgning om bevis for dansk indfødsret/ ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret Ansøgningen indgives til Justitsministeriet (hvis De bor i Danmark) eller nærmeste danske repræsentation (hvis De bor

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras?

Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras? Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras? Finns det andra modeller inom EU att fundera över end Upphandlingsutredningens förslag? Danske erfarenheter Stockholm, 30.1.2014 v/jens Fejø Copenhagen

Læs mere

Justitsministeriet. Mindre sektoranalyse Af statsamternes opgavevaretagelse

Justitsministeriet. Mindre sektoranalyse Af statsamternes opgavevaretagelse STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Justitsministeriet. Mindre sektoranalyse Af statsamternes opgavevaretagelse Denne udgave er rettet på side 20 og 21 med hensyn til antallet af godkendelse af udenlandske

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Justitsministeriet REGELFORENKLING PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE

Justitsministeriet REGELFORENKLING PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE Justitsministeriet REGELFORENKLING PÅ DET FAMILIERETLIGE OMRÅDE Rapport afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, december 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...7 2. Ægteskabsloven...8 2.1.

Læs mere

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009)

VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) VEJLEDNING OM FRIGIVELSE AF BØRN TIL NATIONAL ADOPTION (LÆSEVENLIG UDGAVE AF VEJLEDNING NR. 9769 AF 30. SEPTEMBER 2009) Indholdet i denne vejledning svarer til indholdet i vejledning nr. 9769 af 30. september

Læs mere

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige

Bekendtgørelse om løbende obligatorisk efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige Page 1 of 5 BEK nr 1474 af 12/12/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Krav om deltagelse i løbende efteruddannelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger Side 1 af 6 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger LOV nr 485 af 12/06/1996 (Gældende) LBK Nr. 837 af 20/09/1996 LBK Nr. 452 af 24/06/1998 LOV Nr. 934 af 20/12/1999 LOV Nr. 450 af 31/05/2000

Læs mere