Unge-projekt i Hvidovre Kommune

Transkript

1 Unge-projekt i Hvidovre Kommune Ledigheden har været stærkt stigende siden oktober 2008, og har i særlig grad ramt de unge, med en stigning på ca. 71 % frem til 1. juni Pr. 1. juli 2009 er der i Hvidovre Kommune 422 ledige i aldersgruppen år, heraf er de 239 mellem 18 og 24 år. Stigningen ser ud til at fortsætte. Den gunstige situation på arbejdsmarkedet de sidste 8 år har betydet, at en stor del af de unge har tilsidesat uddannelse til fordel for beskæftigelse, ligesom kun de færreste unge har tilmeldt sig en A-kasse. De unge ledige er således fortrinsvis uden uddannelse udover folkeskolen eller de er droppet ud af en erhvervsuddannelse. Erfaringerne fra 80 erne er, at hvis ledigheden udvikler sig til langtidsledighed, er det meget svært at få de unge tilbage på arbejdsmarkedet. Så hvis de unge ledige ikke skal ende på livslange offentlige forsørgelser, er der et presserende behov for en ungdomsindsats, der rummer visioner og handling på både den korte og den lange bane. Arbejdsmarkedet stiller i stigende grad krav til uddannelse og kompetencer, hvilket betyder, at unge uden uddannelse har stor risiko for at blive marginaliseret og hertil kommer, at mange unge ikke opfylder arbejdsgivernes ønsker til adfærd, motivation og forståelse for de krav og forventninger, der stilles i arbejdssituationen. To ud af fem unge uden uddannelse står uden for arbejdsmarkedet. Det samme gælder kun for én ud af seks med en ungdomsuddannelse. Uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Produktiviteten øges ved stigende uddannelsesniveau, og i disse år nedlægges et stort antal ikke-faglærte arbejdspladser. I løbet af nogle år vil private og offentlige virksomheder komme til at mangle kvalificerede medarbejdere, hvis ikke uddannelsesniveauet øges. Lovkrav. Kommunen er forpligtet til at gøre en særlig indsats overfor de unge. I Lov om aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til unge under 25 år fremgår det, at unge der er i stand til at tage en uddannelse på ordinære vilkår (SU), får et pålæg om at påbegynde en. Unge som har andre problemer end ledighed, er uden uddannelse og uden umiddelbare forudsætninger for at gennemføre en, skal have et aktiveringsforløb. Indholdet i aktiveringen skal lede den unge på vej mod en uddannelse. Hvis dette ikke er muligt, skal indsatsen rettes mod at hjælpe den unge til at få varig ordinær beskæftigelse. Ovennævnte tilbud skal den unge modtage senest 13 uger efter start af kontanthjælp. Tilbudet skal være sammenhængende og med en varighed på mindst 26 uger. Tilbudet kan være vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, eller kombinationer heraf. Den udfordring Hvidovre Kommune står overfor er derfor, at udvikle en indsats der kan operationalisere denne lov, og få de unge i gang hurtigst muligt. Unge i alderen 18 24år med problemer udover ledighed Målgruppen for Ungeprojektet er unge i alderen år, som har et potentiale for at komme i uddannelse eller beskæftigelse, men som også har nogle forskellige problemer, der her og nu forhindrer dette. 1

2 De tre væsentligste barrierer er : Psykiske problemer Dårlig skolebaggrund Fysiske helbredsproblemer Disse hovedbarrierer er ofte kombineret med andre : Manglende uddannelse Sociale problemer Manglende sociale kompetencer Vanskeligheder med adfærdskrav Manglende erhvervserfaring er et resultat af de øvrige barrierer, og det er især mændene, de årige og de enlige, som har de tungest vejende problemer. De årige har eksempelvis oftere socialt belastet opvækst, traumer, manglende voksen-opbakning og plettet straffeattest end de øvrige. Virkemidler i indsatsen Det er vigtigt at have focus på : At sikre en indsats der favner fra de velfungerende unge til unge med massive problemer At synliggøre aktuelle og fremtidige job for de unge At forhindre, at nyledige får langvarig ledighed At rådgive og kanalisere de unge over i området med mange jobåbninger At motivere og understøtte de unge i at påbegynde og gennemføre en uddannelse At målrette de unges uddannelsesvalg mod de fremtidige mangelområder At samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om indslusningsforløb At samarbejde med UU-centeret, uddannelsesinstitutioner, A-kasser og andre forvaltninger m.fl. Denne gruppe unge har ofte brug for forløb, der i højere grad er tilrettelagt som en individuel indsats, der i særlig grad tager udgangspunkt i den unges situation. Der kan være behov for at arbejde med motivation, mødestabilitet, boglige / praktiske færdigheder, psykiske og adfærdsmæssige barrierer ofte understøttet af en høj grad af personlig støtte. Nogle unge vil ligeledes have behov for en opsøgende indsats. Selv om de unges problemer er forskelligartede, så er de fælles om behovet for en indsats, som med fokus på uddannelse og beskæftigelse kan hjælpe dem videre i livet. Ungeprojektet en samlet indsats Ungeprojektet er at betragte som et særligt tilrettelagt forløb for unge i målgruppen. Indsatsen udmærker sig ved, at være et tilbud, der sættes i gang straks og ved at have et særligt fokus på, at hjælpe unge videre i uddannelse eller beskæftigelse med et uddannelsesmæssigt sigte. Ungeprojektet bygger på princippet om en håndholdt indsats. Det vil sige, at den enkelte unge kun har én sagsansvarlig, der følger den unge i forhold til alle funktioner. Dvs. at al indsats, aktivering, opfølgning og sagsbehandling, registrering, personlig kontakt og støtte er centreret omkring denne medarbejder, som vurderer alle nødvendige indsatser for den enkelte unge. Den unges forløb i Ungeprojektet er som udgangspunkt af 26 ugers varighed. Den unge skal indenfor denne tidsramme være afklaret og klædt på til at komme videre i uddannelse eller beskæftigelse. Forløbet tilrettelægges individuelt således, at det tager afsæt i den unges egne mål og tager højde for den unges kompetencer og behov. 2

3 Indholdet i forløbet kan udgøres af aktiviteter i Ungeprojektet eller alle andre tilbud i aktivitetsviften, som står åben for den unge. Det kan f.eks. være virksomhedspraktik, læseundervisning, motiverende for-uddannelsesforløb, mentorordninger el.lign. For unge med særlige problemer kan forløbet udgøres af særligt tilpassede aktiviteter f.eks. misbrugsbehandling, et forløb på Rygskolen, træning i konfliktløsning og adfærd, støtte ift. manglende selvværd, angst mv. Forløbet kan også udgøres af en kombination af interne og eksterne aktiviteter. Men uanset om forløbet udgøres af interne eller eksterne aktiviteter, vil den unge være tilknyttet Ungeprojektet og kontaktpersonen herfra. Kontaktpersonen har ansvaret for at koordinere aktiviteterne og sikre at de fører til personlig og social progression og bevarer det uddannelses- og beskæftigelsesmæssige sigte. Indsatsen i Ungeprojektet vil bestå af et flerfagligt ungeteam. Som udgangspunkt har alle medarbejdere i teamet erfaring, interesse og engagement i arbejdet med unge. Derudover kan de fx have kompetencer der er socialfaglige, uddannelses- og virksomhedskendskab, psykologiske / terapeutiske, ernæringsmæssige og fysiologiske. Selvom Ungeprojektet rummer mange forskellige fagligheder, lukker det sig ikke om sig selv. Teamet vil være offensive i arbejdet med at opdyrke samarbejdsrelationer til de øvrige kommunale forvaltninger og afdelinger som SOC, SSB, SKF. Derudover vil Ungeprojektet samarbejde med bl.a. UU Syd, VUC, tekniske skoler og de specifikke aktører, som byder ind med specialiserede aktiviteter til de unge. Medarbejderne vil udover at være tovholdere for de unge også udføre interne aktiviteter, som de efter behov vil afvikle i samarbejde med eksterne aktører. Aktiviteterne er alle nogle, vi har erfaringer med fra projektområdet. Det innovative i denne forbindelse er, at de er organiseret som del af samme indsats og derfor kan bringes i spil enkeltvis eller i kombinerede forløb. De forskellige aktiviteter i Ungeprojektet vil være: Afklaringsenhed Vejledningsværksted Kompetenceværksted Gruppe for unge med psykiske problemer Motion og velvære Efterværnscafé Afklaring Den unge henvises til Ungeprojektet når han / hun søger kontanthjælp og er indenfor den beskrevne målgruppe. Her mødes den unge af en afklaringsenhed. Den unge og en medarbejder fra enheden, afklarer både den unges forhold til uddannelse og beskæftigelse, samt hvilke barrierer der skal overvindes for at finde den rigtige vej. På denne baggrund udvikles en handlingsplan for den unges forløb i Ungeprojektet og den unge tilknyttes en kontaktperson. Vejledningsværksted I Vejledningsværkstedet udvikler den unge i samarbejde med vejledere sin egen strategi for hvordan målet om uddannelse eller beskæftigelse skal nås. De forskellige elementer i værkstedet er fx: uddannelses- og jobsøgning, etablering af virksomhedspraktik og job med løntilskud samt mentorforløb Kompetenceværksted I Kompetenceværkstedet kan den unge tilegne sig de kompetencer han / hun har brug for. Der tilknyttes en fast stab af fagkonsulenter, der kan trækkes på alt efter den unges behov, fx ved ordblindhed eller et mangelfuldt dansk. Kompetenceværkstedet bliver afholdt i samarbejde med diverse uddannelsesinstitutioner. 3

4 Gruppe for unge med psykiske problemer I gruppen arbejder de unge med de sociale og psykologiske barrierer, som står i vejen for uddannelse eller beskæftigelse. Indholdet i gruppesamtalerne er det, de unge er fælles om. Det kan være et lavt selvværd, negative tanker, angst eller stress, og hvordan disse problemer er en barriere for at realisere drømme om uddannelse eller beskæftigelse. Motion og sundhed Motion og sundhed kombinerer fysisk træning med teoretisk input om, hvordan den unge kan opnå fysisk sundhed. Den unge får et individuelt tilpasset program, der tager højde for, de eventuelle særlige fysiske problemer den unge har. Der er en klar sammenhæng mellem den unges fysiske tilstand og funktion på andre områder. Der tilknyttes en fysioterapeut og en diætist til aktiviteten. Efterværnscafé Efterværnscaféen er for de unge som har afsluttet deres forløb i Ungeprojektet, men som har behov for sparring i forhold til udfordringer ved at starte i uddannelse eller beskæftigelse. I cafeen kan den unge få råd, vejledning og inspiration fra de andre unge og fra medarbejdere. På denne måde kan problemer løses mens de er små og forebygge at den unge dropper ud af uddannelse eller beskæftigelse. På kort sigt er effekterne at: den unge er i aktivitet fra 1. ledighedsdag. den unge motiveres så vidt muligt til at fortsætte i ordinær uddannelse den unge sluses over i flaskehalsområder, som fx: sundheds-, service-, uddannelses- og vejledningsrelaterede job. På lang sigt er effekterne at: arbejdskraftreserven vedligeholdes. ledighed ikke udvikler sig til langtidsledighed. arbejdsstyrken matcher arbejdskraftbehovet. Med projektet opnås følgende : 1) Flere unge vil med intensiv, uddannelsesrettet indsats blive sluset videre i uddannelse og arbejde 2) De lovbundne krav om rettidighed, aktiveringsterminer og minimum 26 ugers aktivering vil blive opfyldt for gruppen. 3) Medarbejderne vil oparbejde en særlig erfaring, ekspertise og metodeudvikling overfor netop de unge. 4) De øvrige sagsbehandlergrupper i jobcenteret vil få en tiltrængt aflastning i forhold til den stærkt stigende opgavemængde. Projektet er hovedsageligt finansieret ved direkte statsrefusion, øgede refusioner på ydelserne pga. øget aktivering. 4

5 Økonomi. Projektet etableres i lokalerne på Hvidovrevej 510. Projektet etableres under konto 5.98, beskæftigelsesforanstaltninger udenfor servicerammen og med delvis statsrefusion. Der ansættes 1 leder og 5 medarbejdere, hvortil kommer budget til køb af særlig ekspertise, samt budget til diverse driftsomkostninger. Budget. Beregnet som helårsudgifter: Der forudsættes til stadighed 120 deltagere på projektet. Med en gennemsnitlig varighed på 26 uger bliver gennemløbet 240 deltagere pr. år. Løn leder kr. Løn 5 projektmedarbejdere kr x Adm. Bistand ½ tids medarb Køb af undervisning og ekspertise ( læseundervisning, ordblinde,studieteknik mv ) 375 kr. x 20 timer x 44 uger (fysioterapeut, misbrugskonsulent, motionsinstruktør mv) (temperament- konfliktstyring, selvværd, adfærd mv. ) 500 kr. x 10 timer x 44 uger Materialer, adm. tlf, IT, kursus,inventar mv I alt kr. Finansiering. Refusion fra staten vedr. konto 5.98 På konto 5.98 er der 50 % refusion af udgifterne. I princippet vil alle kr. kunne udløse 50 % refusion. Der er imidlertid et loft for det samlede refusions berettigede beløb. Dette er betinget af antallet af kontanthjælpsmodtagere. Dette er stigende, men stigningen er forbundet med stor usikkerhed. På den samlede konto har tidligere ca. 90 % været indenfor refusionsloftet, men der er samtidig behov for etablering af andre aktiveringstiltag. Derfor er der i dette projekt foretaget en forsigtig vurdering, at 3/4 af udgifterne vil være indenfor loftet for refusion. Det er overvejende sandsynligt, at refusionen vil blive større kr. Refusion ved øget aktivering. Der er refusion på ydelsesudgifterne betinget af aktivering. Ved aktivering er refusionen 65%, ellers 35 %. Af 120 års personer er ca. 50 aktiveret pr. 1.juli Ved deltagelse i projektet øges aktiveringen til 120/115 personer, da projektdeltagelsen i sig selv er aktivering. Herved øges refusionen på ydelserne kr. 5

6 Overført fra revalideringskonto. Der foretages omstilling fra revalidering til aktivering af sygedagpengemodtagere, hvor der fra 1.jan er ændrede refusionsregler, således at aktiverede sygedagpengemodtagere udløser 65 % frem for 35 % for andre. Det vurderes at der kan overføres tilstrækkelige midler til den planlagte aktivering, og herudover overføres kr. til den her foreslåede ungeindsats. Det skal nævnes, at der er forbundne kar i mange af disse udgiftsområder kr. I alt kr. 6