Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012"

Transkript

1 Regionaløkonomiske perspektiver - Arbejdsmarked og erhverv frem til 2024 (dokumentationsrapport) September 2012

2 Alleen Sorø Tlf.: regionsjaelland.dk Kongens Vænge Hillerød Tlf.:

3 Indhold 1 Indledning og sammenfatning Sammenfatning af resultater Metodisk og empirisk grundlag for fremskrivningerne Befolkningen i Østdanmark Udviklingen i befolkningen Befolkningens aldersfordeling Flyttemønstre i Østdanmark Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed Udviklingen i arbejdsstyrken Arbejdsstyrkens aldersfordeling Menneskelige ressourcer i arbejdsstyrken Uden kompetencegivende uddannelse Faglært uddannelse Videregående uddannelse Studerende i arbejdsstyrken Beskæftigelse og ledighed Ledighed Erhvervsstrukturen i Østdanmark Beskæftigelse efter erhverv Uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede inden for erhvervene Bruttoværditilvækst Produktion og produktivitet Investeringer Produktivitet Eksport til udlandet Efterspørgsel på arbejdskraft

4 8.1 Efterspørgsel inden for erhverv Efterspørgsel på uddannet og ikke-uddannet arbejdskraft Balancen mellem udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft Balancen mellem arbejdskraftudbud og antal jobs i regionerne Pendlingen i Østdanmark udjævner ubalancerne Balancen mellem udbud og beskæftigede i regionerne De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringerne i Østdanmark frem til De direkte beskæftigelseseffekter De afledte beskæftigelseseffekter Beskæftigelseseffekterne fordelt på uddannelseskategorier Arbejdskraft til infrastrukturprojekterne Projekternes betydning for rekrutteringssituationen og balancen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft Bilag 1 Beskrivelse af LINE/SAM-K Bilag 2: Kommunerne i Østdanmark opdelt på landsdele Bilag 3: Fremskrivning af udviklingen i dagbefolkningen fordelt på erhverv, Region Hovedstaden, 2010, 2018 og Bilag 4: Fremskrivning af udviklingen i dagbefolkningen fordelt på erhverv, Region Sjælland, 2010, 2018 og

5 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Sammenfatning af resultater Fremskrivningen af udviklingen i arbejdsmarked og erhverv i Østdanmark frem til 2024 peger på, at der allerede på nuværende tidspunkt, vil være behov for at sætte fokus på en række områder, der i modsat fald kan blive en barriere for vækst og velfærd. Samtidig er der en forventning om, at perioden med stigende arbejdsløshed og økonomisk lavvækst, som vi har oplevet siden 2008, på længere sigt vil erstattes af økonomisk fremgang: Efter konjunkturomslaget har flere forhold ændret sig og situationen i dag ser anderledes ud, både hvad angår erhverv og beskæftigelse. Fremskrivningerne tager udgangspunkt i de forhold der er i dag, og den udvikling der har været historisk. De ændrede økonomiske vilkår påvirker regeringens forventningerne til fremtiden, og fordi fremskrivningerne i analyse tager udgangspunkt i regeringens prognoser for økonomien, vil resultaterne af denne fremskrivning være forskellig fra tidligere fremskrivninger med SAM-K/Line. Befolkning Befolkningsudvikling er i store træk styret af flyttemønstre, fertilitet og indvandring. I Østdanmark er der de senere år sket et skift, hvor forventningerne til befolkningsudviklingen i Region Sjælland er gået fra en stigning til et fald. Det skyldes, at flere, både unge og ældre i dag bosætter sig i Region Hovedstaden end tidligere, på bekostning af Region Sjælland. Befolkningstallet forventes at stige markant i Østdanmark fra 2010 til Region Hovedstaden kan forvente en fremgang på ca. 8 procent eller næsten , mens Region Sjælland forvente et marginalt fald på ca personer. Befolkningen i Østdanmark vil koncentrere sig i landsdelen København by, som alene forventes at få en fremgang på 16,9 procent svarende til ca Region Sjælland kan forvente en tilbagegang på ca personer. Der forventes en øget aldersmæssig polarisering. Den ældre del af befolkningen på over 70 år vokser med ca personer, svarende til ca. 45 procent. De unge mellem 20 og 29 år forventes at vokse med ca personer, svarende til en stigning på ca. 15 procent. Samtidig sker der et væsentligt fald på personer eller ca. 18 procent for gruppen mellem 40 og 49 år. Frem mod 2024 forventes antallet af personer i den erhvervsaktive alder i Østdanmark at stige. I Region Hovedstaden med 5,3 procent, svarende til personer, mens Region Sjælland kan forvente et fald på 7,9 procent, svarende til personer. Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed En større del af den østdanske arbejdsstyrke koncentreres i Region Hovedstaden de kommende år. Særligt landsdelen København by kan forventes at tiltrække et stigende antal personer. 5

6 Arbejdsstyrken i Østdanmark vil fremover bestå af flere unge og flere ældre, men færre i mellemgruppen (30-49 år) som skrumper ind fra at udgøre 48 procent i dag til at udgøre 43 procent af befolkningen i Et fald på ca personer. Region Sjælland vil fremover se en større andel ældre i arbejdsstyrken. Andelen over 50 år stiger fra 33 til 39 pct-point, en stigning på ca personer, eller ca. 10 procent Region Hovedstaden vil fortsat tiltrække de unge også fra den øvrige del af Østdanmark og dermed fortsat have en ung arbejdsstyrke, på trods af en stigning i gruppen over 50 år. Den forsørgende del af befolkningen som er i arbejdsstyrken øges, samtidig med, at den del af befolkningen, som er uden for arbejdsstyrken stiger. I 2024 vil der være ca flere i arbejdsstyrken end udenfor i Region Hovedstaden, mens Region Sjælland vil have færre personer i arbejdsstyrken end uden for arbejdsstyrken. Andelen af arbejdsstyrken der er i beskæftigelse er lav pga. den økonomiske krise. Fremskrivningerne peger på, at jobskabelse vil være ulige fordelt de kommende år. Region Hovedstaden vil i 2024 øge antallet af beskæftigede med 5,6 procent, mens Region Sjælland vil have 0,7 procent flere i beskæftigelse. Antallet af nettoledige forventes at stige de kommende år. I Østdanmark stiger antallet af nettoledige med ca personer. I Region Hovedstaden forventes nettoledigheden at stige med lidt over personer frem mod 2024, mens ledigheden i Region Sjælland forventes at falde med over personer. Menneskelige ressourcer I Østdanmark er andelen af arbejdsstyrken uden en uddannelse faldet stødt fra 1996 til i dag. I 2010 var der ca ufaglærte uden en kompetencegivende uddannelse i arbejdsstyrken. I den sidste periode af højkonjunkturen faldt antallet af personer med en kompetencegivende uddannelse i arbejdsstyrken. Frem til 2024 vil antallet af ufaglærte i arbejdsstyrken stige med 3,7 procent til ca personer. Antallet af faglærte i arbejdsstyrken i både Region Hovedstaden og Region Sjælland forventes at falde. Sammen udvikling ses i alle landsdele og den faglærte arbejdsstyrke vil udgøre en faldende andel af den samlede arbejdsstyrke i Antallet af personer i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse vil stige i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. På trods af, at samtlige landsdele undtagen Bornholm kan forvente et stigende antal, vil antallet af personer i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse i arbejdsstyrken i stigende grad koncentrere sig i og omkring København. Erhvervsudvikling Erhvervsudviklingen forventes at ske i og omkring København de kommende år. Samlet for Østdanmark forventes en fremgang på ca. 4 procent i Østdanmark frem til 2024, hhv. 6

7 en stigning på 5,6 procent i Region Hovedstaden og et fald på -0,1 procent i Region Sjælland. Hele den private servicesektor forventes kun at stige marginalt frem mod Særligt bygge- og anlægsbranchen forventes stigende beskæftigelse efter at have ramt et lavpunkt under konjunkturomslaget. I Region Hovedstaden forventes stigende beskæftigelse inden for både den private og offentlige servicesektor, og det er disse to sektorer i Region Hovedstaden som i store træk vil trække beskæftigelsesudviklingen i Østdanmark frem. Efterspørgsel på arbejdskraft Stigende efterspørgsel efter kompetencer, der på den ene side kan medvirke til at skabe en øget produktivitet i Østdanmark, og på den anden side kan fremme mulighederne for vækst. Behovet for uddannet arbejdskraft til at afløse de mange, der går ud af arbejdsmarkedet på grund af alder vil stige de kommende år, især i den offentlige sektor, hvor et større antal inden for bl.a. sundhedssektoren forventes at forlade arbejdsmarkedet. Der vil være øget behov for arbejdskraft med en videregående uddannelse, hvor udbuddet kun akkurat vurderes at holde trit med efterspørgselen i Enkelte længerevarende uddannelsesgrupper vil være i mangel, mens andre vil have et overudbud. Fremskrivningen viser, at der i 2024 vil være ca med en videregående uddannelse i arbejdsstyrken i Østdanmark. Samtidig vil efterspørgslen være ca personer, og der kan derfor forventes et lavt overskud af arbejdskraft med en videregående uddannelse på personer i Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft vil falde, men udbuddet vil falde endnu mere, resulterende i et lille overudbud. I 2024 vil der være ca faglærte i Østdanmark i arbejdsstyrken. Samtidig vil efterspørgslen være ca personer, og der kan derfor forventes et overskud af faglært arbejdskraft på personer i Der vil fortsat være behov for ufaglært arbejdskraft i et vist omfang, men efterspørgselen forventes ikke at kunne sikre nok arbejdspladser nok til alle ufaglærte fremover. Fremskrivningerne viser, at der i 2024 vil være ca ufaglærte i arbejdsstyrken i Østdanmark, men samtidig kun blive efterspurgt ca , og der kan dermed forventes et overskud af ufaglært arbejdskraft på personer i Produktivitet Region Hovedstaden har generelt et højt produktivitetsniveau, der dels kan tilskrives specialisering inden for en række højproduktive brancher, dels en generelt højere produktivitet inden for de enkelte brancher. Region Sjælland er dels præget af flere relativt lavproduktive brancher, og dels af et relativt lavt produktivitetsniveau i de pågældende brancher. 7

8 Produktivitetsstigningen har været stagnerende i højkonjunkturperioden, hvor det samtidig har været vanskeligt at skaffe nødvendig arbejdskraft til at skabe en værditilvækst inden for flere brancher. Den situation kan opstå igen, hvis der opstår mangel på kvalificeret arbejdskraft de kommende år. Under konjunkturomslaget er investeringsniveauet faldet markant og Østdanmark har oplevet et større fald i investeringerne end resten af landet. Det forventes, at investeringsniveauet igen vil stige de kommende år og påvirke produktiviteten i Østdanmark positivt. På grund af den begrænsede vækst i produktiviteten under højkonjunkturen har konkurrenceevnen over for udlandet været under pres i en længere periode. Værdien af eksporten faldt med 60 mia., eller næsten 14 procent. Frem til 2024 forventes eksporten igen at stige, i takt med at økonomien generelt forventes at stabilisere sig og opleve vækst. Værditilvækst De kommende 12 år forventes størst værditilvækst især inden for den private servicesektor, med en stigning på næsten 23 procent. Væksten i denne branche forventes at komme fra både en udvidelse af beskæftigelsen og en stigning i udbyttet pr. arbejdstime. Region Sjælland vil se en mere begrænset vækst i værditilvæksten og under gennemsnittet for Østdanmark for alle sektorer, mens Region Hovedstaden kan forventes en større stigning end landsgennemsnittet, inden for bl.a. bygge og anlæg, offentlig service, samt primære erhverv. I brancher som fremstilling, transport, finansiering m.v. forventes værditilvæksten at komme fra en øget produktivitet og ikke en stigning i beskæftigelse. Balancen mellem udbud af og efterspørgselen på arbejdskraft Den arbejdsstyrke der er bosiddende i Region Hovedstadens kan ikke dække det behov virksomhederne i Region Hovedstaden har, og er derfor afhængige af tiltrække arbejdskraft fra udenfor regionens grænser. I 2010 var der således et underskud på personer i arbejdsstyrken i Region Hovedstaden, i forhold til antallet af arbejdspladser. En stor del af dem pendler dagligt fra Region Sjælland og Region Skåne i Sverige. Særligt udbuddet af arbejdskraft med en faglært uddannelse er i underskud i Region Hovedstaden. Region Sjælland har overskud af arbejdskraft ift. arbejdspladser. I alt er der flere personer i arbejdsstyrken end der er jobs i regionen. Dermed er der ikke afgørende at der hentes arbejdskraft udefra til Region Sjælland, men derimod, at en del af arbejdsstyrken fortsat kan finde et job uden for regionens grænser. En del job besættes af personer der pendler fra en anden kommune eller region. I Østdanmark pendler ca personer dagligt fra den ene region til den anden i Ca pendler dagligt fra Region Hovedstaden til Region Sjælland mens ca dagligt pendler den anden vej. Altså en nettoudpendling fra Region Sjælland til Region Hovedstaden på ca personer i I Region Hovedstaden er misforholdet mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft udtalt, og i 2024 vil der være et overskud af ufaglært arbejdskraft på næsten per- 8

9 soner, mens overskuddet af faglærte kun vil være på 800 personer. I Region Sjælland vil der også være et øget overskud af ufaglært arbejdskraft på personer, mens overskuddet af faglært arbejdskraft vil være på personer. På trods af en relativ svag erhvervsudvikling, forventes stigende behov for arbejdskraft med en videregående uddannelse på lang sigt. For et samlet Østdanmark forventes et mindre overudbud af arbejdskraft på personer i Overudbuddet forventes større i Region Hovedstaden med ca ledige, mens Region Sjælland vil mangle over personer i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse. Infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Investeringer som Femern Bælt, Metro Cityringen, udvidelsen af jernbanenettet samt udbygning af en række sygehuse skaber en række vækstmuligheder. I alt forventes en direkte beskæftigelseseffekt på arbejdspladser årligt i en tiårig periode i Østdanmark. Den direkte efterspørgsel på arbejdskraft til bygge- og anlægsprojekterne forventes at toppe omkring 2015 og derefter falde i takt med at projekterne afsluttes. De store byggeprojekter vil især efterspørge en bred vifte af faglært arbejdskraft og i mindre grad ufaglært arbejdskraft, hvorimod anlægsprojekter i højere grad betyder efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft og i mindre grad efter faglært arbejdskraft. Det forventes, at de afledte effekter af investeringerne vil have lige så stor beskæftigelsesmæssig effekt som de direkte effekter, og tilsammen kan de skabe cirka arbejdspladser om året i Østdanmark. Store dele af bygge- og anlægsarbejdet vil foregå sideløbende, og det bliver en logistisk udfordring at skaffe tilstrækkelig, kompetent arbejdskraft lokalt i Østdanmark. Der kan i perioder opstå mangel på både uddannet arbejdskraft som teknikere og ingeniører, men også ufaglært arbejdskraft, til trods for at man forventer Udfordringer for vækst og udvikling i Østdanmark frem til

10 2 Metodisk og empirisk grundlag for fremskrivningerne Analysen giver ikke et bud på, hvordan fremtiden vil se ud, men et bud på hvordan den geografiske fordeling af den nationale prognose for udviklingen i erhverv og arbejdsmarked forventes at fordele sig. Altså, hvordan en lang række parametre forventes at være fordelt mellem kommunerne i Danmark i 2024, ud fra den historiske udvikling og fordeling 1 der har været fra 1996 til i dag. Efterlønsreformen er endnu ikke indarbejdet i den version af ADAM som anvendes her, og fremskrivningerne med SAM-K/Line tager derfor ikke højde for den påvirkning i udbud og efterspørgsel, som reformen forventes at få. Fremskrivningen er et redskab, der kan pege på strukturelle ubalancer inden for arbejdsmarkedet og erhverv. Det er ikke et forsøg på at forudsige udviklingen, men et billede af hvilke udfordringer der kan komme. Til fremskrivningerne er anvendt en version af den regionale fremskrivningsmodel fra marts 2012, og det primære fokus i fremskrivningen er Østdanmark hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland. I udvalgte dele af fremskrivningen fokuseres ligeledes på en yderligere geografisk opdeling, nemlig landsdele i Østdanmark 2, der svarer til Danmarks Statistiks opdeling. Fremskrivningerne i modellen er baseret på historiske data fra 1996 og frem til 2010, Finansministeriets ADAM-fremskrivning baseret på regeringens konvergensprogram og Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Finansministeriet udarbejder en gang årligt konvergensprogrammer i henhold til EU-forordningen (stabilitets- og vækstpagten). I tilknytning til konvergensprogrammerne formulerer regeringen sigtepunkterne for den økonomiske politik. Finansministeriets ADAM-fremskrivning Finansministeriets ADAM-fremskrivning er en model over den fremtidige nationaløkonomiske udvikling i Danmark. Denne fremskrivning er baseret på regeringens konvergensprogrammer. LINE-fremskrivningsmodellen, som er anvendt i denne rapport, henter data fra ADAMfremskrivningen, idet der er tale om en nedbrydning af nationale statistiske data til regionalt og lokalt niveau. Den ADAM-fremskrivning, der ligger til grund for den seneste regionaløkonomiske fremskrivning, vil altid indeholde regeringens seneste konjunkturvurdering og forventning til udvikling i landets økonomi. Regionale tendenser og andele bestemmer den regionalt fremskrevne udvikling De sammenhænge, der indgår i modellen, er alle empirisk udledt, dvs. de er baseret på historisk observerede data. 1 Den historiske fordeling af andele for en lang række parametre som erhvervsudvikling, uddannelsesgrupper, ledighed, beskæftigelse osv. forventes at være den samme de kommende år. 2 En oversigt over hvilke kommuner,der hører under de enkelte landsdele i Østdanmark, kan ses i bilag 2. 10

11 Forventninger til bl.a. investeringer, produktion og eksport tager udgangspunkt i den erhvervs- og befolkningsstruktur der er gældende regionalt og lokalt. Det betyder også, at den forventede udvikling i forhold som eksport, produktion og beskæftigelse (jobfordeling på køn og uddannelse) etc. er baseret på en fastlæggelse af de regionale tendenser. Produktivitetsudviklingen varierer fra erhverv til erhverv, og da befolkningssammensætningen ligeledes er forskellig fra område til område, vil disse forhold være en væsentlig årsag til, at den økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling vil variere fra område til område. Kombination af bottom-up og top-down tilgang En del af data stammer fra en bottom-up tilgang dvs. en registrering af faktiske værdier og en anden del er baseret på en top-down tilgang, dvs. data der udledes fra nationalregnskabet og som med nøgler fordeles på erhverv, husholdninger og lokalområder. Bottom-up data er registerdata for alle personer i Danmark der præciser giver oplysninger om beskæftigelse, indkomst, indkomstoverførsler, skattebetalinger mv. fordelt efter køn, alder, uddannelse, erhverv, arbejdssted mv. Top-down data er nationalregnskabstal, der bl.a. fordeles på erhverv og husholdninger (og dermed på lokalområder) og indeholder oplysninger for hele landet om produktionens fordeling fordelt på 130 erhverv og knapt 3000 varer. 11

12 3 Befolkningen i Østdanmark I dette kapitel tegnes et billede af den demografiske udvikling, der forventes at præge Østdanmark i årene fremover, og der peges på de udfordringer, den medfører. Forandringerne i befolkningssammensætningen har betydning for arbejdsmarkedet og erhvervslivet, idet de sætter rammerne for det fremtidige arbejdsudbud og hvilke potentialer, der er for en udvidelse af arbejdsudbuddet. Udviklingen i befolkningen har ligeledes betydning for efterspørgselssiden, da det i fremskrivningen forventes, at et højere udbud af arbejdskraft også vil tiltrække arbejdspladser. 3.1 Udviklingen i befolkningen Ca. 45 procent af Danmarks befolkning bor i Østdanmark, hvilket svarer til 2,58 mio. personer, heraf bor ca. 2/3 i Region Hovedstaden og ca. 1/3 i Region Sjælland. Befolkningstallet i Østdanmark forventes at stige med ca. 5,3 pct-point frem mod 2024, og befolkningstallet i Østdanmark forventes at være på 2,65 mio. personer, jf. figur 3.1. Figur 3.1. Befolkningsudviklingen, (Indeks; 2010=100) Anm.: Endelig 2010, Foreløbig 2011, Fremskrivning Den relative stigning i befolkningstallet forventes at være størst i Region Hovedstaden, med en stigning på 8,2 procent eller næsten , fra 1,699 mio. i 2010 til 1,838 mio. i Befolkningstallet i Region Sjælland falder marginalt med personer fra i 2010 til i 2024, svarende til et fald på 0,6 procent. Befolkningsvæksten i Region Hovedstaden forventes fortrinsvis i København by, hvor fremskrivningen viser en stigning på 16,9 procent eller personer, jf. tabel 2.1 (for afgrænsning af de enkelte landsdele, se bilag 2). På Bornholm forventes derimod det største$ relative fald i befolkningen på 8,1 procent, svarende til ca personer. 12

13 Region Sjælland kan forvente et mindre fald i befolkningen i begge landsdele, både Vest- og Sydsjælland og i Østsjælland. Det samlede fald forventes at være på i perioden Tabel 3.1. Befolkningsudviklingen, (antal og procent). Antal Antal Udv. I procenten Antal Udv. I procenten Hele Landet ,6% ,7% Østdanmark ,0% ,3% Region Hovedstaden ,8% ,2% Region Sjælland ,6% ,6% København by ,3% ,9% Københavns omegn ,8% ,1% Nordsjælland ,3% ,2% Bornholm ,7% ,1% Østsjælland ,5% ,8% Vest-og Sydsjælland ,7% ,6% Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Til forskel fra tidligere viser befolkningsprognoser i dag, at den absolutte befolkningsvækst primært vil ske i København by og København Omegn. Hvorimod der tidligere forventedes spredt vækst i samtlige landsdele i Østdanmark. 3.2 Befolkningens aldersfordeling Region Hovedstaden tiltrækker et stort antal unge mennesker, jf. figur 3.3 nedenfor. Særligt landsdelen København by skiller sig ud med en stor andel i aldersgrupperne år og år, som i 2010 udgjorde henholdsvis 21 og 19 procent af den samlede befolkning i denne landsdel. Figur 2.2. Befolkningen fordelt på aldersgrupper i procent, januar Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose

14 Bornholm er en del af Region Hovedstaden og øen dækker over en væsentlig anderledes fordeling, som minder mere om aldersfordelingen i Region Sjælland. På Bornholm ses en markant overvægt i de ældre aldersgrupper, hvor 31 procent af befolkningen i 2010 er 60 år eller derover. I Region Sjælland er en større andel af befolkningen børn og personer i aldersgrupperne fra 50 år og op. Det betyder, at en stor andel af befolkningen i Region Sjælland enten allerede er uden for arbejdsmarkedet eller vil være det inden for en kort årrække. Samtidig er grupperne 20 til 29 år og år forholdsvis små i Region Sjælland. Flere ældre og færre unge de kommende år i Østdanmark Befolkningsudviklingen frem til 2024 vil give en ændret aldersstruktur i Østdanmark. Antallet af ældre på 70 år eller derover øges med 45,7 procent, sammen med en stigning på 15,2 procent i antallet af personer mellem 20 og 29 år. På samme tid forventes et fald i gruppen mellem 30 til 39 år på 1,7 procent, og et fald i aldersgruppen 40 til 59 år på 5,8 procent Dermed tegner der sig et billede af der bliver flere unge og ældre, samtidig med, at antallet af personer i grupperne år, som udgør en stor andel af den samlede arbejdsstyrke, vil være svagt faldende de kommende år. Udviklingen resulterer således i en øget aldersmæssig forgubning af befolkningen i Østdanmark, hvor den ældre del af befolkningen øges ift. den del, der er i den arbejdsdygtige alder. I Region Sjælland forventes en udvikling af en lidt anden karakter. Gruppen over 60 år forventes frem til 2024 at have en vækst på niveau med hele Østdanmark generelt. Der hvor forskellen er størst er for aldersgrupperne i den erhvervsdygtige alder (18-64 år), som alle udvikler sig svagere end Østdanmark. For Region Sjælland viser udviklingen i befolkningen, at der kan opstå en risiko for, at arbejdsudbuddet begrænses alene p.g.a. den forventede alderssammensætning i befolkningen, hvor aldersgrupperne uden for arbejdsmarkedet stiger markant. Region Hovedstaden tegner i store træk udviklingen for hele Østdanmark, og kan forventes en stigning på 17,8 procent, i aldersgruppen år frem til Den markante stigning i Region Hovedstaden for aldersgruppen år må antages at hænge sammen med, at der i København både er et stort antal personer i den alder, hvor man stifter familie. København tiltrækker også mange unge fra den øvrige del af Østdanmark, på grund af det store udbud af såvel erhvervsuddannelser som længerevarende uddannelser. Det skal bemærkes, at en væsentlig del af denne gruppe er på arbejdsmarkedet som studerende og kun har et studiejob, og forventes at færdiggøre studiet på et tidspunkt. 14

15 Figur 3.3. Fremskrivning af befolkningsudviklingen på aldersgrupper, (Indeks; 2010=100) Østdanmark Antal personer Udvikling i % år , år , år , år , år , år ,5 70+ år ,7 Region Hovedstaden Antal personer Udvikling i % år , år , år , år , år , år ,2 70+ år ,2 Region Sjælland Antal personer Udvikling i % år , år , år , år , år , år ,3 70+ år ,7 Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose

16 Aldersgruppen år udgør i store træk arbejdsstyrken Udviklingen i gruppen af de 18 til 64-årige er interessant at belyse nærmere, idet det er denne gruppe, der udgør arbejdsstyrken 3. Gruppen mellem 18 og 64 år udgør ca. 1,567 mio. i Østdanmark i Frem mod 2024 vil der være en lille stigning på 1,2 procent i gruppen 18 til 64-årige i Østdanmark, jf. figur 3.4 og tabel 3.2. I Region Sjælland forventes et fald, mens Region Hovedstaden kan forvente en mindre stigning. Figur 3.4. Fremskrivning af befolkningsudviklingen år, (Indeks; 2010=100) Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Tabel 3.2. Fremskrivning af befolkningsudviklingen i aldersgruppen år, 2010, 2016 og 2024, antal og procent Antal Udv. I procent Antal Udv. I procent Hele Landet ,2% ,4% Østdanmark ,6% ,2% Region Hovedstaden ,2% ,3% Region Sjælland ,3% ,9% København by ,1% ,7% Københavns omegn ,4% ,9% Nordsjælland ,9% ,9% Bornholm ,1% ,4% Østsjælland ,8% ,5% Vest-og Sydsjælland ,5% ,4% Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose Normalt er det gruppen årige, der betragtes som arbejdsstyrken, men da befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik opererer med en anderledes aldersfordeling, er her valgt årige er endelige data i LINE(SAM-K men i Danmarks Statistik er det

17 Østdanmark Region Hovedstaden Region Sjælland I Region Hovedstaden vil gruppen stige med ca frem mod 2024 til 1,137 mio., altså en stigning på 5,3 procent, der opvejer faldet i Region Sjælland. Udviklingen skyldes, at København by kan forvente en markant stigning i antallet på 15,7 procent I alle øvrige landsdele undtagen København omegn forventes et fald i gruppen år, og på Bornholm ser faldet ud til at blive særligt stort. I Region Sjælland vil gruppen mellem 18 og 64 år falde frem mod 2024 med ca personer eller 7,9 procent, til , jf. tabel 3.2. Her forventes et fald i begge landsdele. Tabel 3.3. Fremskrivning af befolkningen på aldersgrupper som andel af den samlede befolkning, 2010, 2018 og 2024, antal og procent Antal Personer Andel af samlet Udv. I procentpoint Andel af samlet Udv. I procentpoint årige % 23% -1,0% 22% -2,0% årige % 13% 1,0% 13% 1,0% årige % 12% -2,0% 13% -1,0% årige % 14% -1,0% 12% -3,0% årige % 14% 2,0% 13% 1,0% årige % 11% -1,0% 12% 0,0% 70+ årige % 14% 3,0% 15% 4,0% I alt % 100% 100% 0-19 årige % 22% -1,0% 22% -1,0% årige % 15% 1,0% 15% 1,0% årige % 13% -2,0% 14% -1,0% årige % 13% -2,0% 12% -3,0% årige % 13% 1,0% 13% 1,0% årige % 10% -1,0% 11% 0,0% 70+ årige % 12% 2,0% 13% 3,0% I alt % 100% 100% 0-19 årige % 23% -2,0% 22% -3,0% årige % 9% 1,0% 9% 1,0% årige % 10% -2,0% 10% -2,0% årige % 14% -1,0% 11% -4,0% årige % 15% 1,0% 15% 1,0% årige % 13% -1,0% 14% 0,0% 70+ årige % 16% 4,0% 18% 6,0% I alt % 100% 100% Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Fordelingen mellem grupperne over og under 50 år ændrer sig i årene fremover, jf. tabel 3.3. I Østdanmark udgjorde de over 50-årige i procent af den samlede befolkning, svarende til ca personer, og i 2024 forventes gruppen at udgøre ca. 40 procent af den samlede befolkning, eller i alt personer. En vækst på i alt personer. Sam- 17

18 tidig falder de 0-19 årliges andel fra 24 procent af befolkningen i 2010 til 22 procent i 2024, svarende til et fald på i alt personer. Den forventede udvikling i befolkningen betyder således, at andelen af befolkningen i Østdanmark i 2024 på 50 år eller derover vil udgøre en større andel af den samlede befolkning. Region Sjælland kan forvente den største stigning i andelen af befolkningen over 50 år med en stigning på ca. 7 pct-point fra 40 procent i 2010 til ca. 47 pct-point i 2024, en stigning på næsten personer. Størst stigning ses i gruppen over 70 år, hvis andel af den samlede befolkning vil stige med 6 pct-point frem til Særligt den ældre del af befolkningen vil udgøre en større andel de kommende år. Den aldersmæssige forskydning forventes ifølge denne fremskrivning at ske hurtige end ventet, hvilket især skyldes, at en større andel af den erhvervsdygtige befolkning vælger at bosætte sig i København frem for f.eks. Region Sjælland. 3.3 Flyttemønstre i Østdanmark Befolkningsfremskrivningerne er styret af fertiliteten, dødeligheden, flytninger mellem regioner samt indvandring fra andre lande. Fertiliteten og dødeligheden er begge forholdsvis stabile og fremskrives i henhold til Danmarksstatistiks forventninger 5. Flyttemønstre mellem regionerne i Danmark påvirker befolkningsfremskrivningerne i stor grad. I 2006 flyttede personer fra en region til en anden i Danmark, mens tallet i 2011 var faldet til personer. I figur 3.5 er opgjort hvor mange personer som i 2006 og 2011 er flyttet til og fra en region i Østdanmark. Her ses en ændring i nettoflytningerne fra 2006 til 2011 i både Region Sjælland og Region Hovedstaden. I 2011 var der flere, som flyttede til Region Hovedstaden end tidligere. Figur 3.5: Antal flytninger til og fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og det øvrige Danmark, 2006 og 2011 Kilde.: Danmarks statistisk 5 Ifølge Danmarksstatistik forventes antallet af levendefødte at stige med 28 pct. fra 2012 til

19 For Region Sjælland er billedet omvendt og i 2011 flyttede flere ud af end ind i regionen. Denne udvikling kan sætte pres på arbejdsstyrken, når den kombineres med en generel aldring af arbejdsstyrken. Ændringer har haft stor betydning for forventningerne til befolkningsudviklingen. Forklaringen skal bl.a. findes i den ændrede økonomiske situation, som bl.a. har medført, at det er blevet billigere at blive boende i København. Tidligere flyttede mange ud af de centrale dele af København til den resterende del af Region Hovedstaden eller til Region Sjælland, når de skulle stifte familie. Nu bliver et stigende antal i stedet boende i København. Samtidig har adfærdsændringer betydet, at unge i langt højere grad vil bosætte sig i København. Det skaber øget tilflytning blandt især de yngre aldersgrupper, som flytter til Region Hovedstaden for at tage en uddannelse. Også her var det tidligere sådan, at unge flyttede ud af København efter endt uddannelse. I dag vælger et større antal at forblive boende i København. Flere unge tilflyttere til Region Hovedstaden og Københavns by er med til at øge befolkningen i den erhvervsdygtige alder. De selvsamme forventes at føde flere børn og derfor forventes antallet af levendefødte at stige, hvilket er med til at øge antallet i befolkningen. 19

20 4 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed I det følgende belyses fremskrivningen af de strukturelle ændringer i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed i Østdanmark frem til De befolkningsmæssige ændringer, som er blevet beskrevet tidligere, vil have indflydelse på betingelserne for udviklingen i arbejdsudbuddet. Af figur, 4.1 og tabel 4.1 fremgår, at antallet af personer i arbejdsstyrken vil stige frem til 2024 for hele landet, Østdanmark og Region Hovedstaden, mens Region Sjælland kan forvente et fald. Figur 4.1. Fremskrivning af personer i arbejdsstyrken, (indeks; 2010=100) I Region Hovedstaden forventes arbejdsstyrken at stige markant i København by med 16,8 procent og København omegn med 5,2 procent, mens Nordsjælland kan forvente stagnation på -0,4 og Bornholm et markant fald -17,1 procent. I Region Sjælland forventes et fald i både Østsjælland på -1,3 procent og Vest- og Sydsjælland på -1,8 procent. Dermed forventes den generelle nedgang i Region Sjælland at være ligeligt fordelt mellem landsdelene. 6 Arbejdsstyrken er den del af befolkningen som står til rådighed for arbejdsmarkedet For personer som står uden for arbejdsmarkedet skelnes der mellem to typer; midlertidigt uden for arbejdsstyrken, som eksempelvis er personer på barsel, personer i visse arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, personer under uddannelse (uden studiejob) mm., og permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som udgøres af efterlønsmodtagere og førtidspensionister samt pensionister. Ca. halvdelen af de personer i den erhvervsaktive alder, som i 2008 befandt sig uden for arbejdsstyrken, var enten efterlønsmodtagere eller modtagere af førtidspension. (Kilde: Statistikbanken og egne beregninger) Beskæftigelsen angiver den del af arbejdsstyrken som er i beskæftigelse, og ledighedsprocenten er den del af arbejdsstyrken som ikke er i beskæftigelse. 20

21 Tabel 4.1. Fremskrivning af personer i arbejdsstyrken, udvalgte år (antal og udvikling i procent) Antal Antal Udv. I procent Antal Udv. I procent Hele Landet ,3% ,0% Østdanmark ,8% ,1% Region Hovedstaden ,4% ,2% Region Sjælland ,8% ,7% København by ,0% ,8% Københavns omegn ,7% ,2% Nordsjælland ,1% ,4% Bornholm ,7% ,1% Østsjælland ,0% ,3% Vest-og Sydsjælland ,7% ,8% 4.1 Udviklingen i arbejdsstyrken Udviklingen i arbejdsstyrken styres af befolkningssammensætningen og befolkningstilvæksten, og er den arbejdskraft som står til rådighed på arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvensen er et udtryk for forholdet mellem befolkningen i den erhvervsdygtige alder og den del der er der til rådighed på arbejdsmarkedet. Altså de personer i den erhvervsdygtige alder der ikke i uddannelse eller på anden vis uden for arbejdsstyrken, jf. figur 4.2. Figur 4.2. Fremskrivning af erhvervsfrekvensen, Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Anm.: I modellen opgøres den erhvervsdygtige befolkning som gruppen mellem år, og er derfor ikke direkte sammenlignelig med tal fra Danmarks Statistik og Jobindsats 21

22 Østdanmark oplevede under konjunkturomslaget fra 2007 til 2011 et fald i erhvervsfrekvensen. Udviklingen hænger sammen med den kraftige stigning i ledigheden disse år, som har skubbet flere fra arbejdsstyrken til uddannelse eller helt ud af arbejdsstyrken (selvforsørgelse, pension eller førtidspension). Fra 2011 forventes niveauet at være stabilt og svagt stigende frem til Denne udviklingen forventes i samtlige landsdele i takt med at beskæftigelsessituationen forbedres. Kun Region Sjælland og landsdelene Østsjælland og Vest- og Sydsjælland forventes på sigt at nå samme erhvervsfrekvens, som inden krisen. Erhvervsfrekvensen i Østdanmark forventes på lang sigt at stabilisere sig omkring 82 procent frem til 2020, og derefter stige til ca. 84 procent i 2024 Østsjælland og Nordsjælland har historisk haft den højeste erhvervsfrekvens blandt de østdanske landsdele, og den udvikling forventes at fortsætte fremover. Erhvervsfrekvensen i begge landsdele vil i 2024 være omkring hhv. 90 og 92 procent og dermed igen på niveau med 2007/2008. Bornholm forventes at stabilisere sig omkring procent i Arbejdsstyrken stiger de kommende år Fra 2010 til 2024 forventes arbejdsstyrken i Østdanmark at stige med ca personer. Antallet af personer, som enten permanent eller midlertidigt er uden for arbejdsstyrken forventes at vokse støt over de kommende år, jf. figur 4.3, og lægge yderligere pres på behovet for udvidelse af arbejdsudbuddet. Figur 4.3. Fremskrivning af personer i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsstyrken, (antal) Anm.: Som personer i den erhvervsaktive alder er anvendt aldersgruppen 18 til 64 år. Fremskrivningerne peger dels på, at aldersgruppen på 60 år og derover, som er på vej ud af arbejdsmarkedet eller allerede gået fra, vil stige, og dels på, at der vil være en gruppe på næsten personer i den erhvervsaktive alder, som er på overførselsindkomst i 2024, nogle permanent, andre midlertidigt, jf. figur 4.3 og tabel

23 Det skal understreges, at fremskrivningen ikke inddrager eventuelle ændringer i betingelserne for offentlig forsørgelse for personer i den erhvervsaktive alder, som afkortning af dagpengeperiode, ændringer i efterlønnen 7 m.v. Som tabel 4.2 viser, forventes antallet af personer i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsstyrken at stige med 3,1 procent i Region Hovedstaden, og falde markant med 19,3 procent i Region Sjælland. Stigningen i Region Hovedstaden kan muligvis, som beskrevet tidligere, forklares ved stigende tilgang til uddannelse de senere år blandt især de yngre aldersgrupper. En stigende tilgang til uddannelse vil øge antallet af personer uden for arbejdsstyrken. Tabel 4.2. Fremskrivning af personer i den erhvervsaktive alder uden for arbejdsstyrken, udvalgte år (antal og udvikling i procent) Antal Antal Udv. I procent Antal Udv. I procent Hele Landet ,3% ,0% Østdanmark ,8% ,9% Region Hovedstaden ,9% ,1% Region Sjælland ,2% ,3% København by ,2% ,9% Københavns omegn ,4% ,4% Nordsjælland ,3% ,3% Bornholm ,4% ,9% Østsjælland ,7% ,6% Vest-og Sydsjælland ,3% ,8% Anm.: Som personer i den erhvervsaktive alder er anvendt aldersgruppen 18 til 64 år. Ca. en fjerdedel af alle personer på både permanent og midlertidig offentlig forsørgelse er i den erhvervsaktive alder, og udgør således et potentiale for en udvidelse af arbejdsudbuddet. Arbejdsstyrken vil fremover udgøre en større del af befolkningen, end den gør i dag Antallet af personer i arbejdsstyrken udgjorde i ,251 mio. personer i Østdanmark. Antallet forventes at stige svagt fra 2012, hvorefter arbejdsstyrken forventes at nå op over 1,315 mio. i Samtidig vil antallet af personer uden for arbejdsstyrken stige fra ca. 1,267 mio. personer i 2010 til ca. 1,336 mio. personer i 2024, en stigning på ca personer, svarende til ca. 5,5 procent. Dermed øges den del af befolkningen, der skal forsørge (i arbejdsstyrken), mens den del af befolkningen, som skal forsørges (uden for arbejdsstyrken) også vokser i antal, jf. figur 4.4. Det ses, at de to kurver nærmer sig hinanden i Østdanmark, hvilket understreger vigtigheden af at fokusere på udvidelsen arbejdsudbuddet for at dæmme op for den forventede skævhed. 7 Konsekvenserne af efterlønsreformen er ikke medregnet i denne fremskrivning. Derfor kan det forventes at udbuddet vil stige og antallet på offentlig forsørgelse vil falde på sigt ift. denne fremskrivning. 23

24 Figur 4.4. Fremskrivning af antal personer i og uden for arbejdsstyrken, Østdanmark, (antal) Hele landet Østdanmark Figur 4.5. Fremskrivning af antal personer i og uden for arbejdsstyrken, Region Hovedstaden og Region Sjælland, Region Hovedstaden Region Sjælland Den skitserede udvikling tager udgangspunkt i befolkningsudviklingen, herunder flytninger, dødelighed, fertilitet mm., samt at antallet af personer i uddannelse er stigende. På grund af Region Hovedstadens dominerende størrelse i det samlede billede har udviklingen her stor betydning for Østdanmark under et, jf. figur 4.5. Selv om der sker en indsnævring af forskellen mellem arbejdsstyrken og dem uden for arbejdsstyrken, vil der i 2024 være ca flere i arbejdsstyrken end udenfor, flere end i dag. 24

25 I Region Sjælland er antallet af personer i arbejdsstyrken allerede i dag større end befolkningen uden for arbejdsstyrken, og i 2024 vil der være færre personer i arbejdsstyrken end uden for arbejdsstyrken. Dermed ser udviklingen ud til at ske hurtigere end antaget i tidligere fremskrivninger. Faldet i arbejdsstyrken vil ske, medmindre arbejdsudbuddet øges. Udfordringen forventes at tage til, for samtidig bliver arbejdsstyrken gennemsnitligt også ældre med den konsekvens, at flere og flere i fremtiden vil være på vej ud af arbejdsmarkedet. 4.2 Arbejdsstyrkens aldersfordeling Ligesom befolkningen som helhed forventes arbejdsstyrken i Østdanmark at blive præget af stigende aldersmæssig polarisering de kommende år. Arbejdsstyrkens aldersfordeling forskubber sig over tid, således at en større del af arbejdsstyrken i 2024 vil være over 50 år, jf. tabel 4.3. I Region Hovedstaden stiger gruppen mellem 20 og 29 år med over personer, svarende til en stigning på godt 39,3 procent. Gruppen over 60 år stiger med til personer svarende til 34,5 procent, mens grupperne år og år tilsammen falder med i alt personer, svarende til et fald på 3,1 procent. I Region Sjælland ses ligeledes en stigning i gruppen år på personer, svarende til en stigning på 5,5 procent. Gruppen over 60 år stiger med til personer, svarende til 20,2 procent, mens grupperne år og år at falde med i alt personer, svarende til et fald på 15,1 procent. Hvis udviklingen bliver som forventet i denne fremskrivning, vil næsten hver syvende i arbejdsstyrken i Region Sjælland i 2024 være over 60 år og hver niende i Region Hovedstaden. Det ses, at de aldersgrupper (30-39 år og år) som udgør den største andel af arbejdsstyrken i Østdanmark begge er faldende. Samtidig forventes kun en svag stigning i antallet som er på vej ind på arbejdsmarked (20-29 år). Den del af arbejdsstyrken (50-59 år og år), som der er på vej ud af arbejdsmarkedet, er stigende og dermed viser den aldersbetingede udvikling i arbejdsstyrken, at arbejdsstyrken de kommende år vil aldres betydeligt. 25

26 Østdanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Tabel 4.3. Fremskrivning af arbejdsstyrken fordelt på alder, udvalgte år (faktiske tal, andel og udv. i procent) Antal Personer Andel af arbejdsstyrke Udv. procent-point Andel af arbejdsstyrke Udv. procent-point årige % 6% 0,6% 7% 0,9% årige % 17% 0,9% 17% 0,7% årige % 21% -2,4% 23% -0,5% årige % 23% -1,8% 20% -4,8% årige % 22% 1,6% 21% 1,5% årige % 9% 0,9% 10% 2,0% 70+ årige % 1% 0,2% 1% 0,3% I alt % 100% 100% 0-19 årige % 6% 0,6% 6% 0,9% årige % 19% 0,8% 19% 0,5% årige % 22% -2,5% 24% -0,6% årige % 23% -1,6% 20% -4,3% årige % 20% 1,5% 20% 1,3% årige % 9% 0,9% 10% 1,9% 70+ årige % 1% 0,2% 1% 0,3% I alt % 100% 100% 0-19 årige % 7% 0,6% 8% 1,0% årige % 13% 0,8% 13% 0,9% årige % 18% -2,4% 20% -0,6% årige % 25% -2,3% 21% -5,9% årige % 25% 2,1% 25% 2,2% årige % 10% 1,0% 12% 2,1% 70+ årige % 2% 0,2% 2% 0,3% I alt % 100% 100% 26

27 5 Menneskelige ressourcer i arbejdsstyrken Ca. 35 procent af arbejdsstyrken i Østdanmark havde i 2010 en videregående uddannelse, svarende til over personer i I alt personer i Østdanmark i den erhvervsaktive alder har en mellemlang videregående uddannelse, svarer til halvdelen af alle med en videregående uddannelse. De tæller typisk lærere, pædagoger, sygeplejersker og lignende. Lidt over 21 procent af arbejdsstyrken er ufaglærte eller har kun folkeskolens afgangsbevis som højest opnåede uddannelse, og det svarer til næsten personer i Næsten 50 procent af dem eller lidt over personer som har en studentereksamen, som højest opnåede uddannelse. Det er således hver tredje blandt de ufaglærte, som har en studentereksamen eller lignende, hvilket betyder, at der også blandt de ufaglærte er et stort potentiale for opkvalificering. Gruppen hvis uddannelse er ukendt udgjorde ca. 3 procent i Der er typisk tale om personer med en udenlandsk uddannelse, der ikke er godkendt i Danmark, eller som endnu ikke er blevet anerkendt som uddannelse til det danske arbejdsmarked. Figur 5.1. arbejdsstyrken fordelt på uddannelse, antal og indekseret udvikling, Østdanmark, 1996 til 2024 Anm.: studerende har betydning Ca. en tredjedel af arbejdsstyrken i Østdanmark er faglærte, og det svarer til godt personer 5.1 Uden kompetencegivende uddannelse En forudsætning for, at virksomhederne nu og i fremtiden har adgang til uddannet arbejdskraft er, at stadig flere får en relevant uddannelse, eller sagt på en anden måde, at en stadig mindre del af arbejdsstyrken er ufaglært med folkeskolens afgangsbevis som højeste uddannelse. Personer med en gymnasial uddannelse er også medtaget i gruppen af ufaglærte, som 27

28 ikke har en kompetencegivende uddannelse, fordi en gymnasial uddannelse i sig selv ikke giver en kompetencegivende uddannelse. I 2010 er der i Region Hovedstaden og Region Sjælland henholdsvis og personer i arbejdsstyrken som ingen uddannelse har, jf. tabel 4.2. Det svarer til en andel på ca. 34 procent i begge regioner. Der har historisk været en klar tendens til, at antallet af personer i arbejdsstyrken uden en kompetencegivende uddannelse falder i Østdanmark. Dette har været tilfældet siden Figur 5.2 viser, at faldet i antallet af personer uden en uddannelse fremover kan forventes at ske i et stadigt langsommere tempo, og at udviklingen på langt sigt vil stagnere. Kun en ændring i uddannelsestilbøjeligheden kan ændre denne udvikling. Figur 5.2. Fremskrivning af arbejdsstyrken uden en kompetencegivende uddannelse, Anm.: Personer med studentereksamen og personer med ukendt eller uoplyst uddannelse er medregnet i antallet af ufaglærte. I Østdanmark falder andelen uden en uddannelse fra 2010 til 2024 fra 33,9 procent til 33,4 procent, jf. tabel 5.2. I figur 5.2 er der ikke taget højde for den generelle udvikling i arbejdsstyrken. Hvor stor en andel af den samlede arbejdsstyrke en uddannelsesgruppe udgør varierer over tid. Derfor er det vigtigt at sammenligne udviklingen inden for en uddannelse med den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, jf. tabel Antallet af personer med en studentereksamen, hf, hh, htx mm. i Region Hovedstaden, og i særlig grad i København by og omegn udgør en stor andel af personer med en studentereksamen, hf, hh, htx mm., En stor del af de personerne har en gymnasial uddannelse og er i gang med at gennemføre en videregående uddannelse Når de alligevel medtages i den ufaglærte gruppe skyldes det at der selv blandt personer over 30 år er en relativ stor andel som stadig ikke har en kompetencegivende uddannelse. Altså en gruppe som måske ikke vil få en uddannelse men besidder de formelle kompetencer til at gennemføre en uddannelse. 28

29 Det fremgår, at andelen af arbejdsstyrken uden en uddannelse i Region Hovedstaden i 2024 forventes at udgøre ca. 33,5 procent, mens den i Region Sjælland vil udgøre ca. 33,0 procent. Tabel 5.1. Fremskrivning af arbejdsstyrken uden uddannelse, Andel af Antal Udvikling i procent samlet arbejdsstyrke i 2010 Andel af samlet arbejdsstyrke i 2024 Udvikling i %-point Hele landet ,4% 1,2% 34,2% 33,3% -0,9% Østdanmark ,0% 3,7% 33,9% 33,4% -0,5% Region Hovedstaden ,0% 6,8% 34,0% 33,5% -0,4% Region Sjælland ,4% -3,3% 33,6% 33,0% -0,6% København by ,3% 10,8% 35,7% 33,9% -1,8% Københavns omegn ,7% 7,6% 34,5% 35,4% 0,8% Nordsjælland ,4% 0,7% 30,3% 30,6% 0,3% Bornholm ,7% -20,5% 35,3% 33,9% -1,4% Østsjælland ,7% -2,0% 31,4% 31,2% -0,2% Vest- og Sydsjælland ,6% -3,9% 34,5% 33,8% -0,7% Anm.: Personer med studentereksamen og personer med ukendt eller uoplyst uddannelse er medregnet i antallet af ufaglærte. Altså forventes andelen af ufaglærte kun at blive reduceret i begrænset omfang i 2024 i både Region Hovedstaden og Region Sjælland. 5.2 Faglært uddannelse I 2010 er der i alt personer i arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse, svarende til næsten 31 procent af alle i arbejdsstyrken i Østdanmark, jf. tabel 5.3. I Region Hovedstaden og Region Sjælland er tallet henholdsvis og , svarende til en andel på ca. 27 og 39 procent. Figuren viser, at der fremover forventes et fald i både Region Hovedstaden og Region Sjælland frem til Det samme er gældende for alle landsdele, og som tabel 5.2. viser vil den faglærte arbejdsstyrke udgøre en faldende andel af den samlede arbejdsstyrke i

30 Figur 5.3. Fremskrivning af arbejdsstyrken med en faglært uddannelse, Tabel 5.2. Fremskrivning af arbejdsstyrken med en faglært uddannelse, Antal Udvikling i procent Andel af samlet arbejdsstyrke Andel af samlet arbejdsstyrke i 2010 i 2024 Udvikling i %-point Hele landet ,3% -6,2% 34,0% 30,6% -3,3% Østdanmark ,8% -9,2% 30,9% 26,7% -4,2% Region Hovedstaden ,0% -10,9% 27,0% 22,2% -4,8% Region Sjælland ,5% -6,5% 39,4% 37,5% -2,0% København by ,5% -15,2% 20,6% 14,9% -5,6% Københavns omegn ,5% -7,9% 31,0% 27,2% -3,9% Nordsjælland ,7% -8,8% 31,8% 29,1% -2,7% Bornholm ,7% -19,1% 41,3% 40,2% -1,0% Østsjælland ,5% -8,4% 37,7% 35,0% -2,7% Vest- og Sydsjælland ,7% -5,8% 40,2% 38,6% -1,6% Den historiske udvikling fra 1996 til 2010 med færre faglærte i arbejdsstyrken forventes således at fortsætte kommende år. Nedgangen i udbuddet forventes større end i landet og specielt Region Hovedstaden kan forvente et reduceret udbud fra Videregående uddannelse I 2010 er der i alt personer i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse, svarende til over 35 procent af arbejdsstyrken i Østdanmark, jf. tabel 5.4. I Region Hovedstaden og Region Sjælland er tallet henholdsvis og , svarende til en andel på ca. 39 og 27 procent af arbejdsstyrken. 30

31 Figur 5.4. Fremskrivning af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse, Anm.: Personer med en kort-, mellemlang-, og lang videregående uddannelse samt personer med en Ph.D. uddannelse er medregnet her Af figur 5.4 fremgår, at både Region Hovedstaden og Region Sjælland kan forvente en stigende arbejdsstyrke med en videregående uddannelse. Størst stigning forventes i Region Hovedstaden, som vil ligge over landsgennemsnittet med 22,7 procent. Tabel 5.3. Fremskrivning af arbejdsstyrken med en videregående uddannelse, hele landet, Østdanmark, Region Hovedstaden, Region Sjælland og landsdele, Udvikling i Antal procent Andel af samlet arbejdsstyrke i 2010 Andel af samlet arbejdsstyrke i 2024 Udvikling i %-point Hele landet ,4% 18,0% 31,8% 36,1% 4,3% Østdanmark ,7% 19,0% 35,2% 39,9% 4,7% Region Hovedstaden ,7% 22,7% 39,0% 44,3% 5,2% Region Sjælland ,5% 7,6% 27,0% 29,5% 2,5% København by ,8% 36,6% 43,7% 51,1% 7,4% Københavns omegn ,0% 14,5% 34,4% 37,5% 3,1% Nordsjælland ,0% 5,9% 37,9% 40,2% 2,4% Bornholm ,7% -8,4% 23,4% 25,9% 2,5% Østsjælland ,5% 8,2% 30,9% 33,8% 3,0% Vest- og Sydsjælland ,6% 7,3% 25,3% 27,6% 2,3% Anm.: Personer med en kort-, mellemlang-, og lang videregående uddannelse samt personer med en Ph.D. uddannelse er medregnet her Samtlige landsdele undtagen Bornholm kan forvente et stigende antal personer med en videregående uddannelse i arbejdsstyrken. Størst vil stigningen være i København by, som i

32 kan forvente 36,6 procent flere i arbejdsstyrken end i Region Sjælland kan i samme periode forvente en stigning på 7,6 procent Stigningen i antallet af personer i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse i Østdanmark forventes samlet på niveau med landsgennemsnittet. Region Hovedstaden kan forvente en stærkere udvikling end resten af landet og er med til at trække udviklingen i Østdanmark. Region Sjælland forventes derimod at få en lavere stigning end landsgennemsnittet, på niveau med den udvikling der har været historisk fra 1996 til Studerende i arbejdsstyrken Studerende som er i beskæftigelse er samtidig i arbejdsstyrken 9. Dvs. at har man et studiejob er man også til rådighed på arbejdsmarkedet. Når antallet af personer inden for en bestemt uddannelsesgruppe opgøres, er der derfor ikke taget højde for, at en del af dem kan være i gang med en uddannelse, jf. tabel 5.4 og 5.5 nedenfor. I modellen optræder personer med deres højest fuldførte uddannelsesniveau. Personer, som er i gang med en uddannelse, optræder derfor med deres senest gennemførte uddannelse, hvis de på referencetidspunktet er under uddannelse. Tabel 5.4. Antal og andel af studerende i arbejdsstyrken, opgjort på udvalgte uddannelseskategorier, alle aldre, Region Hovedstaden, 1996, 2010, 2024 Antal Andel af samlet arbejdsstyrke inden for samme uddannelseskategori Antal Andel af samlet arbejdsstyrke inden for samme uddannelseskategori Grundskole og ukendt uddannelse ,0% ,3% Gymnasial uddannelse ,5% ,6% KVU og MVU ,8% ,1% LVU og Phd ,0% ,9% I alt ,7% ,3% Af tabellerne fremgår, at en større del af arbejdsstyrken er under uddannelse, men samtidig i beskæftigelse. I Region Hovedstaden drejer det sig om 8,7 procent af den samlede arbejdsstyrke i 2010, mens antallet er 5,6 procent i Region Sjælland. Andelen af ufaglærte uden en ungdomsuddannelse, som samtidig er under uddannelse, er 10,0 procent i begge regioner. 9 I Ras (Registerbaseret arbejdsmarkeds statistik) beskæftigelsesdata indgår studerende som beskæftiget Ved at sammenkøre uddannelsesregister med Ras-statistikken er det muligt at opgøre andelen af studerende inden for en bestemt uddannelseskategori. Dermed er det muligt at vurdere hvor stor en del af arbejdsstyrken som reelt er under uddannelse, eller i permanent beskæftigelse. 32

33 I gruppen, der allerede har en ungdomsuddannelse, er over 30,5 procent i gang med en kompetencegivende uddannelse i Region Hovedstaden, svarende til personer. I Region Sjælland er det tilsvarende 25 procent, svarende til personer. Tabel 5.5. Antal og andel af studerende i arbejdsstyrken, opgjort på udvalgte uddannelseskategorier, Region Sjælland, 1996, 2010, 2024 Antal Andel af samlet arbejdsstyrke inden for samme uddannelseskategori Antal Andel af samlet arbejdsstyrke inden for samme uddannelseskategori Grundskole og ukendt uddannelse ,0% ,3% Gymnasial uddannelse ,0% ,3% KVU og MVU ,6% ,6% LVU og Phd ,5% 493 2,1% I alt ,6% ,4% Blandt de ufaglærte på arbejdsmarkedet er altså en gruppe, som er i gang med at få en kompetence givende uddannelse, og derfor kan forvente at øge uddannelsesniveau på sigt. I fremskrivningerne er der taget højde for udviklingen i befolkningens og arbejdsstyrkens uddannelsesniveau. Dvs. at viden omkring hvor mange i arbejdsstyrken, som er under uddannelse og kan forventes at gennemføre en uddannelse, ikke ændrer fremskrivningerne, da gennemførelsesprocenter mm. allerede er indregnet. Tallet giver dog en mere brugbar indikation af hvor stort et antal i arbejdsstyrken, som reelt er målgruppen for en aktiv indsats for at øge uddannelsesniveauet

34 6 Beskæftigelse og ledighed Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for hvor stor en andel af arbejdsstyrken, der er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen kan dermed indikere i hvor stort omfang det arbejdsudbud, der er til rådighed, udnyttes. Beskæftigelsesfrekvensen er meget påvirkelig af konjunkturudsving og den økonomiske situation. Fremskrivning er derfor behæftet med større usikkerhed end fremskrivningen af de øvrige forhold på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen i Østdanmark har historisk ligget en smule under niveauet for landet som helhed. Forskelle i beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for, at der lokalt og regionalt enten er flere eller færre jobs ift. udbuddet af arbejdskraft. Her er ikke set på hvilken uddannelse arbejdskraften forventes at have. Som tilfældet er med erhvervsfrekvensen, falder beskæftigelsesfrekvensen i disse år, jf. figur 6.1. Faldet i giver sig udslag i stigende ledighed og siden 2008 har forklaringen på faldet været den økonomiske krise, som har betydet færre arbejdspladser i Østdanmark. Det ses ydermere, at den uensartede økonomiske udvikling i Østdanmark medfører at beskæftigelsesfrekvensen også er forskellig fra landsdel til landsdel. Figur 6.1. Fremskrivning af udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen, Beskæftigelsesfrekvensen forventes at falde i Region Hovedstaden som følge af vækst i udbuddet af arbejdskraft. Således vil niveauet i 2024 være ca. 1,5 pct-point lavere end hele landet og væsentligt under niveauet i Især for København by forventes en faldende beskæftigelsesfrekvens (86 procent i 2024), mens beskæftigelsesfrekvensen vil stige i Nordsjælland (103 procent i 2024). I Region Sjælland forventes beskæftigelsesfrekvensen efter faldet i , at stige mere end landet som helhed frem til Det ses, at beskæftigelsesfrekvensen i Østsjælland for- 34

35 ventes at nå 101 procent i 2024, hvilket er en stigning ift. niveauet i Vest- og Sydsjælland forventes også at stige marginalt frem mod Tabel 6.1. Fremskrivning af beskæftigelsesfrekvensen, 2010, 2018 og 2024 (frekvens og procent-point) Procent Udvikling i procent-point Procent Udvikling i procent-point Hele landet 96% 95% -0,5 96% -0,3 Østdanmark 96% 95% -0,8 95% -0,9 Region Hovedstaden 96% 94% -1,5 93% -2,3 Region Sjælland 96% 97% 1,1 98% 2,3 København by 95% 89% -5,9 86% -8,9 Københavns omegn 96% 96% -0,1 96% 0,1 Nordsjælland 97% 101% 3,8 103% 6,4 Bornholm 94% 105% 11,2 112% 18,6 Østsjælland 96% 99% 2,7 101% 4,3 Vest- og Sydsjælland 96% 96% 0,3 97% 1,4 Anm.; En beskæftigelsesfrekvens over 100 procent er ikke mulig. Når fremskrivningerne alligevel viser en procent på 112,3 procent på Bornholm, skyldes det den ugunstige udvikling i arbejdsstyrken, som medfører at der vil mangle personer til at tage bestride de job der forventes at være i En beskæftigelsesfrekvens over 100 procent, som flere landsdele ifølge fremskrivningen vil opleve allerede fra 2014, er et udtryk for, at der lokalt ikke er et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft til at dække arbejdspladserne. Altså forventes en geografisk omfordeling af arbejdspladser og arbejdskraft i Østdanmark. En beskæftigelsesfrekvens over 100 procent er teoretisk, og et udtryk for ændrede strukturelle forhold i Østdanmark de kommende år, hvor bl.a. udbuddet i arbejdsstyrken vil få stor betydning for fremskrivningerne. Beskæftigelsen Antallet af beskæftigede udgør i 2010 i alt 1,209 mio. personer i Østdanmark. Antallet af personer i beskæftigelse forventes at stige i perioden 2010 til 2024, jf. tabel 6.2, selvom beskæftigelsesfrekvensen faldet. Det hænger sammen med, at antallet af personer i arbejdsstyrken forventes at stige, som vist tidligere. Beskæftigelsen stiger derfor samlet set, men i meget forskelligt omfang i de forskellige dele af Østdanmark jf. figur 6.2 og tabel 6.2. I Region Sjælland forventes en flad udvikling hvor antallet af beskæftigede forventes at stige svagt med ca. 0,5 procent set over hele perioden 2010 til Det svarer til en stigning på personer frem til I Region Hovedstaden forventes antallet af beskæftigede at stige med næsten personer svarende til en stigning på 5,5 procent fra 2010 til Forskellene er mere tydelige mellem de enkelte landsdele i Østdanmark. De fleste landsdele forventes ikke at nå niveauet fra 1996 i 2024, kun København by, København og omegn og Nordsjælland forventes at nå over indeks 100 i

36 Udviklingen i beskæftigelsen har historisk været mere gunstig i Østdanmark end i landet som helhed, jf. figur 6.2. Tendensen forventes at fortsætte, og afstanden mellem Østdanmark og hele landet forventes at blive større frem til 2024, særligt på grund af stigningen i Region Hovedstaden. Region Sjælland derimod forventes at få en svag i beskæftigelsen. Tabel 6.2. Fremskrivning af antal beskæftigede efter bopæl, 2010, 2018 og 2024 (antal og procent) Antal Udvikling i procent-point Antal Udvikling i procent-point Hele landet ,7% ,7% Østdanmark ,9% ,1% Region Hovedstaden ,7% ,6% Region Sjælland ,3% ,7% København by ,3% ,8% Københavns omegn ,6% ,3% Nordsjælland ,8% ,2% Bornholm ,1% ,6% Østsjælland ,8% ,1% Vest- og Sydsjælland ,4% ,4% Figur 6.2. Fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede på arbejdssted, (Indeks 100=1996) Fremskrivningen af beskæftigelsesudviklingen viser, at der kan forventes store variationer geografisk i Østdanmark, hvilket er et udtryk for, hvor arbejdspladserne forventes placeret. Historisk ses også variationer, som forventes udvidet de kommende år. Den strukturelle ubalance vil føre til ændrede pendlings- og flytte mønstre, som vil udjævne de geografiske forskelle i beskæftigelsesudviklingen og de geografiske uligheder. Et muligt scenarie kan være at pendling mellem bopæl og arbejdssted øges de kommende år. 36

37 6.1 Ledighed På toppen af højkonjunkturen var antallet af ledige personer i Østdanmark i 2008 på personer, mens der på landsplan var lidt over ledige personer. I Region Hovedstaden var der i ledige og i Region Sjælland ledige, jf. tabel 6.3 og figur 6.3. Allerede i 2010 var ledigheden markant højere som følge af konjunkturomslaget og den meget negative udvikling i beskæftigelsen 12. De senere år er set en udvikling i ledigheden, der ikke følger faldet i beskæftigelsen. Det skyldes, at et stort antal personer går ud af arbejdsmarkedet pga. manglende mulighed for offentlig forsørgelse, jf. Arbejdskraftundersøgelsen 13. Denne gruppe er ikke med i den officielle ledighedsstatistik, men udgør et skjult arbejdsudbud. Figur 6.3. Fremskrivning antal ledige opgjort efter bopæl (nettoledige), Anm.; Antallet af ledige i denne fremskrivning medtager ikke ledige i aktivering mm. I Østdanmark stiger antallet af nettoledige 14 mellem 2010 og 2024 med ca personer, svarende til en stigning på 21,3 procent, jf. tabel 6.3. Ledigheden forventes i 2024 at være steget yderligere med ca personer til i alt Opgjort på grundlag af den registerbaserede arbejdsstyrke (RAS), Danmarks Statistik. RAS-tallene er beregningsgrundlaget for den anvendte fremskrivningsmodel. Der er dog i modellen søgt taget højde for den markante ændring i ledigheden siden 2010, selv om der ikke har foreligget nyere data for RAS-ledigheden 12 Ledighedsudviklingen er tæt knyttet til konjunkturudviklingen og derfor vanskelig at forudsige på længere sigt. Ledigheden i denne rapportfremskrivning ses som residualet mellem arbejdsstyrke- og beskæftigelsesudviklingen, og er dermed i lige så høj grad et udbudsbegreb som et konjunkturelt baseret begreb. 13 Arbejdskraftundersøgelsen 2009, Danmarks Statistik 14 Statistikken over den registrerede nettoledighed i Danmark er blevet offentliggjort siden Den registrerede nettoledighed er en månedlig totaltælling over samtlige registrerede nettoledige, dvs. personer, der modtager dagpenge fra en a-kasse eller personer der er jobklare kontanthjælpsmodtagere.i den registrerede ledighed bliver ledige omregnet til fuldtidsledige. En person, der kun er ledig i halvdelen af en måned, vil tælle med som "en halv ledig" i statistikken for den givne måned. De ledige som medregnes, er jobklar og er ikke midlertidigt fritaget for rådighed. 37

38 I Region Hovedstaden forventes nettoledigheden at stige med lidt over personer frem mod 2024, mens ledigheden i Region Sjælland forventes at falde med over personer. Bliver denne udvikling en realitet, vil der i 2024 være væsentlig flere nettoledige i Region Hovedstaden, mens der i Region Sjælland kan være risiko for mangel på arbejdskraft med specifikke kompetencer. En sådan udvikling kan i realiteten forventes udlignet gennem ændret pendling mellem de to regioner. Det er dog modelteknisk ikke mulighed for at tage højde for en sådan udligning i fremskrivningerne. Udviklingen understreger endnu engang, at der kan forventes større regionale ubalancer de kommende år. Ledighedsudviklingen i Region Sjælland skal ses som det scenario, der vil blive en realitet, såfremt arbejdssøgende og virksomheder ikke finder hinanden i højere grad på tværs af regionsgrænserne. Tabel 6.3. Fremskrivning af antal ledige (nettoledige), 2010, 2018 og 2024 (antal og procent) Antal Udvikling i procent Antal Udvikling i procent Hele landet ,9% ,7% Østdanmark ,3% ,9% Region Hovedstaden ,2% ,3% Region Sjælland ,0% ,5% København by ,5% ,3% Københavns omegn ,3% ,3% Nordsjælland ,9% ,5% Bornholm ,2% ,6% Østsjælland ,5% ,9% Vest- og Sydsjælland ,8% ,3% Anm.; Antallet af ledige i denne fremskrivning medtager ikke ledige i aktivering mm. I Østsjælland og Vest- og Sydsjælland vil ledigheden allerede på mellemlang sigt falde, med risiko for lokal mangel på arbejdskraft, mens antallet af ledige personer stiger markant i København by. Forskellene understreger, at befolkningsprognoserne i høj grad også er styrende for fremskrivningerne af ledighedsudviklingen. 38

39 7 Erhvervsstrukturen i Østdanmark I det følgende kapitel beskrives udviklingen i erhvervsstrukturen i Østdanmark, som den fremstår i fremskrivningsmodellen, og de ændringer, der følger af denne over tid. Til at beskrive erhvervsstrukturen i de to østdanske regioner er anvendt en række indikatorer: beskæftigede inden for forskellige erhverv, værditilvækst, produktivitet og eksport. Den internationale økonomiske krise og afmatningen i verdensøkonomien har betydet, at Østdanmark i disse år oplever en svag økonomisk vækst. Der er dog tegn på, at den negative udvikling er bremset op, men der er fortsat usikkerhed om, hvornår økonomien igen vender, og ledigheden begynder at falde. Usikkerhed og lav vækst de kommende år præger fremskrivningerne af erhvervsudviklingen. 7.1 Beskæftigelse efter erhverv Erhvervsstrukturen i Østdanmark udgøres af en stor servicesektor, som har stor betydning for beskæftigelsen i Østdanmark, jf. tabel 7.1. De private serviceerhverv 15 beskæftiger en større andel i Østdanmark end på landsplan. I Region Hovedstaden er 51,7 procent af de beskæftigede ansat inden for de private serviceerhverv, mens der i Region Sjælland er 38,2 procent ansat. Samlet svarer det til personer. På landsplan er 43,7 procent ansat inden for de private serviceerhverv. Fremstillingssektoren udgør med 8,3 procent en mindre andel i Østdanmark end på landsplan. Forskellen er mest markant i Region Hovedstaden, hvorimod Region Sjælland har en andel på niveau med hele landet. Tabel 7.1. Beskæftigelsen efter arbejdssted fordelt på hovederhverv, 2010 antal og andel i procent Region Hovedstaden Region Sjælland Østdanmark Hele landet Antal 2010 Procent Antal 2010 Procent Antal 2010 Procent Antal 2010 Procent Primære erhverv ,5% ,5% ,3% ,9% Industri og fremstilling ,3% ,0% ,3% ,7% Bygge og anlæg ,9% ,2% ,5% ,7% Privat service ,7% ,2% ,2% ,7% Offentlig service ,8% ,4% ,0% ,3% Alle erhverv ,0% ,0% ,0% ,0% Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose Privat service er alle de private serviceerhverv, og indeholder også post og transport. 39

40 I Østdanmark er 36 procent beskæftigede inden for de offentlige serviceerhverv mod 35,3 procent på landsplan. I Region Hovedstaden er 34,8 procent af de beskæftigede ansat inden for de offentlige serviceerhverv, mens det i Region Sjælland er 39,4 procent De private serviceerhverv udgør over halvdelen af de ansatte i Region Hovedstaden, svarende til i alt ca beskæftigede. Til gengæld er bygge og anlæg og fremstilling forholdsvis små erhverv i Region Hovedstaden. Der er ca beskæftigede inden for bygge og anlæg svarende til 4,9 procent og inden for fremstilling svarende til 7,3 procent i Region Hovedstaden. I Region Sjælland er lidt over en tredjedel beskæftiget inden for de private serviceerhverv, hvilket svarer til i alt ca personer. Både bygge og anlæg med 7,2 procent og fremstilling med 11 procent er begge forholdsvis store erhverv og beskæftiger henholdsvis ca og ca personer. Det største erhverv er dog offentlig service, som udgør ca. 39,4 procent af de beskæftigede. Set på både mellemlangt og langt sigt ændrer beskæftigelsens fordeling på de fem hovederhverv sig kun ganske lidt i såvel Region Hovedstaden som i Region Sjælland, jf. tabel 7.2. Tabel 7.2. Fremskrivning af hovederhvervenes andel af den samlede beskæftigelse, Region Hovedstaden og Region Sjælland, 2018 og 2024 antal og andel i procent Region Hovedstaden Region Sjælland Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Primære erhverv ,4% ,3% ,8% ,5% Fremstilling ,5% ,0% ,5% ,9% Bygge og anlæg ,6% ,7% ,4% ,8% Privat service ,6% ,1% ,1% ,7% Offentlig service ,1% ,1% ,5% ,3% Alle erhverv ,0% ,0% ,0% ,0% Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 De to største enkelterhverv i både Region Hovedstaden og i Region Sjælland er sociale institutioner og detailhandel, jf. tabel 7.3. I Region Hovedstaden er beskæftiget inden for sociale institutioner svarende til over 10 procent af alle beskæftigede, mens det i Region Sjælland er godt personer svarende til ca. 14 procent. I Region Hovedstaden er 9 ud af de 10 største enkelterhverv serviceerhverv. Af dem er 4 af de 10 offentlige erhverv, som alle er blandt de 5 erhverv der beskæftiger flest. De øvrige erhverv vedrører handel og forskellige former for forretningsservice. Bygge og anlæg er det eneste erhverv, der falder uden for serviceerhvervene i Region Hovedstaden. I Region Sjælland er 8 ud af de 10 største enkelterhverv serviceerhverv. Der er ingen produktionserhverv i top ti, mens bygge og anlæg er placeret på en fjerdeplads. Landbrug, skovbrug og fiskeri er også at finde i top

41 Østdanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Tabel 7.3. De ti største enkelterhverv målt på antal ansatte, Region Hovedstaden og Region Sjælland, 2010 Region Hovedstaden Region Sjælland Antal ansattsatte Antal an- Erhverv Erhverv 1 Handel Sociale institutioner Sociale institutioner Handel Undervisning Undervisning Offentlig administration, forsvar og 4 politi Bygge og anlæg Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen Offentlig administration, forsvar og 6 Transport politi Rejsebureauer, rengøring og anden Rejsebureauer, rengøring og anden 7 operationel service operationel service Rådgivning mv Transport Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fiskeri Finansiering og forsikring Hoteller og restauranter Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Tabel 7.4. Fremskrivning af beskæftigede efter arbejdssted fordelt på hovederhverv, Østdanmark, Region Hovedstaden og Region Sjælland, 2010, 2018 og 2024, antal og procent Antal Udvikling i % Antal Udvikling i % Primære erhverv ,6% ,6% Fremstilling ,6% ,8% Bygge og anlæg ,4% ,9% Privat service ,3% ,8% Offentlig service ,2% ,6% Alle erhverv ,0% ,3% Primære erhverv ,3% ,1% Fremstilling ,5% ,8% Bygge og anlæg ,0% ,7% Privat service ,4% ,3% Offentlig service ,2% ,6% Alle erhverv ,5% ,6% Primære erhverv ,9% ,0% Fremstilling ,8% ,8% Bygge og anlæg ,2% ,5% Privat service ,1% ,8% Offentlig service ,8% ,5% Alle erhverv ,5% ,6% Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose

42 Region Hovedstaden Region Sjælland I Region Hovedstaden forventes beskæftigelsen på langt sigt at stige med over 5,5 procent i forhold til i dag, mens Region Sjælland kan forvente en flad udvikling, jf. tabel 7.4. Tallene dækker over et stort fald inden for de primære erhverv og fremstillingssektoren frem til 2018, som forventes at fortsætte i et lavere tempo frem til Faldet inden for disse erhverv forventes opvejet af brancherne offentlig service og bygge og anlæg, som forventes at øge beskæftigelsen markant på mellemlang sigt, mens der efter 2018 stadig forventes en høj, men mere moderat vækst. Ifølge fremskrivningerne forventes beskæftigelsen i den private servicesektor ikke at stige frem til 2018, mens der efter 2018 forventes en mindre stigning på næsten 4. procent Tabel 7.5 viser, at de primære erhverv og offentlige service erhverv i begge regioner har en overrepræsentation af ansatte over 50 år i 2010 sammenlignet med alle erhverv under ét. Ændringer i aldersfordelingen i befolkningen og i arbejdsstyrken, slår forskelligt igennem inden for erhvervene, hvor det offentlige område som eksempelvis sundhedsvæsen, offentlig administration og undervisning er særligt berørt af denne udvikling. For offentlig service, bygge og anlæg og privat service vil andelen af ansatte over 50 år stige de kommende år. Industrien, som i 2010 havde en andel af ansatte over 50 år på niveau med gennemsnittet, ser ud til at mindske andel frem til 2024 i begge regioner, mens de primære erhverv kun vil mindske andelen i Region Sjælland.. Tabel 7.5. Fremskrivning af beskæftigede over 50 år i hovederhverv, Region Hovedstaden og Region Sjælland, 2010, 2018 og 2024, antal og procent Antal Andel i procent Antal Andel i procent Antal Andel i procent Udvikling i %-point Primære erhverv ,8% ,9% ,4% 3,9% Industri ,1% ,6% ,6% -6,5% Bygge og anlæg ,0% ,2% ,3% 8,3% Privat service ,2% ,6% ,2% 3,0% Offentlig service ,6% ,6% ,6% 7,0% Alle erhverv ,3% ,6% ,2% 3,9% Primære erhverv ,4% ,2% ,3% -4,1% Industri ,6% ,6% ,2% -7,4% Bygge og anlæg ,0% ,6% ,7% 9,7% Privat service ,7% ,3% ,0% 1,4% Offentlig service ,4% ,0% ,8% 5,5% Alle erhverv ,9% ,6% ,5% -0,3% Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Tabel 7.6 viser, at flere offentlige service erhverv har en overrepræsentation af ansatte over 50 år i For alle erhverv undtagen undervisning forventes overrepræsentationen forøget frem mod Eksempelvis var der inden for sundhedsvæsen hhv og beskæftigede over 50 år i 2010 i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det tal forventes at stige 42

43 Region Hovedstaden Region Sjælland til ca og ca i 2024, en samlet stigning på ca personer, svarende til ca. 42 procent i Region Hovedstaden og ca. 43 procent i Region Sjælland. Tabel 7.6. Fremskrivning af beskæftigede over 50 år i udvalgte offentlige erhverv, Region Hovedstaden og Region Sjælland, 2010, 2018 og 2024, antal og procent Antal Procent Udvikling i %-point Procent Udvikling i %-point Sundhedsvæsen ,4% 40,1% 3,7% 41,6% 5,2% Undervisning ,0% 34,1% -0,9% 33,5% -1,5% Offentlig administration, forsvar og politi ,7% 34,1% 0,4% 34,0% 0,3% Sociale institutioner ,5% 33,0% 3,4% 34,5% 4,9% Alle erhverv ,3% 29,9% 1,6% 30,5% 2,2% Sundhedsvæsen ,5% 42,1% 2,6% 43,2% 3,6% Undervisning ,8% 41,2% 0,4% 41,1% 0,3% Offentlig administration, forsvar og politi ,7% 37,6% 1,0% 37,8% 1,1% Sociale institutioner ,1% 38,6% 3,6% 40,3% 5,2% Alle erhverv ,9% 35,3% 1,5% 35,9% 2,1% Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Fremskrivningen peger således på, at der vil ske en stigning i den allerede høje andel af beskæftigede over 50 år inden for de viste erhverv, særligt de offentlige erhverv. Det offentlige vil stå over for en særlig rekrutteringsudfordring, som alt andet lige vil være mere markant end den generelle udvikling på arbejdsmarkedet kan antyde. 7.2 Uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede inden for erhvervene Uddannelsesniveauet blandt befolkningen såvel som blandt de beskæftigede er i Østdanmark generelt højere end i resten af landet. I Østdanmark har en tredjedel af de beskæftigede en videregående uddannelse, svarende til i alt personer, eller ca. 34 procent. Af figur 7.1 fremgår, at beskæftigelsen er steget for personer med en videregående uddannelse, mens den faglærte og ufaglærte beskæftigelse er faldet fra 1996 til Denne udvikling forventes at fortsætte de kommende år. Region Hovedstaden præger den samlede fordeling af uddannelse blandt de beskæftigede i Østdanmark, jf. tabel 7,7. Beskæftigede med en videregående uddannelse udgør ca. 38,6 procent af alle i Især andelen med en lang videregående uddannelse er høj i Region Hovedstaden. De faglærte udgør ca. 28,3 procent, og de ufaglærte 33,1 (inkl. studenter) udgør. I Region Sjælland har 27,6 procent af de beskæftigede en videregående uddannelse. De faglærte udgør en større andel med 37,7 procent, mens de ufaglærte ligger lige over landsgennemsnittet med 34,7 procent 43

44 Figur 7.1. Beskæftigede efter uddannelse, Østdanmark, (Indeks; 1996=100) Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Tabel 7.7. Beskæftigede efter uddannelse, antal, og andel af samlet beskæftigelse, 2010 Region Hovedstaden Region Sjælland Østdanmark Hele landet Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ufaglært/Uoplyst ,1% ,7% ,5% ,0% Faglærte / EFU ,3% ,7% ,8% ,7% Kort vid.g. uddannelse KVU ,0% ,1% ,8% ,0% Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU ,3% ,7% ,9% ,3% Lang vid.g. uddannelse - LVU ,3% ,8% ,1% ,0% Sum ,0% ,0% ,0% ,0% Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Ufaglærte I Østdanmark er i alt ufaglærte beskæftiget i 2010, hvilket svarer til en andel på ca. 33 procent af alle beskæftigede. Gruppen dækker over personer med hhv. grundskole og en studentereksamen som højeste gennemførte uddannelsesniveau samt personer med en ukendt uddannelse. Personer under uddannelse som samtidig er i beskæftigelse er også medtaget i denne gruppe og udgør ca. 10. procent af hele gruppen, som vist i afsnit 5.4. Antallet af ufaglærte i beskæftigelse forventes at falde i årene fremover, således at der i 2024 vil være ca ufaglærte beskæftigede i Østdanmark, svarende til et fald på ca. 4 procent. De ufaglærtes andel af den samlede beskæftigelse vil dog falde fra ca. 33 procent til ca. 32 procent. 44

45 Region Hovedstaden Region Sjælland I Region Hovedstaden forventes et mindre fald end for hele Østdanmark, hvor handel forventes at øge beskæftigelsen, mens mange andre brancher vil få en nedgang. Hoteller og restauration forventes ligeledes at øge antallet af beskæftigede på lang sigt, mens der på kort sigt vil være et fald. Figur 7.2. Udvikling i den ufaglærte beskæftigelse efter hovederhverv og arbejdssted, , 2010=indeks 100 Region Hovedstaden Region Sjælland Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Tabel 7.8. Fremskrivning af beskæftigelsen for ufaglærte i de 5 enkelterhverv med det største antal ufaglærte, udvalgte år, antal og procent Antal Udvikling i % Antal Udvikling i % Handel ,1% ,0% Sociale institutioner ,8% ,2% Transport ,0% ,7% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,4% ,9% Hoteller og restauranter ,5% ,3% Alle erhverv ,9% ,3% Handel ,5% ,7% Sociale institutioner ,7% ,1% Transport ,8% ,1% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,6% ,0% Bygge og anlæg ,5% ,5% Alle erhverv ,8% ,6% Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 I Region Sjælland forventes et større fald i antallet af ufaglærte i beskæfigelse. Handel, som er den branche der beskæftiger flest ufaglærte, forventes at øge beskæftigelsen, men flere 45

46 andre brancher forventes at opleve en større nedgang. Bygge og anlægsbranchen forventes ikke at beskæftige flere i 2024 men forventes heller ikke at opleve fald. Faglærte Antallet af faglærte i beskæftigelse udgjorde i 2010 ca i Østdanmark, svarende til en andel på ca. 31 procent af alle beskæftigede i Østdanmark. Region Sjælland har en højere andel end gennemsnittet for Østdanmark. Figur 7.3. Udvikling i den faglærte beskæftigelse efter hovederhverv og arbejdssted, , 2010=indeks 100 Region Hovedstaden Region Sjælland Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Handel beskæftiger i 2010 langt det største antal faglærte i begge regioner, samlet ca for hele Østdanmark. Antallet af faglærte forventes i årene fremover at falde med ca personer, svarende til et fald på ca. 7,0 procent mellem 2010 og De faglærtes andel af alle beskæftigede forventes dermed at falde med to pct-point. Faldet forventes inden for næsten alle de erhverv, der beskæftiger mange faglærte. Det ser derimod ud til at de faglærtes beskæftigelse vil blive forøget markant inden for bygge og anlæg med næsten 28 procent I Region Hovedstaden var 28 procent af de beskæftigede faglærte i Antallet af faglærte i Region Hovedstaden forventes at falde med ca. 7,0 procent frem til 2024, hvilket bl.a. skyldes især et fald inden for handel på 9,6 procent og finansiering og forsikring på 31,1 procent I Region Sjælland var 38 procent af de beskæftigede faglærte i De faglærtes beskæftigelse ligner i store træk beskæftigelsen i Region Hovedstaden, men med en mere begrænset fald i beskæftigelsen på 2,9 procent frem til Udviklingen inden for bygge og anlæg, samt offentlig service er med til at holde beskæftigelsen oppe. 46

47 Region Hovedstaden Region Sjælland De erhverv der beskæftiger flest faglærte i Region Sjælland er offentlige erhverv og sundhedsvæsenet forventes at øge antallet af faglærte (bl.a. sosu-assistenter) med over 40 procent frem til Tabel 7.9. Fremskrivning af beskæftigelsen for faglærte i de 5 enkelterhverv med det største antal faglærte, udvalgte år, antal og procent Antal Udvikling i % Antal Udvikling i % Handel ,7% ,6% Sociale institutioner ,7% ,6% Bygge og anlæg ,4% ,6% Finansiering og forsikring ,7% ,1% Transport ,0% ,3% Alle erhverv ,3% ,0% Handel ,9% ,2% Sociale institutioner ,3% ,7% Bygge og anlæg ,9% ,8% Offentlig administration, forsvar og politi ,0% ,6% Sundhedsvæsen ,3% ,7% Alle erhverv ,0% ,9% Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Selv med høj ledighed på mange faglærte områder i dag, viser fremskrivningen alligevel, at der vil være brug for faglærte fremover, specielt i sundhedssystemet og byggebranchen. Videregående uddannelse 16 De godt beskæftigede, der i har en videregående uddannelse, svarer til ca. 36 procent af den samlede beskæftigelse i Østdanmark. Langt størstedelen (50 procent) har en mellemlang videregående uddannelse, som pædagog, folkeskolelærer eller lignende. De langvarigt uddannede udgør 34 procent og de beskæftigede med kort videregående uddannelse 16 procent. Fremskrivningen peger på, at der vil være en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft med en videregående uddannelse. Således vil behovet stige med ca. 21 procent frem til For personer med en længerevarende videregående uddannelse forventes en stigning på 31 procent mod 16 procent for de mellemlange uddannelser og 13 procent for de korte videregående uddannelser. 16 De videregående uddannelser er alle uddannelser, der i princippet kræver en afsluttet ungdomsuddannelse. De videregående uddannelser omfatter korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. De korte videregående uddannelser (kvu) tager op til 2¼ år. De korte videregående uddannelser omfatter bl.a. uddannelser til datamatiker og tandplejer. Herunder befinder sig tillige kortere former for efteruddannelser såsom merkonom osv. Mellemlange videregående uddannelser (mvu) tager op til 4 år. De mellemlange uddannelser omfatter bl.a. seminarieuddannelser og uddannelsen til sygeplejerske og fysioterapeut. Lange videregående uddannelser (lvu) er kandidatuddannelser, som tages på universiteter og højere læreanstalter. Som eksempler kan nævnes uddannelser til læge, jurist og civilingeniør. (kilde: er seneste år med endelige data om uddannelse i den anvendte version af LINE/SAM-K 47

48 Region Hovedstaden beskæftiger traditionelt et stort antal med videregående uddannelse og præger således udviklingen i efterspørgselen efter denne gruppe i hele Østdanmark. I Region Sjælland udgør efterspørgselen efter arbejdskraft med mellemlange en større andel af den samlede efterspørgsel på arbejdskraft med en videregående uddannelse end Region Hovedstaden. Det hænger bl.a. sammen med, at den offentlige servicesektor efterspørger denne type arbejdskraft og udgør en større del af beskæftigelsen i Region Sjælland. Lang videregående uddannelse I Østdanmark var antallet af beskæftigede med en lang videregående uddannelse (LVU) i 2010 ca , jf. tabel I dag udgør de længerevarende uddannede en andel på 37 procent af det samlede antal beskæftiget med en videregående uddannelse i Region Hovedstaden. I Region Sjælland er andelen på 21 procent Figur 7.4. Udvikling i beskæftigelse med en lang videregående uddannelse efter hovederhverv og arbejdssted, , 2010=indeks 100 Region Hovedstaden Region Sjælland Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 I Region Hovedstaden er efterspørgselen efter arbejdskraft med LVU størst inden for undervisning og offentlig administration, som det fremgår af tabel Det tredje største enkelterhverv er rådgivning mv., som er inden for privat service. Generelt forventes antallet af beskæftigede med en lang videregående uddannelse i Østdanmark at stige markant i årene fremover. I Region Hovedstaden er stigningen særlig stor inden for offentlig administration (51 procent). Inden for sundhedsvæsenet kan forventes en betydelig stigning (ca. 43 procent), mens rådgivning og finansiering og forsikring forventes at få en stigning på hhv. 18,6 procent og 13,4 procent I Region Sjælland ligger tyngden i efterspørgselen efter langvarigt uddannede inden for undervisning og sundhedsvæsen, jf. tabel Inden for den private sektor er det især rådgivning og forskning og udvikling, der efterspørger personer med en lang videregående uddannelse. 48

49 Region Hovedstaden Region Sjælland Tabel Fremskrivningen af beskæftigede med lang videregående uddannelse i de 5 enkelterhverv med det største antal beskæftigede i 2010, udvalgte år, antal og procent Antal Udvikling i % Antal Udvikling i % Offentlig administration, forsvar og politi ,1% ,3% Undervisning ,0% ,2% Rådgivning mv ,0% ,6% Sundhedsvæsen ,6% ,6% Finansiering og forsikring ,0% ,4% Alle erhverv ,4% ,7% Undervisning ,6% ,6% Sundhedsvæsen ,4% ,4% Offentlig administration, forsvar og politi ,3% ,5% Rådgivning mv ,7% ,4% Forskning og udvikling ,4% 728 0,1% Alle erhverv ,8% ,8% Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Fremskrivningen peger på, at den største stigning i efterspørgselen (en stigning på 32 procent) især vil ske inden for offentlig administration, sundhed og undervisning. Den store procentvise stigning kan hænge sammen med, at der forventes generel vækst i den offentlige sektor, som i forvejen beskæftiger mange med en langvarig uddannelse, samtidig med at der fremover forudsættes en kompetencegivende uddannelse, til en del af de stillinger der i dag besættes af ufaglærte. Mellemlang videregående uddannelse I Østdanmark var antallet af beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse i 2010 ca , jf. tabel 7.11, svarende til en andel på ca. 18 procent af alle beskæftigede i Østdanmark. Personer med en mellemlang videregående uddannelse tæller typisk lærere, pædagoger, sygeplejersker mm., og det er primært den offentlige sektor, der efterspørger arbejdskraft med mellemlange videregående uddannelser. Udviklingen i efterspørgselen inden for de mellemlange videregående uddannelser afhænger således i høj grad af politiske prioriteringer omkring udvidelse eller indskrænkning af den offentlige service, herunder eventuel privatisering af de offentlige serviceydelser. Sociale institutioner, undervisning og sundhedsvæsen har et stort antal beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse, der samtidig udgør en forholdsvis stor andel af de beskæftigede inden for erhvervene. 49

50 Region Hovedstaden Region Sjælland I Region Hovedstaden forventes sociale institutioner og sundhedsvæsen, der har det største antal beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse, at stige med over 20 procent, mens antallet af beskæftigede inden for undervisning kun forventes at stige med 2 procent Den lave vækst ift. de andre offentlige erhverv kan undre, da undervisning udgør så væsentlig en del af hovedstadens offentlige service, men kan hænge sammen med forventningen om et fald i befolkningsgruppen i den skolesøgende alder, jf. tidligere afsnit. Figur 7.5. Udvikling i beskæftigelse med en mellemlang videregående uddannelse efter hovederhverv og arbejdssted, , 2010=indeks 100 Region Hovedstaden Region Sjælland Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Tabel Fremskrivning af beskæftigede med mellemlang videregående uddannelse i de 5 enkelterhverv med det største antal beskæftigede i 2010, udvalgte år, antal og procent Antal Udvikling i % Antal Udvikling i % Sociale institutioner ,6% ,7% Undervisning ,7% ,0% Sundhedsvæsen ,8% ,1% Rådgivning mv ,9% ,6% Handel ,1% ,2% Alle erhverv ,1% ,3% Sociale institutioner ,8% ,2% Undervisning ,8% ,7% Sundhedsvæsen ,6% ,0% Offentlig administration, forsvar og politi ,2% ,7% Handel ,1% ,6% Alle erhverv ,8% ,5% Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 I Region Hovedstaden forventes efterspørgselen på arbejdskraft med en LVU at stige med 42,2 procent. Den procentmæssige vækst i antallet af beskæftigede med en mellemlang vide- 50

51 Region Hovedstaden Region Sjælland regående uddannelse inden for sociale institutioner og undervisning forventes dog at være større i Region Hovedstaden (21,7 procent) end i Region Sjælland (12,2 procent). I Region Sjælland ses de samme tendenser og sociale institutioner og undervisning har også her det største antal beskæftigede med en mellemlang videregående uddannelse, efterfulgt af sundhedsvæsen, offentlig administration og handel som kan forventes at få en vækst på over 60 procent frem til Kort videregående uddannelse I Østdanmark havde ca af de beskæftigede i 2010 en kort videregående uddannelse, svarende til ca. 6 procent af alle beskæftigede i Østdanmark. Figur 7.6. Udvikling i beskæftigelse med en kort videregående uddannelse efter hovederhverv og arbejdssted, , 2010=indeks 100 Region Hovedstaden Region Sjælland Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Tabel Fremskrivning af beskæftigede med kort videregående uddannelse i de 5 enkelterhverv med det største antal beskæftigede i 2010, udvalgte år, antal og procent Antal Udvikling i % Antal Udvikling i % Handel ,7% ,4% Offentlig administration, forsvar og politi ,5% ,8% Finansiering og forsikring ,8% ,5% IT- og informationstjenester ,1% ,1% Rådgivning mv ,1% ,0% Alle erhverv ,6% ,9% Handel ,8% ,3% Offentlig administration, forsvar og politi ,9% ,4% Landbrug, skovbrug og fiskeri ,6% ,7% Bygge og anlæg ,5% ,0% Sociale institutioner ,6% ,6% 51

52 Handel ,9% ,1% Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Korte videregående uddannelser er typisk i erhverv som fx tandplejer, datamatiker, farmakonom, handelsøkonom, laborant og byggetekniker. Korte videregående uddannelser tæller også politibetjente, fængselsbetjente, toldassistenter, og kommunalt uddannede sagsbehandlere. De korte videregående uddannede er især beskæftigede inden for offentlig administration. Også handel inden for privatservice beskæftiger en del med en kort videregående uddannelse, næsten i Østdanmark i Samlet forventes antallet af beskæftigede med en kort videregående uddannelse at stige med ca personer i Region Hovedstaden i perioden 2010 til 2024, svarende til en stigning på ca. 13 procent. Efterspørgselen vil især være stigende inden for finansiering og forsikring i Region Hovedstaden og bygge og anlæg i Region Sjælland. I Region Hovedstaden beskæftiger rådgivning og IT- og informationstjenester også flere med en kort videregående uddannelse. IT- og informationstjenester forventes at øge efterspørgselen med ca. 12 procent, mens rådgivning kan forvente samme antal i 2024 som i I Region Sjælland var der i 2010 ca beskæftigede med en kort videregående uddannelse. Også her er det handel der beskæftiger flest. Landbrugssektoren har også en del beskæftigede, ca i 2010, men kan forvente faldende efterspørgsel på ca. 13 procent, frem til

53 7.3 Bruttoværditilvækst Bruttoværditilvæksten udtrykker den produktionsværdi, som virksomhederne har skabt, dvs. virksomhedernes forbrug i produktionen er fratrukket. Udviklingen i bruttoværditilvæksten er udtryk for den overordnede værdiskabelse inden for erhvervene. Faktaboks: Udviklingen i bruttoværditilvæksten afhænger af to forhold: Udviklingen i beskæftigelsen og udviklingen i produktiviteten (hvor meget der i gennemsnit bliver produceret pr. medarbejder.) Jo flere beskæftigede og/eller jo højere produktivitet, jo højere bruttoværditilvækst. Udviklingen i bruttoværditilvæksten inden for erhvervene er interessant og relevant at analysere, fordi den tilsammen er udtryk for sammenhængen mellem produktiviteten og eksempelvis arbejdskraftens uddannelses- og kompetenceniveau, medarbejdernes erfaringsniveau, forsknings- og udviklingsaktiviteter, anvendelsen af ny teknologi (teknologiske fremskridt), innovation (produktdifferentiering, øgede afsætningsmuligheder), investeringer, eksportandele (efterspørgselsfaktoren), mv. Det ses af figur 7.7 og tabel 7.12, at udviklingen i den samlede bruttoværditilvækst i Østdanmark har ligget på niveau med hele landet fra 1996 til i dag. Fra har Østdanmark haft en stigning i den samlede bruttoværditilvækst på 2,1 procent, mens hele landet har haft en stigning på 2,7 procent Figur 7.7. Udviklingen i bruttoværditilvæksten, regioner og landsdele, (indeks; 1996=100) Region Hovedstaden har i samme periode haft en stigning på 2,1 procent, mens Region Sjælland har haft en stigning på 2,4 procent Det ses også af figuren, hvor den indekseret udvik- 53

54 ling er angivet og Region Sjælland i perioden fra 2000 til 2006 havde en stærkere udvikling end Region Hovedstaden og hele landet. Denne udvikling kan formentlig forklares med, at den mest markante stigning i beskæftigelsen er sket inden for den private servicesektor, hvor bruttoværditilvæksten i høj grad sker gennem en stigning i beskæftigelsen. For udviklingen på landsdele ses, at Københavns omegn historisk har haft den mest markante udvikling i Region Hovedstaden på 8,5 procent. Alle andre landsdele har haft et fald i brutto værditilvæksten. Bornholm har i samme periode haft en markant nedgang på -6,0 procent I Region Sjælland har både Østsjælland og Vest- og Sydsjælland øget bruttoværditilvæksten med hhv. 2,7 og 2,3 procent. Østsjælland har i perioden fra 1996 til 2008 haft en af de største stigninger i Østdanmark, men har samtidig oplevet et markant fald fra 2008 til Figur Bruttoværditilvækst (mio. kr.), udvalgte år. Antal Udvikling i % Antal Udvikling i % Hele landet ,7% ,5% ,7% Østdanmark ,1% ,4% ,6% Region Hovedstaden ,1% ,8% ,9% Region Sjælland ,4% ,4% ,4% København by ,6% ,5% ,3% Københavns omegn ,5% ,3% ,4% Nordsjælland ,2% ,1% ,3% Bornholm ,1% ,1% ,1% Østsjælland ,7% ,8% ,3% Vest- og Sydsjælland ,3% ,8% ,6% I Region Sjælland kommer bruttoværditilvæksten især fra en stigende produktivitet og i væsentlig mindre grad fra en udvidelse af beskæftigelsen. Dette kan formentlig forklares med Region Sjællands erhvervssammensætning, hvor landbrug og fremstilling har stor betydning, og begge er sektorer, der har haft betydelige stigninger i produktiviteten og fald i beskæftigelsen. Bruttoværditilvækst efter erhverv Flere erhverv har oplevet en tilbagegang i bruttoværditilvæksten fra 2008 til 2010 efter konjunkturomslaget. I hele landet og Østdanmark har der været størst nedgang inden for bygge og anlæg og de primære erhverv, som begge er konjunkturfølsomme. I Østdanmark forventes en generel stigning i bruttoværditilvæksten de kommende 10 år, jf. tabel Bygge og anlæg kan forvente den største stigning de kommende år, men er samtidig den branche, der blev hårdest ramt af konjunkturomslaget. Især de private- og offentlige serviceerhverv, vil de kommende år opleve en stigning i bruttoværditilvæksten. 54

55 Hele landet Østdanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Af størst betydning for Region Hovedstaden er stigningen i bruttoværdtilvæksten på 23,7 procent inden for privat service, svarende til en vækst i perioden på i alt 73 mia. kr., og inden for offentlig service stiger bruttoværditilvæksten med 13,2 procent, svarende til i alt 15 mia. kr. Serviceerhvervene er dermed med til at drive den fremtidige vækst i regionen. I Region Sjælland stiger bruttoværdtilvæksten med 18,6 procent inden for privat service, hvilket svarer til en vækst i perioden på i alt 10,5 mia. kr. Inden for offentlig service stiger bruttoværditilvæksten med 7,3 procent, svarende til i alt 3,2 mia. kr. Bruttoværditilvæksten inden for fremstilling forventes at falde markant de kommende år på trods af en stigning umiddelbart efter konjunkturomslaget fra 2008 til Tabel Fremskrivning af bruttoværditilvækst fordelt på hovederhverv, udvalgte år Mio. kr. Udvikling Udvikling Udvikling Mio. kr. Mio. kr. i % i % i % Primære erhverv ,5% ,5% ,4% Fremstilling ,9% ,2% ,1% Bygge og anlæg ,9% ,1% ,3% Privat service ,0% ,9% ,7% Offentlig service ,4% ,7% ,1% Alle erhverv ,2% ,5% ,7% Primære erhverv ,1% ,9% ,9% Fremstilling ,2% ,1% ,8% Bygge og anlæg ,2% ,8% ,8% Privat service ,1% ,4% ,8% Offentlig service ,6% ,5% ,1% Alle erhverv ,3% ,4% ,6% Primære erhverv ,1% ,6% ,2% Fremstilling ,9% ,7% ,1% Bygge og anlæg ,4% ,8% ,1% Privat service ,3% ,8% ,7% Offentlig service ,3% ,6% ,2% Alle erhverv ,9% ,8% ,9% Primære erhverv ,4% ,9% ,7% Fremstilling ,4% ,9% ,6% Bygge og anlæg ,7% ,7% ,3% Privat service ,0% ,4% ,0% Offentlig service ,3% ,8% ,0% Alle erhverv ,5% ,4% ,4% Anm.: Bruttoværditilvæksten er opgjort i kædede priser. Kædede er en opgørelsesmetode i stedet for faste priser, hvor udgangsåret rykkes hvert år, i stedet for at fastholde et udgangsår som f.eks

56 Det forventes at bygge og anlægsbranchen efter 2010 vil få en markant fremgang i bruttoværditilvæksten, hvilken hænger sammen de planlagte infrastrukturinvesteringer i Østdanmark og forventningen om en generel forbedret økonomi. Inden for fremstilling og den primære sektor kan ligeledes forventes en svagere udvikling i bruttoværditilvæksten. Sammenholdt med forventningen om faldende beskæftigelse inden for de to erhverv, vil udviklingen medføre en stigning i produktiviteten, hvis en sådan stigning i bruttoværditilvæksten skal nås. I nedenstående tabel 7.14 er vist de 10 erhverv under privat service, som fremover vil opleve den største stigning i bruttoværditilvæksten i Østdanmark. Tabel Udviklingen i bruttoværditilvæksten inden for de ti serviceerhverv med den højeste bruttoværditilvækst i 2010, Østdanmark, udvalgte år Mio. kr. Udvikling i % Mio. kr. Udvikling i % Mio. kr. Udvikling i % Handel ,4% ,1% ,6% Finansiering og forsikring ,8% ,1% ,7% 3 Ejendomshandel og udlejning ,5% ,8% ,9% 4 Transport ,6% ,8% ,4% 5 Rådgivning mv ,7% ,0% ,3% 6 Telekommunikation ,6% ,9% ,0% IT- og informationstjenester ,8% ,2% ,6% 8 Bygge og anlæg ,2% ,8% ,8% Rejsebureauer, rengøring og anden operationel 9 service ,0% ,5% ,1% 10 Andre serviceydelser ,5% ,1% ,1% Alle service erhverv ,2% ,0% ,6% Anm.: Her er det både private og offentlige serviceerhverv. Det ses af tabellen, at næsten samtlige af de ti største service erhverv i Østdanmark oplevede en nedgang i bruttoværditilvæksten fra 2008 til Hårdest ramt er bygge- og anlægsbranchen som har oplevet et fald på 22,2 procent af bruttoværditilvæksten på to år. Også handel og finansiering og forsikring og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service har oplevet nedgang i lavkonjunkturen. Telekommunikation og IT- og informationstjenester har derimod begge haft en positiv udvikling i bruttoværditilvæksten i samme periode i Østdanmark. Fra 2008 til 2010 oplevede serviceerhvervene, både private og offentlige, en markant nedgang i bruttoværditilvæksten på 6,2 procent. Fra 2010 til 2024 forventes bruttoværditilvæksten igen at stige i Østdanmark med over 20 procent. Handel, transport og bygge og anlægsbranchen forventes alle en stigning på over 30 procent. 56

57 En del af væksten i bruttoværditilvæksten skyldes en stigning i beskæftigelsen. Som påpeget tidligere forventes beskæftigelsen at stige med 4,3 procent i Østdanmark, hhv. 5,6 procent og 0,6 procent i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Efter 2008 er beskæftigelsen faldet for alle erhverv, undtagen de offentlige, og det fald vi ser, kan til dels tilskrives et fald i beskæftigelsen, for især de arbejdsintensive erhverv. Når der alligevel er brancher, som har formået at øge bruttoværditilvæksten, skyldes det, at branchen har haft en produktivitetsfremgang. I modsætning til privat service vil beskæftigelsen inden for de primære erhverv samlet set være faldende i perioden frem mod 2024, og stigningen i bruttoværditilvæksten vil dermed i høj grad være resultatet af en produktivitetsstigning. For fremstillingssektoren forventes nedgangen i bruttoværditilvæksten at følge udviklingen i beskæftigelsen, og der er derfor ikke tegn på at nedgangen i beskæftigelsen udløser en produktivitetsstigning. I nedenstående tabel 7.15 er vist bruttoværditilvæksten inden for de ti fremstillingserhverv med den højeste bruttoværditilvækst i Det fremgår af tabellen, at der inden for fremstilling, er industrierhverv som har øget bruttoværditilvæksten fra 2008 til Samlet har alle industrierhverv i Østdanmark haft en vækst på 4,2 procent, og har altså formået at øge bruttoværditilvæksten efter konjunkturomslaget. Frem til 2024 forventes et fald på 12,8 procent for alle industrierhverv i Østdanmark. Tabel Fremskrivning af udviklingen i bruttoværditilvæksten inden for de fem industrierhverv med den højeste bruttoværditilvækst i 2010, Østdanmark, udvalgte år Mio. kr Udvikling Udvikling Udvikling i % Mio. kr. i % Mio. kr. i % Medicinalindustri ,8% ,0% ,6% 2 Energiforsyning ,2% ,4% ,6% 3 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,2% ,0% ,2% 4 Kemisk industri ,9% ,5% ,2% 5 Elektronikindustri ,9% ,9% ,3% 6 Maskinindustri ,9% ,8% ,0% 7 Olieraffinaderier ,5% ,4% ,2% 8 Plast-, glas- og betonindustri ,2% ,4% ,6% 9 Møbel og anden industri ,3% ,0% ,1% 10 Vandforsyning og renovation ,0% ,8% ,5% Alle industri erhverv ,2% ,1% ,8% Størst fremgang ses inden for olieraffinaderierne. Dette hænger sammen aktivitetsniveauet inden for olieudvinding i Nordsøen og afregningspriser på verdensmarkedet. Derudover ses, at kemisk- og elektronikindustri begge har oplevet vækst sammen med medicinalindustrien. På lang sigt forventes kun medicinalindustrien, vandforsyning og renovation og energiforsy- 57

58 ning at øge bruttoværditilvæksten og tilsammen udgøre over 50 procent af den samlede bruttoværditilvækst i industrien i Produktion og produktivitet Næsten 50 procent af produktionen ligger i Østdanmark og over 70 procent af den østdanske produktion kommer fra arbejdspladser i Region Hovedstaden, mens næsten 30 procent kommer fra arbejdspladserne i Region Sjælland, jf. tabel Fra 2008 til 2010 skete der en reduktion i den samlede værdi af produktionen i Østdanmark på 5,2 procent, hvilket er en mindre nedgang end i hele landet. Region Hovedstaden oplevede et fald på 4,3 procent mens Region Sjælland oplevede et fald på 8,5 procent, næsten dobbelt så stort. Tabel Værdien af produktionen i mio, udvalgte år. Antal Udv. i % Antal Udv. i % Antal Udv. i % Hele landet ,0% ,9% ,9% Østdanmark ,2% ,1% ,1% Region Hovedstaden ,3% ,1% ,1% Region Sjælland ,5% ,3% ,4% De kommende år forventes produktionen i Østdanmark at stige med 9 procent frem til 2018 og i hele perioden frem til 2024 forventes en samlet vækst på 19 procent. Størstedelen af væksten skyldes fremgang i Region Hovedstaden, som forventes at øge produktionen med 22 procent, mens Region Sjælland kan forvente lavere vækst på over 7 procent Værdien af produktionen pr. beskæftiget er højere i Østdanmark end i landet, jf. figur I Region Hovedstaden var værdien af produktionen pr. beskæftiget i 2010 ca kr., mens den i Region Sjælland var ca kr., en forskel på næsten kr. Tabel Værdien af produktionen pr. beskæftiget i kr., udvalgte år. Udv. i % Udv. i % Antal Antal Antal Udv. i % Hele landet ,3% ,0% ,5% Østdanmark ,1% ,0% ,2% Region Hovedstaden ,4% ,4% ,7% Region Sjælland ,6% ,8% ,8% Anm.: Værdien af produktionen pr. beskæftiget er beregnet ved samlet produktion med beskæftigelsen efter arbejdssted. Anm.: Produktion er beregnet ud fra 2005-priser, kædede værdier. 58

59 Produktion pr. beskæftiget Væksten i produktiviteten i Østdanmark har de senere år været lav de senere år, efter igennem en årrække, under det seneste opsving, at være steget pænt, jf. figur 7.8 og figur 7.9. Den samme tendens ses også på landsplan. Udviklingen i Region Hovedstaden og Region Sjælland har i store træk været den samme, på trods af at Region Sjælland har en mindre produktion pr. beskæftiget end Region Hovedstaden. Figur 7.8. Udviklingen i produktionen pr. beskæftiget (produktivitet), regioner og landsdele, Figur 7.9. Udviklingen i værdien af produktionen pr. beskæftiget i kr. (produktiviteten), udvalgte år (2000, 2008, 2010) Hele landet Østdanmark Region Hovedstaden Region Sjælland 59

60 Indeks 100 = 2000 Mens Region Hovedstaden forventes at øge produktionen pr. medarbejder forventes Region Sjælland at producere mindre pr. medarbejder i 2024 end i Også i landsdelene i Østdanmark er udviklingen i produktiviteten fladet ud i de seneste år. Fra 2008 til 2009 ses et fald for alle landsdele. København by oplevede faldet tidligere end de andre regioner og måtte se produktionen pr. beskæftiget falde mellem 2007 og For samtlige landsdele ses en stigning fra 2009 til Af tabel 7.9 ses, at der fra 2000 til 2008 sket en stigning i produktionen pr. beskæftiget på ca. 20 procent Fra 2008 til 2010 har der derimod ikke været en stigning og Region Sjælland har oplevet et lille fald. 7.5 Investeringer Investeringer er en væsentlig drivkraft bag produktivitetsstigninger og vækst i Østdanmark. Der er mange faktorer, der spiller ind på investeringsniveauet, herunder konjunktursituationen, adgangen til finansiering og generelle rammebetingelser. Investeringer i nye maskiner, transportmidler, bygninger og it-udstyr gør produktionen mere effektiv 18. I erhverv som landbrug og industri har beskæftigelsen historisk været faldende. Det er erhverv, som er i global konkurrence, hvor der er stor eksport, og der konkurreres skarpt på pris og kvalitet. Pga. lønpres investeres der inden for både industrien og landbruget i maskiner, transportmidler mm. således, at produktiviteten pr. arbejdstime kan øges. Figur Udviklingen i investeringer, (Indeks 100=2000) Hele landet Østdanmark Region Hovedstaden Region Sjælland 18 Danmark ligger på en 28. plads og tilhører dermed den gruppe af lande i OECD, som investerer mindst i forhold til BNP

61 Hele landet Østdanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Af figur 7.10 fremgår, at investeringerne i Østdanmark er steget fra 2000 til 2008, hvor investeringsniveauet toppede. Samme udvikling ses i Østdanmark og Region Hovedstaden, mens Region Sjælland oplevet en markant udvikling fra 2003, men også en markant tilbagegang fra 2007 til Frem til 2024 forventes investeringerne at tage til, i takt med at konjunktursituationen stabiliseres, og økonomien vender tilbage til noget, der ligner det tidligere vækstforløb. Investeringsniveauet forventes at udvikle sig svagere i Region Sjælland på lang sigt, end i resten af landet og i Region Hovedstaden. Ses der på investeringerne opdelt på 4 udvalgte kategorier ses tilbagegang inden for tre ud af fire grupper, jf. tabel Kun investeringer i købt og egenudviklet software er steget gennem perioden efter konjunkturomslaget fra 2008 til De mere tunge og immobile investeringer i bygninger er faldet i hele landet, men særligt i Østdanmark har faldet været markant med næsten 30 procent og større end hele landet. Investeringer i transportmidler er ligeledes faldet mere i Østdanmark end i resten af landet, mens investeringer i maskiner og inventar er faldet mindre. Tabel Investeringer opgjort på 4 udvalgte kategorier, udvalgte år. Udvikling Udvikling i % i % Mio. kr Mio. kr Mio. kr Udvikling i % Maskiner og inventar ,5% ,9% ,0% Transportmidler ,9% ,9% ,0% Bygninger og anlæg ,1% ,8% ,2% Købt og egenudviklet software ,3% ,9% ,0% Alle investeringer ,3% ,8% ,1% Maskiner og inventar ,1% ,9% ,0% Transportmidler ,3% ,9% ,0% Bygninger og anlæg ,0% ,8% ,2% Købt og egenudviklet software ,2% ,9% ,0% Alle investeringer ,5% ,7% ,5% Maskiner og inventar ,2% ,9% ,0% Transportmidler ,9% ,9% ,0% Bygninger og anlæg ,6% ,8% ,2% Købt og egenudviklet software ,0% ,9% ,0% Alle investeringer ,0% ,9% ,8% Maskiner og inventar ,6% ,9% ,0% Transportmidler ,5% ,9% ,0% Bygninger og anlæg ,7% ,8% ,2% Købt og egenudviklet software ,4% ,9% ,0% Alle investeringer ,2% ,1% ,3% 61

62 På mellemlang og lang sigt forventes alle typer investeringer at stige i hele landet, Østdanmark, Region Hovedstaden og Region Sjælland. Først fra 2013/2014 forventes væksten i investeringer for alvor at tage til, og afhængigt af hvordan konjunkturerne, adgangen til finansiering og de generelle rammebetingelser udvikler sig, kan den forventede stigning i investeringsniveauet kommer tidligere eller senere. 7.6 Produktivitet Udviklingen i produktiviteten vil også fremover komme til at spille en afgørende rolle for den fremtidige vækst i Danmark 19. Faktaboks: Beregningen af produktiviteten tager udgangspunkt i udbytte pr. arbejdstime, også kaldt værdiskabelsen. Produktivitet er et udtryk for hvor produktiv en medarbejder er ved en times arbejde. Produktivitet kan anskues inden for en input/output ramme. Input er arbejdskraften målt som antal beskæftigede samt kapital, forstået som investeringer i maskiner, bygninger og lignende, mens output således bliver effekten er produktivitet pr. beskæftiget. Herimellem er der en række mellemliggende faktorer, som har betydning for de beskæftigede i virksomhederne og for investeringerne, og som påvirker produktiviteten. Det er faktorer som menneskelige ressourcer (uddannelsesniveau mm.), forskning og innovation, informations- og kommunikationsteknologi (IKT), iværksætteri og internationalisering (øget import/eksport). Værdien af produktiviteten pr. arbejdstime er højere i Østdanmark end i landet som helhed, jf. figur I hele landet var værdiskabelse pr. arbejdstime i 2010 ca. 306 kr. I Region Hovedstaden var værdiskabelse ca. 334 kr. mens den i Region Sjælland var ca. 277 kr., en forskel på ca. 57 kr. pr. time. Udviklingen i Region Hovedstaden har været svagere end i resten af Østdanmark og hele landet. Produktiviteten pr. arbejdstime er ikke øget i Region Hovedstaden i perioden fra 1996 til København by er den landsdel med den højeste værdiskabelse pr. arbejdstime med 343 kr. pr. time. På trods af at København by i dag har den højeste værdiskabelse, er den ikke steget siden 1996, som er det første dataår. I den anden ende ligger Bornholm med en værdiskabelse på 237 kr. pr. arbejdstime. I Region Sjælland er værdiskabelsen pr. arbejdstime steget fra 1996 til 2010, på trods af nedgang fra 2008 til Værdien pr. arbejdstime er højest i Vest- og Sydsjælland med en værdiskabelse på 279 kr. pr. arbejdstime. Østsjælland ligger lige efter med en værdiskabelse 272 kr. pr. arbejdstime og begge landsdele er steget siden Jf. Dansk økonomi, Efterår 2009 fra Det Økonomiske Råd. Se også AE-Rådet. Sløj produktivitet bremser dansk velstand. August

63 Indeks; 1996=100 Indeks; 1996= kr pr. time 320 kr pr. time 334 kr pr. time 277 kr pr. time 343 kr pr. time 332 kr pr. time 327 kr pr. time 237 kr pr. time 272 kr pr. time 279 kr pr. time Figur Produktivitet pr. arbejdstime, Hele landet Østdanmark Region Hovedstaden Region Sjælland København by Københavns omegn Nordsjælland Bornholm Østsjælland Vest- og Sydsjælland Anm.: Produktiviteten pr. besk. pr. time er beregnet ud fra bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime. Anm.: Produktion er beregnet ud fra 2005-priser, kædede værdier. På lang sigt forventes en stigning i værdiskabelse pr. arbejdstime for hele landet og Østdanmark. En sådan stigning er nødvendig for at sikre international konkurrencedygtighed og for både Region Sjælland og Region Hovedstaden og alle landsdelene, forventes en stigning. Figur Udviklingen produktiviteten pr. arbejdstime, (Indeks; 1996=100) Hele landet Region Hovedstaden Østdanmark Region Sjælland København by Nordsjælland Østsjælland Københavns omegn Bornholm Vest- og Sydsjælland Den regionale forskel i produktivitet hænger sammen med forskellene i erhvervsstrukturen, men også forhold som regionale forskelle i uddannelsesniveau og størrelsen på og kvaliteten af det regionale produktionsapparat (bygninger, maskiner, udstyr mv.) spiller ind. Med mere produktionskapital til rådighed pr. beskæftiget (kapitalintensiteten) vil arbejdsproduktiviteten 63

64 typisk stige. Ligeledes finder ny teknologi og viden også ofte vej ind i virksomhederne gennem udskiftning af produktionsudstyret. Den stigning der forventes i investeringerne vil umiddelbart medfører stigende produktivitet pr. time udført arbejde, eftersom at investeringerne vil gøre hver time input mere effektivt og dermed øge udbyttet pr. arbejdstime. Samtidig har arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og de beskæftigedes uddannelsesniveau i en branche stor betydning for værdiskabelsen. Tabel Værdien af produktionen pr. arbejdstime, (værdiskabelse), 2000, 2010, 2018, Antal Udv. i pct. Udv. i pct. Udv. i pct. Antal Udv. i pct Hele landet ,0% 323 5,6% ,4% Østdanmark ,1% 338 5,6% ,2% Region Hovedstaden ,4% 355 6,2% ,9% Region Sjælland ,1% 285 2,9% 299 7,8% København by ,6% 368 7,3% ,0% Københavns omegn ,2% 351 5,7% ,0% Nordsjælland ,0% 340 4,0% 359 9,7% Bornholm ,1% 249 5,1% 259 9,3% Østsjælland ,2% 280 3,0% 293 7,8% Vest- og Sydsjælland ,8% 287 2,8% 301 7,8% Anm.: Værdien af produktionen pr. beskæftiget er beregnet ved samlet produktion med beskæftigelsen efter arbejdssted. Anm.: Produktion er beregnet ud fra 2005-priser, kædede værdier. Når der er forskel på værdiskabelsen pr. arbejdsstime mellem regionerne i Østdanmark hænger det sammen med branchesammensætningen. Flere af de erhverv, som er relativt store i Region Sjælland har en mindre værdiskabelse. Ydermere har erhvervene i Region Sjælland en lavere eksportandel, hvilket har stor betydning, eftersom at eksporterhverv ofte også er mere produktive. I Region Hovedstaden er der en overrepræsentation af højproduktive erhverv i sammenligning med landsgennemsnittet, men samtidig er produktiviteten generelt også over landsgennemsnittet i mange brancher. Værdiskabelsen pr. arbejdstime i de fem hovederhverv Udviklingen inden for de fem hovederhverv har været stagnerende inden for flere erhverv fra 1996 til 2010, jf. figur Hovedbrancherne privat service og industri og fremstilling har begge øget værdien pr. arbejdstime, mens bygge og anlæg, offentlig service begge har haft en negativ udvikling værdien pr. arbejdstime fra 1996 til Fremskrivningen peger på, at der de kommende år frem til 2024 forventes en fremgang i værdien pr. arbejdstime inden for alle erhverv. Størst fremgang forventes inden for industri og fremstilling og privat service. Bygge og anlæg og offentlige erhverv forventes at få en mere flad udvikling i værdien pr. arbejdstime. 64

65 243 kr. pr. time 80 kr. pr. time 252 kr. pr. time 216 kr. pr. time 328 kr. pr. time 358 kr. pr. time 252 kr. pr. time 236 kr. pr. time 314 kr. pr. time 320 kr. pr. time 314 kr. pr. time 320 kr. pr. time Figur 7.13 Udviklingen i produktiviteten inden for hovederhvervene, Østdanmark, Region Hovedstaden og Region Sjælland, 1996 til Primære erhverv Industri og Bygge og fremstilling anlæg Privat service Offentlig service Alle erhverv Værdiskabelse pr. arbejdstime i år 2000 Værdiskabelse pr. arbejdstime i år 2010 Anm.: Primære erhverv er undladt fra 1996 til 2005 grundet databrud Det fremgår af figur 7.13, at produktiviteten inden for flere erhverv har udvist perioder med fald, også i perioden med økonomisk opsving frem til slutningen af Det gælder for eksempel privat service, der havde faldende produktivitet i slutningen af opsvinget. Der er dog en samlet tendens til en stigende produktivitet, efter at krisen er sat ind. Dette understøtter formodningen om, at den økonomiske krise i slutningen af 2008 har givet anledning til omstillinger i en række erhverv. Jf. tabel 7.13 er der forskel på, hvor stor værdiskabelsen er pr. arbejdstime mellem regionerne. Generelt er værdiskabelsen højere i Region Hovedstaden end i Region Sjælland, mens landsgennemsnittet ligger imellem de to. Ses der på erhverv er der også stor forskel. Grundlæggende er det rhverv, der anvender en høj andel af højt kvalificeret arbejdskraft, har også en høj værdiskabelse pr. arbejdstime, jf. tabel 7.20 og figur Her ses de fem erhverv med den højeste værdiskabelse i Region Hovedstaden og Region Sjælland, samt værdiskabelsen pr arbejdstime for de samme erhverv i 1996 og I Region Hovedstaden har telekommunikation den højeste værdiskabelse blandt enkelte erhverv målt pr. arbejdstime på kr. Telekommunikation og finansiering og forsikring har begge haft markant vækst i Region Hovedstaden fra 1996 til Ejendomshandel og udlejning har derimod haft et markant faldt historisk. I Region Sjælland finder man ligeledes telekommunikation blandt de erhverv der har den højeste værdiskabelse pr. arbejdstime. Størst værdiskabelse har dog energiforsyning med 977 kr. og elektronikindustri med 834 kr. I Region Sjælland er medicinalindustrien ligeledes på top 5, dog er værdiskabelsen mindre end i Region Hovedstaden, hvor den ligger på 674 kr. 65

66 Tabel De fem erhverv med den højeste produktivitet pr. beskæftiget 2010, Hele landet Region Hovedstaden og Region Sjælland Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Kr. pr. beskæftiget Kr. pr. be- Erhverv skæftiget Erhverv Kr. pr. beskæftiget Erhverv Ejendomshandel og udlejning Telekommunikation Energiforsyning 977 Telekommunikation Energiforsyning Elektronikindustri 834 Energiforsyning Ejendomshandel og udlejning Fremstilling af elektrisk udstyr Finansiering og forsikring Finansiering og forsikring Telekommunikation 700 Medicinalindustri Fremstilling af elektrisk udstyr Medicinalindustri 604 Anm.: Råstofudvinding, Energi- og vandforsyning og Boligbenyttelse er ikke med i sammenligningen. Sammenhæng mellem høj produktivitet og en stor andel beskæftigede med en videregående uddannelse i erhvervet er bl.a. dokumenteret af Munch og Skaksen 20. Deres forskning viser, at en stigning på 1 procent i andelen af højtuddannet arbejdskraft øger produktiviteten med 0,1 procent. Grundlæggende har private serviceerhverv som telekommunikation, IT- og informationstjeneste, finansiering og forsikring historisk set oplevet en stigning i produktiviteten i begge regioner, sammen med enkelte industrierhverv som medicinalindustri og elektronikindustri. Figur Produktivitetsniveauet inden for de fem erhverv med den højeste produktivitet i 2010, Region Hovedstaden og Region Sjælland, 1996, 2010, Region Hovedstaden Region Sjælland En optimal produktion og dermed en stabil økonomisk vækst og værdiskabelse afhænger af, at de nødvendige kompetencer er til stede, altså at der er en veluddannet arbejdsstyrke, som 20 Kilde: Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen (2008): Human Capital and Wages in Exporting Firms, Journal of International Economics, 75, ) 66

67 er tilgængelig for virksomhederne. Dette kommer bl.a. til udtryk i uddannelsesintensitetens betydning for produktiviteten inden for telekommunikation og finansiering og forsikring, der udmærker sig ved et meget højt produktivitetsniveau. Inden for finansiering og forsikring har ca. 16 procent af de beskæftigede en lang videregående uddannelse og ca. 13 procent en mellemlang videregående uddannelse, hvilket placerer erhvervet blandt de private serviceerhverv med den største andel beskæftigede med en videregående uddannelse 21. Erhvervs- og Økonomiministeriet har i en analyse af produktiviteten fra 2009 påpeget, at den væsentligste forklaring på det relative fald i produktiviteten herhjemme i sammenligning med udlandet skyldes faldende investeringer i ny teknologi, maskiner osv. 22 Denne faktor forklarer ifølge ministeriet ca. halvdelen af den faldende produktivitetsudvikling. 7.7 Eksport til udlandet Udviklingen i eksporten har fået større og større betydning for dansk økonomi. I 2009 gik ca. 40 procent af produktionen i de private erhverv til eksport, det er næsten en fordobling på 40 år 23. Dermed får eksporten også en større og større betydning for den hjemlige vækst og velfærd. Eksporten er vokset hurtigere end den samlede økonomi, og de eksporterende erhverv har historisk haft en større vækst i produktiviteten end de øvrige erhverv. Eksporten til udlandet er påvirket er verdensøkonomien og konjunkturerne. Det sås senest under krisen, hvor eksporten og produktionen faldt markant, fordi de lande der importerer vare og serviceydelser fra Danmark ikke længere importerede i samme omfang. Overskuddet på betalingsbalancen viser, at Danmark hidtil har klaret sig godt, men alligevel er Danmark gået fra en plads som nummer 5 i 1998 til en plads som nummer 11 i 2010 på OECD s liste over de rigeste lande 24. Selvom Danmark har klaret sig godt, er der altså andre lande, som har klaret sig endnu bedre. Den forholdsvis svage udvikling i produktiviteten betyder en forringelse af konkurrenceevnen over for udlandet, og det er derfor interessant at belyse udviklingen i eksporten nærmere 25. Historisk set har stigningen i værdien af eksport til udlandet været større i Østdanmark end i landet som helhed, jf. figur 6.4. Ifølge figuren ser denne tendens ud til at fortsætte i årene 21 For nærmere information se en tidligere analyse udarbejdet i det tværregionale analyseprojekt - Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020 (2011). 22 Erhvervs- økonomiministeriet: Konkurrenceevneredegørelse Kilde: DI Indsigt: Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet. November Over de seneste 10 år har den årlige produktivitetsvækst ligget 0,9 procent under gennemsnittet for de største konkurrenter. Kilde: Eurostat. 25 Danske virksomheder har været gode til at specialisere sig i produkter, som kan sælges til højere priser på verdensmarkedet. Gode salgspriser på danske produkter og vigende priser på de varer og tjenesteydelser, vi må importere, viser sig konkret ved, at Danmark har haft et stigende bytteforhold over tid. Stigningen i bytteforholdet over de seneste ti år har givet en ekstra årlig vækst i markedsmæssig BNP på 0,7 %. Kilde: Danmarks Statistik.Ifølge nationalbanken (Kvartalsnyt 2008) har den forholdsvis kraftige lønudvikling vi har set de senere år har øget kravet til virksomhedernes konkurrenceevne i bred forstand. Samtidig har bytteforholdet mellem værdien af eksporten og importen de seneste år ligget fladt. Et uændret bytteforhold, en svag produktivitetsvækst og relativt høje lønstigninger på samme tid er ifølge Nationalbanken en farlig cocktail, særligt for en meget åben økonomi som den danske. 67

68 fremover. Eksporten 26 til udlandet i Region Hovedstaden blev i perioden 1996 og til 2008 næsten tredoblet, mens stigningen i Region Sjælland var noget mere afdæmpet. Der er inden for de seneste år sket et fald i eksporten i både Østdanmark og i landet som helhed, og faldet er ikke er set større i den viste periode. De konjunkturmæssige udsving ser ud til at have større betydning for de eksporterende erhverv i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Eksempelvis faldt værdien af den konventionelle eksport i Region Hovedstaden i perioden 2008 til 2009 med 17 procent, mens den i Region Sjælland faldt med 21 procent. Værdien af eksporten til udlandet er i mia. kr. i Østdanmark. I hele landet er værdien af eksporten 649 mia. kr., og dermed udgør værdien i Østdanmark næsten 50 procent af værdien af den danske eksport til udlandet. I Østdanmark forventes værdien af eksporten at være stigende på lang sigt, jf. tabel 7.15, og stigningen forventes at være større end i landet som helhed. I Østdanmark forventes en stigning på 33 procent frem til 2018 og ca. 53 procent frem til 2024, svarende til en stigning på ca. 190 mia. kr. Figur Fremskrivning af udvikling i eksport til udlandet, (Indeks 100=1996) Hele landet Region Hovedstaden Østdanmark Region Sjælland København by Nordsjælland Østsjælland Københavns omegn Bornholm Vest- og Sydsjælland Anm.: Konventionel eksport til udlandet er opgjort i basispriser. Basispriser er de priser, som producenten opnår ved salg af en vare (dvs. eks. vareskatter mm.) Anm.; konventionel eksport og re-eksport er slået sammen til eksport. I Region Hovedstaden stiger eksporten til udlandet på lang sigt med ca. 56 procent og vil i 2024 udgøre 475 mia. kr. I Region Sjælland stiger eksporten med ca. 34 procent og kommer til at udgøre ca. 80 mia. kr. i Konventionel eksport dækker over den rene eksport af varer fra Danmark til udlandet, og inkluderer ikke re-eksport af disse varer. Dvs. at de varer der improteres og bagefter re-eksporteres, uden at blive forarbejdet, ikke medtages i den konventionelle eksport. 68

69 En af forklaringerne på de store vækstrater, der forventes på mellemlang og lang sigt, er det lave niveau i 2010 efter konjunkturomslaget. Der er endnu et stykke vej op til niveauet i 2007/2008 og Region Sjælland forventes først at have genvundet den tabte eksport i Det er især udviklingen i København by og Københavns omegn, som trækker op i Region Hovedstaden. I Nordsjælland forventes værdien af eksporten at stige mere moderat på kort sigt og langt sigt. Bornholm forventes at få en stigning på størrelse med København by og Københavns omegn. Tabel Fremskrivning af eksport til udlandet, 2008, 2010, 2018 og 2024 Antal Udvikling Udvikling Udvikling i % Antal i % Antal i % Hele landet ,9% ,0% ,1% Østdanmark ,7% ,6% ,6% Region Hovedstaden ,9% ,9% ,3% Region Sjælland ,6% ,1% ,0% København by ,9% ,3% ,2% Københavns omegn ,0% ,2% ,0% Nordsjælland ,7% ,5% ,3% Bornholm ,2% ,3% ,1% Østsjælland ,5% ,3% ,2% Vest- og Sydsjælland ,6% ,5% ,1% Anm.: Eksport til udlandet er Konventionel Eksport og Re-Eksport opgjort i basispriser. Basispriser er de priser, som producenten opnår ved salg af en vare (dvs. eks. vareskatter mm.) Anm.; konventionel eksport og re-eksport er slået sammen til eksport. Ses der på de ti største eksporterhverv i Region Hovedstaden, er det tydeligt, at de fleste erhverv blev ramt på eksporten af konjunkturomslaget. Transportbranchen står for størstedelen af den samlede eksport fra Region Hovedstaden. Transportbranchen forventes at øge eksporten markant med ca. 72 procent frem til På anden pladsen er medicinalindustrien, som er blevet en af Østdanmarks store eksporterhverv de senere år. I 2010 eksporterede medicinalindustrien for 31 mia. kr. og frem til 2024 forventes eksporten at stige med ca. 44 procent til 34 mia. Kr. I Region Sjælland har kun elektronikindustrien formået at øge eksporten igennem konjunkturomslaget, og de mest eksporterende brancher er alle blevet ramt hårdt. Føde-, drikke- og tobaksvareindustri er det enkelte erhverv, der eksporterer mest i Region Sjælland med 7,7 mia. kr. i I Region Sjælland er der ikke et erhverv, der er sidder på størstedelen af eksporten, men fire erhverv, som alle eksporterede for over 5 mia. kr. i

70 Tabel Fremskrivning af eksport til udlandet, de ti mest eksporterende erhverv i Region Hovedstaden, 2008, 2010, 2018 og 2024 Mio. kr. Udvikling i % Mio. kr. Udvikling i % Mio. kr Udvikling i % Transport ,6% ,1% ,7% 2 Medicinalindustri ,3% ,6% ,7% 3 Maskinindustri ,0% ,9% ,8% 4 Elektronikinustri ,4% ,7% ,5% 5 Kemisk industri ,8% ,0% ,3% 6 Engroshandel ,7% ,5% ,3% 7 Energiforsyning ,0% ,9% ,2% 8 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,6% ,1% ,8% 9 Finansiering og forsikring ,6% ,7% ,5% 10 Vidensservice (rådgivning, forskning og udvikling og vidensservice) ,8% ,0% ,5% Alle erhverv ,8% ,8% ,8% Anm.: Eksport til udlandet er Konventionel Eksport og Re-Eksport opgjort i basispriser. Basispriser er de priser, som producenten opnår ved salg af en vare (dvs. eks. vareskatter mm.) Tabel Fremskrivning af eksport til udlandet, de ti mest eksporterende erhverv i Region Sjælland, 2008, 2010, 2018 og 2024 Mio. kr. Udvikling i % Mio. kr. Udvikling i % Mio. kr Udvikling i % Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,7% ,9% ,1% 2 Olieraffinaderier ,3% ,7% ,1% 3 Maskinindustri ,5% ,6% ,7% 4 Medicinalindustri ,6% ,3% ,6% 5 Transport ,5% ,5% ,8% 6 Kemisk industri ,8% ,4% ,6% 7 Metalindustri ,0% ,0% ,2% 8 Plast-, glas- og betonindustri ,6% ,7% ,5% 9 Møbel og anden industri ,5% ,5% ,8% 10 Elektronikindustri ,9% ,6% ,5% Alle erhverv ,9% ,9% ,9% Anm.: Eksport til udlandet er Konventionel Eksport og Re-Eksport opgjort i basispriser. Basispriser er de priser, som producenten opnår ved salg af en vare (dvs. eks. vareskatter mm.) Samlet forventes en stigning på 20 procent i Region Sjælland. Størst fremgang forventes inden for transportbranchen med en stigning på 86 procent frem til I branchen olieraf- 70

71 finaderier og kemisk industri forventes en nedgang mellemlang og lang sigt, mens alle andre erhverv i top ti vil øge eksporten til udlandet. Eksporten har som nævnt stor betydning for udviklingen i økonomien. Eksportmuligheden forudsætter som udgangspunkt en høj produktivitet, og eksporterhvervene har typisk skabt flere arbejdspladser og haft en højere værditilvækst end de øvrige erhverv. Eksportens andel af den samlede produktion udgjorde i 2008 inden konjunkturomslaget 30,0 procent i Region Hovedstaden og 22,9 procent i Region Sjælland, jf. tabel To år efter i 2010 var andel faldet med hhv. 2,7 pct-point og 2,3 pct-point. Eksportens andel af produktionen ser dog i fremskrivningen ud til at stige i Østdanmark i perioden 2010 til 2018 med 6,4 pct-point og stiger yderligere, således at stigningen mellem 2010 og 2024 er på 8,7 pct-point. I landet som helhed stiger eksportens andel af produktionen på lang sigt med 8,3 procent, hvilket er lavere end i Østdanmark og Region Hovedstaden, men højere end Region Sjælland. Tabel Fremskrivning af eksport til udlandet som andel af den samlede produktion, 2008, 2010, 2018 og 2024 Andel Andel Udvikling i %-point Andel Udvikling i %-point Andel Udvikling i %-point Hele landet 29,3 26,3-3,0 32,5 6,2 34,5 8,3 Østdanmark 28,5 26,0-2,5 32,4 6,4 34,7 8,7 Region Hovedstaden 30,0 27,4-2,7 33,9 6,5 36,1 8,7 Region Sjælland 22,9 20,7-2,3 26,1 5,4 28,2 7,5 København by 30,4 29,1-1,3 34,7 5,5 36,6 7,4 Københavns omegn 29,8 25,6-4,1 33,6 8,0 36,4 10,7 Nordsjælland 29,2 25,3-3,9 31,3 6,0 33,4 8,1 Bornholm 32,4 29,3-3,1 38,1 8,8 40,9 11,6 Østsjælland 17,7 17,7 0,0 23,0 5,3 25,0 7,3 Vest- og Sydsjælland 25,0 21,9-3,1 27,5 5,6 29,6 7,7 Anm.: Eksport til udlandet er Konventionel Eksport og Re-Eksport opgjort i basispriser. Basispriser er de priser, som producenten opnår ved salg af en vare (dvs. eks. vareskatter mm.) Figur 7.6 viser, at eksportens andel af produktionen i Østdanmark siden 1996 har ligget lavere end landsgennemsnittet. Allerede inden konjunkturomslaget var Østdanmark tæt på at overhale hele landet, men først efter konjunkturomslaget er det i 2009 lykkes Østdanmark at have en højere andel af produktionen som går til eksport end resten af landet. For både Region Hovedstaden og Region Sjælland forventes eksportens andel af produktionen at stige på både mellemlangt og langt sigt. I 2010 var eksportens andel af produktionen i Region Hovedstaden ca. 27,4 procent, og det er forventningen, at den vil stige til ca. 36,1 procent i 2024, i takt med eksporten bliver en vigtigere del af produktionen for mange typer 71

72 erhverv. De erhverv, som forventes at øge eksporten mest, er fremstillingsindustrien og privat service, herunder transport, finansiering og forsikring og vidensservice. I Region Sjælland var eksportens andel af produktionen i 2010 på ca. 20,7 procent, og det forventes, at den vil stige til næsten 28,2 procent i Altså forventes eksporten i Region Sjælland også at udgøre en markant større del af den samlede produktion i De erhverv, som forventes at øge eksporten mest, er fremstillingsindustrien og transportbranchen. Den eneste landsdel, som har formået at fastholde samme andel af eksporten ift. produktionen, er Østsjælland. Resten har oplevet et fald i eksportens andel og Københavns omegn har måtte se den største nedgang på 4,1 procent Eksportens andel af produktionen har fra 1996 og frem til 2008 været stigende, men i perioden 2008 til 2010 er eksportens andel af produktionen faldet i et omfang, som ikke er set tidligere, jf. figur 7.16 og tabel En stor del af faldet er rettet op i dag, og eksporten er nu højere end i Ifølge fremskrivningerne forventes eksportens andel af produktionen at stige, så det allerede i 2013, er en større andel af produktionen der eksporteres end før Figur 7.16: Fremskrivning af udvikling i eksportens andel af den samlede produktion, hele landet, Østdanmark, Region Hovedstaden og Region Sjælland, Hele landet Region Hovedstaden Østdanmark Region Sjælland Kilde: SAM-K/LINE, basisversion oktober Anm.: Endelig -2005; foreløbig ; prognose Anm.: Konventionel eksport til udlandet er opgjort i basispriser. København by Nordsjælland Østsjælland Københavns omegn Bornholm Vest- og Sydsjælland 72

73 Østdanmark 8 Efterspørgsel på arbejdskraft I det følgende kapitel ses på balancen mellem den udbudte arbejdskraft og erhvervslivets efterspørgsel på arbejdskraft. Fremskrivningen af efterspørgselen på arbejdskraft fordelt på brancher og uddannelse kan give et solidt billede af hvilket behov der stilles til arbejdskraften de kommende år. 8.1 Efterspørgsel inden for erhverv Som vist tidligere, er der i Østdanmark mange beskæftiget inden for privat service. Det gælder især i Region Hovedstaden, mens der i Region Sjælland er forholdsvis flere, der er beskæftiget inden for bygge og anlæg og fremstillingssektoren. Efterspørgselen efter arbejdskraft forventes at ske inden for de private serviceerhverv i de kommende år, og samtidig vil der ske en større nedgang inden for de primære erhverv, jf. tabel 8.1. For udviklingen i hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland se bilag 3 og 4. Tabel 8.1. Fremskrivning af udviklingen i dagbefolkningen fordelt på erhverv, Østdanmark, 2010, 2018 og 2024 Antal Udvikling i % Antal Udvikling i % Landbrug ,7% ,3% Industri ,6% ,2% Bygge og anlæg ,4% ,9% Handel, transport mm ,9% ,6% Information og kommunikation ,2% ,4% Finansiering og forsikring ,4% ,2% Ejendomshandel og udlejning ,1% ,1% Erhvervsservice ,5% ,5% Offentlig adm., undervisning, sundhed ,8% ,1% Kultur fritid mm ,0% ,1% Uoplyst ,9% ,9% I alt ,0% ,3% Figur 8.1 viser, at handel, transport mm. vil udgøre en stor del af stigningen inden for privat service de kommende år. Efterspørgselen på arbejdskraft fra bygge og anlæg vil stige på både kort og langt sigt, hvilket bl.a. skyldes de store infrastruktur investeringer som forventes i Østdanmark frem til deres afslutning i 2021/22. Inden for industri ses det største procentuelle fald i efterspørgslen efter arbejdskraft på mellemlang og lang sigt, hvor branchen i 2024 forventes at efterspørge næsten 30 procent mindre arbejdskraft. 73

74 Inden for de offentlige serviceerhverv forventes en større stigning som udgør en stor andel af den samlede efterspørgsel efter arbejdskraft i hele perioden frem mod Historisk er den offentlige beskæftigelse steget og det er forventningen at denne udvikling vil fortsætte de kommende år, hvilket også er indregnet i fremskrivningen her og branchen offentlig administration, undervisning og sundhed forventes at vokse med 14 procent i løbet af den 14-årige periode. Kortet viser koncentrationen af arbejdspladser i Østdanmark, og illustrerer, at adgangen til arbejdspladser er størst omkring de store byer. I og omkring København ses den højeste adgang til arbejdspladser, hvilket er et udtryk for, at arbejdspladserne ligger tættest her. På samme kort ses, at der i udkanten af Østdanmark er den laveste tilgængelighed til arbejdspladser. Kort 8.1: Beregnet adgang til arbejdspladser fordelt på byer i Østdanmark Kilde: Egne beregninger Anm.: Kortet er udarbejdet i samarbejde med GisGroup Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer en ret markant beskæftigelsesstigning i den offentlige sektor i 2012 og en mere beskeden stigning i Forudsætningen er, at udgifterne til det offentlige forbrug i bliver som forudsat i Konvergensprogram I 2011 faldt det faktiske offentlige forbrug med 1 pct. Dette var første gang siden 1990, at der har været et fald i det faktiske offentlige forbrug. Udgiften blev sidste år godt 6 mia. kr. lavere end budgetteret og med en forudsætning om, at de planlagte udgifter afholdes i år, indebærer det en betydelig forbrugsstigning. I løbet af 2012 ventes der som konsekvens af den planlagte stigning i det offentlige forbrug at blive foretaget offentlige ansættelser, som i et vist omfang ophæver faldet i

75 8.2 Efterspørgsel på uddannet og ikke-uddannet arbejdskraft Forskellene i erhvervsstrukturen afspejles ved, at der er forholdsvis flere beskæftigede med en videregående uddannelse i Region Hovedstaden, og forholdsvis flere beskæftigede med en faglært uddannelse i Region Sjælland, jf. afsnit 7.2. Figur 8.2 viser, som nævnt i tidligere kapitler, at en markant reduktion i antallet af ufaglærte arbejdspladser fremover og at antallet af faglærte arbejdspladser er for nedadgående. På både mellemlang og lang sigt forventes derimod et stigende antal arbejdspladser, som kræver en videregående uddannelse. Især vil der være en stigning i antallet af arbejdspladser, der kræver en lang videregående uddannelse. Figur 8.2. Udviklingen i antal arbejdspladser fordelt på uddannelse, , 1996=indeks 100 Region Hovedstaden Region Sjælland Antallet af ufaglærte arbejdsplader i Østdanmark forventes at falde med 4,0 procent, eller næsten arbejdspladser frem til 2024, jf. tabel 8.2. Antallet af faglærte arbejdspladser forventes at falde med 5,7 procent, svarende til over arbejdspladser. Antallet af arbejdspladser, der kræver en lang videregående uddannelse, forventes at stige med 30,3 procent i Østdanmark, svarende til arbejdspladser. Udviklingen i begge regioner forventes på samme niveau. I Region Sjælland stiger antallet af arbejdspladser, der kræver en lang videregående uddannelse med ca arbejdspladser, mens antallet i Region Hovedstaden stiger med næsten Adgangen til arbejdspladser er beregnet ud fra antal arbejdspladser i den største by i kommunen. Derefter der er beregnet en potentialeværdi mellem alle byer. Værdien er beregnet ud fra afstanden mellem to byer og det antal arbejdspladser hver enkelt by har. 75

76 Østdanmark Region Hovedstaden På Region Sjælland Tabel 8.2. Fremskrivning af udviklingen i arbejdspladser (dagbefolkning) efter uddannelse, Østdanmark, Region Hovedstaden og Region Sjælland, 2008, 2014 og 2020 Antal Udvikling i % Antal Udvikling i % Ufaglært ,0% ,1% Faglært ,9% ,7% KVU ,4% ,2% MVU ,4% ,7% LVU ,3% ,3% I alt ,8% ,1% Ufaglært ,9% ,3% Faglært ,3% ,0% KVU ,6% ,9% MVU ,1% ,3% LVU ,4% ,7% I alt ,5% ,6% Ufaglært ,8% ,6% Faglært ,9% ,9% KVU ,5% ,6% MVU ,2% ,8% LVU ,9% ,5% I alt ,2% ,1% Anm.: Personer med ukendt uddannelse indgår ikke i summeringen. Faldet i antallet af faglærte arbejdspladser sker først og fremmest i Region Hovedstaden, som kan forvente et fald på 7,0 procent, mens faldet i Region Sjælland er noget mindre, men stadig på 2,9 procent 76

77 9 Balancen mellem udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft Balancen mellem udbud af og efterspørgsel på arbejdskraft viser, hvorvidt det udbud der er inden for en bestemt uddannelseskategori i en region, matcher den efterspørgsel, der opstår fra de job, der placeret i regionen. Balance mellem udbud og efterspørgsel er en vigtig forudsætning for at skabe de rette betingelser for virksomheder og dermed vækst. Fremskrivninger kan pege på, hvorvidt der kan forventes balance mellem udbuddet af og efterspørgslen på arbejdskraft på lang sigt. Ubalancer kan betyde, at der vil mangle arbejdskraft inden for en bestemt uddannelsesgruppe på sigt, hvilket kan resultere i, 1) at rekrutteringen af arbejdskraft til job vanskeliggøres, og at jobs ikke kan besættes af arbejdskraft med den optimale uddannelse, 2) at ledigheden inden for en uddannelsesgrupper stiger og beskæftigelsesmulighederne for denne gruppe forringes betragteligt. Den strukturelle udvikling i udbuddet og efterspørgslen på arbejdskraft danner rammerne for arbejdsmarkedet og erhvervsudviklingen i Østdanmark de kommende år. Den høje ledighed, vi ser i dag, gør langsigtede fremskrivninger af balancen mellem udbud og efterspørgsel, som den der præsenteres her, til et godt værktøj til at vurdere arbejdskraftbehovet de kommende år. 9.1 Balancen mellem arbejdskraftudbud og antal jobs i regionerne Erhvervspolitisk er opmærksomheden i Østdanmark rettet mod at skabe jobs, som både understøtter en udvikling mod flere videnbaserede arbejdspladser, samtidig med at fremstillings- og produktionserhverv har gode betingelser. At sikre virksomhedernes adgang til arbejdskraft med de rette kompetencer er derfor afgørende, for at sikre konkurrencedygtighed og vækst for alle typer virksomheder de kommende år. Region Hovedstadens arbejdsstyrke kan ikke dække virksomhedernes behov De jobs der er i Region Hovedstaden ændrer behovet for arbejdskraft de kommende år, jf. tabel 9.1. Overordnet set forventes færre jobs til ufaglærte og faglærte, mens der forventes flere jobs inden for alle tre videregående uddannelseskategorier. Fremskrivningen viser, at der kan forventes en lignende udvikling i arbejdsstyrken (natbefolkningen) med flere ufaglærte 29 (både personer med grundskole og en studentereksamen), færre faglærte og flere med en videregående uddannelse, som vi også har set tidligere. Balancen mellem arbejdsstyrken og jobs i Region Hovedstaden viser, at arbejdsstyrke ikke alene er i stand til at besætte de jobs der er i regionen. I 2010 var der således et underskud på 29 Vi så tidligere at den ufaglærte arbejdsstyrke bestod af en større andel med en gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau, men samtidig er i gang med en uddannelse. Dette betyder, at en stor del af de jobs der efterspørger ufaglært arbejdskraft, reelt er jobs til studerende. 77

78 personer, hvilket viser, at virksomhederne i Region Hovedstaden er afhængige af arbejdskraft udenfor regionens grænser for at dække deres behov. En stor del af den kommer fra Region Sjælland og Region Skåne i Sverige. Tabel 9.1. Fremskrivning af balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft efter uddannelse, Region Hovedstaden, 2010 og 2024 Udbud Efterspørgsel Balance Udv. i % Udv. i % Ufaglært, studenter mv , , Faglærte / EFU , , Kort vid.g. uddannelse - KVU , , Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU , , Lang vid.g. uddannelse - LVU , , Alle , , Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Behovet for at tiltrække arbejdskraft fra Region Sjælland er størst inden for den faglærte uddannelseskategori. I 2024 forventes større mangel til de jobs, der efterspørger faglært arbejdskraft end i Med et overudbud på 200 personer i 2024 forventes der at mangle personer med en videregående uddannelse i arbejdsstyrken. For den ufaglærte arbejdskraft var der i 2010 et underskud af arbejdskraft ift. arbejdspladser i Region Hovedstaden. I 2024 forventes i stedet et overudbud ift. de arbejdspladser, der efterspørger ufaglært arbejdskraft i regionen på ca , hvilket skyldes en stigning i udbuddet på næsten 7 procent. Region Sjælland har overskud af arbejdskraft Virksomhederne i Region Sjælland også vil efterspørge færre ufaglærte og faglærte de kommende år og øge efterspørgselen på personer med en videregående uddannelse, jf. tabel 9.2. Tabel 9.2. Fremskrivning af balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft efter uddannelse, Region Sjælland, 2010 og 2024 Udbud Efterspørgsel Balance Udv. i % Udv. i % Ufaglært, studenter mv , , Faglærte / EFU , , Kort vid.g. uddannelse - KVU , , Mellemlang vid.g. uddannelse - MVU , , Lang vid.g. uddannelse - LVU , , Alle , , Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose

79 Ligesom i Region Hovedstaden ses samme tendenser i arbejdsstyrken i Region Sjælland. I 2024 vil der være færre ufaglærte og faglærte i 2024, mens antallet af personer med en videregående uddannelse vil stige. Balancen mellem arbejdsstyrken og jobs i Region Sjælland viser, at arbejdsstyrken kan besætte alle de jobs, der er i regionen. I alt er der flere personer i arbejdsstyrken end jobs. Dermed er det ikke afgørende, at der hentes arbejdskraft udefra, men at en del af arbejdsstyrken også fremover kan finde et job uden for Region Sjælland. I 2024 forventes et mindre overudbud af faglært arbejdskraft og arbejdskraft med en mellemeller lang videregående uddannelse i Region Sjælland end i Samtidig forventes et større overudbud af ufaglærte. Isoleret set matcher udbuddet og efterspørgselen på arbejdskraft i Region Sjælland hinanden. Som det næste afsnit vil vise, så er der stor pendling og mobilitet på det østdanske arbejdsmarked, hvor især arbejdskraft fra Region Sjælland dagligt pendler til en arbejdsplads i Region Hovedstaden. 9.2 Pendlingen i Østdanmark udjævner ubalancerne En stor del af den økonomiske aktivitet i Region Hovedstaden skabes af indpendlere fra Region Sjælland som samtidig er med til at sikre højere beskæftigelse i Region Sjælland. De to regioner udgør et samlet arbejdsmarked, hvor langt de fleste arbejdspladser er placeret i Hovedstaden. Det betyder, at de to regionerne har et gensidigt afhængighedsforhold, og i en regionaløkonomiske analyse som denne bør betragtes som et samlet arbejdsmarked, når balancer og ubalancer skal vurderes. I fremskrivningen er pendlingen fastholdt. Det pendlingsmønster, der var i år 2010, også er gældende for fremskrivningen. Altså forventes hverken en større eller mindre del af arbejdsstyrken at pendle fremover 30. En del jobs besættes af personer, der pendler fra en anden kommune eller anden region. I Østdanmark i 2010 pendler ca personer dagligt fra den ene region til den anden. Ca pendler dagligt fra Region Hovedstaden til Region Sjælland mens ca pendler den anden vej. Altså en nettoudpendling fra Region Sjælland til Region Hovedstaden på ca personer i Det store antal jobs, som er placeret i Region Hovedstaden, gør det nødvendigt for virksomhederne at trække på arbejdskraften i Region Sjælland for at dække deres behov. På samme måde er Region Sjælland afhængig af arbejdspladserne i Region Hovedstaden, som sikrer en stor del af arbejdsstyrken beskæftigelse. 30 Beregningen af pendlingen foregår på det mest detaljerede niveau, dvs. for hvert køn, alder og uddannelse. Når der er en udvikling i pendlingen selvom koefficienterne er faste - kan det forklares med, at højtuddannede og unge har en højere pendlingsfrekvens, dvs. pendler længere end personer med lav uddannelse og høj alder. Da beskæftigelsen for de med høj uddannelse vokser, vil de beskæftigede under et pendle længere. 79

80 Ses der på hvilke uddannelsesniveau pendlerne har, pendler arbejdskraft med meget varieret uddannelsesniveau mellem de to regioner, jf. figur 9.3. Inden for alle uddannelser er der en overvægt fra Region Sjælland til Region Hovedstaden. Figur 9.3. Dagligt antal pendlende mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden Ufaglærte (alle) Faglært Kort vid.g. udd. Mellem vid.g. udd. Lang vid.g. udd. Fra Region Sjælland til Region Hovedstaden Fra Region Hovedstaden til Region Sjælland Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 Inden for den faglærte uddannelseskategori er afhængigheden størst. Her er nettopendlingen fra Region Sjælland til Region Hovedstaden på personer. Der pendler også mange med en videregående uddannelse mellem de to regioner, men også her er det overvejende arbejdskraft fra Region Sjælland, som pendler til et job i Region Hovedstaden. Ses der på pendlingsmønstret historisk, i dag og frem til 2024, forventes en stabilt udvikling, hvor pendlingen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland øges med ca. 2 procent. Historisk er pendlingen fra Region Hovedstaden til Region Sjælland steget med 22 procent fra 1996 til 2010, mens den tilsvarende er steget med 3,5 procent fra Region Sjælland til Region Hovedstaden. Pendlingen opdelt på uddannelseskategorier viser, jf. figur 9.4, at stigningen i antal pendligere kommer fra gruppen af højtuddannede. Inden for alle de videregående uddannelser forventes en stigende pendling, mens pendlingen for faglærte og ufaglærte forventes at falde. Mest markant forventes faldet blandt faglærte, der pendler fra Region Sjælland til Region Hovedstaden, på ca personer. Samtidig forventes antallet af personer, der pendler fra Region Sjælland til Region Hovedstaden, med en videregående uddannelse, at stige med ca

81 Figur 9.4. Ændringer i antal pendlende mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden Ufaglærte (alle) Faglært Kort vid.g. udd. Mellem vid.g. udd. Lang vid.g. udd. Fra Region Sjælland til Region Hovedstaden Fra Region Hovedstaden til Region Sjælland Anm.: Endelig 2010 Foreløbig 2011, Prognose 2012 At antallet af pendlere med en videregående udannelse forventes at stige hænger sammen med, at pendlingsfrekvensen og tilbøjeligheden til at pendle længere afstande stiger med uddannelsesniveauet. I takt med at af personer i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse stiger, forventes antallet, der pendler på tværs af regionsskellet, at stige tilsvarende. 9.3 Balancen mellem udbud og beskæftigede i regionerne Arbejdsmarkedet i Østdanmark er meget mobilt, og der er som vist høj grad af pendling mellem de to regioner. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at se på arbejdsmarkedet isoleret i en af de østdanske regioner. Arbejdsmarkedspolitisk er der stor bevidsthed om, at Østdanmark har et sammenhængende arbejdsmarked, hvor jobåbninger i den ene ende af regionen også er attraktive for ledige og beskæftigede i den anden ende af regionen. Det følgende tager derfor ikke udgangspunkt i hvor en beskæftiget har fundet job, men alene, at denne person er i beskæftigelse. Dette er interessant i beskæftigelsesindsatsen hvor det er afgørende hvor den beskæftige er bosat, og ikke hvor den beskæftigede er ansat. Ved ledighed vil indsatsen ligge i bopælskommunen og ikke den kommune hvor man har job. Ved at se på antal personer i arbejdsstyrken i en region og sammenholde antallet med det antal beskæftigede, der er i regionen, uden at skelne til hvilken regionen den beskæftigede er ansat i, bliver det muligt at vurdere, om der kan forventes balance på arbejdsmarkedet de kommende år. I fremskrivningerne antages, at det pendlingsmønster vi har i dag vedbliver frem til Balancen sætter derfor fokus på, om der kan forventes mangel eller et overudbud af arbejdskraft. Som vist tidligere forventes antallet af arbejdspladser, der ikke kræver en kompetencegivende uddannelse, at være faldende i årene fremover i Østdanmark. Da andelen af arbejdsstyr- 31 Ved at se på de beskæftigede opgjort på bopæl er det underordnet, hvor den beskæftigedes job er placeret. Hvis en person fra Region Sjælland dagligt pendler til Region Hovedstaden, vil det i denne opgørelse fremgå, som om personen er beskæftiget i Region Sjælland. 81

82 ken, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, men kan være under uddannelse, fortsat vil udgøre ca. en tredjedel frem mod 2024, vil det umiddelbart resultere i et overskud af ufaglært arbejdskraft i Østdanmark, og overskuddet vil være stigende frem mod For et samlet Østdanmark betyder udviklingen et øget overudbud af ufaglærte. Blandt de faglærte forventes det overudbud, som er opstået efter konjunkturomslaget, at svinde ind, så der i 2024 kun forventes et overudbud på ca Figur 9.5. Fremskrivning af balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft efter uddannelse, Østdanmark, Fremskrivningen viser, at der i 2024 vil være et overskud på ufaglærte, mens der vil være et overskud på faglærte. For de videregående uddannelser vil der nogenlunde være balance. Antallet af arbejdspladser, der kræver en videregående uddannelse, stiger frem mod 2024, men det er samtidig forventningen, at udbuddet af arbejdskraft med en videregående uddannelse følger med. I Region Hovedstaden er misforholdet mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft udtalt, når det gælder ufaglært arbejdskraft. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil Region Hovedstaden i 2024 stå med et overskud af ufaglært arbejdskraft på næsten personer, mens overskuddet af faglærte kun vil være på 800 personer, jf. figur

83 Figur 9.6. Fremskrivning af balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft efter uddannelse, Region Hovedstaden, Anm.: Det forudsættes at en lige så stor andel som i dag vil pendle fra Region Sjælland til Region Hovedstaden i 2024 I Region Sjælland vil der også være et forøget overskud af ufaglært arbejdskraft, hvorimod underskuddet af faglært arbejdskraft her er mindre. Overskuddet af ufaglært arbejdskraft vil i 2024 være på personer, mens overskuddet af faglært arbejdskraft vil være på personer, jf. figur 9.6. Figur 9.6. Balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft efter uddannelse, Region Sjælland, Anm.: Det forudsættes at en lige så stor andel som i dag vil pendle fra Region Hovedstaden til Region Sjælland i

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Hele analysen eksklusiv bilag

Hele analysen eksklusiv bilag Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020 Hele analysen eksklusiv bilag Marts 2012 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011

Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020. juni 2011 Højtuddannet arbejdskraft - udbud af og efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft frem til 2020 juni 2011 1 Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 7015 5000 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Universitetsvej

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstTendens. VækstAnalyse. Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstTendens 2014 Erhvervsstrukturer og -udvikling i de sjællandske kommuner Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 FORORD Det er nu 5 år siden, at krisen ramte Sjælland. Mange arbejdspladser

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

2011 Den nordjyske arbejdsstyrke. Udvikling, kendetegn og perspektiver for vækst og beskæftigelse

2011 Den nordjyske arbejdsstyrke. Udvikling, kendetegn og perspektiver for vækst og beskæftigelse Den nordjyske arbejdsstyrke Udvikling, kendetegn og perspektiver for vækst og beskæftigelse Forord Arbejdsstyrken i Nordjylland har været faldende igennem de seneste år. Dette har givet anledning til bekymring

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Bornholm. Produktion og beskæftigelse. CRT Notat til vækstforum. Juni 2012.

Bornholm. Produktion og beskæftigelse. CRT Notat til vækstforum. Juni 2012. Bornholm Produktion og beskæftigelse CRT Notat til vækstforum. Juni 2012. Notat om fremskrivning af den regionale udvikling på Bornholm og i andre udvalgte kommuner med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Fremskrivningsnotat, december 2012

Fremskrivningsnotat, december 2012 Fremskrivningsnotat, december 2012 Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra november

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 24. august 2010 kl. 15.30 til 17.30 hos Selandia-CEU Deltagere: Frank Tonsberg, EUC NVS Lars Thore Jensen, VUC NVS/UCSJ Ulla Koch, VUC VSS/UCSJ Jens Timm Jensen, VUC NVS Jørgen

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse

Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse Økonomiske tendenser 213 Danmark i en krisetid Velstand kræver uddannelse Økonomiske Tendenser 213 Økonomiske Tendenser 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Erhvervsstyrelsen Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere