Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler:

Transkript

1 Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Microsoft Office Word 2003 i et leksikografisk perspektiv med særligt henblik på programmets danske version og denne versions danske og spanske stave- og grammatikkontrol Udarbejdet af: Rikke Sylvest Vestergaard Vejleder: Henning Bergenholtz CLM spansk Handelshøjskolen i Århus Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Faggruppe spansk CLM speciale December 2005

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Baggrund for specialet Problemformulering Specialets målgruppe Specialets opbygning Kildemateriale 7 2. LEKSIKOGRAFISK TEORETISK GRUNDLAG Grundlæggende overvejelser Hvad er en ordbog? Leksikografiske begreber og overvejelser Brugergruppe Fagsprog versus almensprog Fagfolk og lægfolk kyndige og ikke-kyndige Brugernes kundskaber flere aspekter Brugersituationer Brugernes behov Leksikografiske funktioner Brugernes adfærd ved opslag i ordbog En ordbogs byggedele Pliego de principios (indledende sider) Introducción (indledning) Indholdsfortegnelse Ordbogsgrammatik Brugervejledning Cuerpo del diccionario (ordbogens kerne) Lemmaliste Makrostruktur Mikrostruktur Finales del diccionario (ordbogens afsluttende sider) Elektroniske ordbøger Hvad er elektroniske ordbøger? Den elektroniske ordbogs leksikografi Brugernes tilgang til den elektroniske ordbog De elektroniske fordele og ulemper TEORETISK BAGGRUND OM ORDBOGSANMELDELSER Overordnet teori om ordbogsanmeldelser 40 2

3 3.2 Tilgange til ordbogsanmeldelser Tilgange ifølge Nielsen Leksikografisk tilgang Den funktionelle metode Temporalmetoden Faglig tilgang (Fag)sproglig tilgang Tilgange ifølge Jørgensen Kommentarer til tilgange til ordbogsanmeldelser Ordbogsanmeldelsens indhold Krav til en ordbogsanmeldelse Teoretisk baggrund for ordbogsanmeldelsen af Word ORDBOGSANMELDELSE AF MICROSOFT OFFICE WORD Baggrund for ordbogsanmeldelsen af Microsoft Office Word Microsoft Office Word Leksikografien bag Microsoft Office Word Brugergruppe og brugersituationer Leksikografiske funktioner Idealoplysninger i forhold til brugergruppe og leksikografiske funktioner Ordbogens struktur Byggedele Brugernes tilgang til Word Synonymordbogen i Word Microsoft Office Word 2003 i forhold til Retskrivningsordbogen og CLAVE Word 2003 og Retskrivningsordbogen på nettet Word 2003 og CLAVE Word 2003 i forhold til Word Praktisk analyse i forhold til rigtige og konstruerede tekster Autentisk dansk tekst Konstrueret dansk tekst Autentisk spansk tekst Konstrueret spansk tekst Dom KONKLUSION Det leksikografisk teoretiske grundlag Teoretisk baggrund om ordbogsanmeldelser Ordbogsanmeldelsen af Microsoft Office Word Er Microsoft Office Word 2003 en ordbog? 98 3

4 6. SPANSK RESUMÉ BILAG 103 Bilag Bilag Bilag Bilag 4a 106 Bilag 4b 109 Bilag Bilag Bilag 7a 116 Bilag 7b 119 Bilag LITTERATURLISTE Litteratur anvendt til det leksikografisk teoretiske grundlag Litteratur anvendt til teoretisk baggrund om ordbogsanmeldelser Litteratur anvendt til udarbejdelse af anmeldelsen af Microsoft Office Word

5 1. Indledning 1.1 Baggrund for specialet Leksikografien er en af de store interesser, jeg har fået gennem min uddannelse på Handelshøjskolen i Århus. Interessen startede, da jeg i 2003 skulle skrive mit bachelorprojekt og blev foreslået at skrive inden for leksikografi. Dette fangede min interesse. Det var spændende pludselig at lære om den teori, der ligger bag en ordbog og blive i stand til at udnytte denne teori. Interessen blev yderligere skærpet, da jeg fulgte faget Udarbejdelse af Internetordbøger under min kandidatuddannelse. Da jeg både i mit bachelorprojekt og i eksamensopgaven i førnævnte fag anvendte den leksikografiske teori til at udarbejde ordbogsartikler, var det i mit speciale nærliggende at anvende den leksikografiske teori til at arbejde med ordbøger udarbejdet af andre samt se på, hvilke teorier, der ligger til grund for, hvorledes en ordbog vurderes af en anmelder. Når jeg har valgt at beskrive, analysere og vurdere Microsoft Office Word 2003 (herefter benævnt Word 2003 eller Microsoft Office Word 2003) fra et leksikografisk synspunkt, skyldes det dels, at programmet er et så udbredt fænomen blandt brugere af tekstbehandlingsprogrammer samt et ønske om at bidrage til diskussionen om, hvorvidt programmet kan benævnes som en ordbog. 1.2 Problemformulering I dette speciale ønsker jeg at foretage en leksikografisk tilgang til den danske version af Microsoft Office Word Jeg ønsker at undersøge, hvorvidt programmet kan betragtes som en ordbog. Jeg vil ud fra dette perspektiv udarbejde en ordbogsanmeldelse af programmet, hvori jeg undersøger og vurderer programmets funktioner set ud fra et leksikografisk perspektiv. For at blive i stand til at udarbejde en sådan anmeldelse, vil jeg analysere og gennemgå, hvilke elementer en ordbog bør indeholde og hvilke teorier, der bør ligge til grundlag for disse elementer samt undersøge, hvilke anmeldelseskriterier jeg skal arbejde ud fra. Herefter vil jeg foretage den leksikografiske tilgang til Microsoft Office Word Jeg vil udarbejde ordbogsanmeldelsen ud fra et leksikografisk perspektiv, og jeg vil i denne tilgang anvende forskellige metoder i min anmeldelse af Microsoft Office Word 2003 som værende en ordbog. 5

6 Jeg ønsker at undersøge og vurdere programmets brugsværdi set ud fra de principper, som er opstillet i den moderne leksikografiske funktionslære. Jeg vil her især fokusere på den funktion, som består i ordbogsbrug af brugere med dansk som modersmål og spansk som fremmedsprog, og som søger hjælp ved problemer i forbindelse med tekstproduktion eller oversættelse mellem de to sprog. Her vil jeg fokusere på følgende problemtyper, hvor den danske og spanske stave- og grammatikkontrol i Word 2003 kan yde hjælp: orddeling, synonymangivelser, semantik, grammatik etc. Denne analyse vil jeg sammenligne med brug af andre typer ordbøger. Jeg vil herunder sammenholde programmet med henholdsvis en dansk og en spansk monolingval ordbog herunder foretage en sammenligning med en tidligere version af programmet. Efter at have foretaget ordbogsanmeldelsen af Microsoft Office Word 2003 vil jeg ud fra mine betragtninger vurdere, hvorvidt programmet kan betragtes som en ordbog og, i givet fald, om det er en god ordbog. 1.3 Specialets målgruppe Målgruppen for dette speciale er personer med en generel leksikografisk og lingvistisk interesse og viden. Det være sig studerende, oversættere, leksikografer eller lignende. Det betyder, at det i specialet antages at læserne heraf i forvejen har en vis leksikografisk og lingvistisk viden, hvorfor de hyppigst anvendte og fundamentale fagtermer inden for de to områder som hovedregel ikke forklares, da det antages at specialets målgruppe kender til disse og termer og eventuelle definitioner gives blot ved første anvendelse og hvor det synes relevant, hvorefter yderligere forklaring ikke gives. 1.4 Specialets opbygning Specialet består af tre hovedafsnit, hvoraf de to første afsnit skal give det teoretiske grundlag for udarbejdelsen af det tredje afsnit. Det vil sige, at de to første afsnit primært er teoretiske, mens det tredje afsnit vil udgøre specialets praktiske anvendelse af den leksikografiske teori. I kapitel 2 behandles den leksikografiske teori. Her ses der blandt på de grundlæggende overvejelser omkring, hvad en ordbog er. Herudover foretages en præsentation af de leksikografiske overvejelser, man bør gøre sig i arbejdet med en ordbog omkring brugergruppe, brugersituationer, 6

7 brugernes behov og en ordbogs leksikografiske funktion. Ydermere bliver de forskellige byggedele i en ordbog præsenteret ud fra et kriterium om, hvilke byggedele, der er relevante i forhold til specialets hovedtema. Slutteligt præsenteres i dette afsnit teori omkring elektroniske ordbøger såsom leksikografien bag disse, deres fordele og ulemper etc. I kapitel 3 lægges det teoretiske grundlag for ordbogsanmeldelsen af Word Her bliver gennemgået en overordnet teori om ordbogsanmeldelser, herunder de forskellige tilgange til ordbogsanmeldelser, ordbogsanmeldelsers indhold og hvilke krav, der stilles til en ordbogsanmeldelse. Derudover bliver den teoretiske baggrund bag ordbogsanmeldelsen af Microsoft Office Word 2003 præsenteret således at denne leder videre til selve anmeldelsen heraf. I kapitel 4 foretages anmeldelsen af Microsoft Office Word 2003 med henblik på at undersøge, hvorvidt programmet hører under kategorien ordbøger. Det skal som udgangspunkt nævnes, at Word 2003 i størstedelen af dette kapitel bliver behandlet som værende en ordbog, hvorfor der først vil blive taget stilling til, hvorvidt programmet kan betegnes som en ordbog til sidst i kapitlet. Her vil den danske version af Word 2003 blive præsenteret og analyseret ud fra den danske og spanske stave- og grammatikkontrol samt den danske og spanske synonymordbog. Derudover vil Word 2003 blive præsenteret og analyseret i forhold til en dansk elektronisk og en spansk trykt monolingval ordbog samt i forhold til en foregående version af programmet. Herefter vil der blive foretaget en praktisk analyse af to tekster på henholdsvis dansk og spansk, der både præsenteres i deres autentiske form og i en konstrueret form. Word 2003 vil blive analyseret på baggrund af resultater og tal opnået ved brug af programmet i forbindelse med disse tekster. Slutteligt vil der i dette kapitel blive afsagt en dom over Word 2003 som en ordbog ud fra de foregående præsentationer og analyser. Der bliver herefter, med baggrund i dommen over ordbogen samt specialets teoretiske del, taget stilling til, hvorvidt Microsoft Office Word 2003 kan betegnes som en ordbog. 1.5 Kildemateriale Kildematerialet, der er anvendt til udarbejdelsen af dette speciale, består af diverse teoretiske tekster såsom bøger og artikler samt ordbøger og opslagsværker fra Internettet. Ydermere er der anvendt en del artikler fra Microsofts website, der er med til at danne et grundlag for anmeldelsen af Microsoft Office Word

8 Det har været afgørende at finde relevant kildemateriale, der kunne modsvare de krav og behov, der opstod i forbindelse med udarbejdelsen af specialet. Det har vist sig at være vanskeligt at finde spansksprogede tekster omkring den leksikografiske teori, der var både tidssvarende og relevante, hvorfor der blot anvendes en enkelt spansksproget kilde i specialets teoretiske del. Ydermere er en del af teksterne, der anvendes i den leksikografisk teoretiske del samt afsnittet om ordbogsanmeldelser, udarbejdet af undervisere fra Institut for Sprog og Erhvervskommunikation ved Handelshøjskolen i Århus, da der her bliver forsket i ordbogsteori ved Center for Leksikografi. Alle litteraturhenvisninger i specialet angives i selve teksten i en parentes. Der vil både være fuldstændige litteraturhenvisninger i parenteser der består af både forfatterens eller forfatternes efternavn, tekstens udgivelsesår efterfulgt af angivelse af sidetal i teksten såsom (Sousa 1995, ) og der vil være litteraturhenvisninger, der blot består af et efternavn efterfulgt af en parentes indeholdende udgivelsesår og eventuelt sidetal, eksempelvis Nielsen (2003). Litteraturhenvisningerne er placeret i specialet alt efter, hvor stor en del af teksten de danner grundlag for. Hvis en litteraturhenvisning blot fungere som kilde for den teori, der er behandlet i en enkelt sætning vil denne være placeret inden for sætningens punktum, mens henvisningen, hvis den omhandler flere sætninger, vil være placeret efter den sidste sætnings punktum og inden næste sætning indledes. Samtidig skal det nævnes, at der i afsnittet med ordbogsanmeldelsen er anvendt en del kilder fra Microsoft Danmarks website. Det ville have været ideelt at kunne gengive disse tekster i bilagsform, dette kan desværre ikke lade sig gøre grundet begrænsede rettigheder omkring copyright. Derfor vil der i teksten, hvor sådanne kilder er anvendt blive henvist til eksempelvis Microsoft 1 eller Microsoft 4 i litteraturlisten, hvor disse er at finder under Litteratur anvendt fra Microsoft Danmark. Dette skyldes primært, at disse henvisninger er noget omfattende og derfor ville forstyrre en del i sammenhængen. Derudover vil der ikke findes henvisninger til de to anvendte versioner af Word, da det tydeligt vil fremgå af teksten, hvis en sådan version er anvendt og hvilken version der er tale om. Ydermere skal der nævnes, at specialets litteraturliste, som selve specialet, er opdelt i tre hovedafsnit. Et afsnit med litteratur, der er anvendt til udarbejdelse af det leksikografisk teoretiske 8

9 grundlag, et med litteratur, der er anvendt til den teoretiske baggrund om ordbogsanmeldelser og et afsnit med litteratur, der er anvendt til udarbejdelsen af anmeldelsen af Microsoft Office Word Denne opdeling betyder imidlertid, at der vil være litteratur, der vil nævnes i flere afsnit, da den anvendes i flere afsnit i specialet. Tekster anvendt fra websites og søgemaskiner var alle tilgængelige d. 12. december

10 2. Leksikografisk teoretisk grundlag 2.1 Grundlæggende overvejelser Hvad er en ordbog? Der findes flere forskellige definitioner af, hvad en ordbog er. Hvis bedt om at definere termen ordbog, må man antage, at de fleste vil sige, at det eksempelvis er en bog, hvori man kan slå ord op for at finde deres betydning, deres oversættelse eller deres stavemåde. En ordbog kan i dag også være elektronisk, hvilket er vigtigt i definitionen af en ordbog, da en ordbog ikke længere blot kan betragtes som en bog, men skal opfattes som noget mere abstrakt. Bergenholtz (2005) fremhæver i denne forbindelse definitionen af en ordbok i Nordisk leksikografisk ordbok (NLO) som værende fremtidssikret (Bergenholtz 2005, 37): ordbok leksikografisk oppslagsverk som inneholder et utvalg av et språks eller en språkvarietets ord, orddeler og ordkombinasjoner, enten med ordforklaringer på samme språk eller med ekvivalenter på ett eller flere språk (Bergenholtz m.fl. 1997, 197) H.E. Wiegand var den første leksikograf, der definerede en ordbog som et hjælpemiddel (Bergenholtz/Tarp 2003, 178). Dette prædikat er noget, tilhængere af den moderne leksikografi kan tilslutte sig. At en ordbog er et hjælpemiddel indebærer, at den bliver udarbejdet, eller bør udarbejdes således, at den kan opfylde visse menneskelige behov, hvilket går godt i spænd med den moderne leksikografis holdning til, at en ordbog skal konciperes ud fra brugernes behov og situation samt ordbogens funktioner. Ifølge Bergenholtz og Tarp (2003) er Wiegand dog ikke i stand til at fastholde dette prædikat på en ordbog, når han skal definere den yderligere. De antager, at en leksikograf, der som den første kalder en ordbog for et hjælpemiddel, også vil nævne bruger og brugersituation, når en ordbog skal defineres yderligere. Bergenholtz og Tarp mener ikke, dette er tilfældet i Wiegands værker. De skriver, at det er forbløffende, at Wiegand ikke nævner hverken bruger eller brugersituation i sin definition af en ordbog (Bergenholtz/Tarp 2003, 179). Her synes det væsentligt, at det ej heller i NLO er fundet relevant at nævne hverken bruger eller brugersituation i definitionen af en ordbog. Bergenholtz hævder selv, at definitionen, der gives i NLO, er fremtidssikret (se ovenfor), og det har han for så vidt også ret i, da det ikke her er nævnt, at 10

11 en ordbog er udarbejdet i listeform eller dens lemmata (opslagsord) er ordnede alfabetisk, hvilket ikke er tilfældet, hvis den er elektronisk. Dog er det nødvendigt at fremhæve, at heller ikke denne definition er fyldestgørende i forhold til den moderne leksikografiske teori, da man ikke nævner brugere og brugernes behov. Sterkenburg (2003) giver et andet syn på definitionen af en ordbog. Her hævdes det, at man umuligt kan definere alle typer ordbøger under én og samme definition. Det skyldes, at der findes ordbøger, der henvender sig til oversættere, ordbøger, der henvender sig til børn, synonymordbøger, cdromordbøger etc.(sterkenburg 2003, 3) Alle disse typer ordbøger indeholder forskellige elementer og er generelt set meget forskellige. Derfor mener Sterkenburg, at man ikke kan definere alle ordbøger under én og samme definition. I sin søgen efter en definition på en ordbog inddrager Sterkenburg blandt andet en definition på en elektronisk ordbog: An electronic dictionary is eactly the same as a hard-copy dictionary, ecept that the information is held in a tet file. There is no particular functionality in an electronic dictionary until software is written to the information. (Sterkenburg 2003, 5) Sterkenburg nævner herefter nogle af de fordele, der er ved en elektronisk ordbog som for eksempel brugerens noget hurtigere tilgang til de oplysninger, vedkommende måtte søge, samt at brugeren kan finde det ønskede lemma ved hjælp af flere forskellige søgemetoder(sterkenburg 2003, 5). Det forekommer en smule forunderligt, at en mand, der godt kan se de fordele, en elektronisk ordbog har at tilbyde, kan tilslutte sig ovenstående definition af en elektronisk ordbog. Denne definition hævder, at der ikke er nogen videre forskel på den trykte og den elektroniske ordbog, hvilket Sterkenburg selv mere eller mindre modsiger i de efterfølgende linjer ved at gennemgå de fordele, der er ved den elektroniske ordbog. (Mere om elektroniske ordbøger i kap. 2.4 Elektroniske ordbøger) Det kan være svært på ganske få linjer at definere en ordbog. En ordbog kan være flere forskellige ting og have mange forskellige formål. Det er væsentligt, at man kan tale om forskellige typer ordbøger som for eksempel almensproglige ordbøger og fagordbøger og trykte og elektroniske ordbøger, der også findes i forskellige versioner. Endelig spiller brugergruppe og brugersituation en 11

12 væsentlig rolle i definitionen af en ordbog, da disse er meget afgørende for ordbogens funktion, der må siges være et meget afgørende element i definitionen af en ordbog. På denne baggrund synes det korrekt, at man ikke under én og samme definition kan definere alle typer ordbøger. Det er måske muligt, men denne definition vil være meget lang og ikke videre overskuelig, da der skal tages højde for mange forhold. Hverken Bergenholtz og Tarp eller Sterkenburg har i de anvendte tekster formået at komme med en kortfattet og passende definition på en ordbog. Sterkenburg giver et udmærket bud, hvori han tager højde for både elektroniske og trykte ordbøger samt giver en generel definition på, hvad en ordbog indeholder af forskellige oplysninger (Sterkenburg 2003, 8). Dog er denne definition ikke videre kortfattet og bekræfter blot, at det er næsten umuligt at definere en ordbog på få linjer. Derfor må man, for at kunne forstå hvad en ordbog er, sætte sig ind i mange aspekter såsom brugergruppe, brugersituation, funktioner etc. 2.2 Leksikografiske begreber og overvejelser Når man arbejder med en ordbog, skal man kende til de leksikografiske teorier samt de leksikografiske overvejelser, der ligger bag den aktuelle ordbog. I de følgende afsnit vil forskellige typer af leksikografiske begreber og overvejelser, man bør gøre sig, blive gennemgået. Den teori, der anvendes i følgende tekst, er primært baseret på den moderne leksikografiske teori og vil hovedsageligt være baseret på tekster skrevet af Bergenholtz og Tarp, der begge beskriver nogle gode, håndgribelige teorier, der er meget relevante for denne opgaves tema. Derudover er der inkorporeret teorier og tekster fra andre forfattere for at sætte den primært anvendte teori i perspektiv Brugergruppe Tilhængere af den moderne leksikografi er enige om, at en ordbogs brugergruppe skal være udgangspunktet, når man skal arbejde med ordbøger. Tarp (2002) konstaterer, at brugergruppe, brugersituation og de problemer, der kan opstå i forbindelse med brugersituationer, og som kan få brugerne til at søge hjælp i en ordbog, altid bør være udgangspunktet, uanset om man konciperer, udarbejder eller anmelder en ordbog (Tarp 2002, kap 3). Brugergruppens modersmål er det vigtigste element i overvejelserne om brugergruppe. Brugergruppens modersmål bør have indflydelse på, hvilket sprog man primært vil anvende i ordbogen. Beattie (2003) påpeger en noget fejlagtig antagelse omkring modersmål og som gøres af blandt andet undervisere, der ønsker, deres elever 12

13 skal lære et fremmedsprog, som var det deres modersmål. Beattie hævder, at disse undervisere nærmest ser ordbogen som et unødvendigt og pinligt hjælpemiddel, da man, hvis man kan tale et sprog på modersmålsniveau, ikke har brug for en ordbog (Beattie 2003, 302). Denne antagelse er dybt fejlagtig. Selvom man behersker et sprog på modersmålsniveau, er det ikke sikkert, man er i stand til at anvende dette sprog fejlfrit i skrift og tale. Man kan forestille sig, at folk kan blive i tvivl om, hvordan man staver et bestemt ord, eller hvad den semantiske forskel er på to ord. Derfor er det her vigtigt at understrege, at man naturligvis skal have brugerens modersmål for øje, når man arbejder med en ordbog, men man må ikke undervurdere ordbogen som hjælpemiddel, også selvom det drejer sig om en monolingval ordbog, der henvender sig til modersmålsbrugere. Bergenholtz og Tarp (2003) lister en række karakteristika, man bør overveje ved brugergruppen, inden man går i gang med udarbejdelsen af en ordbog. Bergenholtz og Tarp nævner selv i artiklen, at det dog ikke er alle funktioner, der er lige relevante for enhver ordbog, men de bringes her for at vise en sammenhæng mellem brugernes behov og deres kundskaber: 1. Brugernes modersmål 2. Brugernes beherskelse af deres modersmål 3. Brugernes beherskelse af et fremmedsprog 4. Brugernes erfaring med oversættelse mellem de pågældende sprog 5. Brugernes generelle encyklopædiske og kulturelle viden 6. Brugernes beherskelse af det pågældende fag 7. Brugernes beherskelse af fagsproget for det pågældende fag på deres modersmål 8. Brugernes beherskelse af fagsproget for det pågældende fag på fremmedsproget (frit oversat gengivelse af Bergenholtz/Tarp 2003, 173) Man kan ikke anvende alle disse karakteristika ved alle ordbøger, men de giver et godt billede af de overvejelser, man bør gøre sig, inden man går i gang med at beslutte, hvilke funktioner ens ordbog skal have. Derudover er de vigtige at have i tankerne, når man anmelder en ordbog, da man bør kende til de forskellige karakteristika for en brugergruppe for at være i stand til at give en ordentlig vurdering af en ordbog. Dog bør det understreges, at Bergenholtz og Tarp ikke tager højde for brugernes leksikografiske viden og erfaring, der også er relevante elementer, da der kan være stor 13

14 forskel på brugernes leksikografiske kundskaber. Dermed kan man tilføje minimum to yderligere punkter til ovennævnte liste: 9. Brugernes leksikografiske viden 10. Brugernes leksikografiske erfaring Kaufmann (1999) taler om to klasser af brugere. Han taler primært om fagordbøger, men diskussionen er i og for sig også relevant i denne sammenhæng. Kaufmann taler om ikke-potentielle brugere og potentielle brugere. Det er naturligvis de potentielle brugere, der er relevante. Disse deler han igen op i to undergrupper, nemlig den aktive brugergruppe og gruppen med personer, der ikke er sig rollen som bruger bevist (Kaufmann 1999, 221). Man er også nødt til at overveje sådanne elementer, når man bestemmer sin brugergruppe. Det vil sige, man skal tage stilling til om det drejer sig om brugere, der er klar over, de kan drage nytte af den konkrete ordbog, eller om man skal have fat i en gruppe af potentielle brugere, der ikke er klar over, hvilken gavn de kan få af at anvende ordbogen. Et eksempel på sidstnævnte kan være ordbogsbrug i forbindelse med indlæring af et sprog. Bogaards (2003) påpeger, at mange undervisere råder deres elever eller studerende til at konsultere monolingvale ordbøger, når de støder på et problem, der kræver hjælp fra en ordbog i forbindelse med indlæringen af et fremmedsprog. De fleste elever vil konsultere den bilingvale ordbog for at få et direkte svar med det samme, men Bogaards hævder, at underviserne råder dem til at anvende den monolingvale ordbog, da dette vil gavne dem mere i det lange løb (Bogaards 2003, 27) Fagsprog versus almensprog Når man fastlægger ordbogens brugergruppe, er det nødvendigt også at gøre sig klart, hvorvidt ordbogen behandler fagsprog eller almensprog. Der findes forskellige måder at anskue de to ting på. De fleste lingvister er enige om, at man grundlæggende skelner mellem fagsprog og almensprog; man er blot ikke enige om, hvordan denne skelnen skal foretages (Bergenholtz/Tarp 1994, 13). I det følgende vil blive præsenteret en anskuelse af fagsprog (FS) og almensprog (AS). Der er forskellige måder at behandle de to størrelser på. I teorien, der her er anvendt, anskuer man de to begreber som adskilte men med en mængde fællesord. Engberg (1998) støtter denne tilgang. Han konstaterer, at man i den leksikalsk orienterede fagsprogsopfattelse sætter fagordene i centrum. 14

15 Han beskriver fagord som værende ord med en ret snæver betydning. Ifølge Engberg kan dagligdagsord anvendes om forskellige genstande, mens fagord har en meget snæver og mere præcis betydning. Den mere præcise betydning gør, at en fagmand, der taler med en anden fagmand, kan anvende et givent fagord, og de vil begge være klar over præcist, hvad der er tale om. Han skriver, at fagord, på grund af deres definition, nærmest har en kontekstfri betydning inden for fagsproget. (Engberg 1998, 33-34) Selvom nogle af termerne i fagsprog har en ganske bestemt og kontekstfri betydning, kan fagsprog som sådan ikke se sig fri for at benytte vendinger og konstruktioner, der anvendes i almensprog, selvom det ikke er alle konstruktioner i almensprog, der kan anvendes i fagsprog. Der vil desuden være bestemte termer og konstruktioner, der udelukkende anvendes i fagsprog. Derfor siger man, at fagsprog og almensprog kan ses som to adskilte fænomener, men med en fællesmængde (FÆS) af de strukturer og elementer, der anvendes i både fagsprog og almensprog (Bergenholtz/Engberg 1995, 184). Denne anskuelse kan illustreres således: AS FÆS FS Figur 1 Fagsprog og almensprog med en fællesmængde af ord (Engberg 1998, 34) Når man arbejder med ordbøger, er det vigtigt at være bevidst om denne skelnen mellem fagsprog og almensprog. Det er vigtigt at vide, om den ordbog, man arbejder med, er en fagordbog eller en almensproglig ordbog uanset hvilket arbejde, man udfører. Samtidig spiller det som nævnt også en stor rolle i forbindelse med brugergruppen. Brugernes formåen inden for henholdsvis fagsprog og almensprog skal klarlægges for at leksikografens arbejde udføres korrekt. I det følgende vil blive gennemgået forskellige forudsætninger, både i forhold til fagsprog og almensprog, men også andre forudsætninger er relevante i sammenhængen. 15

16 Fagfolk og lægfolk kyndige og ikke-kyndige Med til overvejelserne om brugergruppe hører blandt andet som sagt førnævnte skelnen mellem fagsprog og almensprog, da forskellige brugere har forskellige kompetencer både fagligt og sprogligt: forskellige kompetencer gør, at man som bruger vil anvende en ordbog til opfyldelse af forskellige (del)funktioner. (Nielsen 2002, 175) Nielsen (2002) fremhæver, at man i moderne leksikografi skelner mellem tre overordnede brugergrupper: fagfolk, halvfagfolk og lægfolk (Nielsen 2002, 175). Man kan hævde, at denne skelnen blot vil være relevant i forbindelse med fagordbøger, men det synes nødvendigt alligevel at fremhæve den, da hvilke brugere, ordbogen er konciperet til, har stor relevans for, hvorvidt den er udarbejdet korrekt. Det, man i den moderne leksikografi benævner fagfolk, er brugere, der i forbindelse med en fagordbog har en stor faglig viden om netop det emne, fagordbogen behandler. Samtidig betragtes brugere uden faglig indsigt i faget som lægfolk. Derudover skelner den moderne leksikografi også mellem kyndige og ikke-kyndige i forbindelse med fremmedsproglig indsigt. Denne skelnen illustreres således i Bergenholtz og Tarp (1994): faglighed 3. stor faglig og lille 4. stor faglig og stor fagfolk fremmedsproglig indsigt fremmedsproglig indsigt 1. lille faglig og lille 2. lille faglig og stor lægfolk fremmedsproglig indsigt fremmedsproglig indsigt ikke kyndig kyndig fremmedsproglig indsigt Figur 2 Illustration af hovedtyper i brugergruppen (Bergenholtz/Tarp 1994, 18) 16

17 Denne skelnen er meget grov, og man skal være opmærksom på, at der er en glidende overgang mellem de forskellige typer, hvilket også pointeres af Bergenholtz og Tarp. Figur 2 tager dog ikke højde for det, man i den moderne leksikografi kalder halvfagfolk og er derfor ikke fyldestgørende. Sådanne halvfagfolk kan være en oversætter, der sidder i et firma og udarbejder faglige oversættelser inden for et bestemt fagområde. En sådan oversætter må nødvendigvis have en vis faglig viden, men kan ikke siges at være fagmand på området Brugernes kundskaber flere aspekter Tarp (1998) foretager en mere hensigtsmæssig skelnen mellem brugernes kundskaber end den nævnte i Figur 2. Han opdeler brugernes kundskaber i to hovedgrupper: deres sproglige og faglige forudsætninger og deres leksikografiske forudsætninger. De sproglige og faglige forudsætninger opdeles i tre grupper: 1) sproglig viden - beherskelse af modersmål - beherskelse af fremmedsprog 2) faglig viden - beherskelse af et eller flere fag 3) fagsproglig viden - beherskelse af fagsproget på modersmålet - beherskelse af fagsproget på fremmedsproget (Tarp 1998, 124) Tarp har tilsyneladende ikke med denne opdeling forsøgt at opdele brugerne i deciderede grupper, men ønsker nærmere at anskueliggøre, hvilke forudsætninger man skal tage hensyn til i udarbejdelsen af en ordbog. Denne opdeling er mere fyldestgørende, eftersom man i Figur 2 blot tager hensyn til brugernes fremmedsproglige indsigt, mens der i ovenstående liste tages hensyn til brugernes generelle sproglige viden samt deres fagsproglige viden. Denne opdeling er absolut mere hensigtsmæssig, da man ikke blot bør tage brugernes fremmedsproglige indsigt med i sine overvejelser, som i Bergenholtz og Tarp (1994), men også deres modersmålskundskaber, da ikke 17

18 alle har samme modersmålskundskaber. Desuden tager Tarp hensyn til brugernes fagsproglige viden, hvilket heller ikke nævnes i Figur 2. Brugere, der behersker fagsproget på fremmedsproget, kan dog på sin vis sidestilles med det, der i modellen fra Bergenholtz og Tarp (1994) kaldes brugere med stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt. Dog er det ikke sikkert, at en bruger, der behersker fagsproget på fremmedsproget også har en stor faglig viden, men denne bruger vil alligevel have en større faglig viden end den bruger, Bergenholtz og Tarp kalder en bruger med lille faglig og stor fremmedsproglig indsigt. I det hele taget har Tarps overvejelser omkring brugernes kundskaber større fokus på deres sproglige færdigheder, det være sig både på modersmål og fremmedsprog og i forbindelse med deres fagsproglige færdigheder. Man må sige, at hans opstilling er noget mere omfattende og knap så groft stillet op, da der tages hensyn til, at brugerne kan have mange forskellige sproglige færdigheder. Den anden hovedgruppe brugernes forudsætninger deles op i, er de leksikografiske forudsætninger. Det drejer sig først og fremmest om disse to typer: - generel erfaring i ordbogsbrug - kendskab til den konkrete ordbog (Tarp 1998, 125) Brugernes leksikografiske forudsætninger kan blive glemt i konciperingen af en ordbog, men bør tages med i overvejelserne. Det er yderst væsentligt, om det stort set er første gang, brugerne skal anvende en ordbog, eller om brugerne anvender ordbøger hver dag. Det førstnævnte eksempel kan dreje sig om børn, der undervises i sprog i folkeskolen og eventuelt skal udarbejde noget skriftligt og derfor vil konsultere en ordbog. Man må gå ud fra, at disse børn ikke har særligt store sproglige færdigheder og højest sandsynligt også er ret uerfarne i forbindelse med anvendelse af ordbøger. Derfor er i så fald vigtigt med en udførlig og pædagogisk instruktion i, hvorledes ordbøger anvendes generelt og især, hvordan den aktuelle ordbog skal eller kan anvendes. Dette eksempel er selvfølgelig meget firkantet stillet op, og der vil være mange andre hensyn at tage i et sådant tilfælde. Alligevel illustrerer eksemplet den kontrast, der kan være mellem ordbogsbrugeres kundskaber. Ifølge Varantola (2003) bruger en anden brugergruppe, oversættere, op mod 50 % af deres tid på en oversættelse med at konsultere forskellige opslagsværker (Varantola 2003, 337). Varantola (2003) hævder også, at jo højere et niveau, brugerne befinder sig på mht. til f.eks. sproglig og fagsproglig 18

19 viden, des større krav vil de stille til ordbogen. Derimod vil brugere med en lille viden inden for eksempelvis fremmedsproget eller faget ikke kræve så meget af ordbogen, da deres problemer er mere konkrete og derfor nemmere at løse (Varantola 2003, 338). Denne antagelse er i og for sig korrekt, da ordbogsbrugere, der hverken har gode sproglige, faglige eller leksikografiske forudsætninger ikke vil stille så store krav til ordbogens opbygning grundet manglende kundskaber. Dette bør man dog ikke gå ud fra, når man udarbejder sin ordbog. Det er vigtigt at huske på, at oversætteren som regel selv er i stand til at vurdere, hvorvidt ordbogens oplysninger er korrekte og brugbare, mens den uerfarne bruger har behov for endnu mere hjælp til at finde de korrekte oplysninger og kan have en tendens til at tage enhver oplysning i ordbogen for gode varer grundet ringe kundskaber. Derfor bør man ikke anvende Varantolas teori i arbejdet med en ordbog. Det er bedre at vurdere, hvilke behov brugeren kan have ud fra, hvem vedkommende er og hvilken brugersituation, der er tale om Brugersituationer Når man har fundet frem til brugergruppen for den givne ordbog, må man finde frem til de brugersituationer, der kan gøre sig gældende. En brugersituation er den situation, en bruger kan befinde sig i, og hvor vedkommende vil konsultere en ordbog. Det er på baggrund af brugergruppe og brugersituation, man bliver i stand til at vurdere brugergruppens behov (Tarp 1998, 125). Man kan skelne mellem to forskellige hovedgrupper i forbindelse med brugersituationer. Der findes de vidensrelaterede brugersituationer, hvor brugeren anvender en ordbog for at opnå yderligere information om et emne. Det kan dreje sig om generel encyklopædisk viden, information om et bestemt fag eller videnskabelig disciplin eller information om det sprog, den pågældende ordbog behandler (Bergenholtz/Tarp 2003, 173). I en vidensrelateret brugersituation foregår kommunikationen blot mellem brugeren og leksikografen, der har udarbejdet ordbogen. Det vil sige, der ikke er nogen tredjepart involveret i kommunikationen, og man kan sige, at leksikografen deltager direkte i kommunikationen, om end blot gennem ordbogen. Den anden gruppe af brugersituationer er de kommunikationsrelaterede brugersituationer. Her foregår kommunikationen mellem to eller flere personer, og leksikografen tager blot indirekte del i kommunikationen gennem ordbogen. Kommunikationen, der her finder sted, kan både være skriftlig og mundtlig. Ordbogen vil i en sådan brugersituation blive anvendt i forbindelse med de problemer, der kan opstå i kommunikationen. Kommunikationen i de kommunikationsrelaterede brugersituationer vil ifølge 19

20 Bergenholtz og Tarp primært bestå af produktion og reception af tekster, men også oversættelse. De nævner dog også, at der findes andre brugersituationer såsom oversættelse mellem to fremmedsprog, korrektur og retning af en tekst. (Bergenholtz/Tarp 2003, 174) Det skal her nævnes, at de to begreber korrektur og retning i denne forbindelse skal forstås som i Tarp (2004, 118). Det betyder, at korrektur skal forstås som den proces, der finder sted i forbindelse med en tekst inden den sendes til trykning eller videre til modtageren. Retning skal derimod forstås som de rettelser eller markeringer en lærer eller underviser foretager i en tekst med det formål at give karakter eller respons til elever eller studerende (Tarp 2004, 118). Hermed kan de vidensrelaterede og de kommunikationsrelaterede brugersituationer illustreres: Brugersituation Situationstyper Kommunikationsdeltagere Vidensrelateret A) ønske om at opnå yderligere information om et emne B) ønske om at opnå information om et sprog C) ønske om at opnå leksikografisk information eller inspiration Kommunikation mellem leksikograf og bruger, om end den foregår gennem ordbogen Kommunikationsrelateret D) produktion på modersmålet E) reception på modersmålet F) produktion på fremmedsprog G) reception på fremmedsprog H) oversættelse til fremmedsprog I) oversættelse fra fremmedsprog J) oversættelse mellem to fremmedsprog K) korrektur på modersmål L) retning på modersmål M) korrektur på fremmedsprog N) retning på fremmedsprog Kommunikation mellem to eller flere personer. Leksikografen indgår kun indirekte i kommunikationen Oversigt 1 Oversigt over brugersituationer 20

21 Oversigt 1 illustrerer de forskellige situationer, brugere kan befinde sig i, når de vælger at konsultere en ordbog. Det skal nævnes, at denne oversigt ikke er udtømmende, og at ordbøger uden tvivl vil blive anvendt i andre situationer end de ovenstående. I Oversigt 1er inkorporeret en situationstype, hvor man forestille sig, at en ordbog anvendes af en leksikograf, der ønsker inspiration i forbindelse med konciperingen af en ordbog eller af en bruger, der ønsker at udforske den leksikografiske verden generelt eller i ordbogen. Det er særligt relevant, hvis man husker på Tarps nævnte leksikografiske forudsætninger (se kap Brugernes kundskaber flere aspekter). Hvis en bruger er en leksikograf, der ønsker inspiration til koncipering af egen ordbog, må det siges, at der er tale om en bruger med gode leksikografiske forudsætninger. Hvorvidt disse to eksempler hører ind under ønsket om at opnå yderligere viden om et emne må vurderes af den enkelte. Samtidig bør det nævnes, at man sagtens kan forestille sig, at en bruger, der befinder sig i en situation, hvor vedkommende skal foretage en oversættelse, også på sin vis er nødt til at foretage en smule reception for at kunne foretage en korrekt oversættelse Brugernes behov Brugernes behov er de behov, brugerne har i forbindelse med deres brug af ordbogen. Disse behov kan først fastslås, når man har fundet frem til både brugergruppe og brugersituationer, eftersom det er disse faktorer, der skal fungere som hjælpemiddel til at finde ud af, hvilke behov brugerne måtte have. Man kan opdele brugernes behov i primære og sekundære behov. De primære behov er de behov, der udløser en brugersituation, og de sekundære behov udløses ved brug af en ordbog (Tarp 1998, 125). Generelt set kan man dele de primære behov op i følgende elementer: - oplysninger om modersmål - oplysninger om fremmedsproget - komparative oplysninger om modersmål og fremmedsprog - faglige oplysninger - komparative oplysninger om faget i den nationale og fremmede kultur - oplysninger om fagsproget på modersmålet - oplysninger om fagsproget på fremmedsproget - komparative oplysninger om fagsproget på modersmål og fremmedsprog (Tarp 1998, 125) 21

22 Man kan som sagt fastslå en brugers behov ud fra brugergruppeprofil og brugersituation, og man skal i den enkelte situation vurdere, hvilke af ovenstående elementer, der kan være brug for, når en bruger konsulterer ordbogen. Det vil være irrelevant at tale om fremmedsprog, hvis det drejer sig om en monolingval ordbog. Brugernes sekundære behov kan ligeledes deles op i forskellige elementer, nemlig disse: - generel uddannelse i leksikografi og ordbogsbrug - oplysninger om den konkrete ordbog og dens brug (Tarp 1998, 125) Som tidligere nævnt er det ikke alle ordbogsbrugere, der har de samme kundskaber inden for leksikografi og ordbogsbrug generelt. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, om ordbogen i sig selv afviger fra andre ordbøger, da det så kan være nødvendigt med en udførlig vejledning, også selvom der er tale om en erfaren bruger. Samtidig skal man gøre sig klart, om ordbogen henvender sig til brugere med stor erfaring inden for ordbogsbrug, eller om den henvender sig til uerfarne ordbogsbrugere med få eller nærmest ingen leksikografiske forudsætninger. De fleste leksikografer vil forsøge at fastslå deres brugeres behov ud fra brugerundersøgelser. Ud fra disse brugerundersøgelser vil de inkorporere de data i ordbogen, brugerundersøgelsen viser, brugerne har behov for. Et eksempel herpå er Varantola (2003). Varantola har udført en brugerundersøgelse blandt fire oversætterstuderende omkring deres anvendelse af ordbøger og andre opslagsværker. Disse fire studerende nedfældede deres adfærd på et spørgeskema, der blandt andet indeholdt spørgsmålene: What epression/passage in the original tet made you resort to a dictionary?, What source did you use?, What entry did you select? etc. (Varantola 2003, 340). Disse spørgsmål kan alle meget vel give leksikografen en idé om, hvilke skridt brugeren foretager i sin søgen, og hvilke behov brugeren har. Dog må denne undersøgelse siges at være utilstrækkelig. Fire studerende vil ikke på nogen måde kunne afdække de behov, oversættere i almindelighed har. Naturligvis kan en brugerundersøgelse hjælpe en leksikograf til at forstå, hvilke behov brugergruppen har, men de medvirkende i undersøgelsen bør repræsentere et noget større udsnit af den potentielle brugergruppe. 22

23 Hvis ikke man anvender brugerundersøgelser, vil meget af det leksikografiske arbejde foregå ud fra nogle formodninger om brugernes behov. Dog kan man, ud fra den gennemgåede teori, fastlægge nogle meget konkrete behov, og ud fra disse behov kan man finde frem til de leksikografiske funktioner, man ønsker ordbogen skal varetage. Denne tilgang vil være mere teoretisk end en brugerundersøgelse, men den er dækkende og forekommer det næste logiske skridt i processen efter man har fastlagt brugergruppe, brugersituation og brugernes behov. Man kan begrunde alle de leksikografiske behov i forhold til brugergruppe, brugersituation, og brugernes behov, hvorfor en brugerundersøgelse virker irrelevant, hvis blot alt andet forudgående arbejde er udført tilfredsstillende. Brugernes primære behov skal dækkes ud fra de leksikografiske funktioner, der gennemgås i næste del af opgaven, mens de sekundære behov er mere komplicerede at dække, og der skal tages højde for disse i praktisk taget alle aspekter af ordbogen (Tarp 1998, ) Leksikografiske funktioner Som sagt kan man, efter at have fastslået brugergruppe, brugersituation og brugernes behov, begynde at definere de leksikografiske funktioner. Det vil sige, man skal tage stilling til, hvorvidt ordbogen skal anvendes til hjælp ved oversættelse, produktion eller reception af tekster, da man skal tilpasse disse funktioner til brugergruppens behov og forudsætninger såsom deres modersmål, fremmedsproglige kompetence etc. (Bergenholtz/Tarp 1994, 18). Det er nemlig vigtigt at overveje ordbogens funktioner, når man beslutter hvilke elementer, der skal medtages i ordbogen. Samtidig er det væsentligt, at man har alle sine overvejelser med hensyn til brugergruppe etc. med i tankerne, da det er vigtigt at tage hensyn til brugergruppens forudsætninger, når man beslutter, hvilke elementer der skal medtages i ordbogen. Det er i denne situation, de primære behov spiller en stor rolle (se kap Brugernes behov). Disse er nemlig afgørende for, hvilke leksikografiske funktioner ordbogen skal besidde. De leksikografiske funktioner, der kan blive brug for i den kommunikationsrelaterede brugersituation (se Oversigt 1, side 20), kaldes kommunikative funktioner og har at gøre med blandt andet oversættelse, reception og produktion af tekster (Bergenholtz/Tarp 1994, 18-21). Det er vigtigt at pointere, at ordbogen selvfølgelig ikke i sig selv kan varetage for eksempel reception fra modersmål. Ordbogens funktion er at assistere brugerne i deres arbejde. Derudover inkluderer de kommunikationsrelaterede brugersituationer også for eksempel korrektur på modersmål, retning på fremmedsprog osv. Dette er alle brugersituationer, hvor brugeren kan få behov for hjælp fra en 23

24 ordbog, og det er derfor vigtigt at overveje hvilke kommunikative funktioner, der kan hjælpe brugerne i disse situationer. Den anden type leksikografiske funktioner kan kaldes kognitive funktioner, eftersom disse skal assistere brugeren i dennes søgen efter viden eller oplysninger og kan relateres til de vidensrelaterede brugersituationer (se Oversigt 1, side 20). Adjektivet kognitiv har jo netop betydningen erkendelsesmæssig (Bergenholtz/Pedersen m.fl. 1999, 561). Herefter kan man liste de leksikografiske funktioner således: Kommunikative funktioner - at hjælpe brugerne med at løse problemer i forbindelse med produktion på modersmål - at hjælpe brugerne med at løse problemer i forbindelse med reception på modersmål - at hjælpe brugerne med at løse problemer i forbindelse med produktion på fremmedsprog - at hjælpe brugerne med at løse problemer i forbindelse med reception på fremmedsprog - at hjælpe brugerne med at løse problemer i forbindelse med oversættelse til fremmedsprog - at hjælpe brugerne med at løse problemer i forbindelse med oversættelse fra fremmedsprog - at hjælpe brugerne med at løse problemer i forbindelse med oversættelse mellem to fremmedsprog - at hjælpe brugerne med at løse problemer i forbindelse med korrektur på modersmål - at hjælpe brugerne med at løse problemer i forbindelse med retning på modersmål - at hjælpe brugerne med at løse problemer i forbindelse med korrektur på fremmedsprog - at hjælpe brugerne med at løse problemer i forbindelse med retning på fremmedsprog Kognitive funktioner - at give generelle kulturelle og encyklopædiske oplysninger - at give faglige oplysninger - at give lingvistiske oplysninger - at give leksikografiske oplysninger (primært baseret på Bergenholtz/Tarp 2003, 173) Denne oversigt skal ikke anses som fuldstændig, men angiver blot de vigtigste leksikografiske funktioner, man bør overveje i forhold til bruger og dennes behov. 24

25 Når man har fundet frem til ordbogens leksikografiske funktioner, er man nødt til at finde ud af, hvilke oplysninger brugerne har behov for, alt efter hvilke leksikografiske funktioner ordbogen skal varetage. Det betyder, at man først nu kan begynde at tage stilling til, hvilke elementer ordbogen bør indeholde, og hvilke oplysninger den skal give brugeren. Det er altså i denne forbindelse, man vurderer, hvilke oplysninger, brugeren har behov for alt efter hvilke leksikografiske funktioner, ordbogen indeholder. På de næste sider vil foretages en gennemgang af de behov for oplysninger, man må antage, brugere af Word 2003 kan behøve i deres anvendelse af programmet. Dette vil blive set ud fra de leksikografiske funktioner, det antages, Word 2003 skal varetage (jf. kap Leksikografien bag Microsoft Office Word 2003). Det er derfor ikke alle leksikografiske funktioner, der gennemgås yderligere, da man ikke kan antage, at brugerne af Word 2003 for eksempel vil anvende programmet i forbindelse med reception eller ønsket om faglige oplysninger. Hvis en ordbog skal yde hjælp til brugeren i forbindelse med produktion af tekster på enten modersmål eller fremmedsprog, vil brugeren have behov for oplysninger om ortografi, genus, uregelmæssigheder, kollokationer etc. (Bergenholtz/Tarp 1994, 21). Når det gælder tekstproduktion på modersmålet, vil brugeren af naturlige årsager have en større viden om sproget end ved tekstproduktion på fremmedsproget. Brugeren vil som regel have en idé om hvilke regler, der gør sig gældende for udtale på modersmålet, og det kan derfor være fordelagtigt blot at angive udtale i forbindelse med lemmata, hvor der kan opstå tvivl om udtalen, som for eksempel ved lemmata med udtale, der afviger fra de grundlæggende regler eller lemmata, der for eksempel stammer fra andre sprog. Et eksempel på et sådant lemma kunne være træsorten teak, der med en dansk udtale ville udtales te-ak, men eftersom termen efterhånden er så inkorporeret i det danske sprog, ved de fleste, at det udtales efter engelske udtaleregler. I forbindelse med udtale på fremmedsprog, vil behovet for udtaleangivelse afhænge af brugerens niveau inden for det aktuelle fremmedsprog. Samtidig vil det både i forbindelse med modersmål og fremmedsprog også kunne være nødvendigt med en eller anden form for definition i tvivltilfælde for at sikre, at brugeren har fundet det korrekte lemma. Samtidig kan man argumentere, at det kan være formålstjenligt at angive flere kollokationer i en ordbog, der skal assistere brugeren med produktion på fremmedsprog, da man oftest ikke har så stort et ordforråd på et fremmedsprog som man har på sit modersmål. Derudover kan det også hjælpe brugeren i dennes tekstproduktion at få opgivet nogle kollokationer, da disse kan assistere brugeren til at anvende de korrekte kollokationer. (Bergenholtz/Tarp 1994, 18-20) 25

26 Hvis brugeren anvender en ordbog til hjælp ved oversættelse, vil der være behov for forskellige oplysninger om modersmål og fremmedsprog, uanset om brugeren skal foretage en oversættelse til eller fra fremmedsproget. Der vil være behov for blandt angivelse af ordklasse, genus, udtale, uregelmæssighed og kollokationer i forbindelse med modersmålet, hvis det drejer sig om oversættelse til fremmedsprog og de samme oplysninger om fremmedsproget, hvis brugeren anvender ordbogen til hjælp i forbindelse med oversættelse fra fremmedsprog (Bergenholtz/Tarp 1994, 20-21). Det er en god idé med oplysninger om modersmål og fremmedsprog alt efter i hvilken retning, oversættelsen skal foregå, således at brugeren kan pejle sig ind på det korrekte lemma. Derudover kan det være relevant med en definition, der kan assistere brugeren med at finde det korrekte lemma. De oplysninger, brugeren har behov for omkring det sprog, der skal oversættes til, vil blandt andet være ortografi, genus, udtale, uregelmæssighed, kollokationer og andre informationer om sprogbrug (Bergenholtz/Tarp 1994, 20-21). Ækvivalenter og graden af ækvivalens er også relevante i en bi- eller polylingval ordbog, man da denne opgave omhandler en monolingval ordbog kommenteres dette ikke yderligere i denne tekst. Der vil mere eller mindre være behov for den samme type oplysninger, hvis brugeren skal foretage en oversættelse mellem to fremmedsprog. Dog kan man vælge at give nogle oplysninger på brugerens modersmål, da disse kan lette brugerens oversættelsesproces. Det kan for eksempel dreje sig om at angive en ækvivalent på modersmålet for at gøre brugeren bedre i stand til at forstå betydningen af lemmaet. Samtidig kan en definition på brugerens modersmål også lette processen, da brugeren ofte vil finde en definition på eget modersmål lettere tilgængelig end en definition på et fremmedsprog. Hvis brugeren skal anvende ordbogen som assistance i forbindelse med korrektur og retning, bør de grammatiske oplysninger spille en væsentlig rolle i ordbogen. Man må antage, at en bruger, der anvender ordbogen i forbindelse med korrektur eller retning, oftest vil konsultere ordbogen i forbindelse med tvivlstilfælde at grammatisk karakter. Derfor vil elementer som ortografi, genus, uregelmæssighed, kollokationer og andre informationer om sprogbrug være nødvendige i en ordbog, der skal anvendes til dette formål. Derudover må man også antage, at brugeren i forbindelse med korrektur og retning til tider vil søge hjælp i ordbogen i forbindelse med betydningsspørgsmål, hvorfor en definition vil være formålstjenlig. Ydermere vil ækvivalenter til lemmata kunne anvendes i denne situation, da man kan blive i tvivl om, hvorvidt der er anvendt den korrekte term; også i dette tilfælde vil definitionen være på sin plads (Tarp 2004, ). 26

27 De ovenstående funktioner hører alle ind under de kommunikative funktioner, men man må ikke glemme de kognitive funktioner og de elementer, brugeren behøver for at kunne anvende ordbogen som hjælp til at indsamle forskellige typer oplysninger. Dog vil en bruger af Word 2003 med stor sandsynlighed ikke anvende programmet synderligt i forbindelse med de vidensrelaterede brugersituationer, og man kan forestille sig, at dette blot undtagelsesvis vil finde sted ved et ønske om lingvistiske oplysninger, hvorfor de relevante oplysninger til opfyldelse af de kognitive funktioner ikke behandles yderligere. Inden man beslutter, hvilket indhold en ordbog skal have, kan det være nyttigt at klarlægge brugernes adfærd, når de konsulterer en ordbog for at kunne strukturere ordbogen således, at den tjener sit formål bedst muligt ud fra den gennemgåede teori Brugernes adfærd ved opslag i ordbog I det følgende vil blive gennemgået en model for, hvordan en bruger vil foretage sin tilgang til den korrekte ordbogsartikel. Følgende figur forsøger at skitsere processen helt fra brugeren støder på et sprogligt problem i forbindelse med en tekst, til brugeren får løst sit problem ved hjælp af en ordbog: 27

28 NO out Start Determine nature of problem (type of) dictionary? YES Determine problem word Determine canonical form Contet NO Select headword Select entry Select relevant information Adapt to contet Success? YES out Figur 3 Model over brugernes adfærd (Bogaards 2003, 29) Det skal nævnes, at følgende gennemgang vil være noget forenklet i forhold til Bogards model, da denne blandt andet er baseret på det engelske sprog, hvor der kan være tale om andre faktorer i forhold til andre sprog. Ydermere anvendes modellen i denne sammenhæng blot for at give et overordnet billede af brugernes adfærd, når de konsulterer en ordbog. Bogaards (2003) hævder med denne model at illustrere, hvilken tilgang brugerne vil anvende i deres søgen efter den korrekte ordbogsartikel. Når brugeren støder på et problem, vil det først og fremmest være vigtigt at finde frem til, hvilken type problem der er tale om. Det vil sige, man skal finde frem til, om problemet er konceptuelt, syntaktisk, ortografisk etc. Herefter skal man tage stilling til, om dette problem overhovedet kan eller bør løses ved opslag i en ordbog. Hvis ikke dette er tilfældet, bør man finde en anden måde at løse sit sproglige problem på. Hvis man derimod mener, man kan løse sit problem ved at anvende en ordbog, kan man så finde frem til det ord, der volder en problemer og finde frem til opslagsordet. Hvis det drejer sig om en flerordsterm eller en kollokation, vil det være nyttigt for brugeren at være klar over, hvilket ord i en sådan flerordsterm, man skal søge som lemma. Herefter vil brugeren ifølge Bogaards forsøge at vælge de oplysninger, vedkommende har behov for og anvende disse i forhold til konteksten. Hvis ikke dette giver det ønskede udbytte, vil brugeren atter 28

29 søge tilbage i ordbogen i et af de forudgående trin eller helt tilbage til modellens første trin. (Bogaards 2003, 28-31) Bogaards model for brugernes adfærd er på sin vis dækkende nok, men udelukkende når det drejer sig om brugere, der befinder sig i en kommunikationsrelateret brugersituation. Hvis en bruger derimod befinder sig i en vidensrelateret brugersituation, vil brugerens adfærd sandsynligvis ikke være nøjagtig som Bogaards beskriver den. Brugeren vil derimod nok søge en mere generel viden, end han kan opnå ved at slå op under et bestemt lemma og vil nok nærmere søge i indholdsfortegnelse eller lignende for at finde det, han søger. Derved vil denne type bruger springe over mange trin i Bogaards model. Modellen tager ganske enkelt ikke højde for alle de situationer, en bruger kan befinde sig i, men ser blot ordbogsbrug ud fra en kommunikativ synsvinkel. Ydermere vil brugernes adfærd være noget anderledes i forbindelse med elektroniske ordbøger (jf. kap Brugernes tilgang til den elektroniske ordbog) og særligt i forbindelse med Word 2003 (jf. kap Brugernes tilgang til Word 2003). Det er vigtigt at være bevidst om brugernes adfærd for at kunne klarlægge, hvilke elementer en ordbog bør indeholde. En ordbog indeholder som regel ikke blot en lemmaliste, men også mange andre ting. Hvilke af disse elementer, der skal medtages, afhænger af hele det leksikografiske grundlag, ordbogen er opbygget efter, og det er essentielt at kende til de typer oplysninger, der kan medtages i en ordbog for at kunne tilfredsstille brugernes behov så godt som muligt. 2.3 En ordbogs byggedele En ordbog består af flere forskellige byggedele. Det afhænger af flere forskellige aspekter, hvilke byggedele man bør inkludere i sin ordbog som for eksempel dens funktioner, brugergruppens leksikografiske behov etc. (Bergenholtz/Tarp, 1994, 173). Ordbogens byggedele anses som forskellige selvstændige komponenter, der i samspil danner ordbogen som helhed. Baggrunden bag valget af de to tekster, der anvendes i følgende teori om en ordbogs byggedele er, at Sousa (1995) praktisk taget er eneste tilgængelige og nogenlunde anvendelige spanske tekst om emnet, og at Bergenholtz og Tarp (1994) er en meget anvendt kilde i øvrige leksikografiske tekster, hvorfor den må anses som et væsentligt bidrag til den leksikografiske teori. 29

30 Sousa (1995) opdeler en ordbog i tre hovedbestanddele: pliego de principios, cuerpo del diciconario og finales del diccionario.(sousa 1995, 118) Disse bestanddele kan frit oversættes således: indledende sider, ordbogens kerne og ordbogens afsluttende sider. Teorien beskrevet i det følgende vil blive anskuet ud fra disse tre hovedbestanddele og Sousas teori vil blive suppleret med teori fra Bergenholtz og Tarp (1994). Ydermere er det ikke alle elementer i de tre hovedbestanddele, der vil blive behandlet, da det ikke er alle elementer, der er relevante Pliego de principios (indledende sider) Sousa (1995) gennemgår den indledende del af ordbogen meget indgående. De indledende sider kan ifølge Sousa indeholde alt fra den eller de første blanke sider i en ordbog, til siden med ordbogens rettighedshavere, en indledning osv. Det er bestemt ikke alle dele, Sousa nævner, der er lige relevante at nævne, og man kan overveje, om ikke nogle af disse elementers udformning nærmere er op til ordbogens udgiver end til leksikografen selv Introducción (indledning) Sousa beskriver et samlet punkt, der hedder introducción (indledning). Her mener Sousa, man både skal beskrive ordbogens elementer, hvordan disse elementer er struktureret, hvordan de skal fortolkes og anvendes osv. (Sousa 1995, ). Sousa forklarer også, at det ikke nødvendigvis er alle dele, der skal med i ordbogen, men afhænger af, hvilken type ordbog, der er tale om, og man kan vælge at implementere elementerne under samme afsnit eller under selvstændige afsnit (Sousa 1995, ). Sousas teori er noget forenklet i forhold til Bergenholtz og Tarps. De elementer, Sousa beskriver under introducción, behandles i Bergenholtz og Tarp (1994, ) næsten alle selvstændigt eller under punkter, der ikke er en del af det, de kalder indledning. De nævner også, at det naturligvis er afhængigt af, hvilken ordbog, der er tale om, hvilke elementer, der bør medtages i forhold til ordbogens primære formål, dens målgruppe, dens selektionsgrundlag etc. Det, man kan sidestille med Sousas introducción, må i Bergenholtz og Tarp (1994) direkte oversat siges at være indledning. Her forklares, at en indledning er en byggedel, der kan være forfattet af forfatterne selv, mens et forord kan være skrevet af en kendt eller betydningsfuld person. 30

31 (Bergenholtz/Tarp 1994, 176). Denne opdeling bifaldes ikke, hvorfor den ikke anbefales (Bergenholtz/Tarp 1994, 176). Derudover kan indledningen give nogle definitioner på nogle af de metaleksikografiske termer, der anvendes i ordbogen (Bergenholtz/Tarp 1994, ). Man kan dog argumentere, at disse oplysninger enten kan bringes i forordet eller i en brugervejledning (mere herom i følgende kapitel) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen nævnes ikke i Sousa (1995), men behandles i Bergenholtz og Tarp (1994). En indholdsfortegnelse vil som regel være at finde på en af de første sider i en ordbog. Indholdsfortegnelsens formål er kort at informere brugeren om ordbogens indhold. Det vil sige, at indholdsfortegnelsen anskueliggør ordbogens opbygning for brugeren og gør det muligt hurtigt at skabe sig et generelt overblik. Man siger, at des større en ordbog er og jo flere elementer den indeholder, jo mere nødvendigt er det, at ordbogen har en indholdsfortegnelse. (Bergenholtz/Tarp 1994, ) Ordbogsgrammatik Sousa (1995) behandler ej heller emnet ordbogsgrammatik selvstændigt. En ordbogsgrammatik indeholder de grammatiske oplysninger, der er relevante i forhold til ordbogens lemmata og ækvivalenter. En ordbogsgrammatik bør altid være udarbejdet således, at den opfylder de behov, brugeren måtte have i forhold til deres kundskaber og ordbogens funktion. Det er særligt i forbindelse med bilingvale ordbøger, hvor målsproget ikke er brugergruppens modersmål, man må antage, der kan være behov for en ordbogsgrammatik, da man må regne med, at brugeren ikke er så velbevandret inden for fremmedsprogets grammatik som inden for modersmålets. Der findes ifølge Bergenholtz og Tarp (1994, 189) to måder, hvorpå man kan vælge at lade ordbogsgrammatikken beskrive målsproget. Man kan enten vælge, at den skal beskrive målsprogets regelmæssigheder eller målsprogets uregelmæssigheder Brugervejledning Som nævnt beskriver Sousa oplysninger om, hvordan ordbogens oplysninger skal forstås og anvendes under afsnittet om introducción (Sousa 1995, ). Sousa behandler disse 31

32 oplysninger for overfladisk. Oplysninger om ordbogens brug vil normalt høre hjemme i en brugervejledning, hvilken Sousa ikke har nogen ækvivalent til. Brugervejledningen i en ordbog har til formål at indføre brugeren i ordbogens strukturer og indhold. Derudover har brugervejledningen til formål at forklare brugeren, hvordan denne lettest finder vej til de oplysninger, der er behov for. Ifølge Bergenholtz og Tarp (1994, ) bør brugervejledningen give oplysninger om følgende tre hovedgrupper: - typer af oplysninger, der kan findes i ordbogens kapitler - systematisering og organisation af oplysninger i de forskellige byggedele - de indbyrdes forhold mellem oplysningerne i de forskellige byggedele (Bergenholtz/Tarp 1994, ) Ifølge Bergenholtz og Tarp er en god brugervejledning en kombination af tekst og illustrationer. En god illustration kan være lettere at overskue frem for en forklaring i ord. Særligt i forbindelse med fremstillingen af ordbogsartiklernes struktur, kan det være hensigtsmæssigt at anvende illustrationer (Bergenholtz/Tarp 1994, ). En brugervejledning kan både være inkorporeret i ordbogen eller bestå af et selvstændigt hæfte. I dette hæfte kan man bringe de oplysninger, brugeren af ordbogen har behov for, og man kan endda forestille sig, at man kan gøre det mere udførligt, da men i et sådant hæfte ikke er afhængig af eventuelle restriktioner, der er lagt på selve ordbogens udformning Cuerpo del diccionario (ordbogens kerne) Det næste element i Sousas beskrivelse af en ordbogs bestanddele kaldes cuerpo del diccionario (ordbogens kerne) (Sousa 1995, ). Denne del af ordbogen indeholder ordbogens lemmaliste og artikler Lemmaliste De samlede ordbogsartikler kaldes i Bergenholtz og Tarp (1994) for ordbogens ordliste, men kaldes her lemmalisten. En lemmaliste er ordbogens vigtigste byggedel og noget nær den eneste uundværlige. Strukturen af selve lemmalisten kaldes makrostruktur og strukturen af den enkelte 32

33 ordbogsartikel kaldes mikrostruktur. Strukturen af henholdsvis lemmaliste og ordbogsartikler er naturligvis ikke byggedele i sig selv, men er den struktur, der ligger til grund for lemmalisten, der er en byggedel, hvorfor det er relevant at nævne disse strukturer Makrostruktur Den alfabetiske makrostruktur er den hyppigst anvendte makrostruktur og tager udgangspunkt i de bogstaver, der tilsammen udgør et konkret sprogs alfabet (Bergenholtz/Tarp 1994, 205). Man kan alfabetisere efter bogstav-for-bogstav metoden og ord-for-ord metoden. Hvis man alfabetiserer efter bogstav-for-bogstav metoden, tager man udelukkende hensyn til bogstavernes placering i lemmaet uden hensyn til for eksempel mellemrum i flerordslemmata. Hvis man derimod alfabetiserer efter ord-for-ord metoden medtager man mellemrum i flerordslemmata som et blanktegn, der altid placeres alfabetisk før alfabetets første bogstav. (Bergenholtz/Tarp 1994, ) Der kan nævnes flere ting om makrostruktur, men emnet vil ikke blive behandlet yderligere her, da opgaven primært behandler Word 2003 som ordbog og man kan ikke i en elektronisk ordbog som sådan tale om en makrostruktur (jf. kap Den elektroniske ordbogs leksikografi) Mikrostruktur Mikrostrukturen er de enkelte ordbogsartiklers struktur, det vil sige, hvilke oplysninger der knyttes til lemmata i de forskellige typer artikler og oplysningernes rækkefølge. En god måde at overskue denne struktur på er ved at udarbejde et artikelskema, hvori man udfylder de enkelte felter med oplysninger alt efter behov. Det sikrer, at man behandler lemmata af samme ordklasse nogenlunde ens. Det letter brugerens tilgang til artiklen, da vedkommende ikke skal sætte sig ind i en ny struktur hver gang, der konsulteres en ny artikel. De oplysninger, der her gengives, skal ses i forbindelse med en monolingval ordbog, da det er en sådan, der ligger til grund for dette speciale. Ydermere kan det være mere relevant at tale om antallet af lemmata, da dette i en trykt ordbog vil være begrænset af ordbogens fysiske omfang, mens antallet af lemmata i en elektronisk ordbog i princippet ikke har nogen begrænsning. Normalt vil man efter lemmaet finde de grammatiske oplysninger. Det drejer sig blandt andet om grammatiske oplysninger om lemma. De grammatiske oplysninger bør ifølge Bergenholtz og Tarp 33

34 placeres efter lemmaet. Det kan dreje sig om ordklasseangivelse, morfologiske oplysninger og syntaktiske oplysninger. (Bergenholtz/Tarp 1994, ) Kollokationerne er et andet element i en ordbogsartikel og bør placeres i et særligt kollokationsfelt. Ifølge Bergenholtz og Tarp bør man placere kollokationerne umiddelbart efter det grammatiske felt til lemmaet i en monolingval ordbog. (Bergenholtz/Tarp 1994, ) Ydermere vil angivelser af synonymi og antonymi være væsentlige. Disse bør placeres i adskilte felter, således at synonymerne står for sig og antonymerne for sig. De placeres normalt i ordbogsartiklens sidste del med synonymerne før antonymerne.(bergenholtz/tarp 1994, ) Et andet vigtigt element i en ordbogsartikel er udtaleangivelserne, der bør placeres ved lemmaet. Udtaleangivelsen til lemma bør ifølge Bergenholtz og Tarp være en inkorporeret del af lemmafeltet eller være placeret i et selvstændigt felt efter lemmaet. (Bergenholtz/Tarp 1994, 220) Finales del diccionario (ordbogens afsluttende sider) Denne del af ordbogen kan ifølge Sousa indeholde elementerne aneo, apéndice og índices. Aneo og índice er ikke videre relevante i denne sammenhæng, hvorfor de ikke forklares nærmere. Ifølge Sousa (1995) er apéndice de tekster, forfatteren tilføjer sidst i ordbogen og kan bestå af en oversigt over uregelmæssige verber, grammatiske oplysninger etc. (Sousa 1995, 122) Man kan mene, at de fleste af de oplysninger hører hjemme i en ordbogsgrammatik. 2.4 Elektroniske ordbøger Hvad er elektroniske ordbøger? Inden arbejdet med elektroniske ordbøger er man nødt til at sætte sig ind i, hvilke type elektroniske ordbøger, der findes, samt hvilke af disse, der kan defineres som ordbøger. Braasch (2005) forsøger at definere de elektroniske ordbøger ud fra en skelnen mellem fire hovedtyper, der er adskilte ud fra blandt andet anvendelsesområde, omfang, indhold og leksikografisk niveau (Braasch 2005, 57). Den første type er lommeordbøger og -oversættere. Braasch hævder, at disse ikke kan defineres som egentlige ordbøger rent leksikografisk set, da de til dels sammenlignes med en turistparlør. (Braasch 34

35 2005, 57) Den anden type, Braasch nævner, er online orddatabaser, der indeholder nogle ordsamlinger. Braasch mener ikke, de leksikografisk set opfylder de kriterier, der hører under kategorien ordbøger. Samtidig kritiserer Braasch, at disse orddatabaser kan være det, der kaldes open-source produkter, hvor brugerne selv kan bidrage med nye ord, oversættelser og så videre. (Braasch 2005, 57-58) En tredje type er elektroniske udgaver af papirordbøger, hvor indholdet i den elektroniske ordbog er mere eller mindre identisk med indholdet i den trykte ordbog. Indholdet er blot bearbejdet til den elektroniske ordbog og layoutet i de to ordbøger er meget ens; dog med eventuelle nye muligheder inkorporeret i den elektroniske ordbog. (Braasch 2005, 58-59) Den sidste type elektroniske ordbøger er ordbøger, der er udarbejdet til det elektroniske medium. Det vil sige, de er designet og udarbejdet til at blive præsenteret elektronisk, enten online via Internettet eller offline via cd-rom eller dvd. (Braasch 2005, 59-60) Braasch mener, at det blot er de to sidste typer, der reelt kan kaldes ordbøger, da de begge er udarbejdet efter leksikografiske principper og overvejelser. Man kan mene, at denne opfattelse bygger på en leksikografs faglige viden, men man kan også argumentere, at denne opfattelse er noget firkantet og ikke tager højde for alle de muligheder, der er i dag med det elektroniske medie. Sidstnævnte opfattelse er den tilgang, der vil blive taget i denne opgave, da det er formålsløst at undersøge, hvorvidt Word 2003 kan betegnes som en ordbog, hvis man gennem undersøgelsen har den holdning, at en ordbog blot kan kategoriseres som hørende under type tre eller fire i Braaschs teori. Samtidig er teorien også en smule vag, da man kan mene, at type et og to, altså elektroniske lommeordbøger og -oversættere samt online orddatabaser hører under ordbøger udarbejdet til det elektroniske medium, hvis man vælger at anskue definitionen af en ordbog fra en lidt bredere vinkel end Braasch (2005). (Se i øvrigt kap Hvad er en ordbog?) Bergenholtz (2005) mener derimod ikke, det er så væsentligt at skelne at skelne mellem ordbogstyper, men finder det mere interessant at skelne mellem statiske ordbøger, såsom printordbøger og offline-ordbøger, der ikke er ændret efter de er udgivet og dynamiske ordbøger, online-ordbøger, der i princippet kan ændres, hvornår det skal være. (Bergenholtz 2005, 23) Denne skelnen er i og for sig også udmærket, da det er væsentligt at være klar over denne forskel. Dog kan man forestille sig, at det også kan være muligt at ændre i offline-ordbøger. Man kan forestille sig, at en offline-ordbog kan opdateres via filer fra Internettet. Det er ofte set i forbindelse med for eksempel antivirusprogrammer, at man kan hente opdateringsfiler via Internettet, så man burde også kunne foretage samme type opdatering af en ordbog. Det vil blot kræve, at udbyderen af ordbogen 35

36 har et website, hvor opdateringsfilerne kan hentes. Hermed bliver offline-ordbøger mere dynamiske end statiske. Samtidig hævder Bergenholtz, at den vigtigste skelnen i forbindelse med elektroniske ordbøger bør foretages med udgangspunkt i ordbøgernes leksikografiske funktioner, hvilket må betegnes som en vigtig overvejelse i arbejdet med de elektroniske ordbøger, da ordbogens funktion gerne skulle bygge på nogle grundige leksikografiske overvejelser og derfor spiller en væsentlig rolle Den elektroniske ordbogs leksikografi En elektronisk ordbog kan i princippet indeholde samme type oplysninger som en trykt ordbog. Man bør foretage de samme overvejelser angående ordbogens brugergruppe, brugergruppens kundskaber, deres behov, ordbogens leksikografiske funktioner og så videre (se kap.2.2 Leksikografiske begreber og overvejelser). Det er ikke på dette punkt, den elektroniske og den trykte ordbog adskiller sig fra hinanden. Det er i langt højere grad væsentligt at tale om forskellene mellem byggedelene i den trykte ordbog i forhold til i den elektroniske ordbog. En elektronisk ordbog vil ikke indeholde de samme elementer som en trykt ordbog, men oplysningerne, der gives, kan stadig minde meget om oplysningerne i den trykte ordbog. Hvis der er tale om den type ordbøger, Braasch (2005) kalder elektroniske udgaver af papirordbøger, vil indholdet og måden dette præsenteres på i de to ordbøger på være meget ens, hvilket Braasch også hævder (Braasch 2005, 58-59). Et eksempel herpå ses i denne bilingvale spansk-dansk/dansk-spanske ordbog: Billede 1 Eksempel på elektronisk udgave af papirordbog (Madsen 1998) 36

37 Her ser man, hvorledes ordbogen er bygget op således, at man kan tale om en vis makrostruktur, da ordlisten er placeret i den venstre del af skærmen, og man kan således bladre næsten som i den trykte version ved blot at scrolle ned i listen. Ydermere er der tale om en vis mikrostruktur, idet hver enkelt ordbogsartikel er bygget op på næsten samme vis som i en trykt ordbog. Naturligvis vil der være stor forskel på opbygningen af forskellige elektroniske ordbøger qua de muligheder, det elektroniske medium kan tilbyde, men man vil ofte i en mere traditionelt opbygget elektronisk ordbogsartikel kunne tale om mikrostruktur af de enkelte artikler. Det skal nævnes, at både mikroog makrostruktur blot er relevante, når man ser den elektroniske ordbog som det færdige produkt, da alle ordbogens oplysninger er ordnet i data i et program, der gør, at oplysningerne præsenteres som brugeren ser dem. Derved vil man ofte finde et felt, hvori man kan indtaste et lemma for derefter at blive henvist til den ønskede artikel. Denne søgemulighed kan også ses i eksemplet på Billede 1, hvor der er et søgefelt til venstre på skærmen over den forholdsvis traditionelle makrostruktur. Et andet element, der bør nævnes i ordbogsartiklens indhold, er den særlige mulighed for at foretage eksterne henvisninger til eksempelvis websites uden for ordbogen. Man taler også om eksterne henvisninger i en trykt ordbog, men disse kræver, at brugeren foretager opslag i et nyt værk, som brugeren måske ikke engang har til sin rådighed, mens de elektroniske muligheder gør det muligt for brugeren i løbet af få sekunder at komme frem til det aktuelle materiale ved et klik på skærmen såfremt brugerens computer er opkoblet til nettet. De omtekster, der findes i en trykt ordbog, kan til en vis grad også findes i en elektronisk ordbog. Byggedele såsom brugervejledning og grammatik kan findes i nogle elektroniske ordbøger ved at følge et link. Samtidig kan man finde eksempler på diverse omtekster på startsiden på websitet, som for eksempel indholdsfortegnelsen. Man vil af naturlige årsager ikke som sådan kunne tale om en decideret indholdsfortegnelse, da en sådan ikke kan udarbejdes i forbindelse med en elektronisk ordbog. Til gengæld kan man stadig lave en form for oversigt over, hvilke typer oplysninger, der kan findes hvor og dermed give brugeren et samlet overblik over ordbogens opbygning. Et eksempel herpå ses på dette uddrag af startsiden fra en engelsk-spansk internetordbog: 37

38 WordReference.com English-Spanish Dictionary Look up: English-Spanish Buscar Ver También: weight-watching weighting weightless weightlessness weightlifter weightlifting weighty weir weird weirdo welcome welcoming weld welder welfare welfare centre welfare state welfare worker well well up well! welcome: English definition in French in Italian in contet images From the Diccionario Espasa Concise 2000 Espasa Calpe: welcome ['welkəm] adjetivo 1 (persona) bienvenido,-a: you're welcome to come with me, puedes venir conmigo si quieres thanks, - you're welcome, gracias, - de nada to make sb welcome, acoger bien a alguien 2 (noticia, etc) grato,-a I II III nombre bienvenida, acogida verbo transitivo 1 (a una persona) acoger, darle la bienvenida a 2 (noticia) acoger con agrado Links: Abbreviations Pron. Symbols Suggestions. Search Tips. From the WordReference Supplement 2005 WordReference.com: Compound Forms make you feel welcome v hacerte sentir bienvenido outstay one's welcome vt quedarse más de lo debido welcome to (place) bienvenido a (lugar) welcome, to (event) v alegrarse de (suceso) welcome, to (person) v dar la bienvenida a (persona) you're welcome de nada Billede 2 Wordreference.com English-Spanish Dictionary Her ser man, hvordan brugeren kan klikke sig vej gennem ordbogen ved blot at følge de anvisninger, der gives. For eksempel kan man i venstre side af skærmen finde forskellige links til abbreviations, search tips osv. I en trykt ordbog vil man i en eventuel indholdsfortegnelse angive, hvor i ordbogen denne type oplysninger kan findes. Dermed kan man sige, at disse links tjener som en form for indholdsfortegnelse, der skal guide brugeren videre i ordbogen. 38

39 2.4.3 Brugernes tilgang til den elektroniske ordbog Brugernes tilgang til den elektroniske ordbog vil være anderledes en deres tilgang til en trykt ordbog. Bogaaards model, jf. kap , viser brugernes adfærd ved opslag i en trykt ordbog og blot det, man kan forestille sig vil finde sted i en kommunikationsrelateret brugersituation. På sin vis vil en bruger af en elektronisk ordbog i en kommunikationsrelateret brugersituation nok anvende samme tilgang som brugeren af den trykte ordbog. Dog kan søgemulighederne i den elektroniske ordbog strække sig mere bredt og derfor gøre det muligt for brugeren eksempelvis at søge på en hel kollokation (ordforbindelse) uden at skulle tage stilling til, hvilken term i kollokationen der skal søges som lemma De elektroniske fordele og ulemper En af de helt store fordele ved den elektroniske ordbog er, at ordbogen kan være dynamisk frem for statisk. Det vil sige, at ordbogen kan opdateres løbende. I forbindelse med online-ordbøger taler man om logfiler, der løbende kan vise leksikograferne bag ordbogen, hvilket lemma, der søges på, men også hvilke søgninger, der ikke giver resultat, det vil sige, hvor der for eksempel er et lemmahul (Bergenholtz 2005, 26). De Schryver og Joffe (2004) fremhæver, at logfiler desuden kan gemme den enkelte brugerprofil og dermed lette brugerens anvendelse af ordbogen næste gang, ordbogen anvendes. Man kan på sin vis sige, at logfilerne muliggør en løbende form for brugerundersøgelse, der kan give et mere reelt billede af brugernes færden, end en rigtig brugerundersøgelse vil gøre, da logfilerne viser brugernes færden under anvendelsen af den aktuelle ordbog og ikke blot deres generelle færden, hvorfor man løbende kan udforme ordbogen, så den passer til brugerne. (de Schryver/Joffe 2004, ) Trap-Jensen (2005) nævner tre grundlæggende elementer, der skiller den elektroniske ordbog fra en trykt ordbog: 1. Pladsen er ikke noget problem 2. Der er mulighed for at kalde andre resurser frem på skærmen vha. links 3. Der er langt bedre mulighed for søgninger (Trap-Jensen 2005, ) 39

40 Man kan dog i forbindelse med en cd-romordbog hævde, at pladsen på sin vis vil være begrænset af en cd-roms kapacitet eller en computers plads på harddisken, selvom man efterhånden producerer computere med næsten ubegrænset plads. Alt i alt kan man sige, at den elektroniske ordbog har mange fordele, og Trap-Jensen (2005) fremhæver, at fordelene næsten er så mange, at man kan blive nødt til at skelne mellem, hvilke strategiske satsningsområder, man vil udvælge (Trap-Jensen 2005, 115). En ting er dog sikker; man vil i sit arbejde med elektroniske ordbøger stadig være nødt til at have for øje, hvad en ordbog er, og hvad en elektronisk ordbog er. Derudover er det nødvendigt stadig at huske på den leksikografiske teori i arbejdet med elektroniske ordbøger, hvad enten man udarbejder dem, anvender dem eller anmelder dem, da den leksikografiske teori skal danne rammen for arbejdet med ordbogen. 3. Teoretisk baggrund om ordbogsanmeldelser I det følgende vil teorien bag ordbogsanmeldelser blive undersøgt og beskrevet, for at denne teori kan danne baggrund for den leksikografiske tilgang til Word Det er en generel opfattelse, at der er en stigende interesse for anmeldelser i lingvistiske og leksikografiske tidsskrifter. Det betyder, at anmeldelser i lingvistiske og leksikografiske tidsskrifter fylder en større og større procentdel af tidsskriftet, og det er ikke kun antallet af anmeldelser, der er stigende, men også anmeldelsernes omfang er vokset (se bl.a. Hansen 1997, 159). 3.1 Overordnet teori om ordbogsanmeldelser Fælles for de personer, der udarbejder en ordbogsanmeldelse er, at de bør have en vis viden om, hvorledes en ordbog bør se ud. Det vil sige de bør have en vis leksikografisk viden, og, hvis det drejer sig om en fagordbog, bør en anmelder have viden inden for det behandlede fag. Man ser dog også, at for eksempel en leksikograf og en kyndig inden for faget anmelder en ordbog sammen for at have den optimale viden, der kan ligge til grund for en passende anmeldelse. (se bl.a. Nielsen 2003, 35) Samtidig vil det være en fordel, om anmelderen i et vist omfang behersker det eller de 40

41 pågældende sprog, der behandles i ordbogen for at kunne vurdere ordbogens kvalitet i forbindelse med for eksempel ækvivalenter. Der findes flere forskellige tilgange til, hvad en ordbogsanmeldelse primært skal indeholde. Her tænkes der på hvilket overordnet indhold, anmeldelsen skal have eller måske nærmere hvilke karakteristika, der bør gøre sig gældende i en ordbogsanmeldelse. I den undersøgte teori er der en generel enighed om, at en ordbogsanmeldelse bør have fire gældende karakteristika. Både Nielsen (2003) og Bergenholtz og Tarp (1994) støtter denne opfattelse. En ordbogsanmeldelse bør a) indeholde en beskrivelse af den aktuelle ordbog og eventuelt flere ordbøger, b)give en bedømmelse af ordbogen, c) indeholde en begrundelse for bedømmelsen af ordbogen og endelig d) afsige en dom over værket, hvad enten denne er positiv eller negativ (Nielsen 2003, 27). De to tekster er grundlæggende enige om, hvad en ordbogsanmeldelse skal. Eneste afvigelse skal findes i det sidste element, hvor Nielsen anvender udtrykket at afsige dom, mens Bergenholtz og Tarp anvender termen anbefaling (Bergenholtz/Tarp 1994, 255). I det store hele den samme betydning, og det må være op til den enkelte, hvilket udtryk man ønsker at anvende. Alle fire elementer bør være obligatoriske i en god anmeldelse i enten eksplicit eller implicit form, da en anmeldelse, der for eksempel blot indeholder en beskrivelse uden nogen afsigelse af dom, ikke kan anses som en anmeldelse, men som en omtale, hvilket hævdes i Bergenholtz (2003, 10). Dette kan ikke betvivles, da en anmeldelse nærmest pr. definition indebærer en vurdering af et værk og, for at denne vurdering foretages professionelt og videnskabeligt, bør indeholde de tre andre elementer. 3.2 Tilgange til ordbogsanmeldelser Der findes forskellige bud på, hvilke tilgange man kan vælge at tage til sin ordbogsanmeldelse. I det følgende vil blive gennemgået teori fra Nielsen (2003) og Jørgensen (1997), der begge kommer med udmærkede bud på, hvorledes man kan gribe tilgangen til anmeldelsen an Tilgange ifølge Nielsen Nielsen (2003) nævner tre forskellige tilgange til en ordbogsanmeldelse: den leksikografiske tilgang, den faglige tilgang og den (fag)sproglige tilgang. Det skal nævnes, at det primært vil være den leksikografiske tilgang, der vil blive gennemgået, da denne vil være den primære tilgang til den senere behandling af Word Den faglige og den (fag)sproglige tilgang vil dog behandles, da disse også vil indgå som en naturlig del af teorien bag den leksikografiske tilgang til Word

42 Leksikografisk tilgang En anmelder, der anvender den leksikografiske tilgang, kan ifølge Nielsen (2003) med fordel anvende leksikografisk fagterminologi for blandt andet at gøre opmærksom på sine leksikografiske kundskaber uden at fremhæve sig selv unødigt (Nielsen 2003, 34). Som Nielsen påpeger, vil den leksikografiske fagterminologi gøre det muligt for anmelderen at fremhæve egne leksikografiske kundskaber, hvilket kan være en fordel. Dog synes det en større fordel, at anmeldelsen vil virke professionel, hvis den leksikografiske fagterminologi anvendes. Potentielle brugere af en ordbog vil næppe tage en anmeldelse til efterretning, hvis ikke denne virker fagligt forsvarlig, og anmelderen virker ude af stand til rent leksikografisk eller fagligt at vurdere ordbogen på passende vis. Samtidig kan anmelderen vælge at afpasse graden af faglighed alt efter, hvilken målgruppe anmeldelsen skal henvende sig til ved for eksempel at forklare leksikografiske termer i en anmeldelse rettet mod brugere uden leksikografiske kundskaber, hvilket Nielsen også påpeger (Nielsen 2003, 34). Når man anvender den leksikografiske tilgang til en ordbogsanmeldelse, vil man primært kigge på ordbogens byggedele. Man vil undersøge, analysere, beskrive og bedømme dem ud fra, hvad Nielsen benævner genrespecifikke kriterier (Nielsen 2003, 32). Man kan vælge at behandle ordbogens byggedele ved at anvende den funktionelle metode, hvis anvendelse kan kombineres med temporalmetoden Den funktionelle metode Hvis man anvender den funktionelle metode i sin ordbogsanmeldelse, ser man på, hvilke opgaver ordbogen skal udfylde, det vil sige, hvilke funktioner ordbogen skal have, det være sig både, hvad Nielsen (2003) kalder tekstafhængige funktioner og tekstuafhængige funktioner. I denne opgave er disse funktioner dog benævnt med andre termer, nemlig henholdsvis kommunikative og kognitive funktioner (jf. kap Leksikografiske funktioner), hvorfor det er disse termer, der vil blive anvendt i resten af teksten. I en anmeldelse, hvor den funktionelle metode anvendes, vil man som nævnt se på ordbogens funktioner ud fra brugersituationer (Nielsen 2003, 33). Herved kan man sige, at man ser på, hvorvidt en ordbogs byggedele bevirker, at en ordbog opfylder den eller de funktioner, den skal 42

43 have. Man vil også som anmelder kunne fremhæve og påvise, at en ordbog kan anvendes i brugersituationer, der ikke er forudset af ordbogens forfattere og derved påvise nogle ordbogsfunktioner, der ikke har været en del af ordbogens koncept, hvilket Nielsen også påpeger (Nielsen 2003, 33-34) Temporalmetoden Man kan kombinere den funktionelle metode med temporalmetoden. Som termen antyder, inddrager man her tidselementet ved for eksempel at sammenligne den aktuelle ordbog med tidligere versioner. Der findes to forskellige måder at anvende temporalmetoden på. Den første metode er den statiske fremstillingsmetode, hvor det blot er den aktuelle udgave af ordbogen, der anmeldes, og denne udgave kan derudover sammenlignes med de nyeste versioner af andre ordbøger for at vise den anmeldte ordbog i nutiden (Nielsen 2003, 34). Den anden metode er den dynamiske fremstillingsmetode. Hvis man anvender denne metode, ser man den pågældende ordbog i et historisk perspektiv, hvilket betyder, man sammenligner den med tidligere udgaver af samme ordbog. Herved viser man ordbogens udvikling gennem tiden. (Nielsen 2003, 34) Faglig tilgang Den faglige tilgang til en ordbogsanmeldelse vil ifølge Nielsen (2003) være relevant, uanset om det drejer sig om en anmeldelse af en fagordbog eller en almensproglig ordbog. Det begrundes med, at også almensproglige ordbøger kan indeholde fagtermer, og samtidig kan termen fag dække over flere forskellige elementer, hvorfor man også kan regne sproglige fag som grammatik med under betegnelsen fag. (Nielsen 2003, 34-35) Nielsen skelner mellem to generelle typer af anmeldelser i forbindelse med den faglige tilgang, nemlig en maksimerende anmeldelse, hvor man så vidt muligt forsøger at give en fuldstændig beskrivelse og analyse af ordbogen, og en minimerende anmeldelse, der er en anmeldelse, hvori man bevidst begrænser sig til at anmelde visse aspekter af ordbogen såsom særlige fagområder (Nielsen 2003, 35-36). I forbindelse med denne skelnen mellem den minimerende og den maksimerende anmeldelse nævner Nielsen en kvantitativ målestok, hvorved man tæller antallet af 43

44 anmeldelseskategorier. Nielsen behandler i alt 32 anmeldelseskategorier (Nielsen 2003, 36). Ikke alle 32 kategorier skal nævnes her, men blot de kategorier, der vil være relevante i det senere arbejde med Word 2003: 1. Ordbogens funktioner 2. Ordbogens brugere 3. Tilgang/søgemuligheder 4. Artikelstruktur 5. Grammatik 6. Retskrivning 7. Synonymi/antonymi 8. Samlet bedømmelse (Fri gengivelse fra Nielsen 2003, 36) Nielsen foreslår i sin tekst, at man kan kalde en anmeldelse maksimerende, hvis den behandler 16 kategorier eller derover, og man kan kalde den minimerende, hvis den behandler under 16 kategorier (Nielsen 2003, 37). Herved kan vi konkludere, at ordbogsanmeldelsen af Word 2003 vil blive minimerende. Naturligvis vil relevansen af de forskellige kategorier være varierende, da det for eksempel ikke umiddelbart virker relevant at behandle artikelstrukturen i Word 2003, men man bør alligevel have elementer for øje der ikke umiddelbart virker vigtige, da disse kan vise sig relevante i en anden sammenhæng, eksempelvis brugernes tilgang til ordbogen (Fag)sproglig tilgang Den sidste tilgang til ordbogsanmeldelser er den (fag)sproglige tilgang. Nielsen påpeger selv, at denne tilgang benævnes således, da der ikke skelnes mellem fagsprog på den ene side og almensprog på den anden side. Nielsen anser derimod de to som et hele, da sproget er afhængigt af konteksten og ikke kan stå alene (Nielsen 2003, 38), jf. i øvrigt kap Fagsprog versus almensprog. Nielsen bringer, hvad han selv kalder en ikke-udtømmende liste over elementer, der kan være relevante at undersøge i forbindelse med den (fag)sproglige tilgang: 44

45 Grammatik o syntaks o morfologi o ortografi Synonymer og antonymer Kollokationer Sprogbrug (Nielsen 2003, 38-39) Man kan her vælge at undersøge, hvorvidt ordbogen rent sprogligt lever op til dens funktion(er). Hvis ordbogen for eksempel er en bilingval oversættelsesordbog, vil det være relevant at undersøge, hvorvidt der eksempelvis er grammatikangivelser til ækvivalenterne, for at brugeren kan anvende ækvivalenterne korrekt. Ydermere kan det være relevant, hvordan ordbogens sprogbrug relaterer sig til dens funktioner. Det vil sige, om ordbogen er konsekvent i dens angivelser af for eksempel synonymer, hvilket må siges at være en fordel for brugerens adgang og forståelse af ordbogen. (Nielsen 2003, 38-39) Tilgange ifølge Jørgensen Jørgensen (1997) vælger en lidt anden tilgang til ordbogsanmeldelser end Nielsen (2003). I sin egen anmeldelse af Håndbog i Nudansk kommenterer Jørgensen på forskellige tilgange til ordbogsanmeldelser. Her nævnes den intentionalkritiske metode og den komparationskritiske metode som tilgange til en ordbogsanmeldelse. Hvis en anmelder anvender den intentionalkritiske metode i sin anmeldelse, vurderes et værk ud fra forfatterens hensigt med værket (Jørgensen 1997, 134). Det vil sige, at man i en anmeldelse af en ordbog vil se på, hvilke funktioner ordbogen indeholder på baggrund af forfatterens intention med ordbogen, og hvorvidt ordbogen lever op til disse funktioner. Den komparationskritiske metode ser derimod på ordbogens forhold til andre beslægtede ordbøger på markedet (Jørgensen 1997, ) 45

46 Ydermere nævner Jørgensen (1997) to elementer, som skal nævnes i denne sammenhæng, nemlig en anmeldelses konstituenter nyhedsmeddelelsen og vurderingen og dens ekstenter, hvilket vil sige dens uddybende eller forlængende elementer, hvorunder Jørgensen placerer sammenligning med andre værker. Jørgensen påpeger selv, at denne opdeling ikke er helt vandtæt, da sammenligninger i nogle anmeldelser kan være konstituerende, men at selve systemets hovedgrundlag ikke vakler, da sammenligninger mellem ordbøger tjener til at vurdere, men i udenværkerne (Jørgensen 1997, ) Kommentarer til tilgange til ordbogsanmeldelser Rent terminologisk finder man ikke mange ligheder mellem Jørgensen (1997) og Nielsen (2003). Dog er lighederne mange, når først teksterne og begreberne sammenholdes. Begge Jørgensens metoder må siges at kunne placeres under Nielsens leksikografiske tilgang. Jørgensens intentionalkritiske metode minder om Nielsens funktionelle metode, og Jørgensens komparationskritiske metode må siges at kunne sammenlignes med temporalmetoden i Nielsens teori, og nok mere præcist med den statiske fremstillingsmetode. Når dette er sagt, bør det konkluderes, at Nielsens teori er noget mere fyldestgørende end den beskrevet i Jørgensen (1997). Det virker slående, at Jørgensen, i en noget kritisk anmeldelse af Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensens Håndbog i Nudansk og dennes behandling af anmeldelsesteorien i sin egen anmeldelsesteori, ikke selv formår at behandle teorien bag en anmeldelse på bedre vis. Jørgensen lægger ikke stor vægt på en vurdering af ordbogen i forhold til dens leksikografiske funktioner, hvilket må siges at være et essentielt element i Nielsens teori. Derfor vil det være Nielsens teori om tilgange til ordbogsanmeldelser, der hovedsageligt vil blive anvendt i denne opgave, da den stemmer godt overens med den leksikografiske teori, der behandles i opgaven. 3.3 Ordbogsanmeldelsens indhold Det er allerede antydet tidligere i teksten, hvad en ordbog kan indeholde som for eksempel en behandling af ordbogens artikelstruktur. I det følgende vil en ordbogsanmeldelses indhold blive gennemgået mere indgående, og et forslag til en overordnet struktur vil forsøges fremlagt. 46

47 Koukkunen (1999) er et eksempel på en tekst, der forsøger at sammenfatte, hvad en ordbogsanmeldelse bør indeholde. Efter en analyse når Koukkunen frem til, at følgende elementer bør være del af en ordbogsanmeldelse: 1. allmänt a. det historiska läget eller utgångsläget b. målsättning c. tryck och yttre intryck d. bruksanvisning 2. uppslagsorden a. ekvivalenter och idiom b. artikelstrukturen 3. leikografi 4. ordbokens betydelse a. önskemål (Koukkunen 1999, 229) Koukkunens gennemgang af ordbogsanmeldelsens indhold er dog ikke helt tilstrækkelig i denne sammenhæng, da ordbogens leksikografiske funktioner atter er undervurderede. Disse er en så essentiel del af en ordbogs baggrund, at man ikke kan udelade deres betydning for ordbogens opbygning og kvalitet, når man udarbejder en ordbogsanmeldelse. Derfor kan man ikke anvende Koukkunens gennemgang som model for, hvorledes en ordbogsanmeldelse bør udarbejdes. Dog kan den tjene som en god inspirationskilde, da den indeholder elementer, der bestemt kan relateres til tidligere gennemgået teori. Her kan for eksempel nævnes punktet, der hedder uppslagsorden, der svarer til lemmalisten. Herunder nævner Koukkunen også ækvivalenter og idiomer samt ordbogsartiklernes struktur, der må siges at være oplagte elementer at analysere i forbindelse med en ordbogsanmeldelse. Samtidig kan Koukkunens historiske element relateres til Nielsen (2003) og dennes leksikografiske tilgang til en ordbogsanmeldelse via temporalmetoden. Der er stor forskel på, hvilken struktur en anmeldelse har. Blandt andet afhænger strukturen af en ordbogsanmeldelse af, hvilke punkter anmeldelsen fokuserer på samt hvilken eller hvilke tilgange, anmelderen anvender. Simonsen (2000) vælger en meget overskuelig og let tilgængelig opbygning 47

48 af sin ordbogsanmeldelse af Newton s Telecommunications Dictionary. Her gennemgås ordbogens byggedele meget grundigt med ordbogens opbygning, herunder fortekst og bagtekst, efter en kort indledning. Herefter gennemgås lemmalisten med dertil hørende typografi og layout, makro- og mikrostruktur, hvorunder Simonsen behandler lemmata og encyklopædiske oplysninger. Herefter udfører Simonsen en praktisk test af ordbogen på en autentisk, relevant tekst for at undersøge ordbogen på to punkter: om ord fra teksten findes i ordbogen og om de givne encyklopædiske oplysninger i ordbogen er brugbare/forståelige (Simonsen 2000, 213). Endeligt kommer Simonsen med en konklusion om ordbogen ud fra behandlingen af ordbogen, der kan sidestilles med, hvad Koukkunen kalder ordbokens betydelse (Koukkunen 1999, ), hvad Nielsen kalder at afsige dom (Nielsen 2003, 27) og Bergenholtz og Tarp kalder anbefaling (Bergenholtz/Tarp 1994, 255). En sådan behandling af en ordbog kan virke en smule teoretisk, men anmeldelsen har den fordel, at den er let overskuelig og derved lettilgængelig for læseren. Man kan argumentere, at en mangel i denne anmeldelse er behandling af ordbogens leksikografiske funktioner, der som tidligere nævnt bør spille en væsentlig rolle i arbejdet med ordbøger i det hele taget. Simonsen (2000) behandler ikke disse funktioner direkte og vælger at inkorporere oplysninger herom i de øvrige afsnit. Hvis Koukkunens teori sammenholdes med tidligere gennemgået teori fra Nielsen (2003) og Jørgensen (1997) samt eksisterende ordbogsanmeldelser, kan dette forslag til strukturen i en ordbogsanmeldelse opstilles: 1. Indledning a. Historik b. Baggrund for ordbogsanmeldelsen c. Teori om ordbogsanmeldelser 2. Ordbogens leksikografiske baggrund a. Ordbogens brugergruppe b. Brugersituationer c. Ordbogens leksikografiske funktioner 3. Præsentation af ordbogens indhold 4. Ordbogens struktur (alt afhængig af fokusområde) a. Omtekster såsom indledning, brugervejledning, ordbogsgrammatik etc. b. Lemmalisten 48

49 i. Typografi og layout ii. Brugerens tilgang til ordbogen iii. Makrostruktur iv. Mikrostruktur 5. Praktisk test af ordbogen (for eksempel i forhold til fokusområde i anmeldelsen) 6. Konklusion/dom a. Positiv / negativ b. Forslag til forbedring Denne model skal på ingen måde ses som udtømmende og er blot et forsøg på at give et overblik over, hvilke muligheder man har i en ordbogsanmeldelse. Samtidig skal det nævnes, at hvorvidt de forskellige elementer skal medtages eller ej samt spørgsmålet om, hvad der for eksempel bør nævnes under ordbogens mikrostruktur, vil afhænge af, hvilken tilgang man tager til anmeldelsen. Det vil sige, at man, hvis man vælger en faglig tilgang, kan medbringe oplysninger om for eksempel synonymi, retskrivning og grammatik under afsnittet om ordbogens mikrostruktur. Samtidig bør det nævnes, at denne model ikke illustrerer temporalmetoden eller den funktionelle metode eksplicit. Dog er de ikke udelukket af modellen. Den funktionelle metode kan man for eksempel ane under ordbogens leksikografiske baggrund, og man kan efter en gennemgang af ordbogens leksikografiske baggrund vælge at foretage resten af sin analyse af ordbogen ud fra denne baggrund, hvorved man behandler ordbogen efter den funktionelle metode. Det skal dog nævnes, at nogle elementer kan anses som obligatoriske såsom indledning, behandling af lemmalisten samt en konklusion eller dom, mens andre elementer kan anses som fakultative såsom gennemgang af ordbogens omtekster eller den leksikografiske baggrund. Dog må det anses for mest fagligt forsvarligt at behandle ordbogens leksikografiske baggrund, da denne er en vigtig del af ordbogens baggrund. Slutteligt skal det nævnes, at en anmeldelse af elektroniske ordbøger ikke vil kunne foretages med helt de samme elementer som en anmeldelse af en trykt ordbog. Blandt andet vil en grundig gennemgang af ordbogens mikrostruktur ikke altid være relevant i forbindelse med en elektronisk ordbog, da en sådan, som nævnt, ikke altid er at finde i en elektronisk ordbog, jf. kap Den elektroniske ordbogs leksikografi. 49

50 3.4 Krav til en ordbogsanmeldelse Når man udarbejder en ordbogsanmeldelse, påtager man sig samtidig et ansvar over for ordbogens forfatter(e) og ordbogens brugere samt anmeldelsens målgruppe. Derfor bør man stille visse krav til sin anmeldelse om neutralitet og derved give et retvisende billede af ordbogen. Med retvisende billede skal forstås, at anmeldelsen ikke må give læseren et forkert eller vildledende billede af ordbogen (Nielsen 2003, 40). For at en anmeldelse kan give et retvisende billede af ordbogen, bør anmeldelsen opfylde visse forudsætninger. For det første er relevans en vigtig forudsætning. Hermed skal forstås, at anmeldelsens oplysninger, kommentarer, betragtninger etc. er relevante i forhold til ordbogens formål og funktioner samt anmeldelsens anvendelse. (Nielsen 2003, 41) Den anden forudsætning, en anmeldelse bør opfylde, er væsentlighed. Det betyder, at de oplysninger, betragtninger osv., der gives i en anmeldelse, er væsentlige, hvis udeladelsen heraf vil forstyrre det retvisende billede af ordbogen. Man siger, at et element er væsentligt, hvis det kan have indflydelse på læserens beslutning om at købe ordbogen eller ej. (Nielsen 2003, 41) En anden forudsætning er pålidelighed. Det vil sige, at anmeldelsen ikke må indeholde usande, usandsynlige eller urealistiske forhold, der kan forstyrre det retvisende billede af ordbogen. Det betyder, at anmelderen som udgangspunkt skal behandle sin tekst som værende en videnskabelig tekst, hvilket betyder, at påstande skal underbygges. (Nielsen 2003, 41) En sidste forudsætning er den om neutralitet, der indebærer, at anmeldelsen ikke må være negativ eller positiv, men at alle relevante og vigtige elementer medtages, hvad enten de peger i en positiv eller negativ retning. (Nielsen 2003, 42) Nielsen hævder, at man sammenfattende kan sige, at en anmeldelse skal være fair (Nielsen 2003, 42). Denne udtalelse bekræftes af Bergenholtz (2003), der fremstiller tesen, at en anmeldelse skal være fair og tager udgangspunkt i de fire tidligere nævnte karakteristika, der bør gøre sig gældende for en ordbogsanmeldelse (Bergenholtz 2003, 10-12): beskrivelse, bedømmelse, begrundelse for bedømmelse, afsigelse af dom. Dette er et udmærket udgangspunkt, der underbygger Nielsens teori om et retvisende billede ud fra de fire forudsætninger: relevans, væsentlighed, pålidelighed og neutralitet (Nielsen 2003, 40-42). En anmelder bør som nævnt se sin tekst som en videnskabelig tekst, hvorfor de fire karakteristika bør gøre sig gældende med udgangspunkt i de fire forudsætninger, og derved vil anmeldelsen give et retvisende billede af ordbogen. 50

51 3.5 Teoretisk baggrund for ordbogsanmeldelsen af Word 2003 Som det fremgår af ovenstående, er der en del elementer, man skal tage stilling til i sit arbejde med en ordbogsanmeldelse. På de følgende linjer vil der blive redegjort for, hvilke tilgange, der vil blive anvendt i ordbogsanmeldelsen af Word 2003, hvilke elementer, der vil blive medtaget i anmeldelsen osv. Det skal nævnes, at udgangspunktet for anmeldelsen vil være, at Word 2003 er at betragte som en ordbog, da arbejdet hermed ellers ville være overflødigt. Som udgangspunkt skal anmeldelsen indeholde alle fire karakteristika, der bør gøre sig gældende i en ordbogsanmeldelse for at denne kan kaldes en videnskabelig tekst: beskrivelse, bedømmelse, begrundelse for bedømmelse og dom. Ydermere vil diverse krav til en ordbogsanmeldelse forsøges overholdt. Det vil sige, at elementer som pålidelighed og neutralitet vil være medvirkende til, at anmeldelsen giver et retvisende billede af Word 2003 og programmets leksikografiske egenskaber. Den teoretiske tilgang til ordbogsanmeldelsen vil primært basere sig på Nielsen (2003). Den grundlæggende tilgang til anmeldelsen vil være leksikografisk. Det skyldes, at den leksikografiske tilgang bidrager til en saglig gennemgang af programmet samt lægger et grundlag for argumenter i anmeldelsen, der kan begrundes leksikografisk. Derudover kan denne tilgang til anmeldelsen finde et stort leksikografisk teoretisk grundlag i denne opgave med det formål at understrege den videnskabelige opfattelse af teksten, der med denne baggrund vil være teoretisk velfunderet, og der vil kunne findes et leksikografisk teoretisk argument i opgaven for de fleste påstande i anmeldelsen. Der vil derfor i anmeldelsen ikke blive foretaget mange eksterne litteraturhenvisninger til leksikografisk teori, men der vil i stedet være en del henvisninger til den behandlede teori i opgaven, der bygger på andre leksikografisk teoretiske tekster, hvortil der forefindes henvisninger i de respektive afsnit. I forbindelse med den leksikografiske tilgang vil der blive anvendt både den funktionelle metode og temporalmetoden. Den funktionelle metode vil blive anvendt som hovedgrundlaget for resten af anmeldelsen og vil hovedsageligt tage udgangspunkt i ordbogens leksikografiske funktioner. Temporalmetoden vil blive anvendt i form af den statiske fremstillingsmetode, da Word 2003 skal analyseres i sig selv og sammenlignes med netudgaven af Retskrivningsordbogen samt den monolingvale trykte spanske ordbog CLAVE, og i form af den dynamiske fremstillingsmetode, da Word 2003 skal analyseres i forhold til den tidligere version af programmet, Word Som tidligere nævnt vil den leksikografiske tilgang til anmeldelsen være den grundlæggende tilgang, men denne vil også blive kombineret med den faglige og den 51

52 (fag)sproglige tilgang. Man kan se den leksikografiske tilgang som hovedtilgangen, der danner basis for, at man kan foretage de to andre tilgange på leksikografisk forsvarlig vis i for eksempel en gennemgang af ordbogens synonymer. Fokus i ordbogsanmeldelsen af Word 2003 vil som nævnt blive lagt på ordbogens leksikografiske funktioner. Disse funktioner skal derefter danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt dele af ordbogen lever op til disse funktioner. Her vil fokus blive sat på programmets synonymordbog, retskrivning samt brugernes tilgang til de ønskede oplysninger. Anmeldelsen vil starte med en indledning der præsenterer baggrunden for anmeldelsen, der vil bestå af fire overordnede dele: anmeldelsen af Word 2003 i sig selv, herunder en præsentation af ordbogen, den statiske fremstillingsmetode med en sammenligning af Word 2003 og henholdsvis Retskrivningsordbogen og CLAVE, den dynamiske fremstillingsmetode med en sammenligning af Word 2003 og Word 2000 og endelig en praktisk analyse af ordbogens brug på rigtige og konstruerede tekster. Slutteligt vil der blive afsagt en dom over ordbogen. Da denne opgaves hovedformål er at undersøge, hvorvidt Word 2003 kan betegnes som en ordbog, vil der i dommen også blive kommenteret på dette. 4. Ordbogsanmeldelse af Microsoft Office Word Baggrund for ordbogsanmeldelsen af Microsoft Office Word 2003 Kan Word 2003 betragtes som en ordbog? Dette spørgsmål er baggrunden for denne anmeldelse. Nogle hævder, programmet kan betragtes som en ordbog (jf. Bergenholtz 2005), mens den generelle holdning blandt personer, der bliver stillet dette spørgsmål nok må siges at være, at man ikke havde overvejet spørgsmålet før det blev stillet. Word er en så integreret del af vores hverdag, når vi arbejder i tekstbehandlingsprogrammet, at vi har en tendens til slet ikke at overveje, hvilke funktioner programmet har. Vi anvender blot funktionerne og tager dem som en selvfølgelig del af programmet. Vurdering af, hvorvidt Word 2003 kan betegnes som en ordbog, vil blive foretaget ud fra den danske version af programmet og denne versions danske og spanske stave- og grammatikkontrol. Den overordnede opfattelse og holdning til spørgsmålet vil være, at Word 2003 som udgangspunkt 52

53 kan betegnes som en ordbog og vil derfor også blive behandlet som sådan for at kunne foretage en ordentlig ordbogsanmeldelse af programmet. Herefter vil dette danne baggrund for en vurdering og analyse af, hvordan spørgsmålet kan besvares med baggrund i ordbogsanmeldelsen. 4.2 Microsoft Office Word 2003 Microsoft Office Word 2003 er et meget benyttet og alment kendt tekstbehandlingsprogram, der må antages at blive anvendt i hele verden. Men som sagt, er det nok de færreste af programmets brugere, der overvejer, at programmet kan fungere som en ordbog, og at man, for at kunne definere programmet som en ordbog, er nødt til at antage, at der ligger nogle leksikografisk funderede teorier bag udarbejdelsen af programmet, der ikke bliver promoveret som en ordbog, men alligevel til dels hævdes at kunne assistere brugeren med visse ordbogslignende funktioner. I det følgende vil den leksikografiske teori, der kan ligge til grund for programmet blive gennemgået. Det har desværre ikke været muligt at finde frem til data, der har kunnet oplyse om brugergruppe etc. Derfor har det været nødvendigt at foretage en del antagelser ud fra alment kendskab til programmet samt diverse tekster, der oplyser om programmet. Disse oplysninger skal som tidligere nævnt fungere som teoretisk baggrund for den efterfølgende gennemgang af nogle af programmets elementer Leksikografien bag Microsoft Office Word 2003 Som sagt har det været nødvendigt at foretage antagelser omkring leksikografien bag Word 2003, da man fra producentens side ikke promoverer programmet som værende en ordbog og derfor ikke har offentliggjort materiale, der kan anskueliggøre den leksikografiske teori, der må have været anvendt under udarbejdelsen af programmet. Man kan naturligvis også antage, at der ikke har været gjort nogen leksikografiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af programmet, når producenten ikke har offentliggjort nogen. Det skal ikke afgøres her, hvad der rent faktisk ligger til grund for udarbejdelsen af programmet, men blot nævnes, at følgende leksikografiske grundlag skal ses som antagelser om de overvejelser, der har været gjort i forbindelse med programmet eller overvejelser, man burde have gjort sig, hvis der ingen er gjort. 53

54 Brugergruppe og brugersituationer Det har som sagt ikke været muligt at finde konkrete oplysninger omkring, hvilken brugergruppe Word 2003 henvender sig til. Dog kan man finde oplysninger, der kan give et billede af programmets intenderede brugergruppe. Der er tekster tilgængelige på Microsofts danske website: hvor man kan finde oplysninger om hele Office 2003-pakken, hvoraf Word 2003 er en del. Disse tekster henvender sig især til virksomheder og disses medarbejdere: Effektive nye funktioner er bygget ind i velkendte og letanvendelige programmer i Microsoft Office-systemet. De er udviklet med henblik på at forbedre din virksomheds produktivitet og resultater samt for at hjælpe dig med at klare de udfordringer, du og din virksomhed stilles overfor. (Microsoft 4) Det skal nævnes, at ovenstående citat er taget fra en tekst omhandlende hele Office-pakken, hvorfor den kan syne at være for fokuseret på virksomhedens anvendelse af hele pakken frem for Word 2003 i sig selv, men da Word 2003 er en del af pakken, må man antage, at ovenstående også gør sig gældende for dette program. Det er almen viden, at mange såkaldt almindelige mennesker også har programmet installeret på deres private pc, hvorfor man må antage, at programmet også henvender sig til den almene befolkning. Derfor må man konkludere, at Word 2003 henvender sig til stort set alle, der kan anvende et tekstbehandlingsprogram. Det være sig både virksomheder, disses medarbejdere, den almene befolkning etc. Når dette er konkluderet, må man se på, hvilke forudsætninger brugerne har. Da udgangspunktet i denne anmeldelse er den danske version af Word 2003 og denne versions danske og spanske staveog grammatikkontrol, vil det være brugerne af denne version og dens funktioner, der vil blive behandlet. Som hovedregel må man antage, at brugere af den danske version af Word 2003 er personer med dansk som modersmål. Der kan naturligvis forekomme undtagelser af personer, der ikke har dansk som modersmål, der anvender Word 2003, men den primære brugergruppe må antages at være danske modersmålsbrugere. Derudover vil brugergruppen være af en noget broget art og bestå af personer med meget forskellige kundskaber. Man kan forestille sig, at brugere af stave- og grammatikkontrollen i Word 2003 vil beherske deres modersmål på forskellige niveauer, 54

55 da brugerne kan række fra børn til ældre til højtuddannede inden for lingvistikken. Samtidig må man formode, at brugere af den spanske stave- og grammatikkontrol har dansk som modersmål, da der er tale om den danske version af Word Derfor er det sandsynligt, at brugergruppen både vil bestå af folk, der behersker fremmedsproget på højt niveau og af folk, der er i gang med den elementære del af indlæringsfasen af fremmedsproget. Herudover er en vigtig antagelse, at programmet bruges til udarbejdelse af forskellige fagsproglige tekster, det være sig tekniske tekster, lingvistiske tekster, forretningsbreve etc. Disse faglige tekster må antages at være udarbejdet i et sprog, der gør, man også er nødt til at overveje brugernes faglige kundskaber. Kundskaberne vil nødvendigvis, med en så forskelligartet brugergruppe, være noget varierende, og man kan derfor ikke præcist fastslå, på hvilket niveau brugerne behersker fagsproget på deres modersmål, men blot konstatere, at de brugere, der udarbejder fagsproglige tekster og anvender Word 2003 hertil, må antages at have en vis fagsproglig viden inden for det givne fag. Snakken vil være en anden i forbindelse med brugere med dansk som modersmål, der sidder og udarbejder en spansk fagsproglig tekst. Her må man antage, at deres fagsproglige viden ikke er på højde med deres fagsproglige viden på modersmålet, uanset på hvilket niveau deres generelle faglige viden må befinde sig. Derved kan man, med baggrund i Tarp (1998, 124), konkludere, at de kundskaber hos brugerne, der skal tages med i overvejelserne er: 1) sproglig viden - beherskelse af dansk - beherskelse af spansk 2) fagsproglig viden - beherskelse af fagsproget på dansk - beherskelse af fagsproget på spansk (jf. kap Brugernes kundskaber flere aspekter) Hvis man skal tale om de potentielle brugere af Word 2003 og den aktive brugergruppe og gruppen med personer, der ikke er sig deres rolle som bruger bevidst (jf. kap Brugergruppe), er man bestemt nødt til at fokusere på den gruppe, der ikke er sig deres rolle som bruger bevidst. Det skyldes, at brugerne oftest ikke bevidst foretager opslag i ordbogen, men ordbogen fremhæver selv eventuelle problemer ved hjælp af den velkendte røde eller grønne bølgestreg. Derudover antages 55

56 det, at de fleste brugere ikke opfatter Word 2003 som en ordbog og derfor ikke er bevidste om deres rolle som ordbogsbrugere. Ydermere er det relevant at kommentere på, i hvilke brugersituationer, man kan forestille sig brugere af Word 2003 vil anvende ordbogen. Her vil det klart være de kommunikationsrelaterede brugersituationer, der vil være i fokus. Det er vanskeligt at forestille sig, at en bruger vil anvende Word 2003 i en situation hvor vedkommende eksempelvis ønsker yderligere information om et emne eller et sprog (jf. kap Brugersituationer). Derimod vil Word 2003 kunne anvendes i de fleste kommunikationsrelaterede brugersituationer. Man må dog antage, at Word 2003 primært vil blive anvendt i forbindelse med produktion af tekster på enten modersmålet, dansk, eller fremmedsproget, spansk. Herudover vil brugergruppen også kunne anvende Word 2003 i forbindelse med oversættelse både til og fra fremmedsprog, da man må antage, at brugerne vil anvende programmet til udarbejdelse af selve teksten. Ydermere kan man forestille sig, at eksempelvis studerende vil søge assistance i stave- og grammatikkontrollen i forbindelse med korrektur af en tekst til aflevering, og man kan derfor antage, at programmet også kan anvendes i en brugersituation med korrektur. Denne funktion nævnes endog i Microsofts eget materiale om programmet: Du kan korrekturlæse tekst på forskellige sprog, f.eks. ved at stavekontrollere eller slå ord op i synonymordbogen, forudsat, at du har installeret redskaberne til det sprog, der skal kontrolleres. (Microsoft 2) Dog må man også antage, at denne brugersituation blot vil være relevant i forbindelse med brugere med relativt ringe sproglig viden inden for enten modersmål eller fremmedsprog, og man må derfor formode, at Word 2003 ikke vil blive anvendt synderligt i forbindelse med retning, da man må antage, at vedkommende, der skal rette en tekst, ikke umiddelbart vil anvende Word Da brugergruppen af Word 2003 er så bred og brugersituationerne så relativt mange, kan man antage, at brugernes behov for oplysninger også vil være relativt stort. Der vil både være behov for oplysninger om henholdsvis modersmål og fremmedsprog, faglige oplysninger og komparative oplysninger om modersmål og fremmedsprog. Dog skal elementer som de faglige oplysninger tages med et vist gran salt, da der er tale om en monolingval ordbog, der hovedsageligt må siges at være 56

57 almensproglig. Ydermere vil oplysninger om modersmål overfor fremmedsprog også primært være relevante i en bi- eller polylingval ordbog og må derfor også ses som mindre relevante i denne forbindelse Leksikografiske funktioner Efter at have fastslået ordbogens brugergruppe samt hvilke brugersituationer, brugerne kan forestilles at befinde sig i, kan man fastslå, hvilke leksikografiske funktioner, man må antage ordbogen har. Man må antage, at Word 2003 som ordbog har følgende leksikografiske funktioner: - at hjælpe brugeren med at løse problemer i forbindelse med produktion på modersmål - at hjælpe brugeren med at løse problemer i forbindelse med produktion på fremmedsprog - at hjælpe brugeren med at løse problemer i forbindelse med oversættelse til fremmedsprog - at hjælpe brugeren med at løse problemer i forbindelse med oversættelse fra fremmedsprog - at hjælpe brugeren med at løse problemer i forbindelse med korrektur på modersmål - at hjælpe brugeren med at løse problemer i forbindelse med korrektur på fremmedsprog (jf. kap Leksikografiske funktioner) I denne forbindelse er det vigtigt at fastslå, at ikke alle funktioner vægter lige meget, og at der kun er tale om kommunikative funktioner. Der må primært være tale om, at ordbogen skal assistere brugeren i forbindelse med produktion af tekst på enten modersmål eller fremmedsprog. De øvrige nævnte leksikografiske funktioner, må siges at være sekundære, da der ikke umiddelbart lægges op til, at ordbogen skal anvendes som assistance i denne forbindelse Idealoplysninger i forhold til brugergruppe og leksikografiske funktioner Ud fra ovenstående antagelser om intenderet brugergruppe og leksikografiske funktioner kan det nu fastslås, hvilke elementer og oplysninger en ordbog med denne profil bør indeholde. Her skal nævnes oplysninger om ortografi, genus, uregelmæssigheder, kollokationer og definitioner i tvivlstilfælde for at ordbogen kan opfylde dens primære funktion som assistance i forbindelse med produktion af tekster på henholdsvis modersmål og fremmedsprog. For at ordbogen kan opfylde 57

58 sine sekundære funktioner som assistance i forbindelse med korrektur eller oversættelse bør den, udover førnævnte oplysninger, indeholde oplysninger om udtale og ikke mindst grammatik, der vil gøre det muligt for brugeren at løse grammatiske problemer i forbindelse med korrektur. (jf. kap Leksikografiske funktioner) Det skal her nævnes, at Word 2003 ikke kan anvendes som bieller polylingval ordbog for en bruger, der udelukkende anvender den i forbindelse med det danske og/eller det spanske sprog. Derfor vil den hjælp, ordbogen kan yde, i forbindelse med oversættelse, udelukkende bestå af oplysninger af monolingval karakter, og man kan derfor ikke tale om angivelse af eksempelvis ækvivalenter og graden af ækvivalens Ordbogens struktur Eftersom der er tale om en elektronisk ordbog, kan man ikke som sådan tale om samme struktur og byggedele som i forbindelse med en trykt ordbog. Ydermere er Word 2003 ikke at betragte som en konventionel elektronisk ordbog, hvorfor der også her vil være en del afvigelser fra normalen. På de følgende sider vil foretages en gennemgang af byggedelene i Word 2003, og deres placering, indhold etc. vil blive set i lyset af de ovenstående leksikografiske overvejelser omkring ordbogen Byggedele Som nævnt, vil elementerne generelt i en elektronisk ordbog ikke nødvendigvis være identiske med elementerne i en trykt ordbog, og måden, hvorpå de forskellige elementer præsenteres, vil afvige i de fleste tilfælde (jf. kap Den elektroniske ordbogs leksikografi). Word 2003 afviger endnu mere fra den trykte ordbog end en traditionel elektronisk ordbog og det kan derfor til tider være vanskeligt at drage paralleller mellem den leksikografiske verdens byggedele og indholdet i Word Følgende gennemgang af elementerne i Word 2003 vil være baseret på kap. 2.3 En ordbogs byggedele. Hvis man søger en indledning til Word 2003 kan det umiddelbart ikke lade sig gøre. Det har i hvert fald ikke været muligt at finde en sådan i selve programmet. Dog kan en sådan findes, hvis man anvender Internettet og søger på Microsofts website. Her finder man en blandt andet en generel oversigt over hele Office-systemet (Microsoft 5), en oversigt over Word 2003 (Microsoft 7), en oversigt over Office 2003 (Microsoft 4) etc. Her findes der en udmærket præsentation af Word 58

59 2003. Dog synes det mangelfuldt, at det ikke umiddelbart er muligt at finde en indledning til programmet, når man går i gang med at arbejde med ordbogen. Til gengæld er brugervejledningen et bærende element i arbejdet med Word For det første finder man inkorporeret i selve programmet en Office-assistent og en generel søgefunktion, der gør det muligt at søge hjælp til arbejdet med ordbogen inde i programmet. Her kan man taste et søgeord ind og vælge, hvorvidt der skal søges i Microsoft Office Online, Offline Hjælp, multimedieklip etc. Hvis man eksempelvis taster søgeordet brugerordbog får man otte søgeresultater, der hver især består af et hyperlink, hvorved man kan komme videre i sin søgning internt eller eksternt. Man kan for eksempel finde oplysninger om stavning, grammatik og synonymordbogen og finde ud af, hvordan disse elementer fungerer. Office-assistenten kan til dels sidestilles med en brugervejledning, da den har samme funktion og formål som en brugervejledning. Forskellen på de to er, at brugeren af Word 2003 selv skal søge oplysningerne via Office-assistenten eller søgefunktionen. Ydermere kan brugeren tilsyneladende finde den samme type oplysninger på Microsofts Office-websitet som i selve programmet. Her findes et link, der hedder assistance, hvorved man bliver ført videre og kan søge oplysninger om Word Tilsyneladende er teksterne på websitet identiske med teksterne i selve Word 2003, hvorfor det synes lettere for en bruger at søge hjælp i selve programmet. Derudover skal det nævnes, at der findes en række uafhængige brugervejledninger til Word 2003, som blandt andet Grandahl og Simon (2004) og Koch (2004), der introducerer Word 2003 for brugerne skridt for skridt. Man får herved noget, der minder om den traditionelle brugervejledning til i en trykt ordbog. (jf. kap Brugervejledning) Selvom Word 2003 er en elektronisk ordbog og derfor ikke kan indeholde den traditionelle indholdsfortegnelse som trykte ordbøger, kan man alligevel finde elementer i ordbogen, der har samme funktion. Øverst på skærmen i programmet finder man en værktøjslinje, der leder brugeren videre ved hjælp af et klik med musen. I denne værktøjslinje, under funktioner kan man også komme ind på programmets stave- og grammatikkontrol, man kan angive, hvilket sprog man vil anvende, foretage et opslag etc. Derved kan man argumentere, at man under funktioner i værktøjslinjen finder elementer, der funktionsmæssigt svarer til en indholdsfortegnelse, da man også her anvender elementer til at finde videre i ordbogen som man gør med en traditionel indholdsfortegnelse, jf. kap Indholdsfortegnelse samt kap Den elektroniske ordbogs leksikografi. 59

60 Ej heller findes der i Word 2003 en decideret ordbogsgrammatik. Dog kan man alligevel anvende programmet som grammatisk hjælp, da man, ved at sætte grammatikkontrollen til, løbende kan få kontrolleret grammatikken i ens dokument. Den danske grammatikkontrol i Word 2003 kan rette grammatiske fejl i forbindelse med navneords bestemthedsform, overensstemmelse i køn, manglende udsagnsord i sætningen etc.(microsoft 1). Det kan argumenteres, at denne funktion kan gøre det ud for en ordbogsgrammatik, men det skal ikke gøres her. Det skal blot konstateres, at grammatikkontrollen i Word 2003 løbende kan hjælpe brugeren med at finde eventuelle grammatiske fejl i teksten. Grammatikkontrollen kan også blot anvendes som en indikator for, hvorvidt der er en fejl og gøre opmærksom på denne ved hjælp af en grøn bølgestreg. Ydermere kan man ved en grammatisk fejl få givet en generel forklaring om reglen, hvorunder fejlen hører hjemme. Grammatikkontrollen kan blandt andet ikke gennemskue, hvorvidt brugeren med vilje eksempelvis har udeladt et verbum i en sætning. Dette kan være en ulempe for brugere af ordbogen med en ringe sproglig viden, da disse måske ikke vil være i stand til at skelne mellem rigtige fejl og forkerte fejl. Derfor skal grammatikkontrollen anvendes med forsigtighed, og man må antage, at man skal have en vis sproglig viden for at kunne vurdere, hvorvidt grammatikkontrollen har ret. Ydermere bliver grammatikken for det enkelte sprog beskrevet på det aktuelle sprog, hvorfor det ikke er ideelt for en bruger med relativt ringe fremmedsproglig viden på spansk at sætte sin lid til grammatikkontrollen, da vedkommende ikke nødvendigvis forstår den regel, grammatikkontrollen beskriver og giver som årsag til fejlangivelsen. Et sidste element er lemmalisten. I forbindelse med trykte ordbøger og lemmalister taler man om mikro- og makrostruktur. Det er ikke så relevant her, som lemmabestanden, altså antal af lemmata i lemmalisten. For det første må man antage, at antallet af lemmata i ordbogen er nærmest enormt. For hvert verbum, ordbogen indeholder, indeholder ordbogen stort set alle fleksionsformer (bøjningsformer) af det givne verbum, og det samme gør sig gældende med substantiver, adjektiver, adverbier etc. Derved vil antallet af lemmata blive noget større end i en traditionel ordbog såsom DanskOrdbogen, der indeholder ca opslagsord, alle med grammatiske oplysninger (Bergenholtz/Pedersen m.fl. 1999, 9). Et eksempel fra denne ordbog er lemmaet mægle, der udgør et enkelt lemma i DanskOrdbogen med dertil hørende grammatiske oplysninger om fleksionsformer: -r, -de, -t (Bergenholtz/Pedersen m.fl. 1999, 717). I Word 2003 kan alle de angivne former findes som selvstændige lemmata: mægle, mægler, mæglede, mæglet. I den spanske version af ordbogen vil et verbum betyde endnu flere muligheder for lemmata, da der på spansk findes 60

61 mange flere fleksionsformer af et verbum, da der her findes både konjunktiv, indikativ, de to datider imperfektum og præteritum etc. Et andet element i Word 2003 er det store antal komposita, ordbogen indeholder. Her skal man atter være en smule kritisk med at tage ordbogens godkendelse af en term for gode varer. Man kan eksempelvis indtaste termen brugerproblemer og ordbogen angiver ingen fejl. Termen giver semantisk (betydningsmæssig) mening, men er ikke at finde i hverken DanskOrdbogen eller på Retskrivningsordbogen på nettet, og ved en søgning på Google giver termen ikke mere end 194 søgeresultater Brugernes tilgang til Word 2003 Der er forskel på brugernes adfærd ved opslag i en trykt og en elektronisk ordbog, men begge typer opslag kræver, at brugeren foretager sig noget aktivt for at finde frem til det ønskede lemma (jf. kap Brugernes adfærd ved opslag i ordbog samt kap Brugernes tilgang til den elektroniske ordbog). Brugernes tilgang til Word 2003 er dog noget anderledes. Bergenholtz (2005) illustrerer handlingsforløbet således: Bruger tekstdel z - tekstdel y - Model 1: Handlingsforløb ved brug af Word (Bergenholtz 2005, 20) Ved Model 1 vil Bergenholtz illustrere, hvordan brugeren ubevidst og uden at foretage sig noget anvender ordbogen. Normalt vil en bruger i forbindelse med en kommunikationsrelateret brug af en ordbog i tekstdel z først finde frem til det problem, der skal løses, og derefter konsultere en ordbog og anvende de givne oplysninger i tekstdel y (Bergenholtz 2005, 20). Når en bruger anvender Word 2003 bliver ordbogsbrugen en inkorporeret del af processen, hvad enten det drejer sig om tekstproduktion, oversættelse eller korrektur, og derfor vil brugeren undlade et bevidst opslag i en ordbog. Derved vil brugerens tilgang til Word 2003 også være noget anderledes end den beskrevne i kap Brugernes adfærd ved opslag i ordbog og Brugernes tilgang til den elektroniske ordbog. Brugeren vil ikke tage stilling til, hvilket problem vedkommende står over for, da programmet fortæller brugeren, hvis der er et problem. Brugeren skal reelt først tage stilling til et problem, når programmet har angivet problemet og foreslået en løsning. Derfor er Model 1 ikke tilstrækkelig, da 61

62 man ikke kan sige, at brugeren foretager sig noget, selvom brugerens handling først er nødvendig, når ordbogen selv har angivet en fejl. Derfor kan man lave følgende model: Bruger tekstdel z tekstdel y (ordbog bruger tekstdel y ) Model 2 Udvidet handlingsforløb ved brug af Word 2003 Med Model 2 illustreres det, hvorledes brugeren ganske rigtigt i starten ikke foretager sig noget aktivt og ikke skal tage stilling til, hvilket problem der er tale om, hvilken ordbog der skal søges i, hvilket ord der volder problemer i en kollokation etc. (jf. kap Brugernes adfærd ved opslag i ordbog). Som tidligere antydet, slipper brugeren af Word 2003 ikke for at tage stilling til, hvordan et problem skal løses, da programmet angiver et problem og et eller flere løsningsforslag, hvorefter det er op til brugeren selv at vurdere, hvilket løsningsforslag der er det korrekte. Funktionen autokorrektur skal dog nævnes. Det vil sige, at ordbogen automatisk retter en fejlagtig stavemåde og brugeren fratages muligheden for at tage stilling. Dette kan dog være problematisk, hvis programmet retter en korrekt anvendt term til en forkert. Dog har man mulighed for tilpasning således, at man kan sætte programmet til at foretage autokorrektur på bestemte fejlagtige stavemåder, eller man kan bede programmet ikke at foretage autokorrektur overhovedet eller af bestemte termer. Ydermere er det muligt for brugeren selv at tilføje termer til ordbogen. Det vil sige, at man kan tilføje en korrekt term, der ikke i forvejen eksisterer i ordbogen og derefter undgå at stavekontrollen angiver stavefejl hver gang ordet anvendes Synonymordbogen i Word 2003 Synonymordbogen i Word 2003 vil de fleste ikke tøve med at betegne som en ordbog, hvilket bekræftes af Bergenholtz (2005, 35). Bergenholtz hævder, at synonymordbogen er beregnet om hjælp for modersmålsbrugere til at variere stilen eller til at finde det træffende ord, (Bergenholtz 2005, 35). Denne påstand skal ikke bestrides her og går godt i spænd med ovenstående antagelser om ordbogens brugergruppe. Det er muligt at foretage deciderede opslag i synonymordbogen, enten ved at klikke på et ord i teksten, hvorved man kan finde synonymer, eller man kan søge synonymerne ved deciderede opslag. Der findes i Word 2003 en opslagsfunktion, der enten kan ligge som et ikon i værktøjslinjen 62

63 eller findes under funktioner. Her kan man søge efter forskellige lemmata, og der kan foretages søgning i alle opslagsværker, hvilket kan give en del resultater, dog oftest med dansk som den først angivne synonymordbog, hvis ordbogen indeholder synonymer på dansk til den aktuelle term. Dette skyldes uden tvivl, at det er den danske version af programmet, der her undersøges. Man kan selektere, hvilken synonymordbog man ønsker at søge i og derved eksempelvis søge udelukkende i den spanske synonymordbog. Vælger man derimod at klikke med musen på det ord, man ønsker en synonymangivelse til, gives udelukkende synonymer på det sprog, stavekontrollen er sat til at anvende. Ydermere er der, i forbindelse med deciderede synonymopslag i søgeresultaterne grammatiske angivelser af ordklasse til synonymet. Derved ser artiklen for det spanske lemma coche således ud: vehículo (s.) vehículo carricoche carro vagón carroza auto automóvil Eksempel 1 Substantivet coche i Word 2003 Angivelse af ordklasse består af forkortelsen s., som man må gå ud fra skal stå for sustantivo, da der ikke findes nogen oversigt over anvendte forkortelser i programmet. Derudover kan man, ved at klikke ind på de øvrigt angivne synonymer, slå disse op. Dog må den grammatiske angivelse siges at være utilstrækkelig. Det er udmærket med angivelse af ordklasse, men et vigtigt element til brugere med dansk som modersmål og spansk som fremmedsprog havde været eksempelvis genusangivelse. Man kan også forestille sig, at skridtet til at angive eksempelvis genus ikke kan være stort, da programmet allerede indeholder denne oplysning, da grammatikkontrollen vil rette for eksempel la coche til el coche. Man kan argumentere, at denne oplysning er en unødvendig angivelse i synonymordbogen, da grammatikkontrollen jo netop vil give besked, hvis brugeren anvender forkert genus, men samtidig kan man argumentere, at en genusangivelse vil spare brugeren tid, da vedkommende ved korrekt anvendelse af genus ikke skal til at tage stilling til grammatikkontrollens angivelser. 63

64 Endnu mere vanskeligt bliver det for brugere med dansk som modersmål, der anvender den spanske stave- og grammatikkontrols synonymordbog, når det for eksempel gælder de spanske verber. Her findes der, som tidligere nævnt, nogen flere bøjninger af verberne end på dansk. En person med en høj fremmedsproglig viden på spansk vil måske nok kunne nøjes med oplysninger om, at det drejer sig om et verbum og derudfra se sig i stand til at bøje dette verbum. Til gengæld findes der mange uregelmæssige verber på spansk, der i visse fleksionsformer, person og tal afviger en del fra infinitivformen, hvorfor det kan være vanskeligt for selv brugere med et højt fremmedsprogligt niveau at bøje disse verber, for slet ikke at tale om brugere med et lavt fremmedsprogligt niveau. Til gengæld giver synonymordbogen i Word 2003 brugeren mulighed for at søge på alle fleksionsformer, hvilket må ses som en stor fordel for praktisk taget alle typer brugere. Det er eksempelvis fordelagtigt i forbindelse med de uregelmæssige verber, hvor brugeren kan søge på den uregelmæssige form af verbet for at finde synonymer, der er angivet i samme person, modus og tempus som lemma. Derudover kan brugeren i forbindelse med forskellige fleksionsformer finde en angivelse af for eksempel et verbum i infinitiv, hvilket kan hjælpe brugeren til at finde frem til verbets betydning, hvilket måske endda kan være hovedårsagen bag et opslag i forbindelse med et uregelmæssigt bøjet verbum. Eksempler herpå kan ses i følgende uddrag af artikler bestående af lemmataene: pluralisformen af det spanske substantiv papel papeles og indefinidoformen i 3.person af verbet hacer hizo: papel (>>como sustantivo<<) papel pliegos (s.) pliegos documentos (de documento) papiros (de papiro) títulos (de titulo) encargos (s.) encargos actuaciones (de actuación) ministerios (de ministerio) cometidos (de cometido) hojas (s.) hojas impresos (de impreso) folletos (de folleto) periódicos (de periódico) Eksempel 2 Pluralisformen af substantivet papel papeles 64

65 hacer (>>como verbo>>) hacer creó (v.) creó formó (de formar) inventó (de inventar) forjó (de forjar) obró (v.) obró trabajó (de trabajar) practicó (de practicar) procedió (de proceder) realizó (v.) realizó efectuó (de efectuar) cumplió (de cumplir) verificó (de verificar) Eksempel 3 3. person indefinido af verbet hacer - hizo Et andet element, der er værd at bemærke, er, at der på spansk findes oplysninger om, hvilken term forskellige synonymangivelser stammer fra. Dette kan være en fordel for den formodede intenderede brugergruppe, da disse oplysninger kan hjælpe brugeren med at finde betydningen af den aktuelle synonymangivelse og derved også bedre kunne selektere det korrekte synonym. Det er i forbindelse med termernes forskellige former, man finder forskellen på den danske og den spanske synonymordbog. Det er ikke muligt på dansk at finde eksempelvis infinitivformen af et verbum ved et opslag i synonymordbogen. Et eksempel herpå er den danske ækvivalent til det spanske hizo: gjorde. Gjorde kan på dansk være en fleksionsform af et substantiv eller et verbum, hvilket der gøres opmærksom på i synonymordbogen ved grammatiske angivelser af ordklasse: livremme (subst.) livremme bindebælter bukseremme bælter afholdt (verbum) afholdt aktiverede aktiviserede anstillede fremstillede (verbum) fremstillede avlede byggede dannede Eksempel 4 Præteritum af verbet at gøre - gjorde 65

66 Man kan argumentere, at angivelse af verbets infinitivform ikke er relevant for modersmålsbrugeren, da man må antage, at vedkommende kender de fleste danske fleksionsformer. Dog kan man argumentere, at sådanne angivelser vil hjælpe brugerne i tilfælde af deciderede fremmedord med uregelmæssige fleksionsformer. Man kan ud fra ovenstående eksempler tale om en vis mikrostruktur i synonymordbogens ordbogsartikler ved decideret opslag, der ikke indeholder det søgte lemma, da dette findes ved et elektronisk opslag, og mikrostrukturen er også en smule forskellig i den danske og den spanske version af synonymordbogen. For det første får brugeren af den spanske synonymordbog flere oplysninger grammatisk set og med hensyn til antonymer, oprindelse og relaterede udtryk, hvilket kan hjælpe brugeren i dennes arbejde og selektion. Mikrostrukturen indeholder i begge versioner flere synonymangivelser samt grammatiske oplysninger som ordklasseangivelse ved hver gruppe af synonymer med selvstændig semantisk betydning. Blot finder man i den spanske version yderligere angivelse af lemmaets grundform. Ydermere har man tilsyneladende valgt at ordne synonymangivelserne efter relevans eller grad af synonymi og ikke strukturere angivelserne alfabetisk, hvilket fremgår af Eksemplerne 1-4. Det kan være en fordel for især fremmedsprogsbrugeren af den spanske synonymordbog, da det vil lette tilgangen hertil, ved at vedkommende i størstedelen af tilfældene ikke skal søge sidst i artiklen for at finde frem til det korrekte synonym, da man må antage, at de hyppigst brugte står som de første. Dog må Eksempel 4 siges at være en undtagelse herfor, da gjorde både kan være pluralisformen af substantivet gjord, der er synonym til livrem, mens gjorde også kan være imperfektumformen at verbet gøre. Gjord som substantiv er ifølge Politikens Synonymordbog et gammelt udtryk, og man må derfor antage, det ikke er så hyppigt brugt (Grue/Rasmussen/Høvring 2001, 147). Det skal i denne forbindelse nævnes, at Bergenholtz (2005) hævder, at synonymangivelserne i Word 2003 muligvis er udarbejdet med baggrund i Politikens Synonymordbog (Bergenholtz 2005, 35). På denne baggrund kan man ikke konkludere med sikkerhed, at det er anvendelsesfrekvensen af angivelserne, der er afgørende, men dette eksempel peger måske nærmere i retning af, at det ganske enkelt er selve ortografien, der er afgørende for, hvilke synonymer, der gives, da ortografien af ordet gjorde minder mere om substantivet gjord end verbet gøre. Dette må siges at være uhensigtsmæssigt fra brugernes synspunkt, da man må antage, at brugerne ikke vil anvende gjord så ofte som gøre. Man kan desuden argumentere, at et manglende element i mikrostrukturen i ordbogen er fleksionsangivelser. 66

67 Selvom man kan finde praktisk taget alle fleksionsformer som selvstændige lemmata, kan disse ikke fungere som hjælp til at bøje eksempelvis en infinitivform i futurum eller præteritum. Som det fremgår af ovenstående eksempler, findes der adskillige synonymangivelser til de forskellige lemmata. Man kan dog også se, at der er visse synonymangivelser, der måske ikke kan siges at være fuldstændigt synonyme med lemmaet. Det skyldes, at man tilsyneladende har valgt at anskue synonymibegrebet ret bredt, hvilket vil sige at man anvender betegnelsen synonym om ordpar eller ordgrupper, der ikke er identiske semantisk set, man alligevel kan bruges i flæng i forskellige forbindelser (Grue/Rasmussen/Høvring 2001, 9). Det er denne definition på synonymi, der tilsyneladende er anvendt i Word Det betyder, at der til tider angives synonymer, der ikke umiddelbart er anvendelige i konteksten. Derfor må man forholde sig en smule kritisk til synonymangivelserne i Word 2003, da man bør tage stilling til, hvilket synonym der kan anvendes i konteksten, men også om der overhovedet er tale om et synonym i samme ordklasse og med et semantisk indhold, der er tilnærmelsesvist identisk med det i lemmaet (jf. ovenstående diskussion om gjorde s. 66) 4.3 Microsoft Office Word 2003 i forhold til Retskrivningsordbogen og CLAVE I de følgende afsnit vil Word 2003 blive sammenholdt med netudgaven af den danske ordbog Retskrivningsordbogen samt den trykte version af den spanske ordbog CLAVE. Der vil blive foretaget en kort gennemgang af begge ordbøger for at illustrere hvilken type ordbøger, der er tale om, og derefter vil disse ordbøgers elementer blive sammenholdt med Word Word 2003 og Retskrivningsordbogen på nettet Retskrivningsordbogen er en monolingval dansk ordbog. Som udgangspunkt må man gå ud fra, ordbogen henvender sig til nogenlunde samme brugergruppe som Word 2003, altså modersmålsbrugere med et sprogligt niveau der varierer. Brugernes tilgang til Retskrivningsordbogen er ret simpel. Der er en forside med to forskellige faner; den ene kaldes søgning og den anden forklaring. Under forklaring finder man en brugervejledning til ordbogen, og under søgning kan man søge på forskellige lemmata. 67

68 Billede 3 Retskrivningsordbogens forside på nettet ( Man finder i søgefunktionen den største afvigelse i Retskrivningsordbogen på nettet i forhold til Word 2003, hvor brugeren ikke skal foretage sig noget, men ordbogen selv foreslår en løsning på et problem. Det er kun ved et decideret opslag i synonymordbogen i Word 2003, at brugeren foretager en selvstændig søgning. Som det fremgår af Billede 3, kan man ved søgning i lemmalisten søge på ordbegyndelser og ordslutninger. Man kan også skrive hele lemmaet, og dette lemma vil, alt efter om det er et ord, der anvendes i andre lemmata eller ej, stå enten alene eller øverst på en del af en lemmaliste. Man kan tale om en vis makrostruktur set fra brugerens synspunkt, da brugeren som sagt kan se det, der ligner en del af en lemmaliste: Billede 4 Søgning på lemmaet ord i Retskrivningsordbogen på nettet ( 68

69 Her ses det, hvorledes brugeren ser en vis makrostruktur efter at have foretaget sin søgning. Brugeren finder ganske vist ikke nødvendigvis det ønskede lemma ved hjælp af makrostrukturen, men kan blot søge på en ordbegyndelse og derefter søge sit lemma i den alfabetisk ordnede lemmaliste. Ydermere kan man læse af Billede 4, at der er tale om en vis mikrostruktur i Retskrivningsordbogen på nettet. Dette kan skyldes, at den er en elektronisk ordbog, der er udarbejdet på baggrund af en allerede eksisterende trykt ordbog (jf. kap Hvad er elektroniske ordbøger?). Mikrostrukturen er ikke videre detaljeret, da man i de fleste artikler blot bringer oplysninger om ordklasser og fleksionsformer og i nogle artikler oplysninger om kollokationer. En fordel ved denne ordbog i forhold til Word 2003 er, at brugeren her får angivet fleksionsformer til de enkelte lemmata. Dette kan hjælpe brugerne til at anvende termerne korrekt i alle fleksionsformer. En anden afvigelse fra Word 2003 er, at det er muligt i Retskrivningsordbogen at søge på uregelmæssige fleksionsformer af et lemma og blive henvist til eksempelvis lemmaets infinitivform: Billede 5 Søgning på lemmaet gjorde i Retskrivningsordbogen på nettet ( På Billede 5 ser man, hvordan man ved en søgning på gjorde i anden artikel finder en angivelse af, at lemmaet gjorde er en præteritumform af verbet gøre. Denne søgning er ikke helt parallel til tilsvarende søgning i Word 2003, da denne blev gjort i synonymordbogen, se Eksempel 4. Dog kan man alligevel drage visse paralleller. I Word 2003 får brugeren ikke angivet, hvilket verbum gjorde er en fleksionsform af. En fordel ved Word 2003 er til gengæld, at der tages højde for eventuelle stavefejl, da programmet selv finder disse i en tekst. Retskrivningsordbogen tager til gengæld ikke højde for sådanne stavefejl. De forslag eller stavefejl, Word 2003 giver, kan til tider være fejlagtige eller virke forkerte 69

70 i sammenhængen. Dette skyldes, at indholdet af listen af forslag udelukkende bestemmes af stavemåden (Microsoft 2). Alligevel virker denne metode godt, da det kan hjælpe til, at brugeren får stavet den aktuelle term korrekt. Det er ikke muligt for brugeren at slå en term op i Retskrivningsordbogen, hvis ikke vedkommende ved præcist, hvordan termen staves, men brugeren må måske anvende adskillige forsøg og stavemåder før den korrekte findes. I Word 2003 undgår man oftest dette problem, såfremt ordbogens lemmaliste indeholder termen, da ordbogen selv kan finde en stavefejl og komme med det korrekte forslag. Et eksempel er en søgning i Retskrivningsordbogen på termen blikdåse. Begge ordbøger indeholder dette lemma. Ved en fejlagtig stavning af termen: bligdåse giver Retskrivningsordbogen ingen søgeresultater og der skrives: I ordbogen er der ingen ord der passer til søgekriteriet ( Forsøger man derimod i Word 2003 at skrive bligdåse, angiver programmet, at der er tale om en stavefejl, og man kan med et klik med musen få angivet den korrekte stavemåde Word 2003 og CLAVE Den undersøgte version af CLAVE er en trykt ordbog. Der findes også en elektronisk version af ordbogen på cd-rom, men der vil her anvendes den trykte ordbog for at sammenholde Word 2003 med en meget traditionel ordbog. CLAVE er en spansk monolingval ordbog, der må antages at henvende sig til personer med spansk som modersmål men ordbogen kan også anvendes af personer, der har spansk som fremmedsprog, men befinder sig på et højt fremmedsprogligt niveau (Hernández Hernández/Almarza Acedo 1999, XI). Dermed kan visse personer, der anvender den danske version af Word 2003 og programmets spanske stave- og grammatikkontrol sidestilles med en del af den intenderede brugergruppe for CLAVE. Opbygningen af CLAVE er meget traditionel. Makrostrukturen er alfabetisk og mikrostrukturen er noget mere detaljeret end i de to andre gennemgåede ordbøger. En ordbogsartikel i CLAVE indeholder ordklasseangivelser, grammatiske angivelser, en eller flere definitioner, lemmaets oprindelse, brugen af lemmaet etc. Det er ikke alle angivelser der anvendes i hver artikel, men artiklerne er alligevel noget mere udførlige end i både Word 2003 og Retskrivningsordbogen. Et eksempel, der kan illustrere forskellen i artiklerne i Word 2003 og CLAVE er lemmaet coche (se 70

71 Eksempel 1). I Word 2003 er artiklen i synonymordbogen begrænset til lemmaet, en ordklasseangivelse og nogle synonymer. I CLAVE ser artiklen således ud: coche s.m. 1 Vehículo sobre ruedas impulsado por su propio motor, que circula por tierra sin necesidad de vías o carriles, que se destina al transporte de personas, y cuya capacidad no supera las nueve plazas: automóvil: Necesita comprarse un coche porque trabaja a las afueras de la ciudad y no puede ir en autobús. coche celular; el acondicionado para transportar a presos o detenidos: Los coches celulares disponen de especiales medidas de seguridad Eksempel 5 Uddrag af ordbogsartiklen med lemmaet vehículo i CLAVE (Hernández Hernández/Almarza Acedo 1999, 422) I Eksempel 5 ses den mere udførlige struktur i ordbogsartiklen i CLAVE i forhold til tilsvarende opslag i Word Opslag i CLAVE kan ikke sammenlignes fuldstændig med opslag i synonymordbogen i Word Den primære forskel er, at artiklen fra CLAVE indeholder en definition og adskillige komposita. Samtidig anvendes i CLAVE termen vehículo som overordnet begreb for coche, mens vehículo i Word 2003 anvendes som synonym for coche. Ved opslag i to spanske synonymordbøger på nettet viser det sig, at disse også anvender vehículo som synonym til coche (se bilag 1 og 2) En yderligere forskel på, hvordan man hjælper brugerne i CLAVE og i Word 2003 er i forbindelse med fleksionsformer. Man kan ikke i CLAVE, som i Word 2003, søge selvstændigt på de forskellige fleksionsformer i lemmalisten, ej heller på de uregelmæssige. Et eksempel herpå er verbet hizo, 3. person indefinido af verbet hacer (jf. Eksempel 3), der ikke er lemmatiseret (opgivet som selvstændigt lemma i lemmaliste) i CLAVE, og den eneste måde at finde frem til dette verbum er under infinitivformen hacer. Det skal dog nævnes, at en undtagelse herfor er i tilfælde af, at en fleksionsform er et udtryk i sig selv som eksempelvis vaya, der er lemmatiseret i CLAVE, og der er i artiklen angivet, at lemmaet stammer af verbet ir i infinitivform (Hernández Hernández/Almarza Acedo 1999, 1835). Dog indeholder CLAVE til gengæld en oversigt over verbernes forskellige fleksionsformer, både de regelmæssige og en del af de uregelmæssige (Hernández Hernández/Almarza Acedo 1999, ), hvilket må betegnes som en god hjælp til brugeren, der har fundet et verbum, vedkommende ikke er i stand til at bøje. Dog er denne oversigt ikke den 71

72 store hjælp for brugeren, der er stødt på et verbum i en tekst og ikke kender infinitivformen af dette verbum, da brugeren således selv skal lede i oversigten og kan ske at undersøge bøjninger af flere verber inden vedkommende finder frem til det korrekte. Der er brugerens tilgang til Word 2003 noget mere hensigtsmæssig i en sådan brugersituation, da brugeren, ved et opslag i synonymordbogen, kan få oplyst eksempelvis infinitivformen af en bøjet verbum. Dette vil dog hovedsageligt være relevant i forbindelse med reception eller oversættelse af tekster, da man må gå ud fra, en bruger, der producerer en tekst ikke støder på ukendte bøjninger af verber, da vedkommende selv producerer teksten og dermed selv skal bøje verberne. Derfor vil oversigten i CLAVE tjene et større formål i denne brugersituation end Word 2003, hvor brugeren ikke får angivet forskellige fleksionsformer, medmindre brugeren selv søger på disse. 4.4 Word 2003 i forhold til Word 2000 I det følgende vil foretages en kort sammenligning mellem Word 2003 og en tidligere version af programmet, Microsoft Office Word 2000, herefter kaldet Word Dette gøres for at illustrere, hvilke ændringer, der er blevet foretaget fra udgivelsen af Word 2000 til udgivelsen af Word Der findes endnu tidligere versioner af Microsoft Office Word, men der er her valgt Word 2000, da det ikke er relevant at anvende for eksempel et program fra 1995, da der er sket en enorm udvikling i teknologien siden da. Derfor vil en sammenligning med Word 2000 give et mere reelt billede af hvilke ændringer, der er foretaget og kan begrundes rent leksikografisk og ikke blot teknologisk. Man må som udgangspunkt gå ud fra, at begge versioner af ordbogen henvender sig til samme brugergruppe. Det vil sige, at ordbøgerne henvender sig til stort set alle med forskellige sproglige niveauer på dansk, spansk eller begge sprog. Det har ikke været muligt at finde konkrete oplysninger om, hvilken brugergruppe ordbogen henvender sig til. Eftersom der er tale om to versioner af samme ordbog må dette være udgangspunktet, hvorfor brugergruppe, brugersituation, brugerbehov etc. ikke behandles yderligere i dette afsnit, da alle antagelser herom er behandlet i kapitel Leksikografien bag Microsoft Office Word Hvis man ønsker en form for brugervejledning kan man i værktøjslinjen under hjælp finde en søgefunktion samt et overblik over programmets samlede brugeroplysninger. Derudover findes der uafhængige brugervejledninger, som det var tilfældet til Word 2003 samt assistance på Microsofts website (Microsoft 3), hvor man kan søge hjælp og oplysninger til de forskellige programmer. 72

73 Det er dog hovedsageligt ordbogens reelle funktion og oplysninger, der er relevante i forhold til en sammenligning med Word Derfor vil der blive gennemgået forskellige opslag i Word 2000 i forhold til Word Det vil sige, de vil blive sammenlignet på oplysningstyper, artikelindhold, lemmabestand, synonymangivelser etc. Strukturen af Word 2000 er ikke meget anderledes end strukturen i Word Programmet indeholder både en stave- og en grammatikkontrol samt en synonymordbog. Dog skal det nævnes, at der er visse elementer, der alligevel adskiller sig i de to programmer. Der findes ikke i Word 2000 en decideret opslagsfunktion. Der findes dog ikke mulighed for at søge decideret i synonymordbogen, som det er muligt i Word Samtidig er der den forskel i synonymordbogen, at man ikke på samme vis kan tale om en mikrostruktur i Word 2000, da strukturen af hver artikel bærer præg af at være udarbejdet til det elektroniske medium. Dette illustreres ved et opslag af lemmaet gjorde: Billede 6 Opslag i synonymordbogen i Word 2000 af gjorde Her ser man, hvorledes artiklen er bygget op med en angivelse af det fundne ord gjorde, en liste over betydninger og en med synonymer, man kan vælge at erstatte det fundne ord med. Derudover er det muligt at slå forskellige ord op fra begge lister og man kan med et klik med musen på de forskellige betydninger få angivet synonymer til de enkelte betydninger. Som det fremgår af Billede 6 kan man ikke i synonymordbogen i Word 2000 foretage et decideret opslag ved en indtastning af en term. Det vil sige, at man, for at komme ind i synonymordbogen, skal indtaste et ord i selve teksten og derefter anvende dette som indgangslemma. Dette er en forskel i forhold til Word 2003, hvor man kan foretage opslag uafhængigt af teksten. 73

74 Man kan også illustrere forskellen på opslagsmåderne ved at kigge på synonymangivelserne ved både et klik med musen på den aktuelle term i Word 2000 samt ved opslag i selve synonymordbogen. Her er der foretaget opslag af lemmaet synonym i Word 2000 ved et klik med musen på lemmaet, og det illustreres, hvorledes man finder frem til synonymangivelserne uden at søge decideret i synonymordbogen: Billede 7 Opslag ved klik med musen i Word 2000 af termen synonym Her illustreres det, at man får angivet synonymer ved at navigere med musen. Man kan, som sagt, få synonymer angivet i et vindue for sig og derved få dem angivet i selve synonymordbogen med en vis artikelstruktur, hvilket kan illustreres således: 74

75 Billede 8 Opslag i synonymordbog i Word 2000 af termen synonym Ved en sammenligning mellem Billede 7 og Billede 8 ser man, hvorledes synonymangivelserne på Billede 7 er sidestillede, og der angives ikke umiddelbart nogen forskel eller rangordning af synonymerne udover deres rækkefølge. På Billede 8 ses det derimod, hvorledes der er angivet betydning af ordet samt synonymer. Derved må man konkludere, at selve synonymordbogen i Word 2000 er mere hensigtsmæssigt opbygget end opslag i selve dokumentet, da man må antage, at det ikke er alle brugere, der er i stand til at skelne, hvilke synonymer der er de korrekte. Til sammenligning kan man på følgende billede fra et opslag af samme term i Word 2003 se, hvorledes der ikke er angivet nogen betydning, men alligevel et overordnet synonym, der er fremhævet med fed skrifttype. Derudover ses det, hvorledes man ved at føre musen henover en bestemt synonymangivelse får forskellige valgmuligheder: 75

76 Billede 9 Opslag i synonymordbog i Word 2003 af termen synonym En anden konklusion, man tilsyneladende kan drage, er, at der ikke er ændret synderligt i synonymangivelserne fra udgivelsen af Word 2000 til udgivelsen af Word Angivelserne er de samme i begge versioner ved et opslag af termen synonym. Det skal dog nævnes, at dette ikke er en endegyldig konklusion. En forskel findes for eksempel i angivelserne ved et opslag af termen gjorde i de to ordbøger. Ved en sammenligning af angivelserne, der er gengivet i Eksempel 4 og Billede 6 ses det, at første synonymangivelse i Word 2003 er livremme, mens første synonymangivelse i Word 2000 er afholdt. Begge dele er en fleksionsform af henholdsvis et substantiv og et verbum, hvorfor der ikke kan findes nogen logisk begrundelse for denne ændring i angivelserne. Man kan dog antage, at grunden til ændringen skal findes i selve stavemåden og ikke i det semantiske indhold. Gjorde kan være pluralisformen af substantivet gjord, hvis synonym er livrem. Man kan samtidig antage, at det nok er mere hensigtsmæssigt, som det er gjort i Word 2000, at angive de verber, der er synonyme først og derefter angive synonymet livrem til sidst. Man må antage, at brugerne af Word, uanset versionen, oftere vil anvende termen gjorde som en imperfektumform af verbet gøre end som en pluralisform af substantivet gjord (jf. side 66). 76

77 Alt i alt må man sige, at forskellen i de leksikografiske angivelser ikke varierer meget fra Word 2000 til Word Dog virker brugernes tilgang til Word 2003 en smule mere overskuelig og lettilgængelig, da man kan foretage en decideret søgning i synonymordbogen. Ydermere er opbygningen lettere overskuelig i Word 2003, både i forbindelse med opslagsfunktionen, men også i forbindelse med synonymangivelserne, der er stillet op i en struktur, der minder om en traditionel mikrostruktur, der blot er bearbejdet til det elektroniske medium, mens artikelstrukturen i Word 2000 er mere elektronisk baseret og kræver flere aktive handlinger fra brugeren for at opnå samme mængde oplysninger, som det er tilfældet i Word Praktisk analyse i forhold til rigtige og konstruerede tekster Efter at have gennemgået nogle teoretiske aspekter af Word 2003 og inkluderet et par eksempler fra ordbogen samt at have sammenlignet ordbogen med andre ordbøger, afprøves ordbogen nu på autentiske tekster. Ordbogens funktion og kvalitet vil blive analyseret i forhold til danske og spanske tekster for at give et billede af, hvilken hjælp ordbogen kan yde den formodede brugergruppe. Derudover foretages en praktisk analyse af ordbogen i forhold til konstruerede tekster, der består af de autentiske tekster, hvori der er inkorporeret fejl i forhold til den praktiske analyse af den oprindelige tekst. Sprogbrug i de to tekster er en blanding af fagsprog og almensprog, og man ser en sammenhæng mellem antagelsen i denne opgave, at fagsprog og almensprog er to adskilte fænomener med en fællesmængde af ord. Derved kan en tekst indeholde både fagtermer og almensproglige termer. (jf. kap Fagsprog versus almensprog) Autentisk dansk tekst Den danske tekst, der vil blive anvendt til den praktiske analyse er en pressemeddelelse fra Københavns Fondsbørs website (se bilag 3) og er et godt eksempel på en tekst, en bruger af Word 2003 kunne arbejde med og anvende ordbogen som hjælp: 77

78 Børsfokus: Anvendelsen af og reaktionen på års- og delårsrapporter på det danske aktiemarked :00 I Børsfokus nr. 102 konkluderer lektorerne* Ken L. Bechmann, Johannes Raaballe, og Peter Raahauge, at det danske aktiemarked fungerer mere effektivt, end tidligere undersøgelser har vist, i forbindelse med at de børsnoterede selskaber offentliggør regnskabsmeddelelser. Bechmann, Raaballe og Raahauge har undersøgt danske børsnoterede selskabernes anvendelse af regnskabsmeddelelser fra 2001 til 2004 og set på, hvordan markedet har reageret på dem. Baggrunden er diskussioner om hvorvidt forskellige typer information fra de børsnoterede selskaber er relevant og nødvendig, samt hvorvidt aktiemarkedets reaktioner er rationelle og tilstrækkeligt hurtige og præcise. Blandt resultaterne fremgår det, at de børsnoterede selskaber i stigende grad offentliggør kvartalsrapporter; i 2001 var andelen på 51 pct. og i 2004 på 73 pct. Fra Fondsbørsens side er der en general anbefaling om kvartalsrapporter, mens de er et krav for selskaber i plus-segmenterne. Det er primært selskaber i KFX-indekset og plussegmenterne, der kommer med tre delårsrapporter. (bilag 3) En ordoptælling foretaget af Word 2003 viser at denne tekst indeholder i alt 161 ord. Heraf er der 95 forskellige ord inklusive tal og en forkortelse af et navn: L. Vi taler derfor om i alt 88 forskellige ord hvis man ikke medtager forkortelsen L. og tal. Heraf er der 84 ord med forskelligt semantisk indhold i diverse fleksionsformer (jf. bilag 4a). Af alle 161 ord genkender Word 2003 de 155 og viser, at der er 6 fejl i alt. Ordbogen i Word 2003 finder 4 fejl med forskelligt semantisk indhold: års-, Raaballe, Raahauge og KFX-indekset. Ordbogen kommer blot med et rettelsesforslag til års-, nemlig års. Rettelse er ikke korrekt ifølge Jacobsen og Jørgensen (2000, 76-77), da man i tilfælde af sideordningsforbindelser, der har et ord tilfælles, udelader det ord, de har tilfælles og erstatter dette med en bindestreg. Programmet er ikke i stand til at bringe et forslag til en korrekt stavemåde ved de øvrige tre fejlangivelser, men der skrives blot Ingen forslag fra ordbog, hvor ordbogens forslag normalt står. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de angivne termer ikke eksisterer officielt, men blot at ordbogen ikke indeholder disse. Et eksempel herpå er KFX-indekset, der hverken er at finde i Word 2003, Retskrivningsordbogen på nettet eller i DanskOrdbogen. Dette er en term, der fleste, der har beskæftiget sig en smule med de finansielle markeder, kender til, men den optræder ej heller i Dansk-spansk erhvervsordbog eller Dansk-engelsk erhvervsordbog og dermed ikke i de her konsulterede ordbøger. Til gengæld er den at finde på Google og giver i alt søgeresultater, hvorfor man må antage termen anvendes relativt hyppigt. 78

79 Forskellen mellem Word 2003 og en ordbog som Retskrivningsordbogen på nettet kan ses ved behandlingen af en autentisk tekst (jf. bilag 4b). For det første er det ej heller muligt at finde de fire førnævnte fejl, der er angivet i Word 2003 i Retskrivningsordbogen. En søgning på disse giver intet resultat. Det helt slående er dog, at det i alt kun er tre termer, ordbogen i Word 2003 ikke har et alternativ til og det blot er fire ord, ordbogen ikke genkender. Ved en søgning på samtlige ord, foruden tal, i Retskrivningsordbogen viser det sig, at det blot er muligt at finde 39 af de 89 forskellige ord fra teksten. Det skal dog nævnes, at denne søgning blev foretaget med de fleksionsformer, der var anvendt i teksten, og det er muligt at søge på ordenes grundform dvs. verbernes infinitivform, substantivernes indefinitte form etc. Ved en sådan søgning var det muligt at finde yderligere 33 termer i Retskrivningsordbogen. Dette står i stor kontrast til antallet af genkendte ord i ordbogen i Word Dette kan illustreres i denne tabel: Word 2003 % Retskrivningsordbogen % Genkendte ord 85 af 89 95,5 % 39 af % Ikke-genkendte ord 4 af 89 4,5 % 50 af % Genkendte ord i grundform 86 af % 72 af % Tabel 1 Søgeresultater i Word 2003 og Retskrivningsordbogen på nettet (jf. bilag 4b) Det er ydermere værd at bemærke, at der findes fejl i teksten, der ikke bliver opfanget af stave- og grammatikkontrollen i Word Det drejer sig blandt andet om denne sætning: Bechmann, Raaballe og Raahauge har undersøgt danske børsnoterede selskabernes anvendelse af regnskabsmeddelelser fra 2001 til 2004 og set på, hvordan markedet har reageret på dem. Her findes en grammatisk fejl i første sætnings objekt. Der burde i stedet for selskaberne blot stå selskaber i substantivet indefinitte pluralisform, hvilket vil være den korrekte grammatiske anvendelse. Ydermere forekommer udtrykket en general anbefaling i sidste afsnit. Her burde der nok i stedet have stået generel anbefaling i stedet, da der i den oprindelige tekst er tale om to substantiver, hvor det, som de står i teksten, burde have været et adjektiv og et substantiv. Et andet element, der er værd at undersøge i forhold til den autentiske danske tekst er synonymangivelserne i Word 2003 til teksten ord. Der er, som tidligere nævnt, tale om i alt 84 ord med forskellige semantisk betydning. Dette tal bliver til 80 i alt, hvis man ikke medregner de ord, 79

80 Word 2003, har angivet som fejlstavede, enten fordi ordbogen ikke kender ordet, eller fordi der er tale om en decideret fejl. Disse er ikke relevante at behandle i forhold til synonymordbogen i Word 2003, da de ord, der behandles, er de ord, Word 2003 har genkendt, da ordbogen ikke kan give synonymer til ord eller termer, den ikke indeholder. Synonymordbogen i Word 2003 angiver i alt synonymer til 59 af de 80 ord og kan ikke angive nogen synonymer til 21 af de 80 ord (jf. bilag 4a). Det er i sig selv relevant, at synonymordbogen i Word 2003 ikke finde synonymer til omkring 26 % af ordene i teksten, da det betyder, at brugeren af ordbogen ikke kan få hjælp ved godt og vel en fjerdedel af opslagene i synonymordbogen i forbindelse med denne tekst. Det skal dog nævnes, af under denne kategori hører proprier, egennavne, som Børsfokus, Bechmann, Ken, Johannes etc. Ydermere hører også under denne kategori de termer, der må betegnes som fagsproglige såsom børsnoterede, kvartalsrapporter og plussegmenterne. Derudover er der termer, der ikke umiddelbart eksisterer synonymer til såsom danske, nr. og på, hvilket er bekræftet ved opslag i Politikens Synonymordbog (Grue/Rasmussen/Høvring 2001) og Gads Synonymordbog (Jacobsen 1983). Det skal nævnes, at der med synonymangivelser i denne forbindelse skal forstås den enkelte artikel indeholdende forskellige synonymer og ikke den enkelte synonymangivelse i den enkelte artikel, hvilket afviger en smule fra den generelle opfattelse i den øvrige del af opgaven. Ud af de i alt 59 synonymangivelser, der kunne findes var der i alt 33 synonymer, der var brugbare i konteksten. Det var ikke nødvendigvis det først angivne synonym i en artikel, der var brugbart, men et brugbart synonym skulle ofte findes sidst i en artikel. Et eksempel herpå ses ved synonymangivelserne for termen vist. Her foreslås ved et klik med musen en række adverbier, der på ingen måde kan anvendes i konteksten, da vist er en perfektum participiumsform af verbet vise. Derimod kan man ved decideret opslag i synonymordbogen, efter angivelser af adverbier og adjektiver finde synonyme verber, der kan anvendes såsom påvist, bevist, peget på etc.: 80

81 Billede 10 Opslag i synonymordbogen i Word 2003 af termen vist Ydermere er det relevant at bemærke, at 26 af de i alt 59 synonymangivelser ikke gav noget brugbart resultat, der kunne bruges i konteksten. Det bør siges, at i forbindelse med antallet af brugbare synonymangivelser, er de alle i både den danske og den spanske tekst tjekket enten på Google eller i CLAVE. Dog baseres en del af de danske brugbare synonymangivelser på almen viden om det danske sprog. Det skal nævnes, at søgning på en term som kommer ikke gav noget brugbart resultat og hører derfor under de synonymangivelser, der ikke var brugbare. Dog gav en søgning på kollokationen kommer med et brugbart resultat, der ikke bliver medregnet i tallene i denne opgave. De i alt 26 synonymangivelser, der ikke kunne anvendes i konteksten bidrager dog til at ændre billedet af synonymordbogens kvalitet en smule, da der så er tale om i alt 37 ord, hvortil der enten ikke kunne findes synonymer eller ikke var angivet brugbare synonymer. Disse tal kan stilles op i en tabel, der kan illustrere forholdene: 81

82 Ord i alt % Synonymangivelser % Manglende synonymangivelser % Brugbare synonymangivelser % af totale antal synonymangivelser 41 % af totale antal ord Ikke-brugbare synonymangivelser % af totale antal synonymangivelser 32 % af totale antal ord Brugbare opslag i alt % Tabel 2 Synonymangivelser i Word 2003 til den autentiske danske tekst (jf. bilag 4a) Konstrueret dansk tekst Den følgende tekst er en omskrivning af den autentiske danske tekst. Det betyder, at der er inkorporeret en fejl i hvert ord i teksten. Formålet hermed er at se, hvorvidt Word 2003 kan angive de korrekte fejl samt de korrekte løsningsforslag. Teksten vil bestå af fejl, man kan forestille sig vil opstå på baggrund af udtale samt slåfejl på et tastatur fordi tasterne ligger umiddelbart ved siden af hinanden, ombytning af bogstaver eller manglende bogstaver. Børsfkus: Anvennelsen aff ig reaktiojen op årss-ig delårsrappporter op dt Danske aksjemarked :00 U Børsfkus nr 102 konkludere lektorene* Kenn L. Bæchmann, Johannnes Raabalde, ig Pter Råhauge, aat dt Danske aksjemarked fungrer meer efektivt, rnd tidliegre unndersøgelser ahr vis t, u forbinnelse mæd aat d Børsnoterede selvskaber offentligtgør regnskabsmeddlelser. Bæchmann, Raabalde ig Råhauge ahr unnersøgt Danske Børsnoterede selvskabernes anvennelse aff regnskabsmeddlelser far 2001 tl 2004 ig seet op, vordan marrkedet ahr regeret op dæm. Bagrunden r diskusssioner åm hvorvit forskællige typper informasion far d Børsnoterede selvskaber r relevandt ig nøvendig, sammt hvorvit aksjemarkedets reaktiojer r ratuinelle ig tilstrækkelit hurrtige ig precise. Blannt resulaterne fræmgår dt, aat d Børsnoterede selvskaber u s tigende grsd offentligtgør kvartalrapporter; u 2001 vra anndelen op 51 pct ig u 2004 op 73 pct Far Fåndsbørsens sidee r dr rn genneral andbefaling åm kvartalrapporter, mends d r ett krag forr selvskaber u plus-sægmenterne. Dt r primæret selvskaber u KFX-indækset ig plussægmenterne, dr kommmer mæd rte delårsrappporter. I forbindelse med den konstruerede tekst er det hovedsageligt stave- og grammatikkontrollen i Word 2003, der er relevant at undersøge, da det er denne, der skal assistere brugeren til at finde den 82

83 korrekte term, ifald brugeren har gjort en fejl i sit dokument. Derfor vil det i det følgende blive gennemgået, hvor mange korrekte forslag stavekontrollen er kommet med, hvor mange forkerte, hvor mange ord, stavekontrollen ikke var i stand til at rette etc. Som tidligere arbejdes der også her med i alt 84 ord med forskelligt semantisk indhold (jf. bilag 5). Det vil sige, at der i følgende analyse ikke er medregnet tal i teksten samt forkortelsen L., hvorfor der ej heller er foretaget ændringer i disse ord. Der behandles altså i alt 84 ord, der alle er stavet forkert i forhold til originalteksten. Af disse 84 fejl finder Word 2003 langt størstedelen, nemlig 72 fejl i alt, hvilket umiddelbart peger i retning af, at Word 2003 er mere bevendt som stavekontrol end som synonymordbog jf. Tabel 2. Dog skal man ikke drage forhastede konklusioner, da det også er væsentligt at have for øje, hvor mange af disse fejl, Word 2003 har et brugbart rettelsesforslag til. Ydermere er det væsentligt, at Word 2003 ikke har angivet fejl i termer, der uden for konteksten ikke ville være fejl. Et eksempel herpå er fra, der er ændret til far i den konstruerede tekst, krav, der er ændret til krag, reageret, der er ændret til regeret etc. Det skal til gengæld nævnes, at grammatikkontrollen ikke har fanget fejlen i verbalet i første linje. Her er det finitte verbum konkluderer blevet ændret til et infinit, hvilket stavekontrollen skulle kunne opfange ifølge oplysninger fra Microsofts eget website (Microsoft 1). Af de 72 fejl, der angives af stavekontrollen gives der i alt 53 korrekte forslag til staveform, 10 forkerte og i alt 9 fejlangivelser (jf. bilag 5), hvortil ordbogen ikke er i stand til at komme med et forslag. Disse tal kan opstilles i følgende tabel: 83

84 Stavekontrollen genkender forkert stavet ord og angiver derfor ikke stavefejl eller forslag % Samlede antal fejlangivelser % Korrekte forslag % af samlede antal ord 74 % af samlede antal fejlangivelser Forkerte forslag % af samlede antal ord 14 % af samlede antal fejlangivelser Stavefejl angivet, men ingen forslag fra ordbog 9 11 % af samlede antal ord 12 % af samlede antal fejlangivelser Brugbare opslag i alt % Tabel 3 Resultat af stavekontrol i den danske konstruerede tekst (jf. bilag 5) Som det fremgår af ovenstående tabel, finder stavekontrollen i Word 2003 frem til i alt 86 % af de konstruerede fejl. Desuden bør det nævnes, at der ud af de i alt ni stavefejl, der blev angivet uden nogen forslag fra ordbogen er tale om de fire ord, der allerede inden teksten blev ændret, blev angivet som stavefejl af ordbogen uden den var i stand til at give et korrekt forslag. Derudover kan man, på baggrund af denne analyse konkludere, at Word 2003 er bedre bevendt som stavekontrol end som synonymordbog i forbindelse med denne tekst i det mindste, hvis man sammenligner tallene fra henholdsvis Tabel 2 og Tabel 3. I forbindelse med synonymangivelserne i den autentiske tekst var succeskriteriet på blot 41 % af det samlede antal ord, mens det i forbindelse med stavekontrollen ligger på 63 % af det samlede antal ord. Med succeskriterium skal her forstås, at ordbogen kommer med et korrekt og brugbart forslag. En anden konklusion, der kan drages, i forbindelse med denne tekst, er, at det kan bekræftes, at stavekontrollen i Word 2003 udelukkende er baseret på stavemåden jf. side Af de i alt ti tilfælde, hvor stavekontrollen giver et forkert forslag, begynder de syv af ordene med et andet bogstav end det korrekte ord. Et eksempel herpå er termen har, der er ændret til ahr, hvor stavekontrollen kommer med forslag som aer, air og ar. Ydermere bekræftes denne påstand ved at stavekontrollen ikke har et forslag til den forkerte stavning af aktiemarked: aksjemarked. Hvis man til gengæld ændrer den forkerte stavemåde til aktjemarked er ordbogen i stand til at genkende ordet og foreslå den korrekte stavemåde. 84

85 4.5.3 Autentisk spansk tekst Den spanske tekst, der vil blive anvendt til analysen er et uddrag af en tekst, der stammer fra websitet for den spanske avis El Mundo (se bilag 6). Teksten drejer sig om behandling af kræft og indeholder derfor både almensproglige udtryk og udtryk, der kan kaldes fagsproglige. RADIOTERAPIA QUÉ ES? La radioterapia utiliza partículas similares a las de los rayos X, pero de mayor energía, capaces de penetrar en el cuerpo. Esta técnica para el tratamiento del cáncer actúa sobre el tumor, destruyendo las células malignas e impidiendo que crezcan y se reproduzcan, pero también destruye los tejidos normales de manera temporal, por lo que la radioterapia tiene efectos secundarios. La ventaja es que las células sanas tienen mayor capacidad de regeneración que las cancerosas, de manera que el cuerpo se recupera de los daños causados una vez que se ha conseguido eliminar el tumor y se termina el tratamiento. La radioterapia puede administrarse bien como tratamiento único o como complemento de la cirugía o la quimioterapia. Cuando se radia previamente la zona afectada por el tumor, se reduce su tamaño facilitando la posterior intervención del cirujano. En el caso de que las radiaciones se reciban después de pasar por el quirófano, el objetivo es acabar con las células que hayan podido quedar tras la etirpación. (bilag 6) Denne spanske tekst består af i alt 169 ord, hvoraf der er 101 forskellige ord i alt og der er i alt 98 ord med forskelligt semantisk indhold i teksten. Herunder regnes ikke determinativer, præpositioner samt pronominer, der, uanset fleksionsform, regnes selvstændigt (jf. bilag 7a). Hvis man sammenligner Word 2003 og CLAVE, viser det sig, at Word 2003 genkender alle ordene, mens det blot er muligt at finde i alt 64 af det samlede antal ord i CLAVE. Til gengæld er det muligt at finde de 37 ord, der ikke kunne findes i CLAVE, hvis man i stedet foretager sit opslag under ordets grundform (jf. bilag 7b). Disse tal kan illustreres i følgende tabel: Word 2003 % CLAVE % Genkendte ord 101 af % 64 af % Ikke-genkendte ord 0 af % 37 af % Genkendte ord i grundform 101 af % 101 af % Tabel 4 Søgeresultater på ord fra autentisk spanske tekst i Word 2003 og CLAVE (jf. bilag 7b) 85

86 Som det fremgår af ovenstående tabel er forskellen stor mellem Word 2003 og CLAVE, hvis man blot ser på ordbøgernes evne til at hjælpe brugeren med at finde ordene, som de står i teksten. Til gengæld er der ingen forskel i antallet af genkendte ord, hvis blot ordene blev søgt i deres grundform. Her genkendte begge ordbøger 100 % af de søgte ord. Det vil sige, at Word 2003 genkender ord som haya og tiene, mens det ikke er muligt at finde disse ord i CLAVE, medmindre man søger under ordenes grundform, haber og tener. Et element, der også er interessant at undersøge er de synonymangivelser synonymordbogen i Word 2003 giver til teksten. Det skal nævnes, at der også her med synonymangivelser skal forstås den enkelte artikel indeholdende forskellige synonymer og ikke den enkelte synonymangivelse i den enkelte artikel, hvorfor det reelle antal af synonymangivelser i traditionel forstand, altså med hver enkelt angivelse i hver enkelt artikel er noget større. Som nævnt findes der i alt 98 ord med forskelligt semantisk indhold i teksten, og det er dem der vil blive taget udgangspunkt i her. Af de i alt 98 ord, var synonymordbogen i Word 2003 i stand til at give synonymangivelser til de 77. Ordbogen kunne ikke give synonymangivelser til i alt 21 ord (jf. bilag 7a). Det skal dog nævnes, at de ord, hvortil der ikke blev angivet nogen synonymer, primært er artikler, pronominer, præpositioner og enkelte bogstaver som a, de, del, por, X etc. Ydermere hører ord som quimioterapia og radioterapia til blandt de ord, hvortil der ikke kunne findes synonymer, og man må antage, at dette umiddelbart er fagsproglige udtryk. Af de i alt 77 synonymangivelser var der 46, hvori der kunne findes synonymer, der var brugbare i konteksten (jf. bilag 7a). Det var heller ikke her altid det første synonym i angivelsen, der kunne anvendes i teksten. Et eksempel herpå er substantivet capacidad, hvortil de første angivelser ved et klik på højre knap på musen ikke gav noget brugbart resultat, men blot viste de angivelser, der står først i selve artiklen i opslagsfunktionen. Til gengæld var det muligt at finde brugbare synonymer ved hjælp af opslagsfunktionen: 86

87 Billede 11 Opslag i synonymordbogen i Word 2003 af termen capacidad Det skal nævnes at der både blandt de synonymangivelser, der ikke kunne anvendes, og de, der kunne anvendes, var i alt to tilfælde, hvor indgangslemmaet var del af en kollokation. Disse opslag gav som sagt resultat og den ene synonymangivelse kunne anvendes, mens den anden ikke kunne. Til gengæld gav det et positivt resultat at søge på kollokationer. Der er tale om de to verber pasar og acabar, der begge i teksten efterfølges af en præposition: pasar por og acabar con. De brugbare synonymer, der kunne anvendes i konteksten var henholdsvis visitar og destruir. Alle disse tal og facts illustreres bedre i en tabel: Ord i alt % Synonymangivelser % Manglende synonymangivelser % Brugbare synonymangivelser % af totale antal synonymangivelser 47 % af totale antal ord Ikke-brugbare synonymangivelser % af totale antal synonymangivelser 31 % af totale antal ord Brugbare opslag i alt % af totale antal opslag Tabel 5 Synonymangivelser i Word 2003 til den autentiske spanske tekst (jf. bilag 7a) 87