Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger"

Transkript

1 Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger En undersøgelse af hvordan juridiske fagordbøger behandler kollokationer med præposition og et forslag til hvordan emnet kan behandles Tascha Lynggaard Jørgensen Cand.ling.merc. spansk (translatør- og tolkelinjen) Eksamensnr.: Vejleder: Sven Tarp Afleveringsdato: 2. marts 2015 Speciale: tegn eksl. blanktegn (56,7 normalsider) Resumen en español: tegn eksl. blanktegn (1,9 normalsider) 1 83

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING Problemformulering Specialets opbygning TEORI Introduktion til fagleksikografi Funktionslæren: Forholdet mellem bruger, situationer og behov Den potentielle bruger De potentielle situationer Den potentielle brugers behov Forholdet mellem information og data Delkonklusion PRÆPOSITIONER En kort introduktion til præpositioner Endocentri og exocentri - de sprogtypologiske forskelle mellem dansk og spansk Bevægelsesverber og præpositioner ud fra Talmys leksikaliseringsbegreber Delkonklusion JURIDISK OVERSÆTTELSE SOM GENRE Klassificering af juridiske tekster Oversættelse af kulturbundne fænomener Ækvivalens i oversættelsen af juridiske tekster Forskellen på bolighandel i Danmark og Spanien Købsaftalen som juridisk dokument Den danske købsaftale Den spanske købsaftale Delkonklusion METODE Research Design

3 5.1.1 Videnskabsteoretisk paradigm: Socialkonstruktivisme Undersøgelsesstrategi Undersøgelsesmetode Kritik af metoden Den leksikografiske arbejdsmetode Ordbogens koncept (a) Dataindsamling (c) Prøveartiklernes tilblivelse (f) ANALYSE AF FAGORDBØGERNES BEHANDLING AF KOLLOKATIONER MED PRÆPOSITION Præsentation af metode og de udvalgte ordbøger Dansk-spansk juridisk ordbog Generelle observationer Ordbogens lemmata Opsamling Dansk-spansk erhvervsordbog Generelle observationer Ordbogens lemmata Opsamling Perspektivering Ejendomsordbogen fransk-dansk-fransk Diccionario Inglés-Español de Contabilidad Delkonklusion ORDBOGENS KONCEPT Funktion Type Brugergruppe Ordbogens struktur og artiklernes opbygning Anvendte symboler og forkortelser ORDBOGEN OVER KOLLOKATIONER MED PRÆPOSITION KONKLUSION Perspektivering

4 10 RESUMEN EN ESPAÑOL LITTERATUR Papirordbøger Elektroniske ordbøger Publikationer Hjemmesider BILAG Bilag på CD-rom Bilag vedlagt opgaven Bilag I: Forklaring til Tabel 1 (Opsamling af analysen af dansk-spansk juridisk ordbog) Bilag II: Forklaring til tabel 2 (Opsamling af analysen af dansk-spansk erhvervsordbog) Liste over figurer og tabeller FIGUR 1: HOVEDTYPER I BRUGERPROFILEN (BERGENHOLTZ & TARP 1994: 18) FIGUR 2: BESTEMMELSE AF BRUGERPROFILEN I FAGSPROGLIGE OVERSÆTTELSESORDBØGER FIGUR 3: SIMPEL KOMMUNIKATIONSMODEL (TARP 2006: 61) FIGUR 4: KOMMUNIKATIONSMODEL I EN OVERSÆTTELSESSITUATION (TARP 2006: 61) FIGUR 5: INFORMATIONSKATEGORIER TIL BESTEMMELSE AF BRUGERPROFILEN (TARP 2006: 71) FIGUR 6: DEN LEKSIKOGRAFISKE TREKANT (VERLINDE, LEROYER & BINON 2010: 3) FIGUR 7: DEN LEKSIKOGRAFISKE TREKANT II FIGUR 8: DE PRIMÆRE BRUGERBEHOV FIGUR 9: LEKSIKALISERING AF BEVÆGELSE, MÅDE OG RETNING I BEVÆGELSES- OG POSITIONSVERBER FIGUR 10: JURIDISKE TEKSTER EFTER ST FIGUR 11: JURIDISKE TEKSTER EFTER TT FIGUR 12: DEN DANSKE KØBSAFTALE FIGUR 13: DEN SPANSKE KØBSAFTALE FIGUR 14: EKSEMPLER PÅ DATAKATEGORIER FIGUR 15: BRUGERTYPER I DANSK-SPANSK JURIDISK ORDBOG FIGUR 16: BRUGERTYPER I DANSK-SPANSK ERHVERVSORDBOG FIGUR 17: BRUGERTYPER I FRANSK-DANSK-FRANSK EJENDOMSORDBOG FIGUR 18: BRUGERSITUATIONER I FRANSK-DANSK-FRANSK EJENDOMSORDBOG FIGUR 20: CONTRACTER I FRANSK-DANSK-FRANSK EJENDOMSORDBOG FIGUR 21: BRUGERNØGLE TABEL 1: OPSAMLING AF ANALYSEN AF DANSK-SPANSK JURIDISK ORDBOG TABEL 2: OPSAMLING AF ANALYSEN AF DANSK-SPANSK ERHVERVSORDBOG

5 1 INDLEDNING I min tid som studerende på translatøruddannelsen har jeg været rundt om mange forskellige typer af fagsproglige tekster i forbindelse med oversættelse, primært inden for emnerne økonomisk, teknisk og juridisk oversættelse. Selvom der langt hen ad vejen er stor forskel på, hvordan disse tre emner fungerer som genre og typen af tekster, der hører under, så er det overordnet set stadig de samme udfordringer, man står med i en oversættelsessituationen, når der skal produceres en tekst, nemlig de grammatiske og syntaktiske udfordringer. Jeg har desuden gennem de sidste tre år haft et studiejob, hvor mine primære opgave består i udarbejdelse, revision og korrektur af online almensproglige ordbøger mellem sprogene dansk og spansk. Jeg er på den måde kommet helt tæt på det leksikografiske arbejde og de tilhørende arbejdsmetoder, samt hvad brugerne efterspørger, når de sidder med en ordbog, der ikke dækker det behov, de havde i forbindelse med ordbogskonsultationen. En af de ting, der ofte bliver spurgt ind til, er oversættelsen af præpositioner og kollokationer, hvori der indgår en præposition. Det er netop en af de udfordringer, jeg også selv har haft som oversætter gennem studiet og i min praktikperiode. Det er nemlig et af de områder, hvor der ikke findes konkrete regler, som kan udenadlæres, som man f.eks. har med imperfektum over for præteritum eller indikativ over for konjunktiv. Ordklassen præpositioner kan med andre ord let bringe selv den mest opmærksomme oversætter på glatis, da den i modsætning til andre ordklasser ikke som sådan er omfattet af grammatiske regler. Mange almensproglige ordbøger og grammatikker gør dog et ihærdigt forsøg på at få belyst præpositionerne fra alle sider, men det vil i sidste ende altid være oversætterens opgave at få analyseret sig frem til den rette præposition til den rette kontekst. Når det kommer til oversættelse af fagsproglige tekster, må man også tage skridtet videre og bruge de fagordbøger, der findes inden for emnet. De fagsproglige ordbøger er i langt størstedelen af tilfældene udarbejdet af eksperter inden for et givent felt, og man kan derfor have stor tillid til, at de termer og kollokationer, man finder, er korrekte. Jeg har selv haft stor glæde af en lang række fagordbøger, men jeg er tit stødt på et gennemgående problem: At fagordbøger er så fokuserede på deres fag, at de til tider glemmer eller bevidst udelader det grammatiske og syntaktiske, der er mindst lige så vigtigt for at kunne lave en god oversættelse. Ovenstående formodning (eller fordom om man vil) har motiveret mig til at vælge netop fagordbøgernes behandling af et af de gennemgående problemer (behandlingen af kollokationer med præposition) som undersøgelsesgenstand i dette speciale. Arbejdet med de almensproglige ordbøger 5 83

6 har desuden givet mig lyst til at prøve kræfter med udarbejdelsen af en fagsproglig oversættelsesordbog, hvor valget er faldet på juridisk oversættelse. 1.1 PROBLEMFORMULERING Jeg vil derfor gerne undersøge, hvordan eksisterende fagordbøger (dansk-spansk) behandler kollokationer med præpositioner med henblik på at udarbejde et koncept til en eksemplarisk 1 juridisk ordbog (dansk-spansk) for disse ud fra følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvordan behandler fagordbøger kollokationer med præpositioner i forhold til de eventuelle syntaktiske problemer? 2. Hvilke forskelle er der i måden, hvorpå hhv. dansk og spansk tackler præpositioner? 3. Hvordan kunne man udarbejde et koncept til en dansk-spansk ordbog (herunder opstilling af retningslinjer), der tackler problemet med oversættelsen af præpositioner? Da jura i sig selv er et virkeligt bredt emne, vil jeg begrænse dette speciales ordbog til at omhandle juridiske tekster i forbindelse med bolighandel, navnligt købsaftalen. For at kunne belyse emnet bedst muligt vil data til opgavens første analyseafsnit (punkt 1 ovenfor) bestå af de to bilingvale fagordbøger, som jeg er blevet anbefalet at bruge gennem studiet, hvormed jeg går ud fra, at det er dem andre oversættere og studerende også sidder med. Analysen bliver derfor lavet på baggrund af følgende to ordbøger: - Dansk-spansk juridisk ordbog (2006, 1. udgave) - Dansk-spansk erhvervsordbog (2005, 2. udgave) For det andet er det danske marked for fagordbøger med denne sprogkombination meget begrænset, og disse to værker er mig bekendt blandt det nyeste. Analysen vil være meget eksemplarisk, da jeg på grund af specialets tidsmæssige omfang ikke har mulighed for at undersøge ordbøgerne fra ende til anden. Jeg har derfor primært undersøgt de opslagsord, som kunne have relevans i forbindelse med bolighandel og ejendomsret. Problemformuleringens andet punkt vil ganske kort give en forklaring på, hvorfor der er forskel på det danske og det spanske sprog, samt hvilken betydning det har for præpositionerne og deres oversættelse. Det gøres ud fra teorierne om endocentriske og exocentriske sprog (Korzen og Lundquist 2005) og Talmys begreber om motion, manner og path. (2000) Begge disse punkter skal hjælpe med at 1 Jeg bruger eksemplarisk i betydningen tjene som eksempel til at uddybe og forklare et fænomen. Det er med andre ord ikke min tanke, at den også skal tjene som forbillede, jf. forklaringerne i Den Danske Netordbog. 6 83

7 udforme et koncept til en dansk-spansk fagordbog inden for emnet bolighandel og købsaftaler, som hører under de privatretlige juridiske dokumenter. Som en del af konceptet vil jeg desuden lave en række prøveartikler, der skal fungere som et eksempel på, hvordan en færdig ordbog over kollokationer med præposition kunne udarbejdes. 1.2 SPECIALETS OPBYGNING Specialet vil bestå af tre dele: 1) Teori og metode, 2) analyse af fagordbøgernes behandling af kollokationer med præposition og 3) dettes speciales endelige produkt, nemlig ordbog over kollokationer med præposition. Specialets første del starter ved kapitel 2, hvor jeg vil gennemgå nogle af de centrale begreber inden for funktionslæren, som er den tilgang, jeg har, til leksikografi. Jeg vil her gennemgå forholdet mellem bruger, situationer og behov (2.2), samt forholdet mellem information og data (2.3) set ud fra en leksikografisk vinkel. Kapitel 3 giver en kort introduktion til præpositioner som ordklasse (3.1), samt hvad det er, de gør dem vanskelige at oversætte. Det gøres ud fra teorierne om endocentri og exocentri (3.2), samt Talmys leksikaliseringsbegreber (3.2.1). Kapitel 4 giver en gennemgang af juridiske tekster og oversættelser som genre. Jeg vil blandt andet komme ind på, hvilke type af juridiske tekster der findes ud fra Caos definitioner (4.1), og hvad det er der gør juridisk oversættelse så markant anderledes i forhold til andre fagsproglige tekster (4.2). Jeg vil desuden også komme med en sammenlignende fremstilling af bolighandel i Danmark og Spanien (4.3) samt kigge på, hvordan købsaftalen fungerer som dokument (4.4). I kapitel 5 vil jeg gennemgå den metode, der der anvendt i forbindelse med specialets forskellige dele. Jeg starter med at gennemgå specialets Research Design (5.1), hvorefter jeg vil kigge på den leksikografiske arbejdsmetode generelt (5.3) samt hvordan jeg har brugt den til udarbejdelse af prøveartiklerne. Den metode, jeg beskriver, er primært baseret på Tarps observationer i artiklen Theory-Based Lexicographical Methods in a Functional Perspective: An Overview (2014). Jeg vil også inddrage dele af den metode, der beskrives i Manual i fagleksikografi (Bergenholtz & Tarp 1994). Selvom sidstnævnte efterhånden har rundet de tyve år og mange af de emner, den behandler med tiden er blevet irrelevante ift. til (fag)leksikografi, så er der dog stadig en række anvendelige punkter, som jeg vil gøre brug af i dette speciale. Blandt disse hører diskussionerne om jura og juridisk oversættelse som et kulturbundet fænomen (bogens kapitel 4.7), fremstillingen af ækvivalens og fremgangsmåde ifm. de 7 83

8 forskellige grader af ækvivalens (6.2) samt lemmaselektion (6.1). Blandt de afsnit der med tiden er blevet irrelevante ift. leksikografi er bl.a. kapitlerne om ordbogens byggedele (kapitel 9) og ordbogsstruktur (10), der begge henvender sig særligt papirordbøger, og derfor ikke er hensigtsmæssige at udarbejde i forbindelse med en elektronisk ordbog. Desuden er meget af terminologien også forældet, f.eks. kapitlerne om hhv. sproglige og faglige oplysninger (kapitel 7 og 8), hvorfor jeg også kun anvender dette værk som sekundær litteratur. Specialets anden del (kapitel 6) består af analysen af fagordbøgernes behandling af kollokationer med præposition. Først følger en præsentation af metoden (6.1) samt overvejelser omkring ordbøgernes indhold og relevans. Selve analysen findes i afsnit 6.2 (dansk-spansk juridisk ordbog) og 6.3 (danskspansk erhvervsordbog). En perspektivering til hvordan nyere odbøger (publiceret online) behandler emnerne findes i afsnit 6.4. Specialets tredje del består af to kapitler. Det første, kapitel 7, indeholder mit bud på, hvordan et ordbogskoncept til en fagordbog om kollokationer med præposition kunne se ud. De udarbejdede prøveartikler, der skal understøtte konceptet, findes i kapitel 8. Kapitlerne 9 og 10 og indeholder hhv. konklusionen (herunder perspektivering) og endeligt en litteraturliste. Bilagene kan findes på den vedlagte CD-rom. Den samlede fortegnelse findes efter litteraturlisten. 8 83

9 2 TEORI Dette afsnit vil både indeholde teori brugt i forbindelse med undersøgelsen af eksisterende ordbøger samt teori, der har været med til at forme dette speciales ordbog over kollokationer med præposition, da der er et vist overlap mellem teorierne brugt i de to processer. Undersøgelsen af ordbøgene har nemlig været med til at skabe konceptet til min egen ordbog i takt med, at analyserne er blevet til. Teorien er primært baseret på den moderne funktionslære, som bekrevet i Leksikografi i grænselandet mellem viden og ikke-viden (Tarp 2006) og artiklen Theory-Based Lexicographical Methods in a Functional Perspective: An Overview (Tarp 2014). Her vil jeg blandt andet komme ind på nogle af de centrale begreber som bruger, situation, behov og data. 2.1 INTRODUKTION TIL FAGLEKSIKOGRAFI Lige så længe som der har eksisteret ordbøger, har der eksisteret leksikografiske metoder, men det er først i løbet af de sidste årtier, at leksikografisk metode faktisk er blevet defineret og gjort til en undersøgelsesgenstand. Især inden for fagleksikografien har udviklingen af det teoretiske materiale været et forsømt område, som man først i løbet af de sidste tyve år er begyndt at få defineret (Tarp 2012: 117). Til trods for at leksikografi og leksikografer i flere tilfælde har klaret sig udmærket inden teknologiens tidsalder, ville det være uacceptabelt at fortsætte på samme måde, hvis man også ønsker at lave et produkt af bare nogenlunde kvalitet, som det også fremgår af følgende citat: A fundamental precondition for raising the quality of specialized lexicographical works is the existence of an advanced theory that may guide the conception and production of such works. (Tarp 2012: 123) Siden Manual i fagleksikografi blev udgivet i 1994 har forskningen og udgivelserne af tekster omhandlende det teoretiske aspekt af fagleksikografi stået mere eller mindre stille indtil fornylig, hvor man igen er begyndt at tage fat i emnet, der selvsagt har ændret sig gevaldigt over de sidste tyve år. Teknologien har nemlig ikke kun skabt nye områder inden for leksikografien, som skulle afdækkes, men også givet adgang til helt nye værktøjer og udgivelsesmuligheder, som på mange områder ikke er kompatible med de gamle teorier og arbejdsmetoder. Det er derfor ifølge Tarp ikke nok at tilpasse de gamle metoder til den nye verden. Der er i stedet brug for fuldstændig nytænkning på området (2014: 4), så man kan få udviklet og nye teoribaserede arbejdsmetoder, der passer til den tidsalder vi nu engang befinder os i men om der findes en egentlig teori inden for emnet leksikografi, er de forskellige 9 83

10 skoler inden for leksikografi ikke enige om. Wierzbicka hører til dem, der ikke mener, at der findes en leksikografisk teori, som hun fastslog i en artikel fra 1985: Lexicography has no theoretical foundation, and even the best lexicographers, when pressed, can never explain what they are doing, and why. (Wierzbicka 1985 i Tarp 2006: 16) Der er blevet skrevet adskillige artikler og publiceret et hav af bøger om leksikografi siden midten af firserne, og selvom det længe har været fastslået af mange leksikografer rundt om i verden, at der var brug for en teoretisk base, så er det først i løbet af de sidste årtier, at man er begyndt at formulere disse. Det har mundet ud i mange forskellige tilgangsvinkler til denne form for videnskab, og der er (stadig) langt fra enighed om, hvilken metode, der er den bedste. Der findes endda dem, der påstår, at der slet ikke findes en leksikografisk teori (2012: 47) eller betragter leksikografi som en selvstændig videnskab. I sin historiske gennemgang af leksikografiske udgivelser og teorier, når Rundell selv også frem til den konklusion, at leksikografien har behov for en teori, men han mener, at man i stedet bør anvende de eksisterende lingvistiske teorier til formålet. Han er med andre ord tilhænger af de teorier, der allerede findes og anvendes i forbindelse med andre lignende videnskaber, og mener ikke, at der bør anvendes særskilte teorier til leksikografi. 2.2 FUNKTIONSLÆREN: FORHOLDET MELLEM BRUGER, SITUATIONER OG BEHOV Efter at have læst vidt og bredt om emnet (både ny og gammel litteratur samt opsamlinger) tilslutter jeg mig den holdning, at [l]eksikografien er en selvstændig videnskab, der har ordbøger og disse fremstilling og brug som genstandsområde (Tarp 2006: 56), og dette forudsætter, at der også findes anvendelige teorier for området. Det er her funktionslæren kommer ind i billedet. Som navnet også antyder, fokuserer denne teori på, at en ordbog laves med henblik på at have en eller flere forudbestemte funktioner, og det bør derfor være leksikografens primære fokusområde under udviklingen af ordbøger. Teorien tager udgangspunkt i, at ordbøger er brugsgenstande, der fremstilles for at tilfredsstile brugerens bestemte behov i bestemte situationer (Tarp 2006: 56), som også er de tre nøglebegreber i funktionslæren. Til teorien hører en metode, der består af en række over- og underfaser, der helt naturligt vil finde sted i en mere eller mindre fastlagt rækkefølge. De tre overfaser kaldes af Tarp (2014: 1) for the pre-compilation phase, the compilation phase og the post-compilation phase. Som navnene pre- og post- antyder, er de tre faser bygget op om selve produktionsfasen (the compilation phase), der er den afgørende af de tre faser for, hvordan ordbogen ender med at se ud. Alt dette uddybes i metodeafsnittet (afsnit 5.3)

11 2.2.1 Den potentielle bruger Eftersom enhver ordbog laves med henblik på at tilfredsstille en bestemt brugergruppe, er det vigtigt at overveje nøje, hvem den tiltænkte bruger er, da alle de følgende beslutninger om ordbogen vil blive taget på baggrund af den fastlagte brugerprofil. Blandt disse overvejelser hører blandt andet modersmåls- og fremmedsprogskompetencer, faglige kompetencer og leksikografisk erfaring. Dertil kommer det, at der både er en tiltænkt primær bruger og en tiltænkt sekundær bruger, og disse to har ikke nødvendigvis de samme forudsætninger for eller kompetencer til at bruge ordbogen. Til bestemmelse af brugeren introducerer Bergenholtz & Tarp (1994) følgende model til placering af brugerens sproglige og faglige indsigt: Figur 1: Hovedtyper i brugerprofilen (Bergenholtz & Tarp 1994: 18) Modellen viser en klar opdeling mellem fagfolk og lægfolk, samt om brugeren er ikke kyndig eller kyndig i fremmedsproget. Det giver en noget skarp inddeling i fire hovedprofiler, som den potentielle bruger kan placeres under. Tager man for eksempel en uddannet jurist, der også behersker fremmedsproget til fulde, vil vi i skemaet kunne placere ham under 4. stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt, men det betyder ikke nødvendigvis, at han også behersker det juridiske fagsprog på fremmedsproget, som jo er mindst lige så vigtigt, hvis han påtog sig en oversætteropgave. Selvom modellen umiddelbart giver anledning til en række vigtige overvejelser om, hvordan brugeren kan profileres, er der dog stadig en række vigtige aspekter, der ikke er taget højde for i modellen. Det er nemlig også vigtigt at gøre sig overvejelser om den primære brugers modersmål og det fremmedsprog, der er skal bruges i ordbogen, samt i hvilken grad brugeren behersker disse. Det er ligeledes vigtigt at kigge på, i hvilken grad brugeren behersker et bestemt fagsprog både på modersmålet og fremmedsproget (Tarp 2006: 68-70). Jeg har derfor med udgangspunkt i ovenstående model og tilføjelserne udarbejdet en ny model, der også tager højde for de nye aspekter: 11 83

12 Fagsproglig kompetence på modersmålet Faglig kompetence Fagsproglig kompetence på fremmedsproget Fremmedsproglig kompetence Figur 2: Bestemmelse af brugerprofilen i fagsproglige oversættelsesordbøger Den nye model giver mulighed for at placere endnu flere brugertyper med større nuancer i kombinationen af kompetencer, hvilket forhåbentligt skulle hjælpe leksikografen til at bestemme, hvilke specifikke situationer brugeren kunne komme ud for, og hvilke behov der skal dækkes i disse situationer. Jo tættere på midten, jo højere er vidensniveauet. Hvordan modellen kan bruges i praksis vil fremgå af kapitlet om analyse af fagordbøger (kapitel 6). Selvom mange leksikografer uanset tilgangsvinkel kan blive enige om, at brugeren er i centrum, skal man stadig være klar over, at ordbøger (uanset type, funktion og sprog) udgives af et forlag, hvis formål med udgivelsen er at tjene penge. Så selvom leksikograferne på projektet allerede har gjort sig det klart, hvem den potentielle primære og sekundære bruger er, så vil de omsætningsorienterede forlag insistere på, at ordbogen skal sigte så bredt som muligt en beslutning, der tit ender med, at leksikograferne må gå på kompromis med ordbogens indhold. This dictionary aims to provide a convenient source of reference for a wide audience. Students taking a first course in economics and non-specialist readers of journals such as The Economist will find clear descriptions of fundamental concepts. For more advanced students and professional economists the dictionary includes entries on technical concepts written in a more formal style. (Forordet til Oxford Dictionary of Economics, revised 4 th edition, 2012) 12 83

13 Det kan ikke have været nogen let opgave at lave ordbogens indhold ud fra denne brede brugergruppe, der uden tvivl vil have helt forskellige forudsætninger, hvilket teamet bag den reviderede udgave af ordbogen også kommenterer i en artikel fra Her forklarer de, at den primære tiltænkte bruger faktisk var økonomistuderende på første år (first-year undergraduate students in economics), men at de også sigtede mod at gøre materialet tilgængeligt og anvendeligt for økonomistuderende på et lavere niveau, samtidig med at der også blev tilføjet mere tekniske forklaringer til studerende på et højere niveau. Ydermere forventede de også, at ordbogen ville tiltrække en endnu en sekundær brugergruppe, nemlig lægmænd med interesse for faget, men uden nogen af de forudsætninger, som man må forvente af de studerende uanset hvor langt de er med deres studier. Den store udfordring lå dermed i at ramme det rigtige formidlingsniveau, der ville gavne både den primære og den sekundære brugergruppe: In addressing the dictionary to this audience the major challenge was to select the level of technical formality. If this was too low then the dictionary would merely describe but not explain. If it was too high then the dictionary would not be accessible for its target audience. (Hashimzade, Myles & Myles: 2014: 11) Om problemet blev løst tilfredsstillende, vil jeg ikke komme ind på i denne opgave, men jeg vil gå ud fra den formodning, at selvom det kan være en udfordrende opgave at ramme en målgruppe, der er lige så bred, som forlagene ønsker, så er det ikke en umulig opgave De potentielle situationer Ordbøger er en brugsgenstand, der indgår i mere eller mindre fastlagte situationer. Disse typiske situationer kan fastlægges ud fra en deduktiv fremgangsmåde, der er udarbejdet efter hvilke situationer ordbøger tidligere har forsøgt at dække (Tarp 2006:58). Overordnet set findes der to mulige oversituationer i forbindelse med ordbogsbrug: De kognitive situationer og de kommunikative situationer. De kognitive situationer kan ganske kort beskrives som et ønske fra brugerens side om videnstilegnelse, men de helt specifikke kognitive situationer er en anelse sværere at kategorisere end de kommunikative behov. De kognitive behov kan f.eks. opstå under læsning, under skriveprocessen, under diskussioner, i arbejds- eller undervisningsrelaterede situationer eller måske bare af ren og skær nysgerrighed. Spørgsmålene kan dreje sig om alt fra enkelte ords betydninger til hele emner. Vender vi blikket mod ordbøger eller opslagsværker generelt, så vil det i kognitive situationer ofte dreje sig om et eller et par få opslag af encyklopædisk karakter inden for spørgsmål af sproglig, fagsproglig, almenkulturel og 13 83

14 fagspecifik karakter (2006: 60). Modsat de kognitive situationer, så har de kommunikative situationer ofte et konkret problem, der skal løses (og ikke bare et nysgerrigt spørgsmål, der skal besvares), når en ordbog konsulteres. Når vi taler om ordbogsbrug i forbindelse med en oversættelse, er der tale om en kommunikativ situation. Den klassiske kommunikationsmodel består af tre niveauer, der findes i enhver form for verbal og nonverbal kommunikation: aktørniveauet, procesniveauet og tekstniveauet (Tarp 2006: 61). På aktørniveauet finder vi kommunikationens involverede parter, nemlig afsender og modtager(e). På procesniveauet finder vi hhv. afsenderens produktion af teksten og modtagerens reception af denne. På sidste niveau, tekstniveauet, finder vi selve teksten, som hele kommunikationen er bygget op omkring. Det kan illustreres på følgende måde (2006: 61): Figur 3: Simpel kommunikationsmodel (Tarp 2006: 61) Afsender producerer med andre ord en tekst, som skal bearbejdes af modtageren. Når vi taler om oversættelse kommer der endnu en aktør ind i modellen, nemlig oversætteren. Hvis vi skal placere dette i modellen, så vil afsenderen efter tekstproduktionen sende originalteksten til oversætteren. Herefter begynder selve oversættelsesprocessen (procesniveau), hvorefter modtageren får den oversatte tekst (tekstniveau): Figur 4: Kommunikationsmodel i en oversættelsessituation (Tarp 2006: 61) På baggrund af ovenstående model udbygger Tarp med yderligere seks modeller, der også tager hensyn til aktørernes modersmål samt det sprog, der anvendes på hhv. tekst- og procesniveau. Modellerne kan opsummeres til følgende syv situationer, som den potentielle bruger kan befinde sig i, når der opstår et behov for at konsultere en ordbog. 1. produktion af tekst på modersmål 14 83

15 2. reception af tekst på modersmål 3. produktion af tekst på fremmedsprog 4. reception af tekst på fremmedsprog 5. oversættelse af tekst fra modersmål til fremmedsprog 6. oversættelse af tekst fra fremmedsprog til modersmål 7. oversættelse af tekst mellem to fremmedsprog (Tarp 2006: 63) Selvom mange forbinder tosprogede ordbøger med enten tekstproduktion, -reception eller oversættelse, er korrekturlæsning og retning i en oversat tekst et lige så vigtigt aspekt og en lige så vigtig situation. Det er desuden de færreste oversættelser, der ikke bliver udsat for en eller anden form for rettelser eller korrekturlæsning, inden den endelige version er klar til modtageren. Det kan både være oversætteren selv, der fungerer som korrekturlæser på sin egen tekst, eller der kan være tale om en ekstern korrekturlæser. Det munder ud i følgende kommunikationsmodeller, der kommer i forlængelse af de ovenstående 7: 8. korrektur eller retning af tekst produceret på modersmål 9. korrektur eller retning af tekst produceret på fremmedsprog 10. korrektur eller retning af tekst oversat fra modersmål til fremmedsprog 11. korrektur eller retning af tekst oversat fra fremmedsprog til modersmål 12. korrektur eller retning af tekst oversat mellem to fremmedsprog (Tarp 2006: 67) Selvom disse tolv situationer virker forholdsvist adskilte, så vil den samme potentielle bruger sagtens kunne befinde sig i flere af disse situationer på procesniveaet uanset om processen så er produktion, reception, oversættelse eller korrektur. Et eksempel kunne være en bruger, der har fået til opgave at oversætte en tekst fra et fremmedsprog til sit modersmål. I første omgang drejer det sig nemlig om reception af teksten på fremmedsprog (situation 4). Derefter skal teksten produceres på modersmålet (6). Efterfølgende vil der være brug for korrektur og/eller retning af den oversatte (fra fremmedsprog til modersmål) tekst (11). Om denne korrektur/retning bliver udført af oversætteren selv, eller om der inddrages endnu en part, så vil situationen være den samme. Det, der kan ændre sig i denne situation, er brugerens behov: Oversætteren (den første bruger) har ikke nødvendigvis de samme forudsætninger for at korrekturlæse oversættelsen, som en erfaren korrekturlæser har, og de vil dermed have forskellige behov, der skal opfyldes i situationen

16 Hvilken ordbog, der er mest hensigtsmæssig at konsultere, afhænger i høj grad af, hvilken af disse situationer, brugeren befinder sig i, og det er ikke nødvendigvis den samme ordbog, der skal bruges under de forskellige situationer. De forskellige situationer medfører nemlig forskellige behov, hvilket jeg vil kigge nærmere på i det følgende afsnit Den potentielle brugers behov Der findes adskillige måder at afdække brugerens behov på, og det diskuteres ofte blandt leksikografer, hvilke måder der er mest hensigtsmæssige. En af de mest populære er, at man går induktivt til værks ved at gå direkte til brugeren selv, f.eks. igennem brugerundersøgelser i form af spørgerskemaer, interviews eller generelle observationer i form af hjemmesidernes logfiler over, hvad brugerne slår op, og hvordan de ellers agerer på hjemmesiden, der f.eks. kan spores vha. eye-tracking. Disse metoder indeholder alle fordele og ulemper, men giver alle på hver sin måde et indblik i, hvordan og hvornår brugerne anvender ordbøgerne samt hvilke informationer, de har brug for eller i forbindelse med spørgeskemaerne; hvad de selv mener, at de har brug for. Men spørgsmålet er så, om brugerne faktisk selv ved, hvad de egentlig har brug for? Det virker som en nem løsning at aflæse krydser i skemaer, der måske viser, at brugerne f.eks. ønsker sig flere synonymer i en ordbogsartikel, men ville det i sidste ende ikke være mere forvirrende for brugeren at få serveret alt for mange muligheder? I mange tilfælde vil brugeren støde på en mur af informationer, og derfor også have svært ved at vælge og finde ud af, hvad der er vigtigt for lige præcis dem og så kan de faktisk ende med at stå i en situation, hvor de ikke finder deres egentlige behov opfyldt. De online elektroniske ordbøger har dermed en stor fordel, da de kan gøre brug af langt mere effektive metoder, som disse beskrevet af Ordbogen.com (mine understregelser): Vores team af redaktører tilføjer hver dag nye ord, som vores brugere har søgt på. Vi tilføjer de mest søgte ord først, så vi til enhver tid hjælper det størst mulige antal brugere. Vi får mange henvendelser fra brugere, som har forslag til nye ord eller rettelser. (...) Alle henvendelser bliver behandlet af en eller flere redaktører, som tager stilling til løsningsmulighederne og foretager de nødvendige rettelser eller tilføjelser. (I spansk-dansk-spansk ordbog, Levin 2015) Denne dynamiske tilgang, som teknologien nu tillader, hvor brugeren faktisk får mulighed for at bidrage aktivt til ordbøgerne, sikrer både brugernes tilfredshed og ordbogens relevans, men den forudsætter også, at man faktisk har en ordbog, som man kan arbejde videre på. Når vi befinder os i en situation, 16 83

17 hvor en ordbog skal udarbejdes helt fra bunden, er denne tilgang derfor ikke en mulighed, og man må derfor tilbage til udgangspunktet med 1) at definere sin bruger, 2) opstille en række forventelige situationer, som brugeren vil befinde sig i, og 3) de behov, som udspringer af situationerne. Ud fra de informationer vi nu har om brugeren og dennes forudsætninger for at bruge ordbogen, kan vi begynde at opstille en række af de behov, der skal opfyldes, når brugeren anvender ordbogen. Behovene opstår ikke alle på en gang, og det er heller ikke sikkert, at alle behov overhovedet opstår i forbindelse med den specifikke brugers behov. Det er heller ikke alle behov, der kan dækkes af en ordbog, så der må brugeren selv vide, hvornår det er nødvendigt at ty til andre opslagsværker (lærerbøger, encyklopædier, grammatikker, osv.). Men hvad er det så for nogle typer af behov, som en ordbog rent faktisk kan hjælpe med? Her kan vi igen tale om de primære behov (dvs. der udløser en ordbogssituation) og de sekundære behov (når ordbogen konsulteres). De kaldes også for hhv. funktionsrelaterede og brugsrelaterede behov. De primære behov er dem, der gør, at brugeren i første omgang for brug for at konsultere en ordbog, nemlig et behov for informationer. Behovet for informationer kan både være styret af et problem, der skal løses, f.eks. til en tekst (kommunikativ situation) eller videnstilegnelse (kognitiv situation). Ud fra spørgsmålene brugt til brugerbestemmelse, har Tarp (2006: 71) opstillet en række informationskategorier, som de primære behov kan inddeles efter: Informationer om modersmål Informationer om fremmedsproget Informationer om fagsproget på modersmålet Informationer om fagsproget på fremmedsproget Komparative informationer om modersmål og fremmedsprog Komparative informationer om fagsproget inden for modersmål og fremmedsprog Almenkulturelle informationer Informationer om kulturen i et bestemt sprogområde Informationer om et bestemt fag eller en bestemt videnskab Komparative informationer om faget i den nationale og fremmede kultur Figur 5: Informationskategorier til bestemmelse af brugerprofilen (Tarp 2006: 71) De behov, som ordbogen særligt kan hjælpe med, opstår ofte som problemstillinger på ordniveau og sætningsniveau. I forbindelse med skemaets nederste fem punkter vil ordbøger med særlige afsnit om komparative forhold også være særligt nyttige. De sekundære behov handler mere om ordbogens brug end dens indhold. Her kan man både nævne informationer om og træning i brugen af ordbogen (f.eks. informationer om dens opbygning og instruktionerne, der forklarer, hvad ordbogens tegn og symboler betyder) (2006: 72)

18 2.3 FORHOLDET MELLEM INFORMATION OG DATA Grunden til, at det er så vigtigt at definere bruger, situationer og behov, er, at der afhængigt af, hvordan de tre komponenter sammensættes, er behov for forskellige typer af data, der skal kunne hentes i ordbogen. Ifølge funktionslæren er det ordbogens tiltænkte funktioner, der i sidste ende afgør, hvad ordbogen bør indeholde (Tarp 2006: 117). Før i tiden talte man om sproglige oplysninger og faglige oplysninger (Bergenholz & Tarp 1994) en terminologi, der sidenhen er blevet forældet, og man taler nu om data i stedet. Når man dengang talte om de sproglige oplysninger i en ordbog, refererede man ikke til opslagsord og oversættelse, men derimod til de ekstra sproglige oplysninger, som leksikografen mente, at brugeren kunne få brug for, når oversættelsesordet skulle indarbejdes i en tekst (1994: 112). De faglige oplysninger handlede derimod om oplysninger, der kunne være nyttige inden for et bestemt fagområde, både som uddybende forklaring til brugere, der ikke var så kendte inden for fagområdet, og som et supplement til de sproglige oplysninger for at sikre, at en oversættelse var fagligt korrekt. 2 Når man vælger at bruge termen data i stedet for oplysninger, handler det om, at data kræver en indsats fra brugeren selv, der skal omsætte data til informationer, mens oplysninger blot er de tilstedeværende fakta i ordbogsartiklen. For at disse oplysninger skal kunne omsættes til noget brugbart kræver det, at brugeren tager fat i disse oplysninger, tolker på dem og tilpasser dem til lemmaets brug i den tekst, de nu sidder med. Det kunne være noget så simpelt som at aflæse et bøjningsskema for verber og derefter bøje verbet tilsvarende, men det kan også være komplekse informationer, der har afgørende betydning for, hvordan et lemma tolkes i den færdige tekst. Man kan med andre ord ikke bare åbne en ordbog, og derefter finde direkte anvendelige informationer. Dataene skal derimod omsættes til informationer, der er unikke over for hvert enkelt ordbogsbrug. Når man taler om leksikografiske data, skelner man i første omgang ikke mellem deres indhold, men derimod hvordan de relaterer sig til brugernes behov, dvs. ud fra brugernes primære og sekundære behov. De kan derfor også opdeles i primære (funktionsrelaterede) og sekundære (brugsrelaterede) data (Tarp 2006: 119). Som allerede nævnt er der stor forskel på, hvilken typer af data de forskellige brugertyper har brug for, samt hvor meget data, der skal til, før brugerens behov er dækket. Der er derfor nødvendigt at opstille kriterier til hhv. typen af data (dvs. kvalitativt) og mængden af data (kvantitativt) (Tarp 2014: 6). Der skal med andre ord være nok data til, at brugeren kan hente de nødvendige informationer, men ikke så mange, at brugeren bliver forvirret eller føler sig vildledt, der kan beskrives med begrebet data overload. Leksikografen bør med 2 Oplysninger om faget er ikke kun forbeholdt fagordbøger; det kan være lige så nyttigt i en almensproglig ordbog, f.eks. til opslagsord, der både har en almensproglig og en fagsproglig betydning, for at hjælpe den almensproglige bruger til at vælge den rigtige oversættelse, eller for at gøre brugeren opmærksom på, at det måske kunne være en fordel at slå op i fagordbog for en mere dybdegående forklaring

19 andre ord prioritere at præsentere brugeren for så lidt data som muligt for at opfylde brugerens informationsbehov. Dette er dog en opgave, der er blevet væsentligt lettere med de online ordbøger, da brugeren i nogle ordbøger f.eks. har mulighed for at hente og skjule data vha. en dropdown-menu : An online edition can relax many of the constraints but only if the technology is exploited effectively and efficiently. This seems to be now the direction where the major publishing houses, including Oxford University Press, are moving, to the great benefit of authors and users alike. An online edition represents a significant challenge for the compilers but the benefits would be significant. Possibly the greatest benefit would be the possibility of developing a reference tool that could really meet the needs of a diverse audience rather than the very targeted audience of the print edition. (Hashimzade, Myles & Myles: 2014: 23) Forholdet mellem bruger og data er med andre ord altafgørende, men det er også utroligt vigtigt at tage hensyn til, hvordan disse data præsenteres for brugeren ( access ). Verlinde, Leroyer & Binon (2010: 3) illustrerer det gensidige og ligevægtige forhold med den leksikografiske trekant : Figur 6: Den leksikografiske trekant (Verlinde, Leroyer & Binon 2010: 3) Access skal i denne sammenhæng forstås som måden, hvorpå brugeren har adgang til ordbogens data, dvs. både ordbogens medium (papirudgave, onlineversion, lommeoversætter, osv.) men også ordbogens opbygning (makro- og mikrostruktur). Hvis denne balance ikke opretholdes, fører det ifølge forfatterne til situationer, hvor den ene prioriteres højere end de andre, hvilket kan have negative konsekvenser for ordbogens endelige udformning. Er der for eksempel for stor fokus på brugeren ( lexicographers who focus too strongly on users demands run the risk of confusing user needs with market research findings. ), er der stor fare for, at ordbogen bliver nedgraderes til et produkt og brugerne til forbrugere, som det ofte ses i kommerciel leksikografi (Verlinde, Leroyer & Binon 2010: 4). Jeg er dog uenig i, at access vejer lige så tungt som forholdet mellem bruger og data, men jeg mener 19 83

20 stadig, at præsentationsformen skal indgå i leksikografens overvejelser. Det kunne illustreres på følgende måde: Figur 7: Den leksikografiske trekant II Det er i sidste ende leksikografens opgave at vurdere, hvilke informationer den potentielle bruger kunne få brug for i de tiltænkte situationer. Tarp har i forlængelse af figuren til bestemmelse af brugernes primære behov opstillet en række data, som brugeren kunne have brug for i de forskellige situationer. Det opsummerede skema ser således ud (2006: 93): Figur 8: De primære brugerbehov 20 83

21 Skemaet viser det primære brugerbehov ved reception, produktion, korrektur og retning af tekster på modersmålet, men vil jeg mene, at der langt hen ad vejen vil være tale om de samme behov, og dermed datakategorier, når det drejer sig om de fire processer på fremmedsproget. 2.4 DELKONKLUSION Funktionslæren er en af de mest anerkendte teorier inden for leksikografi, og som navnet antyder, handler det om, at ordbøger udarbejdes på baggrund af deres tiltænkte funktioner (f.eks. oversættelse). Funktionslæren opfatter ordbøgerne som brugsgenstande, der fremstilles for at tilfredsstile brugerens bestemte behov i bestemte situationer. I forbindelse med udarbejdelse af fagordbøger, kan brugerens profil fastlægges på baggrund af overvejelser om deres faglige kompetencer, fremmedsproglige kompetencer, samt fagsproglige kompetencer på hhv. modersmålet og på fremmedsproget. De situationer, som brugeren kan befinde sig i, kan på et overordnet plan beskrives som enten kognitive eller kommunikative. Den kommunikative situation skal her forstås som enhver form for brug af ordbogen, der munder ud i en eller anden form for kommunikation som f.eks. oversættelse, mens de kognitive situationer handler om videnstilegnelse til et givent formel, f.eks. research i forbindelse med en oversættelse. Blandt de situationer, der oftest opstår, finder man reception, produktion, korrektur og retning på hhv. modersmål og fremmedsprog men det kunne i teorien også være mellem to fremmedsprog. Når der tales om leksikografiske behov, så taler man om de behov, der opstår som følge af de førnævnte situationer. Det er også typen af behov, der i sidste ende afgør, hvilke datakategorier en ordbog bør indeholde

22 3 PRÆPOSITIONER Til besvarelse af problemformuleringens andet punkt vil jeg inddrage teorierne om endocentriske og exocentriske sprog (som beskrevet af Korzen & Lundquist 2005), samt hvilken betydning det har for brugen af præpositioner hos en af de grupper af verber (bevægelses- og positionsverber), der på dansk ofte er ledsaget af en præpositionssyntagme, og som derfor kan være vanskelige at oversætte til spansk. Det gøres ved hjælp af Talmys (2000) begreber motion, manner og path. Grunden til, at jeg har valgt at kigge på lige netop denne type af verber, er, at det er et af de områder, hvor der er stor forskel på, hvordan hhv. dansk og spansk tackler præpositionerne, hvilket kan gøre det særligt vanskeligt i en oversættelsessituation. Der findes selvfølgelig også andre områder, der kunne være interessante at kigge på, men det er langt fra alle områderne, der er blevet forsket i, og derfor har jeg valgt at tage et af de emner, hvor der også findes en vis mængde teori til at underbygge forskellene i, hvordan præpositionerne behandles på de to sprog. 3.1 EN KORT INTRODUKTION TIL PRÆPOSITIONER Ordet præposition stammer fra latin og angiver, at det står foran, som det jo netop er tilfældet i de fleste indoeuropæiske sprog, hvor præpositionen står foran styrelsen. Nogle sprog, især tysk, har dog også præpositioner, der kan efterstilles styrelsen. Præpositioner, eller forholdsord som de hedder på dansk, er en lille ordklasse af konstante 3 og ubøjelige ord, der sætter sætningens referenter i forhold til hinanden, som ordklassens danske navn også angiver. Disse forhold kan enten angive tid (før, efter), rum (i, på, under, over) eller være mere abstrakte (med, uden) (Spansk Universitetsgrammatik 2010: 288ff). I det typiske præpositionssyntagme står præpositionen (syntagmets kerne) foran komplementet (styrelsen), hvortil der er flere konstruktionsmuligheder: Komplementet optræder for det meste som et nominalsyntagme, men kan på spansk også udgøres af en substantivisk ledsætning, en relativsætning, adjektivsyntagme, adverbialsyntagme eller endnu en præpositionssyntagme (Moliner 2012: 13-14). I sætningen fungerer de enten som adverbial eller komplement i et overliggende syntagme, der enten er et nominalsyntagme, adjektivsyntagme eller adverbialsyntagme (2010: 22). Problemerne, når det kommer til oversættelse, kan især opstå, når præpositionen ikke angiver et logisk placeringsforhold (f.eks. på/under/i sengen), og selv da kan der være store forskelle på, hvordan præpositionen bruges på de forskellige sprog. 3 dvs. at der ikke kommer nye ord til, ligesom vi hvert år ser det ved f.eks. substantiver, verber og adjektiver

23 3.2 ENDOCENTRI OG EXOCENTRI - DE SPROGTYPOLOGISKE FORSKELLE MELLEM DANSK OG SPANSK Man kan undre sig over, at der findes disse forskelle, og forklaringen skal findes i sprogenes typologier. Selvom de germanske (herunder dansk) og de romanske sprog (spansk) begge er en del af samme sprogstamme (den indoeuropæiske), er der meget store forskelle i sprogenes grundlæggende strukturer. En af de største forskelle er, at de germanske sprog har en endocentrisk struktur, mens de romanske har en exocentrisk struktur (Korzen & Lundquist 2005: 18-19). Hos de endocentriske sprog ligges den semantiske vægt i verbalet, som det er tilfældet i langt størstedelen af de danske bevægelses- og positionsverber, f.eks. at løbe, at svømme eller at gå, hvor måden, hvorpå bevægelsen foregår, er blevet indleksikaliseret i selve verbet: Katten gik ud ad døren. Hos de exocentriske sprog ligger den semantiske vægt derimod i nominalerne, og verbets betydning defineres dermed også af det tilhørende subjekt: El gato salió por la puerta. Havde det derimod været en bil, der forlod en garage, så ville vi på dansk sige bilen kørte ud mens den spanske oversættelse kun ville skifte subjekt, da verbet allerede angiver, hvilken bevægelse bilen har gang i (el coche salió ) (2005: 23-25) Bevægelsesverber og præpositioner ud fra Talmys leksikaliseringsbegreber Men hvad betyder endo- og exocentrisme, når det skal omsættes til praksis? Kigger man nærmere på de to kortere forklaringer ovenfor, vil man lægge mærke til, at der er en vigtig forskel: Den danske sætning indeholder en præposition, der ikke er at finde i de danske sætninger. Verberne (gik og kørte) siger nemlig ikke noget om i hvilken retning, bevægelsen er foregået, så for at udtrykke dette, er vi på dansk nødt til at gøre brug af andre dele af sætningen til at udtrykke det. Talmy (2000) arbejder med tre nyttige begreber, når det drejer sig om verbernes leksikalisering: Motion (bevægelse), manner (måde) og path (retning). Da man som sagt i nogle verber ikke kan udtrykke alle tre på en gang, er det nødvendigt at tilføje det, som Talmy kalder for en satellit, der får til opgave at styre verbets retning, og på dansk udgøres denne ofte af en præposition. Hvis vi tager ovennævnte teksteksempler vil vi også tydeligt kunne se, hvordan spansk og dansk arbejder forskelligt med deres verber: Figur 9: Leksikalisering af bevægelse, måde og retning i bevægelses- og positionsverber 23 83

24 Denne model gælder overordnet set for alle danske bevægelses- og positionsverber, men da der ifølge Korzen (2002: 10-11) i de romanske sprog findes to slags bevægelses- og positionsverber, bliver vi nødt til at tilføje endnu et aspekt: De to typer af bevægelses- og positionsverber kaldes også for de inakkusative verber og de inergative verber. For førstnævnte gælder det, at de udtrykker bevægelse og retning, men udelader måde. Den må tilføjes som et andet led i sætningen (f.eks. et adverbium eller en præpositionssyntagme), hvis taleren overhovedet finder det nødvendigt at tilføje måden. Den anden gruppe, de inergative verber, udtrykker derimod bevægelse og måde, men uden en retning, meget lig den danske model. I den danske model taler man derimod om inakkusativ anvendelse, hvor måde leksikaliseres i verbet, mens retning tilføjes som en satellit, og inergativ anvendelse, hvor måde ligeledes leksikaliseres i verbet, men der angives ingen retning. 3.3 DELKONKLUSION Efter at have set hvordan både dansk og spansk behandler præpositioner, kan man konkludere, at en af de største forskelle er, at spansk for denne type verber ofte ikke leksikaliserer måde og retning samtidigt, mens vi på dansk nærmest ikke ser nogen anden udvej, end at indleksikalisere måden i bevægelses- og positionsverber. Denne opdeling er meget kort beskrevet, og selvom det lader til at være hovedreglen, skal man dog passe på med at generalisere for meget. Måde kan selvfølgelig også udtrykkes i spanske verber, men det er ofte undtagelsen end reglen

25 4 JURIDISK OVERSÆTTELSE SOM GENRE It is commonly acknowledged that legal translation is complex, and it requires special skills, knowledge and experience on the part of the translator to produce such translations. (Cao 2007: 3). Der er et stadigt større behov for oversættelse af alle typer af juridiske oversættelser, og det er et af de oversættelsesområder, der byder på mange forskellige problemstillinger afhængigt af, hvilke type juridisk tekst man har med at gøre. For at kunne besvare min problemformulering og lave mit endelige produkt, ordbogen over kollokationer med præposition, finder jeg det nødvendigt at tage et kig på, hvad det er, der gør juridisk oversættelse så anderledes fra andre tekster. Jeg vil derfor i dette afsnit undersøge, hvordan juridisk oversættelse fungerer som genre, og hvilke komplikationer det kan give i oversættelsesprocessen. Jeg vil primært bruge Deborah Caos teorier fra bogen Translating Law (2007) samt afsnittene om kulturbundne og ikke kulturbundne fagordbøger (4.7) og juridiske ordbøger (4.8) fra Manual i fagleksikografi (Bergenholtz & Tarp 1994). Jeg vil desuden også kort kigge på, hvordan en købsaftale ser ud i hhv. Danmark og Spanien, og ud fra Caos fremstilling af juridiske tekster forsøge at placere den ift. til Caos klassificeringssystem. I det følgende bruges forkortelserne ST (Source Text) om kildetekst, dvs. den oprindelige tekst, som oversætteren skal oversætte, og TT (Target Text) om måltekst, den oversatte tekst (Schjoldager 2008). 4.1 KLASSIFICERING AF JURIDISKE TEKSTER De problemer, der kan opstå i oversættelsen af juridiske tekster afhænger af hvilke type tekst, der er tale om. Juridisk sprog og oversættelse begrænser sig nemlig ikke kun til lovteksterne og deres sprog ( language of law som Cao kalder det), men gælder alle former for kommunikation, der finder sted i forbindelse med juridiske handlinger: Legal language does not just cover language of law alone, but all communications in legal settings (Cao 2007: 10). Juridiske tekster kan klassificeres på mange forskellige måder og i mange forskellige underkategorier, og der har gennem tiden været mange forsøg på at lave disse opdelinger for juridiske tekster. Herunder følger tre eksempler, der viser opdeling efter hhv. ST s emne, ST s juridisk status og til sidst ST s funktion (2007: 8-9): 25 83

26 Opdeling efter ST s emne ST s juridisk status ST s funktion 1) legislative texts 2) judicial texts produced in the judicial process by lawmaking authorities 3) legal scholarly texts produced by academic lawyers or legal scholars in scholarly works 4) private legal texts 1) translating enforceable law 2) translating non-enforceable law 1) primarly prescriptive 2) primarily descriptive 3) purely descriptive Figur 10: Juridiske tekster efter ST Problemet ved følgende opdeling er dog, at der kun tages hensyn til den oprindelige tekst og ikke den oversatte tekst. Derfor er det nødvendigt med en klassificering, der også tager hensyn til den oversatte teksts endelige formål. Hertil foreslår Cao en opdeling baseret på tre aspekter (2007: 11-12): 1) Legal translation for normative purpose 2) legal translation for informative purpose 3) legal translation for general legal or judicial purpose Figur 11: Juridiske tekster efter TT Karakteristisk for den første type er, at ST og TT i sidste ende begge er retsgyldige. Denne type oversættelse ses ofte i flersprogede lande som Canada og Luxembourg, men findes også i det danske samfund i form af lovtekster og direktiver udformet på f.eks. engelsk eller fransk i EU, som derefter oversættes til dansk. Det normative formål kan dog også gælde for nogle typer af privatretlige dokumenter som kontrakter, hvilket i så fald vil fremgå af oversættelsen. I type to er teksterne hovedsageligt deskriptive, og deres overordnede formål er at give modtageren information om de juridiske forhold, der gør sig gældende. I disse tilfælde er det kun ST, der er retsgyldig, og formålet med oversættelsen er med andre ord ikke, som i det foregående eksempel, at lave en juridisk gældende tekst, selvom teksten i sig selv godt kan indeholde en række normative elementer. Type tre handler udelukkende om de deskriptive tekster, som f.eks. lærerbøger om juridiske emner. Her har oversætteren selvfølgelig brug for juridiske baggrundsviden om det pågældende lands jura og kultur (faglig kompetence, jf. figur 2: Bestemmelse af brugerprofilen i fagsproglige oversættelsesordbøger), men oversættelsen som produkt er ikke en juridisk gældende tekst, men derimod bare en tekst om jura. Blandt oversættelser af denne type finder man også retsdokumenter, vidneudsagn, korrespondance mellem personer om juridiske emner, som forberedelse til en retssag

27 Det er oversætterens første opgave at finde ud af, hvilken type oversættelse der er tale om, og derefter tilpasse oversættelsen til dens formål. Juridisk oversættelse er nemlig ikke kun oversættelse af lovtekster og lignende, men dækker al kommunikation, der berør emner inden for jura. Det er derfor ikke kun vigtigt, at oversætteren kan fastslå ST s teksttype og kommunikative formål, men også at de kan gennemskue, hvordan teksttype og kommunikative formål skal komme til udtryk i TT (2007: 12). 4.2 OVERSÆTTELSE AF KULTURBUNDNE FÆNOMENER Et af de områder, hvor der typisk opstår problemer i forbindelse med oversættelse både til og fra fremmedsprog, er de kulturbundne fænomener. Blandt disse nævner man ofte faste vendinger, idiomer og ordsprog, men der findes faktisk også hele tekstgenrer, der er så gennemsyrede af kulturbundne fænomener og tekstkonventioner, at man som oversætter virkelig skal være opmærksom for ikke at falde i de åbenlyse fælder, og disse emner kræver derfor en særlig plads i de bilingvale fagordbøger, hvis primære funktion er oversættelse. Et af disse områder er juridisk oversættelse, og det skyldes i høj grad, at retssystemerne i de respektive lande er indrettet forskelligt. I flere af de romanske lande, herunder Spanien, er retssystemet udviklet på baggrund af Romerretten, som var den gældende ret i Romerriget, mens det danske retssystem i høj grad blev påvirket af den middelalderlige kirkes retsopfattelse, og kun i meget ringe grad er blevet påvirket i Romerretten (Henriksen 2006: 837). Når man taler om de kulturbundne oversættelsesvanskeligheder, går det både på teksten semantiske indhold og teksternes opbygning samt brugen af tegn, symboler og andre typografiske midler. Dertil kommer det, at der inden for juridiske tekster er et hav af undergenrer (f.eks. lovtekster, eneforhandleraftaler, ægtepagter, osv.). Den første udfordring som oversætter består i at overkomme de kulturelle barriere, der findes mellem de to landes samfundsindretning en udfordring der selvsagt er mere vanskelig jo længere de to samfund kulturmæssigt ligger fra hinanden. Hvad der egentlig ligger i, at kende et andet lands kultur og bruge det i en oversættelsessituation har været diskuteret af mange forskere igennem mange årtier. Jeg tilslutter mig den holdning, at the concept of culture as a totality of knowledge, proficiency and perception is fundamental to the integrated approach to translation som formuleret af Snell-Hornby (1988: 42 i Cao 2007: 31). Oversættere af juridiske tekster skal i nogle tilfælde finde en balance mellem de kulturelle forskelle mellem kildesprog og målsprog, og netop derfor er det særligt vigtigt at kunne gennemskue 1) hvad det er for en type tekst, 2) dens kommunikative formål og 3) hvem der skal have nytte af oversættelsen i sidste ende

28 4.2.1 Ækvivalens i oversættelsen af juridiske tekster De kulturbundne emner fører ofte til spørgsmålet om ækvivalens for kan der være ækvivalens, når vi taler om emner, der ikke kan sammenlignes? Det er netop en af de udfordringer, man oftest støder på i juridiske oversættelser. Cao lægger op til en diskussion om, at eftersom juridiske tekster i høj grad er præget af kulturbundne fænomener, kan det i det lange løb være nytteløst at lede efter ækvivalenter på samme måde, som man kan i f.eks. teknisk eller økonomisk oversættelse (2007: 34): Given the complexity and difficulty of legal translation, one may wonder whether law is translatable and whether true equivalence can be achieved in legal translation (2007: 32). Man kan tale om ækvivalens på mange niveauer, men det der særligt optager oversættere er ækvivalens på ord- eller sætningsniveau. Juridisk sprogbrug er kendetegnet ved, at der ofte bruges et højt stilniveau (formelt og upersonligt) med ord og vendinger, der kun findes og bruges i juridiske sammenhæng, hvorfor juridisk sprog for lægfolk ofte virker kompliceret. Der kan også være tale om ord, der bruges til hverdag, men som har en anden betydning i juridisk sammenhæng. Hvad angår syntaks, er sætningerne ofte længere og ordstillingen anderledes, end man normalt ville finde det i almindeligt skriftsprog. Der er desuden stor forskel på formalitetsniveauet på de respektive sprog (2007: 20-21). I en oversættelsessituation kommer ækvivalens med andre til udtryk, både når vi har med enkelte ord og vendinger at gøre, men også i forhold til de genrekonventioner, der findes på de respektive sprog. 4.3 FORSKELLEN PÅ BOLIGHANDEL I DANMARK OG SPANIEN I og med at retssystemerne og ejendomsretten er så forskellige i Danmark og Spanien, er der også forskel på, hvordan hele processen omkring bolighandel er indrettet. Der er også stor forskel på hvilke parter (ud over køber og sælger) der indgår i processen. Der findes mange måder at beskrive forskellene mellem bolighandel på, men i dette vil jeg primært kigge på, hvilke dokumenter (af bindende art), der oprettes i forbindelse med bolighandelsprocessen. I Danmark arbejder man med tre faser (Henriksen 2007b: 89): 1) købsaftalen 2) betinget skøde 3) endeligt skøde Købsaftalen er det dokument, der oprettes mellem køber og sælger, og det er det dokument, der regulerer handlens vilkår. Det bliver ofte forvekslet med skødet, som ikke har nogen værdi for handlen, 28 83

29 men derimod er et såkaldt registreringsdokument, dvs. hvis formål er at registrere køber som ny ejer af ejendommen (Christensen 2009: 42). I Spanien arbejdes der derimod primært i to faser (Henriksen 2007b: 89): 1) købekontrakt (contrato de compraventa de inmueble), dvs. den betingede aftale. Der findes tre muligheder for oprettelsen af dette: 1) som privatdokument, hvor ejendomsmægler medvirker 2) som privatdokument uden ejendomsmæglers medvirken 3) som notardokument 2) skøde (escritura pública de compraventa de inmueble), dvs. den endelige og ubetingede aftale, som skal oprettes som et notardokument. Umiddelbart ser det ud til, at mange af dokumenttyperne går igen for både bolighandel i Danmark og Spanien og det er især i disse tilfælde, at man skal passe på som oversætter, for selvom det umiddelbart drejer sig om lignende ord, så har dokumenterne ikke samme juridiske værdi, og de kan derfor ikke betragtes som direkte ækvivalenter. 4.4 KØBSAFTALEN SOM JURIDISK DOKUMENT I forhold til den tidligere klassificering af juridiske dokumenter vil jeg betegne oversættelsen af købsaftaler som 2) legal translation for informative purpose, idet den foreskriver, hvordan en handel indgås og hvordan parterne skal agere i løbet af handlen, men selve oversættelsen er udelukkende informativ. ST-købsaftalen fungerer som det juridisk gældende dokument, mens TT-købsaftalen er information til køber om, hvad handlen indebærer. Skulle der opstå tvister eller andre uoverensstemmelser, så har TT-købsaftalen ingen juridisk funktion Den danske købsaftale Reglerne om køb og købsaftaler findes i købeloven, der dog kun gælder for køb af løsøre, men den kan i visse tilfælde også finde anvendelse i forbindelse med køb af fast ejendom. Dertil kommer en række vigtige supplerende bestemmelser til købeloven, nemlig aftaleloven, forbrugerloven, kreditaftaleloven og i forbindelse med internationale handler også den internationale købelov CISG 4 såfremt parterne ønsker dette (Henriksen 2007a: 92). Der findes ikke nogen officielle formkrav til købsaftalen, men Dansk 4 CISG: (United Nation s) Convention of Contracts for the International Sale of Goods

30 Ejendomsmæglerforening har oprettet en standardskabelon, som alle ejendomsmæglere følger. Købsaftalen indeholder en lang række praktiske oplysninger om sælger, køber, ejendommen og handlens standardvilkår, der kan inddeles efter følgende overskrifter (Christensen 2009: 44-57): Den danske købsaftale Afsnit 1-3 Ejendommen, overtagelsesdag og kontantpris 4 Tilbehør, der følger med i handlen 5 Ejendommens fysiske forhold 6 Forsikring 7 Offentlig ejendomsvurdering 8 Lov om forbrugerbeskyttelse og energimærkning 9 Ejerlejligheder medtages kun, hvis der er tale om denne ejendomstype 10 Gæld uden for købesummen 11 Overtagelse, aflevering og risikoovergang 12 Servitutter 13 Handelsomkostninger og vederlag 14 Refusionsopgørelse 15 Frister, berigtigelse og rådgivning 16 Individuelle vilkår 5 17 Parternes pengeinstitutter 18 Købesummen og forrentning heraf 19 Bankgaranti Disse afsnit bruges kun ifm. sælgerfinansierede handler 26 Reguleringsopgørelse og købers omvalg af finansiering 27 Handlens dokumenter Forklarer, at købsaftalen er en standardformulering, og der sættes underskrift Figur 12: Den danske købsaftale Den spanske købsaftale Reglerne, som den spanske købsaftale er underlagt, skal findes i flere forskellige love: la normativa del Código Civil, y la del Código de Comercio, además de la Ley de Condiciones Generales de la Contratación, la Ley General para Defensa de los Consumidores y Usuarios, Ley de Ordinación del Comercio Minorista y la Ley de Garantías en la Venta de Bienes de Consumo. (Henriksen 2007a: 75). Den spanske købsaftale er heller ikke lige så specifik, som den danske, men det anbefales (både for sælger og købers skyld), at de indeholder følgende informationer (Maná Barnils 2009: ): Den spanske købsaftale Beskrivelse af sælger og køber Detaljeret beskrivelse af ejendommen Angivelse af købesummen, og af hvordan den skal betales og til hvem Bekræftelse på, at ejendommen sælges uden hæftelser, og at den ikke er udlejet Tidsfristen for underskrivelse af skødet Angivelse af hvem der skal betale hvilke afgifter og omkostninger i forbindelse med handlen 5 De individuelle vilkår afviger fra standardformularen, da de aftales ud fra hver handel

31 Oplysning om, hvilken part der skal vælge notaren, notarens navn og adressen for skødets underskrivelse Angivelse af hvad der sker, hvis køber eller sælger fortryder handlen uden grund Figur 13: Den spanske købsaftale Det stemmer umiddelbart overens med de informationer, jeg kan finde i de købsaftaler, jeg har fået udleveret fra spanske boligadvokater. 4.5 DELKONKLUSION Juridisk oversættelse adskiller sig i høj grad fra andre typer af oversættelsesområder, da der er tale om oversættelse af kulturbundne fænomener. Det er derfor altafgørende for en god oversættelse, at oversætteren har et godt kendskab til forskelle og ligheder i de to retssystemer, der skal oversættes mellem. Jo længere landene kulturmæssigt er fra hinanden, jo længere vil retssystemerne givetvis også være. Det er derfor vigtigt, at man som oversætter kan klassificere lige præcis den type juridiske tekst, man sidder med, samt hvilken funktion den oversatte tekst skal have. De funktioner, der nævnes i dette afsnit er 1) legal translation for normative purpose, 2) informative purpose og 3) general legal and judicial purpose. Når vi vender denne viden om til produktionen af fagordbøger inden for jura, har det store konsekvenser for ordbogens endelige udformning, datakategorier og selektionen af ækvivalenter. Det kan f.eks. være vigtigt at have en forklaring til et lemma, hvis der er forskel på, hvad dette indebærer på hhv. målsprog og kildesprog, som det f.eks. er tilfældet med substantivet skøde set ud fra dansk og spansk ejendomsret. Tager vi eksemplet med bolighandel, så viser forskellene mellem Danmark og Spanien sig allerede i de indledende trin i processen, hvor der er stor forskel på de faser, der findes, og derudfra typen af dokumenter, der indgår. Forskellene i både opbygning og indhold gør det svært at betragte disse dokumenter som sammenlignelige, hvilket i høj grad viser sig i oversættelsessituationen, hvor det i mange tilfælde ikke er muligt at opnå fuld ækvivalens

32 5 METODE Metodeafsnittet vil bestå af to dele. Den første del omhandler mit Research Design og min videnskabsteoretiske tilgang til forskning. Her vil jeg primært følge Creswells model (2009), der er opbygget ud fra følgende tre punkter: 1) Videnskabsteoretisk paradigme, 2) undersøgelsesstrategi og 3) undersøgelsesmetode. Metodeafsnittets anden del vil omhandle den konkrete metode, der er brugt i forbindelse med specialets praktiske dele, dvs. analysen af fagordbøger og udarbejdelsen af prøveartikler til ordbogen over kollokationer med præposition. I den forbindelse vil jeg også inddrage den leksikografiske metode, der læner sig op ad funktionslæren. 5.1 RESEARCH DESIGN Det er afgørende for enhver slags forskning, at man kan gøre rede for sine forudsætninger for undersøgelsen for dermed at kunne fastsætte en række kvalitetskriterier, der skal sikre forskningens videnskabelige værdi (Henriksen 2003: 9). Ifølge Creswell (2009: 5) er det derfor vigtigt, at man, inden man påbegynder sin forskning, får tilrettelagt det, som han kalder et Research Design. Det skal bestå af følgende tre komponenter: Philosophical Worldview (som på dansk kan oversættes med videnskabsteoretisk paradigme), Strategy of Inquiry (undersøgelsesstrategi) og Research Methods (undersøgelsesmetode). [I]n planning a study, researchers need to think through the philosophical worldview assumptions that they bring to the study, the strategy of inquiry that is related to this worldview, and the specific methods or procedures of research that translate the approach into practice. (Creswell 2009: 5) På trods af at det videnskabsteoretiske paradigme ikke altid fremgår tydeligt af forskning, er det stadig vigtigt, at man som forsker er klar over, hvad man har med at gøre, da det I sidste ende bevidst eller ubevidst vil påvirke udfaldet af forskningen. Creswell præsenterer fire paradigmer, som ifølge ham er en af de mulige tilgange, man kan have. De fire er the Postpositivist Worldview, the Social Contructivist Worldview, the Advocacy and Participatory Worldview og the Pragmatic Worldview. Af disse mener jeg selv, at socialkonstruktivisme er den, der bedst passer på mig og min tilgang til forskning Videnskabsteoretisk paradigm: Socialkonstruktivisme Et af nøgleordene for det meste forskning er objektivitet, men med en socialkonstruktivistisk tilgang ser man lidt anderledes på tingene. Her opstår individets viden og fænomenernes betydning (og dermed også sandheden) gennem samfundets konstruktioner og forestillinger om sandheden. Dermed kan vores 32 83

33 forestillinger om samfundet og verden ikke være objektive, da alt den kendskab og kundskab vi som mennesker besidder, stammer fra de sociale og kulturelle normer i samfundet. Dermed kan videnskaben og forskning heller ikke være objektiv og sand, da det er lavet på bagrund af vores sociale konstruktioner, som i bund og grund er subjektive opfattelser (Creswell 2009: 8) Undersøgelsesstrategi Den typiske undersøgelsesstrategi i forbindelse med socialkonstruktivisme kaldes for Grounded theory, og den blev formuleret af tænkere som Charmaz, Strauss og Corbin. I korte træk går den ud på, at forskeren ud fra observationer kommer frem til en åben og abstrakt teori på baggrund af undersøgelser af empiri. Processen kan involvere flere runder af dataindsamling, da man i takt med undersøgelsen kommer nærmere sit mål. Det kræver, at forskeren er så åben som mulig over for sine data og de resultater, der fremkommer (2009: 13) Undersøgelsesmetode Min undersøgelsesmetode vil primært være kvalitativ, som beskrevet af Creswell: The idea behind qualitative research is to purposefully select participants or sites (or documents or visual material) that will best help the researcher understand the program and the research question. This does not necessarily suggest random sampling or selection of a large number of participants and sites, as typically found in quantitative research. (2009: 178) Selvom det inden for fagleksikografi er normen, at man udvælger lemmata så bredt som muligt for at afdække faget mest muligt (f.eks. gennem en omfattende korpusindsamling), finder jeg det alligevel rimeligt, at jeg til mit projekt vælger en kvalitativ tilgang til udvælgelsen bl.a. med henblik på at få illustreret flest mulige kombinationer med præposition, uden at det skal komme an på antallet af en given kollokations forekomster. Når dette er sagt, vil jeg dog stadig fokusere på kollokationer, der faktisk er at finde i virkelige oversættelsessituationer. 5.2 KRITIK AF METODEN Forskning med en socialkonstruktivistisk og kvalitativ tilgang opstiller som alle andre undersøgelsesmetoder en række forhindringer i forhold til den forskning, som der laves, men det umuliggør dog ikke god forskning, så længe man tager sine forholdsregler. Ifølge Creswell er det vigtigt, at forskeren er bevidst om, at deres forhåndsviden samt personlige, kulturelle oplevelser og baggrundshistorie former og påvirker forskningen: Researchers recognize that their own backgrounds 33 83

34 shape their interpretation, and they position themselves in their research to acknowledge how their interpretation flows from their personal, cultural and historical experiences. (Creswell 2009: 8). Creswell nævner dog ikke, hvilke forholdsregler, der bør tages, men det har Henriksen (2003) et godt bud på. Den kvalitative metode er ikke i sig selv et kvalitetsstempel; den forudsætter, at man har styr på de kriterier, der forudsætter god forskning inden for et bestemt videnskabsteoretisk paradigme (Henriksen 2003: 11). Blandt de kriterier, som han opstiller, vil jeg gerne fremhæve de to, som jeg er særligt opmærksom på. Det første er McNiffs begreb Self Validation, der kræver, at man har en kritisk tilgang til vurderingen af sine egne aktiviteter. Herunder også det, at forskeren formulerer sine egne undersøgelsesspørgsmål (i mit tilfælde problemformuleringen) og er underlagt sine egne fortolkninger, når man påbegynder undersøgelsen af dem i praksis (2003: 15). Mozers begreb Stimmigkeit finder jeg også relevant til mit formål. Begrebet er egentlig ret indlysende, da det forudsætter overensstemmelse mellem mål og metode, men ikke desto mindre skal man gøre op med sig selv, om man med den valgte metode er i stand til at besvare sine spørgsmål (2003: 16). Henriksen påpeger desuden også i et diskussionsafsnit, at man ikke kan undersøge noget uden at påvirke det undersøgte (2003: 64) en observation, som jeg finder interessant, da den mere eller mindre opsummerer socialkonstruktivistisk, kvalitativ forskning med meget få ord. 5.3 DEN LEKSIKOGRAFISKE ARBEJDSMETODE I dette afsnit vil jeg beskrive den leksikografiske arbejdsmetode, dvs. fremgangsmåde, som ligger til grund for tilblivelsen af dette speciales ordbog. I afsnittet om teori nævnte jeg metoden til the compilation phase, og vi skal nu se på, hvordan den bruges i praksis i forbindelse med dette speciale. Den leksikografiske arbejdsmetode, består af tre overfaser: the pre-compilation phase, the compilation phase og the post-compilation phase. Som navnene pre- og post- antyder, er de tre faser bygget op om selve produktionsfasen (the compilation phase), og den består af i alt ni underfaser: a) design a dictionary concept (functions, data categories, access, etc.), b) compose a team of relevant subject-field collaborators, c) prepare the material needed for the dictionary project, d) prepare the computer program (fields, their number, content, relation, etc.), e) write lexicographical instructions, f) elaborate and evaluate a number of test articles, g) create a detailed plan with tasks and deadlines for the practical work, h) carry out the project in all its practical aspects, 34 83

35 i) and prepare the dictionary for its publication on the chosen media. (Fuertes-Olivera/Tarp 2014 i Tarp 2014: 7) Som nævnt hører der til hver fase en række underfaser, der alle har deres egne arbejdsmetoder. Disse metoder afhænger i høj grad af, hvilket produkt man sigter imod at lave, samt hvilken baggrund man har som leksikograf, 6 og man kan derfor ikke skære al leksikografisk metode over en kam, som Tarp også gør opmærksom på (2014: 2). Ikke desto mindre kan man altid opstille en generel metode, der kan fungere som skabelon til et nyt ordbogsprojekt, så længe man har in mente, at det trods alt kun er en skabelon, som skal tilpasses det enkelte projekt. Da jeg kun har som formål at udvikle en eksemplarisk udgave af ordbogen, vil det på ingen måder give mening at arbejde mig slavisk igennem listen, og jeg kommer derfor kun rundt om punkt a-f, da punkt g, h og i ikke når at blive relevante i min arbejdsproces. Jeg har ikke brugt punkt d om klargøring af computerprogram i den forstand, der henvises til i artiklen, og som skal hjælpe med at udarbejde artiklerne. Jeg har dog brugt programmet The Sketch Engine 7 til at lette søgningen i både de danske og spanske købsaftaler. Programmet giver nemlig mulighed for at samle et mindre tekstkorpus, så man i stedet kan foretage søgninger i en samling tekster i stedet for at tage ét PDF-dokument ad gangen. De første og grundlæggende skridt i the compilation phase er at udvikle ordbogens koncept (a). I og med denne ordbog i første omgang kun udarbejdes som et eksempel på, hvordan en ordbog af denne type kunne udarbejdes i forbindelse med specialet, har jeg ikke allieret mig med samarbejdspartnere (b), f.eks. fageksperter, som man ville have gjort det, hvis der var tale om et projekt, der skulle munde ud i en færdig ordbog. Jeg har dog i forbindelse med dataindsamlingen (c) været i kontakt med boligadvokater og ejendomsmæglere for at sikre mig, at den indsamlede data også er relevant og bruges i praksis. Dette gennemgås yderligere i afsnittet om data indsamling. Jeg har derefter gennemgået teksterne grundigt for at lokalisere kollokationer, der indeholder præposition. Jeg har derudfra valgt de mest gængse og de mest illustrative ift. mit projekt, dvs. de kollokationer, hvor der kunne opstå problemer i forbindelse med en oversættelse. Hvad angår de leksikografiske instruktioner (e), vil jeg ikke formulere dem fra ende til anden, men man kan langt hen ad vejen betragte beskrivelsen af min metode 6 Fagfolk har f.eks. ofte en helt anden tilgang til faget, end sprogfolk vil have, og det kan ses både på arbejdsmetoden og det færdige produkt. Når det er sagt, er det dog sjældent, at en ordbog kun har én leksikograf bag sig, og især når det gælder fagordbøger. Der står ofte et kompetent sammensat team, der både er sammensat af fag- og sprogfolk bag de fleste fagordbøger. 7 Et online konkordansværktøj:

36 som de leksikografiske instruktioner, hvis det havde været en virkelig situation. Ovenstående har alle været med til at forberede arbejdet med udviklingen af testartiklerne (f) Ordbogens koncept (a) Funktion: Ordbogens primære funktion er at tilfredsstille brugernes behov i en oversættelsessituation fra dansk til spansk, dvs. oversættelse af købsaftaler. Type: Bilingval (dansk-spansk) oversættelsesordbog inden for det juridiske emne bolighandel (købsaftaler) med fokus på kollokationer med præposition og deres syntaktiske egenskaber. Brugergruppe: Ordbogens primære brugergruppe vil være cand.ling.merc.-studerende på translatør- og tolkelinjen (dansk som modersmål, spansk som fremmedsprog), og jeg formoder, at brugergruppen dermed har store fremmedsproglige kompetencer, men lille faglig kompetence og dermed også en lille fagsproglig kompetence på modersmålet og fremmedsproget. Ordbogen vil også indeholde elementer, der kan være brugbare for uddannede translatører, der vil være ordbogens sekundære brugergruppe. Da vi taler om færdiguddannede translatører, der arbejder med juridiske tekster i praksis, går jeg ud fra at denne brugergruppe både har en store fremmedsproglige kompetencer, stor faglig kompetence samt store fagsproglig kompetencer på modersmålet og fremmedsproget. Ordbogens struktur: Da ordbogens hovedfokus er kollokationer med præposition, skal det også være let at slå op under lige den præposition, som man har brug for. Jeg har derfor til makrostrukturen valgt en opdeling, der er alfabetisk først efter præposition og derefter efter kollokation: af i på til - erhvervelse af - fremgå af - fejl i - indgå i - på ejendommen - forpligte sig til - udlevere til Opstillingen skal give en løsning, der er så enkel som mulig i forhold til problemstillingen med oversættelse af kollokationer med præpositioner. Det er altså ikke nødvendigt at lave et fuldstændigt 36 83

37 færdigt produkt. Det vigtige er, at jeg får vist hvilke typer af data, de har, og hvordan det kan bruges i en sammenhæng. 8 Det er de samme overvejelser, der gør sig gældende, når vi taler om artiklernes mikrostruktur. De anvendte forklaringer og symboler skal lette visningen og tolkningen af artiklen i dette speciale, men hvis vi tænker på online udgivelse i fremtiden, så er ordbøger langsomt på vej væk fra, at det er leksikografen, der vælger, hvad brugeren er bedst tjent med. Det er allerede nu i visse onlineordbøger muligt for brugeren selv at vælge, hvilke datakategorier de ønsker at se. Dette diskuteres nærmere i analyseafsnittets perspektivering (afsnit 6.4). Datakategorier: Da ordbogens primære brugergruppe er studerende, der ikke nødvendigvis besidder den nødvendige fagkompetencer, vil der i de tilfælde, hvor kollokationens betydning ikke fremgår tydeligt af konteksten, blive tilføjet en forklaring. I forbindelse med bolighandel er der i øvrigt en del kulturbundne fænomener og forskelle, som også vil blive kommenteret i de artikler, hvor det har betydningen for, hvordan kollokationen oversættes. Eftersom både de primære og sekundære brugere forventes at have store fremmedsproglige kompetencer, vil jeg i ordbogens datakategorier som udgangspunkt ikke medtage informationer om ordklasse (medmindre der kan være tvivl, hvis lemmaet f.eks. findes i flere ordklasser), genus og bøjningsformer (medmindre det afviger fra normen, f.eks. utælleligt på det ene sprog, men ikke det andet). Fokus vil i stedet være på kollokationernes syntaktiske egenskaber, varianter af samme kollokation samt eksempler på kollokationernes brug i både de danske og spanske købsaftaler. Jeg sigter mod at vise kollokationernes brug implicit (dvs. gennem viste teksteksempler) end eksplicit (dvs. gennem yderligere forklaringer som grammatiske data og faglige forklaringer). Det vælger jeg at gøre, da jeg ønsker, at brugeren skal tage stilling til så lidt som muligt, når de anvender ordbogen. Støder brugeren på et opslagsord med alt for mange betydningsforskelle og nuancer i ækvivalenterne, kan det let gøre artiklen uoverskuelig og brugeren kan ende med at føle sig mere vildledt end vejledt. Det er med andre ord mit job som leksikograf at vise dem den rigtige vej. Ordbogen skal derfor ikke være en beskrivelse af sproget, men i stedet vise en normativ fremstilling af sproget og dets brug i praksis. 8 I forhold til ordbogens udgivelse som elektronisk ordbog giver det ikke mening at tale om makrostruktur i den oprindelige forstand, da man ved en online udgave automatisk bliver dirigeret videre til den artikel, man har slået op under. Overvejelserne om makrostruktur gør sig derfor kun gældende ud fra præsentationsformen i dette speciale

38 Her følger et par eksempler på nogle af de artikler, hvor jeg mener, at det har været nødvendigt at inddrage disse datakategorier: 9 misligholdelse af aftalen ( dvs. af købsaftalen) I denne artikel har jeg tilføjet en kommentar til lemmaets betydning. Det har jeg valgt at gøre, da det er et gennemgående træk i købsaftalen, at den refereres til som aftalen, og for at undgå forvirring finder jeg det nødvendigt at præcisere, at de følgende ækvivalenter kun gælder, når der er tale om aftalen i betydningen købsaftalen. være omfattet af ( ifm. lovtekst) ( være indbefattet af) I denne artikel har jeg betydningsopdelt ækvivalenterne. Kollokationen kan nemlig bruges på mere end en måde på dansk, og derfor skal der selvfølgelig også bruges tilsvarende forskellige ækvivalenter på spansk. udlevere til ( i betydningen overlevere, f.eks. fra sælger til køber) I nogle artikler drejer det sig ikke om betydningsinddeling mellem elementer i ordbogen, men derimod betydningsinddeling i forhold til ordets andre betydninger, der ikke med i ordbogen. anført i oversættes med genitiv I nogle tilfælde har den danske konstruktion med vb + prp ikke en ækvivalent med en tilsvarende konstruktion på spansk. På spansk vil man i stedet oversætte med en genitivskonstruktion, hvilket markeres i ordbogen med en firkant ( ). være berettiget til poder + infinitiv I andre tilfælde bliver den danske konstruktion oversat med et hjælpeverbum + infinitiv. Det markeres ligeledes med firkant samt en forklaring. 9 En forklaring til brug af symboler kan findes i afsnit Anvendte symboler og forkortelser 38 83

39 forpligte sig til 1. tener la obligación de vs ns En anden gennemgående grammatisk kommentar drejer sig om et skift fra verbalstil på dansk til nominalstil på spansk. Det markeres med vs ns. være omfattet af 2. regular ps as Det samme system gør sig gældende i de tilfælde, hvor en dansk passiv sætning ændres til en aktiv konstruktion på spansk (markeret med ps as). Figur 14: Eksempler på datakategorier Dataindsamling (c) Jeg har været i kontakt med danske ejendomsmæglere og boligadvokater for at høre, hvordan de griber købsaftalerne an, og af dem, der valgte at svare, blev jeg anbefalet at bruge Dansk Ejendomsmæglerforenings (herefter DE) standard købsaftale (til ejerboliger, fritidshuse og grunde), da det er den købsaftale, der anvendes i langt de fleste bolighandler. Deres købsaftale indeholder nemlig både de såkaldte standardvilkår samt de typiske individuelle vilkår, der forhandles i større eller mindre omfang i de konkrete sager. Det var derfor boligadvokaternes generelle opfattelse, at jeg ved anvendelse af dette dokument ville komme ganske godt rundt i de termer, der anvendes i bolighandler uanset om der arbejdes ud fra DE s standardkøbsaftale, eller der udarbejdes et selvstændigt og til formålet udarbejdet aftaledokument. Jeg blev derfor foreslået at tage kontakt til DE, så jeg kunne få fat i den senest opdaterede version, men der blev jeg ikke mødt med helt samme hjælpsomhed: DE s købsaftale samt DE s formularer generelt er forbeholdt vores medlemmer og er ikke offentlig tilgængelige. Formularerne bliver anvendt af softwareudbyderne, hvorefter den enkelte mægler kan benytte formularerne ved at hente dem ned gennem denne softwareudbyder. Da du ikke er medlem af DE eller er ansat i en virksomhed der er medlem, kan jeg derfor desværre ikke tilbyde dig købsaftaleformularen. (Svar fra advokatfuldmægtig i Dansk Ejendomsmæglerforening) Dette svar fik jeg på trods af, at formularen ligger tilgængelig flere steder på internettet, men dog ikke i den nyeste, opdaterede version. Den nyeste, jeg har kunnet finde (september 2014), stammer fra REKA Gruppen A/S, der ifølge deres egen hjemmeside, gør sig i køb, udvikling og management af attraktive boliginvesteringsejendomme. Her har de beskrivelsen til en af deres nyeste parcelhuskvarterer Troldhøj 39 83

40 Allé uploadet de dokumenter, der kunne have interesse for en køber til parcelhuse og parcelhusgrunde, herunder købsaftalen. 10 Da denne købsaftale er baseret på salg af en grund, har jeg suppleret med købsaftaler, der var baserede på salg af ejendomme (se listen over bilag for en komplet liste), men det viser sig, at der stort set ikke er nogen indholdsmæssig forskel i kontraktens tekst, ud over en række standardvilkår for, hvilke dele af boligen der medfølger i handelen, dvs. en lang række af substantiver, der ikke er relevante for mit projekt: Ejendommen sælges som den er og forefindes og som beset af køber med de på grunden værende bygninger, ledninger, installationer, varmeanlæg, hegn, træer, beplantninger m.m. Bilag på CD-rom (danske købsaftaler: 3. Købsaftale til ejerlejlighed (2002: 2) 11 ) De øvrige dele af købsaftalen er mere eller mindre enslydende, da der som tidligere nævnt anvendes det samme standarddokument til både ejerboliger, fritidshuse og grunde. I forbindelse med de spanske købsaftaler tog jeg ligeledes kontakt til en række boligadvokater i Spanien både spansk- og dansktalende. Eftersom der i Spanien ikke findes en overordnet forening, der sætter dagsordenen for branchen (som DE gør det i Danmark), findes der derfor heller ikke en standard købsaftale. Jeg vurderede derfor, at jeg blev nødt til at have flere dokumenter af samme type for bedre at kunne finde evidens for mine oversættelser og ækvivalenter i ordbogen. De danske boligadvokater bosat i Spanien, som jeg tog kontakt til, var meget hjælpsomme og viste stor interesse for projektets færdige produkt, og var derfor også villige til at udlåne dokumenter i alle afskygninger og af nyeste dato. Jeg har derfor fået skabt et minikorpus, der i forhold til projektets størrelse, langt overgår mine forventninger. Listen over spanske købsaftaler fremgår ligeledes af bilagene Prøveartiklernes tilblivelse (f) Selvom ordbogens primære funktion er en oversættelsesordbog, ville det være en dårlig start (og give et dårligt resultat), hvis jeg selv gav mig i kast med at oversætte de udvalgte kollokationer fra ende til anden. Den spanske betydning vil derimod være baseret på informationer fundet i de spanske købsaftaler. Ud fra Caos fremstilling af juridiske tekster har jeg allerede fastslået, at det ikke kan betale sig at tale om direkte eller fuld ækvivalens i forbindelse med oversættelse af kulturbundne emner. 10 Link til hjemmesiden (købsaftalen kan hentes under downloads i undermenuen, nederst til venstre): Link til købsaftalen som PDF:

41 Kriterier for lemmaselektion Jeg vil med mit speciale gerne undersøge, hvordan fagordbøger behandler kollokationer med præpositioner, med henblik på at udarbejde et koncept til en eksemplarisk juridisk ordbog. Ordbogens lemmata vil derfor bestå af kollokationer med præposition. Jeg definerer en kollokation, som en ordforbindelse, der viser ordets typiske brug i forbindelse med andre ord. De kollokationer, som jeg finder interessante i forhold til dette projekt, indeholder for det første en præposition. For det andet mener jeg også, at kollokationens brug skal være overvejende juridisk og typisk for købsaftaler, da der ellers vil være et utal af kollokationer, hvis betydning faktisk allerede er at finde i almene ordbøger. F.eks. køber er særskilt gjort opmærksom på er en sætning, der findes flere gange i de udvalgte købsaftaler, men selve kollokationen gøre opmærksom på er ikke i sig selv forbeholdt juridisk sprog. Efter at have fundet og udvalgt de danske købsaftaler har jeg lavet en systematisk gennemgang af de danske købsaftaler, hvor jeg har overstreget de kollokationer, som jeg finder relevante, samt noteret antallet af forekomster for den enkelte kollokation. Jeg har derefter udvalgt et bestemt antal kollokationer, der skal tjene som prøveartikler i den eksemplariske ordbog. De er udvalgt baseret på 1) hvor interessante de er i forhold til at vise oversættelsesvanskelighederne af præpositionen 12 og 2) deres hyppighed. Det er blevet til i alt 27 lemmata og 64 kollokationer fordelt på ni præpositioner Kriterier for selektion af ækvivalenter I forhold til ækvivalensproblematikken er det ikke kun præpositionerne, der er relevante, men i forhold til det projekt og den ordbog, jeg laver, er det oversættelsen af præpositioner, der optager mig. Det er et emne, der er svært nok i sig selv, da der ikke findes grammatiske regler for oversættelsen af dem. Mit hovedfokus ligger på præpositionerne og deres oversættelser, og ikke de kulturforskelle der findes inden for dansk og spansk ret og som i sig selv kunne give anledning til at helt nyt speciale. Jeg finder det dog stadig nødvendigt at nævne, hvornår der kan opstå ækvivalensproblemer i kulturbundne emner, hvor man ikke kan betragte de to retssystemer som sammenlignelige, som det er tilfældet med ejendomsretten i Danmark og Spanien. Der opstår typisk problemer i de tilfælde, hvor: 1) der ikke findes en ækvivalent på målsproget, 2) der kun findes en ækvivalent som dækker delvist, 3) der findes en lignende ækvivalent, men den dækker ikke over helt det samme som lemmaet, 12 Konstruktioner, hvor præpositionssyntagmet flyttes op foran substativet (f.eks. den i købsaftalen fastsatte pris ) er typiske i juridisk sprog

42 4) der findes mere end en ækvivalent og der er betydningsforskelle. Bergenholtz og Tarp har fire forslag til, hvordan man tackler situationer, hvor der ikke umiddelbart findes en åbenlys ækvivalent (1994: 59): sammensætning af delvise ækvivalenter, parafrase, oprette et helt nyt ord på målsproget, overføre lemmaet til fremmedsproget uden oversætteles. I forbindelse med udarbejdelsen af prøveartiklerne er jeg stødt på alle fire problemer, men jeg har primært valgt at gøre brug af de to første løsningsforslag om sammensætning af delvise ækvivalenter, parafrase samt en mellemting, hvor jeg både har anvendt en delvis ækvivalent sammensat med parafrase

43 6 ANALYSE AF FAGORDBØGERNES BEHANDLING AF KOLLOKATIONER MED PRÆPOSITION I dette afsnit vil jeg kigge nærmere på, hvordan andre fagordbøger har behandlet emnerne præpositioner og syntaks. Jeg vil kigge på, hvordan de præsenterer og behandler kollokationerne (særligt med fokus på præpositioner), samt hvordan disse kollokationer kan assistere ordbogsbrugeren i en bestemt situation. 6.1 PRÆSENTATION AF METODE OG DE UDVALGTE ORDBØGER For at komme frem til nedenstående analyser har jeg primært arbejdet ud fra følgende arbejdsspørgsmål: - Hvilke potentielle brugere og situationer lægger ordbogen selv op til? - Har ordbogen nogen bevidst strategi (dvs. som fremgår af forordet, eller andre steder) ift. kollokationer, der kan give syntaktiske udfordringer i en oversættelsessituation? - Hvilke data indeholder artiklerne? Og hvilken bruger kunne få brug for disse oplysninger? - Hvordan præsenteres og behandles artikler og kollokationerne med præposition? Jeg har i løbet af studiet primært anvendt to fagordbøger med sprogkombinationen danskspansk/spansk-dansk på anbefaling fra undervisere. Jeg finder det derfor oplagt at kigge på lige netop de to, da jeg går ud fra, at det er dem andre oversættere og studerende også sidder med. Analysen bliver derfor lavet på baggrund af følgende to ordbøger: - Dansk-spansk juridisk ordbog (2006, 1. udgave) - Dansk-spansk erhvervsordbog (2005, 2. udgave) For det andet er det danske marked for ordbøger med denne sprogkombination meget begrænset, og der findes sammenlignet med andre sprog ikke ret mange af denne type ordbøger og slet ikke fagordbøger. Leksikografi befinder sig dog i øjeblikket i en overgangsfase fra de trykte ordbøger til de elektroniske ordbøger. Det til trods er flere af de trykte fagordbøger, der findes på markedet i dag, kun få år gamle og derfor stadig højst relevante og brugbare. Den nye generation af ordbøger er imidlertid ved at overhale bogtrykkerkunsten indenom, og langt størstedelen af de (fag)ordbøger, der udkommer den dag i dag, vil blive udgivet som online og/eller computerbaserede værktøjer. Da begge de danskspanske ordbøger har efterhånden begge en del år på bagen, finder jeg det derfor nødvendigt at undersøge begge former for ordbøger (dvs. trykt og elektronisk), selvom det kan virke urimeligt at give 43 83

44 sig i kast med en sammenligning mellem de to præsentationsformer, da de online ordbøger har en klar fordel over for de trykte af slagsen. Følgende to ordbøger vil derfor blive inddraget som en perspektivering til, hvad de elektroniske ordbøger kan gøre for (fag)ordbøgernes behandling af data: - Ejendomsordbogen fransk-dansk-fransk (2011) - Diccionario Inglés-Español de Contabilidad (2012) Ejendomsordbogen bevæger sig inden for et klart defineret fagområde, og det er derfor min formodning, at der er plads til flere fagrelevante kollokationer. De to dansk-spanske ordbøger indeholder meget varieret indhold inden for hhv. jura og erhverv, og det er derfor småt med plads til de enkelte områder af fagene. Ejendomsordbogen har desuden en helt speciel tilgang til den måde, hvorpå den beskriver sine brugere, hvilket vil blive uddybet i afsnit Den tilbyder tilligemed noget helt unikt sammenlignet med dansk-spanske ordbøger pga. dens online eksistens, der giver den mange af de muligheder, der i trykte ordbøger ofte fravælges pga. plads. Diccionario de Contabilidad har jeg inddraget pga. dens relevans som en moderne online ordbog for at se på, hvilke muligheder internettet giver leksikografien. Bliver det f.eks. lettere at inkorporere/informere om grammatik/syntaks/osv.? Og hvordan kommer det brugeren til gode? Alt dette vil blive uddybet i afsnittet hertil. I løbet af undersøgelsen af ordbøger fandt jeg dog ud af, at de trykte ordbøger stadig giver brugeren noget, som de online ikke kan: muligheden for at bladre frit og søge informationer. I de online skal jeg vide, hvilke lemmata jeg ønsker at konsultere, mens jeg i de gode gammeldags ordbøger kan bladre lidt hist og her for at undersøge forskellige lemmata og kollokationerne. Når dette er sagt, er min analyse dog stadig baseret på en række systematiske opslag. I forbindelse med den grundige gennemlæsning af købsaftalerne har jeg fået et godt indblik i, hvilke kollokationer med præposition, der ofte forekommer, og jeg har derfor valgt at bruge disse som udgangspunkt for min analyse. Jeg har sigtet mod at kigge på dem, der også kan bruges uden for en købsaftales eller andre juridiske teksters sammenhæng, så selvom kollokationerne optræder i disse tekster, udelukker det dem altså ikke fra brug i andre, hvormed der er større sandsynlighed for at finde dem i de to dansk-spanske ordbøger. Det drejer sig f.eks. om kollokationer som disse: fremgå af, erhvervelse af, bestå af, bestemmelse om, garanti for, fastsætte til Opslagsordet, hvor kollokationen er fundet, vil fremgå i forbindelse med analysen. Lemmata markeres i det følgende for overblikkets skyld med fed og kursiv, mens indhold i artiklerne markeres med kursiv. Der anvendes følgende forkortelser: vb verbum/verber, prp præposition, sb substantiv, adj

45 adjektiv. Eksempler på kollokationer og deres oversættelser adskilles med bindestreg, da ordbogsartiklerne kun adskiller ved at gå fra ikke-kursiv til kursiv skrift. Jeg bliver også nødt til at understrege, at der er tale om en meget eksemplarisk analyse. Ordbøgerne indeholder ifølge deres bagsider hhv og opslagsord samt faste juridiske udtryk og ordforbindelser og standardfraser på dansk og spansk, og det ville i det omfang som specialet tillader være umuligt at nå igennem ordbøgerne fra A til Å. Rigtigheden af opslagsord og kollokationer vil ikke blive diskuteret. Jeg er udelukkende interesseret i, hvordan ordbøgerne præsenterer og behandler data. 6.2 DANSK-SPANSK JURIDISK ORDBOG Denne ordbog er lavet af statsautoriseret translatør Torben Henriksen. Den blev udgivet i 2006 og indeholder det juridiske ordforråd inden for person-, familie- og arveret samt aftaleret, patent- og varemærkeret, strafferet, procesret m.m. Den består ifølge omslaget af opslagsord med tilhørerende definitioner, oversættelser og synonymer, og faste udtryk og vendinger brugt i juridiske tekster. Ordbogen indeholder desuden en sammenlignende fremstilling af dansk og spansk jura Generelle observationer I forordet præsenteres ordbogens målgruppe som oversættere, sprogrevisorer, sprogstuderende samt jurister. I forhold til figur 2, der blev introduceret i teoriafsnittet, kunne disse fire brugertyper placeres således: 45 83

46 Figur 15: Brugertyper i dansk-spansk juridisk ordbog Oversættere (som jeg går ud fra er uddannede translatører): stor fremmedsproglig kompetence, stor faglig kompetence samt stor fagsproglig kompetence på både modersmål og fremmedsprog. Sprogrevisorer: stor fremmedsproglig kompetence, men ikke nødvendigvis nogen faglig kompetence Sprogstuderende (på translatøruddannelsen): stor fremmedsproglig kompetence, lille faglig kompetence og dermed også lille fagsproglig kompetence på både modersmål og fremmedsprog. Jurister: stor faglig kompetence og stor fagligsproglig kompetence på modersmålet, men ikke nødvendigvis særligt gode fremmedsprogskundskaber eller stor fagsproglig kompetence på fremmedsproget. Der er med andre ord tale om en forholdsvis bred brugergruppe, der ikke umiddelbart besidder de samme faglige kompetencer, fremmesproglige kompetencer samt fagsproglige kompetencer på hhv. modersmålet og fremmedsproget. Der er ikke umiddelbart overensstemmelse mellem de typer af data, som de fire brugertyper kunne få brug for i de potentielle situationer. Det er desuden heller ikke angivet, hvem der er hhv. primær og sekundær bruger. Formålet er ifølge forordet primært oversættelse af danske juridiske tekster til spansk, og sekundært til tekstproduktion og -reception (både spansk og 46 83

47 dansk). Indholdet er baseret på det mest relevante i det danske retssystem og indeholder ud over opslagsordene også en sammenlignende fremstilling af hovedtrækkene i det danske og spanske retssystem. Der er i langt de fleste opslagsord en tilhørende faglig forklaring eller reference til opslagsordets juridiske område (f.eks. procesret eller formueret) og evt. paragraftegn til de uddybende kapitler i bogens bilag. Der er ordklasser på alle opslag, og substantivers køn angives kun til de spanske substantiver, hvis kønnet afviger fra hovedreglen. Ordbogen medtager grammatiske oplysninger i det omfang, at de skønnes absolut nødvendige for korrekt oversættelse til spansk. Hverken brugervejledningen eller brugernøglen forklarer dog noget om, hvordan disse grammatiske oplysninger (ud over køn og ordklasse) markeres Ordbogens lemmata Skøde: Til lemmaet skøde findes der en grundig forklaring på hhv. dansk og spansk af, hvad substantivet skøde kan dække over samt et par typiske kollokationer: betinget skøde, endeligt skøde og give skøde (= oprette skøde). Som angivet ovenfor angives det, at der er tale om et substantiv, og at vi bevæger os inden for emnet formueret. Købsaftale: Lemmaet købsaftale er opdelt i to betydninger: 1) købsaftaler i forbindelse med ejendomshandel og 2) andre kontrakter ifm. løsøre. Der angives kun en kollokation (betinget købsaftale), men den tilhørende forklaring ( købsaftale hvor handelens gennemførelse gøres betinget af, at en advokat godkender aftalen ) angiver ikke, hvilken betydning kollokationen tilhører, og man kan derfor som bruger føle sig en anelse på bar bund. Oversættelsen til kollokationen lyder contrato preliminar condicional de compraventa de inmueble / contrato preliminar condicional. Eftersom skråstreger anvendes til at adskille synonymer, så bør der ikke være betydningsforskel på, om man anvender den første længere oversættelse, eller man vælger den kortere form, men når jeg kigger nærmere på artiklen, ser det dog ud til, at den oversættelse, der hører til kollokationen, faktisk handler om købsaftale til en ejendom (compraventa de inmueble), og dermed kun kan bruges som kollokation til betydning 1. Tingbogen: Jeg havde forventet at finde kollokationen ejendommens blad i tingbogen, men den eneste kollokation, der blev fundet til dette lemma, var blive afvist fra tingbogen. Heller ikke under ejendom fandt jeg, hvad jeg ledte efter, selvom denne artikel med forklaringer og kollokationer fylder imponerende tre sider. Her er dog rigeligt med eksempler på, hvordan præpositionerne præsenteres i forbindelse med andre ord, f.eks. en ejendom i fælleseje un inmueble en copropiedad / un inmueble indiviso / un inmueble proindiviso. Den første oversættelse har samme syntaks som den danske, og der 47 83

48 oversættes med en præposition, mens de to næste oversætter kollokationen i fælleseje med adjektiverne indiviso og proindiviso. Omsætning: Ved dette lemma leder jeg specifikt efter en betydning, der kan bruges til kollokationen ved omsætning af fast ejendom, men ordbogen kommer kun med følgende betydningsforslag: 1. en virksomheds salg målt i penge 2. omsætning på børsen 3. omsætning af omsætningspapirer 4. cirkulation (uden en videre forklaring) 5. handelsomsætningslivet 6. omregning. Heller ikke kollokationerne viser brugen af omsætning (med eller uden præposition) i forbindelse med ejendomme, selvom det trods alt er hyppigt anvendt. 13 Indgå: Her leder jeg særligt efter kollokationen, der fremgår af betydning 6. indgå i, være en del af med oversættelsen formar parte de. Der er dog ikke nogen teksteksempler eller kollokationer, der viser den egentlige brug af vendingen. Fremgå af: En af de interessante måder, som den juridiske ordbog har valgt at tackle kollokationer (både med og uden præposition) på, er, at den i nogle tilfælde medtager selve kollokationen som opslagsord, som det ses i artiklen fremgå af. Her præsenteres først to oversættelser til kollokationen (1. constar en og 2. aparecer del) samt to længere kollokationer, der indeholder ordforbindelserne. I listen over anvendte forkortelser står der, at ordforbindelser svarer til ord i fast forbindelse, men alligevel får vb + prp ordklassen verbum. Hvornår konstellationen bliver til ét lemma kan jeg ikke finde svar på, men jeg forestiller mig, at det sker, når vi taler om en kollokation, der er så fast, at verbet ikke kan bruges uden præposition, og så længe det er den eneste præposition, der kan bruges. Jeg er dog ikke helt enig i, at fremgå kun kan bruges med denne præposition, og erhvervsordbogen har den da også med uden præposition. Erhvervelse: Artiklen erhvervelse indeholder både betydningsforskelle på forskellige typer af erhvervelse og indeholder samtidig en del kollokationer, hvor flere af dem indeholder præposition. Her 13 Indtil 1. januar 2015 hed ejendomsmæglerloven lov om omsætning af fast ejendom, men har siden skiftet navn, da Folketinget i maj 2014 vedtog en ny hovedlov om formidling af fast ejendom m.v. (lov nr. 526 af 28/05/2014) 48 83

49 kan vi se et godt eksempel på, hvordan den danske præposition udelades i den spanske ækvivalent: erhvervelser i ægteskaber adquisiciones matrimoniales / adquisiciones constante el matrimonio. Det markeres ikke i artiklen, at præpositionen ikke bruges på dansk, hvilket jeg heller ikke vurderer er nødvendigt i tilfælde med faste kollokationer. Ordbogsbrugeren er nemlig ikke nødvendigvis interesseret i oplysninger om sproget, men har blot brug for at vide, hvordan de omsætter kollokationen fra det ene sprog til det andet. I forhold til den kollokation, jeg leder efter i forbindelse med købsaftalen (erhvervelse af fast ejendom), finder jeg ikke kollokationen som selvstændig kollokation i artiklen, men ordbogen har medtaget en, der indeholder samme kollokation: retssag om erhvervelse af fast ejendom (= retssag til opnåelse af ejendomsret). Umiddelbart skulle man tro, at jeg ville kunne udlede et resultat fra den spanske kollokation, men når man kigger nærmere på den spanske oversættelse, som lyder acción judicial declarativo de dominio, er det ikke helt tilfældet. Den spanske sætningskonstruktion følger nemlig i dette tilfælde ikke den danske, og skulle man af dette forsøge at udlede, hvilken del af sætningen, der svarer til erhvervelse af fast ejendom, ville man nå frem til dominio, hvilket i langt de fleste tilfælde (især i forbindelse med købsaftaler) ville være utilstrækkeligt som oversættelse. Det er endnu en grund til, at kollokationer er så vigtige at have med i ordbøgerne. Ordene i ordforbindelsen er nemlig så afhængige af hinanden i konteksten, at det ikke altid resulterer i en logisk oversættelse. Bestå: Lemmaet bestå er endnu en eksempel på, hvordan man kan vælge at behandle en præposition i en ordbog. Det første lemma under bestå indeholder to betydninger 1. eksistere og 2. fortsætte med at eksistere. Der er herefter et sætningseksempel (modsat en kollokation), der indeholder en præposition, men som ikke er særlig tilknyttet verbet i form af en kollokation. Derefter kommer lemmaet bestå af. Selvom det er samme verbum som før, har denne kollokation bestående af vb + prp fået sit eget lemma. Til dette opslagsord er der desuden en vigtig betydningsforskel mellem de to brugsmuligheder, der er afgørende for præpositionens oversættelse. Der er to betydninger i artiklen 1. være sammensat af og 2. det, at en ret beklædes af et vist antal dommere i de enkelte retssager, der oversættes hhv. componerse de og constituirse con. Herefter kommer kollokationen bestå i. Det oversættes med consistir en, men hertil er der hverken forklaring eller kollokation, blot et sætningseksempel markeret med FX, der viser, hvordan kollokationen bruges (tyveri består i ulovlig tilegnelse af andres ting el hurto consiste en el apoderamiento ilícito de cosas muebles ajenas). Hvorfor der fra leksikografens side i nogle artikler skelnes mellem lemma uden præposition og derefter lemma med præposition i stedet for at angive dem som kollokationer med præposition under det hovedlemma, kan jeg ikke finde noget svar på eller nogen logik i

50 Dokumenter mod betaling: Under lemmaet dokument består alle kollokationerne af adj + sb (kommercielt dokument, privat dokument og lign.) Kollokationer med præposition har i stedet fået særskilte artikler under lemma dokumenter mod accept og dokumenter mod betaling. Bestemmelse: Lemmaet bestemmelse giver hele 11 betydninger før kollokationerne kommer. Af dem med præposition kan nævnes bestemmelser i et testamente disposiciones de un testamento / cláusulas de un testamento, dvs. begge med præpositionen de. Garanti: Under garanti leder jeg helt specifikt efter kollokationen garanti for, hvortil ordbogen har hele tre kollokationer, der alle foreslår en version, hvor præpositionen oversættes med por. F.eks. give tre års garanti for produktets kvalitet conceder tres años de garantía por la calidad del producto. Kollokationen som garanti for noget ( en garantía de algo / en seguridad de algo / para garantizar algo / para asegurar algo) har også noget interessant at biddrage med til snakken om præpositioner. Denne kollokationsoversættelse er interessant, fordi den både tilbyder løsninger med præposition mellem substantiv (en + sb + de) samt en løsning med verbum uden præposition før objektet (garantizar / asegurar). Der er med andre ord to syntaktiske muligheder. Kollokationen stille garanti for et lån i form af håndpant oversættes ligesom første eksempel med variationer af garantía por, mens den sidste kollokation stille garanti for et lån ved kaution også har begge syntaktiske muligheder: prestar fianza por algo / afianzar algo. Fejl: Selvom mange af problemstillingerne med præposition i oversættelse langt hen ad vejen handler om den præpositions korrekte oversættelse til det andet sprog, så er det også vigtigt at tage stilling til præpositioner, der enten forsvinder eller tilføjes på de respektive sprog. Begge dele vises meget eksemplarisk i lemmaet fejl under kollokationerne begå en fejl incurrir en un error og være udsat for en fejl sufrir un error. I førstnævnte har vi ingen præposition på dansk, men det spanske verbum incurrir kan ikke fungere uden sin faste præposition en, som det også fremgår af artiklen hos RAE 14 : 1. intr. Caer en una falta, cometerla. Incurrir EN un delito, EN un error, EN perjurio. 2. intr. Causar, atraerse un sentimiento desfavorable. Incurrir EN su odio, EN ira, EN su desprecio, EN sospecha. Der findes også en tredje betydning ( hacer breves intromisiones en algún quehacer ), hvor præpositionen ikke indgår, der dog benævnes som poco usado. 14 Real Academia Española, Diccionario de la lengua española:

51 Fastsætte: Under fastsætte findes der flere af de kollokationer, der optræder i de købsaftaler, som jeg tager udgangspunkt i: fastsætte en dato for et møde determinar la fecha de una reunión fastsætte en frist for señalar un plazo para fastsætte prisen til DKK ,00 - fijar el precio en coronas danesas cien mil ( ,00) Fælles for alle tre oversættelser er, at de får hvert deres verbum på spansk: determinar, señalar og fijar. De to første deler desuden også dansk præposition (for), der også oversættes forskelligt fra hinanden med hhv. de og en. Havde man i ordbogen ikke haft kollokationerne med, ville brugeren med andre ord ikke have en nogen chance for at regne ud, hvilke præpositioner der forbindes med hvilke verber i hvilke situationer især i de to første kollokationer, der umiddelbart minder meget om hinanden i indhold. I: Præpositionen i er en af de mest anvendte på dansk, og den indgår i et utal og kollokationer og andre faste ordforbindelser. Jeg forventer ikke af en fagordbog, at man kan slå enkelte præpositioner op, men det vil alligevel give mening for ordbogen at medtage nogle af de hyppigste kollokationer med præposition. Den ene måde at gøre dette på, som vi allerede har set, er at inkorporere dem som kollokationer i forbindelse med et andet lemma, der fungerer som kollokationens kerne. Ordbogens forfatter har dog endnu en løsning oppe i ærmet: Han lader præpositionerne få deres egne artikler som kollokation i forbindelse med kollokationens kerne, men stående under præpositionen i ordbogen, f.eks. i hvor der medtages kollokationer som lemmata som i begyndelsen af, i henhold til eller i modstrid med. Der findes også opslag her, der kun binder sig til en præposition, f.eks. i forvejen eller i mindelighed. Dette kan bl.a. skyldes, at disse ord (forvejen og mindelighed) ikke har deres egne artikler i ordbogen, højst sandsynligt da de kun forekommer i denne forbindelse med denne betydning, og det vil derfor give mere mening at liste dem under den indledende præposition. På: Der er anvendt lignende løsninger ved andre præpositioner, men her er der dog ikke medtaget lige så mange kollokationer som i tilfældet med i. I tilfældet med præpositionen på som opslagsord er der anført følgende kollokationer som opslagsord: på andres vegne, på egne vegne, på embeds vegne, på første anfordring samt på vegne af. Sidstnævnte artikel indeholder også mange af de samme data, som de andre kollokationer med på, f.eks. kollokationen handle i andres navn og på andres vegne, der også optræder under på andres vegne og det på trods af, at præpositionen af slet ikke optræder i nogen af kollokationerne til denne ordforbindelse! 51 83

52 6.2.3 Opsamling Jeg har forsøgt at opsummere ovenstående observationer i nedenstående skema. En yderligere forklaring til skemaet, og hvad de enkelte kolonner helt præcist indebærer, fremgår af bilag I (s. 82). skøde, sb x x x - - skøde, vb x - x x købsaftale x x x - - tingbogen x x - x x - - x x - ejendom x x - - x - - x x - omsætning x x x x - købekontrakt x x - x - - indgå x x x x x - fremgå af x x x x x x - erhvervelse x x x x - bestå x x x bestå af x x x - - x bestå i x x dokument x x x - - dokumenter mod accept x - x x

53 dokumenter x - x x mod betaling bestemmelse x x x x - garanti x x - x x - - x x - fejl x x x x - fastsætte x x x x - i begyndelsen x - x x af i modstrid med x x x x x - i forvejen x - x x x - i mindelighed x x i embeds før x - x x på andres x x x x - vegne på egne vegne x x x x x på embeds x - x x vegne på første x x anfordring på vegne af x - x x x x - tinglyse x - x x x x tinglysning x - x x x - x ejendomsret x x - x x - x x x x Tabel 1: Opsamling af analysen af dansk-spansk juridisk ordbog Eftersom ordbogen grundigt indfører brugeren i fagsproget med forklaringer, synonymer, henvisninger til love, mm., går jeg ud fra, at sprogstuderende og oversættere er den primære brugergruppe. Disse brugerprofiler er kan nemlig i denne sammenhæng kendetegnes ved, at de ikke nødvendigvis har en stor faglig kompetence, og det er dermed ordbogens opgave at hjælpe brugeren bedst muligt gennem faget. Juristerne, som forventes at have den faglige kompetence, men ikke nødvendigvis særlig stor (fremmed)sproglig kompetence, tilhører efter min vurdering den sekundære brugergruppe. Den faglige kompetence, som juristerne forventes at have, rækker dog efter en dansk uddannelse ikke længere end det danske retssystem, og jeg mener derfor, at de komparative kapitler om dansk og spansk jura kan være af stor gavn for alle ordbogens brugere. Sprogrevisorerne, hvis primære opgave ikke er tekstproduktion, men reception i forbindelse med rette- og korrekturarbejde, tilhører også den sekundære brugergruppe, da deres primære formål, kun er ordbogens sekundære formål. Jeg kan på baggrund af ovenstående analyse konkludere, at præpositionerne ikke er glemt i ordbogen, men de tackles på flere forskellige måder. I de fleste tilfælde sker dette implicit i kollokationer og sætningseksempler, men i andre få tilfælde også mere eksplicit som en del af opslagsordet. Jeg kan finde mange kollokationer, men langt fra alle noget, der også ville være urimeligt at forlange

54 6.3 DANSK-SPANSK ERHVERVSORDBOG Den anden udgave af dansk-spansk erhvervsordbog udkom i Den er udarbejdet af et hold forfattere med mangeårig erfaring med erhvervssprog: Anna Lise Laursen, Virginia Hvid og Sven Tarp. Den er udarbejdet til professional kommunikation og korrespondance på spansk og indeholder opslagsord, ordforbindelser og standardfraser samt en samling typiske danske og spanske handelsbreve. Selvom erhvervsordbøgerne bevæger sig inden for et bredt emne, har jeg tidligere haft gode erfaringer med at løse de problemer, jeg er stødt på i juridiske tekster (især privatretlige dokumenter). Jeg forventer derfor også, at den vil kunne hjælpe mig i forbindelse med oversættelse af kollokationerne ovenfor, da købsaftalerne ofte følger en mere eller mindre fastlagt model med det sædvanlige kontraktsprog, der findes i de fleste købsaftaler i erhvervslivet Generelle observationer Ordbogen præsenterer selv de potentielle brugere som studerende på handelsskoler og videregående uddannelser samt sprogmedarbejdere i erhvervslivet og den offentlige sektor. Placeret i figuren, vil de to brugere fordele sig således: Figur 16: Brugertyper i dansk-spansk erhvervsordbog 54 83

55 Sprogstuderende anser jeg som før ved, at de har stor fremmedsproglig kompetence, men ikke nødvendigvis den faglige kompetence. Sprogmedarbejdere i erhvervslivet forventer jeg derimod har store kompetencer på alle parametre. Ordbogens primære funktioner er skriftlig produktion af tekster på spansk og oversættelse fra dansk til spansk. Ved første øjekast indeholder ordbogen en grundig brugervejledning, så den evt. kunne henvende sig til brugere uden leksikografisk erfaring (dvs. erfaring med ordbogsbrug og -opslag). Spørgsmålet er bare, om brugerne faktisk også kigger i vejledningen, inden de konsulterer ordbogen, eller om det behov først opstår, når de ikke forstår at bruge de data, der præsenteres i ordbogsartiklen. Vejledningen omtaler blandt andet markeringen af uregelmæssige verber, og der henvises til listen bagerst i ordbogen (appendiks 7). Der markeres i øvrigt også for andre vigtige ændringer (appendiks 6) som ortografiske ændringer <c qu foran e>, diftongeringer <o ue>, vokalskifte <i ie, e>, samt indskydelse af konsonant 15 <c cz foran a, o>. Der kommenteres også på sætningsbygning: Ved spanske navneord, som hyppigt forbinder sig med et bestemt forholdsord, er dette forholdsord undertiden anført i en spids parentes. (2005: 15). Ordbogen giver ved mange opslagsord (som de selv formulerer det) kollokationer og denne kollokations oversættelse, samt standardfraser. Et af de elementer, der gør ordbogen særligt interessant, er, at den også hjælper med sætningsbygning, f.eks. hvilke objekter et verbum kan tage, hvilken præposition anvendes ofte, og om en efterfølgende ledsætning skal i indikativ eller konjunktiv <que + i>, <si + k> Ordbogens lemmata Skøde: Modsat den juridiske ordbog indeholder erhvervsordbogen kollokationen skøde på. Ordbogen har kollokationen få skøde på et hus obtener el título de propiedad de una casa. Artiklen indeholder desuden data om ordklasse (substantiv) samt oversættelsens grammatiske køn. Købsaftale: Ved lemmaet købsaftale er artiklen så simpel, som den næsten kan tillade sig at være med lemma, ordklasse, ækvivalent og ækvivalentens køn (kernen i syntagmet): købsaftale SUB contrato de compraventa <M>. Der er med andre ord ikke flere oplysninger end højst nødvendigt. Det samme gælder tingbog (SUB registro de la propiedad <M>), hvor der ikke angives nogen kollokationer eller andre grammatiske eller syntaktiske bemærkninger. Underskrift: I artiklen til underskrift fremgår mange af de kollokationer, jeg er stødt på i løbet af arbejdet med købsaftalerne, herunder bekræftet underskrift, forelægge et dokument til underskrift og 15 Overskriften (s. 15) lyder indskydelse af konsonant, selvom det ene eksempel er indskydelse af en vokal <u uy foran a, e, o> 55 83

56 være klar til underskrift. Jeg lagde dog mærke til, at oversættelsen til kollokationen sætte sin underskrift under aftalen ikke har nogen præposition (firmar el acuerdo). Dette er ikke markeret i artiklen, og det nævnes heller ikke i brugervejledningen, hvordan man behandler præpositioner, der forsvinder i oversættelsen. Omsætning: Under omsætning er der fire betydninger med tilhørende oversættelse: 1. virksomheds samlede salg 2. post i årsregnskabet 3. af handel med værdipapirer 4. af aktiver, varelager Ingen af betydningerne passer dog i den kontekst, jeg leder efter (omsætning af fast ejendom). Det skal igen nævnes, at jeg i erhvervsordbogen ikke forventer at finde emner, der er alt for specifikke inden for jura. Indgå: Denne artikel er at godt eksempel på, hvor hvordan en ordbog let kan hjælpe brugeren med de nødvendige data, der skal skabe en korrekt sætning, men uden at gå på kompromis med pladsen eller overflødige data, som i følgende udvalgte betydninger: 4. (være en del af noget) formar parte <de> 6. (nå til en aftale, overenskomst) llegar a 8. (gå ind på en konto) ingresar <Ø; en> Forklaringen er kort og præcis, og der er ikke tvivl om, hvilke præpositioner der skal bruges, når oversættelsen skal produceres. Ø angiver, at verbet er intransitivt og har ikke noget med præpositionen at gøre. Det er dog stadig en vigtig oplysning for oversætteren, da det har konsekvenser for sætningskonstruktionen, om der er objekt eller ej især hvis der er tale om et verbum, der både kan være transitivt og intransitivt, men med forskellige betydninger, eller hvis verbet på dansk er det ene, men på spansk det andet. Ud over de præcise anvisninger fandt jeg også den kollokation, jeg ledte efter: indgå i aftalen estar incluido en el acuerdo. Fremgå: Når jeg slår op under fremgå for at finde kollokationen fremgå af, får jeg for det første oplyst, at jeg kan oversætte det med verbet resultar, at verbet skal forbindes med præpositionen de i de tilfælde, hvor en præposition er nødvendig, og at verbet i en efterfølgende kompletivsætning skal stå i indikativ: <de; que + I>. Jeg får desuden både kollokationer, hvor verbet anvendes med og uden 56 83

57 præposition: det fremgår, at - resulta que <+ I> og som det fremgår af brevet según se desprende de la carta. Erhvervelse: I forbindelse med at finde kollokationen erhvervelse af fast ejendom, kan denne ordbog kun hjælpe mig med at finde erhvervelse uden præposition. Under erhverve får jeg ud over de data, der fremgår af alle ordbogsartiklerne, også data om, at den spanske ækvivalent adquirir diftongerer <i -> ie>, og at det tager direkte objekt <DO>. Så selvom, der ikke er kollokationer eller sætningseksempler til dette lemma, er brugerens stadig godt hjulpet på vej på andre punkter i forhold til den sætning, hvori substantivet skal indgå. Bestemmelse: Under bestemmelse er der en af de kollokationer med, der har en særlig konstruktion på dansk, nemlig hvor præpositionssyntagmet er blevet placeret som en del af substantivsyntagmet i stedet for efterstillet i f.eks. en relativsætning. Kollokationen lyder de til en hver tid gældende bestemmelser. Man bruger selvsagt ikke denne konstruktion på spansk, og det er derfor særligt relevant at have kollokationer som denne med i ordbogen. Oversættelsen kræver nemlig, at man se igennem kollokationens syntaks og omvende den til spansk, så oversættelsen, som det fremgår af ordbogen, lyder las disposiciones vigentes en todo momento. Garanti: Den kollokation, jeg leder efter i forbindelse med købsaftalen lyder garanti for i forbindelse med økonomi og oversættes i artiklen stille garanti for nogen constituir fianza por alguien. Der findes dog flere relevante oplysninger om, hvordan substantivet garanti kan forbindes med præposition, samt hvilke betydningsforskelle, der ligger i de forskellige kollokationer ud fra konteksten. Blandt disse vil jeg gerne fremhæve kollokationen garantien gælder for la garantía cubre, hvor præpositionen ikke er med i den spanske oversættelse. Kollokationen kunne dog let koges ned til gælde for, dvs. uden garanti, men den kan oversættes forskelligt afhængigt at kontekst. Under lemmaet gælde finder jeg to af disse, f.eks. i betydningen træde i kraft (aftalen gælder fra el acuerdo entra en vigor), hvor den danske syntaks med vb + prp bliver oversat til vb + prp + adj. Det samme gælder betydningen omfatte, hvis oversættelse lyder aplicarse a (bestemmelsen gælder kun for esta disposición se aplica solamente a). I: Præpositionen i har fået sin egen artikel, der oversættes med en, hvorefter der følger nogle af de mest gængse kollokationer, herunder i dag, i aften, i juni måned og i øvrigt. Der er dog ikke overensstemmelse mellem denne første oversættelse og de efterfølgende oversættelser af præpositionen i kollokationerne, og jeg mener derfor, at det kan være en anelse misledende for brugeren, at der først angives én oversættelse af præpositionen, når den efterfølgende oversættes på flere forskellige måder f.eks. i slutningen af maj a finales de mayo og i øvrigt por lo demás. Det kan 57 83

58 i første omgang give anledning til at tro, at der ikke findes andre oversættelser end denne, og jeg mener i stedet, at man enten kunne opgive flere oversættelsesmuligheder, eller helt undgå at give en overordnet oversættelse, så oversættelsen af præpositionen kun ville fremgå i lige netop den kontekst, hvor den fungerer Opsamling En opsummering af de undersøgte artikler ser således ud (forklaring til skemaet kan findes i bilag II på s. 83): skøde, sb x x - x - - x x x - købsaftale x tingbog x underskrift x x x x omsætning x x - - x - - x x - indgå x x - - x x x x x x fremgå x x x x x - erhvervelse x erhverve x x - - x - - bestemmelse x x x x - garanti x x x - i x x x x - Tabel 2: Opsamling af analysen af dansk-spansk erhvervsordbog Ordbogen præsenterer selv de potentielle brugere som studerende på handelsskoler og videregående uddannelser samt sprogmedarbejdere i erhvervslivet og den offentlige sektor. Især den første brugergruppe kan have nytte af de data om sprogets opbygning, der gives i de forskellige artikler, men det kræver, at de kan afkode de anvendte forkortelser. Den grundige brugervejledning er dermed essentiel for brugeren, hvis de skal kunne udnytte ordbogsartiklernes data fuldt ud. Selvom de enkelte artikler indeholder mange data, præsenteres det dog overskueligt inden for de rammer, som ordbogen har at arbejde med. Brugeren får ikke kun at vide, hvordan et ord eller en kollokation oversættes, men også redskaberne til at få den til at passe ind i det puslespil, som det er at konstruere en sætning. Ordbogen følger sine indledende retningslinjer om at anfører præpositioner, i de tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt for at give en korrekt oversættelse

59 6.4 PERSPEKTIVERING Indtil videre har vi set hvordan de to papirordbøger har behandlet emnet, men da de ser ud til at leve på lånt tid, er det derfor også nødvendigt at inddrage ordbøger med mere moderne præsentationsformer Ejendomsordbogen fransk-dansk-fransk Ejendomsordbogen fransk-dansk-fransk blev lanceret i oktober Bag den står bl.a. statsautoriseret translatør og tolk Liselotte Kruse og Patrick Leroyer fra Center for leksikografi på Århus School of Business and Social Sciences (Århus Universitet). Ordbogen henvender sig til danske købere, ejere og sælgere af (ferie)boliger i Frankrig, studerende ved højere læreanstalter, ejendomsmæglere, advokater, professionelle oversættere. 16 Ejendomsordbogen henvender sig til en bred brugerskare, og det lyder umiddelbart ikke foreneligt at have så mange forskellige brugertyper, der jo alle har helt forskellige forudsætninger for at bruge ordbogen og helt forskellige behov, de forventer vil blive dækket, når de konsulterer ordbogen. Det retfærdiggøres ved, at ordbogen har et helt nyt online ordbogskoncept (som ikke er nærmere defineret), der skulle kunne tage hensyn til de mange forskellige brugerprofiler og de tilsvarende datakategorier, hvorved de hævder at være anvendelige for både brugeren uden franskkundskaber [og] specialisten på det franske boligmarked. Det eksemplificeres i føglende liste, hvem disse brugere kunne være: Figur 17: Brugertyper i fransk-dansk-fransk ejendomsordbog Ud over den brede brugergruppe har ordbogen også en ret bred vision for ordbogens funktioner. Den kan nemlig både anvendes til både læsning, skrivning og oversættelse samt at indhente viden om ejendomshandel. Derfor indeholder den også en supplerende dokumentsamling, der skal støtte op om

60 brugerens forståelse af både ordbogen og dens artikler, samt ejendomshandel generelt. For at hjælpe brugeren på rette vej i den store samling har man fastlagt en række potentielle brugersituationer, samt hvilke dokumenter det anbefales at læse: Figur 18: Brugersituationer i fransk-dansk-fransk ejendomsordbog Jeg har undersøgt en række hyppige ord inden for ejendomshandel: Propriété (ejendom, om grundejendom), titre de propriété (skøde), signer (underskrive). Følgende data fremgår af artiklerne: lemma, lemmas ordklasse og grammatiske køn hvis substantiv, samt bøjningsformer. Som eksempel har jeg slået op under propriété, der indeholder følgende data: Lemma (propriété), ordklasse (substantiv), køn (f) og flertalsbøjning (<propriétés>). Der er seks oversættelser (ejendomsret, eje, besiddelse, ejerforhold, ejendom, ejerskab), men det fremgår ikke, hvor betydningsforskellen ligger mellem de forskellige oversættelser. Sidder man som dansker med en fransk tekst, skal man derfor selv kunne se hvilke af oversættelserne, der passer ind i lige den kontekst, man sidder med. Der er medtaget en kollokation med præposition, der lyder: droit de propriété» ejendomsret. Ordbogen er bygget til, at den kan bruges i begge sprogretninger, selvom dens lemmata går fra franskdansk. Ordbogens styrke med tovejsopslag bliver dermed også dens svaghed. Fordelen ved online ordbøger er, at de let kan vendes om, så brugeren får adgang til præcis de samme data, uanset om man går fra dansk-fremmedsprog eller omvendt. Det er dog højst sandsynligt ikke de samme data, som brugeren har brug for i de forskellige situationer, og derfor kan det gå hen og blive problematisk, hvis brugeren præsenteres for alt for meget eller i situationen upassende data, og det er det, der sker, i ejendomsordbogen. Selvom der kan slås op begge veje, så leder de danske opslagsord til det franske lemma, hvori den danske oversættelse indgår. Man kan derfor ende med at få et opslag, der er helt ubrugeligt i forhold til det lemma, man leder efter. Slår jeg eksempelvis op under indgå bliver jeg ledt videre til lemmaet contracter, hvis oversættelser lyder tegne, indgå, optage. Selvom artiklen også indeholder en række kollokationer, kan de ikke bruges til noget i forhold til indgå, da alle kollokationer oversættes med optage eller tegne

61 Figur 20: contracter i fransk-dansk-fransk ejendomsordbog Derudover fremgår hele verbets bøjningsskema også af artiklen, hvilket kan være nyttigt, hvis man ikke er så øvet i sproget, som ordbogens introduktion også lægger op til, men skal man have nytte af listen, kræver det også, at man kan gennemskue i hvilken rækkefølge det bøjede former af verbet står i samt grammatisk person et kriterie, som man ikke kan gå ud fra, at brugere uden stor fremmedsproglig kompetence vil kunne gennemskue. Der er heller ikke overensstemmelse mellem, hvad ordbogen klassificerer som fraser (sætningseksempler) og kollokationer (ordforbindelser hvori lemmaet typisk indgår). Det kan f.eks. ses under signer. Ud over ordklasser (verbum), bøjninger (<signé, signés, signée, signées>) og oversættelse (underskrive), indeholder artiklen nemlig også en kollokation og en frase: Kollokation: signer devant notaire» underskrive for notar Frase: signé devant notaire» underskrevet for notar Man behøver ikke at være særligt god til fransk for at se, at det faktisk er det samme teksteksempel, der fremgår af begge, hvor den eneste forskel er verbets bøjning Diccionario Inglés-Español de Contabilidad Den sidste ordbog vil jeg kort vende som et eksempel på, hvordan man samle flere ordbøger under samme tag. El Diccionario Inglés-Español de Contabilidad, herefter regnskabsordbogen, er lavet som et samarbejde mellem Center for Leksikografi ved Århus Universitet og Escuela Universitaria de Estudios Empresariales ved Universidad de Valladolid. Ordbogen indeholder over ord og vendinger inden for regnskab sammen med tilhørende definitioner og forklaringer. Den består af fire ordbøger, med hver deres fokusområde, som alle åbner op for en helt ny måde at modtage ordbogens data på for brugeren. Brugeren skal derfor, når de slår op i ordbogen være klar over, hvilke af følgende situationer, de står i: 61 83

62 Figur 21: Brugersituationer i Diccionario de Contabilidad Brugeren kan med andre ord vælge at få lige præcis den type data, der er relevante for de behov, der opstår i lige den situation, og ordbogen kan på den måde let undgå information overload. Ved reception har man primært brug for at vide, hvordan ordet defineres, og det er derfor for brugeren ligegyldigt, hvordan det oversættes. 6.5 DELKONKLUSION I dette afsnit har jeg undersøgt to af de ordbøger, som jeg har anvendt gennem min tid på studiet: - Dansk-spansk juridisk ordbog (2006, 1. udgave) - Dansk-spansk erhvervsordbog (2005, 2. udgave) Jeg satte mig for at undersøge, 1) hvordan disse ordbøger præsenterer sig selv, hvorfra jeg har forsøgt at gennemskue det koncept, de er lavet ud fra, og 2) hvordan de behandler kollokationer med præposition. Det har jeg gjort ud fra følgende fire aspekter: - Ordbogens potentielle brugere - Ordbogens strategi ift. kollokationer, der kan give syntaktiske udfordringer i en oversættelsessituation - Ordbogens datakategorier - Ordbogens behandling af kollokationer både med og uden præposition. Der er tale om en meget eksemplarisk analyse, men jeg mener alligevel, at der ud fra analysen kan drages en række konklusioner om ordbøgernes behandling af kollokationer. Det er min vurdering, at dansk-spansk juridisk ordbog grundigt indfører brugeren i det juridiske fagsprog, og gør meget ud af at give forklaringer, synonymer, henvisninger til love og den sammenlignende fremstilling mellem dansk og spansk ret. Det bekræfter min tese om, at fagordbøger ofte er så fokuserede på deres indhold, at de glemmer eller bevidst udelader data, der kan hjælpe brugeren med at tilpasse ordet i en oversættelsessituation. Når dette er sagt, vil jeg stadig mene, at 62 83

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk SPECIALE CLM-SPANSK Opgaveskriver: Kathrine Holm Nilsson Studienr. 240762 Vejleder: Sven Tarp Spansk Institut Handelshøjskolen i Århus Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk Handelshøjskolen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm

Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Cand.ling.merc, engelsk, TT CBS December 2011 Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Specialeskriver:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS)

Authors: Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen. MA: Cand.ling.merc. (interpreter, French) Institution: Copenhagen Business School (CBS) Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts [The use of infinite verb forms in French and Danish SugarTexts and equivalent expressions

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Korrektur og retning som leksikografiske funktioner

Korrektur og retning som leksikografiske funktioner 117 Sven Tarp* Korrektur og retning som leksikografiske funktioner Abstract Thousands of people, in private or public companies and institutions, are daily engaged in text revision or marking. These people

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Clarified Communications

Clarified Communications Clarified Communications WebWorks Kapitel 1 Hvem er vi? WebWorks blev grundlagt med udgangspunkt i elektronikindustriens behov for danske vejledninger. Historien WebWorks blev grundlagt i 2004 som en direkte

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

JURIDISK OVERSÆTTELSE

JURIDISK OVERSÆTTELSE JURIDISK OVERSÆTTELSE Fra teori til praksis, eksemplificeret ved skødet Speciale: Cand.ling.merc. engelsk Af Tina Moberg Studienr.: 258815 Vejleder: Sandro Nielsen Isek Handelshøjskolen, Aarhus universitet

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion.

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. Fag: Tysk Hold:14 Lærer: Malene Clante 31-36 Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010

PROGRAM 2010. Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden. HP Test Brugergruppe Brugerkonference. 11. november 2010 PROGRAM Erfaring - Inspiration - Network - Idéer - Viden Hotel Scandic Copenhagen Vester Søgade 6 1601 København 09:00-09:30 Modtagelse og morgenmad 09:30-09:45 Velkomst og præsentation af konferencen

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

af Astrid Emborg Cand.ling.merc. i engelsk, Copenhagen Business School Oktober 2011

af Astrid Emborg Cand.ling.merc. i engelsk, Copenhagen Business School Oktober 2011 - et online opslagsværk af Astrid Emborg Cand.ling.merc. i engelsk, Copenhagen Business School Oktober 2011 Vejleder: Henrik Køhler Simonsen, Institut for internationale sprogstudier og vidensteknologi

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted

Udarbejdet af: Helle Bækdal Vejlgård Dato: 12. januar 2010. Barbara Dragsted FUNKTIONEL OVERSÆTTELSESKRITIK AF JURIDISKE OG ØKONOMISKE TEKSTER FRA DANSK TIL ENGELSK EKSEMPLIFICERET VED EN ANALYSE AF DEN ENGELSKE OVERSÆTTELSE AF BEKENDTGØRELSE OM GODKENDTE REVISORERS ERKLÆRINGER

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere