Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen

Transkript

1 Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus 7. semester speciale Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen Forfatter: Steffen Dalsgaard Villadsen Vejleder: Torben Clausen Afleveret:

2 Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen Torben Clausen Steffen Dalsgaard Villadsen

3 Forord Dette speciale indgår som en del af den afsluttende eksamen på 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet er udarbejdet i perioden 25. august til 31. oktober Dette speciales overordnede emne er samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen. Jeg har valgt at skrive om dette emne, da jeg igennem mit praktikforløb ved P+P arkitekter i foråret 2014, erfarede at dette samarbejde mellem arkitekter og ingeniører kunne give nogle udfordringer. I den teoretiske del af specialet vil jeg fremlægge nogle af de faktorer der i særlig grad kan udfordre samarbejdet. Som empiri vil jeg udføre to interviews, med repræsentanter fra henholdsvis arkitektvirksomhed og ingeniørvirksomhed, samt anvende mine egne erfaringer. En særlig tak skal lyde til Anders Heilmann Jensen (P+P arkitekter) og Jesper Lund (Ingeniørfirmaet Viggo Madsen) som tog sig tid til at deltage i mine interviews og derigennem bidrage med deres erfaringer og viden. 2

4 Abstract For the 6Th semester of Constructing Architect program, I was a trainee at the architectural firm P + P Architects. I found, throughout the internship the collaboration between architects and engineers very interesting. The sharpened energy requirements and increasing use of BIM models are challenging the collaboration between architects and engineers. These factors are changing the overall structure of the design process and require a greater clarification of the project early in the design phase. Throughout my master thesis, I have tried to clarify how a Constructing Architect can promote the collaboration between architects and engineers, by answering: How do the sharpened energy requirements and the increased use of BIM models affect the collaboration between architects and engineers during the design phase and how to promote this cooperation? I have clarified the challenges for this cooperation, by interviewing representatives from an architectural firm and an engineering company, to see what their points of view are. To illustrate how the sharpened energy requirements and the use of BIM-models can affect the cooperation between architect and engineers, I have compared the interview results, with the theoretical basis in form of the legal requirements in terms of Bygningsreglementet and IKT-bekendtgørelsen. Throughout this report, I have illustrated that a closer cooperation between architects and engineer, especially in the initial phase is important. In this phase it is important to get the consistency of the choices made in order to comply with the sharpened energy requirements, to avoid redesign later. It is also important to clarify the extent of the individual consultant s services and the relevant technical documentation for 3D design process. 3

5 Indhold Figurliste Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur Arkitekten og Ingeniørens samarbejde Skærpede energikrav Bygningers energiforbrug Energiramme Klimaskærm Transmissionstab Klimaskærmens lufttæthed Det passive solindfald Termisk indeklima Integration af solafskærmning Brugen af naturlig ventilation Sammenfatning IKT og BIM i projekteringsfasen Digitalisering af byggebranchen IKT-bekendtgørelse BIM-model og 3D-projektering Kollisionskontrol Projekteringsforløb Ydelsesbeskrivelsen Faseindhold IKT-aftale BIPS Sammenfatning

6 5. Kolstrup Boligforening Energirammen for taghuset Gennemføring af installationsskakt Sammenfatning Energikravenes betydning Tidlig afklaring Bygningsform Beslutningsproces Tværfaglig forståelse Sammenfatning D-projektering i BIM-modeller Ændring af projekteringsforløb Ydelsesbeskrivelsen IKT-aftalens betydning BIM Koordinator Sammenfatning Konklusion Metodediskussion Perspektivering Kildeliste Bilag

7 Figurliste Figur 1. Fordeling af det danske energiforbrug i Figur 2. Fordeling af energiforbrug pr. husholdning i Figur 3. Illustration af lysindfald Figur 4. Eksempel på kollision mellem to forskellige rørføringer Figur 5. Den traditionelle faseinddeling Figur 6. Konkretisering af projekteringen i BIM-forløb Figur 7. 3-deling af aftalegrundlag Figur 8. Aftalegrundlag Figur 9. IKT-Ydelsesspecifikation Figur 10. Illustration af taghus

8 1. Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette speciale indgår som en del af den afsluttende eksamen på bygningskonstruktøruddannelsen og udgør 10 ECTS point af de i alt 30 ECST point som semesteret er fastsat til. I løbet af mit praktikforløb på 6.semester ved P+P arkitekter erfarede jeg, at samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører ikke altid forløb helt optimalt i projekteringsfasen. Specialets overordnede emne er derfor: Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Under mit praktikforløb ved P+P arkitekter erfarede jeg at samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører blev udfordret på nogle specifikke områder. To ting skabte især problemer på den aktuelle sag jeg var tilknyttet; energirammen og det fælles arbejde med en BIMbygningsmodel. Disse udfordringer udmøntede sig i omprojektering og ændring af det oprindelige skitseforslag sent i projekteringsforløbet, hvilket følgeligt kostede en del ekstra ressourcer. Som projekterende bygningskonstruktør vil man ofte indgå i dette samarbejde mellem arkitekter og ingeniører. Bygningskonstruktørens opgave ligger primært i at binde enderne sammen i projekteringsfasen, gennem sin brede viden og forståelse omkring hele byggeprocessen. Derfor er det af stor betydning, at man som bygningskonstruktør holder sig opdateret omkring de krav der stilles i byggeprocessen til både arkitekten og ingeniøren. I dag skærpes energikravene til byggerier generelt meget, hvilket stiller store krav til hvordan bygninger løses i projekteringsfasen. Kravene i form af IKT-bekendtgørelsen er med til at øge brugen af BIM-bygningsmodeller, som bliver det generelle omdrejningspunkt for hele byggeprocessen, og i særdeleshed projekteringsfasen, hvor modellen udarbejdes. I disse år er der stor fokus på at mindske det generelle energiforbrug både på lands- og verdensplan. Da bygningers energiforbrug er en af de helt store syndere, har det medført at der i de kommende år vil blive stillet højere krav til bygningers samlede energiforbrug fra regeringens side. For at kunne leve op til disse krav, må man betragte et byggeri som en helhed, da der er mange faktorer der har betydning for et byggeris energiforbrug. For at efterleve disse krav skal der i fasen hvor byggeriet gennemtænkes; projekteringsfasen, tages højde for mange ting. Mange af de beslutninger der træffes i denne fase, har betydning for det samlede energiforbrug. Derfor er det af stor betydning, at arkitekten og ingeniøren i samarbejde får lavet nogle løsninger der gør, at byggeriet kan overholde kravene. 7

9 Samtidig stilles der også i dag krav til overholdelse af IKT-bekendtgørelsen ved alle større offentlige, regionale, kommunale og almene byggeprojekter, for at fremme brugen af IKT og derved øge den generelle effektivitet i byggebranchen. Disse krav er i høj grad med til at fremme brugen af de såkaldte BIM-bygningsmodeller der udarbejdes i 3D. Projektering i 3D ændrer radikalt arbejdsformen i forhold til den traditionelle 2D-metode. Igennem bygningskonstruktøruddannelsen opnår man både færdigheder i brugen af BIMmodeller, hvor der anvendes såkaldt 3D-projektering, og i udregning af energirammer for overholdelse af energikravene. For at kunne udnytte disse færdigheder optimalt og medvirke til et godt samarbejde, må man have en forståelse for hvordan disse krav påvirker både arkitektens og ingeniørens arbejde igennem projekteringsfasen. Formålet med specialet er at undersøge hvordan man som bygningskonstruktør kan være med til at fremme samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører, i en tid hvor energikravene skærpes og anvendelsen BIM-bygningsmodeller øges. 1.3 Problemformulerings spørgsmål For at man som bygningskonstruktør kan være med til at fremme samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen, er det væsentligt at have en forståelse hvordan både arkitektens og ingeniørens arbejdsopgaver påvirkes af de krav der i dag stilles. Problemformulering: Hvordan påvirker de skærpede energikrav og den øgede brug af BIM-modeller samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen og hvordan kan man som bygningskonstruktør være med til at fremme dette samarbejde? 1.4 Afgrænsning I dette speciale har jeg valgt at fokusere på samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen. Dette betyder, at jeg vil fokusere på de beslutninger der træffes af arkitekten og ingeniøren og hvilken betydning disse har for den modsatte part. Bygningskonstruktøren indgår ofte som en del af dette samarbejde på enten arkitektens eller ingeniørens side. Formålet med at fokusere på arkitekten og ingeniøren er, at give et billede af hvor bygningskonstruktøren skal være særlig opmærksom igennem projekteringsforløbet, uanset hvem han arbejder for. Mange faktorer kan have indflydelse på samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Jeg vil i dette speciale fokusere på de skærpede energikrav og den øgede brug af BIMbygningsmodeller i projekteringsfasen. Energikrav er et aktuelt emne, og vil være det i de 8

10 kommende år, da disse krav skærpes betydeligt. Ligeledes vil brugen af BIMbygningsmodeller i projekteringsfasen være aktuelt i de kommende år, da der ses en klar tendens i en generel øget anvendelse. Jeg vil se bort fra emner som også kan have indflydelse på samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører såsom udbudsform, tid og økonomi. Disse emner har i mange år haft indflydelse, i større eller mindre grad, på samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører, dermed ikke sagt at de ikke er relevante, men det er emner man har taget stilling til mange gange før og derigennem har opnået en vis erfaring med. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Som teoretisk grundlag for dette speciale vil jeg først og fremmest anvende de retsmæssige lovkrav der stilles til byggerier i form af Bygningsreglementet og IKT-bekendtgørelsen, da kravene heri har henholdsvis direkte eller indirekte indflydelse på de aktuelle problemstillinger omkring energikrav og brugen af BIM-bygningsmodeller. I det teoretiske afsnit omhandlende de skærpede energikrav vil jeg inddrage opgørelser over bygningers energiforbrug fra Energistyrelsen, for at give et billede af sammenhængen mellem de energikrav der i dag stilles og bygningers generelle energiforbrug. Derudover vil jeg inddrage konklusioner og væsentlige pointer fra SBi-Anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed og Rapporten Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri udarbejdet af Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet. Dette for at give et billede af hvad der har særlig betydning for bygningers energiforbrug og derigennem overholdelse af energikrav. I det teoretiske afsnit omhandlende 3D-projektering vil jeg inddrage de politiske tiltag fra den daværende regerings side, der førte frem til IKT-bekendtgørelsen. Jeg vil blandt andet anvende Det digitale byggeri og handlingsplanen Staten som bygherre for at forklare baggrunden og hensigten med denne bekendtgørelse. Derudover vil jeg blandt andet inddrage Ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning, samt IKT-vejledninger fra Bips og Bygningsstyrelsen, for at vise hvilke tiltag der udføres i bestræbelserne for at fremme implementeringen af 3D-projektering. 1.6 Valg af metode og empiri I dette specialeforløb vil jeg tidligt udføre to interviews med repræsentanter fra en arkitektvirksomhed og en ingeniørvirksomhed. Formålet med disse interviews er, at give et aktuelt billede af de primære problemstillinger omkring samarbejdet, set fra både arkitektens og ingeniørens synspunkt. 9

11 For at få et klart og reelt billede af de væsentlige udfordringer ved dette samarbejde, vil jeg spørge ind til en række overordnede emner, der efter min mening kan have indflydelse på samarbejdet. For derefter til sidst at stille et opsummerende spørgsmål om hvad de ser, som de væsentligste udfordringer for samarbejdet. Resultatet af mine interviews vil danne rammen om det videre forløb, hvor jeg efterfølgende vil gå i dybden med de primære problemstillinger. De primære problemstillinger vil jeg underbygge ved inddragelse af tidligere dokumenterede erfaringer i form af rapporter omhandlende disse områder. Jeg vil dog holde mig særlig kritisk over for disse rapporters validitet, baggrund og relevans for det aktuelle emne. Efter en indledende analyse af de udførte interviews, vil jeg fremsende en række opfølgende spørgsmål til de to repræsentanter (Anders Heilmann, P+P arkitekter og Jesper Lund, Ingeniørfirmaet Viggo Madsen) omkring de primære problemstillinger, for at få uddybet nogle væsentlige områder. Mine interviews og de tidligere dokumenterede erfaringer, samt mine egne erfaringer fra praktikforløbet vil udgøre den samlede empiri, som jeg i hovedafsnittet vil analysere ud fra den anvendte teori, for igennem diskussion at kunne besvare min problemformulering. 1.7 Rapportens struktur Dette speciale er inddelt i en 3-delt struktur. Indledning med problemformulering I den første del af specialet begrundes valg af emne og dets relevans for bygningskonstruktørfaget. Denne begrundelse fører frem til den egentlige problemformulering, som gennem specialet vil blive besvaret. Fremgangsmåden for at nå til en besvarelse af problemformuleringen vil blive fremlagt og begrundet afslutningsvis i dette afsnit. Hovedafsnit Indledningsvist vil jeg kort redegøre for, hvorfor ændringer i rådgivningsbranchen kan give udfordringer for samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Herefter fremlægges to særskilte teoriafsnit omkring henholdsvis Skærpede energikrav og 3D-projektering. Disse to afsnit vil hver især beskrive hvilken indflydelse de har på arkitektens og ingeniørens samarbejde. 10

12 Efter den teoretiske fremlæggelse inddrages den erfarede empiri i form af mine egne erfaringer fra mit praktikophold samt uddrag fra interviews med repræsentanter fra en arkitektvirksomhed og en ingeniørvirksomhed. Denne empiri vil blive sammenholdt med den valgte teori med henblik på at besvare problemformuleringen. Konklusion I den endelige konklusion opsummeres specialets hovedemner og delkonklusioner for at lede frem til besvarelsen af problemformuleringen. Derefter vil jeg i metodediskussionen redegøre for hvilke konsekvenser valget af metode har haft for specialets forløb, for at vise en generel refleksion over de indledende valg. Afslutningsvis perspektiveres væsentlige pointer fra konklusionen, med henblik på at vise en generel forståelse af problemstillingerne set i en større sammenhæng. 11

13 2. Arkitekten og ingeniørens samarbejde Rådgivningsbranchen, og byggebranchen i særdeleshed, er i høj grad præget af gentagelser og faste rutiner. Skiftende samarbejdspartnere er en del af byggebranchens vilkår, hvilket i høj grad kræver faste rammer og en sædvane for hvordan opgaverne udføres, for at fungere. Koordinering af opgaver på forskellige steder og tidspunkter i et projekteringsforløb kræver en fast afklaring af hvad den enkelte rådgiver gør. Projekteringsfasen hvor arkitekter og ingeniør løser projektet i fællesskab, har igennem de sidste mange år ikke ændret væsentlig struktur i forhold til forløb og indhold, og man har som rådgiver haft en klar forventning om den anden parts opgaver. I takt med at energikravene skærpes og anvendelsen af BIM-modeller vinder større indpas, ses der en tendens til et ændret projekteringsforløb der kræver nye rutiner. Dette medfører visse udfordringer for arkitektens og ingeniørens samarbejde. De to efterfølgende kapitler vil omhandle nogle af de væsentlige problemstillinger omkring de skærpede energikrav og 3D-projektering. 12

14 3. Skærpede energikrav Der er i disse år stor fokus på klimaforandringer og CO 2 -udledning på verdensplan. For at mindske CO 2 -udledningen udføres der mange tiltag. I Danmark og resten af Europa er bygningers energiforbrug en af de store syndere. For at nedbringe bygningers energiforbrug i Danmark, er der fra regeringens side fastsat en strategi, der medfører skærpede krav for både opførsel, renovering og tilbygning. Disse krav har til formål at sænke bygningers energiforbrug, primært ved et mindre behov for opvarmning. I bestræbelserne på at efterleve disse krav, kan der opstå negative følgevirkninger i form af dårligt indeklima. 3.1 Bygningers energiforbrug Tilbage i 2008 blev der indgået en bred energipolitisk aftale. Aftalen omfattede blandt andet at regeringen skulle udarbejde en strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, da dette udgjorde en stor del af det samlede energiforbrug. Som det fremgår af figur 1, så udgjorde energiforbruget til husholdninger 30 procent af det samlede energiforbrug i Danmark i Størstedelen af energiforbruget fra husholdninger kan henledes til rumopvarmning, hvilket fremgår af figur 2. 30% 83% 13,10% 23,60% 33,50% 16% 1% Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Figur 1. Fordeling af det danske energiforbrug i 2008 (Energistyrelsen, 2014) Figur 2. Fordeling af energiforbrug pr. husholdning i 2008 (Energistyrelsen, 2014) 13

15 Den energipolitiske aftale fra 2008 medførte skærpede krav til bygningers energiforbrug, da man havde ambitioner om at sænke energiforbruget i nybyggeri med hele 75 procent i 2020 i forhold til Energiaftalen medførte, at der i bygningsreglementet (BR10) blev indført to nye frivillige lavenergiklasser, lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse Begge energiklasser blev i første omgang indført som frivillige klasser, således at byggebranchen fik en række år til at gøre sig erfaringer og udvikle nye løsninger til de kommende lavenergibyggerier, inden de endelige lovkravs indførelse i henholdsvis 2015 og (Energistyrelsen, 2014) 3.2 Energiramme For at overholde de lovmæssige energikrav til nybyggeri, er det et krav at den samlede energiramme overholdes. Energirammen dækker over bygningers samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. (Energistyrelsen, 2014) I henhold til ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning, der definerer de enkelte rådgiveres ydelser, er det ingeniøren der udarbejder dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets krav til energibehov i form af energirammen. (FRI/Danske Ark, 2012) Ved disse energirammeberegninger tages der hensyn til mange forskellige forhold der alle, i større eller mindre grad, har indflydelse på byggeriets samlede energiforbrug. For at kunne overholde de nuværende, og i særdeleshed de kommende krav til den samlede energiramme, er der to elementer der får særlig betydning, klimaskærmen og det passive solindfald. (Hansen, 2013) 3.3 Klimaskærm En bygnings klimaskærm er en fælles betegnelse for de bygningsdele, der adskiller indeklimaet fra påvirkning af vind og vejr. Klimaskærmen har væsentlig betydning for overholdelse af den samlede energiramme. Udover at indgå som en del af den samlede beregning, stilles der også helt specifikke krav til klimaskærmens evner til at holde på bygningens varme, og minimere behovet for tilført energi til opvarmning Transmissionstab For at mindske den varmemængde der strømmer gennem klimaskærmen, stilles der krav til de enkelte bygningsdeles isoleringsevne, der udgør den samlede klimaskærmen, dog eksklusiv vinduer og døre. Det såkaldte transmissionstab, der er betegnende for den varmemængde der strømmer gennem klimaskærmen, skal overholde helt specifikke krav alt 14

16 efter bygningsdel i henhold til bygningsreglementet. Dette har betydning for dimensioneringen af byggeriets ydre rammer Klimaskærmens lufttæthed For at mindske den varmemængde der utilsigtet strømmer igennem klimaskærmen og medfører et større energiforbrug, stilles der i bygningsreglementet krav til klimaskærmens lufttæthed. Utætheder ved eksempelvis døre, vinduer og samlinger af bygningsdele, har stor betydning for en bygnings samlede energiforbrug. Derfor er det af stor betydning, at der i projekteringsfasen bliver projekteret korrekte lufttætte konstruktioner, der er bygbare i praksis. At skabe en lufttæt klimaskærm skal planlægges helt fra byggeprojektets begyndelse og integreres som en del af projekteringen. (Nicolajsen, 2007) 3.4 Det passive solindfald Størstedelen af det samlede energiforbrug til boliger udgøres af behovet for rumopvarmning, 83 % i 2008 (figur 2). For at sænke energiforbruget til opvarmning er det væsentligt, at kunne udnytte det passive solindfald. Solindfald gennem vinduer kan påvirke inde temperaturen i bygninger markant alt efter størrelse og placering. Der er dog visse udfordringer i at udnytte dette passive solindfald. Tidligere erfaringer fra opførelse af lavenergiboliger har vist,at der i sommerperioden hurtigt kan opstå meget høje temperaturer i en del af disse boliger, hvilket medfører diskomfort. (Larsen, 2011) Termisk indeklima Disse tidligere erfaringer har medført et krav fra bygningsreglementets side om, at kunne dokumentere det termiske indeklima i boliger, institutioner, kontorer mm. der opføres i henhold til de kommende lavenergiklasser 2015 og Kravet lyder at der generelt ikke må opstå inde temperaturen i disse bygninger der overstiger 26 grader C. (Energistyrelsen, 2014) For at kunne designe og projektere en bygning, der udnytter det passive solindfald, og samtidig imødekommer kravene i forhold til det termiske indeklima, er der mange forhold der skal tages i betragtning. Bygningens placering og generelle udformning har stor betydning, da dette er afgørende for mængden af sol der kan strømme gennem bygningens vinduer og tilføre gratis varme. For at undgå for høje temperaturer og dermed kunne overholde kravene til det termiske indeklima, er der to væsentlige punkter, der bør tænkes ind i byggeprojektet i den indledende fase. Integration af solafskærmning og brugen af naturlig ventilation. (Larsen, 2011) 15

17 3.4.2 Integration af solafskærmning Specielt store sydvendte vinduespartier kan resultere i høje temperaturer inde i bygningen. Alt afhængig af årstid er der stor forskel på mængden solstråler, der trænger gennem bygningens vinduer, og derved tilfører varme. (Se figur 3) For at undgå for høje temperaturer i specielt bygningens sydvendte rum, kan man med Figur 3. Illustration af lysindfald (Larsen, 2011) fordel integrere solafskærmning som en del af bygningens design, således at solen afskærmes i de perioder hvor der typisk ikke er behov for den store varmetilførsel. (Se figur3) Brugen af naturlig ventilation Når den varme luft er trængt ind i bygningen, er det vigtigt, at man har mulighed for at kunne regulere temperaturen. For at undgå at bruge unødvendigt energi på at sænke temperaturen, kan man med fordel benytte sig af muligheden for at bortventilere den varme luft ved brug af naturlig ventilation. Dette kræver dog, at man på et tidligt stadie i projekteringsforløbet har tænkt dette ind i bygningens generelle design, da indretning, placering af vinduer og ventilationsåbninger har betydning for hvor effektiv en naturlig ventilation der kan skabes. 3.5 Sammenfatning For at kunne overholde de fremtidige energikrav, handler det i bund og grund om, at sænke bygningers behov for tilført energi mest muligt. Kravene fra bygningsreglementets side fokuserer i høj grad på at sænke bygningers energiforbrug til opvarmning. Derfor er det vigtigt,at få skabt en bygning der kan holde på varmen, og som samtidig udnytter den gratis varme i form af solens stråler mest optimalt. Bygningers behov for varmetilførsel ændrer sig markant set over et helt år. Om vinteren hvor udetemperaturen er lav, er behovet størst. At skabe en bygning der tilpasser sig de enkelte årstider, og udnytter solen mest optimalt, kræver en forståelse for hvilke parametre der i særlig grad gør sig gældende. For at undgå overtemperaturer i meget tætte og velisolerede bygninger, er det vigtigt at have mulighed for at afskærme solens stråler, samt at kunne bortventilere den varme luft uden at påvirke det samlede energiforbrug. 16

18 4. IKT og BIM i projekteringsfasen Et ønske om at effektivisere produktiviteten indenfor byggebranchen har affødt en række krav fra regeringens side i form af IKT-bekendtgørelsen. Disse krav der gør sig gældende for alle større statslige, regionale, kommunale og almene byggeprojekter, har medført en øget anvendelse af de såkaldte BIM-modeller, der opbygges 3-dimensionelt. Udarbejdelsen af disse modeller, foretages i samarbejde mellem de projekterende rådgivere i projekteringsfasen. At projektere og samarbejde ud fra en 3D-model, adskiller sig fra det traditionelle projekteringsarbejde i 2D og medvirker til et ændret projekteringsforløb. 4.1 Digitalisering af byggebranchen Tilbage i 2002 fremlagde den daværende regering Konkurrenceevnepakken, som var første led i en større vækststrategi der skulle forbedre betingelserne for at drive virksomhed i Danmark. Konkurrenceevnepakken indeholdt 32 konkrete forslag, her i blandt forslaget Konkurrenceevnen og produktionen i byggeriet skal øges. (Regeringen, 2002). Baggrunden for dette konkrete forslag var, at produktiviteten i byggebranchen var stagneret hen over de seneste årtier. Dette affødte den såkaldte byggepakke, hvor et af hovedinitiativerne var Det digitale byggeri, der skulle medvirke til at få digitaliseret den samlede information i et byggeprojekt, fra de indledende faser til udførelsen på byggepladserne. I 2003 fremlagde regeringen handlingsplanen Staten som bygherre, som skulle medvirke til at øge væksten og effektiviseringen i byggebranchen. I denne handlingsplan blev der redegjort for fremtidige fælles retningslinjer i forhold til it-anvendelse ved statslige byggesager. (Regeringen, 2003) I 2007 udmøntede samarbejdet mellem de statslige bygherrer og Det digitale byggeri sig i et lovkrav om it-anvendelse ved alle større statslige byggesager, i form af IKT-bekendtgørelsen. 4.2 IKT-bekendtgørelse Siden 2007 hvor den første IKT-bekendtgørelse blev vedtaget, er regionale og kommunale byggesager i dag også omfattet af bekendtgørelsen. Ligeledes er almene boligorganisationer også omfattet af bekendtgørelsen. Således er IKT-bekendtgørelsen gældende for alle statslige og statslig støttede bygge- og renoveringssager med en anslået entreprisesum på minimum 5 mio.kr, samt alle regionale, kommunale og almene byggesager, med en anslået entreprisesum på minimum 20 mio. kr. IKT-bekendtgørelsen redegør for de krav bygherren skal stille i form af IKT-anvendelse for alle byggesagens involverede parter. Dette indebærer blandt andet, at der i projektkonkurrencer stilles krav til 3D-visualiseringer, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering under projektering og udførsel, samt er der udføres kollisionskontrol i en fælles bygningsmodel. 17

19 4.3 BIM-model og 3D-projektering Disse krav i IKT-bekendtgørelsen har affødt en langt større brug af BIM-modeller i byggesager. BIM er en forkortelse for Bygnings Informations Model eller Bygnings Informations Modellering. En BIM-model er opbygget af 3D-objekter der tilsammen udgør den samlede bygningsmodel. Formålet med denne model er at få samlet alt information i en samlet model, og derigennem digitaliseret hele byggeprocessen fra ide til nedrivning. Denne model bliver opbygget igennem projekteringsforløbet i samarbejde mellem de projekterende rådgivere og bliver gradvist mere og mere detaljeret. De enkelte rådgivere udarbejder en fagmodel med den nødvendige projektinformation for deres specifikke ansvarsområde, med henblik på at samle disse fagmodeller i en samlet fællesmodel Kollisionskontrol En BIM-model kan anvendes til at udføre de krævede kollisionskontroller der stilles krav til i IKT-bekendtgørelsen, da den er opbygget i 3D og indeholder informationer fra de forskellige rådgivere i form af de enkelte fagmodeller. En kollisionskontrol fastlægger hvorvidt byggeobjekter fra samme eller forskellige fagmodeller kolliderer med hinanden. Denne kontrol øger muligheden for at finde fejl indbyrdes imellem de enkelte rådgivere på et tidligt stadie i projektet. Figur 4. Eksempel på kollision mellem to forskellige rørføringer (Bygningsstyrelsen, 2013) At projektere i 3D og samle et byggeprojekts information i en fælles BIM-model, kan give nogle klare fordele og være med til at effektivisere og styrke samarbejdet mellem de enkelte rådgivere. Det er også med til at ændre på mængden af information og måden hvorpå denne leveres af de enkelte rådgivere i den indledende projekteringsfase i forhold til det traditionelle projekteringsforløb. 18

20 4.4 Projekteringsforløb Byggebranchen er generelt set bygget op omkring tradition og sædvane for hvordan man forholder sig i byggeriets forskellige faser. Denne sædvane har i mange år været med til at styrke de skiftende samarbejder der fungerer i byggebranchen, således at man havde en generel opfattelse af hvordan og hvornår tingene skulle gøres. Denne sædvane er blandt andet blevet etableret igennem en udbredt brug af den traditionelle fasemodel, der i mange år har været med til at definere indholdet i byggeriets forskellige faser. (Se figur 5) Figur 5. Den traditionelle faseinddeling (Naldal, 2006) Ydelsesbeskrivelsen Ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning har, ud fra den traditionelle fasemodel, defineret de generelle ydelser og ansvar i mellem byggeriets involverede parter i de enkelte faser. Dette har været med til at danne grundlag for den konkrete rådgiveraftale mellem blandt andet arkitekter og ingeniører i både store og små, samt komplicerede og mindre komplicerede baggesager. (FRI/Danske Ark, 2012) Ydelsesbeskrivelsen er udarbejdet i samarbejde mellem de to brancheorganisationer Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitekter der varetager deres medlemmers interesser. 19

21 4.4.2 Faseindhold I takt med at BIM-bygningsmodeller vinder indpas i den danske byggebranchen og danner rammerne for projekteringsforløbet, ses der en tendens til at indholdet i det traditionelle projekteringsforløbs faser ændres. Erfaringer fra tidligere projekter udført med BIM-bygningsmodeller viser at op imod 70 procent af beslutninger skal tages på et tidligere stadie i projekteringen end ved et traditionelt projekteringsforløb. (Se figur 6) Figur 6. Konkretisering af projekteringen i BIM-forløb (Levring, 2010) 20

22 4.5 IKT-aftale For at få klarlagt de digitale ydelser mellem de enkelte rådgivere ved en byggesag omfattet af IKT-bekendtgørelsen, udarbejdes der typisk en IKT-aftale. Denne aftales formål er, at få klarlagt hvilke digitale informationer der skal udveksles hvornår, hvordan og mellem hvem. Ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning lægger op til at IKT-aftalen indgår som en del af en 3-delt struktur, med særlig anvendelse ved projekteringsforløb med BIMbygningsmodeller. (Se figur 7) Disse 3 underaftaler kan således danne grundlag for udarbejdelsen af den konkrete rådgiveraftale. Udfordringen i at udforme disse aftaler ligger i at de ikke bliver for tekniske i forhold til processer, formater og værktøjer. (FRI/ DANSKE ARK, 2012) Ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning: Hvad skal den enkelte rådgiver levere IKT-aftale, Generelle tekniske retningslinjer: Hvordan skal den enkelte rådgiver levere IDM, Specifikke tekniske retningslinjer: Hvor meget skal den enkelte rådgiver levere Figur 7. 3-deling af aftalegrundlag (FRI/ DANSKE ARK, 2012) BIPS Bips, der i dag har overtaget det digitale byggeri og arbejder for byggebranchens virksomheder med henblik på at supporterer med standarder og værktøjer til det daglige digitale arbejde, har udarbejdet en række specifikationer. Formålet med disse specifikationer er at fastlægge fordelingen af ydelser mellem de enkelte rådgivere, således at de enkelte ydelsers metoder og omfang er klart defineret. Bips ligger op til en 2-deling af IKT-aftalen. Hvor del 1, forud for projektering, fastlægger de overordnede krav til de enkelte ydelser ud fra ydelsesbeskrivelsen, og del 2 fastlægger de mere specifikke krav, der løbende kan opdateres igennem projekteringsforløbet. (se figur 8) 21

23 Figur 8. Aftalegrundlag (Bips, 2013) Del 1, også kaldet ydelsesspecifikationen, er den del der beskriver hvilke ydelser de enkelte rådgivere skal levere. Ydelsesspecifikationen er bygget op som et sammenskrevet dokument, bestående af en basistekst og en projektspecifik beskrivelse. I dokumentet har man mulighed for at afkrydse de ønskede krav og om hvorvidt det skal være basisteksten eller den projektspecifikke beskrivelse, der skal være gældende. Basisteksten beskriver en række forskrifter, hvis formål er at danne et fælles grundlag for alle byggesager. Derfor kan denne tekst godt indeholde punkter som ikke er relevante for det enkelte projekt. Den projektspecifikke beskrivelse, giver mulighed for at tilføje krav der er relevante for det enkelte projekt. Del 2, også kaldet tekniske specifikationer, udgøres af en række forskellige dokumenter der er med til at fastlægge de mere tekniske bestemmelser og rammer for bl.a. kommunikationen og brugen af projekteringsværktøjer. (Bips, 2014) For at fremme samarbejdet mellem de enkelte rådgivere igennem et 3D-projekteringsforløb, kan man med fordel indarbejde de traditionelle krav fra ydelsesbeskrivelsen i ydelsesspecifikationen, del 1 i IKT-aftalen. Eksemplet nedenfor viser hvad den enkelte rådgiver skal levere i et 3D-projekteringsforløb, med udgangspunkt i de traditionelle krav fra ydelsesbeskrivelsen. 22

24 Figur 9. IKT-Ydelsesspecifikation (Bygningsstyrelsen, 2013) 4.6 Sammenfatning Kravene i form af IKT-bekendtgørelsen, har affødt et øget behov for integrering af et nyt projekteringsværktøj. Denne nye projekteringsmetode ved anvendelse af BIMbygningsmodeller er med til at ændre på den måde vi traditionelt set har projekteret på i byggebranchen. Den ændrede arbejdsgang kræver naturligvis en vis tilvænning da projektering med BIM-bygningsmodeller blandt andet er med til at ændre på den sædvane og generelle opfattelse af hvornår hvilke beslutninger skal træffes i et projekteringsforløb. Mængden af opgaver der skal afklares i projekteringens indledende fase giver en langt større arbejdsbyrde tidligt og opfordrer til et tættere samarbejde mellem arkitekter og ingeniører. IKT-aftalen er et brugbart værktøj til at skabe de nødvendige rammer for et projekteringsforløb med anvendelse af en BIM-model. Udfordringen i at udarbejde en fyldestgørende og ikke mindst brugbar IKT-aftale, ligger i at gøre den forståelig for alle parter uden at den bliver for teknisk i forhold til processer, formater og værktøjer. 23

25 Et projekteringsforløb med anvendelse af BIM-modeller, er med til at ændre på den generelle opfattelse af ydelser i de enkelte faser. Derfor kan man med fordel indarbejde de traditionelle krav fra ydelsesbeskrivelsen i IKT-aftalen, på en sådan måde at der skabes genkendelighed i forhold til de traditionelle faser. 24

26 5. Kolstrup Boligforening Under mit praktikforløb på 6. semester, hvor jeg var i praktik ved arkitektvirksomheden P+P arkitekter, vakte samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører min interesse. Det var meget interessant at opleve hvilke udfordringer dette samarbejde gav og hvordan disse udfordringer blev håndteret. Under hele mit praktikforløb var jeg tilknyttet en sag for Kolstrup Boligforening i Aabenraa. En renoveringssag af en 3-etagers boligblok, der indebar gennemgående renovering af samtlige lejlighedsmål, samt etablering af et taghus, placeret ovenpå boligblokkens flade tagkonstruktion. I samarbejde med en ingeniørvirksomhed forestod vi totalrådgivningen af projektet der skulle udbydes i hovedentreprise. Jeg kom ind i projekteringsfasen i starten af projektforslaget og fulgte projektet til afslutningen af hovedprojekt. Projektet var underlagt kravene i IKT-bekendtgørelsen, da den anslåede entreprisesum oversteg de 20 mio. kr., der ifølge 2 i IKT bekendtgørelsen om anvendelse af IKT i alment byggeri, er grænsen for hvornår dette er et krav. Derfor blev der gennem hele projekteringsfasen anvendt en fælles BIM-model, til blandt andet visualiseringer i konkurrencefasen og kollisionskontroller gennem projekteringsfasen. Figur 10. Illustration af taghus (PPLUSP, 2014) Det nye taghus der skulle etableres ovenpå den eksisterende bygning, der blandt andet skulle anvendes som fælleshus for beboerne, gav store vanskeligheder igennem projekteringsforløbet. To helt konkrete eksempler gav særlige problemer. 25

27 5.1 Energirammen for taghuset Kort før afleveringen af myndighedssættet gjorde ingeniøren os opmærksomme på, at der var problemer med at få energirammen for taghuset til at overholde de gældende krav. Den store synder var ifølge ingeniøren de store glasfacader der omgav hele taghuset (Se figur 10), og som skulle give beboerne en flot udsigt fra toppen af boligblokken. Problemet med disse glasfacader var deres manglende isoleringsevne, samt deres indvirkning på det termiske indeklima. Disse glasfacader havde ikke ændret væsentlig karakter siden det oprindelige skitseforslag. Konsekvensen af dette blev, at arkitekten efterfølgende måtte ændre de oprindelige facadeudtryk og mindske det samlede glasareal. Der kan være flere årsager til at denne problemstilling ikke blev opdaget tidligere i projekteringsforløbet. En af årsagerne kan være, at der ikke blev vurderet på konsekvenserne af arkitektens valg i den indledende projekteringsfase hvor skitseringen af bygningen fandt sted og taghusets facader blev udformet. Denne mangel på helhedsvurdering i den indledende fase kan være kritisk, da bygningers facadeudtryk med vinduers placering og størrelse er af stor betydning for overholdelse af de skærpede energikrav, der blandt andet indebærer krav til indeklima, for at undgå overtemperaturer. 5.2 Gennemføring af installationsskakt Ligeledes i forbindelse med forprojektsfasen opstod der pludselig et problem i forhold til gennemføring af installationsskakten. Ventilationsrørene der skulle forsyne de lejligheder der lå umiddelbart under taghuset, skulle føres op igennem taghuset og videre op igennem taghusets tagkonstruktion. Dette betød at installationsskakten ville blive placeret uhensigtsmæssigt i et fælles opholdsrum. Da dette ville ændre markant på rummets fremtoning, blev resultatet at ingeniøren måtte finde en anden løsning. Dette betød at etagedækket mellem den eksisterende boligblok og taghuset måtte øges, således at ventilationsrørene kunne føres i etagedækket og videre op igennem taghuset på et mere hensigtsmæssigt sted. Dette gav naturligvis en del ekstra arbejde for mange involverede rådgivere. Ventilationsingeniøren måtte ændre føringen af hans ventilationsrør, konstruktionsingeniøren måtte udføre en udveksling i etagedækket og arkitekten måtte øge den samlede højde af etagedækket og dermed også udformningen af trappen mellem boligblokken og taghuset. Forklaringen på at denne problemstilling blev aktuel for sent i projekteringsfasen, kan ligge i at installationsskakten kun var tegnet ind i selve etageblokkens etager og ikke i selve taghuset. Derfor fremgik det ikke af den fælles BIM- 26

28 model hvor rørene skulle føres op igennem taghuset. Når de enkelte rådgivere udfører hver deres fagmodel for et specifikt område, er det af stor betydning at man er bevist om hvilken sammenhæng den indgår i. Ligeledes er det meget væsentligt, at det er klart defineret for de enkelte rådgivere hvad de skal levere af projektdokumentation i de enkelte faser således at alle arbejder ud fra de rigtige forudsætninger i forhold til projektets stade. For at få fastlagt de enkelte rådgiveres ydelser gennem projekteringsforløbet, er det af stor betydning at der udarbejdes en aftale, i fællesskab mellem de involverede parter, der er gennemskuelig og forståelig for alle. 5.3 Sammenfatning Det kan være meget kritisk når der opstår problemstillinger sent i projekteringsforløbet, da det kan medføre omprojektering og en hel del ekstra arbejde. De skærpede energikrav og brugen af fælles BIM-modeller i projekteringsfasen kan give udfordringer for samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Derfor er det en fordel at man er bevist om betydningen af disse faktorer meget tidligt i forløbet. For at undgå problemer i forhold til energikravene, kræves der i høj grad at arkitekten og ingeniøren er bevidste om de valg der træffes i den indledende fase og i fællesskab vurderer på konsekvenserne af disse valg. Ved samarbejde i en fælles BIM-model er det af stor betydning at alle parter arbejder ud fra det samme grundlag og forudsætninger. Dette grundlag skabes gennem afklaring af omfanget af de enkelte rådgiveres ydelse og projektdokumentation. 27

29 6. Energikravenes betydning De valg som træffes af arkitekten og ingeniøren i projekteringsfasen, er afgørende for at energikravene kan overholdes. I takt med at disse krav skærpes, stilles der også større krav til rådgivernes beslutninger, primært i den indledende fase. I dette afsnit vil jeg belyse energikravenes betydning for arkitektens og ingeniørens arbejde og inddrage citater fra udførte interviews med: Anders Heilmann Jensen, senior projektleder ved arkitektvirksomheden P+P arkitekter i Aarhus (Bilag 2 og 4), og Jesper Lund, ansat ved ingeniørvirksomheden Viggo Madsen i Aarhus og arbejder desuden som underviser på Ingeniørhøjskolen i Aarhus. (Bilag 3 og 5) 6.1 Tidlig afklaring I løbet af projekteringsfasen hvor arkitekten og ingeniøren i samarbejde udformer og gennemtænker byggeriet, skal det dokumenteres at det fremtidige byggeri kan overholde de gældende energikrav. Dette sker ved at der udføres en samlet energiramme der dokumenterer bygningens skønnede energiforbrug. Denne dokumentation skal godkendes af myndighederne forud for den endelige færdigprojektering. I takt med at energikravene skærpes, ses der et behov for en større projektafklaring i den indledende fase. Den disponering af bygningerne som aftales i dispositionsforslag, samt den hovedgeometri og udformning af bygninger som indgår i projektforslaget har store konsekvenser for energirammen. (Anders Heilmann) Traditionelt set har det altid været arkitekten der har stået for denne udformning af bygninger i projekteringsfasens indledning, hvor placeringen på selve grunden, orientering mod verdenshjørnerne og facadernes udtryk ligeledes besluttes. I takt med at energikravene skærpes ses der en tendens til at ingeniøren skal ind over de beslutninger der træffes i projekteringsfasens indledning og vurdere konsekvenserne af arkitektens ønsker. De mange forskellige faktorer der har indflydelse på bygningers energiforbrug, medvirker at arkitektens og ingeniørens samarbejde i langt højere grad skal indledes på et tidligere tidspunkt i projekteringsfasen, for at de skærpede energikrav kan overholdes. Før i tiden kunne arkitekten tegne rigtig meget uden at det egentlig betød noget, for vi (ingeniøren, red) kunne godt få energirammen til at holde og vi kunne godt få de forskellige ting løst. Det går ikke længere. Energien er blevet så vigtig nu at vi skal ind med det samme. (Jesper Lund) 28

30 Denne tendens til at ingeniøren i højere grad skal tidligt på banen for at vurdere konsekvensen af arkitektens valg, kræver et langt tættere samarbejde. Et samarbejde hvor ingeniøren skal deltage i arkitektens skitseringsfase og arkitekten skal have en teknisk forståelse af lavenergibygninger. Der ligger nogle udfordringer for arkitekten og ingeniøren i at skulle arbejde tæt sammen, da de i mange tilfælde ikke sidder fysisk i nærheden af hinanden. I den ideelle verden sad arkitekten og ingeniøren sammen og tog alle de væsentlige beslutninger i den indledende fase. Dette ville dog kræve mange ressourcer, i form af mødedeltagelse, hvilket ofte ikke rent økonomisk er muligt. Beregningsværktøjer, til at give hurtige overslag over bygningers energi- og indeklimaforhold, vil i høj grad give arkitekten mulighed for hurtigt at se konsekvensen ved eventuelle valg. Dette kan være med til at begrænse behovet for ofte at skulle mødes og derigennem spare tid og penge. Der ses dog desværre en generel mangel på effektive beregningsværktøjer til anvendelse i skitseringsfasen, der kan levere tilstrækkelig dokumentation i forhold til konsekvenserne af de valg der træffes. 6.2 Bygningsform Når bygninger i den indledende fase skal udformes med facadeudtryk og indretning, samt placeres og orienteres på selve grunden, er der mange faktorer der gør sig gældende for hvorvidt bygningen kan overholde energikravene. Arkitekten har indledningsvis nogle ønsker til hvordan bygningen skal udformes, men energikravenes størrelse er afgørende for hvad der kan lade sig gøre. Hvis der for eksempel er høje krav til et lavt energiforbrug er energirammen meget styrende for hvad der kan lade sig gøre, se bare 2020-bygninger som ofte bliver meget kompakte for at de kan overholde energirammen. (Anders Heilmann) Denne tendens der ses til at mange lavenergibygninger bliver meget kompakte for at overholde de skærpede energikrav, skyldes primært en fokusering på bygningers opvarmningsbehov. Den kompakte bygningsform har et reduceret overfladeareal, hvilket minimerer opvarmningsbehovet. Denne bygningsform har dog sine begrænsninger. I og med at overfladearealet er minimeret, kræves der forholdsvis store glasarealer for at sikre det nødvendige dagslysniveau. Dette kan give problemer i forhold til overtemperaturer. Afkøling af kompakte bygninger ved anvendelse af naturlig ventilation vanskeliggøres af de mange 29

31 indeliggende rum, der kendetegner denne bygningsform. Dette kan medføre et højere elforbrug til køling af disse bygninger, som har negativ betydning for den samlede energiramme. En bevidsthed omkring konsekvenserne af den valgte bygningsform, er meget væsentlig for at arkitekten og ingeniøren i samarbejde kan træffe de rette beslutninger i den indledende fase. Optimal udnyttelse af bygningens egenskaber med fokus på den samlede bygningsform, de enkelte rums udformning samt placeringen og udformningen af glaspartier kan være med til at løse tidligere problemer fra lavenergiboliger. En optimal udnyttelse af bygningens form kan medføre mange positive effekter for bygningens samlede energiforbrug. En slankere bygningsform kan minimere behovet for belysning, samt medføre en bedre udnyttelse af den naturlige ventilation. Dette kan blandt andet opnås igennem en rumudformning med forholdsvis stor loftshøjde og en beskeden dybde, således at lyset kan trænge helt ind i rummet. Denne fokusering på rummenes dybde, er også væsentlig i forhold til udnyttelse af den naturlige ventilation, der har den største effekt ved rum med beskeden rumdybde. (Marsh, 2011) 6.3 Beslutningsproces Igennem projekteringsfasen træffes der mange beslutninger der skal koordineres mellem de enkelte rådgivere. At disse beslutninger træffes på det rigtige tidspunkt i forløbet kan have stor betydning for det generelle samarbejde, da mange opgaver har en naturlig afhængighed. I takt med at energikravene skærpes og byggerier generelt bliver mere komplicerede, øges mængden af opgaver også. Derfor bliver koordineringen af denne beslutningsproces særlig vigtig. Mange virksomheder er begyndt at anvende forskellige værktøjer for at få koordineret denne proces mellem de enkelte rådgivere. Der er en del der er begyndt at arbejde med en struktureret form for hvornår hvilken beslutning skal være taget og så også dokumentere det ( ) forhindringslister, som vi kalder det. Anders Heilmann For at disse forhindringslister kan være med til at fremme samarbejdet, er det nødvendigt at de beslutninger der træffes er rigtige, således at der ikke arbejdes videre ud fra fejlagtige forudsætninger, hvilket efterfølgende kræver omprojektering. Derfor er det vigtigt at beslutningerne der træffes kan dokumenteres som Anders Heilmann pointerer. 30

32 Flere forudsætninger gør sig gældende i forhold til at træffe de rette beslutninger. At den nødvendige tid er afsat til at træffe beslutninger, kan have stor betydning. Ligeledes er erfaring også vigtigt for at kunne gennemskue konsekvenserne af de valg der træffes på dette tidlige tidspunkt i forløbet, hvor der endnu er mange områder der ikke er afklaret I interviewet med Jesper Lund påpeger han vigtigheden af at have erfaring omkring lignende udfordringer fra tidligere projekter for at kunne træffe de rette beslutninger. Erfarne folk giver altid det bedste projekt. (Jesper Lund) Ud over at have den fornødne erfaring, har det også stor betydning, at de enkelte rådgivere har den nødvendige indsigt i projektet. Hvis der gennem projekteringsfasens sker udskiftning af medarbejdere, kan der gå vigtig projektinformation tabt. Derfor kan gennemgående aktører i projekteringsforløbet også have stor positiv betydning for samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. 6.4 Tværfaglig forståelse Vigtigheden af de beslutninger der træffes i den indledende fase med henblik på at overholde de fremtidige energikrav, henleder til et tæt samarbejde mellem arkitekten og ingeniøren. Hvis der er skærpede energikrav kræver det et meget tæt samarbejde. (Anders Heilmann) I takt med at energikravene skærpes de kommende år, skal ingeniøren tidligere på banen og klarlægge betydningen af de valg som arkitekten ønsker at træffe. Arkitekten kan ikke længere vælge frit på alle hylder og vi er løbende inde og vurdere konsekvensen af deres valg. (Jesper Lund) Arkitekten og ingeniøren bliver i de kommende år langt mere afhængige af hinanden, da de fremtidige energikrav har så stor en betydning for hele bygningens sammensætning og udformning. Dermed ikke sagt at det begrænser arkitektens muligheder for at udfolde sine ønsker, men det stiller i langt højere grad krav til at man opfatter bygningen som en helhed, hvor mange forskellige elementer skal danne en helhed. At arkitekten har tænkt elementer som solafskærmning og naturlig ventilation ind i skitseringsforslagene, er af afgørende betydning for at der ikke opstår for høje indetemperaturer i de varme sommerperioder. 31

33 Et tættere samarbejde mellem arkitekten og ingeniøren kræver i høj grad en tværfaglig bevidsthed fra begge sider. At arkitekten har en forståelse omkring konsekvenserne af sine ønsker og valg, og at ingeniøren ligeledes har en forståelse for arkitektens arkitektoniske ønsker, er en væsentlig forudsætning for et godt samarbejde. For at binde enderne sammen, kan bygningskonstruktøren have en afgørende rolle. I takt med sin generelle brede tværfaglige forståelse kan bygningskonstruktøren i høj grad være med til at fremme samarbejdet, ved at have en god indsigt i arkitektens ønsker og ingeniørens krav. 6.5 Sammenfatning For at kunne overholde energikravene i de kommende år, er det væsentlig at være bevist om konsekvenserne af de beslutninger der træffes i forhold til bygningers udformning, placering og orientering. Disse beslutninger bør træffes i et tæt samarbejde mellem arkitekten og ingeniøren i den indledende fase af projekteringen, således at der tages højde for arkitektens ønsker, samtidig med at konsekvenserne af disse ønsker vurderes af ingeniøren i forhold til overholdelse af den samlede energiramme. En koordinering af denne beslutningsproces i form af forhindringslister, kan være med til at give den nødvendige projektafklaring. For at kunne gennemskue konsekvenserne af beslutninger taget på et tidligt tidspunkt i projekteringsfasen, kræves der en vis erfaring og tværfaglig forståelse. 32

34 7. 3D-projektering i BIM-modeller Dette afsnits formål er at fremhæve hvad det har af betydning at gennemføre et projekteringsforløb ved anvendelse af en BIM-model. Hvordan det påvirker samarbejdet og hvordan man håndterer de problemstillinger der eventuel kan opstå i et projekteringsforløb. I dette afsnit vil jeg ligeledes inddrage citater fra interviews med Anders Heilmann (Bilag 2 og 4) og Jesper Lund (Bilag 3 og 5). Hos arkitektfirmaet P+P arkitekter hvor Anders Heilmann er ansat, har de siden 2007 anvendt BIM-modeller i deres projekter, hvilket har givet dem en stor erfaring i den generelle forståelse på mange niveauer. I modsætning blev arbejdet med BIM-modeller ved Ingeniørfirmaet Viggo Madsen, hvor Jesper Lund er ansat, først for alvor implementeret i foråret Denne forskel i erfaring med anvendelse af BIM-modeller kan naturligvis have betydning for hvilke udfordringer man oplever. 7.1 Ændring af projekteringsforløb 3D-projektering i en BIM-model er med til at ændre måden hvorpå den krævede projektdokumentation leveres og hvornår den leveres af den enkelte rådgiver igennem projekteringsforløbet. Denne ændring adskiller sig i form af et krav om udarbejdelse af en fagmodel for hver enkelt faggruppe, hvilket medfører en betydelig øget arbejdsmængde tidligere i projekteringsfasen og en langt større projektafklaring. Dispositionsforslaget begynder måske mere at ligne et forprojekt i dag. For når man først har tegnet det op i 3D, så har man allerede forholdt sig til en masse ting. (Jesper Lund) I og med at arbejdsmængden øges betydeligt i den indledende fase, er det væsentligt at der afsættes den nødvendige tid i projekteringstidsplanen. Derfor er det af stor betydning at der på ledelsesniveau i de enkelte virksomheder er en generel forståelse omkring denne forskydning af projekteringsfaserne. At de enkelte medarbejdere har den fornødne tid til at løse de nødvendige opgaver i den indledende fase, er nødvendigt for at kunne udnytte BIMmodellens fordele senere i forløbet. (Levring, 2010) Hvis den nødvendige projektafklaring udføres tidligt i projekteringsfasen, giver det nogle klare fordele at tegne op i 3D, da muligheden for at opdage problemer tidligt i forløbet øges betydeligt. Dette i form af de såkaldte kollisionskontroller. 33

35 Den tidlige afklaring medfører en ændring i den fælles opfattelse af projekteringsforløbets struktur, som man har arbejdet ud fra i mange år. Den traditionelle fasemodel har i mange år været med til at definere de forskellige fasers indhold igennem projekteringsforløbet. At projektere i 3D medfører en væsentlig ændring af indholdet i de forskellige faser, hvilket naturligvis kan være med til at skabe usikkerhed og forvirring. Den fælles forståelse for hvornår de enkelte ydelser skal leveres og måden hvorpå de skal leveres er der ændret på, og det vil uden tvivl medføre visse udfordringer. I interviewet med Jesper Lund forklarer han, at de på de seneste sager har oplevet en del udfordringer i forhold til 3D-projektering, i forhold til hvornår man laver hvad og hvem der laver hvad. Hvilket har medført en del diskussioner med arkitekterne.(jesper Lund) Denne usikkerhed omkring de enkelte ydelsers fordeling og levering heraf, tyder på at der endnu ikke er etableret et fyldestgørende fælles beslutningsgrundlag, hvilket kan føre til uenighed blandt de involverede rådgivere. 7.2 Ydelsesbeskrivelsen I mange år har ydelsesbeskrivelsen, ud fra den traditionelle fasemodel, defineret omfanget af ydelser mellem de enkelte rådgivere og beskrevet mængden af projektdokumentation i de enkelte faser af projekteringen. Derigennem har ydelsesbeskrivelsen dannet ramme for samarbejdet mellem ingeniører og arkitekter. Selvom mange er begyndt at anvende 3Dprojektering i BIM-modeller, har selve indholdet i ydelsesbeskrivelsen ikke ændret væsentlig form. At projektere i 3D ændrer ikke på de ydelser de enkelte rådgivere skal levere, men i høj grad på hvornår de skal leveres og hvordan de skal leveres. I mine interviews med Jesper Lund og Anders Heilmann bekræfter de begge, at ydelsesbeskrivelsen ikke er tilstrækkelig tilrettet i forhold til 3D-projektering. (Jesper Lund/Anders Heilmann) At ydelsesbeskrivelsen ikke er tilrettet i forhold til 3D-projektering kan være problematisk, specielt i denne overgangsfase, hvor mange netop implementerer denne nye projekteringsform. At ydelsesbeskrivelsen fastholder strukturen fra den velkendte fasemodel, kan være et udtryk for, at man fra brancheorganisationernes side ikke ønsker at være med til at diktere valg af projekteringsværktøjer for de enkelte rådgivere. Denne tilbageholdenhed, kan muligvis være med til at skabe en kompetenceforskel i rådgivningsbranchen i forhold til anvendelsen af 3D-projektering i BIM-modeller. En kompetenceforskel der kan have særlig 34

36 negative konsekvenser for dem der fortsat fastholder den traditionelle projekteringsform, i og med deres konkurrencedygtighed svækkes på vigtige og efterspurgte områder. I og med at ydelsesbeskrivelsen fortsat ikke tilgodeser 3D-projektering, stiller det store krav til at de aftaler der indgås mellem de involverede parter i et 3D-projekteringsforløb er meget tydelige og klare og definerer de enkelte rådgiveres ydelser i forhold til den konkrete projekteringsform. 7.3 IKT-aftalens betydning At udarbejde en fyldestgørende IKT-aftale der beskriver og fordeler ydelserne mellem de enkelte rådgivere i et 3D-projekteringsforløb kræver, at alle parter har en grundlæggende forståelse af denne projekteringsform. Når man mødes på projektstadiet og skal have udarbejdet en gældende og brugbar IKTaftale for det forestående projekt, er det ofte med udgangspunkt i de enkelte virksomheders standardaftaler. Et kendskab til disse aftaler og de enkelte kravs betydning, er væsentlig for at udarbejde en fælles projektspecifik aftale der bliver et brugbart værktøj gennem projekteringsfasen for alle parter. Derfor er det en fordel at have en vis erfaring med brugen af 3D-projektering i BIM-modeller for at kunne gennemskue betydningen af de ting der bliver aftalt. Min erfaring er, at der sjældent ligger en IKT-aftale fra start af, som egentlig er brugbar. Ofte hvis der ligger en IKT-aftale, så er det en halv telefonbog, hvor der er en hel masse krav i, som ikke er projektrelevante og som hverken dem som kommer med IKT-aftalen, eller dem der skal bruge den egentlig helt er klar over hvad indeholder. (Jesper Lund) I 3D-projekteringsforløb bliver IKT-aftalen et meget vigtigt element der både kan være med til at skabe klarhed og forvirring alt efter hvordan disse aftaler forstås. IKT-aftalen er tænkt som det centrale omdrejningspunkt i disse 3D-projekteringsforløb, men overholdes eller forstås disse aftaler ikke korrekt, kan det have stor negativ betydning for samarbejdet. At aftalerne ikke altid forstås på samme måde, af alle parter, fremgår også af mit interview med Anders Heilmann, der forklarer at de IKT-aftaler der udarbejdes indledningsvis mellem arkitekten og ingeniøren, godt kan føre til uenighed omkring arbejdsmetoden senere i projekteringsforløbet. (Anders Heilmann) Der er ingen tvivl om at brugen og implementeringen af dette nye projekteringsværktøj stiller store krav til samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører, men nok allermest fordi 35

37 det er nyt for mange parter. Alle er langt fra på samme niveau og har langt fra den samme forståelse, hvilket giver nogle naturlige udfordringer for samarbejdet. Denne kompetenceforskel der naturligt opstår i en overgangsperiode, kan give nogle et forspring i forhold til anvendelsen og forståelsen af denne nye projekteringsform. Dette kan medføre visse konkurrencemæssige fordele, men desværre også være med til at skabe forvirring og konflikter på projektniveau, mellem de enkelte virksomheder. Derfor er det af stor betydning at man får gjort det klart og tydeligt for alle parter, hvad der står i IKT-aftalen og hvad det har af betydning for arbejdsgangen. 7.4 BIM Koordinator I en tid hvor langt fra alle er på samme niveau i forhold til anvendelsen af BIM-modeller, kan der opstå komplikationer i forhold til samarbejdet mellem de enkelte parter. De manglende rutiner ved denne nye arbejdsform kan skabe usikkerhed. For at fremme implementeringen af denne nye arbejdsform, ansætter mange virksomheder en BIM-koordinator. En BIM-koordinator kan varetage det overordnede ansvar for den samlede BIM-model og medvirke til en sikker koordinering af de enkelte rådgiveres fagmodeller. Dette kan give de enkelte rådgivere den nødvendige tryghed gennem projekteringsforløbet og derigennem fremme samarbejdet. (NIRAS, 2014) At ansætte eller uddanne en medarbejder til BIM-koordinator, skal ses som en investering for den enkelte virksomhed. En investering der kan fremme implementeringen af 3Dprojektering i BIM-modeller, og derigennem give nogle positive effekter både på den korte og den lange bane. En af fordelene kan være at de enkelte medarbejder ikke kommer til at bruge unødvendig tid på at sætte sig ind i tekniske detaljer, der ikke giver værdi for det enkelte projekt. For at BIM-koordinatoren kan give værdi for den enkelte virksomhed og i særdeleshed samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører, er det væsentligt at han har den nødvendige erfaring og indsigt i rådgivningsbranchen, og kan varetage de enkelte parters interesser. Mange bygningskonstruktører har gennem deres grundlæggende viden omkring BIMmodeller, gode forudsætninger for at blive BIM-koordinatorer, og derigennem være med til at fremme samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. 7.5 Sammenfatning 3D-projektering i BIM-moddeler ændrer på projekteringsforløbet, derfor er det vigtigt alle de implicerede parter, har en bevidsthed omkring konsekvenserne heraf. De projekterende skal 36

38 løse langt flere opgaver i den indledende fase. Derfor at det nødvendigt at den fornødne tid er afsat i projekteringstidsplanen. Ydelsesbeskrivelsen der i mange år har defineret de enkelte rådgiveres ydelser igennem de forskellige faser, er ikke tilrettet i forhold til denne nye projekteringsform, hvilket medvirker til en generel usikkerhed i denne overgangsperiode. Denne usikkerhed kan mindskes ved udarbejdelse af brugbare IKT-aftaler, der klart og tydeligt definerer de enkelte rådgiveres opgaver. I og med der ses en ulighed i faglige kompetencer og generel forståelse omkring BIM-modeller, er det vigtigt at de rette kompetencer kommer på banen. 37

39 8. Konklusion Samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører udfordres af de skærpede energikrav og den øgede anvendelse af BIM-modeller, da disse faktorer er med til at ændre på den generelle struktur af projekteringsforløbet og kræver en øget projektafklaring tidligt i projekteringsfasen. De skærpede energikrav medfører at, bygninger i højere grad skal ses som en helhed hvor den samlede energiramme overholdes gennem optimering af hele bygningen. For at kunne udføre denne optimering må man som rådgiver tage stilling til mange forhold der gør sig gældende for bygningens samlede energiforbrug. Disse forhold må tænkes ind i bygningen på et tidligt tidspunkt, for at undgå omprojektering senere. Dette medfører at arkitekten og ingeniøren i den indledende fase må have en bevidsthed omkring de valg der træffes og vurdere på konsekvenserne i forhold til den samlede energiramme. For at man som bygningskonstruktør kan være med til at fremme samarbejdet mellem arkitekter og ingeniøren i projekteringsfasen, må man have fokus på de enkelte rådgiveres arbejdsopgaver, og hvordan de gældende krav påvirker den enkelte rådgivers arbejdsform. Arkitekten der træffer mange beslutninger i den indledende skitseringsfase har nogle klare ønsker til bygningens udformning, indretning og placering. Disse beslutninger har alle stor betydning for den samlede energiramme. Ingeniøren der har det overordnede ansvar for energirammen, skal på et tidligt tidspunkt ind og vurdere konsekvenserne af de valg som arkitekten ønsker at træffe. Et tættere samarbejde mellem arkitekten og ingeniøren i den indledende fase, hvor man i fællesskab vurderer konsekvensen af de valg der træffes, med henblik på overholdelse af energirammen, er med til at fremme det generelle samarbejde. Projekteringsforløb med anvendelse af BIM-modeller ændrer på den måde der traditionelt set er projekteret på, hvilket er med til at ændre på den generelle opfattelse af hvornår hvilke beslutninger skal træffes i projekteringsforløbet. Dette kan skabe usikkerhed og forvirring blandt de enkelte rådgivere, specielt i en overgangsperiode, hvor langt fra alle er på samme faglige niveau. For at skabe den nødvendige tryghed blandt de enkelte rådgivere omkring brugen af dette nye projekteringsværktøj, og derved fremme samarbejdet, er det af stor betydning at de rette kompetencer kommer i spil fra start og der indgås brugbare aftaler. En afklaring, fra samarbejdets indledning, omkring omfanget af de enkelte rådgiveres ydelser og den tilhørende projektdokumentation, kan have stor betydning. I denne afklaringsfase kan IKT-aftalen være et anvendeligt værktøj, hvis den er forståelig for alle parter, således at omfanget af de enkelte rådgiveres ydelser er klart og tydeligt defineret for alle. 38

40 8.1 Metodediskussion Tidligt i mit specialeforløb udarbejdede jeg to interviews, med henholdsvis Anders Heilmann, P+P arkitekter og Jesper Lund, Ingeniørfirmaet Viggo Madsen. Formålet med disse interviews var at spore mig ind på hvor de primære udfordringer lå i forhold til samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Forud for mine interviews havde jeg udarbejdet en række spørgsmål enslydende spørgsmål. Udgangspunktet for mine spørgsmål var seks overordnede emner, der efter min mening, kunne have indflydelse på samarbejdet. De seks emner var: - Samarbejdspartneren - Projekteringslederen - Medarbejderne - Projektets helhed, herunder bygherrens krav - Tid - Udbudsform Ved at have været omkring alle disse emner, inden jeg til sidst i hvert interview, stillede et opsummerende spørgsmål omkring hvor de største udfordringer lå, gav det mig et meget reelt billede af hvad de så som de primære udfordringer. Ud fra mine interviews kunne jeg konkludere, at disse seks emner kunne have indflydelse på samarbejdet i højere eller mindre grad, men at de ikke var den primære kilde til udfordring. Alle disse emner indgik som en naturlig del af samarbejdet imellem arkitekter og ingeniører og havde gjort det i mange år. Derfor havde man mange erfaringer med hvordan man skulle forholde sig i de enkelte projekter, når man blev udfordret på et særligt område. Noget der derimod udfordrede samarbejdet imellem arkitekter og ingeniører, var emner som ændrede på deres vante arbejdsprocedurer, så som projektering i 3D og de skærpede energikrav. Begge disse emner var med til at ændre på mange af de faste rutiner der lå i samarbejdet. Disse svar ændrede en smule på min forestilling, om hvordan jeg havde forestillet mig at strukturere rapportens indhold. Jeg besluttede derfor at fokusere på disse to områder, som i mine øjne var både aktuelle og relevante problemstillinger. For at få uddybet disse problemstillinger, sendte jeg en med nogle korte og specifikke spørgsmål, omkring disse to specifikke områder. Svarerne på disse spørgsmål dannede således grundlag for det videre forløb. Jeg kunne med fordel have udført to opfølgende interviews, i stedet for blot at sende en e- mail, hvilket formentlig havde givet mulighed for en mere dybdegående analyse. 39

41 8.2 Perspektivering At efterleve de fremtidige krav i rådgivningsbranchen kræver både erfaring og nye kompetencer, samt opbakning fra brancheorganisationerne. For at kunne efterleve de fremtidige energikrav, er det af stor betydning at man på et meget tidligt tidspunkt i projekteringsfasen kan gennemskue konsekvenserne af de valg der træffes, hvilket kræver stor byggeteknisk erfaring. Gennem bygningskonstruktøruddannelsen undervises der i brugen af BIM-modeller. Dette giver de nyuddannede bygningskonstruktører nogle efterspurgte kompetencer, som kan være en stor gevinst for virksomheder, som endnu ikke har implementeret brugen af BIMmodeller. Disse kompetencer giver nogle klare fordele, men som nyuddannet bør man dog også være bevidst om ens manglende erfaring på mange andre områder. Derfor er det af stor betydning at man er i stand til at benytte de erfarne medarbejderes brede erfaring og derigennem skabe et godt samarbejde. Nye projekteringsværktøjer kan ikke skabe merværdi i en byggesag, hvis den bagved liggende byggetekniske viden mangler. Når der indføres krav fra regeringens side i form af IKT-bekendtgørelsen, som kræver at de projekterende anvender specifikke værktøjer, kan det være problematisk at langt fra alle er på samme faglige niveau i forhold til at efterleve disse krav. I en overgangsperiode hvor disse krav skal implementeres i rådgivningsbranchen, kan denne ulighed være med til at skabe forvirring og konflikter blandt de projekterende. Derfor er det af stor betydning at der hurtigst muligt skabes en fælles forståelse, for hvordan denne nye projekteringsform gribes an. Ydelsesbeskrivelsen er det fælles grundlag blandt de projekterende, der beskriver omfanget af de enkelte rådgiveres ydelser. At der kun er én gældende ydelsesbeskrivelse, hvis formål er at være gældende for samtlige byggeprojekter, i en tid hvor der generelt udføres projektering på to vidt forskellige måder, er problematisk. I denne overgangsperiode, hvor der projekteres på to forskellige måder i form af 2D og 3D, kunne man overveje at udgive to forskellige ydelsesbeskrivelser, der forholder sig til hver sin projekteringsform. Dette vil fortsat give de enkelte virksomheder frihed til at vælge hvilken projekteringsform de ønsker at anvende, men samtidig være med til at tilgodese samtlige medlemmers behov. 40

42 9. Kildeliste Anvisninger Bips, CAD-manual 2008, anvisning C102. Ballerup: Bips. Hansen, E. J. d. P., Anvisning om Bygningsreglementet udgave red. København: Statens Byggeforksningsinstitut. Nicolajsen, T. V. R. /. A., Klimaskærmens lufttæthed, SBi-anvisning 214. København: Statens byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Artikler Lerche, C., Ydelsesbeskrivelser skal sikre metodefrihed. København: Ingeniøren. Nybo, E., Nye ydelsesbeskrivelser for byggeri og anlæg er påkrævet. Aarhus: Ingeniøren. Bekendtgørelser Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri. København: Retsinformation. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Bekendtgørelse om anvendel af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri. København: Retsinformation. Bøger Naldal, T., Byggeriets faser og organisering. København: Nyt teknisk forlag. Internetsider Bips, [Online] [Senest hentet eller vist den 1. September 2014]. Energistyrelsen, [Online] [Senest hentet eller vist den 1. September 2014]. Energistyrelsen, [Online] [Senest hentet eller vist den 1. September 2014]. NIRAS, [Online] [Senest hentet eller vist den 1. September 2014]. PPLUSP, [Online] [Senest hentet eller vist den 1. September 2014]. Rapporter Larsen, T. S., Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri, Aalborg: Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg. 41

43 Publikationer Bygningsstyrelsen, IKT Ydelsesspecifikation, Valby: Bygningstyrelsen. FRI/Danske Ark, Ydelsesbeskrivelser, Byggeri og Planlægning 2012, København: Foreningen af Rådgivende Ingeniører / Danske Arkitektvirksomheder. Levring, A., BIM-implementering og praktisk projekthåndtering, København: Det digitale byggeri. Marsh, R., Arkitektur og energi: mod en 2020-lavenergistrategi. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. Regeringen, Konkurrenceevnepakken, vækst med vilje, København: Regeringen. Regeringen, Staten som bygherre- vækst og effektivisering i byggeriet, København: Regeringen. Schmidt hammer lassen architects, BIM/ Ændrede processer/arbejdsmetoder/ Organisatoriske forhold ud over BIM Teknologien. Copenhagen: SHL. Vejledninger Bips, Byggeriets IKT-specifikationer, vejledning F102. Herlev: Bips. Bygningsstyrelsen, Vejledning, til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentlig byggeri, Valby: Bygningsstyrelsen. FRI/ DANSKE ARK, Ydelsesbeskrivelse Byggeri og Planlægning 2012, vejledning om digital projektering, København: Foreningen af Rådgivende Ingeniører/ Danske Arkitekt Virksomheder. 42

44 10. Bilag Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Transskription af interview med Anders Heilmann, P+P Arkitekter Bilag 3: Transskription af interview med Jesper Lund, Ingeniørfirmaet Viggo Madsen Bilag 4: Opfølgende svar Anders Heilmann, P+P Arkitekter Bilag 5: Opfølgende svar Jesper Lund, Ingeniørfirmaet Viggo Madsen 43

45 Bilag 1: Interviewguide Indledning: Overordnede emne er samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Jeg vil spørge lidt ind til hvad der påvirker samarbejdet både i negativ og positiv retning. Og derefter hvordan man rent praktisk griber dette samarbejde an. Samarbejdspartner: Forudsætning: Opstart: o Betydningen af samarbejdspartner? Kendt eller ny? o Fokus i opstart, alt efter om det er kendt eller ny partner? o Aftaler, samme kendt/ny partner? o Forventningsafstemning, klare rammer og aftaler. Samme kendt/ny partner? o Hvilke aftaler Projekteringsfase: o Typiske problemer med kendt/ny samarbejdspartner? o Evalueres et samarbejde internt eller eksternt? Hvad var godt og skidt? Eksempelvis om der er en sammenhæng mellem projekter hvor man arbejder sammen med en ny samarbejdspartner at der så bliver brugt ekstra tid i opstartsfasen, for at sikre nogle helt klare retningslinjer, som man muligvis tager lidt for givet hvis samarbejdet var med en kendt partner. Og hvilke konsekvenser det så har videre hen. Kan man konkludere at når man arbejder sammen med den samme partner igen og igen så tager man mange aftaler for givet, og der er ikke nogle egentlige retningslinjer, hvilket så skaber konflikter videre hen. Og kan man konkludere at når man arbejder sammen med en ny samarbejdspartner så er man særlig opmærksom i opstartsfasen og får indgået mange aftaler hvilket giver et godt videre forløb uden så mange konflikter. 44

46 Projekteringslederen (Organisation): Forudsætning: Opstart: o Projekteringslederens betydning? o Vigtige kompetencer? o Væsentligste rolle? o Projekteringslederens rolle i opstartsfasen? Projekteringsfase: o God/dårlig projekteringsleder? Hvordan kommer det til udtryk? Eksempelvis er der en sammenhæng mellem projekteringslederens engagement i forhold til hvor godt samarbejdet bliver. Hvis projekteringslederen er meget på banen i opstartsfasen og sørger for at de rette aftaler bliver indgået, bliver de så også overholdt igennem projekteringsforløbet. Medarbejdere: Forudsætning: Opstart: o Medarbejdernes indflydelse på samarbejdes succes? o Vigtige kompetencer o Medarbejdernes rolle i opstartsfasen? o Ansvar o Eventuelle svagheder o Tidligere erfaringer, deles? Projekteringsfase: o Typiske konflikter, hvor og hvornår? o Svage sider kommer til udtryk? o Sammenhæng med deltagelse i opstart? Eksempelvis er der en sammenhæng mellem de involverede medarbejderes svage sider og hvor der typisk opstår konflikter. Hvis man eksempelvis arbejder sammen med nogle der har vanskeligt ved at arbejde i Revit, er man så opmærksom på at få gjort det klart hvordan 45

47 samarbejdet skal forgå? Eller siger man blot at det er ifølge IKT-aftalen, og så må de klare sig selv. Projektets helhed (herunder bygherres krav): Forudsætning: o Betydning af byggeriets størrelse og krav hertil? Opstart: o Bygherres krav? Fælles forståelse o Indledning af samarbejde. Er alle på banen? o Fælles organisering? Hvordan? Projekteringsfase: o Konsekvenser? o Hvilke tiltag har haft en positiv effekt? o Workshops, studieture til referencebyggerier Eksempelvis hvis byggeriet er meget komplekst og bygherre har mange krav, bliver der så gjort noget ekstra ud af at videreformidle disse krav/forventninger til alle parter. Hvem er egentlig ansvarlig for opstart af dette indledende samarbejde? Bygherre eller projekteringsteam, begge er vel interesserede i en god opstart? Tid: Forudsætning: Opstart: o Er den afsatte tid i et projekteringsforløb en væsentlig faktor for samarbejdets forløb og chancen for at få et godt samarbejde? o Afspejler den afsatte tid til projektet, hvor meget tid man sætter af til opstartsfasen? Projekteringsfase: 46

48 o Hvordan afspejler den tid man har brugt på opstartsfasen i forhold til hvor succesfuld et samarbejde man opnår? Eksempelvis om der er en sammenhæng mellem projekter hvor tidsplanen er meget stram at der så ikke bruges særlig lang tid på opstartsfasen. Og hvilke konsekvenser det så eventuelt har for det videre forløb. Eller om man netop bruger ekstra meget tid i opstartsfasen hvis der ikke er sat så meget tid af til projekteringen? Udbudsform: Forudsætning: Opstart: o Har udbudsformen betydning for samarbejdets forløb? o Opstartsfase i hovedentreprise o Opstartsfase i totalentreprise Projekteringsfase: o Er det typisk at samarbejdet fungere bedst ved en bestemt entreprise. Hvad skyldes dette? Eksempelvis er der en sammenhæng mellem udbudsform og hvornår de enkelte aktører typisk kommer i spil. Ved projekter hvor ing først kommer forholdsvis sent i spil, er man så særlig opmærksom i opstarten på at få skabt et fælles overblik over få klart defineret alle grænseflader. Evaluering: o Generelle problemer, største udfordringer i forhold til samarbejde? o Hvordan bruger man disse erfaringer? Er det noget man noterer sig til en anden gang eller deler på anden måde med sine kollegaer? o Bliver et projektforløb evalueret når det er færdigt? Både internt og eksternt? Hvad lærte vi ved dette projekt? Hvordan kan vi gøre det bedre næste gang? 47

49 Bilag 2: Interview med Anders Heilmann AH: Anders Heilmann SD: Steffen Dalsgaard Indledning: SD: Jeg har forsøgt at finde frem til nogle emner der kan påvirke det her samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i både positiv og negativ retning. Jeg har delt mine spørgsmål ind i overordnede emner og vil starte ud med emnet samarbejdspartner Samarbejdspartner: SD: Betydningen af samarbejdspartner for selve samarbejdet, om det er en ingeniørvirksomhed som man kender og har arbejdet sammen med før eller om det er en ny partner? AH: Vi har jo mange samarbejdspartnere, ofte så er det jo hvis vi er totalrådgivere så har vi jo selvfølgelig valgt en ingeniør som partner som vi er trygge ved og vi gør det godt sammen med. Så på den måde er det jo vigtigt at man har nogen man er trygge ved. Det er ofte det med ingeniører set fra vores side at når vi sidder og projekterer, så opfatter de ikke at man skal tegne noget og rigtigt være ingeniør før hovedprojekt. Hvor de så sætter alle kræfterne ind når alting er afklaret. Man kan jo også blive positiv overrasket, nogle gange hvis man arbejder sammen med en hele tiden så sådan med honorar så får den lidt skrue. Sådan er det jo hvis man er ret sikker på at få en opgave. Nogle gange skal man jo også bruge nogle andre. Man kan jo også blive positiv overrasket, der findes jo også nogen rundt omkring. SD: Når man så går ind og starter sådan et samarbejde op, er der så stor forskel på hvor meget tid man bruger på opstartsfasen alt efter om det er en man kender eller om det er en ny, i forhold til at få aftaler på plads? AH: Selvfølgelig når man kender hinanden og ved man arbejder godt sammen så er det jo også ofte med nogle bestemte medarbejdere. Nogle ingeniørfirmaer har jo mange medarbejdere og der kan også være forskel på den led og det er jo også sjælden at man kan få lov til at udpege. SD: Bruger man mere tid på at få strikket de her aftaler sammen hvis det er med en ny partner i forhold til hvis det er med en kendt partner, hvor mange af tinge ligger lidt i kortene. AH: Det synes jeg ikke. Sådan det rent professionelle i det, hvis det ellers er nogle der er rigtig gode så er det egentlig lige meget om det er en man kender, så er det egentlig ret hurtigt at komme i gang. 48

50 SD: Er der nogle typiske ting der kan give problemer når man er i gang med at projektere alt afhængig af om det er en man kender eller om det er en ny partner? AH: Jeg synes det vi ofte slås med, det er om de følger med igennem faserne. Og det kan også være større ingeniørfirmaer der har en holdning om at det er godt nok det der med at tegne i revit, men de alligevel skyder det lidt ud med at lave noget. Det er en af de største udfordringer. SD: Har I nogen værktøjer for at få afklaret hvad det er de skal levere når i går i gang? AH: Det som vi meget prøver, er at få lavet en ikt-ydelse, hvor det ligesom er lagt fast, helst lige omkring kontrakt, at man får lagt fast hvordan man arbejder sammen. Det er sådan hvordan man arbejder sammen om projektet, hvornår skal der uploades filer i hvilken kvalitet. Der er man begyndt at komme et stykke ad vejen, ved at det lige som er beskrevet hvordan og hvornår de skal komme med noget. Der er jo også ABR og de generelle ydelsesbeskrivelser og der står jo også hvad man skal levere, med den type af tegninger, og det har vi set til for ganske nyligt, hvor de stadig ikke mener de skal komme med noget, rent projekteringsmæssigt før til allersidst, så kan det være nogle håndskitser de har lavet for at få det igennem myndighederne, man kan komme langt igennem til et myndighedssæt med forholdsvis dårlig projektering, desværre. SD: Så det er ikke altid at det stemmer helt overens i forhold til hvad i forventer at der bliver leveret og hvad de så egentlig leverer. AH: Det er faktisk mere sådan at de ikke leverer. SD: Men er det fordi man forstår aftalerne forskelligt eller bare ikke overholder dem? AH: For ikke ret lang tid siden, for 5-10 år siden, der var det meget sådan at det var arkitekten der kun tegnede og så kunne de komme med nogle input til føringsveje og dimensioner på etagedæk og så blev det rettet af arkitekten ind på snittegningen osv. Så de har haft en øvelse i at skulle komme med noget tidligere, men de der ikt-aftaler der bliver lavet, der er det begyndt at gå op for dem hvornår man skal gøre tingene. SD: Så det er på vej til at blive bedre? AH: Ja, og noget af de vi også har talt om her, det er at når vi begynder at lave rådgiverkontrakter, så måske lave en form for tillæg, hvor det præciseres så man kan gå tilbage. Men nu er det jo så ofte ældre medarbejdere i ingeniørfirmaerne der er med til at lave sådan nogle aftaler og de er måske ikke helt oppe på beatet i forhold til hvordan det fungerer lige nu med projekteringen. Det er noget der egentlig kun er ved at komme, så det er noget der skal løftes. Og når der så bliver lavet en ikt-aftale, ofte efter selve rådgiverkontrakten, man har måske lavet en aftale om at lave et hold med nogen og så er så 49

51 heldige at blive valgt til at projektere den opgave, så er det ofte der man skal i gang, og hvis de så ikke har opdaget det før så kan der komme noget hvor de mener at sådan skal de ikke arbejde. Alle vil selvfølgelig helst lave tingene til sidst, hvor ting generelt er afklarede og så det bare er at færdigprojektere. Det er hver gang vi skal rette noget at det koster noget projekteringstid. SD: Evaluerer i jeres samarbejde med jeres samarbejdspartnere, eller holder i det bare for jer selv? AH: Det er jo en god ting at evaluere. Det er oftest sådan at hvis det går godt så glemmer man det måske, og selvom det går godt så kan der godt lige være nogle ting som man lige skulle samle op og sige næste gang skulle vi så ikke lige prøve at spidse den der en ekstra gang. Men det er jo klart, at hvis der er nogle ting der ikke kører, så tager man det jo når det ikke fungerer i samarbejdet. Så nej, ikke lige hvor man egentlig lige sidder og tænker over hvordan det nu egentlig gik. Projekteringslederen (Organisation) SD: Hvor væsentlig er projekteringslederen for at dette samarbejde kan fungere? AH: Det er jo væsentlig, selvom vi jo også prøver at lave en flad struktur hvor dem der har hånden nede i materien, at de også er med. Men sådan helt overordnet for aftaler og hvem der ser, kommenterer og godkender referater, det er nød til at være på projekteringslederniveau. Ellers er det svært at styre, eksempelvis: hvorfor gjorde du ikke det som jeg sagde til dig på det tidspunkt. Der er mange ting som virker fint nok på et lidt fladere niveau i det daglige samarbejde, men sådan helt overordnet er man jo også nød til at have noget med hold i, så man kan dokumentere det senere, hvad der er blevet sagt og hvad der er blevet aftalt. SD: Hvad er projekteringslederens rolle, hvad skal han kunne? Skal han formidle mellem parterne eller skal han sørge for at de overholder deres aftaler. Hvad kendetegner en god projekteringsleder? AH: Man skal kende gamet. Og så vide hvor skoen kan komme til at trykke inden man kommer i alvorlige problemer. Man skal reagere rimelig hurtig på nogle ting, i forhold til stade af projekteringen og hvad for en kvalitet. Hvis vi har en ingeniør som samarbejdspartner, som er under os, så kontrollerer vi jo også nogle af deres ting så godt vi kan, for at se om de nu har det med. Hvis nu der mangler en del, noget beskrivelse eller noget, så kommer det også til at give os problemer. Så man skal ikke bare stole blind på, at selvom det nu har været aftalt på et tidspunkt, i gør sådan og sådan, så skal man også lige tage en KS-runde af deres, i hvert fald i hovedtræk. Medarbejdere 50

52 SD: Hvor stor indflydelse har medarbejderne på at samarbejdet fungere godt? Hvad skal en god medarbejder kunne? AH: Man skal være dygtig til sit fag og så også sørge for at melde tilbage til projektlederen hvis der er noget man har nogle problemer med, man skal ikke sidde og putte med det. Jeg synes det er bedst hvis folk er friske at sige, vi har lige lidt problemer med et her, vi har prøvet at tegne sådan og sådan og så har vi fået det her tilbage. Så man skal være god til at melde tilbage. SD: Hvordan tager man højde for de enkelte medarbejderes kompetencer eller mangel på samme når man indgår et samarbejde. Hvordan skabes der klarhed fra start imellem medarbejdere? AH: Som projektleder prøver vi lige at høre vores medarbejdere, der sidder og producerer på en aktuel sag, om hvordan kvaliteten er af det der kommer tilbage. Er der mange ting vi ikke kan bruge og skal rettes. Så får man hurtig en fornemmelse af hvem der nu sidder hos ingeniøren og hvordan de arbejder. Det er da ikke sjældent at vi må gå til projektlederen og høre om vi ikke kan få en anden til at tegne det og det. SD: Hvordan opstår konflikter typisk i projekteringsforløbet? AH: Det er svært lige at kategorisere hvor det typisk er, de største ting kan jo være hvis folk ikke er dygtige nok. Jeg har været ude for at en el-ingeniør havde valgt en elevator type og havde beskrevet nogle størrelser til skakt hvor han så først til sidst fandt ud af at der var gennemgang i elevatoren og så fylder de noget mere. Og når man sidder sent i et projekteringsforløb kan det være utrolig svært at få sådan noget på plads. Hvor det egentlig skulle være afklaret og hvor han har givet svar på noget. Alle kan lave fejl, men jeg synes ofte det er der hvor det også kommer til at virke lidt uprofessionelt at man ikke har gjort sit arbejde godt nok simpelthen. Hvor der så er andre der har siddet og brugt tid på at tegne noget på de forkerte forudsætninger. På noget som egentlig kan virke ukompliceret. Man spilder egentlig mange penge på at rette noget som hvor man har lavet en lille fejl. SD: Er der nogle af disse fejl man kunne have undgået hvis man havde været mere grundig under opstarten? AH: Vi arbejder med de der forhindringslister, som vi kalder det. Hvor vi prøver på et tidligt tidspunkt at sætte nogle datoer for hvornår hvilke beslutninger skal være truffet, og så skriver vi også lige kort hvad der blev besluttet på det tidspunkt, så man kan gå tilbage. Men de mest trælse ting, det er jo når der er nogle der kommer med en rettidig tilbagemelding og det så viser sig at være forket og det sker, hvor det så viser sig måske at være gået for hurtigt. Der er en del der er begyndt at arbejde med en struktureret form for hvornår hvilken beslutning skal være taget og så også dokumentere det. Det er der en del der er begyndt at 51

53 blive gode til og det tager en del af problemerne, så man forsøger at have noget hånd i hanke. SD: Så det er noget med at få lagt lidt mere energi i opstarten AH: Simpelthen tænke processen igennem, hvad er vigtig hvornår i forhold til tidsplanen, hvornår skal det være afklaret og så få skrevet det ind, så folk ved hvornår de skal komme med oplysningerne. SD: Ville det være projektlederen, eller i samarbejde mellem arkitekt og ingeniør fra start? AH: Umiddelbart er det min erfaring at det er på projektleder niveau at man udveksler de her forhindringslister, der kan godt komme input fra nogle af dem der sidder og producerer på tegningerne, det er kun fint, men man skal passe på med at lade alle skrive ind i sådan nogle lister, for der kan være forskellige formuleringer, som måske ikke er helt heldige i forhold til og forstå det korrekt. Hvis det ikke er præcist nok beskrevet det man nu ønsker at få svar på, så kan det hurtigt blive noget rod. Projektets helhed (Bygherres krav) SD: Hvor stor en indflydelse har byggeriets kompleksitet og bygherres krav i forhold til jeres samarbejde? AH: Hvis det er komplekst og der er mange forskellige krav, så er det selvfølgelig svært, men det er ofte også der at man ligger noget energi i det og ligeså snart der bliver fokus på det, så er det egentlig min oplevelse at det, og det bliver taget alvorligt, så undgår man egentlig også meget bøvl kan man sige. Det er nogle gang de der ting der umiddelbart ser mindre komplekse ud, hvor folk ikke ligger helt nok energi i det, at det går galt. SD: Så hvis man er oppe på mærkerne og fokuserede på opgaven AH: Det øger mængden af den gode projektering. Det skaber færre fejl, hvis folk er helt fokuserede. SD: Under opstart, er der nogen ting der har en positiv effekt, at man eksempelvis starter et projekt op med en workshop, så man har noget fælles med sin samarbejdspartner og bygherre? AH: Vi prøver i hvert fald indenfor det projekterende. Jo mere alle er klar over, hvis det nu er boliger man sidder og tegner, at alle er klar over at der er forskellige brugere af boligerne. Det kan være at de kommende beboere har nogle forskellige behov, hvis de nu er handicappede i forskellig grad. Så man ligesom grundlæggende har forståelse for hvad det er for nogle mennesker man sidder og arbejder for og hvad det er for nogle behov der er. Det kan nogle gange øge, at folk oppe i deres hoveder har en ide om hvad det grundlæggende 52

54 handler om. Det skærper interessen, man vil jo generelt gerne vide hvad det er man sidder og laver, så det ikke bare er et eller andet byggeri. Jeg kom lige til at tænke på hvad der også kan skabe fejl er også med de aktuelle medarbejdere, hvis der bliver skiftet ud for meget på nogle poster, så går der lidt tabt hver gang der er en der er godt inde i projektet der bliver nødt til at skifte over. Så det kan også give nogle udfordringer, at der er en ny samarbejdspartner man skal være opmærksom på om nu også helt kender projektet. SD: Så forsøge at have de samme på igennem et helt projekt, så vidt som muligt. AH: Jeg har prøvet et projekt hvor der kom tre forskellige vvs/installations ingeniører på og det kan godt give nogle udfordringer med de ikke helt ved hvad der tidligere er blevet aftalt når man så holder møder med dem. At de ikke er helt med. Tid SD: Kan den overordnede tidplan have indflydelse på samarbejdet? AH: Hvis det er alt for presset så kan folk godt komme til at sidde og vente på oplysninger, der er simpelthen nogle ting der skal behandles færdig ved en part og hvis det ikke kan blive hurtig nok så er der nogle andre der sidder og venter og det kan godt være ressourcemæssigt et spild. Men det er egentlig også oplevelsen at hvis der er alt for lang tid så kan folk egentlig også godt komme på andre opgaver ind imellem og det kan godt blive lidt noget rod. SD: Så det er lidt en balancegang AH: Ja, det er klart at hvis kan arbejde jævnt og stabilt på den samme opgave i længere tid, og det på den måde også er lidt presset, så er det egentlig også min oplevelse at det er det bedste. Hvis der er alt for god tid og der går for lang tid imellem at man ser på det, så går der lidt tabt hist og her. SD: Så hvis man er lidt presset rent tidsmæssigt og opgaven er forholdsvis kompleks så kan det minimere fejlene og give et bedre forløb? AH: Hvis der trods alt er lidt pres på og derfor også er noget fokus uden at man behøver at arbejde over hele tiden. God fremdrift hele tiden, det er det bedste. SD: Det er lidt interessant. Tit kunne man godt tænke at det handler om at have god tid til tingene, for at kunne gøre det grundigt, men hvis man mentalt bliver presset lidt så yder man lidt.. 53

55 AH: Det er i hvert fald min oplevelse, at hvis der er alt for meget god tid så begynder man bare at arbejde med andre opgaver, for mange har jo også flere opgaver af gangen, så bliver det simpelthen til for lidt og alligevel presset til sidst, det har næsten sin egen gang, sådan tidsmæssigt. Udbudsform: SD: Har udbudsformen betydningen for hvordan det her samarbejde typisk forløber? AH: Det har egentlig stor betydning. Hvis det er en totalentreprise hvor vi sidder med som en del af holdet, så er det jo ofte totalentreprenøren der står som projekteringsleder af det samlede. Han køber jo så nogle arkitektrådgivere og ingeniørrådgivere og det er ikke altid at de tager det helt alvorligt, sådan den overordnede styring. Det er meget forskelligt fra sag til sag, men det er det vi oplever lidt nogle gange, at så har man det som en sidepost, den der nu er projektchef fra det pågældende totalentreprenørfirma. Hvor jeg synes der er mere styr på hvis det er en totalrådgivning der bliver produceret under. Altså hvor der er en kontrakt og man så laver et udbud. Men nogle byggerier kan også køre fint nok under en totalentreprenør, der er bare et ekstra led ovenover kan man sige og de har jo også nogle gange nogle præferencer over for pris på materialer og forskellige ting de køber, hvis det er elementer, døre, hvad ved jeg, et eller andet som de lige har noget forhandling gående med ved siden af og så hvornår de lige kommer med de oplysninger om at det er de produkter der skal anvendes, det kan også nogle gange være sent i processen og man sidder som rådgiver og gerne egentlig vil have oplyst hvad det egentlig er vi skal projektere med i forhold til eksempelvis vindueslysninger og hvor han så sidder og handler med nogle. Så på den måde kan det godt have lidt en negativ effekt på samarbejdet generelt fordi at folk ikke kan få de oplysninger, fordi han simpelthen handler med forskellige leverandører. Overordnet: SD: De største udfordringer helt overordnet set? AH: Det er at man er på det samme stade nogenlunde, rent projekteringsmæssigt det er vigtigt. At der ikke er nogle der sidder og tegner håndskitser i et forprojekt, hvor der er andre der har behov for at få det i noget 3d, revit. SD: Har det at man er begyndt at tegne i revit stor indflydelse på selve samarbejdet? AH: Det er jo egentlig hele formen nu, hvor vi heldigvis kan forvente at få noget mere projektering udført fra ingeniøren. Så på den måde er det jo lidt skiftet, måden man samarbejder på. 54

56 SD: Det der med hvordan man motiverer sine medarbejdere at når man starter op på et projekt, som er svært og kan være presset, at hvis man kan se at det her kan blive vanskelig så er man oppe AH: Det er klart at det her med at man får noget ejerskab til lige præcis den byggesag, som man skal sidde og producere nogle tegninger og beskrivelser til. Det er jo både de to ting at man ved hvad det er at man sidder med og man synes at det også er et spændende projekt på et eller andet led, men at man også skal præstere noget, at det ikke bare kan vente nogle dage med et eller andet. Lidt tidspres det er ikke dårligt. 55

57 Bilag 3: Interview med Jesper Lund JL: Jesper Lund SD: Steffen Dalsgaard Indledning: SD: Sådan helt overordnet, så er det samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Igennem mit praktikforløb ved P+P arkitekter, hvor jeg syntes det var utrolig spændende at se de her konflikter, hvor man var lidt i tvivl om hvem der havde ansvaret for det her og hvor det kom forholdsvis sent i projekteringsfasen, hvor der så skulle laves en del om tæt på deadline. Jeg tænkte umiddelbart at det var nogle ting man nemt kunne have taget i opløbet, hvis man havde gjort noget for det. Jeg kom ind i projektforslagsfasen og så med frem til hovedprojekt. Jeg var ikke med der hvor de startede op og indgik det her samarbejde. Så jeg synes det kunne være spændende at se hvad man kan gøre der i opstartsfasen hvor man indleder samarbejdet, for at tage mange ting i opløbet. Så jeg vil kigge på om der er nogle ting man kan gøre for at fremme det her samarbejde. Jeg har forsøgt at finde frem til nogle emner der kan påvirke det her samarbejde i både positiv og negativ retning. Samarbejdspartner: SD: Hvad betydning har det om det er en I kender og har arbejdet sammen med før eller om det er en hel ny I skal ind og arbejde sammen med? JL: Det er selvfølgelig altid nemmere hvis det er en man umiddelbart kender. Tit så er der jo, i forhold til hvem der laver hvad, så har man en fornemmelse det laver arkitekten og det laver ingeniøren. Og hvis det er nogen man har arbejdet sammen med før så ved man om man har samme opfattelse af hvad vi hver især laver og det vil sige at så behøver vi måske ikke lave så meget papir på det. Men hvis det er en ny, så bliver man selvfølgelig nød til at sætte sig ned og aftale hvor går grænserne for hvem der laver hvad og hvem har hvad med. Så det er tit nemmere hvis det er en man har haft før, for så siger man at vi gør bare som vi gjorde sidst. SD: Kan der være nogen problemer i at der er nogle ting man tager lidt for givet når det er den samme man arbejder sammen med? JL: Det er jo ikke sikkert at opgaven er den samme. Det kan være der er nogle emner i den nye opgave, som ikke er magen til den tidligere opgave og så havde det måske været gunstigt at man havde sat sig ned og havde gennemgået skemaerne igen med hvem der 56

58 laver hvad og hvilke opgaver der skal laves. Så det er selvfølgelig en faldgrubbe ved at sige at man bare gør som sidst. SD: Hvad er det så for nogle aftaler I går ind og laver typisk? JL: I de fleste sager der bliver der lavet et ydelsesfordelingsskema. Hvor man krydser af hvem der laver hvad. Og det kan så være mere eller mindre detaljeret og det kan være i forskellige udformninger. Det kan være udformet i forhold til hvem der laver hvad til bygherren eller hvem tager sig af hvilke myndighedskrav. Og det gode ydelsesfordelingsskema har selvfølgelig det hele med. Så man ikke er i tvivl om hvis der kommer en opgave, hvem der så skal lave den, er det arkitekt, ingeniør eller bygherre eller er det ekstern rådgiver. Det er jo tit der hvor problemerne kommer, som du også nævner, hvis det er der kommer noget sidst i fasen, ofte så er det jo fordi det er en ydelse man ikke lige havde opdaget var der og så opdager man det på et tidspunkt hvor det måske er for sent at lave det. Og hvem har den så lige med? For var det en oplagt ydelse så var der nok nogen der havde taget den. Det er mere hvis det er noget der ligger på grænsen. Og det behøver så ikke nødvendigvis at være arkitekt eller ingeniør. Det kan jo også godt være en ydelse som faktisk lå hos bygherren som han ikke har bedt om. Derfor er det jo vigtigt, at jo tidligere og jo bedre ydelsesfordelingsskemaer man får lavet jo, færre problemer får man senere hen. SD: Her over de sidste år, hvor er kommet skærpede energikrav og der er blevet krav til 3D og så videre. Er det noget der ændrer på projekteringsforløbet? JL: Det gør det. Hvis man tager de forskellige faser, dispositionsforslag, projektforslag, forprojekt og hovedprojekt. Så kunne arkitekten før i tiden tegne rigtig meget uden at det egentlig betød noget, for vi kunne godt få energirammen til at holde og vi kunne godt få de forskellige ting løst. Det går ikke længere. Energien er blevet så vigtig nu at vi skal ind med det samme. Og det har også betydning for den her 3D-projektering fordi når man tegner i 3D, så skal det hele være noget mere nøjagtigt. Og hvis arkitekterne begynder at tegne noget op, så kan man lige pludselig se en masse problemer i 3D, det vil sige at vi bliver til at tage stilling til hvor skal installationsskakterne være hvor store skal de være, hvor skal rørføringen være. Så vi skal sådan set tidligere på banen nu end vi skulle tidligere. Og det er der både fordele og ulemper i. Man får fundet nogle problemer meget tidligere, men man kan så sige at et dispositionsforslag i dag er nok noget mere detaljeret end et dispositionsforslag var tidligere. Dispositionsforslaget begynder måske mere at ligne et forprojekt i dag. For når man først har tegnet det op i 3D, så har man allerede forholdt sig til en masse ting. SD: Følger diverse beskrivelser med. Nu tænker jeg på ydelsesbeskrivelsen, afspejler det hvad man gør i den virkelige verden? 57

59 JL: Nej. Det gør det ikke, der synes jeg ikke de er helt tilrettet at man tegner i 3D. Hvis man tager ydelsesbeskrivelsen fra PAR/FRI hvor de skriver hvad man skal lave i de forskellige faser, det synes jeg ikke passer i forhold til at man tegner op i 3D. Det er også baseret på at ingeniøren ikke laver så meget til at starte med. Men min erfaring er at arkitekterne bliver lidt mopset, hvis vi ikke er mere aktive til at starte med, sådan at deres 3D-model bliver nøjagtig fra starten af, for de gider jo ikke og tegne om. Men vi har så også rigtig mange samarbejdspartnere, som laver et dispositionsforslag og projektforslag i Autocad stadigvæk og så skifter til revit efterfølgende. Man kan sige at det er lidt dobbeltarbejde. Så det er lidt en fase lige nu hvor folk ikke helt ved hvordan de skal gøre med det der 3D-projektering, hvor meget de skal lave. Og det er netop det her med at når man tegner i cad, så kan man hurtigt få lavet nogle planer og snit som man kan vise en bygherre og så få grønt lys til at gå videre. Der skal noget mere arbejde til i 3D SD: Så det er lidt en overgang man er i? JL: Ja, det er det. Og så er overgangen selvfølgelig også at det ikke er alle ingeniør og arkitektfirmaer hvor alle kan tegne i revit endnu. Så det kan også have lidt med et bemandingsspørgsmål at gøre. Og det er også en af de ting i forhold til et ydelsesfordelingsskema og den samarbejdsaftale man laver, man skal egentlig ret tidligt bestemme sig til hvornår man begynder at tegne i revit, tegner man det fra starten eller hvad gør man. SD: Netop i forhold til om man skal tegne i revit og hvor meget og hvornår, sådan noget som ikt-aftaler. Har det stor betydning for samarbejdet, og hvordan bliver de egentlig udformet? JL: Den kan godt have stor betydning. Det kan have betydning for hvem der tegner hvad og hvornår overtager. For eksempel i dispositionsforslaget, vil det være fornuftigt at arkitekten tegner alle betonvæggene for han bestemmer hvor alle døre og vinduer er, men på et tidspunkt skal vi jo overtage, så man skal have aftalt om hvornår ingeniøren overtager betonen. For vi vil jo for eksempel være irriteret over at skulle tegne det til at starte med og så hver eneste gang arkitekten flytter et vindue så skal ind og ændre. Så sådan nogle ting er vigtige at få aftalt i IKT-aftalen. Men min erfaring er at, der ligger sjældent en IKT-aftale fra start af som egentlig er brugbar. Ofte hvis der ligger en IKT-aftale, så er det en halv telefonbog, hvor der er en hel masse krav i som ikke er projektrelevante og som hverken dem som kommer med IKT-aftalen eller dem der skal bruge den egentlig helt er klar over hvad den indeholder. SD. Er det fordi det er så nyt? JL: Jamen det er egentlig fordi at. Alle de større arkitekter har egentlig deres egen IKT-aftale, vi har også en herude. Og de passer sjældent sammen. De er tit skrevet af en IKT-ansvarlig i firmaet, så dem som mødes til et projekteringsmøde til og sidde og snakke de her IKT- 58

60 aftaler, har ikke den samme kendskab til den her IKT-aftale som dem der egentlig har skrevet dem. Så når man mødes på projektstadiet, så er det måske lidt mere lavpraktisk, og så sige vi skal have det og det her og her og i skal gøre her og her til og så formulerer man sig så ud af. Og det kan man gøre rådgivningen imellem. Men det kan selvfølgelig være en helt anden sag hvis man har en bygherre som har lavet en IKT-aftale, så er man jo tvunget til at følge den og så bliver man jo nød til at sætte sig ned og finde ud af, hvad er det han vil have. Og så kan man jo eventuel tage en snak med ham om han vitterlig mener at han skal bruge alt det han har krydset af. Men det er noget som begynder at fylde en hel del, stort set ved alle opstarter, hvad gør man med det her 3D-projektering, hvem laver hvad og hvornår. SD: Når I så har haft sådan et samarbejde igennem et forløb med en arkitektvirksomhed. Evaluerer i det her samarbejde. Både internt, men også med jeres samarbejdspartner, hvad der er gået godt og skidt og hvad man kunne forbedre til næste gang? JL: Det er forskelligt fra sag til sag. En eller anden form for evaluering er der altid. Så man snakker jo altid sammen om at det her, det gik sku godt eller det der var ikke særlig smart, det tog alt for lang tid. Men det afhænger af fra sag til sag. Hvis det er gået godt, så er det egentlig sjældent at man sætter sig ned og siger hvorfor det var det egentlig gik godt. Men hvis det er gået skidt, så er det egentlig tit at man lige mødes og siger hvad gik der egentlig lige galt her, specielt hvis det er en samarbejdspartner man skal bruge igen. Så er det meget normalt at man siger, nu har vi lige lavet det her, det tog egentlig for lang tid, hvad gør vi her i det nye for at det går lidt mere gelinde. Projekteringslederen (Organisation) SD: Projekteringslederen og den generelle organisation, har det stor betydning for hvordan samarbejdet det kommer til at køre? JL: Det kan det godt have. Men behøver ikke nødvendigvis at have det. Det kan jo godt være at de enkelte sagsingeniører og sagsarkitekter egentlig sagtens kan tage rigtig mange ting, hvis det nu er noget de har lavet rigtig mange gange før, så behøver de ikke en projektleder til at sige, har I nu lige husket det og det. Men hvis det er grønne eller uerfarne folk så er det sådan set fint nok at der er en projektleder der har prøvet det før der har en tjekliste og lige siger, vi gør sådan og sådan og vi skal huske at spørge om og få sat en rigtig og realistisk tidsplan op. Så det kan være både og, men det afhænger selvfølgelig også af hvor kompliceret sagen er. Medarbejdere SD: Så netop med medarbejderne, med deres indflydelse på samarbejdet, det hænger vel også lidt sammen med projekteringslederen, har det stor indflydelse om de har den nødvendige erfaring og så videre? 59

61 JL: Ja, det har rigtig stor betydning. Det har rigtig stor betydning for et projekt at dem der laver det har prøvet at lave det før, netop fordi man ikke kommer ud i en eller anden blindgyde. Det har meget med at gøre at det man får projekteret det skal jo gerne være bygbart og hvis man har nogle der har prøvet det mange gange før, så har man ikke en entreprenør der står når det skal bygges at det ser fint nok ud på tegningen med det kan altså bare ikke bygges. Erfarne folk det giver altid det bedste projekt. SD: Hvad med sådan noget at man er opmærksom på at det er de samme folk der på projektet hele vejen igennem, har det stor betydning for hvordan samarbejdet det bliver? JL: Ja, det synes jeg også det har. Fordi, så er det de samme folk man ved at dem man snakker med kender alle de foregående aftaler og der er ikke noget der behøver at blive gentaget, der er lidt større chance for at der ikke er noget der går tabt i en eller anden overdragelsesfase, så det synes jeg. Det forsøger vi også så vidt muligt, at dem der starter op det er også dem der slutter. Og dem der projekterer de skriver så vidt muligt også beskrivelsen, de ved jo hvor problemerne var da de projekterede, de kender faldgrubberne, netop for at være sikker på at der ikke er noget der falder mellem to stole. SD: Når der så opstår nogle fejl eller konflikter i projekteringsfasen. Er noget man kan sige, at det typisk er der det sker? JL: Nej, der vil altid være et eller andet, det kan være en banal målefejl, hvor man har fået sat nogle forkerte mål på eller man ikke har fået opdateret eller sammenkørt ingeniøren og arkitektens tegninger, så det kan være en dør der er forkert. Men det kan selvfølgelig også være et eller andet man har glemt eller ikke været opmærksomme på. Men jeg synes der er noget generelt at man kan sige at det er lige her det går galt. Arbejdsmiljø fylder jo rigtig meget nu og miljøsanering. Der kan man sige for 3-4 år siden, der var sådan noget som bly ikke rigtig noget som der var nogle der tænkte på og i dag der tænker alle på, hvis man skal lave renovering eller nedrivning så skal man huske at lave en miljøsanering og finde ud af om der er PCB og bly. Så der var lige en fase her indenfor se seneste år, det var sådan et punkt, det kunne godt være glemt både fra bygherrens side og rådgiverens side at de fik udbudt et projekt hvor der ikke var taget hensyn til at der skulle rives noget ned og nedbryderen skulle ned og arbejde med bly og PCB. Og det koster en formue og få miljøsaneret hvis man ikke har det med i udbud. Og det er en ting der typisk kunne gå fejl, og det er så fordi der er kommet nogle nye regler og praksis. Nu undersøger man for PCB og bly, men der er jo hele tiden stoffer de undersøger om er farlige, så i morgen kan der være et nyt stof som man egentlig skal huske at undersøge på når man byder ud og der kan det være man lige har sendt det ud og det vil så give problemer. Så det er bare et af de eksempler. Så man bliver nød til at forsøge at være ajour på hvad der sker der ude på byggepladserne, hvad er der af problemer derude, så man får det indarbejdet i projektmaterialet. Projektets helhed (Bygherres krav) 60

62 SD: Projektets helhed og bygherres krav, betyder det noget i forhold til samarbejdet, hvor komplekst byggeriet det er, gør det det nemmere eller sværere at arbejde sammen? JL: Det betyder selvfølgelig noget. Jo mere komplekst byggeriet er, jo mere skal man snakke sammen og jo mere skal man arbejde sammen. Hvis det er en simpel firkantet hal, så er der ikke så meget der kan gå galt og alle ved hvad der skal ske og det er jo selvfølgelig klart at jo flere krav en bygherre har, specielle krav der ligger ud over det man normalt laver, jo større krav sætter det til samarbejdet, for at få samlet op på alle oplysninger, både med bygherre men også med arkitekten. Det kunne jo for eksempel være en produktionsvirksomhed, der har nogle helt specielle krav til hvordan arbejdsflowet skal fungere, hvilke maskiner der skal ind. Det kan være et emne vi som rådgiver ikke ved ret meget om, vi har forstand på at bygge kassen omkring det, men hvordan det lige skal fungere, det vil kræve et meget tæt samarbejde. SD: Når det så netop kræver et tæt samarbejde, kan man så sige at det tit også bliver bedre? JL: Ja, det gør det også i forhold til bygherre. Hvis alle går og har en ide om at det hus det ser sådan ud, men hvis man så ikke snakker sammen, så kan det godt være at vi synes at vi har bygget et fantastisk hus, fordi vi ikke har brugt ret meget stål og arkitekten synes han har bygget et fantastisk hus fordi det er rigtig rigtig flot, men bygherren han synes egentlig ikke det var så fantastisk, for det passer ikke lige til den arbejdsgang han skal have i huset, han kan ikke være der med hans arbejdsflow. Så der er det meget vigtigt at sætte sig ned og så sørge for, og der er 3D-projektering rigtig gode for man kan vise bygherren nogle 3Dtegninger og sige at sådan kommer dit hus til at se ud, og dit flow og dine maskiner, de arbejder her, dit kontor her, du får lys ind her. Der er det super. For det kan også være lidt et problem hvis man har de ikke professionelle bygherrer, de er måske ikke vant til at kigge på tegninger, de kan ikke forholde sig til hvordan det egentlig ser ud. Der er 3D-projektering rigtig godt. Og jo flere møder man holder der og jo flere ting man får vendt, jo færre problemer giver det. Også netop fordi at jo flere ting man kan få bygherre til at nikke til inden, det er bygget, det kan han i hvert ikke brokke sig over bagefter. SD: Når I så indgår et samarbejde med arkitekten og der er den her opstartsfase, har I nogle erfaringer med at der er nogle positive ting man kan gøre, eksempelvis workshops og så videre, for at få en god start på det her samarbejde? JL: Ja, det kan en workshop godt hjælpe til, men det kan også en gang imellem, det kommer meget an på hvordan de her workshops de bliver lavet, nogle gange så er de lidt for kunstige. En masse folk der aldrig har mødt hinanden skal ud og lave et eller andet halv åndsvagt for at blive rystet sammen. Men på den anden måde, hvor man bare tager et møde og fortæller om intentionerne på det her projekt og bygherren fortæller om hvad hans ønsker er og man snakker om hvordan man mener man skal nå målet. Det er måske givet godt ud. Ellers så plejer det at komme, det plejer at komme ret hurtigt, hvis ellers 61

63 samarbejdet fungerer, at man får det op at køre med møder, så det måske ikke nødvendigvis behøves at være med workshops. Tid SD: Sådan noget som tid, hvad har det af indflydelse på samarbejdet. Sådan den overordnede tidsplan? JL: Jamen det har stor betydning. Der er det vigtigt at få lavet en beslutningstidsplan, som siger også med faserne, hvornår kører vi fra dispositionsforslag til projektforslag til forprojekt og hvilke beslutninger skal være taget, det er vigtigt for ikke at komme til at lave noget om. For eksempelvis hvis arkitekten skal tegne nogle indretninger der dur, så skal føringsvejene for installationerne være på plads, det vil sige en beslutning om at det er et decentral ventilationsanlæg eller om det er et centralt ventilationsanlæg der har betydning for føringen. Sådan noget det skal besluttes og hvis der er en bygherre ind over som skal beslutte det, så skal man have lavet en beslutningstidsplan der siger at det her er et kardinalpunkt, du skal vælge det her fordi, før kan vi ikke lave indretningen, vi kan ikke tegne nogle køkkener eller noget som helst før vi ved hvordan kanalerne. Så det er vigtigt. SD: Så I går simpelthen ind og laver en tidsplan hvor der er nogle deadlines for hvor visse beslutninger skal være taget? JL: Ja, for at kunne komme videre. Det starter med det helt simple. Vi skal have nogle overordnede mål, hvis det er lejligheder, hvor store skal lejlighederne være, skal det være 2- værelses, 3-værelses, hvordan skal de ligge, hvilken type elevator. Efterhånden som man bygger tegningen op, de oplysninger man skal have for at den her tegning bliver låst fast, jo flere man kan få og jo tidligere man kan få dem, jo større er chancen for at man ikke kommer til at tegne om. SD: Så det er noget med at gøre sit forarbejde grundigt i de indledende faser? JL: Det er det ja. Og det har også betydning for samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører, f.eks. det her med installationer, at hvis arkitekten han i dispositionsforslaget tegner en masse lejligheder op uden loft og lige har glemt højden så der ikke er plads til nedsænket loft nogen steder, så kommer vi på i næste fase og begynder at tegne installationer, og så ser hov de er da synlige, jeg vil egentlig gerne have et loft men det har jeg ikke plads til, så nu bliver jeg nød til at tegne om og så hæve det hele, og vi har egentlige lige undersøgt at vi maks. må bygge til den højde, så det får nogle problemer. Jo flere af dem man kan få afklaret, jo mere glidende kommer projekteringen til at køre. Men det er nok også altid der, at der vil være et eller andet, som man ikke lige havde tænkt på. Og der er det jo så enten at de mere erfarne folk kommer ind der måske har siddet med problemerne før, de tænker over dem. Så når jeg vælger den her gulvopbygning, så skal jeg lige huske og spørge 62

64 installationsmanden, skal der nu lægge nogle rør hernede også, skal strøgulvet være 15 cm eller 22cm Det samme, hvis man producerer med præfabrikerede badekabiner, så skal man op og have et strøgulv på cm, hvis man ikke lige ved det, så får man tegnet noget forkert. SD: Har I en eller anden måde at kontrollere at I har det hele med. Nu siger du erfarne medarbejdere, det ligger ligesom på rygraden, men de mindre erfarne..? JL: De mindre erfarne de må spørge dem der er mere erfarne, og hvis det er en eller anden speciel ting, som vi ved der er en der har lavet rigtig mange gange og så er der en ny der ikke har prøvet at lave det før, så forsøger vi at koble dem sammen, for at sige at hvis du skal montere badekabiner så i et byggeri, så gå lige hen og snak med ham der om hvad der er af faldgrubber og hvad det er du skal tænke på. Og så er der jo altid en ks-fase. Og der forsøger vi, at dem der ks er, det er nogen der har lavet den type projekt før. Udbudsform: SD: Udbudsform, har det stor betydning for hvordan det her samarbejde kommer til at forløbe? JL: Ikke nødvendigvis. Det er det samme arbejde der skal laves. Man kan sige at ved en fagentreprise, der er det meget vigtigt at huske og skrive hvilken entreprenør der har tingene med, men tingene skal stadigvæk huskes selvom det er en hovedentreprise. Så selvom man har glemt dem i en hovedentreprise, så har man dem jo stadig ikke med. Det er måske lidt nemmere i forhold til arkitekter og ingeniører, for bare en af dem skal have det nævnt i en hovedentreprise og så er man sikker på at man har det med, det behøver ikke lige være nævnt under den rigtige fagentreprise nødvendigvis, men ellers gør det ikke den store forskel. Der er lidt mindre arbejde i en hovedentreprise, men samarbejdet det er stort set det samme. Opsummering: SD: Afslutningsvis, hvis vi prøver at opsummere. Hvor ser I ligesom de største udfordringer i forhold til at få det her samarbejde til at fungere bedst muligt? JL: Det jeg ved vi har brugt meget krudt på her på de sidste sager vi har haft, det er netop det her med 3D-projekteringen. Hvornår laver man hvad og hvem laver hvad. Og hvordan ser det færdige tegningsresultat ud når det er i 3D. Er det traditionelle tegninger som det altid har været, eller er der noget som faktisk lige pludselig ikke er med fordi man ikke har en, det kan være Det vi oplever meget med 3D-projektering, det er at det ikke er de samme tegninger der kommer ud af det som det var tidligere, det er lige pludselig noget ekstra. Hvis arkitekten skal lave en plantegning med mål på væggene, så mener han det er ekstra, for 63

65 væggene det er ingeniørens opgave og det var noget vi ikke regnede med at lave førhen. Så 3D-projekteringen det giver os en del diskussioner med arkitekten. SD: Så jeres arbejdsopgaver er blevet større i forhold til tidligere? JL: Det er de ja. Principielt tidligere, det gjorde vi så sjældent, men principielt kunne vi godt slippe afsted med at arkitekten næsten havde lavet alle planerne, hvor vi så havde lavet detaljerne. Og så når arkitekten havde tegnet sin plan, så kopierede vi den lige over, til en plan for bærende konstruktioner. Det går ikke længere, nu bliver vi nød til at tegne den selv og har også ansvaret for dem. Det giver en masse. Når vi flytter noget så har det indflydelse på arkitekten, men nu er det så også at når arkitekten f.eks. flytter et vindue så har det betydning for os, og sådan var det ikke tidligere, for der flyttede de deres egen autocadtegning og så fik vi bare en xref med over. Det giver mere arbejde. Og så den anden ting, det er, det er selvfølgelig alle de ting der sker med energi og miljø og forurening og praksis udførelse ude på pladsen, der sker rigtig meget lige nu som man hele tiden skal være opdaterede på og få nogle tilbagemeldinger på, når det bliver bygget derude, så ma kan få det ind i det er farligt at sige, at vi gør bare som vi gjorde i går, for det går så stærkt, at der godt kan være kommet nogle nye regler siden i går og så er det netop at man risikerer at glemme noget. SD: Så der er ligesom en masse nye krav, som man skal have arbejdet ind i projektet med et værktøj som egentlig er svært og nyt at arbejde sammen med? JL: Ja, lige præcis, det er rigtigt Afslutning: SD: Jamen jeg tror vi har været rigtig fint omkring og jeg synes det var rigtig spændende at høre. JL: Hvis der skulle dukke noget op, så må du give et kald. SD: Det lyder rigtig godt. Det var i hvert fald super godt at du havde tid til at JL: Nu arbejder vi jo sammen med Anders (P+P) dernede, så det er meget sjovt at høre om han har cirka samme udlægning af samarbejdstype. Selvom vi egentlig synes at samarbejdet det fungerer rigtig godt, så kan det egentlig godt være at man har forskellig opfattelse af hvordan man egentlig burde gøre og hvordan det egentlig burde være strikket sammen. SD: Jeg tror i hvert fald.. man kan godt mærke, Anders har selvfølgelig været i branchen i nogle år, han kan se den udvikling der sker, hvor de forholdsvis nye der kommer ud, de har lidt svært ved at forstå den der konflikt der virker som om der er, og hvad der egentlig ligger til grund for det. Fordi man ikke har været med tidligere. Der blev brugt meget energi på at snakke om at det ikke fungerede, lidt mudderkasten frem og tilbage. 64

66 JL: Netop når man har været der i mange år, så har man en klar forventning om at det laver arkitekten, og arkitekten har en klar forventning om at det laver ingeniøren. Og så kommer problemerne så hvis den modsatte part nu ikke havde regnet med at skulle lave den ting og så er det jo godt at have et ydelsesbeskrivelsesskema, hvor der står f.eks. sådan noget som vi næsten diskuterer ved alle projekter, hvem tegner tagplanen, hvem tegner faldene på isoleringen deroppe, det er i hvert fald vores holdning at det er arkitekten og sådan har det altid været tidligere. Det hele det bunder jo i kroner og ører, jo mindre man kan lave og få den anden til at lave, jo bedre bliver ens egen sag. Men en gang imellem tager det også bare længere tid at diskutere det end at bare lave det. Så en gang imellem må man også bare bøje og af og sige at så laver jeg det, men så skal du altså også lave det. Så kan det godt være vi ikke er enige, men så deler vi den der. Der vil altid være et eller andet, som man ikke lige havde tænkt over. Men primært de gamle, de ved godt hvor grænserne de er, hvad laver ingeniøren og hvad laver arkitekten. Men derfor kan det jo godt være noget andet der er skrevet i kontrakter. Det er jo heller ikke altid man hår fået.. den kontrakt der nu er skrevet med en bygherre, hvis den ikke er formidlet godt nok ud til dem der skal sidde og projektere, hvis der nu står at I skal lave det og det, men I ikke skal lave det, hvis man ikke har fået fortalt dem der sidder og projekterer så kan der ofte opstå konflikter. Der kan også ske det at hvis en bygherre skriver en kontrakt med en arkitekt og med en ingeniør, men engang imellem så må man ikke.. så må arkitekten og ingeniøren ikke vide hvad den anden får og så ser vi ikke hinandens kontrakter og så kan der jo egentlig godt være et hul. Der er det lidt nemmere, den der konstellation hvor det er en totalrådgiver, hvor arkitekten har en ingeniør med eller hvor ingeniøren har en arkitekt med. Så kender man hinandens kontrakter og så kan man egentlig bare sætte sig ned og har aftalt mellem arkitekt og ingeniør hvem der laver hvad. Men hvis det er en bygherre der har hyret to ind, så skal bygherren forhandle med arkitekten og forhandle med ingeniøren og der er det lidt bygherrens ansvar at de to de når sammen. Det kan jo give nogle konflikter, hvis bygherren har glemt et punkt. SD: Der er jo virkelig mange ting man kan fokusere på, der er jo mange ting i det JL: En god klar kontrakt og et godt ydelsesfordelingsskema og en god tidsplan, så kommer man langt. Det gode ydelsesfordelingsskemaet og samtidig huskeliste og kvalitetssikringsliste, jo flere punkter og jo mere præcis den er i forhold til hvem der laver hvad, så har de projekterende også den, hvis de får et ydelsesfordelingsskema, og de siger jamen jeg skal da også lige huske at jeg har uv-systemet med på tagene. SD: Og så få plottet det ind i tidsplanen så man ved hvornår det skal være afklaret. JL: Ja, simpelthen sætte sig ned og kigge på, hvilke beslutninger der har betydning f.eks. sådan noget som færdige badekabinemoduler kontra plads i bygningen, det har betydning for hvilken gulvhøjde der skal være, det har betydning for etagehøjden. Så hvis man har projekteret med det ene, så kommer man til at tegne alle højderne om, hvis man lige 65

67 pludselig vil have noget andet, og det er jo ikke bare lige at klemme facaden, det er jo trapper, trapperum og det ene med det andet. Det samme kan der jo også være med energi, hvis man ikke får startet tidligt nok op på energiberegningen, så passer bruttoetagearealerne ikke fordi der kommer mere eller mindre isolering. SD: Det kræver noget erfaring, at kunne gennemskue det hele fra start af og JL: Ja, og det er jo heller ikke altid at man kan gennemskue det hele fra starten af og det er jo også derfor der er nogle konflikter og man kommer til at diskutere. Men det er vigtig med erfaring, for de problemer man har haft, dem kan man huske. Hvis vi f.eks. har et fast hold herude som er vant til at lave elementbyggeri og så lige hopper om til en ny arkitekt der skal lave et elementbyggeri, så har vi en klar forventning om at vi laver det, for det har vi altid lavet, det er jo ikke sikker at det stemmer overens med det arkitekten forventer, derfor er det vigtigt at gå de her tjeklister igennem over hvem der laver hvad. Der kan også være så store byggerier, at det kan være svært at gennemskue hvad det skal indeholde. 66

68 Bilag 4: Opfølgende svar Anders Heilmann ( ) AH: Anders Heilmann SD: Steffen Dalsgaard SD: Hej Anders. Mange tak for sidst. Det var utrolig spændende at høre din fremlægning af samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Efter at have snakket med Jesper Lund fra Ingeniørfirmaet Viggo Madsen, har jeg fået et meget godt billede af dette samarbejde set fra begge sider. Jeg vil lige høre om du har tid til at svare på et par ekstra spørgsmål omhandlende energi krav og ydelsesbeskrivelsen? AH: Helt overordnet fastlægges krav til energiforbrug og ambitionsniveau vedrørende energiforbrug i et aktuelt byggeprojekt meget tidligt. Enten kan der være paradigmer som fx Aarhus Kommune, hvor der er generelle krav til alle deres nye bygninger. (vedhæftet), eller der kan være bygherre organisationer som enten har lave eller høje ambitioner vedrørende lavt energiforbrug. Det kan fx være for at signalere en grøn profil eller bare opfyldelse af minimums krav i BR10, hvis lave etableringsudgifter er en budgetmæssig realitet. SD:I hvilken del af et projekteringsforløb bliver der truffet beslutninger, der påvirker energirammen? AH: Der træffes egentlig beslutninger som påvirker energirammen i alle projekteringsfaser. Den disponering af bygningerne som aftales i Dispositionsforslag, samt den hovedgeometri og udformning af bygninger som indgår i Projektforslaget har store konsekvenser for energirammen. Ligesom de økonomiske rammer også har afgørende indflydelse. SD: Hvordan (og af hvem) træffes de beslutninger, der påvirker energirammen? AH: Det er selvfølgelig arkitekten som primært udformer bygningen i forslagsfaserne og ingeniøren som kommer med input vedr. konstruktioner. Men hvis der fx er høje krav til et lavt energiforbrug er energirammen meget styrende for hvad der kan lade sig gøre. Se bare 2020 bygninger som ofte bliver meget kompakte for at de kan overholde energirammen. Så kort sagt er det et samarbejde, men arkitekten udformer arkitekturen. SD: Hvordan påvirker de skærpede energikrav samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører? AH: Hvis der er skærpede energikrav kræver det et meget tæt samarbejde, men der har nu altid været behov for at udforme bygninger efter mange forskellige krav til opfyldelse af funktionalitet. Så det er egentlig ikke så nyt. 67

69 SD: Er ydelsesbeskrivelsen (FRI/Danske Ark) tilrettet tilstrækkeligt i forhold til at man i dag mange steder projekterer i 3D? AH: Egentlig synes jeg at Ydelsesbeskrivelsens pkt (Projektdokumentation Hovedprojekt), med fordel også kunne være indskrevet med lidt tilsvarende tekst under forprojekt ( pkt ). Så nej, den kunne godt være bedre. 68

70 Bilag 5: Opfølgende svar Jesper Lund ( ) JL: Jesper Lund SD: Steffen Dalsgaard SD: Hej Jesper. Mange tak for sidst. Det var utrolig spændende at høre din fremlægning af samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Efter at have snakket med dig og Anders Heilmann fra P+P arkitekter, har jeg fået et meget godt billede af dette samarbejde set fra begge sider. Jeg vil lige høre om du har tid til at svare på et par ekstra spørgsmål omhandlende energi krav og 3D-projektering? SD: I hvilken del af et projekteringsforløb bliver der truffet beslutninger, der påvirker energirammen? JL: I dispositionsforslaget eller tidligere, generelt så tidligt som muligt. SD: Hvordan (og af hvem) træffes de beslutninger, der påvirker energirammen? JL: Typisk ønsker arkitekten input til isoleringstykkelser, vinduesstørrelser, type mv, vi ønsker vores installationsføringsveje indenfor klimaskærmen, så det er en dialog. Typisk er der nogle områder, som arkitekten ønsker skal se ud på en bestemt måde, det kan så udløse ekstra krav i et andet område. Arkitekten kommer med ønskerne, vi vurderer konsekvenser og stiller mulighederne op for arkitekten. SD: Hvordan påvirker de skærpede energikrav samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører? JL: Det stiller større krav, arkitekten kan ikke længere vælge frit på alle hylder og vi er løbende inde og vurdere konsekvensen af deres valg. SD: Hvor mange års erfaring har I med 3D-projektering og udarbejdelse af IKT-aftaler? JL: Jeg tror de første projekter her i huset var i 2009, men Revit blev først for alvor implementeret forår