Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen"

Transkript

1 Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus 7. semester speciale Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen Forfatter: Steffen Dalsgaard Villadsen Vejleder: Torben Clausen Afleveret:

2 Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen Torben Clausen Steffen Dalsgaard Villadsen

3 Forord Dette speciale indgår som en del af den afsluttende eksamen på 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet er udarbejdet i perioden 25. august til 31. oktober Dette speciales overordnede emne er samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen. Jeg har valgt at skrive om dette emne, da jeg igennem mit praktikforløb ved P+P arkitekter i foråret 2014, erfarede at dette samarbejde mellem arkitekter og ingeniører kunne give nogle udfordringer. I den teoretiske del af specialet vil jeg fremlægge nogle af de faktorer der i særlig grad kan udfordre samarbejdet. Som empiri vil jeg udføre to interviews, med repræsentanter fra henholdsvis arkitektvirksomhed og ingeniørvirksomhed, samt anvende mine egne erfaringer. En særlig tak skal lyde til Anders Heilmann Jensen (P+P arkitekter) og Jesper Lund (Ingeniørfirmaet Viggo Madsen) som tog sig tid til at deltage i mine interviews og derigennem bidrage med deres erfaringer og viden. 2

4 Abstract For the 6Th semester of Constructing Architect program, I was a trainee at the architectural firm P + P Architects. I found, throughout the internship the collaboration between architects and engineers very interesting. The sharpened energy requirements and increasing use of BIM models are challenging the collaboration between architects and engineers. These factors are changing the overall structure of the design process and require a greater clarification of the project early in the design phase. Throughout my master thesis, I have tried to clarify how a Constructing Architect can promote the collaboration between architects and engineers, by answering: How do the sharpened energy requirements and the increased use of BIM models affect the collaboration between architects and engineers during the design phase and how to promote this cooperation? I have clarified the challenges for this cooperation, by interviewing representatives from an architectural firm and an engineering company, to see what their points of view are. To illustrate how the sharpened energy requirements and the use of BIM-models can affect the cooperation between architect and engineers, I have compared the interview results, with the theoretical basis in form of the legal requirements in terms of Bygningsreglementet and IKT-bekendtgørelsen. Throughout this report, I have illustrated that a closer cooperation between architects and engineer, especially in the initial phase is important. In this phase it is important to get the consistency of the choices made in order to comply with the sharpened energy requirements, to avoid redesign later. It is also important to clarify the extent of the individual consultant s services and the relevant technical documentation for 3D design process. 3

5 Indhold Figurliste Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur Arkitekten og Ingeniørens samarbejde Skærpede energikrav Bygningers energiforbrug Energiramme Klimaskærm Transmissionstab Klimaskærmens lufttæthed Det passive solindfald Termisk indeklima Integration af solafskærmning Brugen af naturlig ventilation Sammenfatning IKT og BIM i projekteringsfasen Digitalisering af byggebranchen IKT-bekendtgørelse BIM-model og 3D-projektering Kollisionskontrol Projekteringsforløb Ydelsesbeskrivelsen Faseindhold IKT-aftale BIPS Sammenfatning

6 5. Kolstrup Boligforening Energirammen for taghuset Gennemføring af installationsskakt Sammenfatning Energikravenes betydning Tidlig afklaring Bygningsform Beslutningsproces Tværfaglig forståelse Sammenfatning D-projektering i BIM-modeller Ændring af projekteringsforløb Ydelsesbeskrivelsen IKT-aftalens betydning BIM Koordinator Sammenfatning Konklusion Metodediskussion Perspektivering Kildeliste Bilag

7 Figurliste Figur 1. Fordeling af det danske energiforbrug i Figur 2. Fordeling af energiforbrug pr. husholdning i Figur 3. Illustration af lysindfald Figur 4. Eksempel på kollision mellem to forskellige rørføringer Figur 5. Den traditionelle faseinddeling Figur 6. Konkretisering af projekteringen i BIM-forløb Figur 7. 3-deling af aftalegrundlag Figur 8. Aftalegrundlag Figur 9. IKT-Ydelsesspecifikation Figur 10. Illustration af taghus

8 1. Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette speciale indgår som en del af den afsluttende eksamen på bygningskonstruktøruddannelsen og udgør 10 ECTS point af de i alt 30 ECST point som semesteret er fastsat til. I løbet af mit praktikforløb på 6.semester ved P+P arkitekter erfarede jeg, at samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører ikke altid forløb helt optimalt i projekteringsfasen. Specialets overordnede emne er derfor: Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Under mit praktikforløb ved P+P arkitekter erfarede jeg at samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører blev udfordret på nogle specifikke områder. To ting skabte især problemer på den aktuelle sag jeg var tilknyttet; energirammen og det fælles arbejde med en BIMbygningsmodel. Disse udfordringer udmøntede sig i omprojektering og ændring af det oprindelige skitseforslag sent i projekteringsforløbet, hvilket følgeligt kostede en del ekstra ressourcer. Som projekterende bygningskonstruktør vil man ofte indgå i dette samarbejde mellem arkitekter og ingeniører. Bygningskonstruktørens opgave ligger primært i at binde enderne sammen i projekteringsfasen, gennem sin brede viden og forståelse omkring hele byggeprocessen. Derfor er det af stor betydning, at man som bygningskonstruktør holder sig opdateret omkring de krav der stilles i byggeprocessen til både arkitekten og ingeniøren. I dag skærpes energikravene til byggerier generelt meget, hvilket stiller store krav til hvordan bygninger løses i projekteringsfasen. Kravene i form af IKT-bekendtgørelsen er med til at øge brugen af BIM-bygningsmodeller, som bliver det generelle omdrejningspunkt for hele byggeprocessen, og i særdeleshed projekteringsfasen, hvor modellen udarbejdes. I disse år er der stor fokus på at mindske det generelle energiforbrug både på lands- og verdensplan. Da bygningers energiforbrug er en af de helt store syndere, har det medført at der i de kommende år vil blive stillet højere krav til bygningers samlede energiforbrug fra regeringens side. For at kunne leve op til disse krav, må man betragte et byggeri som en helhed, da der er mange faktorer der har betydning for et byggeris energiforbrug. For at efterleve disse krav skal der i fasen hvor byggeriet gennemtænkes; projekteringsfasen, tages højde for mange ting. Mange af de beslutninger der træffes i denne fase, har betydning for det samlede energiforbrug. Derfor er det af stor betydning, at arkitekten og ingeniøren i samarbejde får lavet nogle løsninger der gør, at byggeriet kan overholde kravene. 7

9 Samtidig stilles der også i dag krav til overholdelse af IKT-bekendtgørelsen ved alle større offentlige, regionale, kommunale og almene byggeprojekter, for at fremme brugen af IKT og derved øge den generelle effektivitet i byggebranchen. Disse krav er i høj grad med til at fremme brugen af de såkaldte BIM-bygningsmodeller der udarbejdes i 3D. Projektering i 3D ændrer radikalt arbejdsformen i forhold til den traditionelle 2D-metode. Igennem bygningskonstruktøruddannelsen opnår man både færdigheder i brugen af BIMmodeller, hvor der anvendes såkaldt 3D-projektering, og i udregning af energirammer for overholdelse af energikravene. For at kunne udnytte disse færdigheder optimalt og medvirke til et godt samarbejde, må man have en forståelse for hvordan disse krav påvirker både arkitektens og ingeniørens arbejde igennem projekteringsfasen. Formålet med specialet er at undersøge hvordan man som bygningskonstruktør kan være med til at fremme samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører, i en tid hvor energikravene skærpes og anvendelsen BIM-bygningsmodeller øges. 1.3 Problemformulerings spørgsmål For at man som bygningskonstruktør kan være med til at fremme samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen, er det væsentligt at have en forståelse hvordan både arkitektens og ingeniørens arbejdsopgaver påvirkes af de krav der i dag stilles. Problemformulering: Hvordan påvirker de skærpede energikrav og den øgede brug af BIM-modeller samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen og hvordan kan man som bygningskonstruktør være med til at fremme dette samarbejde? 1.4 Afgrænsning I dette speciale har jeg valgt at fokusere på samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører i projekteringsfasen. Dette betyder, at jeg vil fokusere på de beslutninger der træffes af arkitekten og ingeniøren og hvilken betydning disse har for den modsatte part. Bygningskonstruktøren indgår ofte som en del af dette samarbejde på enten arkitektens eller ingeniørens side. Formålet med at fokusere på arkitekten og ingeniøren er, at give et billede af hvor bygningskonstruktøren skal være særlig opmærksom igennem projekteringsforløbet, uanset hvem han arbejder for. Mange faktorer kan have indflydelse på samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Jeg vil i dette speciale fokusere på de skærpede energikrav og den øgede brug af BIMbygningsmodeller i projekteringsfasen. Energikrav er et aktuelt emne, og vil være det i de 8

10 kommende år, da disse krav skærpes betydeligt. Ligeledes vil brugen af BIMbygningsmodeller i projekteringsfasen være aktuelt i de kommende år, da der ses en klar tendens i en generel øget anvendelse. Jeg vil se bort fra emner som også kan have indflydelse på samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører såsom udbudsform, tid og økonomi. Disse emner har i mange år haft indflydelse, i større eller mindre grad, på samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører, dermed ikke sagt at de ikke er relevante, men det er emner man har taget stilling til mange gange før og derigennem har opnået en vis erfaring med. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Som teoretisk grundlag for dette speciale vil jeg først og fremmest anvende de retsmæssige lovkrav der stilles til byggerier i form af Bygningsreglementet og IKT-bekendtgørelsen, da kravene heri har henholdsvis direkte eller indirekte indflydelse på de aktuelle problemstillinger omkring energikrav og brugen af BIM-bygningsmodeller. I det teoretiske afsnit omhandlende de skærpede energikrav vil jeg inddrage opgørelser over bygningers energiforbrug fra Energistyrelsen, for at give et billede af sammenhængen mellem de energikrav der i dag stilles og bygningers generelle energiforbrug. Derudover vil jeg inddrage konklusioner og væsentlige pointer fra SBi-Anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed og Rapporten Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri udarbejdet af Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet. Dette for at give et billede af hvad der har særlig betydning for bygningers energiforbrug og derigennem overholdelse af energikrav. I det teoretiske afsnit omhandlende 3D-projektering vil jeg inddrage de politiske tiltag fra den daværende regerings side, der førte frem til IKT-bekendtgørelsen. Jeg vil blandt andet anvende Det digitale byggeri og handlingsplanen Staten som bygherre for at forklare baggrunden og hensigten med denne bekendtgørelse. Derudover vil jeg blandt andet inddrage Ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning, samt IKT-vejledninger fra Bips og Bygningsstyrelsen, for at vise hvilke tiltag der udføres i bestræbelserne for at fremme implementeringen af 3D-projektering. 1.6 Valg af metode og empiri I dette specialeforløb vil jeg tidligt udføre to interviews med repræsentanter fra en arkitektvirksomhed og en ingeniørvirksomhed. Formålet med disse interviews er, at give et aktuelt billede af de primære problemstillinger omkring samarbejdet, set fra både arkitektens og ingeniørens synspunkt. 9

11 For at få et klart og reelt billede af de væsentlige udfordringer ved dette samarbejde, vil jeg spørge ind til en række overordnede emner, der efter min mening kan have indflydelse på samarbejdet. For derefter til sidst at stille et opsummerende spørgsmål om hvad de ser, som de væsentligste udfordringer for samarbejdet. Resultatet af mine interviews vil danne rammen om det videre forløb, hvor jeg efterfølgende vil gå i dybden med de primære problemstillinger. De primære problemstillinger vil jeg underbygge ved inddragelse af tidligere dokumenterede erfaringer i form af rapporter omhandlende disse områder. Jeg vil dog holde mig særlig kritisk over for disse rapporters validitet, baggrund og relevans for det aktuelle emne. Efter en indledende analyse af de udførte interviews, vil jeg fremsende en række opfølgende spørgsmål til de to repræsentanter (Anders Heilmann, P+P arkitekter og Jesper Lund, Ingeniørfirmaet Viggo Madsen) omkring de primære problemstillinger, for at få uddybet nogle væsentlige områder. Mine interviews og de tidligere dokumenterede erfaringer, samt mine egne erfaringer fra praktikforløbet vil udgøre den samlede empiri, som jeg i hovedafsnittet vil analysere ud fra den anvendte teori, for igennem diskussion at kunne besvare min problemformulering. 1.7 Rapportens struktur Dette speciale er inddelt i en 3-delt struktur. Indledning med problemformulering I den første del af specialet begrundes valg af emne og dets relevans for bygningskonstruktørfaget. Denne begrundelse fører frem til den egentlige problemformulering, som gennem specialet vil blive besvaret. Fremgangsmåden for at nå til en besvarelse af problemformuleringen vil blive fremlagt og begrundet afslutningsvis i dette afsnit. Hovedafsnit Indledningsvist vil jeg kort redegøre for, hvorfor ændringer i rådgivningsbranchen kan give udfordringer for samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Herefter fremlægges to særskilte teoriafsnit omkring henholdsvis Skærpede energikrav og 3D-projektering. Disse to afsnit vil hver især beskrive hvilken indflydelse de har på arkitektens og ingeniørens samarbejde. 10

12 Efter den teoretiske fremlæggelse inddrages den erfarede empiri i form af mine egne erfaringer fra mit praktikophold samt uddrag fra interviews med repræsentanter fra en arkitektvirksomhed og en ingeniørvirksomhed. Denne empiri vil blive sammenholdt med den valgte teori med henblik på at besvare problemformuleringen. Konklusion I den endelige konklusion opsummeres specialets hovedemner og delkonklusioner for at lede frem til besvarelsen af problemformuleringen. Derefter vil jeg i metodediskussionen redegøre for hvilke konsekvenser valget af metode har haft for specialets forløb, for at vise en generel refleksion over de indledende valg. Afslutningsvis perspektiveres væsentlige pointer fra konklusionen, med henblik på at vise en generel forståelse af problemstillingerne set i en større sammenhæng. 11

13 2. Arkitekten og ingeniørens samarbejde Rådgivningsbranchen, og byggebranchen i særdeleshed, er i høj grad præget af gentagelser og faste rutiner. Skiftende samarbejdspartnere er en del af byggebranchens vilkår, hvilket i høj grad kræver faste rammer og en sædvane for hvordan opgaverne udføres, for at fungere. Koordinering af opgaver på forskellige steder og tidspunkter i et projekteringsforløb kræver en fast afklaring af hvad den enkelte rådgiver gør. Projekteringsfasen hvor arkitekter og ingeniør løser projektet i fællesskab, har igennem de sidste mange år ikke ændret væsentlig struktur i forhold til forløb og indhold, og man har som rådgiver haft en klar forventning om den anden parts opgaver. I takt med at energikravene skærpes og anvendelsen af BIM-modeller vinder større indpas, ses der en tendens til et ændret projekteringsforløb der kræver nye rutiner. Dette medfører visse udfordringer for arkitektens og ingeniørens samarbejde. De to efterfølgende kapitler vil omhandle nogle af de væsentlige problemstillinger omkring de skærpede energikrav og 3D-projektering. 12

14 3. Skærpede energikrav Der er i disse år stor fokus på klimaforandringer og CO 2 -udledning på verdensplan. For at mindske CO 2 -udledningen udføres der mange tiltag. I Danmark og resten af Europa er bygningers energiforbrug en af de store syndere. For at nedbringe bygningers energiforbrug i Danmark, er der fra regeringens side fastsat en strategi, der medfører skærpede krav for både opførsel, renovering og tilbygning. Disse krav har til formål at sænke bygningers energiforbrug, primært ved et mindre behov for opvarmning. I bestræbelserne på at efterleve disse krav, kan der opstå negative følgevirkninger i form af dårligt indeklima. 3.1 Bygningers energiforbrug Tilbage i 2008 blev der indgået en bred energipolitisk aftale. Aftalen omfattede blandt andet at regeringen skulle udarbejde en strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, da dette udgjorde en stor del af det samlede energiforbrug. Som det fremgår af figur 1, så udgjorde energiforbruget til husholdninger 30 procent af det samlede energiforbrug i Danmark i Størstedelen af energiforbruget fra husholdninger kan henledes til rumopvarmning, hvilket fremgår af figur 2. 30% 83% 13,10% 23,60% 33,50% 16% 1% Transport Produktionserhverv Handels- og serviceerhverv Husholdninger Figur 1. Fordeling af det danske energiforbrug i 2008 (Energistyrelsen, 2014) Figur 2. Fordeling af energiforbrug pr. husholdning i 2008 (Energistyrelsen, 2014) 13

15 Den energipolitiske aftale fra 2008 medførte skærpede krav til bygningers energiforbrug, da man havde ambitioner om at sænke energiforbruget i nybyggeri med hele 75 procent i 2020 i forhold til Energiaftalen medførte, at der i bygningsreglementet (BR10) blev indført to nye frivillige lavenergiklasser, lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse Begge energiklasser blev i første omgang indført som frivillige klasser, således at byggebranchen fik en række år til at gøre sig erfaringer og udvikle nye løsninger til de kommende lavenergibyggerier, inden de endelige lovkravs indførelse i henholdsvis 2015 og (Energistyrelsen, 2014) 3.2 Energiramme For at overholde de lovmæssige energikrav til nybyggeri, er det et krav at den samlede energiramme overholdes. Energirammen dækker over bygningers samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. (Energistyrelsen, 2014) I henhold til ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning, der definerer de enkelte rådgiveres ydelser, er det ingeniøren der udarbejder dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets krav til energibehov i form af energirammen. (FRI/Danske Ark, 2012) Ved disse energirammeberegninger tages der hensyn til mange forskellige forhold der alle, i større eller mindre grad, har indflydelse på byggeriets samlede energiforbrug. For at kunne overholde de nuværende, og i særdeleshed de kommende krav til den samlede energiramme, er der to elementer der får særlig betydning, klimaskærmen og det passive solindfald. (Hansen, 2013) 3.3 Klimaskærm En bygnings klimaskærm er en fælles betegnelse for de bygningsdele, der adskiller indeklimaet fra påvirkning af vind og vejr. Klimaskærmen har væsentlig betydning for overholdelse af den samlede energiramme. Udover at indgå som en del af den samlede beregning, stilles der også helt specifikke krav til klimaskærmens evner til at holde på bygningens varme, og minimere behovet for tilført energi til opvarmning Transmissionstab For at mindske den varmemængde der strømmer gennem klimaskærmen, stilles der krav til de enkelte bygningsdeles isoleringsevne, der udgør den samlede klimaskærmen, dog eksklusiv vinduer og døre. Det såkaldte transmissionstab, der er betegnende for den varmemængde der strømmer gennem klimaskærmen, skal overholde helt specifikke krav alt 14

16 efter bygningsdel i henhold til bygningsreglementet. Dette har betydning for dimensioneringen af byggeriets ydre rammer Klimaskærmens lufttæthed For at mindske den varmemængde der utilsigtet strømmer igennem klimaskærmen og medfører et større energiforbrug, stilles der i bygningsreglementet krav til klimaskærmens lufttæthed. Utætheder ved eksempelvis døre, vinduer og samlinger af bygningsdele, har stor betydning for en bygnings samlede energiforbrug. Derfor er det af stor betydning, at der i projekteringsfasen bliver projekteret korrekte lufttætte konstruktioner, der er bygbare i praksis. At skabe en lufttæt klimaskærm skal planlægges helt fra byggeprojektets begyndelse og integreres som en del af projekteringen. (Nicolajsen, 2007) 3.4 Det passive solindfald Størstedelen af det samlede energiforbrug til boliger udgøres af behovet for rumopvarmning, 83 % i 2008 (figur 2). For at sænke energiforbruget til opvarmning er det væsentligt, at kunne udnytte det passive solindfald. Solindfald gennem vinduer kan påvirke inde temperaturen i bygninger markant alt efter størrelse og placering. Der er dog visse udfordringer i at udnytte dette passive solindfald. Tidligere erfaringer fra opførelse af lavenergiboliger har vist,at der i sommerperioden hurtigt kan opstå meget høje temperaturer i en del af disse boliger, hvilket medfører diskomfort. (Larsen, 2011) Termisk indeklima Disse tidligere erfaringer har medført et krav fra bygningsreglementets side om, at kunne dokumentere det termiske indeklima i boliger, institutioner, kontorer mm. der opføres i henhold til de kommende lavenergiklasser 2015 og Kravet lyder at der generelt ikke må opstå inde temperaturen i disse bygninger der overstiger 26 grader C. (Energistyrelsen, 2014) For at kunne designe og projektere en bygning, der udnytter det passive solindfald, og samtidig imødekommer kravene i forhold til det termiske indeklima, er der mange forhold der skal tages i betragtning. Bygningens placering og generelle udformning har stor betydning, da dette er afgørende for mængden af sol der kan strømme gennem bygningens vinduer og tilføre gratis varme. For at undgå for høje temperaturer og dermed kunne overholde kravene til det termiske indeklima, er der to væsentlige punkter, der bør tænkes ind i byggeprojektet i den indledende fase. Integration af solafskærmning og brugen af naturlig ventilation. (Larsen, 2011) 15

17 3.4.2 Integration af solafskærmning Specielt store sydvendte vinduespartier kan resultere i høje temperaturer inde i bygningen. Alt afhængig af årstid er der stor forskel på mængden solstråler, der trænger gennem bygningens vinduer, og derved tilfører varme. (Se figur 3) For at undgå for høje temperaturer i specielt bygningens sydvendte rum, kan man med Figur 3. Illustration af lysindfald (Larsen, 2011) fordel integrere solafskærmning som en del af bygningens design, således at solen afskærmes i de perioder hvor der typisk ikke er behov for den store varmetilførsel. (Se figur3) Brugen af naturlig ventilation Når den varme luft er trængt ind i bygningen, er det vigtigt, at man har mulighed for at kunne regulere temperaturen. For at undgå at bruge unødvendigt energi på at sænke temperaturen, kan man med fordel benytte sig af muligheden for at bortventilere den varme luft ved brug af naturlig ventilation. Dette kræver dog, at man på et tidligt stadie i projekteringsforløbet har tænkt dette ind i bygningens generelle design, da indretning, placering af vinduer og ventilationsåbninger har betydning for hvor effektiv en naturlig ventilation der kan skabes. 3.5 Sammenfatning For at kunne overholde de fremtidige energikrav, handler det i bund og grund om, at sænke bygningers behov for tilført energi mest muligt. Kravene fra bygningsreglementets side fokuserer i høj grad på at sænke bygningers energiforbrug til opvarmning. Derfor er det vigtigt,at få skabt en bygning der kan holde på varmen, og som samtidig udnytter den gratis varme i form af solens stråler mest optimalt. Bygningers behov for varmetilførsel ændrer sig markant set over et helt år. Om vinteren hvor udetemperaturen er lav, er behovet størst. At skabe en bygning der tilpasser sig de enkelte årstider, og udnytter solen mest optimalt, kræver en forståelse for hvilke parametre der i særlig grad gør sig gældende. For at undgå overtemperaturer i meget tætte og velisolerede bygninger, er det vigtigt at have mulighed for at afskærme solens stråler, samt at kunne bortventilere den varme luft uden at påvirke det samlede energiforbrug. 16

18 4. IKT og BIM i projekteringsfasen Et ønske om at effektivisere produktiviteten indenfor byggebranchen har affødt en række krav fra regeringens side i form af IKT-bekendtgørelsen. Disse krav der gør sig gældende for alle større statslige, regionale, kommunale og almene byggeprojekter, har medført en øget anvendelse af de såkaldte BIM-modeller, der opbygges 3-dimensionelt. Udarbejdelsen af disse modeller, foretages i samarbejde mellem de projekterende rådgivere i projekteringsfasen. At projektere og samarbejde ud fra en 3D-model, adskiller sig fra det traditionelle projekteringsarbejde i 2D og medvirker til et ændret projekteringsforløb. 4.1 Digitalisering af byggebranchen Tilbage i 2002 fremlagde den daværende regering Konkurrenceevnepakken, som var første led i en større vækststrategi der skulle forbedre betingelserne for at drive virksomhed i Danmark. Konkurrenceevnepakken indeholdt 32 konkrete forslag, her i blandt forslaget Konkurrenceevnen og produktionen i byggeriet skal øges. (Regeringen, 2002). Baggrunden for dette konkrete forslag var, at produktiviteten i byggebranchen var stagneret hen over de seneste årtier. Dette affødte den såkaldte byggepakke, hvor et af hovedinitiativerne var Det digitale byggeri, der skulle medvirke til at få digitaliseret den samlede information i et byggeprojekt, fra de indledende faser til udførelsen på byggepladserne. I 2003 fremlagde regeringen handlingsplanen Staten som bygherre, som skulle medvirke til at øge væksten og effektiviseringen i byggebranchen. I denne handlingsplan blev der redegjort for fremtidige fælles retningslinjer i forhold til it-anvendelse ved statslige byggesager. (Regeringen, 2003) I 2007 udmøntede samarbejdet mellem de statslige bygherrer og Det digitale byggeri sig i et lovkrav om it-anvendelse ved alle større statslige byggesager, i form af IKT-bekendtgørelsen. 4.2 IKT-bekendtgørelse Siden 2007 hvor den første IKT-bekendtgørelse blev vedtaget, er regionale og kommunale byggesager i dag også omfattet af bekendtgørelsen. Ligeledes er almene boligorganisationer også omfattet af bekendtgørelsen. Således er IKT-bekendtgørelsen gældende for alle statslige og statslig støttede bygge- og renoveringssager med en anslået entreprisesum på minimum 5 mio.kr, samt alle regionale, kommunale og almene byggesager, med en anslået entreprisesum på minimum 20 mio. kr. IKT-bekendtgørelsen redegør for de krav bygherren skal stille i form af IKT-anvendelse for alle byggesagens involverede parter. Dette indebærer blandt andet, at der i projektkonkurrencer stilles krav til 3D-visualiseringer, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering under projektering og udførsel, samt er der udføres kollisionskontrol i en fælles bygningsmodel. 17

19 4.3 BIM-model og 3D-projektering Disse krav i IKT-bekendtgørelsen har affødt en langt større brug af BIM-modeller i byggesager. BIM er en forkortelse for Bygnings Informations Model eller Bygnings Informations Modellering. En BIM-model er opbygget af 3D-objekter der tilsammen udgør den samlede bygningsmodel. Formålet med denne model er at få samlet alt information i en samlet model, og derigennem digitaliseret hele byggeprocessen fra ide til nedrivning. Denne model bliver opbygget igennem projekteringsforløbet i samarbejde mellem de projekterende rådgivere og bliver gradvist mere og mere detaljeret. De enkelte rådgivere udarbejder en fagmodel med den nødvendige projektinformation for deres specifikke ansvarsområde, med henblik på at samle disse fagmodeller i en samlet fællesmodel Kollisionskontrol En BIM-model kan anvendes til at udføre de krævede kollisionskontroller der stilles krav til i IKT-bekendtgørelsen, da den er opbygget i 3D og indeholder informationer fra de forskellige rådgivere i form af de enkelte fagmodeller. En kollisionskontrol fastlægger hvorvidt byggeobjekter fra samme eller forskellige fagmodeller kolliderer med hinanden. Denne kontrol øger muligheden for at finde fejl indbyrdes imellem de enkelte rådgivere på et tidligt stadie i projektet. Figur 4. Eksempel på kollision mellem to forskellige rørføringer (Bygningsstyrelsen, 2013) At projektere i 3D og samle et byggeprojekts information i en fælles BIM-model, kan give nogle klare fordele og være med til at effektivisere og styrke samarbejdet mellem de enkelte rådgivere. Det er også med til at ændre på mængden af information og måden hvorpå denne leveres af de enkelte rådgivere i den indledende projekteringsfase i forhold til det traditionelle projekteringsforløb. 18

20 4.4 Projekteringsforløb Byggebranchen er generelt set bygget op omkring tradition og sædvane for hvordan man forholder sig i byggeriets forskellige faser. Denne sædvane har i mange år været med til at styrke de skiftende samarbejder der fungerer i byggebranchen, således at man havde en generel opfattelse af hvordan og hvornår tingene skulle gøres. Denne sædvane er blandt andet blevet etableret igennem en udbredt brug af den traditionelle fasemodel, der i mange år har været med til at definere indholdet i byggeriets forskellige faser. (Se figur 5) Figur 5. Den traditionelle faseinddeling (Naldal, 2006) Ydelsesbeskrivelsen Ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning har, ud fra den traditionelle fasemodel, defineret de generelle ydelser og ansvar i mellem byggeriets involverede parter i de enkelte faser. Dette har været med til at danne grundlag for den konkrete rådgiveraftale mellem blandt andet arkitekter og ingeniører i både store og små, samt komplicerede og mindre komplicerede baggesager. (FRI/Danske Ark, 2012) Ydelsesbeskrivelsen er udarbejdet i samarbejde mellem de to brancheorganisationer Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Danske Arkitekter der varetager deres medlemmers interesser. 19

21 4.4.2 Faseindhold I takt med at BIM-bygningsmodeller vinder indpas i den danske byggebranchen og danner rammerne for projekteringsforløbet, ses der en tendens til at indholdet i det traditionelle projekteringsforløbs faser ændres. Erfaringer fra tidligere projekter udført med BIM-bygningsmodeller viser at op imod 70 procent af beslutninger skal tages på et tidligere stadie i projekteringen end ved et traditionelt projekteringsforløb. (Se figur 6) Figur 6. Konkretisering af projekteringen i BIM-forløb (Levring, 2010) 20

22 4.5 IKT-aftale For at få klarlagt de digitale ydelser mellem de enkelte rådgivere ved en byggesag omfattet af IKT-bekendtgørelsen, udarbejdes der typisk en IKT-aftale. Denne aftales formål er, at få klarlagt hvilke digitale informationer der skal udveksles hvornår, hvordan og mellem hvem. Ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning lægger op til at IKT-aftalen indgår som en del af en 3-delt struktur, med særlig anvendelse ved projekteringsforløb med BIMbygningsmodeller. (Se figur 7) Disse 3 underaftaler kan således danne grundlag for udarbejdelsen af den konkrete rådgiveraftale. Udfordringen i at udforme disse aftaler ligger i at de ikke bliver for tekniske i forhold til processer, formater og værktøjer. (FRI/ DANSKE ARK, 2012) Ydelsesbeskrivelsen for byggeri og planlægning: Hvad skal den enkelte rådgiver levere IKT-aftale, Generelle tekniske retningslinjer: Hvordan skal den enkelte rådgiver levere IDM, Specifikke tekniske retningslinjer: Hvor meget skal den enkelte rådgiver levere Figur 7. 3-deling af aftalegrundlag (FRI/ DANSKE ARK, 2012) BIPS Bips, der i dag har overtaget det digitale byggeri og arbejder for byggebranchens virksomheder med henblik på at supporterer med standarder og værktøjer til det daglige digitale arbejde, har udarbejdet en række specifikationer. Formålet med disse specifikationer er at fastlægge fordelingen af ydelser mellem de enkelte rådgivere, således at de enkelte ydelsers metoder og omfang er klart defineret. Bips ligger op til en 2-deling af IKT-aftalen. Hvor del 1, forud for projektering, fastlægger de overordnede krav til de enkelte ydelser ud fra ydelsesbeskrivelsen, og del 2 fastlægger de mere specifikke krav, der løbende kan opdateres igennem projekteringsforløbet. (se figur 8) 21

23 Figur 8. Aftalegrundlag (Bips, 2013) Del 1, også kaldet ydelsesspecifikationen, er den del der beskriver hvilke ydelser de enkelte rådgivere skal levere. Ydelsesspecifikationen er bygget op som et sammenskrevet dokument, bestående af en basistekst og en projektspecifik beskrivelse. I dokumentet har man mulighed for at afkrydse de ønskede krav og om hvorvidt det skal være basisteksten eller den projektspecifikke beskrivelse, der skal være gældende. Basisteksten beskriver en række forskrifter, hvis formål er at danne et fælles grundlag for alle byggesager. Derfor kan denne tekst godt indeholde punkter som ikke er relevante for det enkelte projekt. Den projektspecifikke beskrivelse, giver mulighed for at tilføje krav der er relevante for det enkelte projekt. Del 2, også kaldet tekniske specifikationer, udgøres af en række forskellige dokumenter der er med til at fastlægge de mere tekniske bestemmelser og rammer for bl.a. kommunikationen og brugen af projekteringsværktøjer. (Bips, 2014) For at fremme samarbejdet mellem de enkelte rådgivere igennem et 3D-projekteringsforløb, kan man med fordel indarbejde de traditionelle krav fra ydelsesbeskrivelsen i ydelsesspecifikationen, del 1 i IKT-aftalen. Eksemplet nedenfor viser hvad den enkelte rådgiver skal levere i et 3D-projekteringsforløb, med udgangspunkt i de traditionelle krav fra ydelsesbeskrivelsen. 22

24 Figur 9. IKT-Ydelsesspecifikation (Bygningsstyrelsen, 2013) 4.6 Sammenfatning Kravene i form af IKT-bekendtgørelsen, har affødt et øget behov for integrering af et nyt projekteringsværktøj. Denne nye projekteringsmetode ved anvendelse af BIMbygningsmodeller er med til at ændre på den måde vi traditionelt set har projekteret på i byggebranchen. Den ændrede arbejdsgang kræver naturligvis en vis tilvænning da projektering med BIM-bygningsmodeller blandt andet er med til at ændre på den sædvane og generelle opfattelse af hvornår hvilke beslutninger skal træffes i et projekteringsforløb. Mængden af opgaver der skal afklares i projekteringens indledende fase giver en langt større arbejdsbyrde tidligt og opfordrer til et tættere samarbejde mellem arkitekter og ingeniører. IKT-aftalen er et brugbart værktøj til at skabe de nødvendige rammer for et projekteringsforløb med anvendelse af en BIM-model. Udfordringen i at udarbejde en fyldestgørende og ikke mindst brugbar IKT-aftale, ligger i at gøre den forståelig for alle parter uden at den bliver for teknisk i forhold til processer, formater og værktøjer. 23

25 Et projekteringsforløb med anvendelse af BIM-modeller, er med til at ændre på den generelle opfattelse af ydelser i de enkelte faser. Derfor kan man med fordel indarbejde de traditionelle krav fra ydelsesbeskrivelsen i IKT-aftalen, på en sådan måde at der skabes genkendelighed i forhold til de traditionelle faser. 24

26 5. Kolstrup Boligforening Under mit praktikforløb på 6. semester, hvor jeg var i praktik ved arkitektvirksomheden P+P arkitekter, vakte samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører min interesse. Det var meget interessant at opleve hvilke udfordringer dette samarbejde gav og hvordan disse udfordringer blev håndteret. Under hele mit praktikforløb var jeg tilknyttet en sag for Kolstrup Boligforening i Aabenraa. En renoveringssag af en 3-etagers boligblok, der indebar gennemgående renovering af samtlige lejlighedsmål, samt etablering af et taghus, placeret ovenpå boligblokkens flade tagkonstruktion. I samarbejde med en ingeniørvirksomhed forestod vi totalrådgivningen af projektet der skulle udbydes i hovedentreprise. Jeg kom ind i projekteringsfasen i starten af projektforslaget og fulgte projektet til afslutningen af hovedprojekt. Projektet var underlagt kravene i IKT-bekendtgørelsen, da den anslåede entreprisesum oversteg de 20 mio. kr., der ifølge 2 i IKT bekendtgørelsen om anvendelse af IKT i alment byggeri, er grænsen for hvornår dette er et krav. Derfor blev der gennem hele projekteringsfasen anvendt en fælles BIM-model, til blandt andet visualiseringer i konkurrencefasen og kollisionskontroller gennem projekteringsfasen. Figur 10. Illustration af taghus (PPLUSP, 2014) Det nye taghus der skulle etableres ovenpå den eksisterende bygning, der blandt andet skulle anvendes som fælleshus for beboerne, gav store vanskeligheder igennem projekteringsforløbet. To helt konkrete eksempler gav særlige problemer. 25

27 5.1 Energirammen for taghuset Kort før afleveringen af myndighedssættet gjorde ingeniøren os opmærksomme på, at der var problemer med at få energirammen for taghuset til at overholde de gældende krav. Den store synder var ifølge ingeniøren de store glasfacader der omgav hele taghuset (Se figur 10), og som skulle give beboerne en flot udsigt fra toppen af boligblokken. Problemet med disse glasfacader var deres manglende isoleringsevne, samt deres indvirkning på det termiske indeklima. Disse glasfacader havde ikke ændret væsentlig karakter siden det oprindelige skitseforslag. Konsekvensen af dette blev, at arkitekten efterfølgende måtte ændre de oprindelige facadeudtryk og mindske det samlede glasareal. Der kan være flere årsager til at denne problemstilling ikke blev opdaget tidligere i projekteringsforløbet. En af årsagerne kan være, at der ikke blev vurderet på konsekvenserne af arkitektens valg i den indledende projekteringsfase hvor skitseringen af bygningen fandt sted og taghusets facader blev udformet. Denne mangel på helhedsvurdering i den indledende fase kan være kritisk, da bygningers facadeudtryk med vinduers placering og størrelse er af stor betydning for overholdelse af de skærpede energikrav, der blandt andet indebærer krav til indeklima, for at undgå overtemperaturer. 5.2 Gennemføring af installationsskakt Ligeledes i forbindelse med forprojektsfasen opstod der pludselig et problem i forhold til gennemføring af installationsskakten. Ventilationsrørene der skulle forsyne de lejligheder der lå umiddelbart under taghuset, skulle føres op igennem taghuset og videre op igennem taghusets tagkonstruktion. Dette betød at installationsskakten ville blive placeret uhensigtsmæssigt i et fælles opholdsrum. Da dette ville ændre markant på rummets fremtoning, blev resultatet at ingeniøren måtte finde en anden løsning. Dette betød at etagedækket mellem den eksisterende boligblok og taghuset måtte øges, således at ventilationsrørene kunne føres i etagedækket og videre op igennem taghuset på et mere hensigtsmæssigt sted. Dette gav naturligvis en del ekstra arbejde for mange involverede rådgivere. Ventilationsingeniøren måtte ændre føringen af hans ventilationsrør, konstruktionsingeniøren måtte udføre en udveksling i etagedækket og arkitekten måtte øge den samlede højde af etagedækket og dermed også udformningen af trappen mellem boligblokken og taghuset. Forklaringen på at denne problemstilling blev aktuel for sent i projekteringsfasen, kan ligge i at installationsskakten kun var tegnet ind i selve etageblokkens etager og ikke i selve taghuset. Derfor fremgik det ikke af den fælles BIM- 26

28 model hvor rørene skulle føres op igennem taghuset. Når de enkelte rådgivere udfører hver deres fagmodel for et specifikt område, er det af stor betydning at man er bevist om hvilken sammenhæng den indgår i. Ligeledes er det meget væsentligt, at det er klart defineret for de enkelte rådgivere hvad de skal levere af projektdokumentation i de enkelte faser således at alle arbejder ud fra de rigtige forudsætninger i forhold til projektets stade. For at få fastlagt de enkelte rådgiveres ydelser gennem projekteringsforløbet, er det af stor betydning at der udarbejdes en aftale, i fællesskab mellem de involverede parter, der er gennemskuelig og forståelig for alle. 5.3 Sammenfatning Det kan være meget kritisk når der opstår problemstillinger sent i projekteringsforløbet, da det kan medføre omprojektering og en hel del ekstra arbejde. De skærpede energikrav og brugen af fælles BIM-modeller i projekteringsfasen kan give udfordringer for samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. Derfor er det en fordel at man er bevist om betydningen af disse faktorer meget tidligt i forløbet. For at undgå problemer i forhold til energikravene, kræves der i høj grad at arkitekten og ingeniøren er bevidste om de valg der træffes i den indledende fase og i fællesskab vurderer på konsekvenserne af disse valg. Ved samarbejde i en fælles BIM-model er det af stor betydning at alle parter arbejder ud fra det samme grundlag og forudsætninger. Dette grundlag skabes gennem afklaring af omfanget af de enkelte rådgiveres ydelse og projektdokumentation. 27

29 6. Energikravenes betydning De valg som træffes af arkitekten og ingeniøren i projekteringsfasen, er afgørende for at energikravene kan overholdes. I takt med at disse krav skærpes, stilles der også større krav til rådgivernes beslutninger, primært i den indledende fase. I dette afsnit vil jeg belyse energikravenes betydning for arkitektens og ingeniørens arbejde og inddrage citater fra udførte interviews med: Anders Heilmann Jensen, senior projektleder ved arkitektvirksomheden P+P arkitekter i Aarhus (Bilag 2 og 4), og Jesper Lund, ansat ved ingeniørvirksomheden Viggo Madsen i Aarhus og arbejder desuden som underviser på Ingeniørhøjskolen i Aarhus. (Bilag 3 og 5) 6.1 Tidlig afklaring I løbet af projekteringsfasen hvor arkitekten og ingeniøren i samarbejde udformer og gennemtænker byggeriet, skal det dokumenteres at det fremtidige byggeri kan overholde de gældende energikrav. Dette sker ved at der udføres en samlet energiramme der dokumenterer bygningens skønnede energiforbrug. Denne dokumentation skal godkendes af myndighederne forud for den endelige færdigprojektering. I takt med at energikravene skærpes, ses der et behov for en større projektafklaring i den indledende fase. Den disponering af bygningerne som aftales i dispositionsforslag, samt den hovedgeometri og udformning af bygninger som indgår i projektforslaget har store konsekvenser for energirammen. (Anders Heilmann) Traditionelt set har det altid været arkitekten der har stået for denne udformning af bygninger i projekteringsfasens indledning, hvor placeringen på selve grunden, orientering mod verdenshjørnerne og facadernes udtryk ligeledes besluttes. I takt med at energikravene skærpes ses der en tendens til at ingeniøren skal ind over de beslutninger der træffes i projekteringsfasens indledning og vurdere konsekvenserne af arkitektens ønsker. De mange forskellige faktorer der har indflydelse på bygningers energiforbrug, medvirker at arkitektens og ingeniørens samarbejde i langt højere grad skal indledes på et tidligere tidspunkt i projekteringsfasen, for at de skærpede energikrav kan overholdes. Før i tiden kunne arkitekten tegne rigtig meget uden at det egentlig betød noget, for vi (ingeniøren, red) kunne godt få energirammen til at holde og vi kunne godt få de forskellige ting løst. Det går ikke længere. Energien er blevet så vigtig nu at vi skal ind med det samme. (Jesper Lund) 28

30 Denne tendens til at ingeniøren i højere grad skal tidligt på banen for at vurdere konsekvensen af arkitektens valg, kræver et langt tættere samarbejde. Et samarbejde hvor ingeniøren skal deltage i arkitektens skitseringsfase og arkitekten skal have en teknisk forståelse af lavenergibygninger. Der ligger nogle udfordringer for arkitekten og ingeniøren i at skulle arbejde tæt sammen, da de i mange tilfælde ikke sidder fysisk i nærheden af hinanden. I den ideelle verden sad arkitekten og ingeniøren sammen og tog alle de væsentlige beslutninger i den indledende fase. Dette ville dog kræve mange ressourcer, i form af mødedeltagelse, hvilket ofte ikke rent økonomisk er muligt. Beregningsværktøjer, til at give hurtige overslag over bygningers energi- og indeklimaforhold, vil i høj grad give arkitekten mulighed for hurtigt at se konsekvensen ved eventuelle valg. Dette kan være med til at begrænse behovet for ofte at skulle mødes og derigennem spare tid og penge. Der ses dog desværre en generel mangel på effektive beregningsværktøjer til anvendelse i skitseringsfasen, der kan levere tilstrækkelig dokumentation i forhold til konsekvenserne af de valg der træffes. 6.2 Bygningsform Når bygninger i den indledende fase skal udformes med facadeudtryk og indretning, samt placeres og orienteres på selve grunden, er der mange faktorer der gør sig gældende for hvorvidt bygningen kan overholde energikravene. Arkitekten har indledningsvis nogle ønsker til hvordan bygningen skal udformes, men energikravenes størrelse er afgørende for hvad der kan lade sig gøre. Hvis der for eksempel er høje krav til et lavt energiforbrug er energirammen meget styrende for hvad der kan lade sig gøre, se bare 2020-bygninger som ofte bliver meget kompakte for at de kan overholde energirammen. (Anders Heilmann) Denne tendens der ses til at mange lavenergibygninger bliver meget kompakte for at overholde de skærpede energikrav, skyldes primært en fokusering på bygningers opvarmningsbehov. Den kompakte bygningsform har et reduceret overfladeareal, hvilket minimerer opvarmningsbehovet. Denne bygningsform har dog sine begrænsninger. I og med at overfladearealet er minimeret, kræves der forholdsvis store glasarealer for at sikre det nødvendige dagslysniveau. Dette kan give problemer i forhold til overtemperaturer. Afkøling af kompakte bygninger ved anvendelse af naturlig ventilation vanskeliggøres af de mange 29

31 indeliggende rum, der kendetegner denne bygningsform. Dette kan medføre et højere elforbrug til køling af disse bygninger, som har negativ betydning for den samlede energiramme. En bevidsthed omkring konsekvenserne af den valgte bygningsform, er meget væsentlig for at arkitekten og ingeniøren i samarbejde kan træffe de rette beslutninger i den indledende fase. Optimal udnyttelse af bygningens egenskaber med fokus på den samlede bygningsform, de enkelte rums udformning samt placeringen og udformningen af glaspartier kan være med til at løse tidligere problemer fra lavenergiboliger. En optimal udnyttelse af bygningens form kan medføre mange positive effekter for bygningens samlede energiforbrug. En slankere bygningsform kan minimere behovet for belysning, samt medføre en bedre udnyttelse af den naturlige ventilation. Dette kan blandt andet opnås igennem en rumudformning med forholdsvis stor loftshøjde og en beskeden dybde, således at lyset kan trænge helt ind i rummet. Denne fokusering på rummenes dybde, er også væsentlig i forhold til udnyttelse af den naturlige ventilation, der har den største effekt ved rum med beskeden rumdybde. (Marsh, 2011) 6.3 Beslutningsproces Igennem projekteringsfasen træffes der mange beslutninger der skal koordineres mellem de enkelte rådgivere. At disse beslutninger træffes på det rigtige tidspunkt i forløbet kan have stor betydning for det generelle samarbejde, da mange opgaver har en naturlig afhængighed. I takt med at energikravene skærpes og byggerier generelt bliver mere komplicerede, øges mængden af opgaver også. Derfor bliver koordineringen af denne beslutningsproces særlig vigtig. Mange virksomheder er begyndt at anvende forskellige værktøjer for at få koordineret denne proces mellem de enkelte rådgivere. Der er en del der er begyndt at arbejde med en struktureret form for hvornår hvilken beslutning skal være taget og så også dokumentere det ( ) forhindringslister, som vi kalder det. Anders Heilmann For at disse forhindringslister kan være med til at fremme samarbejdet, er det nødvendigt at de beslutninger der træffes er rigtige, således at der ikke arbejdes videre ud fra fejlagtige forudsætninger, hvilket efterfølgende kræver omprojektering. Derfor er det vigtigt at beslutningerne der træffes kan dokumenteres som Anders Heilmann pointerer. 30

32 Flere forudsætninger gør sig gældende i forhold til at træffe de rette beslutninger. At den nødvendige tid er afsat til at træffe beslutninger, kan have stor betydning. Ligeledes er erfaring også vigtigt for at kunne gennemskue konsekvenserne af de valg der træffes på dette tidlige tidspunkt i forløbet, hvor der endnu er mange områder der ikke er afklaret I interviewet med Jesper Lund påpeger han vigtigheden af at have erfaring omkring lignende udfordringer fra tidligere projekter for at kunne træffe de rette beslutninger. Erfarne folk giver altid det bedste projekt. (Jesper Lund) Ud over at have den fornødne erfaring, har det også stor betydning, at de enkelte rådgivere har den nødvendige indsigt i projektet. Hvis der gennem projekteringsfasens sker udskiftning af medarbejdere, kan der gå vigtig projektinformation tabt. Derfor kan gennemgående aktører i projekteringsforløbet også have stor positiv betydning for samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører. 6.4 Tværfaglig forståelse Vigtigheden af de beslutninger der træffes i den indledende fase med henblik på at overholde de fremtidige energikrav, henleder til et tæt samarbejde mellem arkitekten og ingeniøren. Hvis der er skærpede energikrav kræver det et meget tæt samarbejde. (Anders Heilmann) I takt med at energikravene skærpes de kommende år, skal ingeniøren tidligere på banen og klarlægge betydningen af de valg som arkitekten ønsker at træffe. Arkitekten kan ikke længere vælge frit på alle hylder og vi er løbende inde og vurdere konsekvensen af deres valg. (Jesper Lund) Arkitekten og ingeniøren bliver i de kommende år langt mere afhængige af hinanden, da de fremtidige energikrav har så stor en betydning for hele bygningens sammensætning og udformning. Dermed ikke sagt at det begrænser arkitektens muligheder for at udfolde sine ønsker, men det stiller i langt højere grad krav til at man opfatter bygningen som en helhed, hvor mange forskellige elementer skal danne en helhed. At arkitekten har tænkt elementer som solafskærmning og naturlig ventilation ind i skitseringsforslagene, er af afgørende betydning for at der ikke opstår for høje indetemperaturer i de varme sommerperioder. 31

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit

Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit VIA UNIVERSITY COLLEGE AARHUS Samarbejde mellem arkitekter og ingeniører i Revit Morten Aaskov 26-11-2012 TITELBLAD TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: VEJLEDER: Stig Ilkrone FORFATTER: Morten Aaskov

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Semesterbeskrivelse 4. BK

Semesterbeskrivelse 4. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 4. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE

HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER BYGGERIET I BEVÆGELSE HÅNDVÆRKERNES OG BYGGERIETS NYE UDFORDRINGER 18. august 2010 PLANLÆGNING AF BYGGEOPGAVEN NYT BYGNINGSREGLEMENT BR10 UDFORMNING OG PLANLÆGNING MYNDIGHEDERNE UDFØRELSE AF BYGGEOPGAVEN KONSTRUKTIONER TEKNIK

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Lavenergihuse. Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild 13.5.2013

Lavenergihuse. Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild 13.5.2013 2013 Lavenergihuse Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild 13.5.2013 TEKNISK MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Lavenergihuse VEJLEDER: Heidi Sørensen Merrild FORFATTER: Tonny Snogebæk

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

7 SEMESTERS SPECIALE

7 SEMESTERS SPECIALE 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1 7 4 2014 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1-7-4-2014 Executive summary MT Højgaard har undersøgt designmaterialet til

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering

Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering Digitalt udbudsmateriale Opstart af firma midt i finanskrisen

Læs mere

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning

Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Kap. 6. Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning side 1 af 6 April 2006 Aftaleformular for aftale om teknisk rådgivning og bistand vedr. bygherrerådgivning Formularen

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Semesterbeskrivelse 2. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2014 Semesterbeskrivelse 2. BK Gældende fra januar 2012 Revision 20-01-2014 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre

Læs mere

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning

Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Møllerboligen ved Dybbøl Mølle Totalrådgivning Ydelsesbeskrivelse relateret til FRI, PLR og Danske Ark s ydelsesbeskrivelser (Bilag A til totalrådgivningsaftale) 1 1 Afgrænsning af rådgiverydelser Rådgivernes

Læs mere

Modeller på kollisionskurs

Modeller på kollisionskurs Modeller på kollisionskurs Kollisionskontrol af BIM modeller Forfatter: Thomas Lykkebo Vejleder: Sigurður Ólafsson Afleveret: 26.11.2012 7. semester speciale - Bygningskonstruktøruddannelsen - VIA University

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER 04-05-2015 Bygningskonstruktøruddannelsen Nikolaj Reuss Dideriksen Bo Kolman VIA University College, Aahus Halmstadsgade [RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER TITELBLAD Rapport titel: Rapport 4.

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Ny etageejendom Åhusene 5 8000 Aarhus C Bygningens energimærke: Gyldig fra 8. august 2013 Til den 8. august 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012

Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August 2012 Aftale-Håndbogen - Kap. 7. Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser, side 1 af 5 August Vejledning til afgrænsning af rådgiverydelser Notatet Afgrænsning af rådgiverydelser kan i en udfyldt stand

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole

ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik. Bolig for Livet. LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole LYS Temadag den 22. januar 2009 Kunstakademiets Arkitektskole Ellen Kathrine Hansen, lektor, arkitekt MAA ACTIVE HOUSING Baggrund LYS og energi LYS og komfort LYS og æstetik Bolig for Livet Baggrund 3

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri

Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Regler for trykprøvning/tæthedstest af byggeri Til byggesagsbehandlere og byggerådgivere 30. april 2013 Sort tekst er bygningsreglementet og standardens tekst. Blå tekst er anbefalinger. Kravene til klimaskærmens

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG. Hvordan projekteres det billigst muligt?

TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG. Hvordan projekteres det billigst muligt? TAGINTEGREDE SOLCELLE-ANLÆG Hvordan projekteres det billigst muligt? Erfaringer har vist, at der i forbindelse med etablering af tagintegrerede solcelle-anlæg eksisterer en række planlægningsmæssige, byggetekniske,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Energirigtigt valg af vinduer

Energirigtigt valg af vinduer VIA UNIVERSITY COLLEGE, CAMPUS HORSENS Energirigtigt valg af vinduer I den tidlige designfase Michael Krabsmark Kamp Jensen 16052011 7. sem. Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Poul Børison

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Røddikvej 6 8464 Galten Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. december 2012 Til den 18. december 2022. Energimærkningsnummer 310017976

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Boligforeningen Enggaarden Afd 23 Jævnstrømmen 1 9240 Nibe Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. oktober 2012 Til den 5. oktober 2022.

Læs mere

BIM Workflow Certificering

BIM Workflow Certificering BIM Workflow Certificering Bliv certificeret som BIM Workflow Professional Nohr-Con er glad for at kunne udbyde en helt ny certificeringsuddannelse i ét samlet BIM Workflow - i samarbejde med BIM Equity.

Læs mere