Tlf: CVR-nr

Transkript

1 Tlf: BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18, st. th. DK-4000 Roskilde RINGSTED KOMMUNE Beretning nr. 16 (side ) Afsluttende beretning for regnskabsåret 2011 BDO Kommunernes Revision,, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

2 Indholdsfortegnelse Side 1 KONKLUSION PÅ REVISIONEN AF KOMMUNENS ÅRSREGNSKAB FOR Indledning Ledelsens regnskabserklæring Ikke-korrigerede forhold Revisionspåtegning konklusion på den udførte revision Revisionens bemærkninger Generelt Revisionens bemærkninger til årsregnskabet Afstemning af statuskonti Afstemning af underholdsbidragssystemet Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger VURDERING AF KOMMUNENS ØKONOMI Indledning Vurdering af bæredygtig drift Det likvide beredskab Sammenfatning og konklusion REVISIONSMETODIK Risikovurdering og revisionsstrategi Drøftelser med ledelsen om besvigelser Den løbende revision Lovpligtig forvaltningsrevision Den afsluttende revision REVISIONSMÆSSIG GENNEMGANG AF IT-SIKKERHEDEN Forvaltningsrevision indkøbsområdet REVISION AF ÅRSREGNSKABET Årsregnskabets opbygning og indhold Forretningsgange for regnskabsaflæggelsen Budget- og bevillingskontrol Skatter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms

3 5.7 Lønninger og vederlag Kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver Anlægsvirksomhed Forsyningsvirksomhed Affaldshåndtering Indberetning til Forsyningssekretariatet mv Balancen Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Likvide beholdninger Egenkapital Hensatte forpligtelser Lånoptagelse Gældsforpligtelser REVISION AF DE SOCIALE REGNSKABER - OMRÅDER MED STATSREFUSION Revisionserklæring vedrørende de sociale it-systemer Løbende revision Forretningsgange og sagsbehandling Forretningsgange Tilbud til udlændinge Kontante ydelser Arbejdsmarkedsforanstaltninger Afsluttende revision Regnskabsaflæggelse og restafregning af refusion Opfølgning på decisionsskrivelser fra 2010 og evt. tidligere år TEMAREVISION Generelt Temarevision vedrørende kommunernes administration af fleksydelsesordningen Tilmelding til fleksydelsesordningen og opgørelse af anciennitet Kommunens administration af sager med opkrævning af fleksydelsesbidrag til personer under 30 år visiteret før Kommunens procedure for administration af bidragsfri perioder Kommunens procedure for tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag Kommunens administration af sager, hvor borgeren driver selvstændig virksomhed Kommunens administration af udbetaling af fleksydelse

4 8 ØVRIGE OMRÅDER MED SÆRLIGE RAPPORTERINGSKRAV Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Byfornyelse Social- og Integrationsministeriet Tilskud fra puljen til udvikling af bedre ældrepleje (projekt Kunst og farver) Tilskud fra puljen Psykiatriaftalen (projekt bofællesskab Ole Hansens Vej) Tilskud fra puljen Psykiatriaftalen (projekt bofællesskab Kildemarken) Projektregnskaber med tilhørende revisionsprotokol SÆRLIGE OPGAVER OG ANALYSER MV AFGIVNE REVISIONSBERETNINGER VEDRØRENDE Revisionsberetninger afgivet til Ringsted byråd REVISORS ERKLÆRING BILAG 1 TVÆRMINISTERIEL OVERSIGT BILAG 2 TEMAREVISION AF FLEKSYDELSESORDNINGEN BILAG 3 PÅTEGNEDE REGNSKABER OG OPGØRELSER

5 1 på revisionen af kommunens årsregnskab for Indledning BDO Kommunernes Revision,, har den 13. august 2012 afsluttet revisionen af s regnskab for året I henhold til Lov om kommunernes styrelse og revisionsregulativet for afgives hermed beretning om den udførte revision. Revisionen har omfattet siderne 1 27 i Kommunens. Hovedtallene udviser (mio. kr.): Oprindeligt budget Regnskab Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansierede område Resultat af forsyningsvirksomhederne 96,5 49,9-2,4 108,4 50,0 13,5 Balance Ultimo 2010 Ultimo 2011 Aktiver Egenkapital 2.016, , , ,9 Positive tal = overskud/tilgodehavender. Negative tal = underskud/gæld. 1.2 Ledelsens regnskabserklæring I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har borgmester og kommunaldirektør over for os afgivet en regnskabserklæring vedrørende årsregnskabet Ikke-korrigerede forhold I henhold til internationale revisionsstandarder skal vi informere om forhold, som ikke er korrigeret i årsregnskabet. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2011 er der konstateret følgende forhold, som ikke er korrigeret i årsregnskabet, idet ledelsen har vurderet dem værende uvæsentlige både Side 296

6 enkeltvis og sammenlagt for årsregnskabet. Denne oplysning gives for at sikre, at byrådet er orienteret herom: Hensatte forpligtelser vedr. lærere i den lukkede gruppe Vi har ved revisionen konstateret, at der ikke er medtaget lærere i den lukkede gruppe ved opgørelsen af pensionsforpligtelsen, hvilket betyder at hensatte forpligtelser er registreret for lavt i kommunens balance (passiver). Sidst kendte beregning udviste en forpligtelse på ca. 14. mio. kr. Manglende regulering af arbejdsskadeforpligtelsen Der er ikke foretaget regulering af arbejdsskadeforpligtelsen for Den beløbsmæssige betydning kendes ikke. Tilgodehavender vedrørende tilbagebetalingspligtige ydelser Kommunen har ikke optaget tilgodehavender vedrørende tilbagebetalingspligtige ydelser som langfristede tilgodehavender i overensstemmelse med Budget- og regnskabssystem. Ligeledes er statens andel ikke optaget korrekt som kortfristet gæld. Forholdet betyder, at de finansielle anlægsaktiver samt kortfristede gældsforpligtelser er for lave, men det påvirker ikke driftsregnskabet. Den beløbsmæssige betydning af fejlen kendes ikke. Ejerandele Der er ikke foretaget regulering af kommunens ejerandele på funktion 9.21 vedrørende I/S Affald Plus, GIS Danmark A/S og AFT 2005 A/S ultimo Revisionspåtegning konklusion på den udførte revision På trods af ovenstående ej korrigerede forhold, er det vores vurdering, at der ikke er konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i påtegningen på årsregnskabet. Vi har forsynet årsregnskabet med en påtegning uden forbehold. Afledt af de internationale revisionsstandarder skal vi afgive følgende supplerende oplysning, idet regnskabet indeholder budgettal: Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Kommunen har i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets krav i Budget- og regnskabssystem for kommuner, som sammenligningstal i regnskabsopgørelsen for regnskabsåret 2011, medtaget det af byrådet godkendte budget for Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. Side 297

7 1.5 Revisionens bemærkninger Generelt Revisionsbemærkninger, der skal behandles af byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden, er anført under afsnit Vi har pligt til løbende at vurdere, om der skal skrives en revisionsbemærkning, hvis regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med byrådets beslutninger der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser lovligheden af en post eller disposition anses for tvivlsom der ved gennemgang af de etablerede forretningsgange konstateres væsentlige mangler i kontrolmæssig henseende, idet revisionen samtidig kan fremsætte forslag til udbedring af konstaterede mangler foreskrevne forretningsgange i øvrigt ikke er fulgt Revisionens bemærkninger til årsregnskabet 2011 Den udførte revision har givet anledning til følgende bemærkninger: Afstemning af statuskonti Vi har konstateret, at 80 statuskonti ikke foreligger afstemt ultimo Vi skal henstille, at afstemningerne snarest udarbejdes, samt at der fremover sættes fokus på at sikre afstemning af statuskonti. Vi skal endvidere anbefale, at der fremover udføres kvalitetskontrol og ledelsestilsyn af statusafstemninger Afstemning af underholdsbidragssystemet Vi påser hvert år, at der er foretaget afstemning af de sociale systemer for at sikre, at der er foretaget korrekt indberetning til skat af alle udbetalinger mv. i henhold til gældende regler samt, at udgifter og indtægter er korrekt optaget og kommer rigtigt til udtryk i regnskabet / bogføringen, herunder at grundlaget for statsrefusion er opgjort korrekt. Kommunen har ikke foretaget afstemning af underholdsbidragssystemet for Vi henstiller, at afstemning snarest foretages. 1.6 Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger Ved den afsluttende revision har vi foretaget opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger samt andre forhold omtalt i tidligere revisionsberetninger. Side 298

8 Nedenfor er tidligere afgivne revisionsbemærkninger samt den opfølgning, der er gennemført af kommunen i forhold til bemærkningerne, gengivet. Revisionsberetning nr. 15 (side ): Der er i forbindelse med sagsrevision på området kontanthjælp og aktivering, konstateret fejl i forbindelse med forsinket opfølgning på individuelt kontaktforløb i 3 sager. Fejl vedrørende manglende jobplan i 3 sager, og fejl vedrørende fejlkontering af ydelse under tilbud i 3 sager. Det henstilles, at der sættes fokus på de beskrevne fejltyper, således at der fremadrettet sikres en god kvalitet i sagsbehandlingen, og fejlniveauet reduceres. Byrådets besvarelse: Byrådet har endnu ikke behandlet revisionsberetning nr. 15. Opfølgning foretages i Side 299

9 2 Vurdering af kommunens økonomi 2.1 Indledning Vi har foretaget en overordnet analyse af nedenstående væsentlige forhold med betydning for den økonomiske udvikling. Vi skal gøre opmærksom på, at vores vurdering af kommunens økonomi er et øjebliksbillede, som bl.a. bygger på de økonomiske oplysninger om forventet regnskab 2012, som er modtaget af kommunen. 2.2 Vurdering af bæredygtig drift Vurdering af bæredygtig drift foretages ved en vurdering af resultatet for 2011, forventet regnskab 2012 og budgetoverslagsårene Der tages udgangspunkt i resultat af ordinær drift på det skattefinansierede område inkl. renter. Det er vigtigt, at kommunen løbende kan finansiere driftsudgifter med de løbende driftsindtægter. Der bør tilstræbes et positivt resultat for at give plads til afdrag på lån og fremtidige anlægsinvesteringer. Vi har nedenfor vist udviklingen i resultat af ordinær drift for regnskabsåret 2011, forventet regnskab 2012 og budgetoverslagsårene : Som det fremgår af grafen, har der i 2011 været et overskud på 108,4 mio. kr. på ordinær drift. I 2012 og i alle budgetoverslagsårene forventes der ligeledes overskud. Side 300

10 For at kunne vurdere sandsynligheden for at realisere de budgetterede overskud for budgetoverslagsårene har vi set på de oprindeligt budgetterede resultater for perioden 2009 til 2011 kontra det realiserede resultat for 2009, 2010 og 2011 samt det forventede resultat for 2012: Sammenligning af oprindeligt budget og realiseret/forventet resultat Ordinær driftsvirksomhed I mio. kr R 2009 R 2010 R 2011 FR 2012 Budg. resultat - oprindeligt Realis./forventet. resultat Det fremgår af grafen, at resultatet af den ordinære drift i 2009 er lavere end oprindeligt budget. Modsat i 2010 og 2011 hvor resultatet af den ordinære drift blev bedre end oprindeligt budget. I 2012 forventes et resultat som oprindelig budgetteret. anvender en økonomisk decentraliseringsmodel, der betyder, at de enkelte institutioner, driftsområder m.v. indenfor visse grænser kan overføre drifts- og anlægsmæssige mer- eller mindreforbrug fra år til år. Udviklingen i overførsler mellem årene har været følgende: Fra 2010 til 2011 er der overført et negativt budgetbeløb (merforbrug) på driften med 12,2 mio., kr., og vedrørende anlæg er der overført et uforbrugt beløb 54,3 mio. kr. Fra 2011 til 2012 er der overført uforbrugt budgetbeløb på driften med 14,7 mio. kr., og vedrørende anlæg er der overført et uforbrugt beløb på 51,4 mio. kr. 2.3 Det likvide beredskab Kommunens likvide beredskab ultimo året bedømmes med udgangspunkt i udviklingen i den bogførte kassebeholdning ultimo 2011, forventet kassebeholdning ultimo 2012 og budgetteret kassebeholdning ultimo overslagsårene : Side 301

11 Udviklingen i den likvide beholdning I mio. kr R 2011 FR 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Likvid beholdning ultimo Som det fremgår af ovenstående graf udgør kommunens likvide beholdning 3,8 mio. kr. ultimo Ultimo 2012 forventes en negativ likvid beholdning på 30 mio. kr.. I overslagsårene forventes den likvide beholdning forøget således, at den udgør 35,1 mio. kr. ultimo Kommunen skal overholde lånebekendtgørelsens bestemmelser, således at kommunens likviditet - opgjort efter kassekreditreglen - altid skal være positiv. Det betyder, at kommunens gennemsnitlige daglige kassebeholdning beregnet for de sidste 365 dage ikke må være negativ. Kommunen har i 2011 efterlevet denne bestemmelse, og på det foreliggende grundlag er det vores vurdering, at kommunen også i 2012 kan overholde lånebekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kassekreditreglen. 2.4 Sammenfatning og konklusion har i 2011 et overskud på 108,4 mio. kr. på ordinær drift, og positiv likvid beholdning på 3,8 mio. kr. ultimo Kommunen forventer dog en negativ likvid beholdning på ca. 30 mio. kr. med udgangen af Det er ud fra foranstående vores vurdering, at kommunen har handlet på det pres, der i 2008 og 2009 har været dels på det driftsmæssige resultat og dels på den likviditetsmæssige udvikling. Resultat af ordinær drift 2011 udviser som nævnt et overskud på 108,4 mio. kr. og lever op til målet i den økonomiske politik, hvor kommunen fra 2013 vurderer et overskud i størrelsesorden 110 mio. kr. for passende. Vi anser det for vigtigt, at fortsat skaber et overskud på ordinær drift i overensstemmelse med målsætningen i den økonomiske politik, således der bliver plads til afdrag på lån, anlægsinvesteringer (ekskl. lånefinansierede), og en fortsat styrkelse af kassebeholdningen. Side 302

12 3 Revisionsmetodik Revisionen udføres ved stikprøver med det formål at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves, om kommunens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold mv. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I forbindelse med revisionen vurderes, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger samt den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Om revisionens tilrettelæggelse og udførelse samt ledelsens og revisors opgaver og ansvar henvises i øvrigt til vores beretning om tiltrædelse pr. 1. januar 2007 (beretning nr. 1). 3.1 Risikovurdering og revisionsstrategi Revisionen gennemføres med udgangspunkt i en af os udarbejdet revisionsstrategi. Revisionsstrategien skal sikre, at revisionen fokuseres mod de væsentligste og mest risikofyldte administrative områder af betydning for årsregnskabet. Baseret på vores drøftelser med ledelsen og vores kendskab til kommunens aktiviteter og forhold i øvrigt, har vi i forbindelse med planlægningen og udførelsen af revisionen for 2011, identificeret områder med særlige risici for væsentlige fejl i årsregnskabet. Revisionens omfang har været tilpasset hertil. 3.2 Drøftelser med ledelsen om besvigelser Under revisionen har vi forespurgt ledelsen om risikoen for besvigelser. Ledelsen har over for os oplyst, at kommunen efter ledelsens vurdering har et effektivt kontrolmiljø, der afdækker risikoen for, at årsregnskabet kan indeholde væsentlig fejlinformation, herunder fejlinformation som følge af besvigelser. Ledelsen har endvidere oplyst, at den ikke har kendskab til besvigelser eller igangværende undersøgelser af formodede besvigelser. Vi har i forbindelse med vores revision ikke konstateret fejl som følge af besvigelser. 3.3 Den løbende revision Generelt Den løbende revision er i løbet af året gennemført ved besøg i den kommunale forvaltning. Formålet med den løbende revision er dels at udøve en aktuel og vedkommende revision, der giver mulighed for løbende at fremsætte forslag til forbedringer under skyldig hensyntagen til Side 303

13 omkostninger og risici, dels at sikre et betryggende og effektivt grundlag for regnskabsaflæggelsen i kommunen. Forretningsgange Ved den løbende revision har vi gennemgået udvalgte væsentlige forretningsgange på forvaltningsområderne. Vi har lagt vægt på ledelse og styring som indfaldsvinkel til revisionen, og der er således fokuseret på kommunens målsætninger og strategier for området, samt på hvorvidt de tilrettelagte procedurer og det etablerede ledelsestilsyn understøtter disse strategier og målsætninger. Når der er god sammenhæng imellem målsætninger, procedurer og ledelsestilsyn, er der tale om effektiv og hensigtsmæssig forvaltning af området. Kasseeftersyn Vi har i årets løb foretaget uanmeldt kasseeftersyn af likvide beholdninger ved kommunens hovedkasse og andre væsentlige kasser. Formålet er at konstatere, hvorvidt kommunens likvide aktiver er korrekt registreret i overensstemmelse med de respektive pengeinstitutters oplysninger. Om den løbende revision henvises til delberetning nr Lovpligtig forvaltningsrevision Den lovpligtige revision omfatter ifølge Styrelsesloven både finansiel revision og løbende forvaltningsrevision. Forvaltningsrevisionen er udført integreret og sideløbende med den finansielle revision på udvalgte lovmæssige og væsentlige områder. Forvaltningsrevisionen har bl.a. omfattet stikprøvevis gennemgang af systemer, beslutningsgrundlag og rapporter, analyser af udgifts- og indtægtsposter, undersøgelser af nøgletal mv. samt analyser af budgetafvigelser. I det omfang vore vurderinger afdækker usædvanlige forhold eller udviklingstendenser på et område, har vi vurderet, om ressourcer mv. anvendes hensigtsmæssigt og betryggende. 3.5 Den afsluttende revision Den afsluttende revision sikrer, at de aflagte regnskaber ikke indeholder væsentlige fejl. Det vil sige, at regnskabet er korrekt og giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske resultat og stilling. Side 304

14 4 Revisionsmæssig gennemgang af itsikkerheden Kommunens it-anvendelse har betydning for en lang række processer, som er relevante for regnskabsaflæggelsen. It-anvendelsen muliggør effektive interne kontroller, men it kan også udgøre en risiko for disse. Derfor foretager vi hvert år en vurdering af, hvad it-anvendelsen betyder for kommunens interne kontrolmiljø. Ved gennemgangen i 2012 har vi foretaget opfølgning på revisionen som blev rapporteret i 2011, herunder kortlagt eventuelle nye it-systemer med væsentlig betydning for vores revision. Som et led i den løbende forvaltningsrevision vurderer vi også, hvordan kommunen overordnet har tilrettelagt styringen af, og tilsynet med, kommunens generelle it-sikkerhed. Ved vurderingen tager vi udgangspunkt i den opdeling, som fremgår af den danske standard for it-sikkerhed, DS : Strategi og regler for it-anvendelse og it-sikkerhed Organisering af it-sikkerhedsarbejdet Informationsrelaterede aktiver Medarbejdersikkerhed Fysisk sikkerhed Netværk og drift Adgangsstyring Anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af informationsbehandlingssystemer Sikkerhedshændelser Beredskabsstyring Lovbestemte og kontraktlige krav Gennemgangen har vist, at vi kan basere vores revision på fungerende generelle it-kontroller i og omkring de enkelte systemer, og at kommunens it-anvendelse ikke indebærer revisionsmæssige risici, som ikke i forvejen er dækket af vores revision at kommunens overordnede styring af it-sikkerheden er tilfredsstillende Uden at det har påvirket vores konklusion har revisionen alligevel givet anledning til anbefalinger fra vores side. Anbefalingerne er mundtligt oplyst til it-afdelingens ledelse i forbindelse med afslutningen på revisionen og de vigtigste heraf er kort skitseret nedenfor: I forbindelse med den afsluttende revision for 2009 og 2010 har vi haft dialog med kommunens ledelse vedrørende it-sikkerheden. Side 305

15 Vores anbefalinger har primært haft afsæt i: 1) Kommunens it-sikkerhedsbestemmelser vurderedes af os som ikke dækkende for kommunens behov, idet der siden vedtagelsen i 2001 er kommet nye standarder på området. 2) Den decentrale administration af brugerens rettigheder til de forskellige it-systemer krævede efter vores opfattelse kompenserende kontroller. Juni 2012 er status, at vores observationer principielt stadig er gældende - men det er oplyst, at begge forhold er adresseret med henblik på en løsning. 1) Modernisering af s sikkerhedsbestemmelser forventes naturligt at indgå i implementering af Digitaliseringsstrategien, som forventes vedtaget i efteråret ) Som led i implementering af Opus Brugerstyring vil administrationen af brugerrettigheder blive centraliseret i it-afdelingen. Implementeringen forventes afsluttet efteråret Vi vil ved kommende revisionsbesøg følge fremdriften i projekterne. 4.1 Forvaltningsrevision indkøbsområdet Baggrund og formål Vi har foretaget en vurdering af, om det tilstræbes at administrere indkøb af varer og tjenesteydelser effektivt og økonomisk. Vurderingen er foretaget med baggrund i, at der i disse år er fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det er vores erfaring, at koordinering af indkøb og forpligtelser til aftaler kan give besparelser. Kommunerne har således gennem de seneste år arbejdet med at effektivisere det kommunale indkøb, bl.a. igennem forpligtende indkøb. Det kræver samtidig, at der organisatorisk er kompetencer til stede til at sikre værdifuld opfølgning (controlling) og høj udnyttelse (compliance) på de indgåede aftaler med leverandørerne, samt at der er kompetencer til at foretage de mange udbud, der ligger til grund for aftalerne. Vurderingerne i vores konklusioner er foretaget på grundlag af indhentede oplysninger på nedenstående områder om: Målsætninger Organisering og aftaler Økonomistyring og fastlæggelse af nøgletal/kvalitetsstyring Rapporteringssystemet (Ledelsesinformation) Styring af, og controlling på, indgåede aftaler Dialog med decentrale enheder om brug af aftaler Side 306

16 Processen Vi har undersøgt, om Byrådet i har vedtaget en indkøbspolitik og udbudsstrategi, og om der derigennem er gjort de fornødne tiltag til at vurdere, om der tages skyldige økonomiske hensyn. Hypotesen er, at hvis der ikke har været en styret proces, hvor der løbende opstilles mål og foretages vurdering i forhold til tidligere resultater, kan der heller ikke argumenteres for, at processerne i indkøbsområdet er tilstrækkelige effektive. Desk-researchen støttes op ad interviews med udvalgte medarbejdere i. Med interviewene får revisionen mulighed for at komme helt tæt på, hvordan medarbejderne til dagligt håndterer udfordringerne på indkøbsområdet, sådan at det bliver muligt at vurdere, om de politiske og administrative ønsker og mål for området gennemføres. Vi har i udgangspunktet anvendt nedenstående processkema som grundlag for vores forvaltningsrevision af indkøbsområdet i : Vurderingen af de indhentede oplysninger er foretaget på et overordnet niveau, og konklusionerne viser, om der er områder, som vi finder væsentlige at analysere og arbejde videre med i forhold til forbedret styring af området. Organisering og aftaler IT- & Indkøbsstaben gennemfører størstedelen af udbuddene på varer og på nogle tjenesteydelser, mens der også gennemføres udbud andre steder i kommunen, bl.a. Teknisk Forvaltnings anlægsopgaver. Der er fokus på ressourcernes betydning for produktivitet på indkøbsområdet. Besparelsesmulighederne på området er til dels kortlagt via udbudsplanens prioritering af udbudsområder, og der er politisk fokus og forståelse for den opgave, der skal løftes. Det er vores vurdering, at der pt. er intensiv fokus på organiseringen af hele udbuds- og indkøbsområdet, herunder at sørge for at have den rette opgavefordeling, have de rette systemer til rådighed og have ansat de rette kompetencer på indkøbsområdet. Kommunen har de senere år koncentreret sig om at få organiseret kommunens indkøbsrutiner, herunder håndtering af udbudsforpligtelsen. Til dette formål er der i dag tilknyttet 4 fuldtidsstillinger som varetager opgaverne Indkøb (35%), Udbud (40%) og controlling (25%). Gennemførelse af egne udbud sker i et vist omfang ved inspiration fra andre kommuner, hvor gode tips til udbudsmateriale indhentes via kontakter i netværk m.v.. Kommunen er opmærksom på, at udbud er en ressourcekrævende disciplin, og har derfor indledt samarbejde med 16 andre kommuner i det såkaldte FUS (Fælles Udbud Sjælland). Kommunen anvender følgende aftaleformer: Egne udbud FUS (Fælles Udbud Sjælland) SKI Økonomistyrelsens/Finansministeriets aftaler Kommunen vælger mellem de forskellige alternativer alt efter, hvad der vurderes mest hensigtsmæssigt i den konkrete situation. Der er meget fokus på at overholde udbudsreglerne. Målsætninger har operationaliseret indkøbspolitikken i form af en kombineret udbudsog indkøbspolitik, der efter en længerevarende proces er vedtaget i foråret Tidligere udbudspolitik var fra 2001 og indkøbspolitik fra Side 307

17 Udbuds- og indkøbspolitikken er gældende fra 2012 til Der er i strategien taget stilling til både miljø, etik og sociale hensyn, samt anvendelse af aftaler. I tilknytning til denne udfærdiges en udbudsplan som nærmere definerer indsatsområderne. Planen er tilgængelig på kommunens hjemmeside og viser påtænkte udbudsområder t.o.m Herudover er der opstillet en række interne målsætninger omkring compliance, E-handel, institutionsbesøg m.v. Udbuds- og indkøbspolitikken tilsiger, at, alle kommunens institutioner og enheder, herunder institutioner der har en driftsaftale med kommunen er forpligtiget til at benytte de i kommunen indgåede indkøbsaftaler. Forpligtigelsen kan kun fraviges hvor der foreligger en konkret aftale med indkøbschefen. Der er ikke formuleret konkrete målsætninger for besparelser i politikken, men det håndteres ifølge det oplyste fra sag til sag med udgangspunkt i tildelingskriteriet økonomisk mest fordelagtige pris. Økonomi: 50%-80% Faglighed/kvalitet: 10%-30% Miljø: 5%-10% Sociale klausuler: 5%-10% Dog kan kriteriet: laveste pris benyttes i forbindelse med vareudbud. Udmøntningen af besparelserne tages forlods på budgettet, og besparelserne går 100 % til kommunekassen. Politikken og aftalerne annonceres dels på kommunens intranet og dels ved målrettet kommunikation til relevante ledere og via hjemmesiden. Compliance og dialog med decentrale enheder Som omtalt ovenfor, så har man de senere år koncentreret sig om at organisere kommunens indkøbsrutiner og håndtering af udbudsforpligtelse. I denne proces indgår dialog som et vigtigt redskab hvor synlighed og åbenhed har høj prioritet., Kommunen gør aktivt brug af brugerinddragelse i forbindelse med udbud, og særligt omkring kravspecifikationer. Dette sikrer høj grad af loyalitet overfor de indgåede aftaler. En forelagt compliancerapport viser, at i 2011 er 61 % af varekøbs- og tjenesteydelsesområdet omfattet af indkøbsaftaler. Der er i denne forbindelse tale om målbare områder. Kommunens samlede compliance, målt på køb via EAN-nr. på vare- og tjenesteydelser, er 23 %. Dialogen med de decentrale enheder skal medvirke til at modvirke, at der blot købes uden for aftalen, men hos en aftalebelagt leverandør. Risikoen er, at der derfor kommer regninger ind med andre priser, eller at der er gebyrer på, fordi der er købt ind på en anden måde, end aftalen foreskriver. Der kan være mange årsagsforklaringer og fejlkilder, når der ikke købes rigtigt ind. Hvorvidt dette handler om udbudsbetingelserne ikke er rigtigt sat op, om systemerne er for svære at bruge, om leverandørerne forsøger at omgås aftalerne eller noget helt fjerde, er ikke afdækket, men det er væsentligt, at kommunen systematisk forsøger at minimere disse fejl. Det er vurderingen, at kommunen her har fokus på dette. Side 308

18 Controlling og økonomistyring Som det fremgår ovenfor, så har Kommunen stor fokus på controlling opgaverne på udbudsog indkøbsområdet og der er afsat 0,8 fuldtidsstilling til dette formål. Planlægningsgrundlaget er her primært udbudsplanen, som sætter dagsordenen for arbejdet. Kommunens indkøbskontrakter bliver gennemgået således, at der sker en løbende genforhandling af disse med udgangspunkt i udbudsplanen. Kommunen har et indkøbsanalyseværktøj fra SAS Institute, der kan være med til at hjælpe kommunen med at skabe et controlling grundlag. Systemet bruges systematisk, til analyser af udvalgte aftaler, hvor det undersøges, om kommunen får de priser, som de er berettiget til mv. De har rimelig gode erfaringer med at bruge det. Der dannes endvidere interne kontrolrapporter på institutionsniveau som anvendes som fundament for førnævnte dialog med de eksterne enheder. Gennem udbuds- og indkøbsstrategien, der er tilgængelig for alle på kommunens intranet, offentliggørelse af aftaler, og med muligheden for at bruge forskellige digitale løsninger til opfølgninger, har kommunen sikret grundlaget for økonomistyring på området. Det er vores vurdering, at der arbejdes systematisk med denne vigtige del af indkøbsområdet for at sikre, at kommunen får de rigtige priser og vilkår. Fastlæggelse af nøgletal og kvalitetsstyring Der er etableret kvalitetsstyring i form af statistikker fra bl.a. SAS Institute og fra leverandørerne. Der laves ad-hoc analyser ud fra bogføringen til verifikation af leverandørernes statistikker. Endvidere anvendes den løbende dialog med leverandørerne som erfaringsgrundlag. I den forbindelse tilbydes endvidere seminarer for erhvervslivet for at informere om kommunens tiltag og derigennem højne kvaliteten af samarbejdet med leverandørerne. Benchmarking med andre kommuner sker på ad hoc-basis via netværk (bl.a. FUS). Der er i FUS regi vedtaget en strategi hvor der i fremtiden skal benyttes fælles indkøbsanalysesystem og udbudssystem. er tilmeldt begge systemer, og vil overgå til disse når de er etableret. Kommunen har ikke i udbuds- og indkøbspolitikken beskrevet sanktioner overfor de kommunale enheder, som ikke anvender de indgåede aftaler. Der er tilrettelagt forretningsgange, hvor dialog med udgangspunkt i førnævnte kontrolrapporter skal medvirke til, at undgå sådanne situationer. På baggrund af de gennemførte udbud er det muligt at opgøre, hvor meget kommunen opnår i besparelser på de nye aftaler. Besparelser skal som udgangspunkt ske i kombination med, at kommunen som minimum bibeholder samme kvalitet og service, og besparelserne tages direkte på budgettet. De opnåede besparelser rapporteres 2 gange årligt til Økonomiudvalget. Ledelsesinformationssystemer (LIS) Direktion og områdechefer informeres løbende om udvikling og tiltag på indkøbsområdet. Som omtalt ovenfor, så anvendes der indkøbsanalyseværktøj fra SAS Institute til at lave opfølgning på udvalgte områder, ad hoc-analyser mv. I forbindelse med udviklingen af indkøbsfunktionen er der målsætninger for 2012 om systemmæssig understøttelse af potentialeberegninger og opgørelser af økonomiske gevinster. Side 309

19 Samlet konklusion Indkøbs- og udbudsområdet vurderes med de iværksatte tiltag at indeholde de styringsprocesser, der skal til for at anvende ressourcerne og tilrettelægge aktiviteterne, så s målsætninger opfyldes bedst muligt og bl.a. udbudspligten overholdes. Det er vores vurdering, at der udvises vilje til sparsommelighed, og at der er det fornødne fokus på at opnå besparelser på kommunens indkøb. Det er samtidig vurderingen, at de iværksatte tiltag vil medvirke til at sikre, at får de rigtige indkøb til de rigtige priser via tæt controlling og sikring af høj compliance på aftalerne. Vi vil ved næste års revision følge op på, om målsætningerne har givet de forventede resultater. Side 310

20 5 Revision af årsregnskabet 5.1 Årsregnskabets opbygning og indhold Vi har undersøgt, om kommunens regnskabsaflæggelse er foretaget i overensstemmelse med formkravene i Økonomi- og Indenrigsministeriets gældende regler. Vi har fulgt op på, om der i forhold til regnskabet for 2010 er foretaget ændringer i kommunens regnskabspraksis, samt om disse ændringer er godkendt af byrådet. Det er endvidere vurderet, om de foretagne ændringer er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regler, og om de er tilstrækkeligt belyst i regnskabsaflæggelsen. Det er vores opfattelse, at kommunens regnskabsaflæggelse er foretaget i overensstemmelse med formkravene udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. 5.2 Forretningsgange for regnskabsaflæggelsen Kommunens forretningsgange vedrørende regnskabsaflæggelse er gennemgået. Ved denne gennemgang har vi vurderet, om kommunen i tilstrækkelig grad sikrer korrekt regnskabsaflæggelse ved hjælp af procedurer, ansvarsplacering og ledelsestilsyn, herunder anvendelse af materialeplaner og andre styringssystemer. Det er vores opfattelse, at forretningsgangene vedrørende regnskabsaflæggelse generelt har fungeret tilfredsstillende. 5.3 Budget- og bevillingskontrol Vi har påset, at kommunens finansielle dispositioner er i overensstemmelse med det vedtagne budget, meddelte tillægsbevillinger og øvrige beslutninger af bevillingsmæssig karakter. Samtidig har vi undersøgt, om kommunens bevillingsniveau er fastlagt i overensstemmelse med gældende regler. Vi har konstateret væsentlig budgetoverskridelse på følgende område, uden der er søgt tillægsbevilling: Plan- og Boligudvalget (drift) By og bolig Korrigeret budget udviser 30,5 mio. kr. Side 311

21 Regnskabsforbrug udviser 38,2 mio. kr. Samlet merforbrug udgør 7,7 mio. kr. Der skal, jf. styrelseslovens bestemmelser, søges tillægsbevilling når budgetforudsætningerne ikke kan overholdes. 5.4 Skatter Vi har kontrolleret, at de indtægtsførte skatter er i overensstemmelse med de af SKAT foretagne fordelinger og meddelte oplysninger. Endvidere har vi påset, at skatterne er bogført og periodiseret korrekt, jf. gældende konteringsregler. Det bemærkes, at den udførte revision - i et vist omfang - baserer sig på it-systemer, der henhører under andre myndigheders ansvarsområde. Det er vores opfattelse, at skattebeløbene er korrekt optaget i regnskabet. 5.5 Tilskud og udligning Tilskud og udligning er sammenholdt med opgørelser udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Vi har endvidere undersøgt, om kommunens kontering er i overensstemmelse med konteringsreglerne i Budget- og regnskabssystemet for kommuner. Det er vores opfattelse, at tilskuds- og udligningsbeløb er korrekt optaget i regnskabet. 5.6 Refusion af købsmoms Vi har ved den afsluttende revision fokuseret på kommunens administration af området, hvor vi har påset, at opgørelsen af købsmomsrefusion er udarbejdet efter gældende regler. Det er vores opfattelse, at opgørelsen af købsmomsrefusion er korrekt udarbejdet og optaget i regnskabet. Side 312

22 5.7 Lønninger og vederlag Vi har i løbet af året gennemgået kommunens forretningsgange og stikprøvevis efterprøvet dokumentation, beregning og udbetaling i lønsagerne. Ved revisionen af årsregnskabet har vi undersøgt kommunens forretningsgange mv. i forhold til interne kontroller ved anvendelse af lønsystemet, bl.a. medarbejdernes muligheder for at indberette til egne cpr-numre mv. Lønudbetalingen til den administrative ledelse og personalet på Løn- og personalekontoret, er stikprøvevis gennemgået. Det er undersøgt, om lønsystemet er afstemt til bogholderiet/årsregnskabet. Det er endvidere påset, at de til SKAT afgivne oplysninger om løn mv. er afstemt, ligesom det er kontrolleret, at tilbageholdt A-skat mv. er afregnet og afstemt. Det er vores vurdering, at de interne kontroller udføres på betryggende vis og i henhold til kommunens gældende retningslinjer. Gennemgangen af lønudbetalingen til den administrative ledelse samt Løn- og personalekontorets personale har vist, at der ikke er foretaget væsentlige fejludbetalinger. De nødvendige afstemninger af lønsystemet i forhold til bogholderiet/årsregnskabet er foretaget. Det er endvidere dokumenteret, at der er overført korrekte oplysninger om lønforhold mv. til SKAT. Samtidig er årets tilbageholdelse og afregning af A-skat mv. dokumenteret. 5.8 Kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver Vi har påset, at den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering, jf. kommunens regnskab, er i overensstemmelse med den endelige opgørelse fra Sundhedsstyrelsen. Samtidig har vi påset, at de bogførte grundbidrag svarer til aftalen med regionen. Det er vores opfattelse, at den kommunale medfinansiering er korrekt optaget i regnskabet. 5.9 Anlægsvirksomhed Vi har gennemgået udvalgte anlægsregnskaber/anlægsudgifter for at sikre, at der er korrekt sondring mellem anlæg og drift. Endvidere har vi i vores gennemgang fokuseret på bilagene, som er konteret under de enkelte anlægsprojekter. Gennemgangen af bilagene har haft til formål at sikre, at bilagene behandles korrekt, jf. gældende konteringsregler, og at kommunens kasse- og regnskabsregulativ overholdes. Vi har undersøgt kommunens regler vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber, herunder hvorvidt gældende lovgivning følges i forhold til aflæggelsen. Side 313

23 Det er vores vurdering, at kommunens anlægsregnskaber er udarbejdet og aflagt i overensstemmelse med kommunens retningslinjer og gældende lovgivning Forsyningsvirksomhed Forsyningsvirksomheden skal hvile i sig selv. Det vil sige, at indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. Forsyningsvirksomhederne betragtes således som eksterne i forhold til øvrige kommunale aktiviteter. Forsyningsområdet omfatter affaldshåndtering. Vi har ved revisionen påset, at andele af administrationsudgifter overført til forsyningsvirksomheden er beregnet og bogført i overensstemmelse med byrådets beslutning andele af administrationsudgifter er opgjort tilstrækkeligt objektivt renter af mellemværender med forsyningsvirksomheden er beregnet og bogført i overensstemmelse med lovgivningens krav mellemværenderne med forsyningsvirksomheden er korrekt optaget i balancen Det er vores vurdering, at den samlede økonomiske styring af forsyningsområdet er indrettet med henblik på at opfylde lovkrav, byrådets beslutninger, samt at sikre, at de etablerede forretningsgange på væsentlige områder er betryggende i kontrolmæssig henseende samt hensigtsmæssigt tilrettelagt. Takstfastsættelsen opfylder kravene til, at forsyningsvirksomhederne over tid kan hvile i sig selv. Mellemværende med forsyningsvirksomhederne er korrekt optaget i balancen Affaldshåndtering Genbrugspladsen ejes og drives af affaldsselskabet I/S AffaldPlus, som modtager sorteret affald fra private husstande og fra erhvervsvirksomheder i. Private betaler til genbrugspladsen vis renovationsgebyr og virksomheder via et særligt opkrævet gebyr. Indre værdi af affaldsselskabet I/S AffaldPlus er registreret i kommunens balance på konto Miljøstyrelsen har i december 2011 udsendt en ny affaldsbekendtgørelse, og der er foretaget en opdatering af konteringsreglerne vedrørende affaldsområdet, som skal iagttages fra Side 314

24 5.11 Indberetning til Forsyningssekretariatet mv. De tidligere kommunale forsyningsvirksomheder på vand- og spildevandsområdet er omdannet til aktieselskaber med 100 % kommunalt ejerskab. Miljøministeriet har som følge af den generelle selskabsdannelse i vandsektoren udstedt: Bekendtgørelse nr af 16. december 2009 om kommuners varetagelse af administrative opgaver for visse vandselskaber med tilhørende undtagelser i bekendtgørelse 1102 af 17. september 2010 Bekendtgørelse nr. 298 af 25. marts 2010 om program for vandselskabers interne overvågning I bekendtgørelserne er der fastsat krav om afgivelse af særlige revisionserklæringer. Forsyningssekretariatet har på baggrund heraf udstedt en særlig revisionsinstruks, som gælder for alle indberetninger, der foretages efter den 31. december Dels skal der afgives erklæring om prisfastsættelsen af de administrative ydelser, der leveres fra kommunen til forsyningsvirksomheden, og dels skal der afgives revisionserklæring på kommunens indberetning til Forsyningssekretariatet efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, jf. bekendtgørelse nr af 14.oktober Vi har afgivet erklæring for 2011 om prisfastsættelsen af de administrative ydelser med følgende forbehold: Bidrag for afvanding af de kommunale og private fællesveje er foreløbig fastsat til 4 % af foreløbigt opgjorte anlægsinvesteringer for Forsyningssekretariatet har anfægtet den foretagne beregning og fremsendt udkast til afgørelse. Denne afgørelse har anfægtet. Der foreligger ikke konkret dokumentation for, at de 4 % af foreløbigt opgjorte anlægsinvesteringer for 2011, modsvarer de faktiske omkostninger. Vi kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt der kan være tale om over/underdækning og en eventuel uddeling ved fastsættelse af vejafvandingsbidragets størrelse. Der er på tidspunkt for afgivelsen af denne erklæring ikke afsluttet revision af årsregnskab for 2011 for. Vi har derfor ikke et fuldstændigt grundlag for at udtale os om registreringspligtige uddelinger og vederlag. Vi tager derfor forbehold for den mulige indvirkning heraf. Der er på tidspunktet for afgivelsen af denne erklæring ikke aflagt årsrapport for 2011 for Ringsted Forsyning A/S, Ringsted Spildevand A/S og Ringsted Vand A/S. PWC har derfor ikke et fuldstændigt grundlag for at udtale sig om registreringspligtige uddelinger og vederlag. PWC har derfor taget forbehold for den mulige indvirkning heraf Balancen Kommunens balance er primært revideret ved at sikre, at der foreligger afstemninger for samtlige balancekonti. For at sikre korrekt udvisende i regnskabet er der så vidt muligt foretaget stikprøvevis gennemgang af de specificerede beløb til eksternt materiale, og kommunens forretningsgange og ledelsestilsyn er vurderet. Side 315

25 Revisionen har givet anledning til følgende kommentar: Ved revisionens afslutning manglede der afstemning af 80 statuskonti. Revisionen har endvidere vist, at der ikke foretages kvalitetskontroller, som skal sikre god kvalitet i afstemningerne. Der henvises til bemærkningsafsnittet Anlægsaktiver Materielle og immaterielle anlægsaktiver Det er påset, at de opførte aktiver er registreret i overensstemmelse med anlægskartotekets oplysninger. Anlægskartotekets oplysninger er stikprøvevis kontrolleret, og tilgange, afgange, afskrivninger og andre ændringer er herunder kontrolleret. Det er endvidere påset, at anlægsoversigten indgår korrekt i kommunens regnskabsaflæggelse. Det er vores vurdering, at materielle og immaterielle anlægsaktiver er korrekt optaget og periodiseret i årsregnskabet. Finansielle anlægsaktiver Det er påset, at de opførte aktiver er registreret i overensstemmelse med underliggende materiale samt indregnet i overensstemmelse med gældende regler, herunder at der er foretaget nedskrivning og omkostningsregistrering i forhold til forventning om tab på tilgodehavender. Det er ligeledes påset, at aktier, andelsbeviser og ejerandele i 60-selskaber er indregnet i forhold til kommunens ejerandel af selskaberne i henhold til retningslinjerne fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Endvidere er det i forbindelse med regnskabsafslutningen påset, om mellemværender med kommunale forsyningsvirksomheder er korrekt opgjort. Revisionen har givet anledning til følgende kommentar: Ejerandele Der er ikke foretaget regulering af kommunens ejerandele på funktion 9.21 vedrørende I/S Affald Plus, GIS Danmark A/S og AFT 2005 A/S ultimo Det er aftalt, at regulering foretages fra Tilbagebetalingspligtige ydelser Det er endvidere konstateret, at de tilbagebetalingspligtige ydelser ikke er registreret i overensstemmelse med konteringsreglerne på funktion 9.25, samt statens andel på funktion Det er præciseret i orienteringsskrivelse af den 4. februar 2010, at alle tilbagebetalingspligtige ydelser skal registreres i kommunens balance. Side 316

26 Forholdet betyder, at de finansielle anlægsaktiver samt kortfristede gældsforpligtelser er for lave, men det påvirker ikke driftsregnskabet. Den beløbsmæssige betydning af fejlen kendes ikke. Det er oplyst, at der fra regnskab 2012 sker registrering af tilbagebetalingspligtige ydelser, samt den statslige andel heraf i overensstemmelse med gældende bestemmelser i budget- og regnskabssystem. Lån til betaling af ejendomsskatter Det er ligeledes konstateret, at renter for 2011 vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter på grund af forkert periodisering, ikke er bogført i regnskabsår Herudover er det vores vurdering at anlægsaktiverne er korrekt optaget og periodiseret i kommunens regnskab Omsætningsaktiver Det er påset, at kommunens varebeholdninger og fysiske aktiver til salg, er registreret og indregnet i balancen, samt at omkostningsregistreringen er i overensstemmelse med kommunens registreringer, regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn. Korrekt indregning af tilgodehavender hos staten og kortfristede tilgodehavender i øvrigt, er kontrolleret stikprøvevis. Revisionen har givet anledning til følgende kommentar: Det af byrådet til revisionen oversendte regnskab er efterfølgende korrigeret med 70,6 mio. kr. i forbindelse med revision af regnskabet på grund af klassifikationsfejl vedrørende funktion 9.12 refusionstilgodehavdender, og funktion 9.17, mellemregning mellem foregående og følgende regnskabsår. Det er herefter vores vurdering, at omsætningsaktiver er korrekt optaget og periodiseret i regnskabet Likvide beholdninger Det er kontrolleret, at alle likvide aktiver er korrekt optaget og periodiseret i regnskabet, og der er så vidt muligt foretaget kontrol til ekstern dokumentation. Det er vores vurdering, at de likvide beholdninger er korrekt optaget og periodiseret i regnskabet. Side 317

27 Egenkapital Vi har påset, at kommunen har afstemt og specificeret egenkapitalen, og vi har gennemgået væsentlige posteringer, herunder posteringer foretaget direkte på egenkapitalen, eksempelvis afskrivninger, ned- og opskrivninger, samt andre justeringer i balancen. Revisionen har givet anledning til følgende kommentar: Det af byrådet til revisionen oversendte regnskab er efterfølgende korrigeret med 18,6 mio. kr. i forbindelse med revision af regnskabet på grund af klassifikationsfejl indenfor egenkapitalen. Det er herefter vores opfattelse, at egenkapitalen er fordelt, registreret og klassificeret korrekt i henhold til de af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte regler Hensatte forpligtelser Vi har vurderet kommunens dokumentation for opgørelse af hensatte forpligtelser vedrørende pensionsforpligtelser, miljøforpligtelser, arbejdsskadeerstatninger, åremålsansættelser, miljøforpligtelser, retssager mv. Vi har påset, at forpligtelserne er opgjort i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Revisionen har ligeledes omfattet en vurdering af forretningsgange for registrering af forpligtigelser, anvendte indregningskriterier samt foretagne skøn. Revisionen har givet anledning til følgende kommentar: Kommunens indregning og måling er i al væsentlighed fundet i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer og den fastlagte regnskabspraksis. Vi har dog ved revisionen konstateret, at der ikke er medtaget lærere i den lukkede gruppe ved opgørelsen af pensionsforpligtelsen. Endvidere er der ikke foretaget regulering af arbejdsskadeforpligtelsen i henhold til konteringsreglerne i Budget- og regnskabssystem Lånoptagelse Vi har gennemgået kommunens procedure for lånoptagelse og lånerammeopgørelse for bl.a. at påse, at denne følger Økonomi- og Indenrigsministeriets regler på området. Endvidere har vi påset, at den udarbejdede opgørelse over lånerammen kun indeholder kategorier af udgifter og beløbsstørrelser, som kan medtages, jf. lånebekendtgørelsen med tilhørende fortolkninger. Side 318

28 Kommunens lånerammeberegning og lånoptagelse er i overensstemmelse med gældende regler Gældsforpligtelser Vi har undersøgt, om de forpligtelser, der os bekendt påhviler kommunen, er korrekt registreret, klassificeret og eventuelt kursreguleret. Kontrollen er så vidt muligt foretaget til eksternt dokumentationsmateriale. Kommunens mellemregningskonti er ligeledes påset afstemt. I forbindelse med disse afstemninger er det stikprøvevis konstateret, at der ikke er tale om gamle poster, men at udvisende på mellemregningskonti er korrekt periodiseret og optaget i regnskabet. Det er endvidere kontrolleret, at statens andel af tilbagebetalingspligtige ydelser med statslig refusion er korrekt opgjort. Vi har samtidig påset, om forpligtelser vedrørende leasing er korrekt registreret på balancen. Det er konstateret, at de tilbagebetalingspligtige ydelser ikke er registreret i overensstemmelse med konteringsreglerne på funktion 9.25, samt statens andel på funktion Det er præciseret i orienteringsskrivelse af den 4. februar 2010, at alle tilbagebetalingspligtige ydelser skal registreres i kommunens balance. Forholdet betyder, at de finansielle anlægsaktiver samt kortfristede gældsforpligtelser er for lave, men det påvirker ikke driftsregnskabet. Den beløbsmæssige betydning af fejlen kendes ikke. Det er oplyst, at der fra regnskab 2012 sker registrering af tilbagebetalingspligtige ydelser samt den statslige andel heraf i overensstemmelse med gældende bestemmelser i budget- og regnskabssystem. Det er herudover vores vurdering, at gældsforpligtelserne er korrekt indregnet og periodiseret i regnskabet. Side 319