Grænsehandel koster dyrt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grænsehandel koster dyrt"

Transkript

1 Grænsehandel koster dyrt AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT, MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Grænsehandlen i Danmark er omfattende. Det er der både naturlige og mere selvskabte årsager til. Danmark er en lille åben økonomi, og danskerne er meget mobile. Men når grænsehandlen bliver for voldsom, bliver det omkostningsfyldt for Danmark bl.a. i form af tabt skatte- og afgiftsprovenu og tabte arbejdspladser. Grænsehandel koster både arbejdspladser og skatteprovenu Ser man på provenueffekter af en afgiftsforhøjelse på grænsehandelsfølsomme varer, er det afgørende, at man også medregner tabte skatteindtægter, der følger af, at omsætning, som ellers ville ligge i danske forretninger, flyttes til udenlandske forretninger. Når Skatteministeriet i grænsehandelsrapporterne udregner optimale afgiftsniveauer, dvs. afgiftsniveauer der maksimerer provenuet, er de afledte beskæftigelses- og omsætningseffekter ikke inddraget. Følgeligt sættes det optimale afgiftsniveau for højt. Skatteministeriet indregner ikke afledte effekter, når optimalt afgiftsniveau beregnes På baggrund af Dansk Erhvervs befolkningsundersøgelse fra februar 2011 estimeres den fysiske grænsehandel med en vis usikkerhed til 9,7 mia. kr. Det direkte tabte provenu på moms ligger på 20 pct. heraf, dvs. 1,9 mia. kr., hvortil kommer punktafgifter i for mindst 0,9 mia. kr. og andre tabte skatteindtægter (indkomstskat, sparede dagpenge og selskabsskat) på ca. 0,7 mia. kr. ii, fordi omsætning og beskæftigelse flyttes fra danske forretninger med danske ansatte til tyske og svenske forretninger. Samlet set går statskassen dermed glip af mindst 3,5 mia. kr. som følge af grænsehandel. Dansk Erhverv: Fysisk grænsehandel i 2010 på ca. 9,7 mia. kr. Grænsehandel drives typisk af afgiftsforskelle. Det er derfor problematisk, at vi har verdens højeste afgiftstryk, og betydeligt højere end nabolandene Tyskland og Sverige. Figur 1 Skøn over samlet provenutab 2010 som følge af grænsehandel (mia. kr.) Tabt afgiftsprovenu i 2010 som følge af grænsehandel: Mindst 3,5 mia. kr. Kilde: Dansk Erhvervs egne beregninger på baggrund af samt Status over Grænsehandel 2010 Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #57

2 Omfanget af grænsehandlen Grænsehandel består af de varer og tjenester, som indføres i Danmark, uden at der afregnes dansk moms og afgifter. Til grænsehandlen hører deciderede indkøbsture til fx Tyskland, hvor bil, bus og trailer fyldes op med billige varer. Dertil kommer grænsehandel i forbindelse med ferierejser, hvor man køber varer med hjem, når man alligevel er ude at rejse. En del grænsehandel kan karakteriseres som illegal handel, hvor private eller virksomheder indfører varer til Danmark med henblik på videresalg uden om det danske moms- og afgiftssystem. Der er også en grænsehandel med serviceydelser, når danskere eksempelvis får repareret bil i Sverige eller går til tandlæge i Polen. Skatteministeriet har siden 2000 opgjort den danske grænsehandel i en række undersøgelser. I den seneste undersøgelse, Status over grænsehandel, maj 2010, anslår Skatteministeriet, at grænsehandlen med nydelsesmidler (dvs. øl, vin, spiritus, cigaretter, røgtobak, sodavand og chokolade) beløb sig til 3,05 mia. kr. i Det er iflg. Skatteministeriet det laveste niveau siden opgørelsens begyndelse i Også grænsehandel med serviceydelser, som der dog ses bort fra i denne analyse Skatteministeriet anslår grænsehandlen med nydelsesmidler til godt 3 mia. kr. i 2009 Det hører med til billedet, at 2009 var et ekstremt kriseår, hvor der var negativ vækst i dansk økonomi. Opgjort i løbende priser voksede privatforbruget 4,9 pct. fra 2009 til Ved en antagelse om uændret andel af privatforbruget, ville Skatteministeriets estimat for grænsehandel med nydelsesmidler i 2010 udgøre ca. 3,2 mia. kr. Flere erhvervsorganisationer har imidlertid sat spørgsmålstegn ved Skatteministeriets opgørelse af grænsehandel med nydelsesmidler. På baggrund af meldinger fra både detailhandel og flere store producenter anslås grænsehandlen at være for lavt estimeret. Dertil kommer, at denne del af Skatteministeriets undersøgelse ikke omfatter grænsehandel med andre varer som øvrige dagligvarer og udvalgsvarer som tøj, forbrugerelektronik mv. Officielt skøn fra Skatteministeriet vedr. grænsehandel er absolut et underkantsskøn De Samvirkende Købmænd (DSK) vurderer den såkaldt unaturlige grænsehandel til 6 mia. kr. årligt. Dette gælder både handlen med nydelsesmidler samt andre dagligvarer. Med unaturlig grænsehandel menes den grænsehandel, der ikke skyldes geografisk nærhed til grænsen, eller efterspørgsel efter udenlandske specialiteter, men i stedet skyldes forskelle i afgifter eller andre lignende omkostninger. DSK: 6 mia. kr. årligt Interresearch A/S har i en befolkningsundersøgelse iii for Dansk Erhverv i februar 2011 anslået, at danskernes samlede årlige grænsehandel i Sverige og Tyskland i 2010 udgjorde 9,7 mia. kr. Dette er inklusiv indkøb gjort i forbindelse med ferie mm., men eksklusiv køb af serviceydelser. Interresearch for Dansk Erhverv: 9,7 mia. kr. i 2010 Senest har Skatteministeriet i et svar til Folketingets Skatteudvalg iv i december 2011 for første gang i nyere tid udtalt sig om den samlede grænsehandel, dvs. ikke kun grænsehandel med nydelsesmidler. På baggrund af 2007-tal v når ministeriet frem til, at den forventede stigning i grænsehandlen, som følge af afgiftsforhøjelserne i 2012, på 980 Skatteministeriet i december 2011: Total grænsehandel måske alligevel på 12,3 mia. kr. DANSK ERHVERV 2

3 mio. kr. udgør en procentvis stigning på 8 pct. Det indebærer, at ministeriet reelt regner med en samlet dansk grænsehandel på hele 12,3 mia. kr., hvilket er udtryk for en helt anden virkelighedsopfattelse end tidligere fra Skatteministeriets side vi. I et andet svar til Folketingets Skatteudvalg redegør Skatteministeriet samtidig, at de samme 980 mio. kr. udgør en stigning på hele 31 pct. i den traditionelle grænsehandel med nydelsesmidler. Alle disse ovenstående opgørelser tager endda kun højde for den fysiske grænsehandel. Dvs. grænsehandel, hvor forbrugerne selv transporterer sig over grænsen for at handle. Ifølge Foreningen for Distance- og Internet Handel (FDIH) e-handlede danskerne for 41 mia. kr. i 2010, hvoraf godt en femtedel gik til udlandet. FDIH estimerer dermed, at e-grænsehandlen i 2010 beløb sig til mindst 8,2 mia. kr. Heri indgår dog også e-handel med serviceydelser som download af musik, software mv. FDIH anslår, at ca. halvdelen af e-grænsehandlen er med fysiske varer. Dvs. e-grænsehandlen med fysiske varer kan anslås til mindst 4,1 mia. kr. Derved beløber den samlede grænsehandel med fysiske varer sig til 13,8 mia. kr. (9,7 mia. kr. +4,1 mia. kr.), hvilket svarer til ca. 5 pct. af den samlede indenlandske detailomsætning i 2010 på 278,8 mia. kr. Ingen af opgørelserne tager højde for den voksende e- grænsehandel. FDIH: E-handel for 41 mia. kr. i 2010, heraf 4,1 mia. kr. grænsehandel med fysiske varer. Udviklingen i grænsehandlen Skatteministeriet vurderede i Grænsehandelsrapporten fra 2010, at omfanget af grænsehandel med nydelsesmidler er faldet siden 2003 og finder endda, at niveauet i 2009 er det laveste siden år 2000, hvor opgørelserne begyndte. Dette er i klar modstrid med befolkningsundersøgelser foretaget af henholdsvis Capacent vii og Interresearch A/S viii for Dansk Erhverv og DSK. Se figur 2. Dansk Erhverv: Total grænsehandel - inkl. e-handel - med fysiske varer på 13,8 mia. kr. i 2010, svarende til 5 pct. af samlet indenlandsk detailomsætning. Figur 2 Befolkningsundersøgelse: Hvor ofte foretager du eller din hustand indkøb i Tyskland? jun-08 mar-10 feb-11 Sjældnere end 1 gang om året 62 pct. 50 pct. 47 pct. Kilde: Interresearch A/S og Capacent Grænsehandlen med nydelsesmidler vurderes at være særligt centreret omkring Tyskland, hvorfor ovenstående spørgsmål fokuserede på grænsehandlen i Tyskland. Herudover viser en undersøgelse fra Capacent for Dansk Erhverv i april-maj 2010, at 17 pct. af danskerne årligt handler i Sverige. Endvidere forventede hver fjerde af dem, der grænsehandlede i Sverige, at øge deres indkøb fremover, mens kun 5 pct. forventede, at det ville blive mindre i fremtiden. Det peger i retning af en øget grænsehandel til Sverige om end resultatet naturligvis bl.a. er sårbart over for udsving i valutakursen. 17 pct. af danskerne grænsehandler hvert år i Sverige DANSK ERHVERV 3

4 Erfaringsmæssigt er der også omfattende illegal handel med varer købt ved grænsen både mellem private og til salg i eksempelvis kiosker, grønthandlere, pizzeriaer, restauranter mv. Ovenstående tal undervurderer derfor omfanget af grænsehandlen. Også betydelig og stigende illegal handel med grænsevarer Hvorfor grænsehandler danskerne? I en lille åben økonomi vil der altid være en vis grænsehandel, men de høje danske afgifter medfører en betydelig spekulation i at hente varer med lavere afgifter uden for landets grænser. Dertil kommer et relativt højt generelt pris- og omkostningsniveau. Grænsehandlen i Danmark er, grundet landets ringe geografiske størrelse, særligt følsom over for afgiftsforskelle. Der skal således kun små afgiftsforhøjelser til, før det kan betale sig for en endnu større andel af befolkningen at grænsehandle pga. den relativt korte afstand til grænsen. Øget e-handel øger naturligvis kun dette problem, da den barriere, fysisk afstand udgør for handel i udlandet, mindskes eller helt forsvinder. Danske afgifter Danmark har verdens højeste afgiftstryk (opgjort som det samlede skatteprovenu fra afgifter på varer og tjenester i pct. af BNP), se figur 3. Figur 3 Samlede afgifter på varer og tjenester i 2008 i pct. af BNP (OECD tax base) Danmark Ungarn Island Slovenien Polen Finland Potugal Sverige Israel Mexico Holland Østrig Tjekkiet New Zealand Chile Grækenland Tyrkiet Norge Belgien OECD-gennemsnit Irland Italien Frankrig Slovakiet Tyskland Storbritannien Luxembourg Korea Spanien Canada Australien Schweiz Japan USA Danmark har verdens højeste forbrugs-skattetryk DANSK ERHVERV 4

5 Bl.a. er forskellen i afgiftstryk mellem Tyskland og Danmark markant. Afgiftstrykket i Danmark var i 2008 på 15,6 pct. Tilsvarende var afgiftstrykket i Sverige og Tyskland på 12,8 hhv. 10,5 pct. Efter seneste skattereform i 2009 er afgiftstrykket herhjemme steget yderligere (for at finansiere skatteomlægningen i retning af lavere skat på arbejde). Senest vil den annoncerede stigning i punktafgifter på ca. 2,7 mia. kr. i den kommende finanslov for 2012 cementere denne kendsgerning i endnu højere grad. Det høje danske afgiftstryk er utvivlsomt med til at skabe grænsehandel. I det følgende ses der nærmere på, hvilke danske punktafgifter der menes at være katalysator for den (unaturlige) danske grænsehandel. Der er tale om en lille gruppe varer med særligt høje afgifter, som skaber danskernes incitament til at grænsehandle. I den forbindelse er det nødvendigt at være opmærksom på, at niveauet for grænsehandel af en enkelt vare ikke kan vurderes alene på baggrund af afgiftsbesparelsen for forbrugeren på den enkelte vare. Det er den akkumulerede besparelse på den kurv af varer, man kan købe med besparelse på den anden side af grænsen, der er afgørende for grænsehandelsbeslutningen. Man må med andre ord forvente, at grænsehandelen stiger hurtigere, end afgifternes stigning isoleret set ville tilsige, fordi grænsehandel af en vare trækker anden grænsehandel med sig. Særligt i forhold til Tyskland er der stor forskel i forbrugsskatter. Seneste skattereform har yderligere flyttet tyngden i beskatningen i retning af forbrugsbeskatning/ indirekte skatter. Punktafgifter som katalysator for grænsehandel Afledte effekter Øl og sodavand Afgifter pålagt øl og sodavand er omfattende i Danmark. Eksempelvis betaler man udover selve prisen på en øl, også en ølafgift, en emballageafgift samt moms (af hele beløbet inklusive andre afgifter), se figur 4. Dertil betales pant, som refunderes ved returnering, men gør en øl dyrere i købsøjeblikket samt pålægger forbruger og forretning øget besvær. Figur 4 Prissammensætning af en dansk øl 1. Den reelle ølpris 1 2. Ølafgift 3. Emballage-afgift 4. Moms af (1+2+3) 5. Salgspris Prissammensætning for en flaske øl 1) Produktionsomkostning + fortjeneste Kilde: Bryggeriforeningen Det samme gør sig gældende for sodavand. Her er ølafgiften blot erstattet med en læskedrikafgift, som er differentieret for henholdsvis sukkerholdige og ikke-sukkerholdige læskedrikke. DANSK ERHVERV 5

6 Figur 5 Øl- og læskedrikafgifter i Europa, 2010 Norge Finland Storbritannien Sverige Tyrkiet Irland Slovenien Danmark Holland Grækenland Ungarn Italien Kroatien Estland Østrig Polen Cypern Belgien Malta Portugal Schweiz Slovakiet Tjekkiet Letland Frankrig Litauen Spanien Luxembourg Tyskland Bulgarien Rumænien Ølafgift DKK/l Moms heraf Danmark (sukkersødet) Danmark (sukkerfri) Finland Letland Holland Belgien Frankrig Østrig Ungarn Tyskland Tjekkiet Sverige Storbritannien Spanien Slovenien Slovakiet Portugal Polen Malta Luxemborg Litauen Italien Irland Grækenland Estland Cypern Læskedrikafgift Moms heraf 0,0 0,5 1,0 1,5 DKK/l Kilde: Bryggeriforeningen Anm.: Ølafgiftsfiguren omfatter hele Europa, mens den tilsvarende vedr. læskedrik kun omfatter EU-27, hvorved bl.a. Norge ikke indgår i 2. halvdel af sammenligningen. Norge har også læskedriksafgift. Norge i top med ølafgift. Danmark i top med sodavandsafgift Det er obligatorisk med en ølafgift i EU, men der er store variationer fra land til land. Ølafgifterne i Danmark (inkl. moms heraf) er blandt EU s højeste, men ligger lavere end både Norge, Finland og Sverige jf. figur 5. Ikke overraskende ligger Danmark dog væsentligt over Tyskland, hvor grænsehandlen med øl er størst. Ølafgiften (inkl. moms) pr. liter øl er p.t. på 3,05 kr. hhv. 0,80 kr. for Danmark og Tyskland. En læskedriksafgift findes kun i seks EU27-lande. I Danmark er den differentieret for sukkerholdige og ikke-sukkerholdige læskedrikke. Læskedrikafgiften i Danmark er, jf. figur 5, selv før den kommende afgiftsstigning i 2012 klart den højeste i EU. Afgiften på sukkerholdige læskedrikke er i Danmark på 1,08 kr. pr. liter (ekskl. moms) og stiger til 1,58 kr. pr. liter per 1. januar Inkl. moms bliver afgiften pr på 1,98 kr. pr. liter. Til sammenligning betaler man hverken læskedrikafgift i Sverige eller i Tyskland. Dansk sodavandsafgift på 1,98 kr. pr. liter inkl. moms fra 2012 Til sidst tillægges øllen eller læskedrikken en emballageafgift (ikke indregnet i figur 5). Denne betales af volumen for kulsyreholdige drikke (øl, sodavand mv.). Der betales hverken emballageafgift i Sverige eller Tyskland. Og emballageafgift oveni hatten DANSK ERHVERV 6

7 Efter både den varespecifikke afgift (øl- og læskedrikafgift) er lagt oven i grundprisen på varen, så betales der moms af hele beløbet. Også af afgifterne. Ovenstående afgifter giver altså nogle store afgifts- og dermed prisdifferencer i forhold til vores nabolande, hvilket naturligvis øger incitamentet til grænsehandel. Se figur 6, hvor de kommende afgiftsstigninger fra 1. januar 2012 er inkluderet. Figur 6 Besparelsespotentiale 2012 (i kr.) som følge af afgiftsdifferencer Pr. ramme (24 dåser á 33 cl) Tyskland Sverige Sodavand (sukkersødet) 18,36 18,36 Øl 28,56-23,62 Anm. 1: I afgiftsdifferencerne er både indregnet den reale afgift, moms heraf, samt tillagt emballageafgiften. Anm. 2: Når besparelsespotentialet på sodavand som følge af afgiftsforskelle er identisk for Tyskland og Sverige, skyldes det, at der ikke er læskedrikafgift i noget af disse to lande. Kilde: Bryggeriforeningen, Skatteministeriet samt Dansk Erhvervs egne beregninger 28 kr. at spare på en tysk ramme øl fra nytår Ud over de nævnte afgifter så indgår der endnu en forvridende mekanisme i forbindelse med grænsehandlen i Tyskland. Det er muligt at købe øl og sodavand i Tyskland uden at betale emballagepant, hvis varerne udføres samme dag, som de er indkøbt ix. Da en evt. tysk pant ville føre til højere priser og mere besvær med at returnere emballagen, bidrager fraværet af pant til danskernes incitament til at grænsehandle øl og sodavand på dåse i de tyske grænsehandelsbutikker. Afgift på slik og chokolade (sukkerafgift) Som led i skattereformen, Forårspakke 2.0 fra 2009, blev afgiften på chokolade og slik hævet med 3,55 kr./kg. Dog kun for varer, hvis sukkerindhold overstiger 0,5 gram pr. 100 gram. Med finansloven for 2012 stiger afgiften på slik og chokolade med yderligere 6,00 kr. pr. kg. Se figur 7, hvor de kommende slik- og chokoladeafgifter er inkluderet Der betales ikke en sådan afgift på chokolade og slik i hverken Tyskland eller Sverige. Figur 7 Afgift på chokolade og slik, 2012 Kr./kg Inkl. moms Mindre end 0,5 gram tilsat sukker pr. 100 g. 20,20 25,25 Mere end 0,5 gram tilsat sukker pr. 100 g. 23,75 29,69 Kilde: Skatteministeriet: Status over grænsehandel, 2010, Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0, maj 2009 samt Udleveringsnotater på skatte- og afgiftsområdet, november Slikafgift på næsten 30 kr. pr. kg (inkl. moms) DANSK ERHVERV 7

8 Afgifter på fødevarer Den primære afgift på fødevarer er momsen. I Danmark er momssatsen på 25 pct. uanset varetypen. I Sverige og Tyskland er momsen derimod differentieret for forskellige varetyper. Den normale momssats er på henholdsvis 25 pct. og 19 pct. i Sverige og Tyskland. Momsen på fødevarer er dog på 12 pct. og 7 pct. i Sverige og Tyskland, altså markant lavere end den danske enhedsmoms på 25 pct. Reduceret moms på fødevarer i Tyskland og Sverige Endnu en afgift, som øger grænsehandlen, er den nye fedtafgift, som trådte i kraft 1. oktober Denne er ligesom flere andre punktafgifter unik for Danmark. Fedtafgiften indeholder også en grænsehandelseffekt. Det er således i stigende grad fordelagtigt at købe fedtafgiftsbelagte varer på den anden side af grænsen. Det er sandsynligt, at danskerne, når de alligevel grænsehandler, i endnu højere grad som følge af fedtafgiften vil handle dagligvarer som smør, ost og kød, der kan fryses ned. Den danske særskat, fedtafgiften trådte i kraft 1. oktober 2011 Figur 8 Priseksempler ved fedtafgift 2011 Pris før fedtafgift Fedtafgift Kroner Pris med fedtafgift Stigning Procent Smør (250 g.) 14,92 2,62 17,54 18 Kærgården (250 g.) 13,17 1,83 15,00 14 Gul ost 45+ (1 kg.) 78,82 3,32 82,14 4 Danbo 30+ (1 kg.) 73,34 1,66 75,00 2 Brie 60+ (250 g.) 21,38 1,05 22,43 5 Piskefløde (½ l.) 12,51 2,42 14,93 19 Creme Fraiche 18% (½ l.) 10,04 1,15 11,19 11 Kilde: Landbrug & Fødevarer Afgifter på cigaretter Cigaretter er en af de store katalysatorer for grænsehandel. Med cigaretafgifterne er det dog vigtigt at gøre en væsentlig sondring mellem discount cigaretter og dyre mærkevare-cigaretter. Iflg. Landbrug & Fødevarer stiger en pakke smør med 18 pct. Sammenlignet med cigaretpriserne i hhv. Tyskland og Sverige er de danske billigcigaretter nemlig relativt billige i forhold til Tyskland og Sverige, hvorimod de dyre cigaretter er relativt dyre i Danmark i forhold til Tyskland, figur 9. Stor forskel på discount og mærkevare-cigaretter DANSK ERHVERV 8

9 Figur 9 Gennemsnitlige cigaretpriser i de dyre og billige segmenter, 2011 Dyre Billige Dyre Billige Pris pr. pakke cigaretter (Dkr) Difference i forhold til DK (Dkr) Danmark 37,00 29,00 0,00 0,00 Tyskland 36,51 33,53 0,49-4,53 Sverige 38,76 31,82-1,76-2,82 Anm.: 19-stykspakker Kilde: Tobaksindustrien De danske cigaretpriser er billigere end de svenske for både det dyre og billige segment. I 2011 er det således kun de dyre cigaretter, hvor det rent økonomisk kan betale sig at tage til Tyskland og handle. Her er besparelsespotentialet beskedne 0,49 kr. pr. 19- styks pakke. Øgede punktafgifter i Finansloven for 2012 Med forliget om finanslov for 2012 kan danskerne se frem til en række yderligere afgiftsforhøjelser med virkning per 1. januar Afgiftsforhøjelserne omfatter bl.a. grænsehandelsfølsomme varer som sukkerholdige sodavand, øl, vin, chokolade og slik samt cigaretter. På baggrund af Skatteministeriets Status over grænsehandel, maj 2010, er det muligt at estimere afgiftsforhøjelsernes virkning på grænsehandlen, se figur 10, hvor der er brugt de samme såkaldte elasticiteter vedr. efterspørgslens prisfølsomhed som i Skatteministeriets seneste grænsehandelsrapport x Ikke stort incitament til grænsehandel med cigaretter med 2011-priser og afgifter Dansk Erhverv har benyttet Skatteministeriets 2010-tal for prisfølsomheden af de grænsehandelsfølsomme varer. Figur 10 Øget grænsehandel som følge af afgiftsforhøjelser i finansloven for 2012 Varegruppe Afgiftsforhøjelse (ekskl. moms) Afgiftsforhøjelse (inkl. moms) Øget grænsehandel* Mio. kr. Sukkerholdig sodavand 0,5 kr. pr. liter 0,625 kr. pr. liter 66 Øl 6 kr. pr. ramme 7,5 kr. pr. ramme 87 Vin 3,5 kr. pr. flaske vin 4,38 kr. pr. flaske vin 389 Chokolade og slik 6 kr. pr. kg. 7,5 kr. pr. kg. 46 Cigaretter 3 kr. pr. 20 stk. 3,75 kr. pr. 20 stk. 279 I alt 868 *Dansk Erhvervs beregninger på baggrund af Skatteministeriets "Status over grænsehandel, maj 2010" (inkl. moms). Kilde: Skatteministeriet: Udleveringsnotater på skatte- og afgiftsområdet, november DANSK ERHVERV 9

10 De nye afgiftsforhøjelser vil isoleret set og med et absolut underkantsskøn øge grænsehandlen med knapt 0,9 mia. kr. 0,9 mia. kr. i øget grænsehandel i 2012 pga. afgiftsstigningerne Dette tal er dog kun den øgede grænsehandel med de varer, som inkluderer en afgiftsforhøjelse. Skatteministeriets elasticiteter tager således ikke højde for effekten på andre varegrupper, jf. side 5. Den øgede grænsehandel af varerne indeholdt i figur 10 vil nemlig med stor sandsynlighed medføre øget grænsehandel af andre varer. Den såkaldte akkumulerede kurv vil således stige ud over effekterne medtaget i figur 10. Herudover skal det bemærkes, at afgiftsforhøjelserne på cigaretterne pålægges både det dyre og det billige segment, hvilket forøger grænsehandelsincitamentet for det dyre segment af mærkevarecigaretter en del i forhold til tidligere, jf. figur 11. Det skal også bemærkes, at der i figur 9 og 11 opereres med 19-styks pakker, hvorfor afgiftsforhøjelsen reelt set er 2,85 kr. pr. pakke med de nuværende pakkestørrelser. På regeringens lovprogram for 2011/2012 indgår imidlertid et kommende lovforslag om, at en cigaretpakke i Danmark skal indeholde minimum 2o stk. Hvis dette initiativ gennemføres, vil en standard mærkevare-cigaretpakke, der i dag koster 37 kr. inkl. moms alt andet lige stige til 42,70 kr. (ligeledes inkl. moms) pr. 1. april Dvs. den pris, som forbrugeren typisk konfronteres med for en standard-pakke cigaretter, ventes reelt at stige med hele 5,70 kr. Denne effekt af en tvungen pakkestørrelse på 20 cigaretter er der dog ikke taget højde for i nærværende beregninger. Yderligere negativ effekt på grænsehandel, hvis 20 stk. cigaretpakker gøres lovpligtige i Danmark For Sveriges vedkommende er der indregnet et lovforslag om at øge de svenske cigaretafgifter med ca. 8 pct. fra januar Grundet de annoncerede stigende cigaretafgifter i Sverige, så er de danske cigaretter fortsat billigst for både det billige og dyre segment. Figur 11 Gennemsnitlige cigaretpriser i dyre hhv. billige segmenter, 2012 Dyre Billige Dyre Billige Pris pr. pakke cigaretter (DKR) Difference i forhold til DK (DKR) Danmark 40,15 31,94 0,00 0,00 Tyskland 37,19 34,19 2,96-2,25 Sverige 41,59 34,51-1,44-2,57 Anm.: I fremskrivningen af cigaretpriserne til 2012, er der udover afgiftsændringerne, indregnet en prisstigning på 2 pct. i prisen før skat. Kilde: Tobaksindustrien samt Aftaler om finanslov for 2012 DANSK ERHVERV 10

11 Ligeledes er de billige cigaretter i Danmark fortsat billigere end de tilsvarende i Tyskland. Mest iøjefaldende er dog den store besparelse, man nu kan opnå på en pakke af de dyre cigaretter ved at købe dem i Tyskland. Prisdifferencen er således på 2,96 kr. i 2012, mod 0,49 kr. i 2011 en effekt, der som nævnt ovenfor, vil blive forstærket ved en evt. minimum dansk pakkestørrelse på 20 stk. Fra 2012 væsentligt større incitament til indkøb af cigaretter i Tyskland Effekter af grænsehandel Den omfattende danske grænsehandel betyder, at danske virksomheder går glip af omsætning. Vi mister arbejdspladser i den private sektor, og den danske statskasse går glip af tabt provenu fra moms og afgifter samt indkomstskatter fra dem, der bliver ledige samt selskabsskatter mv. fra virksomhederne. Der er et trade-off mellem højere afgifter og mindre grænsehandel. Afgifter kan have flere formål. Foruden at være en vigtig indtægtskilde i statskassen har afgifter som oftest også det formål at være adfærdsregulerende. Nogle afgifter på nydelsesmidler har således til formål at forbedre folkesundheden. Afgifter på benzin/diesel/el har til formål at begrænse CO2-udledning etc. Afgifter har adfærdsregulerende formål I den sammenhæng ligger også et indbygget paradoks, idet en afgift, der straks virker adfærdsregulerende i form af generelt mindre køb af denne vare, af samme grund er en dårlig finansieringskilde. En række øvrige negative effekter beskrives nedenfor. Primære effekter: I Status over grænsehandel 2010 regner Skatteministeriet på selvfinansieringsgrader ved forøgelse/sænkelse af afgifterne på forskellige nydelsesmidler. I ministeriets beregning tages højde for, at en afgiftssænkning på en given vare herhjemme vil betyde både et provenutab og en provenugevinst. Når provenugevinst præcis modsvarer provenutab, mener man at have fundet det optimale afgiftsniveau. Dvs. logikken er, at når en ekstra indtjent afgiftskrone modsvares af en forsvunden afgiftskrone til grænsehandel, har man nået det provenumæssigt optimale afgiftsniveau. Såkaldt optimale afgiftsniveauer har tendens til at være misvisende Problemet ved denne betragtning er dog, at Skatteministeriet ikke tager højde for tabet af indenlandsk omsætning og arbejdspladser, som følge af at man gør sine indkøb på den anden side af grænsen. Dette reducerer antallet af personer med en lønindkomst, hvilket bl.a. betyder tabte indkomstskatteindtægter. For at få et indtryk af effekten på beskæftigelsen kan Dansk Erhvervs estimat på 9,7 mia. kr. årligt i fysisk grænsehandel med varer sammenlignes med, hvor mange stillinger der forsvinder i den danske detailhandel pga. grænsehandlen. Iflg. Danmarks Statistik blev der i 2010 i gennemsnit omsat for 1,286 mio. kr. pr. medarbejder pr. år i detailhandelssektoren. Samlet svarer grænsehandlen således til ca beskæftigede i detailhandlen. Potentielt direkte tabte arbejdspladser i detailhandlen som følge af den totale grænsehandel DANSK ERHVERV 11

12 Medtages den forventede øgede grænsehandel som følge af de nye afgiftsstigninger i Finansloven for 2012, så vil yderligere ca. 675 arbejdspladser gå tabt xi. Det grove overslag vil derfor være, at de 9,7 mia. kr. i grænsehandel svarer til ca tabte arbejdspladser. Det hører dog med til billedet, at det jo trods alt ikke er al grænsehandel, der ville blive modsvaret af indenlandsk dansk handel. Yderligere ca. 700 tabte arbejdspladser med finansloven for 2012 For at få et yderligere indtryk af størrelsesordnen var der i 2010 ca beskæftigede i detailhandlen, hvoraf dog mange på deltid arbejdspladser udgør dermed næsten 3½ pct. af den samlede detailhandelssektor. Det er også muligt at regne på de makroøkonomiske effekter af grænsehandel. Hvis omsætningen på de ca. 9,7 mia. kr. alternativt havde ligget i Danmark, ville det have øget BNP med 0,44 pct. og givet ekstra skatter og afgifter til statskassen på mindst 3,5 mia. kr. (2010-tal). Staten går ikke kun glip af de direkte moms og afgifter på grænsehandel. Der er også afledte effekter via indkomstskat, selskabsskat mv. Det ændrer i høj grad regnestykket af, om der er økonomisk rationale i at hæve afgifter på grænsehandelsfølsomme varer. Også afledt negativ effekt på indkomstskat, selskabsskat mv. De samfundsøkonomiske omkostninger Det mindre provenu til statskassen er kun en del af problemet ved grænsehandel. Et vel nok større problem er tab af produktion og beskæftigelse pga. grænsehandlen. Det sænker i gennemsnit velstanden for os alle. Skatteministeriet er selv opmærksom på dette i den seneste grænsehandelsrapport, hvor der på side 13 står: Samfundsøkonomisk er der tale om et samlet tab, da staten mister det fulde afgiftsog momsbeløb, mens borgeren kun vinder forskellen i afgift og moms mellem Danmark og Tyskland og desuden har omkostninger i forbindelse med grænsehandel. Dødvægtstab En grænsehandel på 9,7 mia. kr. betyder formentlig 8-9 mia. kr. lavere indenlandsk omsætning og også et fald i BNP på ca. 0,4 pct., dvs. lavere velstand for os alle. Fald i BNP med ca. 0,4 pct. Sekundære effekter: Interresearch har i en befolkningsundersøgelse for Dansk Erhverv i juni 2011 påvist, at danskerne er tilbøjelige til at øge deres forbrug som følge af grænsehandel. Der er her tale om en såkaldt lagereffekt. Denne dækker over, at når folk grænsehandler, så køber de ind i så store mængder, at dette medfører et øget forbrug derhjemme. Tvivlsom sundhedseffekt pga. hamstring Interresearch A/S spurgte et repræsentativt udsnit af danskere, om de har en tendens til at øge deres forbrug som følge af grænsehandel. Et flertal af de grænsehandlende vurderer selv, at de er tilbøjelige til at have et større forbrug af de købte varetyper, når de har handlet i Sverige og Tyskland. DANSK ERHVERV 12

13 Figur 12 Er du tilbøjelig til at have et større forbrug af de købte varetyper, når du har handlet i Tyskland eller Sverige? Ja Nej 44% 53% 53 pct. af de grænsehandlende personer angiver, at de forbruger mere af de købte varetyper, end de ellers ville have gjort Ved ikke 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Note: Spørgsmålet er kun besvaret af dem, der køber mad eller drikkevarer i Sverige eller Tyskland mindst en gang om året (n=774). Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv, juni 2011 Samme analyse viser, at det især er køb af sodavand, øl/vin/spiritus eller slik, chokolade, chips og lignende, der giver et større forbrug. Det vil altså sige, at det især er de traditionelle grænsehandelsvarer varer, som danskerne øger indtaget af, når de har grænsehandlet. Især overforbrug af nydelsesvarer varer pga. grænsehandel Forurenings- og klimaeffekter Herudover skal man have øje for den forureningseffekt, som grænsehandel medfører. Det skyldes større transportmængder og dermed en større CO2-udledning, end hvis man gjorde sine indkøb i det lokale supermarked. Dansk Erhverv har xii i oktober 2011 estimeret, at der årligt køres mellem 550 og 600 millioner kilometer efter de billigere varer. Det svarer til 220 kilometer pr. husstand pr. år. Dermed står grænsehandlen for ca. én procent af den samlede bilkørsel i Danmark. Ca. 220 km. Pr. husstand pr. år i grænsehandelsrelateret biltrafik Omregnet til CO2-effekt, indebærer den øgede biltrafik som følge af grænsehandel en ekstra udledning på ca ton CO2 om året. Miljøproblemet er således blot endnu en grund og en lidt overset faktor - til, at politikerne skal være varsomme med at hæve afgifter på varer, der er følsomme i forhold til øget grænsehandel xiii ton ekstra CO2- udledning pr. år pga. grænsehandelsrelateret biltrafik Grænser for afgiftsskruen Afgifter er i de senere år blevet mere populære som finansieringskilde, bl.a. pga. en erkendelse af at de høje indkomstskatter har betydelige negative effekter på arbejdsudbuddet. Således var seneste skattereform fra 2009 netop dedikeret til at sænke skatten på arbejde. Dertil skal lægges, at afgifter forventes at kunne medvirke til opfyldelse af bl.a. sundhedsmæssige mål. Punktafgifter bruges til at finansiere lavere skat på arbejde DANSK ERHVERV 13

14 I den sammenhæng er det dog vigtigt, at man er opmærksom på, at der også er grænser for, i hvilket omfang man anvender øgede afgifter som finansieringskilde. Det skyldes bl.a. at de høje afgifter medfører en betydelig grænsehandel. Danske særskatter Nye danske særskatter og afgifter, såsom fedtafgiften og den kommende sukkerafgift i 2013, øger ikke blot de administrative byrder for virksomhederne men også grænsehandlen. Den samlede effekt af dette er et betydeligt samfundsøkonomisk dødvægtstab. Senest har forligspartierne bag finansloven for 2012 regeringen og Enhedslisten besluttet at indføre nye punktafgifter for ca. 2,6 mia. kr., hvoraf de ca. 1,5 mia. kr. vedrører afgifter på grænsehandelsfølsomme varer (øl, vin, chokolade, slik, sodavand). Hertil kommer hævede tobaksafgifter, som der delvis pga. grænsehandel i 2012 ikke regnes med provenu fra. Nye afgifter på grænsehandelsfølsomme varer for ca. 1,6 mia. kr. i 2012 Dansk Erhverv konstaterer med beklagelse, at den i forvejen hårdt pressede danske detailhandelssektor og den samlede samfundsøkonomi dermed i 2012 rammes yderligere af en række selvvalgte ekstraregninger. På bundlinjen bliver det isolerede resultat af afgiftsstigningerne højere inflation, stigende grænsehandel, svækket købekraft, faldende privatforbrug, tabte arbejdspladser og et betydeligt dødvægtstab på skatteprovenuet fra de hævede punktafgifter. Grænsehandel og inflation op. Privatforbrug og beskæftigelse ned. DANSK ERHVERV 14

15 OM DENNE UDGAVE Grænsehandel koster dyrt er 57. udgave af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet den 19. december2011. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs Perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Bo Sandberg på eller tlf NOTER i Ud fra et forsigtighedsprincip er der i denne beregning udelukkende brugt statistisk materiale fra Skatteministeriets grænsehandelsrapport 2010 dvs. punktafgifterne er beregnet på baggrund af Skatteministeriets skøn vedr. grænsehandel med nydelsesmidler for godt 3 mia. kr. Lægges dette skøn til grund, bliver der i 2008-tal tale om flg. indtægter fra punktafgifter, som statskassen går glip af: Spiritus 214 mio. kr. Cigaretter 233 mio. kr. Øl 159 mio. kr. Vin 130 mio. kr. Sodavand 65 mio. kr. Chokolade mv. 102 mio. kr. Totalt mistede indtægter på 903 mio. kr. ii Der er taget udgangspunkt i et forsigtigt skøn fra Dansk Erhverv omkring ekstra ledige som følge af den totale grænsehandel. Hvis disse alternativt var i beskæftigelse, ville merprovenuet være ca. 625 millioner. Hertil er skønsmæssigt lagt 75 millioner kr. i ekstra selskabsskat. DANSK ERHVERV 15

16 iii Undersøgelse gennemført februar iv Svar på spørgsmål 33 til lovforslag L33 af 7. december v Dansk Erhverv finder det opsigtsvækkende, at der anvendes så gamle tal (i løbende priser). Når der ikke bruges mere aktuelle estimater, undervurderes den nuværende grænsehandels omfang. vi Det fremgår ikke helt klart af den kortfattede beregning i svaret på spørgsmål 33 til L33, om der regnes i eller 2012-niveau. vii Juni 2008 & marts 2010 viii Februar 2011 ix Selvom der ikke figurerer en decideret emballageafgift i forbrugerpriserne i Tyskland, er det dog således, at producenterne kollektivt indbetaler til den såkaldte Grüne Punkt-ordning, dvs. også en slags miljøafgift. Det er svært at sammenligne de to systemer. x Konstante elasticiteter indebærer givetvis en undervurdering af grænsehandelen, idet elasticiteter ikke udvikler sig lineært: Hvis udlandets priser holdes konstant, er det ikke ligegyldigt, om man lægger 3 kr. oveni en dansk pris på 37 kr. eller 40 kr. På et tidspunkt indtræffer der ketchup lignende effekter i efterspørgslen pga. den såkaldte krydspris-elasticitet. For enkelthedens skyld og for at sikre et forsigtigt underkantsskøn er Skatteministeriets enheds-elasticiteter fra 2010 fastholdt. xi Hertil kommer en yderligere effekt af, at den norske og svenske grænsehandel i Danmark ventes at falde som følge af de danske afgiftsstigninger. Skatteministeriet har i et svar til Folketingets skatteudvalg skønnet dette fald til ca. 230 millioner kr. og 90 beskæftigede. xii På baggrund af en befolkningsundersøgelse foretaget af Interresearch A/S, der i oktober 2011 har spurgt repræsentativt udvalgte, voksne danskere om deres trafik- og grænsehandelsmønstre. xiii Her har Dansk Erhverv tilmed set bort fra den yderligere effekt, der skyldes, at der sker en betydelig CO2-udledning i forbindelse med, at mange danske varer først transporteres over grænsen for at blive solgt billigere til de danske forbrugere i grænsehandelsbutikker for derefter at blive transporteret på traileren hjem til Danmark igen. DANSK ERHVERV 16

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet. Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN

Læs mere

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr.

E-handlen i 2020 DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2015 # 12 GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. Danskerne e-handlede for 80 mia. kr. E-handlen i 2020 AF POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL., OG UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL. RESUMÉ Danskerne er flittige med pc, tablet og smartphone,

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Grænsehandel koster kassen

Grænsehandel koster kassen Grænsehandel koster kassen AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL OG MARKEDSCHEF LOTTE ENGBÆK LARSEN, CAND.POLIT. HD(O). RESUMÉ

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG FØDEVAREPOLITISK CHEF LOTTE ENGBÆK LARSEN, CAND.POLIT, HD(O) RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Kæmpe potentiale i dansk turisme

Kæmpe potentiale i dansk turisme 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere

Status over grænsehandel. Hovedrapport 2012

Status over grænsehandel. Hovedrapport 2012 Status over grænsehandel Hovedrapport 2012 Indholdsfortegnelse 1. Rapportens hovedkonklusioner...2 2. Grænsehandel i Danmark...4 2.1 Karakteren af danskernes grænsehandel... 6 2.2 Opjustering af den illegale

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Status over grænsehandel. Hovedrapport 2012

Status over grænsehandel. Hovedrapport 2012 Status over grænsehandel Hovedrapport 2012 Indholdsfortegnelse 1. Rapportens hovedkonklusioner...2 2. Grænsehandel i Danmark...4 2.1 Karakteren af danskernes grænsehandel... 6 2.2 Opjustering af den illegale

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Iværksætterskatten stadig et selvmål

Iværksætterskatten stadig et selvmål Iværksætterskatten stadig et selvmål AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Skattereformen fra 2009 blev bl.a. finansieret

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Lavere selskabsskat er en god forretning

Lavere selskabsskat er en god forretning Lavere selskabsskat er en god forretning AF SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER MATTHIAS BORRITZ MILFELDT. RESUME Provenuet fra selskabsskatten er særdeles konjunkturafhængigt

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Kort Nyt. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter

Kort Nyt. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter Kort Nyt Nr. 7 november 2011 1. Højere og flere afgifter på fødevarer og cigaretter 2. Kritik af konkurrencen i dagligvarehandlen 3. Fransk forbud mod bisphenol A 4. Ny reklameafgift er gift for butikker

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Status over grænsehandel 2014

Status over grænsehandel 2014 Status over grænsehandel 2014 Rapport 29. januar 2015 Status over grænsehandel 2014 Indhold 2 Indhold 1. Sammenfatning... 4 1.1 Indledning nogle hovedtræk i grænsehandlen... 4 1.2 Den samlede grænsehandel...

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

København er Sydsveriges hovedstad

København er Sydsveriges hovedstad København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet

Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet Differentiering af behandlingsgarantien sænker arbejdsudbuddet AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME I foråret fremlagde Dansk Erhverv sammen med FOA en analyse af de potentielle

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Rapport om grænsehandel 2001

Rapport om grænsehandel 2001 Rapport om grænsehandel 2001 Indholdsfortegnelse I. Indledning II. Sammenfatning og anbefalinger 1. Denne rapport indeholder 2. Hovedresultaterne 3. Grænsehandelsfølsomme varer 4. Afgiftspolitiske konsekvenser

Læs mere

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Status over grænsehandel

Status over grænsehandel Status over grænsehandel Juni 2007 Publikationen er elektronisk og kan hentes på www.skm.dk ISBN: 87-90922-80-8 - 1 - Indholdsfortegnelse Indledning...3 Kapitel 1. Sammenfatning...4 1. Resumé...4 2. Elementer

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter

Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Norden er vores vigtigste marked

Norden er vores vigtigste marked Norden er vores vigtigste marked AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ De nordiske lande er hver for sig relativt små lande, og bliver derfor nogle gange overset i forhold

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere