Manuskript til mundtlig præsentation, seminar om Politik og Behandling i regi af T3E, Rigshospitalet, København,
|
|
- Astrid Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Manuskript til mundtlig præsentation, seminar om Politik og Behandling i regi af T3E, Rigshospitalet, København, Af: Steffen Jöhncke (Institut for Antropologi, Københavns Universitet) Afpolitiseringen af stofbrug som samfundsanliggende Formålet med dette indlæg er at bidrage til debatten om konferencens overskift sammenhængen mellem politik og behandling men jeg vil nok gøre det ud fra en lidt anden vinkel, end den, der måske har været lagt op til, nemlig: spørgsmålet om / problemerne med politisk styring eller kontrol med behandlingsarbejdet. Eric Allouche nævnte det i går i sin indledning: Jeg er træt af politikere, der blander sig i behandling og det er blevet nævnt, hvordan politikere mangler indsigt og lader sig styre af folkestemninger; og Jørgen Jepsen nævnte i sit opponent-indlæg i går, hvordan det mere var uvidenhed og populisme, der styrede tingene end faglig indsigt; og at afpolitisering på den baggrund sandelig var en god ting. Disse indvendinger betragter jeg som ret traditionelle og velkendte indvendinger mod politik fra professionelle fagfolks side; og som sådan kan de bestemt være berettigede. Der er vel ingen her der kan være uenig i, at faglige erfaringer og videnskabelig indsigt kan spille en større rolle i debatten om stoffer og behandling. Men som antropolog og samfundsforsker synes jeg imidlertid også at situationen kan kommenteres fra en anden vinkel: Politik er ikke bare et spørgsmål om politisk styring af behandling, eller om politiske beslutninger og lovgivning er mere eller mindre kloge fra en faglig betragtning. Fra en bredere betragtning er politik hele spørgsmålet om samfundets indretning, hvordan vi forstår forholdet mellem borgerne og staten, og de holdninger og ideologier, der ligger i den måde som vi indretter samfundet på. Ud fra den indfaldsvinkel vil stille spørgsmålet: Om der i den måde, som forskning og praksis i behandling udvikler sig på, kan være en tendens til at stofbrug ændrer status fra at blive set som et samfundsproblem, alment samfundsanliggende og dermed del af en politisk debat om samfundets indretning, til i højere grad at være et rent teknisk, videnskabeligt og professionelt anliggende og, ikke mindst, et individuelt anliggende for den enkelte stofbruger som hverken politikere eller almene borgere har nogen videre andel i ud over at betale skat og bevillige de nødvendige ressourcer til opgavens løsning? Altså at der sker en udvikling, som jeg i overskriften for mit indlæg har kaldt en afpolitisering (eng.: depoliticization) af stofbrug som et samfundsanliggende.
2 Som det vil fremgå, er jeg selv tilbøjelig til at besvare dette spørgsmål med et ja, selvom udviklingen ikke er entydig. Men jeg vil også konkludere, at de ændringer i opfattelsen af stofbrug, som jeg her taler om, i sig selv kan ses som udtryk for en politisk holdning: Hvis man hævder, at stofbrug er et professionelt anliggende for fagfolk, og et individuelt anliggende for stofbrugere (altså et problem som de hver især må klare), så udtrykker man et bestemt politisk billede af, hvordan man omfatter samfundet nemlig som summen af løsrevne individer, der har hver for sig har deres problemer og behov at tilgodese, snarere end at have fokus på hvordan den ulige fordeling af sociale og økonomiske goder skaber forskellige betingelser for forskellige menneskers liv. Eller med andre ord: Man vil være tilbøjelig til at overse, at det ikke er fuldstændig tilfældigt, hvem i samfundet der bliver stofbrugere og får problemer med det som Preben Brandt uddybede det i sin indlæg i går. Men først til spørgsmålet om afpolitisering. I Skandinavien har det siden 1960 erne været en fuldkommen indarbejdet del af opfattelsen af stofbrug, at det er et socialt problem og det er mit indtryk, at det noget tilsvarende er tilfældet i de fleste europæiske lande. Dette rummer bl.a. en opfattelse af, at selve eksistensen af stofbrug i samfundet er udtryk for samfundsmæssig dårligdom at det er samfundet i sig selv, der er sygt, når en del borgere kan begynde at bruge illegale stoffer og blive ved med det, selvom de bliver stadig mere elendige af det, fysisk, psykisk og socialt. Omfanget af stofbrug i et samfund eller måske snarere antallet af synlige, elendige stofbrugere kan blive taget som målestok for samfundets generelle, sociale tilstand. At stofbrug er udtryk for social elendighed er en indarbejdet sammenhæng i vores forståelse af samfundet. En alternativ forståelse af den samfundsskabte elendighed er den, at det ikke er stofferne, men forbuds- og kontrolpolitikken, der forårsager problemerne: At illegaliteten er den underliggende årsag til det elendige liv, som mange stofbrugere tvinges til at leve. Den opfattelse, at stofbrug grundlæggende vedrører hele samfundet, har imidlertid ikke givet anledning til enighed om, at det så også er samfundet som helhed, der må ændre sig, for at forholdene for stofbrugere kan blive bedre og / eller stofbrug helt ophøre (hvilket mål man nu vil foretrække). Sideløbende har der nemlig været en stærk tendens til at bebrejde stofbrugerne at de grundlæggende selv er skyld i deres vanskelige situation især i betragtning af, hvor mange advarsler, de må have fået om stoffernes farer. Denne bebrejdelse af egen skyld er en bagside af oplysningsindsatsen: De var jo blevet oplyst og advaret!. Samtidig med forståelsen af stofbrug som et socialt problem, har det således været muligt at fastholde forståelsen af stofbrug som et individuelt problem: At det grundlæggende må være den enkelte stofbruger, der er noget galt med, når han eller hun kan havne i den situation at være blevet afhængig af stoffer. Denne dobbelthed stofbrug som socialt problem og individuelt problem samtidigt har været den paradoksale betingelse for politiske beslutninger og såvel som for socialt
3 arbejde og behandling på dette område. Politikere, socialarbejdere og behandlere har på den ene side været klar over at stofbrug er udtryk for sociale uligheder at nogle lag af befolkningen var mere udsatte for at blive stofbrugere og ikke mindst mere udsatte for at få problemer med det end personer fra andre lag og på den anden side har de været henvist til at forsøge at løse problemerne på det individuelle niveau: gennem individuel rådgivning og økonomisk hjælp, behandling og skades-reduktion. Dette paradoks er et velkendt og uløst, måske uløseligt, problem for socialt arbejde og behandling. Men den udvikling, jeg her ønsker at pege på, indebærer, at det i stigende grad også er blevet politisk vanskeligt at forstå stofbrug som et socialt problem og dermed et samfundsmæssigt anliggende, og dermed at argumentere for, at det er bredere socialpolitiske initiativer, der skal til, for at løse problemer med stofbrug som samfundsanliggende. Det skyldes ikke så meget, at forståelsen af stofbrug som et socialt problem er blevet modbevist eller miskrediteret; det er snarere fordi denne betragtning i stigende grad bliver forbigået som irrelevant. Der er sket en forskydning i retning af at fokusere på stofbrug udelukkende som et individuelt anliggende et spørgsmål om at forstå, hvad der har fået den enkelte stofbruger til at blive og vedblive med at være stofbruger. Stofbrug som en individuel diagnose risikerer i stigende grad at blive frakoblet videre sociale og politiske spørgsmål. Et af de centrale elementer i denne udvikling, for mig at se, er at opfattelsen af stofbrug som en sygdom er blevet mere udbredt og forstærket. Hertil hører en stærkere understregning af behovet for en række forskellige former for behandling, terapi og personlig udvikling som afgørende elementer i løsningen altså netop med forstærket fokus på mangler, problemer og behov for ændringer ved det enkelte individ. Denne udvikling sker vel at mærke samtidig med at der sker markante skred i opfattelsen af det offentlige sundhedsvæsen i mange lande, ofte med betegnelsen New Public Health. Dette indebærer en forstærket fokus på den enkeltes eget ansvar for sit helbred og sundhedstilstand, og et tilsvarende svækket fokus på, hvordan forskelle i sygdom og dødelighed fortsat følger sociale uligheder i samfundet. Som nævnt står udbredelsen af opfattelsen af stofmisbrug som en sygdom i betydningen en individuel, patologisk tilstand centralt her. Det er velkendt, at stofbrug opfattet som sygdom (med betegnelser som afhængighed eller addiction) er et afgørende element i behandlingsideologier, der udspringer af de oprindeligt amerikanske 12-trinsmodeller, eller på forskellig vis er inspireret deraf. I Danmark betegnes de ofte generelt som Minnesota-modellen. Hele forståelsen af problemet og indsatsen baserer sig her på, at stofbruget (og den dertil knyttede afhængighed) er et uundgåeligt udtryk for individuel patologi en sygdom, der almindeligvis opfattes som medfødt, og som er den tilstand, der skal håndteres ved livslang og fuldstændig afholdenhed fra de stoffer, der udløser sygdommen.
4 Imidlertid er det langt fra kun inden for disse behandlingsideologier, at opfattelsen af stofbrug som en sygdom trives. For mit eget vedkommende var deltagelse for nylig i en international konference om stofbrug og vedligeholdelses-behandling i Oslo en virkelig øje-åbnende oplevelse. Deltagerne var overvejende forskere og behandlings-praktikere, der arbejdede med forskellige former for substitutionsbehandling, med metadon som det fremherskende medikament. Men der var også deltagere, der repræsenterede andre behandlingsformer, såsom terapeutiske samfund og forskellige former for psykoterapi. Det som var det slående i denne sammenhæng, var hvordan stofbrug af den ene oplægsholder efter den anden kunne betegnes som en sygdom enten som en selvfølgelighed, nævnt en passant, eller som en synsvinkel, man fandt det vigtigt at understrege såsom i velkomsttalen, hvor stofbrug blev betegnet som en sygdom, endog en normal sygdom, og man både kunne og burde tilbyde misbrugere normal behandling på lige fod med andre patienter.et af konferencens budskaber til deltagerne var, at det går aldeles glimrende med behandlingen af stofbrugere, hvis vi bare tæller de rigtige resultater. Det budskab, jeg tog til mig, var dog snarere at forankringen af stofbrug som en individuel, patologisk tilstand fandt meget større genklang, end jeg havde forestillet mig eller i hvert fald ikke blev åbent udfordret. Det, som man kan bemærke er, at den forskning, der tildeles vægt og betydning, flyttes i disse år. Interessen er ikke bare (forlængst) flyttet fra samfund til individ, den flytter videre fra psykologi til biologi og endog til gener. Altså længere og længere ind i individet og væk fra det sociale, fra samfundsmæssige forklaringer og samfundsmæssigt ansvar? Sociale forhold reduceres til ydre, miljømæssige faktorer i stedet for at være centrale anliggender i sig selv. Når hovedvægten lægges på de individuelle (psykologiske, biologiske, genetiske) aspekter, er det ikke bare et spørgsmål om, at nogle (nye og bedre) forklaringer fortrænger andre. Det er også udtryk for, at stofbrug bliver omformet til at være et videnskabeligt og praktisk anliggende for biologi og medicin, snarere end for samfundsvidenskab og pædagogik. Men først og fremmest er det udtryk for, at politisk debat bliver mere overflødig: Det bliver et rent videnskabeligt eller måske snarere: et rent professionelt anliggende at finde frem til den rette indsats. Og det gøres ved at fokusere stadig mere intenst på stofbrugerne selv og endog (blot) deres gener snarere end de omstændigheder, de lever under. Denne form for tilsyneladende afpolitisering er af antropologerne Dreyfus & Rabinow (1992:196) med inspiration fra den franske filosof Michel Foucault blevet betegnet som en politisk teknologi. Den fungerer ved, som de siger, at tage hvad der er grundlæggende politisk, fjerne det fra den politiske diskussions område, og omforme det i videnskabens neutrale sprog Det ville ikke være rimeligt at tage den konference, som jeg her refererer til, som indikator på en generel udvikling, hvis det ikke var fordi jeg mener at kunne se parallelle udviklingstræk på andre områder. Jeg er ikke overbevist om, at sygdomsforståelsen af stofbrug allerede har fundet almen accept blandt behandlere og politikere selvom kredse af behandlere aktivt søger at fremme den. Men jeg mener at kunne se
5 parallelle tendenser i diskussionerne om marginalisering og samfundet svageste grupper, som jo er gået hen og blevet en helt officiel betegnelse, som vi ikke længere forventes at undre os over. Effekten af den måde, der tales om disse problemer på kan blive, at vi søger forklaringerne hos de mennesker selv, der marginaliseres eller kaldes svage : Altså, hvad er der galt med DEM, siden de er havnet, hvor de er og lever som de gør, i stedet for at spørge: Hvad er der galt med den måde vi har indrettet samfundet på, siden nogle mennesker bliver marginaliserede og dømt ude som svage? Hjemløshed bliver da betragtet som en individuel patologisk tilstand, udtryk for personlige mangler og problemer, snarere end udtryk for en utilstrækkelig boligpolitik. Prostitution bliver da betragtet som en individuel patologisk tilstand hos de prostituerede (og som debatten foregår i Skandinavien: nu også hos kunderne), i stedet for at spørge: Hvordan er prostitution udtryk for samfundsmæssige mangler og problemer, og mænds og kvinders ulige vilkår? Debatten om marginalisering forekommer jo umiddelbart sympatisk, som udtryk for en interesse for vanskeligt stillede medborgeres position. Det er der i sig selv ikke nogen grund til at beklikke. Men vi er også nødt til at være opmærksomme på, hvordan al denne tale om de svage og de marginaliserede også kan være med til flytte fokus væk fra, hvordan de og vi jo grundlæggende er medlemmer af det samme samfund. Marginalisering er en proces og spørgsmålet er derfor også: hvad er det ved os, ved vores måde at holde os med samfund på, der skaber marginalisering? Og dette giver mig så anledning til, som afslutning, at give udtryk for endnu en bekymring med hensyn til tendensen til at afpolitisere og individualisere stofbrug, og betragte det som en sygdom, måske en genetisk betinget afvigelse. Ikke bare drevet af videnskabelig interesse eller af ønsket om at gøre noget godt for sine patienter begge dele har jeg den yderste respekt for men det er også knyttet til en forestilling om, at forståelsen af stofbrug som en sygdom og/eller genetisk afvigelse nærmest af sig selv vil tjene til at fjerne stigmatiseringen af stofbrug. Det er det argument, jeg hører, der knytter sig til synspunktet om, at stofbrug er en sygdom eller udtryk for sygdom. Fordi sygdom er hver mands herre, som vi siger på dansk; man kan ikke bebrejde nogen, at de er syge; de berørte vil fremtræde som normale patienter som alle andre, med en normal sygdom det er jo noget, de ikke kan gøre for. Som samfundsforsker er jeg nødt til at sige, at det er udtryk for en ret dårlig fornemmelse for, hvordan sociale foreteelser som stigmatisering opfører sig. Syge mennesker bliver i vidt omfang stigmatiseret og i vores tid er der måske endda en forstærket tendens til at stigmatisere de syge, fordi vi som nævnt forventes at tage ansvar for eget helbred. Det kan betyde mere og ikke mindre stigmatisering af stofbrugere, fordi fokus blot flyttes fra sygdommen til måden den enkelte håndtere det: Hvis man kun kan hjælpe sig selv, så er skridtet kort til at bebrejde dem, der ikke er i stand til dét. Blame the victim, som man siger på engelsk.
6 Derfor kan hele sygdomsforståelsen ende med at øge udstødelse og fordømmelse af stofbrugere, fordi den synes at lave et stort og uoverskrideligt skel mellem DEM, som er syge, måske endda bærere af et afhængigheds-gen, og OS ANDRE, der åbenbart er helt immune over for sygdommen. Vi tilhører ikke længere det samme samfund.
Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere
Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - svar fra danskere
Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.079 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, marts 2018 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Metode... 4 3. Danskernes holdninger til udsatte
Læs mereHøring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereDanske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer
Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereUndersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019
Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata April 2019 Baggrund Data Redder Liv har undersøgt et bredt udsnit af danske patienters tilgang til sundhedsdata. Undersøgelsen er gennemført ud fra
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereBRUGER- PERSPEKTIVER
REDIGERET AF VIBEKE ASMUSSEN OG STEFFEN JÖHNCKE BRUGER- PERSPEKTIVER FRA SOCIALPOLITIK? STOFMISBRUG TIL A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G Brugerperspektiver Brugerperspektiver fra stofmisbrug
Læs mereHandicapbegrebet i dag
Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik
2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber Det talte ord gælder Anledning FIU samrådsspørgsmål
Læs mere- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ
ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mereFamiliebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen
Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 335 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Besvarelse af SOU Samrådsspørgsmål O Dato / tid
Læs mereFilosofien bag Recovery i en Housing first kontekst
Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for
Læs merePsykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.
20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie
Læs mereNA-grupper og medicin
DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Læs mereER DET SUNDT AT SPILLE BRIDGE?
ER DET SUNDT AT SPILLE BRIDGE? Oktober 2015 Udarbejdet til Danmarks Bridgeforbund af: Chefkonsulent Anette Schulz Videncenter for sundhedsfremme Udvikling og Forskning Lembckesvej 7 6100 Haderslev Indholdsfortegnelse
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen
RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder
Læs mereDet diagnosticerede liv
Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereUdtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Udtalelse Til: Aarhus Byråd Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om at indføre Sundhedsrum for misbrugere
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.
TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren
Læs mereOplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014
Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det
Læs mereHvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom
Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom Der findes cirka 200 sygdomme, der giver demens Der findes desværre ingen helbredende behandling
Læs mereSYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED
18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs merePsykoterapi er noget fis, fordi
Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereDet øger risikoen for at dø, når man tager psykofarmaka
Det øger risikoen for at dø, når man tager psykofarmaka Dør mennesker med psykiske lidelser tidligt som følge af den medicin, de får ordineret? Eller skyldes overdødeligheden primært livsstilssygdomme?
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs mereSpørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder
Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereMens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015
Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor
Læs mere1. Social farming. 1 Vygotsky formulerede begrebet «nærmeste udviklingszone», der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere
1. Social farming 1.1 Definition på social farming Social farming er en konstellation, der bygger på flere aspekter, som alle bygger på beskæftigelse specielt inden for landbrugs eller fødevaresektoren.
Læs mereDenne opfattelse er stadig udgangspunktet for SINDs opfattelse af indsatsen for mennesker med psykiske lidelse.
november 2016 Politikpapir om: Medicinsk behandling af mennesker med psykiske lidelser SINDs hovedbestyrelse har med dette politikpapir ønsket at udtrykke landsforeningens holdning til anvendelse af psykofarmaka
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mere[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.
[ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi
Læs mereOplæg, NKR konference, brugerrepræsentant
Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både
Læs mereInstituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning:
Sundhedsstyrelsen Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: Enhedeub@sst.dk W I L D E RS PLA D S 8 K DK-1403 C OPENHA G E N K T E L E F ON +45 3 2 6 9 8 8
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereEtisk stress. Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos
Etisk stress Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos Etisk stress opstår, når medarbejderne oplever, arbejdet ikke længere giver mening grundet en ændret organisatorisk retning. Konsulentvirksomheden Etikos
Læs mereOm forskellige forståelser af handicap
Om forskellige forståelser af handicap Handicapforståelser 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 2 Det relative handicapbegreb 2 Kritik af det relative handicapbegreb
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereSUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.
1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer
Læs mereMænd og deres biologiske og psykiske udvikling
Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereDiagnosticerede unge
Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mere3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG
3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs merePsykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard
Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereOplægsholdere resumé af oplæg
Oplægsholdere resumé af oplæg Medlemskonferencen, 2017 Psykisk sundhed SINDs medlemskonference 2017 Oplæggene er opdelt i fem blokke: 1. Begrebet psykisk sundhed 2. Psykisk sundhed på den offentlige dagsorden
Læs mereImod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg
Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret
Læs mereKommunikationspolitik 2014
Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereFremtidens fysiske arbejdsmiljø
Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereTrans kønnet vestit person mand kvinde
Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.
Læs mereNordisk Psykiatritopmøde
Nordisk Psykiatritopmøde 6. november 2015 Session 5: De professionelles rolle Oplæg: Hjælp via indsatser, der samarbejder NAPHA (Natjonalt Kompetensecenter for Psykisk Helsearbeid), oplægsholder er Trond
Læs mereOplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08
Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereFagprofessionelles møde med udsatte klienter: Dilemmaer i den organisatoriske praksis
Fagprofessionelles møde med udsatte klienter: Dilemmaer i den organisatoriske praksis Nanna Mik-Meyer Prodekan og Professor MSO (Sociologi) Copenhagen Business School Afsæt for oplægget Udkom august 2017
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs mereTelemedicin i Danmark
Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereAT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD
AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mere