Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg

Transkript

1 Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret til en åben fremtid), Det vil være udtryk for en tilsidesættelse af respekten af fosteranlægs moralske status. Ikke-Terapeutisk genetisk Har alle mennesker en ret til at have deres egen ikke manipulerede genetiske identitet?

2 Ikke-Terapeutisk genetisk Er det udtryk for en tingsliggørelse af et andet menneske, som bringes til verden for at tjene som et middel for realiseringen af andres mål? Ikke-Terapeutisk genetisk 1. Ville personen blive reduceret til at være sin genetiske identitet, så omverdenen glemmer påvirkningen fra miljøet, sjælen og personligheden - alt det som gør, at en menneske ikke vil blive som forventet af det genetiske forlæg? 2. Vil det kunne få psykologiske konsekvenser for den genetisk behandlede ikke at kunne få lov at være sig selv uden de valg der blev trufffet?

3 Ikke-Terapeutisk genetisk Eller har det i realiteten ikke den store betydning, om et menneske er en genetisk manipuleret, når miljøpåvirkningerne alligevel er så afgørende for, hvordan vedkommendes personlighed udvikler sig? Humanisme: Som sagt bruger jeg den humanistiske synsvinkel som et slags samlebetegnelse for synspunkter, der hævder, at etikken - den del af etikken der handler om mennesker - bør tage udgangspunkt i menneskers velfærd, interesser eller mulighed for selvbestemmelse. Således forsøger den ikke at basere etikken på noget, der ligger udenfor menneskets interesser eller ønsker om, hvordan de gerne vil leve deres liv. Perfektionisme tager også udgangspunkt i menneskers interesser eller velfærd, men den indeholder, mener jeg, en urimelig teori om, hvad vores interesser eller velfærd består i. Ifølge den humanistiske synsvinkel bør vi således vurdere manipulation af menneskelige fostre ud fra, hvorledes sådanne indgreb vil tilgodese disse værdier. Hvad vil fx genterapi på kønsceller betyde for velfærden hos de mennesker, der kommer ud af det, både på kort og på lang sigt? Og hvad vil fx kloning betyde for klonernes følelse af selvværd, og deres mulighed for selv at forme deres liv, snarere end at føle, at de skal leve op til nogle forventninger hos dem, de er klonet af? Mere generelt vil jeg pege på følgende hensyn, som det vil være relevant at inddrage, når man vurderer manipulation af fostre ud fra den humanistiske synsvinkel (jeg forestiller mig ikke, at der er tale om en udtømmende liste): (se næste planche)

4 Interessante overvejelser 1. Hvorledes vil indgrebet påvirke de menneskers liv, der kommer ud af det? (og med fx 2. genterapi på kønsceller; hvorledes vil det påvirke de mange fremtidige generationer, som de genetiske ændringer videreføres til?) 3. Er indgrebet tilstrækkeligt vigtigt til, at det er værd at løbe den (nogle gange svært gennemskuelige) risiko, der følger med? 4. Hvor omkostningsfuld er teknologien i forhold til, hvad der kommer ud af den, og kunne pengene eventuelt være brugt bedre i andre dele af sundhedsvæsenet? 5. Er det muligt at trække rimelige grænser for anvendelsen af en given teknologi, således at der er grund til at forvente, også på lidt længere sigt, at teknologien kan administreres på en fornuftig måde? 6. Hvad vil anvendelsen af teknologien betyde for andre befolkningsgrupper, fx syge og handicappede, der er vidne til, at teknologien bruges til at undgå, at der fødes børn med netop deres egenskaber? Kilde (link klik med musen her): Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet i: Det menneskeskabte menneske - fremtiden med genetik og kloning OPLÆG FRA DET ETISKE RÅDS DEBATDAG 25. MARTS 1999 Retfærdighed i sundhedsvæsenet? 1. Sundhedsydelser er gratis/betales af samfundet 2. Det der er retfærdigt tjener til social retfærdighed 3. Den enkelte har altid forrang for fællesskabet hvis den enkelte er syg 4. Retfærdighed er udtryk for en fordelingsmæssig retfærdighed (lige meget sundhed til alle borgere/lige meget sygdomsbehandling målt i konvertibel værdi) 5. Retfærdighed er lige adgang for ligestillede behov 6. Retfærdighed er udtryk for en kollektiv forpligtelse over for de svage i samfundet 7. Retfærdighed er at sundhedsvæsenet prioriterer efter et behovskriterie fastlagt af (læger, politikere, andre?) 8. Andre typer eller kriterier for retfærdighed?

5 Retfærdighed: Enhver får hvad vedkommende kan tilkomme 1. Formel retfærdighed: Upartisk anvendelse af samme principper over for alle. 2. Substantiv retfærdighed: Rettigheder i forhold til det legale system 3. Gengældelsesretfærdighed: Straf er det hævn eller retfærdighed? 4. Korrektiv retfærdighed Erstatning for personskade o.lign. 5. Kommutativ retfærdighed Arbejdets bytteværdi i forhold til løn og priser 6. Distributiv retfærdighed Den retfærdige fordeling af ressourcer NB: Alle etiske teorier har et svar på hvorledes de forskellige retfærdigheder kommer til udtryk i menneskelig praksis.