FAGBLADET VÆLG SELV DIN ARBEJDSTID LO-PLUS: 16 SIDER MED RABAT TIL DIG. Haugaards 1. maj-tale VIND EN UGE FOR TEMA: EKSTRA

Transkript

1 EKSTRA LO-PLUS: 16 SIDER MED RABAT TIL DIG 3F FAGBLADET NR APRIL 07 Haugaards 1. maj-tale Borgerdyret har sejret. Den klassiske solidaritet eksisterer ikke mere. OK07: SÅDAN STEMTE 3F ERNE Se NEJ TIL ASYL: SEXSLAVE FRYGTER FOR SIT LIV 3F HJÆLPER: KRONER EKSTRA OVEN I PENSIONEN TEMA: VÆLG SELV DIN ARBEJDSTID Bestem selv, hvornår du holder fri, og hvornår du vil arbejde. Svensk metode, som sikrer bedre balance mellem arbejde og familieliv, stormer frem. En række danske kommuner er i gang. Falck starter forsøg efter sommer PÅ JOB BLANDT HAJER CHAUFFØR TESTER KOKKENS CITRONFROMAGE FÅ DIN EGEN HJEMMESIDE - GRATIS ARBEJDSPLADSEN: VINGEFABRIK MED VOKSEVÆRK ARBEJDSLIV: DATE MED AMANDA OG SINE VIND EN UGE FOR TO PÅ TENERIFE - SKRIV OM DIT ARBEJDSLIV,

2 Nyheder SE FLERE NYHEDER PÅ Vælg selv din arbejdstid SVENSK METODE, SOM SIKRER BEDRE BALANCE MELLEM ARBEJDE OG FAMILIELIV, STORMER FREM. NU ER METODEN PÅ VEJ TIL DANMARK. Bestem selv, hvornår du holder fri, og hvornår du vil arbejde. Det lyder som en drøm, men det er virkelighed for cirka svenskere i virksomheder. De går selv ind via en computer og vælger deres arbejdstid for en given periode. Time Care, som metoden kaldes, giver både en bedre balance mellem arbejde og familieliv, større arbejdsglæde, halverer det korte sygefravær og op mod 85 procent af medarbejderne oplever hverdagen som mindre stresset, lyder det fra vores naboer. Og nu vinder metoden også frem i Danmark. En række kommuner bruger den allerede i ældreplejen og i andre typer job med ubekvemme arbejdstider. Men også Falcks Redningskorps er på vej. Til september starter forsøg for cirka HK-ansatte på vagtcentralen i Brønderslev. Og hvis der opnås enighed med 3F, kan det også betyde projekter for redere flere forskellige steder i landet. - Det er tydeligt, at Time Care er et efterspurgt system blandt ansatte i Sverige. Og hos os ønsker især de unge et alternativ til de rullende vagter, hvor de i langt højere grad kan tage hensyn til familien, siger regionsdirektør Lars Vester. Yara Industrial A/S, der producerer Til efteråret vil medarbejdere på Falcks vagtcentral i Brønderslev arbejde efter Time Care. gasser og tøris, er en anden virksomhed, som har kik på metoden til sit fabriksafsnit, hvor de har treholdsskift og weekendarbejde. - Det virker som en meget spændende måde at planlægge sin arbejdstid og fritid på, som vi nu skal have drøftet. For det hele står og falder med, om medarbejderne synes, at det er en god ide, siger produktionschef Karsten Mikkelsen. Selvom Time Care kun har haft kort tid i Danmark, forudser den danske agent, arbejdstidskonsulent Ulrik Kjær Rasmussen, at metoden kan få endnu større udbredelse end i Sverige. - I Sverige er tankegangen stadig meget kollektiv, hvor vi i Danmark tænker mere i det hensyn til det enkelte individ, som metoden bygger på. I 3F viser en ny stor medlemsundersøgelse, at mere end hvert tredje medlem tror, at større indflydelse på arbejdstiden vil forbedre familielivet. Og miljøkonsulent Palle Larsen tøver ikke med at kalde Time Care for sund fornuft sat i system. - Tiden med fabriksfløjten, hvor alle møder og går samtidig, er forbi. Alle undersøgelser viser netop, at det skaber større tilfredshed og arbejdsglæde, hvis vi får indflydelse på arbejdstiden, så den passer til familiens behov. LÆS TEMA SIDE AF JOHANNES H. NØRGÅRD johannes@3f.dk ARBEJDSSKADET TABTE I HØJESTERET 54-årige Bodil Fagerstrøm fik ikke medhold, da Højesteret skulle afgøre, om de bevægelser, hun havde udført gange om dagen som testoperatør, skulle være skyld i hendes tennisalbue. Retten valgte i stedet at stadfæste Vestre Landsrets dom fra 2005 om, at Ankestyrelsen er i sin ret til at vurdere, at lidelsen ikke med overvejende sandsynlighed skyldtes arbejdet. - Det er dybt ulogisk og uforståeligt. Det er klart dokumenteret, at der var en sammenhæng mellem arbejdet og lidelsen. Dommen kan kun ses som udtryk for, at det er utroligt vanskeligt at få anerkendt en sag, der ikke er opført på erhvervssygdomslisten, siger næstformand i 3F Steen Andersen. Han vurderer, at det fremover kan blive svært at få anerkendt sager ud fra betingelsen arbejdets særlige art, hvilket vil sige sager, der ikke direkte står opført på listen som skader, der er videnskabeligt dokumenteret med årsag i arbejdet. JHN 8 FAGBLADET NR

3 På computeren vælger de ansatte selv, deres egne arbejdstider, og kabalen går som regel op, så de i 90 procent af tiden har fået lige præcis de arbejdstider, de ønskede sig. 20 FAGBLADET NR

4 AF JOHANNES H. NØRGÅRD Foto: Henrik Montgommery Tema ARBEJDSTID OG TRIVSEL På den svenske medicinalfabrik AstraZeneca har de fået mere tid til familien. Det faste skiftehold er skrottet, og de ansatte bestemmer selv, hvornår de vil holde fri, og hvornår de vil arbejde. Og om arbejdsdagene skal være korte eller lange. VI VÆLGER SELV VORES ARBEJDSTID - Før tog vi ofte af feriedagene, hvis vi skulle have fri til en stor familiefest. Nu kan vi frede den slags, så vi ikke ender med kortere ferier, siger Therese Sjögar. Bag glasvæggen i det sterile rum står en maskine i rustfrit stål og spytter piller ud i byger. Nexium hedder pillerne, der skal hjælpe mennesker med mavesår. Ude på den anden side af glasset går ansatte rundt i lyseblå kitler, hårnet og grønne træsko og ser ud som alle andre ansatte i medicinalbranchen, der med milligrams nøjagtighed vejer, måler og kontrollerer en produktion, der ved den mindste fejl kan få alvorlige følger. Alligevel får de næppe nogensinde selv brug for den slags piller. For meget er anderledes på en af verdens største pillefabrikker, AstraZeneca lidt syd for Stockholm. Her har man skrottet skifteholdsarbejdet med tvungne skift morgen, eftermiddag og nat. I stedet vælger de ansatte selv, hvornår de vil holde fri, og hvornår de vil arbejde. Om arbejdsdagene skal være korte eller lange, eller om der skal spares op til lidt ekstra fridage. Det hele lægges ind i et skema på en computer i et såkaldt Time Care-program, og cirka 90 procent ender med lige præcis den arbejdstid, de ønsker. - Det er så enkelt. Tidligere måtte familien indrette sig efter, hvornår jeg skulle på arbejde. Nu er det arbejdet, der indretter sig efter, hvad vi skal i familien, siger 39- Arbejdstidsskemaerne ser rodede ud, for folk kommer og går, alt efter, hvordan det passer til familielivet. RR FÆRRE SYGE OG MINDRE STRESS Der findes endnu ingen videnskabelige undersøgelser af Time Care, men de generelle erfaringer viser: procent af medarbejderne oplever hverdagen som mindre stresset. Korttids-sygefravær halveres. Produktiviteten forøges med seks-ni procent. Der er mindre brug for overarbejde, og op mod 96 af de medarbejdere, som har prøvet systemet, vil ikke tilbage til den gamle turnus. Læs mere: FAGBLADET NR

5 Tema ARBEJDSTID OG TRIVSEL - Kollegerne vil gerne arbejde på forskellige tider, bare de selv kan vælge tidspunktet, siger skemaansvarlige Caroline Fors. årige Kristina Wallinder fra laboratoriet, der kalder systemet jättebra. - Jeg kan vælge at møde senere og få nogle roligere morgener med min treårige søn. Og så har jeg meldt os til svømmeundervisning hver søndag. Den slags kunne jeg aldrig før på grund af arbejdstiderne. Familien vælger arbejdstiden Inden Kristina Wallinder vælger arbejdstider for en måned frem, tager hun manden med på råd og noterer familiefødselsdage, fester og tidspunkter, hvor hun ønsker at ride på sin hest. Samtidig har hun valgt at have kortere arbejdsuger, fordi hun med astma og migræne slet ikke kunne klare det gamle skiftehold med de mange arbejdsdage i træk. - Før måtte jeg ofte melde mig syg, fordi jeg kørte helt ned. Nu har jeg ingen sygedage, fordi jeg kan vælge arbejdstider, der passer til min situation. Det har gjort mig gladere og mindre træt både på arbejdet og hjemme. Usikkerhed i starten Time Care startede som et forsøg for 60 ansatte på AstraZeneca tilbage i marts 2003, fordi virksomheden ville give de ansatte mulighed for at få en bedre balance - I starten var mange usikre, for med indflydelsen fulgte ansvaret, de skulle selv få det til at fungere, siger afdelingsleder Arja Viinikka. mellem arbejde og familieliv. Og afdelingsleder Arja Viinikka var positiv. - Skifteholdsarbejdet var så kunstigt og stift. Dem med børn havde problemer med at møde klokken seks om morgenen, hvor børnehaven har lukket. Og når vagter skulle byttes, var det meget besværligt. Selvom de fleste medarbejdere var for forsøget, var mange også usikre. De skulle forlade trygheden ved den faste turnus og kolleger, de kendte godt, og skulle oven i købet bidrage med at løse problemerne, hvis der manglede bemanding på upopulære tidspunkter. - Det har krævet meget af alle. Især fra de medarbejdere, som blev skemaansvarlige. For med indflydelsen fulgte også ansvaret. Nu var det pludselig medarbejderne selv, der skulle være fleksible og få det til at fungere. Og ingen kunne på forhånd vide, om det ville lykkes, siger Arja Viinikka. - Jeg og min treårige søn skal til svømmeundervisning hver søndag, den slags kunne jeg aldrig før, siger Kristina Wallinder. Alle blev vist overraskede Nogle starter på arbejdet klokken fem, syv, 11 eller kommer først, når andre allerede er gået hjem. Arbejdstidsskemaerne ligner det rene anarki, men der er skam system i tingene, forsikrer 31-årige Caroline Fors leende. Hun har været skemaansvarlig for 19 kolleger i halvandet år. Når behovet for bemanding og kollegernes ønsker til arbejdstid er tastet ind, og siden justeret af dem selv, træder hun til, hvis der stadig er huller, og må om nødvendigt presse nogen til at flytte. - I begyndelsen var det lidt tungt. Kollegerne ventede lidt for at se, om de andre flyttede deres tider. Men nu går det fint. Jeg skal måske bede en om at komme en time før eller senere, men det går op, og alle blev vist overraskede. Ligesom computeren er fodret med overenskomstregler, hviletider og arbejdstider på mindst fire og højst ti timer, så har virksomheden også holdt fast i tillæggene for dem, der tager de ubekvemme arbejdstider. Desuden kan medarbejderne spare timer op i en tidsbank. Caroline Fors er mor til en dreng på fire år og arbejder skiftevis formiddag og eftermiddag. Denne fredag har hun valgt at møde klokken syv og gå klokken Så kan jeg nå at hente min søn og handle i supermarkedet, hvor vi slipper for at skulle stå i en lang kø, hvor han bare træt og vil hjem. Der er så godt. Det samme mener 29-årige Therese Sjögar, som næsten lige er kommet tilbage efter barselsorlov. - Med sådan en lille baby fungerer tre- 22 FAGBLADET NR

6 EN ARBEJDSTID SOM DU ØNSKER r ØNSKEPERIODE FOR ebehovet ARBEJDSKRAFT Afdelingsleder fastsætter behovet for bemanding for den periode (fire-otte uger), hvor de ansatte skal vælge arbejdstid. Der er tale om både et minimum og et maksimum af medarbejdere, der skal være til stede, for at opgaverne udføres tilfredsstillende. JUNI UGE 1 tjusteringsperiode Hver enkelt medarbejder taster sine ønsker om arbejdstid ind på en computer. Her kan den ansatte også nedlægge et såkaldt veto, hvilket betyder, at personen er fredet, uanset hvad. Bruges for eksempel hvis man går på aftenskole, til sport eller skal til familiefest. Maksimum Nu ligger der et foreløbigt vagtskema med alles ønsker. Der vil være enkelte huller, hvor der mangler bemanding, og enkelte steder, hvor for mange gerne vil arbejde. Alle har nu frivilligt mulighed for at flytte rundt, så behovet bliver dækket ind. Typisk flytter hver enkelt timer på en måned. Minimum ufærdigt SKEMA Er der stadig enkelte huller, kan den skemaansvarlige se, hvem der ikke af sig selv har vist vilje til at flytte rundt, og den pågældende kan nu tvinges. To uger før skemaet træder i kraft, udleveres det, og typisk vil alle have fået opfyldt 90 procent af de ønsker, de kom med i første omgang. Time Care metoden er enkel, virksomheden oplyser sit behov for min./max. bemanding - de ansatte vælger arbejdstider, og må flytte lidt rundt, inden det ender med et skema, hvor alle er tilfredse. holdsskift simpelthen ikke. Så havde jeg været nødt til at stoppe og finde et andet arbejde. En vindersituation for alle Inden sommer regner AstraZeneca med, at Time Care er indført for 600 ansatte. For allerede efter første forsøg var der ingen tvivl om successen. 89 procent ønskede at fortsætte med selvvalgte arbejdstider, og projektleder Elisabeth Fant fra personaleafdelingen er ikke i tvivl om udfaldet, hvis de blev spurgt i dag. - Jeg tror ikke, du vil kunne finde nogen, som ønsker sig tilbage. Det her er blevet en vindersituation for alle. Virksomheden får dækket sit behov for bemanding på en mere effektiv måde, og medarbejderne, som selv har valgt deres arbejdstid, kommer gladere på arbejde. P ARBEJDER NÅR DET PASSER DEM It-metoden Time Care, som bruges på AstraZeneca, blev opfundet som lokkemiddel i 1993 af den svenske overlæge Andris Kreisberg ved Karolinska sygehuset i Stockholm. Han havde i nogen tid ærgret sig over, at hans bedste og mest erfarne sygeplejersker sagde op. De var trætte af de dårlige arbejdstider og den lave løn. Det er uklart, hvordan det gik med lønnen, men af ren og skær nød opstod idéen til det selvvalgte arbejdstidsskema Time Care. For som han sagde: Der findes intet naturbestemt, der kan forklare, at alle folk skal begynde arbejdet på samme tid, arbejde lige længe og de samme dage, hvis andre måder skaber større tilfredshed. I dag ejes Time Care-konceptet af de svenske fagforeninger. Mere end virksomheder og organisationer i Sverige bruger Time Care, og det skønnes, at op mod svenskere selv vælger deres arbejdstid. Og det inden for alt lige fra sygehuse, lufthavne, jernbaner, døgninstitutioner og arbejdspladser som SAS, H&M, Connex og Swedbank. RR FA G B L A D E T N R fagbladet nr6.indd /04/07 13:05:15