BUDGET 2012 TÅRNBY KOMMUNE BUDGETBERETNING INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord 2. Generelle bemærkninger 3. Teknik- og miljøområdet 8

Transkript

1 BUDGET 2012 BUDGETBERETNING INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 2 Generelle bemærkninger 3 Teknik- og miljøområdet 8 Børne- og kulturområdet 12 Sundheds- og beskæftigelsesområdet 16 TÅRNBY KOMMUNE

2 Forord FORORD Budgetberetningens formål er at præsentere budgetforhold i kommunen på en enkel og forståelig måde. Budgetberetningen er udarbejdet med udgangspunkt i Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Budget 2012 og omfatter hovedbudskaberne i budgettet. Inden for de forskellige serviceområder beskrives således en række igangværende og nye temaer, som vil præge de kommunale aktiviteter i Skatterne er fastholdt og det vedtagne budget indeholder anlægsudgifter for 87,7 mill kr. God fornøjelse med Budgetberetning 2012! Henrik Zimino Borgmester / Klavs Gross Kommunaldirektør 2

3 Generelle bemærkninger Indledning Budgetberetning 2012 indeholder en overordnet gennemgang af følgende: budgettets hovedpunkter, driftsbudgettet, anlægsbudgettet og finansieringsforhold. Herefter følger en beskrivelse af en række udvalgte aktiviteter inden for de enkelte sektorområder. Budgettets hovedpunkter Kommunalbestyrelsen skal før hvert budgetår vedtage et årsbudget senest den 15. oktober. Budgetarbejdet foregår over en meget lang periode og er en af Kommunalbestyrelsens store opgaver. De politiske udvalg hjulpet af forvaltningerne deltager særdeles aktivt i dette arbejde. Budgettet undergår to politiske behandlinger i Kommunalbestyrelsen. Det praktiske arbejde tager udgangspunkt i en politisk vedtaget arbejds- og tidsplan for årets budgetarbejde. Budgettet indeholder driftsudgifter på 2.877,3 mill. kr. og anlægsudgifter på 87,5 mill. kr. I lighed med tidligere år har Regeringen givet kommunerne mulighed for at vælge mellem statsgarantiordning eller selvbudgettering for så vidt angår udskrivningsgrundlaget samt tilskud og udligning. Tilskuds- og udligningssystemet er forbundet med mange usikkerhedsmomenter ikke mindst set i relation til den økonomiske krise. Der er derfor - udfra en samlet vurdering - valgt statsgarantiordning for De finansielle forudsætninger, der ligger bag Budget 2012 er i hovedtræk: fastholdelse af udskrivningsprocent på 23,5 fastholdelse af grundskyldspromillen på 24,0, fastholdelse af dækningsafgiften, som pålignes erhvervsejendomme og offentlige ejendomme m.v., prisfremskrivning på 1,85 % fra , lønfremskrivning på 2,40 % fra , samt opnåelse af balance uden kassetræk. 3

4 Generelle bemærkninger Hovedoversigt (mill. kr.) Udgift Indtægt Drift 2.877,3 620,0 Anlæg 87,5 2,9 Renter 1,3 19,6 Balanceforskydninger 44,8 4,5 Afdrag på lån 0,1 0,0 Tilskud og udligning 19,3 612,6 Forbrug af likvide aktiver 0,0 0,0 Momsregulering 0,8 0,0 Personlig indkomstskat 0, ,3 Selskabsskat 0,0 26,9 Grundskyld 0,0 205,6 Anden skat på fast ejendom 0,0 30,7 Balance 3.031, ,1 Bemærkninger til hovedoversigt Som det fremgår af hovedoversigten udgør bruttodriftsudgifterne 2.877,3 mill. kr. (nettodriftsudgifter 2.257,3 mill. kr.), og er langt den største udgiftspost med 95,0 %. Anlægsudgifterne beløber sig til 87,5 mill. kr. (nettoanlægsudgifter 84,6 mill. kr.) svarende til 2,9 %. 4

5 Generelle bemærkninger Bruttodriftsudgifter Bruttodriftsudgifterne på 2.877,3 mill. kr. fordeler sig procentvis på forskellige sektorområder jf. den autoriserede ministerielle inddeling på hovedkonti således som anført i nedenstående figur: Autoriseret inddeling af bruttodriftsudgifter i ,9% 2,8% 2,3% Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger 20,8% Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur 54,2% 9,0% Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Administration Kommunens egen fordeling på de respektive politiske udvalg af de samme bruttodriftsudgifter - i alt ,3 mill. kr. ser sådan ud: Egen udvalgsopdeling af Bruttodriftsudgifter i 2012 Økonomiudvalget 36,6% 11,2% 10,7% 2,3% 0,5% Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Teknik- og Miljøudvalget Beredskabskommisionen Børne- og Skoleudvalget 4,9% 33,8% Kultur- og Fritidsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget 5

6 Generelle bemærkninger Anlægsudgifter Bruttoanlægsbudgettet udgør 87,5 mill. kr., hvilket svarer til niveauet i Af større poster kan nævnes: Renovering af Fællesfaciliter på Plejehjemmet Irlandsvej (25,5 mill. kr.) Ekstraordinær ejendomsvedligeholdelse (17,3 mill. kr.) Udskiftning af vejbelysningsmaster (10,5 mill. kr.) Trafiksanering, Øst (6,0 mill. kr.) Jordoprensning Den blå Planet (5,5 mill. kr.) Hertil kommer en lang række vedligeholdelses- og renoveringsarbejder på kommunale bygninger (skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg mv.). Renter Renteudgifterne er meget beskedne og udgør 1,3 mill. kr. Renteindtægterne er budgetteret til 19,6 mill. kr. Finansieringen kan i hovedtræk beskrives således: Tilskuds- og udligningsordninger Tilskuds- og udligningsordningerne giver en nettoindtægt på 593,3 mill. kr. inkl. refusion af moms. De samlede skatter udgør i alt netto 1.771,5 mil. kr. Personlig indkomstskat Den største skattepost er personskatterne (forskudsskatterne), som i alt indbringer 1.508,3 mill. kr. Landsgennemsnittet for den personlige udskrivningsprocent er uændret 24,9. Kommunen har med 23,5 % landets 5. laveste personskatteudskrivning! Selskabsskatter giver et nettoprovenu på 43,7 mill. kr. Ejendomsskatter Grundskyldspromillen fastholdes uændret på 24,00. Til sammenligning er landsgennemsnittet 26,06. Grundskyldsprovenuet udgør således 205,6 mill. kr., og i dækningsafgifter opkræves der 30,7 mill. kr. 6

7 Generelle bemærkninger Personale Kommunens vigtigste aktiv til løsning af arbejdsopgaver er personalet, og personaleomkostningerne udgør en væsentlig del af kommunens udgifter. Lønnen udgør ca. 56% af kommunens samlede udgifter. Opgaverne og kravene til kvalitet og effektivitet i den kommunale opgaveløsning er fortsat stigende. Kompetenceudvikling er et vigtigt redskab, som medvirker til, at kommunens medarbejdere til stadighed kan matche disse krav. Kompetenceudvikling medvirker også til at skabe den nødvendige mobilitet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. I forbindelse med de årlige vurderings- og udviklingssamtaler, aftales det med den enkelte medarbejder, hvilken uddannelse og kompetenceudvikling, der er ønskelig/nødvendig. Der vil fortsat være øget fokus på sygefravær for at nedbringe dette, idet et højt sygefravær dels udgør en stor udgift for kommunen, ligesom det forringer servicen overfor borgerne samt belaster de kolleger, som ikke er fraværende. Med henblik på at fastholde og rekruttere kvalificerede og stabile medarbejdere har Kommunalbestyrelsen indført personalegoder i form af frikort til svømmehal/skøjtehal, gavekort til biograf samt tilbud om sundhedsforsikring, fitness og massage. God ledelse er af afgørende betydning for god og effektiv service overfor borgerne. Ifølge Trepartsaftalen skal alle ledere tilbydes at gennemføre en lederuddannelse på diplomniveau inden udgangen af Tårnby Kommunes administrative ledergruppe besluttede i 2010, at alle ledere med personale- og budgetansvar, som ikke i forvejen havde en anerkendt lederuddannelse, skal gennemføre en lederuddannelse på diplomniveau. Forvaltningerne foretog en kortlægning af ledernes uddannelser, og ca. 25 afdelingsledere (daginstitutionsledere undtaget) er nu i gang med Den Offentlige lederuddannelse (DOL), som gennemføres lokalt. Desuden er 48 daginstitutionsledere i gang med Diplom i ledelse på CBS. IT Digital forvaltning kan defineres som, en forbedret og mere effektiv løsning af opgaver gennem anvendelse af informationsteknologi til gavn for både borgere, virksomheder og den offentlige sektor. Kommunen lever op til kravene om Nem adgang til det offentlige på nettet, der var i forbindelse med Edag3 pr. 1. november 2010 og ser nu frem mod at opfylde Globaliseringsrådets hovedvision for 2012 om at borgerne oplever en effektiv digital service med udgangspunkt i deres behov. De kommende års udfordringer kræver generelt, at indførelsen af digitale løsninger udnyttes til at understøtte moderniseringen af arbejdsgange og serviceydelser. Udviklingen af nye løsninger vil blandt andet ske i samarbejde med Kombit A/S, som er et ikke-finansielt aktieselskab, som er 100 % ejet af KL. Der vil derfor bl.a. blive arbejdet med at tilbyde kommunens borgere endnu flere selvbetjeningsløsninger på kommunens hjemmeside 7

8 Teknik- og miljøområdet Generelt På Teknik- og Miljøområdet er der i 2011 budgetteret med bruttoudgifter på i alt 113,7 mill. kr. og bruttoindtægter på i alt 41,7 mill. kr. Udgifterne og indtægterne fordeler sig således: Drift og anlæg Udgift Indtægt (mill. kr.) Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 5,2 0,1 Affaldshåndtering (tidl. Renovation m.v.) 36,6 36,6 Trafik og infrastruktur 71,9 5,0 I alt 113,7 41,7 Natur og Miljø Lovområderne omfatter særligt Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, Jordforureningsloven, Vandforsyningsloven og Lov om kemiske stoffer og produkter. Tårnby Kommunes vision for området er, at kommunens naturområder opfattes som et attraktivt gode med mulighed for bynære natur- og friluftsoplevelser, og at miljøindsatsen i kommunen er et fælles ansvar, hvor kommunen sammen med virksomheder og borgere arbejder for et bæredygtigt miljø til gavn for alle med særligt fokus på beskyttelse af jord og grundvand klima og ressourceforbrug en grønnere og mere mangfoldig kommune Der skal udarbejdes kommunale handleplaner iht. de statslige Natur- og vandplaner. Miljømålsloven foreskriver, at der udarbejdes indsatsplaner for vandområdet, samt den nationalt beskyttede natur i de såkaldte Natura2000 områder (Saltholm og Vestamager). Der er øget fokus på registreringen og forvaltningen af beskyttet natur, herunder revurdering af alle tidligere udpegede naturområder beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, der siger, at der ikke må foretages ændring i tilstande af følgende områder: Naturlige søer med areal over 100 m², vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev. Derudover er der fokus på registrering af nye områder som f.eks. Peberholm. Der skal udføres miljøtilsyn på kommunens virksomheder herunder også tilsyn på lufthavnens virksomheder og et par landbrugsejendomme. Klimaforandringerne vil medføre øgede vandstande i havet, kraftigere storme og kraftigere nedbør over land. Med Tårnbys kystnære og lave beliggenhed skal der sikres mod den øgede vandstand. Tårnby kommune planlægger et landdige, i tilknytning til en forstærkelse af Kalveboddiget, langs kommunegrænsen på nordsiden af Kongelunden og syd om Ullerup. Herudover påbegyndes arbejdet med at udarbejde en egentlig strategi for håndtering af klimaforandringerne. Til anlægsarbejder er der afsat 2,8 mill. kr. 8

9 Teknik- og miljøområdet I foråret 2008 blev der afholdt en arkitektkonkurrence om et boligområde Øresundsparken. En forudsætning for projektets gennemførelse var en 8-tilladelse til rekreativ anvendelse, som bl.a. forudsætter udlægning af ren jord samt en 19-tiladelse til genanvendelse af materialer på grunden - især som drænmaterialer. I januar 2010 bevilgede Økonomiudvalget 11,0 mill. kr. til anlæg af en park - Øresundsparken. I foråret 2011 blev der afholdt et udbud på udlægning af ren jord og et landskabsprojekt, der dækkede Øresundsparken og Kastrup Forstrand. I Øresundsparken udgør projektet større plantninger af små skovplanter, mindre opstammede træer, der giver karakter til stedet og et groft græsareal, som kan udvikle sig til blomstereng med naturligt hjemmehørende arter. Tingsteder i form af trægrupper eller lysninger indgår fra lokalplanen. Plantningerne kan udtyndes efterhånden og indgå i en fremtidig bebyggelse. Der er lagt vægt på artsdiversitet og en sammenhængende beplantningsstruktur, som hænger sammen med Kastrup Forstrand og Strandparken. Vægtergangen nedlægges som privat fællesvej øst for metroen, og matriklerne på Øresundsparkarealet skal sammenlægges, så området bliver én sammenhængende matrikel. På Kastrup Forstrand udgør projektet beplantning, græsarealer og bakker med hvide spanske bænke svarende til Kastrup Strandpark. Der indgår endvidere en slynget grussti langs den gamle kystlinje, en grussti fra Søbadet med forbindelse til undergangen ved Metroen og Vægtergangen samt en forlængelse af gang- og cykelstien i Kastrup Strandpark langs sydsiden af Kastrup Forstrand. Landskabsprojekt for Øresundsparken og Kastrup Forstrand fortsætter i Øresundsparken forventes færdig ultimo 2012 og Kastrup Forstrand ultimo Teknik og Miljø Anlæg (mill. kr.) Midlertidig park, Øresundsparken 2,8 Affaldshåndtering Der er i 2012 budgetteret med en samlet driftsudgift til affaldsordninger på 36,6 mill. kr. og en indtægt på 36,6 mill. kr. Der er kommet ny lovgivning samt nye regler på affaldsområdet. Dette har betydet ændringer i bl.a. affaldsgebyrer og opkrævning heraf samt betaling til Amagerforbrænding for drift af genbrugspladser. Affaldsgebyr Affaldsgebyrerne er ændret. Udgifter til kommunens affaldsordninger skal fra 2011 fordeles/opkræves dels på husholdninger og erhverv, dels på de enkelte ordninger. Fordeling skal ske på baggrund af de faktiske indtægter og udgifter. Samtidigt skal virksomheder fra 2012 betale særskilt for adgang til de kommunale genbrugspladser efter en tilmeldeordning. Hele den tidligere gebyrstruktur er dermed ændret. Princippet er, at forureneren betaler. Betaling til Amagerforbrænding for drift af genbrugspladser Fra 2012 skal alle udgifter for drift af genbrugspladser betales direkte af kommunerne. Kommunens genbrugspladser på Kirstinehøj og Vægtergangen drives af I/S Amagerforbrænding, hvorfor 9

10 Teknik- og miljøområdet Amagerforbrænding opkræver udgifterne af kommunen, som i 2012 er 14,0 mill. kr. Samtidig har lovbestemt opdeling af I/S Amagerforbrænding i en genbrugsvirksomhed og en forbrændingsvirksomhed, samt ændret fordeling af omkostningerne mellem Amagerforbrændings ejerkommuner, øget kommunens direkte udgifter til drift af genbrugspladser. Kommunen har den 1. april 2008 indgået en 5 årig kontrakt med Marius Pedersen A/S om afhentning af affald. Kommunen sikrer, at bortskaffelse af affald fra husstande og virksomheder i kommunen sker på en måde, hvor miljøet ikke belastes således, at fremtidens generationers vilkår ikke forringes. Herunder er der krav til en høj hygiejnisk standard og et højt miljøbeskyttelsesniveau. Der følges op på de i affaldsplanen opstillede aktiviteter, og det er kommunens vision, at borgere, virksomheder og institutioner oplever, at affaldssystemet fungerer godt, nemt og fleksibelt, samt at de kender og forstår kravene til den enkeltes indsats. Trafik og infrastruktur Der er øget fokus på forbedring af trafiksikkerheden på de kommunale veje. Teknik- og Miljøudvalget har tiltrådt en trafikhandlingsplan, som vil danne grundlag for det fremtidige arbejde. Planen skal sikre, at de økonomiske midler bliver brugt til størst mulig gavn for kommunen som helhed. Der bliver lagt særlig vægt på at forbedre trafiksikkerheden på kommunes skoleveje. Der er i Budget 2012 afsat 18,6 mill. kr. til finansiering af den kollektive busdrift i kommunen. Der bliver ikke lavet ændringer på busdriften i 2012, da effekterne af ændringerne i 2011 skal vurderes. Der bliver opstartet en proces med borgerinvolvering i forhold til busbestillingen for Til anlægsarbejder er der afsat et rådighedsbeløb på 17,2 mill.kr. Disse anlægsarbejder omfatter salg af biler, færdigudskiftning af vejbelysning på kommunale- og private fællesveje, renovering af kommunevejenes afløbssystemer samt trafiksanering. For at sikre den fremtidige trafikafvikling og parkeringsforhold i Kastrup Øst i forbindelse med Den Blå Planet og andre byudviklingsprojekter, er der i investeringsoversigten afsat 1,0 mill. kr. i 2011 samt 6,0 mill. kr. i 2012, så alt kan stå klar til Den Blå Planet åbner i Trafik- og infrastruktur Anlæg (mill. kr.) Salg af biler ,5 Trafiksanering, Øst 6,0 Færdigudskiftning af vejbelysningsmaster 10,5 Renovering af kommunevejenes afløbssystem 1,2 10

11 Teknik- og miljøområdet Beredskabskommissionen Redningsberedskabets opgaver er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor. Tårnby Brandvæsen varetager udover ovenstående, følgende funktioner: Overvågning af tyverialarmanlæg på de fleste kommunale institutioner Vægterfunktion for samme Overvågning af alle elevatoralarmer i kommunale institutioner Løfteopgaver for hjemmeplejen Kørsel med hjælpemidler Eftersyn af brandhaner Eftersyn af brandmateriel på alle kommunale institutioner Brandsyn Brandteknisk byggesagsbehandling Kursusvirksomhed for ansatte i kommunen Undervisning af alle 4. klasser i elementær brandbekæmpelse Kurser i 1. hjælp for kommunens ansatte Til anlægsarbejder er der på budgettet afsat kr. til udskiftning af Færdselsvogn I1. Færdselsvogn I1 bruges til dagligt til kørsel med hjælpemidler for Sundhedsforvaltningen. Der transporteres alt lige fra krykstokke til el-senge. Bilen er fra 2003, og den nye skal indkøbes og opbygges efter APV (arbejdspladsvurdering). Beredskabskommissionen Anlæg (mill. kr.) Udskiftning af Færdselsvogn I1 0,4 11

12 Børne- og kulturområdet Generelt Børne- og kulturområdet er budgetteret med bruttodriftsudgifter på 1.044,3 mill. kr. og indtægter på 171,7 mill. kr. og et anlægsbudget på 15,1 mill. kr. Driftsudgifter (mill. kr.) Opdelt på serviceområder Udgifter Indtægter Børne- og Skoleudvalget: Almindelig undervisning 259,5 10,4 Specialundervisning og rådgivning 86,1 6,1 Serviceydelser til skoleområdet 20,1 5,1 Skolefritidsordninger 24,1 7,6 Øvrig undervisning og faglige uddannelser 51,3 2,3 Daginstitutioner og klubber 385,4 110,1 Udsatte børn og unge Børnehandicap 43,3 48,0 4,2 10,1 Kultur- og Fritidsudvalget: Rekreative områder 9,5 0,0 Fritidsfaciliteter 38,8 1,3 Havne 6,4 6,4 Folkebiblioteker 34,0 1,0 Kultur 22,3 6,6 Fritidsaktiviteter 15,5 0,7 I alt 1.044,3 171,9 Anlæg (mill. kr.) Udgifter Børne- og Skoleudvalget: 7,6 Kultur- og Fritidsudvalget: 7,5 I alt 15,1 På folkeskoleområdet planlægges det kommende skoleår i løbet af foråret med udgangspunkt i et godkendt antal lærerstillinger. Tildelingen af timer til undervisning sker på grundlag af elevtallet i kommunens skoler pr. 1. februar, der fastlåses og fremrulles og samtidig danner baggrund for tildeling af driftsmidler til undervisning m.m. Den enkelte skolebestyrelse har mulighed for at anvende tildelte ressourcer på grundlag af egne prioriteringer. Der er i overensstemmelse med folkeskoleloven pr. 1. august 2005 gennemført frit skolevalg indenfor og over kommunegrænser. Kommunalbestyrelsen har dog besluttet, at der ikke må opta- 12

13 Børne- og kulturområdet ges elever fra andre kommuner og andre skolers distrikter, når der i gennemsnit er 24 eller flere elever pr. klasse på det pågældende klassetrin. Kommunens borgere går forud for andre borgere. Skole Klassetrin Elevtal - heraf specialkl. elever Lærerstillinger*) Bh.kl.- stillinger Skolefritidsordningspladser**) Korsvejens Skole Bh-kl. 9.kl ,221 3,056 - Løjtegårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,930 4,543 - Nordregårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,485 3,286 - Pilegårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,587 6,271 - Skelgårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,029 6, Tårnbygårdsskolen (specialskole) Bh-kl. 4.kl ,622 0, spec. Kastrupgårdskolen Bh-kl. 9.kl ,369 3, spec. SFO klubpladser Skottegårdsskolen Bh-kl. 9.kl ,811 4, Ungdomsskolen 10. kl , specialtilbud klubpladser I alt ,734 31,677 Elevtallene er fastlåst og fremrullet pr. 1. februar Antallet af lærerstillinger samt bh. kl. stillinger er opgjort i august 2011 baseret på planlægningen af skoleåret 2011/12. *) Lærerstillinger omfatter faste lærere med undervisning af klasse omregnet til fuldtidsstillinger. **) Normtal for SFO følger samme normering som de kommunale fritidshjem. Sciencekommune Tårnby Kommune har de seneste tre år været Science-kommune og dermed en del af et landsdækkende projekt, der omfattede 25 kommuner fordelt på alle landets regioner. Projektets overordnede formål var at styrke børns og unges interesse for naturfag og at skabe sammenhæng i de formelle og uformelle tilbud om naturfag, som børn og unge møder i deres hverdag. I Tårnby Kommune har en arbejdsgruppe med medarbejdere fra Pædagogisk UdviklingsCenter, Tårnby Forsyning, Teknisk Forvaltning, skoleledergruppen og Naturskolen været drivkraften for projektet. På skoleområdet har lærerne fået inspiration til nye og anderledes måder at undervise i naturfag på og er blevet opmærksomme på de mange tilbud inden for naturfag, der er i såvel Tårnby som i Storkøbenhavn. Gruppen har igangsat en lang række aktiviteter med både elever, lærere og borgere som målgruppe mange kan sikkert genkalde sig Det Mobile Sciencecenters besøg på Tårnby Rådhusplads eller vores dygtige Stand Up Fysikelever fra skolernes 7. klasser på Stjerner i natten, Kulturnatten i Tårnby. Ved projektets afslutning i maj 2011 viste evalueringen, at projektet og dets mange aktiviteter har haft en positiv indflydelse på skolerne. Projektet har generelt øget interessen for naturfag, givet inspiration til undervisningen og øget fagligheden. Kommunalbestyrelsen vedtog derfor en treårig 13

14 Børne- og kulturområdet handleplan for naturfagsområdet, der danner grundlag for, at indsatsen kan fortsætte, foreløbig frem til 2014, hvor handleplanen skal evalueres. Fokusområdet for den fremtidige indsats er en styrkelse af begejstring og interesse for naturfag for alle i 0-18 års området, og indsatsområderne er følgende: Breddeprojekter projekter målrettet alle børn Talentprojekter projekter målrettet elever med særlige talenter for naturfag Forbedring af børns rammer for læring i naturfag (videre-) udvikling af naturfaglige kulturer Valg af naturfaglig uddannelse, arbejde og interesser. Handleplanen for naturfag kan læses i sin helhed på: Arbejdsgruppen bliver i indeværende år udvidet med flere repræsentanter for gymnasierne, en leder og en pædagog, der repræsenterer institutionerne og en repræsentant fra Danmarks Akvarium (Den Blå Planet), der gerne vil bidrage særligt til den kommunale indsats. Indsatserne vil fortsat tælle både større arrangementer som Naturfagsmaraton i Amagerhallen, Naturvidenskabsfestival med inddragelser af mange af kommunens institutioner både inden for Undervisnings- og kulturområdet samt Science Summer Camp på Solkolonierne Gedser og Langeland. Af særlige, fremtidige fokusområder kan nævnes brobygningsaktiviteter, både mellem førskole- og skoleområdet samt til ungdomsuddannelserne, idet der nu er to gymnasier repræsenteret i arbejdsgruppen. Desuden vil gruppen i endnu større omfang afdække og demonstrere, hvordan en god, lokal synergieffekt opstår, når flere aktører gerne både private og kommunale arbejder sammen om at løfte konkrete projekter. Institutionsområdet Børne- og Kulturforvaltningen ønsker i samarbejde med klubområdet at indføre et nyt projekt i form af en matrikelløs klub. Et koncept, der er et tilbud til de unge i kommunen, hvor aktiviteterne ikke er bygget op omkring de enkelte klubbers fysiske ramme, men hvor man mødes udenfor det etablerede klubsystem. En matrikelløs klub skal skabe kontakt til de unge, der af forskellige årsager ikke benytter sig af det etablerede system. Et af hovedformålene vil således være at hjælpe de unge ind i det etablerede system: Foreninger, klubber, Ungdomsskole og andet. Klubområdet vil i efteråret 2011 opstarte et mindre projekt, som skal give den nødvendige erfaring og viden med henblik på indførsel af matrikelløs klub i Kulturzonen Kommunalbestyrelsen besluttede i 2010 at Tårnby Musikskole og det tidligere aktivitetscenter Nøragersmindecentret i fællesskab skaber en helt ny type kulturinstitution med en bred vifte af tilbud til kommunens borgere. Dette nye kulturelle kraftcenter på Vestamager har fået navnet Kulturzonen. Musikskolens elever får væsentligt bedre rammer om deres undervisning, og samtidig får de en række andre muligheder for at dyrke kultur- og fritidsaktiviteter og have socialt samvær på kryds og 14

15 Børne- og kulturområdet tværs. De yngste elever i Musikskolens grundskole vil fortsat blive undervist på nogle af kommunens folkeskoler. Blandt faciliteterne på Kulturzonen kan nævnes: Nybyggede, velisolerede solo undervisningslokaler Et nybygget lydstudie Festsal til koncerter, events, foredrag, musicals, foreningsarrangementer m.m. Fritidsområde med bl.a. storskærm, fitness-rum, computercafé, bordtennis, billard, diverse spilkonsoller, hyggearealer, værksteder, mulighed for lektiecafé m.m. Café med salg af varm mad, sandwiches, drikkevarer m.m. Udendørs faciliteter med bl.a. kombibane til boldspil, bålplads, store græsarealer til boldspil m.m. Personalefaciliteter for musikskolelærerne og øvrige personalegrupper Fælles administration, personalemødelokaler m.m. i Kulturzonens hovedbygning. De to institutioner fortsætter med egne driftsbudgetter og der er ikke sket udvidelser af budgetterne i forbindelse med sammenlægningen. Det er tanken, at de kommende aktiviteter m.m. på Kulturzonen sker i tæt samarbejde med Tårnby Kommunes Ungdomsskole, Tårnby Kommunebiblioteker, det lokale foreningsliv, kommunens aftenskoler, de lokale beboere/grundejerforeninger m.fl. Det nye samarbejde trådte i kraft i august 2011 og det er Tårnby Kommunes ønske, at Kulturzonen udvikles til et kulturelt kraftcenter med et alsidigt udbud af kultur- og fritidstilbud til gavn og glæde for alle involverede og ikke mindst kommunens borgere. Læs mere om Kulturzonen på: 15

16 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Generelt Sundheds- og omsorgsudvalgets kerneopgaver omfatter: Ældreomsorg herunder social pension og boligstøtte Handicap- og psykiatri for voksne Hjælpemidler og genoptræning Sundhed, forebyggelse samt sygesikring. Herudover varetages tildeling af økonomiske ydelser såsom familieydelser, boligstøtte m.v. Der er afsat netto 825,8 mill. kr. Disse fordeler sig således: Fordeling af budget 2012 (netto) Førtidspension 14% Hjælpemidler 4% Sundhedsordninger og genoptræning Boligstøtte 25% 3% Sociale formål og omsorgsarbejder 1% Voksenhandicap 18% Plejehjem, daghjem m.v. 22% Hjemmehjælp og primærsygepleje 13% En ændret befolkningssammensætning eller befolkningstilvækst har betydning for efterspørgslen efter ydelser og dermed alt andet lige - udgiftsniveauet på området. Kommunens forventede demografiske udvikling for borgere på 65 år og derover kan ses i nedenstående graf. Udviklingen i antal borgere på 65+ og 90+ Index, basisår år 90 år og derover 65 år og derover De kommende år bliver der flere borgere over 65 år i kommunen, navnlig borgere over 90 år bliver der relativt flere af. I 2015 forventes ift. i dag en stigning på 8% af borgere over 65 år, svarende til 16

17 Sundheds- og beskæftigelsesområdet 587 borgere. Tilsvarende forventes antallet af borgere på over 90 år i samme periode at stige med 37%, svarende til 93 borgere. De flere ældre øger efterspørgslen efter pleje-, omsorgs- og sundhedsydelser. Håndteringen af dette udgør den helt store udfordring på Sundheds- og omsorgsområdet. Det kræver bestandigt fokus på, at ressourceudnyttelsen er effektiv, at sygefraværet nedbringes, men også, at der er investeres i nye måder at løse opgaverne på. Offensiv indsats på ældre- og sundhedsområdet Det stigende antal ældre og lovændringen af medfinansieringen af sygehusvæsnet - hvor kommunerne fra 1. januar 2012 skal betale knap 3 gange så meget, når en borger indlægges på et hospital - stiller krav om nytænkning for at få økonomi og faglighed til at gå op fremover. I budgettet for 2012 afsættes midler til en øget indsats for at gøre borgerne bedre i stand til at tage vare på sin egen omsorg, hvilket er menneskeligt såvel som økonomisk klart at foretrække. Der iværksættes hverdagsrehabilitering - ofte omtalt som Fredericiamodellen ift. hjemmehjælpsmodtagere, som tilbydes vedligeholdende træning frem for hjemmehjælpsydelser som rengøring, indkøb og vask. Gennem den vedligeholdende træning skal funktionsniveauet fastholdes eller forbedres, så borgerne bliver mere selvhjulpne og bedre i stand til at tage vare på sig selv. Kommunen har relativt mange hospitalsindlæggelser, jf. figuren nedenfor. Derfor afsættes midler til en forstærket indsats ift. at forebygge indlæggelser, som alle have været bedst tjent med at være foruden. Det er typisk ældre medborgere, som indlægges eller genindlægges med relativ enkle diagnoser som forstoppelse, væskemangel, urinvejsinfektion, fald o.lign., og som ikke har behov for hospitalets specialekspertise og efter indlæggelsen ofte har et lavere funktionsniveau. Udgift pr. borger til udskrivninger og ambulante besøg Furesø Egedal Allerød København Gentofte Rudersdal Dragør Fredensborg Frederikssund Vallensbæk Albertslund Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Hørsholm Hillerød Ballerup Frederiksberg Ishøj Høje-Taastrup Helsingør Gribskov Bornholms kommune Rødovre Herlev Tårnby Halsnæs Hvidovre Brøndby Glostrup Endelig er der i 2012 afsat midler til forsøg og udviklingsinitiativer blandt andet til anvendelse af ny teknologi på ældreområdet. 17

18 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Det nye plejehjem Tagenshus Kommunens nye plejehjem Tagenshus er gradvist blevet ibrugtaget fra midten af august 2011 og er fuldt ibrugtaget i Med udvidelsen vil antallet af plejehjem være oppe på 6 og have en pladskapacitet på 361, som sikrer overholdelse af plejeboliggarantien i budgetperioden. Pyrus Allé 48 Irlandsvej 106 Travbanehuset 36 Tårnbygård 84 Ugandavej 32 Tagenshus Antal plejehjemspladser Etablering af sluse på Jershøj Overgangen fra barn til voksen på handicapområdet er ofte vanskelig og indebærer sædvanligvis skifte fra et botilbud til et andet, fordi den nu voksne handicappede er omfattet af andre regler. Det er vigtigt, at den nye foranstaltning i voksenlivet bliver den rigtige for den yngre handicappede. For at lette denne overgang etableres en sluse-ordning på botilbuddet Jershøj i Ordningen indebærer et afklarende forløb på 3-6 måneder for den yngre handicappede, som skal sikre et bedre grundlag at vurdere, hvad den handicappede kan, og at der iværksættes en foranstaltning, som svarer til dette. Årligt forventes det, at 5 personer løbende vil komme gennem sådanne afklarende forløb på Jershøj. Effektiviseringer i hjemmeplejen via nyt nøglesystem Et nyt nøglesystem implementeres i 2012 for samtlige modtagere af hjemmehjælp og sygepleje frem for kun for borgere med nødkald, som har været målgruppen for det hidtidige system. Dette skønnes at føre til nye effektiviseringer af hjemmeplejen som følge af optimering af ruteplaner, reduceret vejtid og mindre spild. Samling af tandreguleringsindsatsen for 5 kommuner Fra 1. januar 2012 vil kommunens tandregulering blive varetaget gennem et formelt samarbejde med Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Samarbejdet fremtidssikrer det faglige niveau på tandreguleringsområdet og en ressourceudnyttelse i overensstemmelse med befolkningsgrundlaget. Den fælles tandregulering bliver beliggende i henholdsvis Hvidovre og Albertslund Kommuner tæt på offentlige transportmuligheder. 18

19 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesindsatsen På beskæftigelsesområdet er der budgetteret med bruttoudgifter på i alt 375,3 mill. kr. og bruttoindtægter på i alt 134,6 mill. kr. Udgifterne og indtægterne fordeler sig således: Drift Udgift Indtægt (mill. kr.) Jobcenter 66,0 45,3 Kontantydelser 228,3 76,1 Forsikrede ledige 81,0 13,2 I alt 375,3 134,6 Administration og udførelse af opgaverne på arbejdsmarkedsområdet er lovgivningsmæssigt delt mellem Ydelsescenteret, som varetager beregninger og udbetalinger af ydelser, Jobcentret, som varetager myndighedsopgaven samt opfølgning og Aktørenheden, der varetager etablering og iværksættelse af beskæftigelsesrettede foranstaltninger for den enkelte borger og etablering og drift af kommunale projekter. Dagpengeperioden nedsættes til 2 år medio 2012 Som led i regeringens genopretningsplan for dansk økonomi er dagpengeperioden med virkning fra den 1. juli 2010 halveret, så den fremover udgør to år mod tidligere fire år, jf. lov nr. 703 af 25. juni Personer, der før den 1. juli var på dagpenge, bevarer retten til dagpenge efter de gamle regler, dog maksimalt i to år fra den 1. juli Den reducerede dagpengeperiode får derfor praktisk virkning fra 2012, hvor de første ledige vil blive berørt af den kortere dagpengeperiode. Samlet set fører ændringen til mindre udgifter for kommunen til arbejdsløshedsdagpenge og aktivering af forsikrede ledige, men der vil være afledte ekstra udgifter på kontanthjælpsområdet til de ledige, der overgår til kontanthjælp efter to års ledighed. Af de personer, som mister dagpengeretten i 2012, skønnede regeringen, at ca. 35 % vil blive tildelt kontanthjælp baseret på hidtidige erfaringer. Nye tiltag omkring forsikrede ledige Ved forsikrede ledige der har mere end 3 måneders ledighed skal der udarbejdes en beskrivelse af de faktuelle oplysninger vedrørende borgerens arbejdsmarkeds- og uddannelsesrelevante kompetencer, det undersøges hvad borgeren mener om sit eget arbejdsmarkedsperspektiv, det afklares hvilke faglige, praktiske og personlige kompetencer borgeren råder over. 19

20 Sundheds- og beskæftigelsesområdet Når ovenstående er foretaget vil det udarbejdede produkt tilgå sagsbehandleren, der herefter kan tilrettelægge det videre forløb med borgeren. Permanente forsørgelsesudgifter I Beskæftigelsesplanen for 2012 er der som ministermål anført, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger skal fastholdes på niveauet, som det var ultimo 2009 (for Jobcenter Tårnby på et niveau personer på offentlig forsørgelse). Udviklingen i 2010 har været således, at der ved Jobcenter Tårnby har været tale om et mindre fald. Imidlertid er det nødvendigt at sammenholde denne udvikling med tilgangen af borgere til henholdsvis de meget lange sygeforløb og antallet af registrerede borgere i Matchgruppe 3. Her viser status, at der ved Jobcenter Tårnby har været en meget kraftig vækst i tilgangen til Matchgruppe 3 i Det betyder at der i Matchgruppe 3 sandsynligvis befinder sig et antal borgere, som må påregnes at skulle på en førtidspension eller i et fleksjob. December 2010 % ændring December 2011 % ændring December 2012 Samlet , , Tårnby , , Dragør 361 3, ,0 379 Arbejdsmarkedsforvaltningen har kendt til denne problemstilling i en længere periode, hvor Jobcentret har haft forholdsvis lave tal på permanent forsørgede borgere i forhold til sammenligningsgrundlaget/østdanmark, og samtidig modsvarende har haft høje tal på langvarige sygeforløb over 26 uger samtidig med at kunne registrere en kraftig tilgang af borgere til Matchgruppe 3. Sagt med andre ord forventer Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der også i 2012 vil kunne komme en øget tilgang af borgere til en permanent forsørgelse. Borgere, hvor det vurderes, at der ikke er nogen mulighed for, at de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår Arbejdsmarkedsforvaltningen vil fremadrettet foretage en konkret revurdering af de borgere som er registret i Matchgruppe 3 med henblik på en afklaring af, om det vil være muligt for den enkelte - med brug af de hjælperedskaber der står til rådighed - at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i større eller mindre omfang eller om dette ikke kan anses at være muligt. Kommunen må således fortsat forvente en vækst i antallet af borgere på permanent forsørgelse. Forvaltningen vil gøre alt for at signalere optimisme og være positiv med hensyn til få flest mulige af de borgere, som befinder sig langt fra en mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet tilbage "på sporet", ved hjælp af de muligheder som står til rådighed. Samtidig skal det siges, at det også er nødvendigt, at der træffes en afgørelse om at tilbyde en permanent forsørgelsesordning, hvor mulighederne ses at være opbrugte. 20