224 Anmeldelser. REGIN SCHMIDT: Red Scare. FBI and the Origins of Anticommunism in the United States (København: Museum Tusculanum Press, 2000) 391 s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "224 Anmeldelser. REGIN SCHMIDT: Red Scare. FBI and the Origins of Anticommunism in the United States (København: Museum Tusculanum Press, 2000) 391 s."

Transkript

1 224 Anmeldelser Endelig rejser afhandlingen ubesvarede spørgsmål, bl.a. spørgsmål om danske forhold i international belysning, som vil kunne være til inspiration for fremtidig dansk barndoms- og skolehistorie og forhåbentlig bringe den ud, hvor heller ikke forfatteren endnu har været. Gunhild Nissen REGIN SCHMIDT: Red Scare. FBI and the Origins of Anticommunism in the United States (København: Museum Tusculanum Press, 2000) 391 s. To gange i det 20. århundrede oplevede USA perioder, hvor myndighederne følte sig tilskyndede til at indlede en klapjagt på venstreorienterede under henvisning til trusler mod den nationale sikkerhed. Den første»kommunistforskrækkelse«brød ud i kølvandet på Første Verdenskrig, og kulminerede med massearrestationer og deportation af tusinder af immigranter. Den anden brød ud under den kolde krig i slutningen af 1940 erne, og mundede ud i det politiske korstog, som blev kendt som»mccarthyismen«. Det er den første af disse to perioder, som danner udgangspunktet for Regin Schmidts bog Red Scare. FBI and the Origins of Anticommunism in the United States. Mens USA demobiliserede efter Første Verdenskrig, voksede den sociale uro. I løbet af 1919 udbrød der mere end 3600 strejker, hvoraf mange udviklede sig til voldelige konflikter. Også de racemæssige spændinger tog til. 78 sorte blev lynchet det år, heraf mange hjemvendte soldater. I sommeren 1919 var der 25 udbrud af raceuroligheder i amerikanske byer, og over 120 mennesker mistede livet. En gruppe voldelige anarkister pustede til ilden. I foråret 1919 opfangede det amerikanske postvæsen 36 pakkebomber adresseret til prominente politikere, dommere og embedsmænd. Bare et par måneder senere eksploderede bomber i otte amerikanske byer. En af dem var tiltænkt justitsminister A. Mitchell Palmer, som fremmanede billedet af en landsdækkende kommunistisk sammensværgelse og førte an i klapjagten på»undergravende elementer«. Forberedelserne og den praktiske afvikling af denne klapjagt var overladt til justitsministeriets Bureau of Investigation (senere FBI), hvis Radical Division var under ledelse af den unge, ambitiøse J. Edgar Hoover. Det er bureauet og dets håndtering af denne opgave, som er hovedemnet i Regin Schmidts bog. Red Scare er baseret på omfattende studier i amerikanske arkiver, og en stor del af kildematerialet har ikke tidligere været inddraget i belys-

2 Red Scare 225 ningen af de dramatiske begivenheder i Hovedparten af den forskning, der tidligere har beskæftiget sig med FBI s politiske efterretningsvirksomhed, har været baseret på det kildemateriale, som blev bragt til veje af den såkaldte Church-komite, nedsat af det amerikanske senat i årene Komiteen interesserede sig imidlertid kun for perioden efter 1936, og følgelig har hovedparten af de videnskabelige værker, som siden har anvendt materialet, også koncentreret sig om denne periode. Bortset fra dokumenter, som er blevet tilgængelige efter ansøgninger under Freedom of Information Act, er bureauets arkiver fra årene efter 1922 stadig lukkede. Derimod er samtlige arkiver fra 1908 til 1922 blevet åbnet og overgivet til National Archives. Det er i disse hidtil upåagtede arkiver, som skønsmæssigt rummer tre millioner sider tekst, at Regin Schmidt har fundet den væsentligste del af sit kildemateriale. I et væld af sager fra alle dele af USA sammenholder han vidneudsagn og indberetninger til hovedkvarteret fra agenter i felten med de officielle udlægninger, som siden nåede offentligheden. Bogen gør det klart, hvordan bureauets overordnede politiske hensyn i adskillige tilfælde har resulteret i fordrejninger, undertrykkelse af vitale oplysninger, og i enkelte tilfælde regulære justitsmord. Red Scare er et opgør med den udbredte forestilling om kommunistforskrækkelsen i som en spontan afvigelse, hvor myndighederne lod sig (vild)lede af folkestemningen. Schmidt argumenterer for, at den tværtimod var resultatet af lang tids nøje planlægning, og han sætter spørgsmålstegn ved det gængse billede af en kommunistforskrækket befolkning. Presset for handling mod radikale fagforeningsledere, sorte aktivister og andre»undergravende elementer«kom ikke nedefra men fra oven, fra lokale og nationale eliter med andre interesser end hensynet til landets interne sikkerhed. Bureau of Investigation blev en aktiv medspiller, som dramatiserede og sammenkædede uafhængige begivenheder i bestræbelserne på at presse øgede bevillinger til sit videre arbejde gennem Kongressen. Med denne tese gør Regin Schmidt op med gængse socialpsykologiske fremstillinger af antikommunismen i USA. Her er kommunistforskrækkelsen typisk blevet fremstillet som et udslag af kollektive neuroser, affødt af angsten for tab af social status, eller usikkerheden over nyerhvervet social status; neuroser som har manifesteret sig i politisk paranoia. Sådanne fortolkninger af f.eks. McCarthyismen er i de senere år blevet udfordret af historikere, som bag den skingre retorik i den offentlige debat fandt et regulært partipolitisk opgør. Jagten på venstreorienterede var her først og fremmest et effektivt våben i republikanernes opgør med den politiske arv efter Franklin D. Roosevelt. Regin

3 226 Anmeldelser Schmidt går i en lidt anden retning ved at rette blikket mod de institutionelle interesser, som blev fremmet ved udbredelsen af kommunistskrækken. Det er en af Regin Schmidts teser, at klapjagten på kommunister og andre radikale elementer i var et første vigtigt skridt i institutionaliseringen af FBI s politiske overvågning en proces, som efter Anden Verdenskrig gav bureauet en central rolle i etableringen af»den nationale Sikkerhedsstat«. Bogens grundlæggende temaer præsenteres fra begyndelsen klart for læseren og bliver efterhånden underbygget af et væld af eksempler fra lokale konflikter rundt omkring i USA. Regin Schmidt stiller sig ikke tilfreds med at nuancere det herskende billede af begivenhederne i Med udgangspunkt i en grundig gennemgang af den eksisterende litteratur, er det tydeligvis hans mål at skyde de herskende antagelser om disse begivenheder i sænk med sit imponerende arsenal af nye kilder. Det lykkes ham i vid udstrækning. Skønt eksemplerne på manipulation og magtmisbrug er talrige i Red Scare, tildeler Regin Schmidt egentlig ikke bureauet en skurkerolle i sin fremstilling. Det har tydeligvis egne institutionelle interesser at pleje, men han mener ikke, at det, som hævdet af flere, er ude af politisk kontrol. Bureauets handlinger finder sted i forståelse med Justitsministeriet, og sandsynligvis også Det hvide Hus. Med jagten på kommunister i 1919 påbegynder FBI en systematisk overvågning af politiske aktiviteter, som har eksisteret lige siden. Denne overvågning er ifølge Schmidt i pagt med den ændrede opfattelse af statens rolle, som siden århundredets begyndelse havde kendetegnet»den progressive periode«. Den er et logisk skridt i den føderale regerings gradvise overtagelse af den sociale kontrol. Schmidt er her tydeligt inspireret af den amerikanske historiker Robert Wiebes bog The Search for Order, (New York 1967). Regin Schmidt redegør for samspillet mellem myndigheder, patriotiske foreninger, som f.eks. krigsveteranernes organisation American Legion, private detektivbureauer, samt lokale erhvervsinteresser med et stærkt ønske om at få kvalt strejkerne og stækket de radikale fagforeninger ikke mindst agitatorer for det syndikalistiske Industrial Workers of the World. Selv om Schmidt på ingen måde benægter, at der i dele af befolkningen fandtes en reel bekymring over de mange arbejdskonflikter og raceuroligheder, så er det hans påstand, at det var Bureau of Investigation, der i samarbejde med disse forskellige interessegrupper og en sensationshungrende presse skabte forestillingen om en revolutionær trussel for at kunne retfærdiggøre den bølge af arrestationer

4 Red Scare 227 og deportationer, som fulgte med de såkaldte»palmer raids«i begyndelsen af Disse massedeportationer blev mulige, efter at det reelt var lykkedes Justitsministeriet at fravriste Arbejdsministeriet kontrollen med hele deportationsprocessen. Da kampagnen kulminerede, var op mod mennesker blev indfanget under store koordinerede massearrestationer i mere end 30 amerikanske byer, og flere tusinde af dem var blevet deporteret til Europa. Hovedparten af dem var ikke amerikanske statsborgere eksempelvis var omkring 90% af kommunistparties medlemmer immigranter fra Rusland og Østeuropa. Deportation kunne ske uden rettergang, da det teknisk set ikke var et strafferetsligt anliggende, men en administrativ procedure. Adskillige komplet uskyldige mennesker, som blot havde været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, eller fejlagtigt havde stået på kommunistpartiets medlemslister, blev sat på et skib og sendt over Atlanten. Også her går Schmidt mod den gængse opfattelse af begivenhedernes exceptionelle karakter ved at dokumentere, at det kun var omfanget af deportationerne, som var nyt. Selve princippet med en kort juridisk proces og efterfølgende deportation af arrestanter, som ikke var amerikanske statsborgere, havde været praktiseret længe. Hvorfor sluttede forfølgelsen af radikale elementer brat i 1920? Ifølge Schmidt havde den tjent sit formål. Den havde stækket de radikale fagforeninger, fjernet en lang række politiske aktivister fra amerikansk jord, fængslet andre, og jaget en skræk i livet på resten. På den anden side havde hetzen også affødt voksende modstand fra andre grene af samfundslivet. Den grove tilsidesættelse af basale borgerlige rettigheder udløste protester fra bl.a. American Bar Association og American Civil Liberties Union, og i dele af erhvervslivet voksede frygten for mangel på ny arbejdskraft, hvis hetzen mod kommunister og fagforeningsledere skulle udvikle sig til en generel hetz mod indvandrere. Hertil kom endvidere, at det lykkedes Arbejdsministeriet at generobre kontrollen med deportationsprocessen og dermed standse deportationerne af immigranter, hvis eneste»forbrydelse«var deres medlemskab af en forening eller et parti. Som sagt er Regin Schmidts revisionistiske version af begivenhederne under den første kommunistforskrækkelse i det store hele overbevisende. Der er dog faktorer og perspektiver, som tydeligvis er nedtonet i bestræbelserne på at præsentere en klar tese. Man får f.eks. ikke megen fornemmelse for interne modsætningsforhold indenfor FBI, eller for bureauets samarbejde med lokale erhvervsgrupper. I det omfang FBIs

5 228 Anmeldelser handlinger var inspireret af tidens progressive ånd og ønsket om at institutionalisere og centralisere den sociale kontrol, var de måske nok i pagt med, hvad Schmidt kalder»the emerging corporate order«(p. 20), men de stod i et ideologisk modsætningsforhold til det herskende grundsyn hos mange af bureauets samarbejdspartnere i erhvervslivet, som nok delte ønsket om at stække fagforeningerne og fjerne den politiske uro, men generelt også ønskede at minimere den føderale regerings rolle i samfundslivet. Det kunne være interessant at vide, om det var et modsætningsforhold, man gjorde sig nogen overvejelser om i bureauet. Det er som sagt et centralt element i Schmidts tese, at initiativet til klapjagten på kommunister ikke kommer fra en opskræmt opinion, men fra oven. Mens han har et solidt kildemæssigt belæg for, at FBI ikke bliver presset til handling af folkestemningen, så er hans grundlag for ligefrem at betegne befolkningen som»apatisk«i spørgsmålet mindre overbevisende (p. 28). Hans hovedargumenter er, at der ikke findes troværdige meningsmålinger, som kan sandsynliggøre et folkeligt engagement i spørgsmålet, og at tidligere fremstillinger har forvekslet den offentlige mening skabt af de toneangivende avisers leder-artikler med befolkningens mening. Men retfærdigvis må man vel sige, at selvsamme fravær af meningsmålinger også gør det umuligt at konkludere, at begivenhederne i ikke skabte nogen reel frygt i befolkningen. Hovedinspirationen til ideen om befolkningens apati synes at være en undersøgelse af befolkningens (manglende) bekymring om»den røde fare«, som Samuel A. Stouffer lavede i 1954, mens McCarthyismen var på sit højeste. Det er muligt, at en undersøgelse foretaget i 1920 ville have givet et lignende resultat. Afslutningsvis retter Regin Schmidts opmærksomhed sig mod den videre institutionelle udvikling af den politiske overvågning i USA en centraliseringsproces, som i stigende grad knyttede FBI direkte til præsidentembedet, hvis magt i 1930 erne og 1940 erne var tiltagende. Endelig berører Schmidt også bureauets rolle under»mccarthyismen«. Han deler historikeren Ellen Schreckers opfattelse af FBI som McCarthyismens»bureaukratiske hjerte«jf. Ellen Schrecker: Many Are the Crimes; McCarthyism in America (Boston, 1998). Der er dog interessante forskelle i Regin Schmidts vurdering af de to kommunistforskrækkelser i henholdsvis og Han fastholder, at den første i vid udstrækning var fabrikeret (om end overvågning var berettiget, bl.a. fordi kurerer fra Comintern smuglede store pengesummer til kommunisterne i USA). Det var med skjulte motiver og mod bedre vidende, når myndighederne i disse år advarede den

6 Red Scare 229 amerikanske befolkning mod en revolutionær fare, og påstandene om, at kommunisterne planlagde og koordinerede de mange strejker og raceuroligheder forblev utroværdig. Hvad angår den anden kommunistforskrækkelse fra slutningen af 1940 erne, så er han ikke i samme grad parat til at afvise den som hverken irrationelt massehysteri eller kynisk fabrikation. Med henvisning til forskningen i de sovjetiske og amerikanske arkiver, som er blevet åbnet efter den Kolde Krigs afslutning, finder han det godtgjort, at Sovjetunionen faktisk havde et omfattende spionagenetværk i USA et netværk, som udgjorde en reel trussel mod landets interne sikkerhed (p. 365).»Ikke så få«af de embedsmænd, som blev fyret eller retsforfulgt var faktisk skyldige, hævder han (p. 361). Også her undsiger Schmidt dog mange af metoderne herunder den generelle mistænkeliggørelse af alle venstreorienterede, som blev en spændetrøje for samfundsdebatten i 1950 ernes USA. Tonen i bogens afsluttende kapitel er præget af en vis ambivalens. Man fornemmer, at det ikke blot kan tilskrives en forskel i vurderingen af, hvilken reel trussel»undergravende virksomhed«udgjorde i de to perioder med kommunistforskrækkelse, men at Regin Schmidt muligvis også har ændret sit syn på disse trusler under arbejdet med bogen. I så fald er han langt fra alene om det. Nye veldokumenterede studier af sovjetisk spionage og undergravende virksomhed i USA i årene under og efter Anden Verdenskrig, har også fået mange amerikanske historikere af liberal observans til at revidere deres syn på baggrunden for McCarthyismen. Særligt offentliggørelsen i 1995 af Venona-programmet, som i 1940 erne afkodede flere tusinde hemmelige meddelelser fra Moskva til 349 spioner og meddelere i USA har haft denne virkning. Således ender en bog, hvis hovedindhold er beretningen om FBI s bestræbelser på at institutionalisere en politisk overvågning ved at fabrikere en revolutionær trussel paradoksalt nok med en erkendelse af, at denne politiske overvågning er en nødvendighed. Også i et demokrati må nogen varetage den interne sikkerhed, men den politiske overvågning, som dette forudsætter, kan selv udvikle sig til en trussel mod de institutioner, som den skal beskytte. Schmidt lader FBI-chefen Louis Freeh få bogens sidste ord:»we are potentially the most dangerous agency in the country«(p. 368). Mine indvendinger mod Red Scare er få. Det er ganske enkelt en fremragende bog. Den er original i sin tilgang til stoffet, velskrevet, velargumenteret, veldokumenteret og spændende. Og trods en udtalt revisionistisk inklination mister Schmidt aldrig balancen i sin fremstilling. Bogen fortjener international opmærksomhed og bør sætte sit klare

7 230 Anmeldelser præg, ikke blot på debatten om den amerikanske antikommunisme og begivenhederne i , men også på den generelle debat om forholdet mellem overvågning og demokrati. Niels Bjerre-Poulsen SØREN HELSTRUP: Truslen mod Danmark. Regeringen og de militære chefers trusselsopfattelse (Kbh. 2000) Det er mildt sagt ikke jomfruelig jord at grave i, når man som Helstrup giver sig i kast med at analysere den danske sikkerhedspolitik forud for beslutningen den 9. april 1940 om at standse den militære modstand mod det tyske angreb. Læseren forventer ikke afslørende forklaringer, og Helstrup har da heller ikke ambitioner i den retning. For trods alt at levere et bidrag til forståelse af denne begivenhed gør han to ting. Han behandler i sin fremstilling et længere tidsrum, specielt de sikkerhedspolitiske kriser, begyndende med Anschluss i Han gør det ikke kun for at tilfredsstille historikeres almindelige trang til at kende forudsætningerne for den skildrede begivenhed, men også ud fra den betragtning, at netop i kritiske situationer er politiske beslutningstagere ligesom andre mennesker tilbøjelige til at handle»på rygraden«, d.v.s. efter de mønstre, man har fulgt i tidligere tilfælde næsten uanset hvor stor forskellen er til den foreliggende situation. Helstrups anden idé er mindre selvfølgelig. For at få styr på sammenligningerne mellem de ret forskellige situationer, Anschluss, Sudeterkrisen september 1938, ikke-angrebstraktaten 1939 osv. systematiserer han trusselsopfattelsen hos de danske aktører i fem kategorier, 1) Den nationale trussel, en tysk aktion for at få Sønderjylland eller dele deraf tilbage. 2) Den politiske trussel, som bliver aktuel, når en stormagt (Tyskland) tvivler på den danske vilje og/eller evne til at forblive neutral. 3) den økonomiske trussel, hvor afspærringen af Danmarks udenrigshandel kan få katastrofale følger. Endelig kan den militære trussel være enten strategisk eller taktisk. Helstrup anfører, at denne sondring kan synes»akademisk«. Det er lidt af en smagssag; men klar og entydig er sondringen ikke, idet den især hviler på tidsperspektivet. Er den angribende magts formål langsigtet, er det en strategisk trussel, og hvis det drejer sig om øjeblikkelige eller i hvert fald kortvarige fordele for den angribende, er truslen taktisk. Angrebet på Danmark den 9. april var taktisk, fordi det kun drejede sig om transitmuligheder og brug af Ålborg lufthavn og evt. Frederikshavn med henblik på erobringen af Norge. Når det var opnået, kunne tyskerne for den sags skyld

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen

Maria Nurowska: Min ven forræderen www.ellekar.dk. Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Maria Nurowska: Min ven forræderen Dansk Bibliotekscentrals vurdering af bogen Min ven forræderen Hjem DHF Aktuelt Bøger Temaer Sjov Junior Links Nyhedsbrev Om siten Sponsor Marked SKALK Søg [sitemap]

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Af Regin Schmidt, Ph.d. Regin Schmidt, Ph.D. Den amerikanske terrorpakke

Af Regin Schmidt, Ph.d. Regin Schmidt, Ph.D. Den amerikanske terrorpakke Regin Schmidt, Ph.D. Den amerikanske terrorpakke Efter terrorangrebene på USA den I11. september 2001 erklærede præsident George Bush krig mod terrorismen. Det vigtigste mål var at identificere og uskadeliggøre

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj 82 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Herfra min verden går svar til Knud Holt Nielsen Af Rasmus Mariager Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj og protestbevægelser under den kolde krig bragte Arbejderhistorie

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2012 COM(2012) 525 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 552/97 om tvangsarbejde i Myanmar/Burma DA DA RAPPORT

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show

OGFILM TERROR. rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show rambo iii fight CluB starship troopers BrAZil the siege minority report independence DAY Alien mad CitY the truman show TERROR OGFILM redigeret Af CArsten BAgge laustsen og kasper VAnDBorg rasmussen AArHus

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

Beretning og fremtid. Ballerup Kommune. ommune. mmune Ballerup Kom. Kommune Ballerup. e Ballerup Kommune B

Beretning og fremtid. Ballerup Kommune. ommune. mmune Ballerup Kom. Kommune Ballerup. e Ballerup Kommune B PMF AFDELING 1 Beretning og fremtid p Kommune Ballerup une Ballerup Kommun rup Kommune Balleru mune Ballerup Kommu allerup Kommune Ball mmune Ballerup Komm Ballerup Kommune Ba mmune Ballerup Kom e Ballerup

Læs mere

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30 De massive protester mod nedlæggelsen af Gezi Park i hjertet af Istanbul er blevet et oprør mod Erdoğan-regeringens arrogante og autoritære holdning til det tyrkiske folk. Men når den internationale presse

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Der er også anden årsag til, at jeg har glædet mig særligt til i dag. Og det skyldes de aktuelle meningsmålinger.

Der er også anden årsag til, at jeg har glædet mig særligt til i dag. Og det skyldes de aktuelle meningsmålinger. 1 1. maj tale 2013 Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand 3F INDLEDNING Vi fejrer 1.maj i år på en flot dag. De kyndige folk i den ene efter den anden vejrudsigt har sågar også lovet os, at vi får

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere