NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus"

Transkript

1 NTIONLE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus Udarbejdet af arbejdsgrupper fra Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Dansk Selskab for Patologisk natomi og ytologi Dansk Radiologisk Selskab

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 REJDSGRUPPER... 5 LITTERTURGENNEMGNG... 6 RESUME F NEFLINGER... 7 RRETT S ESOPHGUS QUIKGUIDE INDLEDNING GGRUND DEFINITION F SYGDOMSOMRÅDE MÅLGRUPPE FGRÆNSNING PTOLOGISK NTOMI OG STDIEINDDELING VENTRIKEL natomi Neoplasi Klassifikation Præparation GSTROESOPHGELE OVERGNG (GEJ) natomi Neoplasi Klassifikation Præparation ESOPHGUS natomi Neoplasi Klassifikation Præparation Referencer kapitel 2: DIGNOSTISKE METODER OG STDIEINDDELING INDLEDNING ENDOSKOPI OG IOPSI T-SKNNING PET-SKNNING MR-SKNNING EKSTERN UL-SKNNING EUS EUS VEJLEDT FINNÅL-SPIRTION (EUS-FN) LPROSKOPI, LPROSKOPISK ULTRLYDSSKNNING (LUS) OG INTROPERTIV ULTRLYDSSKNNING (IUS) Referencer, kapitel 3: EHNDLING F KRINOM I VENTRIKEL, GEJ OG ESOPHGUS EHNDLING F LOKLISERET SYGDOM Kirurgisk behandling af karcinom i ventrikel OMFNGET F VENTRIKELRESEKTION, INKL. MINIML INVSIVE INDGRE LYMFDENEKTOMI RESEKTION F NOORGNER Onkologisk behandling af karcinom i ventrikel NEODJUVERENDE OG PERIOPERTIV KEMOTERPI DJUVERENDE KEMO-STRÅLETERPI DJUVERENDE KEMOTERPI DJUVERENDE STRÅLETERPI Kirurgisk behandling af karcinom i GEJ OMFNGET F RESEKTION INKL. MINIML INVSIVE INDGRE

3 LYMFEDENEKTOMI Onkologisk behandling af karcinom i GEJ Kirurgisk behandling af karcinom i esophagus OMFNGET F RESEKTION INKL. MINIML INVSIVE INDGRE LYMFDENEKTOMI Onkologisk behandling af karcinom i esophagus (planocellulære) NEODJUVERENDE ONKOLOGISK EHNDLING DJUVERENDE EHNDLING DEFINITIV KEMO-RDIOTERPI (K-XRT) Referencer, kapitel 4.1: EHNDLING F DISSEMINERET SYGDOM Kirurgisk og endoskopisk palliation af karcinom i ventrikel Onkologisk palliation af karcinom i ventrikel Kirurgisk palliation af karcinom i GEJ Endoskopisk palliation af karcinom i GEJ RGON PLSM ELEKTROKOGULTION (P) ENDOSKOPISK PLLITION MED STENT Onkologisk palliation af karcinomer i GEJ Kirurgisk palliation af karcinom i esophagus Endoskopisk palliation af karcinom i esophagus Onkologisk palliation af karcinom i esophagus Referencer, kapitel 4.2: KONTROL RRETT`S ESOPHGUS (E) DEFINITION EPIDEMIOLOGI ÆTIOLOGI RINOGENIITET GRDEN F DYSPLSI RISIKOFKTORER DIGNOSTIK IOPSIER HVORDN DYSPLSIDIGNOSE ESKRIVELSE HVORNÅR ENDOSKOPI Screening Hvornår ellers Kontrolprogrammer: NON DYSPLSTISK E LGE HGE EHNDLING NDE LGE HGE Referencer, kapitel 6:

4 Forord Udredning og behandling af karcinomer i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus har siden 2003 været i helt faste rammer og i henhold til både tidligere og sidste udgave af Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning, er det højt specialiserede funktioner. Der blev i 1997 nedsat en arbejdsgruppe af Dansk Kirurgisk Selskab og med deltagelse af onkologer, patologer, kirurgiske gastroenterologer, thoraxkirurger og radiologer med henblik på at udarbejde Nationale Kliniske Regningslinier. Dette arbejde blev færdiggjort i 2002 og i juni 2003 etableredes databasen for esophagus, cardia- og ventrikelcancer (DEV-databasen). Databasen blev godkendt af Sundhedsstyrelsen som en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase. Specielt i de senere år er der sket omfattende ændringer inden for diagnostik og behandling, hvilket har nødvendiggjort opdatering af retnings-linierne. Der blev derfor i 2009 nedsat en arbejdsgruppe, som har udfærdiget en omfattende revision. Resultatet af dette er nærværende rapport. Det skal bemærkes at neuroendokrine tumorer ikke er indeholdt i disse guide-lines. 4

5 rbejdsgrupper Redaktionsgruppe Lone S. Jensen, irgitte Federspiel, Marianne Jendresen, Marianne Nordsmark, Lars o Svendsen, laus P. Hovendal, Peter røndum Mortensen Præterapeutisk udredning Koordinator: Marianne Jendresen Øvrige medlemmer: Michael au Mortensen, Lone Susanne Jensen, Peter røndum Mortensen, laus P. Hovendal, Hans K. Pilegaard, Sven Schlander Kirurgi Koordinator: Lars o Svendsen Øvrige medlemmer: Lone Susanne Jensen, Peter røndum Mortensen, laus P. Hovendal, Hans K. Pilegaard Onkologi Koordinator: Marianne Nordsmark Øvrige medlemmer: Per Pfeiffer, Lene æksgaard, Morten Ladekarl, Mette Yilmaz Kirurgisk palliation Koordinator: Lars o Svendsen Øvrige medlemmer: Marianne Jendresen Patologisk anatomi og cytologi Koordinator: irgitte Federspiel, Øvrige medlemmer: Helle Dybdahl Tine Plato Hansen Database Koordinator: Lone Susanne Jensen Øvrige medlemmer: Marianne Nordsmark, laus P. Hovendal, irgitte Federspiel, Hans K. Pilegaard, Lars o Svendsen, Peter røndum Mortensen 5

6 Litteraturgennemgang Der er foretaget relevant litteratursøgning Den fundne litteratur er blevet gennemgået kritisk, og evidensvurderet i henhold til nedenstående tabel. I teksten er arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende en behandling eller en diagnostisk metode markeret med,, eller D. Disse anbefalinger bygger på den samlede evidens vedrørende det enkelte emne og er således ofte baseret på flere artikler med forskelligt evidensniveau. Der er en eksplicit sammenhæng mellem den videnskabelige evidens og styrken af de anbefalinger, som gruppen har fremsat. Det skal understreges, at gradueringen,, og D ikke går på vigtigheden af en bestemt anbefaling men alene på den til grundlæggende evidens. Tabel 1 Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse eller systematisk review af randomiserede kliniske undersøgelser Ia (RT s) Ib Randomiseret klinisk studie (RT) Ikke-randomiseret klinisk studie IIa Kohorte undersøgelse IIb Diagnostisk test (direkte diagnostisk test) IIb ase-control undersøgelse Tværsnitsundersøgelse III Diagnostisk test (indirekte nosografisk metode) Narrativ review Større eller mindre serier Ledende artikel IV D Ekspertvurdering Kasuistik Der henvises ikke specifikt til hele litteraturen, som nærværende kliniske retningslinier baserer sig på. I stedet har vi valgt at anføre de seneste og vigtigste studier i forlængelse af hver enkelt af de gennemgåede emner. 6

7 Resume af anbefalinger Diagnostiske metoder og stadieinddeling Endoskopi bør være førstevalgsundersøgelse ved diagnostik af øvre GI cancer Højeste diagnostiske værdier opnås med tangbiopsier T bør indgå i rutineudredningen af patienter med karcinomer i esophagus og ventrikel specielt med henblik på indvækst i andre organer samt fjernmetastaser FGD-PET-T kan foretages hos operable patienter som har fået påvist resektabel tumor > T1N0 for at udelukke fjernmetastasering PET-positive fund skal histologisk verificeres MRI kan indgå i rutineudredningen af patienter med karcinomer i esophagus og ventrikel specielt med henblik på indvækst i andre organer samt fjernmetastaser Ekstern UL-skanning kan anvendes til diagnosticering af evt. lymfenkudemetastaser på halsen hos patienter som er udredt med T-skanning Ekstern UL-skanning kan anvendes til bioptisk verifikation af mistænkte metastaser både på hals og i lever EUS har den højeste accuracy i TN-stadievurderingen og resektabilitetsvurderingen og kan derfor anvendes som førstevalgsundersøgelse. Ved formodet T1N0 samt udvalgte T4 tumorer anbefales EUS EUS-FN bør udføres, hvor et malignt resultat får konsekvens for den behandlingsmæssige strategi Der bør, hos patienter som er fundet resektable ved ikke invasive undersøgelsesmetoder foretages staging laparoskopi evt. med samtidig laparoskopisk ultralydsskanning. Dette gælder specielt for patienter med lavtsiddende GEJ og ventrikelcancer 7

8 ehandling af karcinom i ventrikel, GEJ og esophagus Lokaliseret sygdom Ventrikel Subtotal gastrektomi med resektion af duodenums 1. stykke bør foretages, hvor der kan opnås en oral fri resektionsmargen på 6 cm eller mere. Total gastrektomi hos alle andre Den orale resektionsrand på esophagus bør være mindst 10 cm målt in situ fra makroskopisk tumor Den anale resektionsrand bør være 6 cm eller mere - målt in situ - fra makroskopisk tumor Det anbefales, at der foretages peroperativ frysemikroskopi af resektionsrande Mindst D1+ -resektion kombineret med fjernelse af minimum 15 lymfeknuder, herunder altid station 7 og 9 Resektion af cauda pancreatis og milt kan foretages ved direkte indvækst i organet. Hvis splenektomi ikke kan undgås, foretages pancreasbevarende splenektomi Resektion af colon transversum eller diaphragma kan foretages ved direkte indvækst i de pågældende organer under forudsætning af, at der ikke efterlades tumorvæv Patienter i god almentilstand med resektabel, T2-4N0 eller T1-4N+ adenokarcinom i ventrikel anbefales perioperativ kemoterapi. Patienter i god almentilstand, som er opereret for stadium pt1-4 eller pn+ ventrikelcancer og som ikke har modtaget præoperativ kemoterapi, anbefales postoperativ kemostråleterapi. Lokaliseret sygdom - GEJ Den orale resektionsrand på esophagus bør være mindst 10 cm målt in situ fra makroskopisk tumor Den anale resektionsrand bør være 6 cm eller mere målt in situ fra makroskopisk tumor Det anbefales, at der foretages peroperativ frysemikroskopi D1+ resektion kombineret med fjernelse af minimum 15 lymfeknuder, herunder altid station 7 og 9 i abdomen, og standard lymfeadenektomi i thorax Patienter i god almentilstand med resektabel T2-4N0 eller T1-4N+ adenokarcinom i GEJ anbefales perioperativ kemoterapi. Patienter i god almentilstand, som er opereret for stadium pt1-4 eller pn+ GEJ og ikke har modtaget præope- 8

9 rativ kemoterapi, anbefales postoperativ kemostråleterapi. denokarcinomer i GEJ med metastase svarende til lymfeknude ved truncus coeliacus regnes som resektabel, og inkluderes dermed til onkologisk behandling som anført ovenfor Planocellulært (se afsnit vedr. esophagus ) Lokaliseret sygdom - esophagus Den orale resektionsrand bør være 10 cm målt in situ fra makroskopisk tumor Den anale resektionsrand bør være 6 cm målt in situ fra makroskopisk tumor Det anbefales, at der foretages peroperativ frysemikroskopi af øvre resektionsrand Der foretages standard lymfadenektomi i thorax og D1+ i abdomen. Tis-1N0M0 Standard behandling: Kirurgi alene T1-4 N+ M0-M1a Standard behandling: Præoperativ neoadjuverende konkomittant kemoradioterapi til patienter med resektabel esophaguscancer (planocellulært carcinom) Definitiv kemoradioterapi: Til patienter i god almentilstand med lokalavanceret, ikke-resektabel sygdom og til patienter med lokaliseret tumor og som er medicinsk inoperable Postoperativ adjuverende strålebehandling alene kan anbefales til udvalgte patienter med esophaguscancer og høj lokal-recidiv risiko Dissimineret sygdom Dissimineret sygdom - ventrikel ypass procedurer af ventriklens udløbsdel kan foretages med stents eller som gastroenteroanastomose. Det anbefales at anvende stents til patienter med kort forventet levetid (< 2 mdr) Stent bør anlægges uden eller med så beskeden dilatation som muligt overed stent foretrækkes frem for non-covered stent 9

10 Patienter i god almentilstand med lokalt avanceret ikke resektabel ventikel cancer bør tilbydes palliativ kombinationskemoterapi Palliativ strålebehandling kan tilbydes udvalgte patienter med lokal gene som dysfagi eller blødning. Dissimineret sygdom - GEJ Palliativ resektion eller bypassprocedurer af oesophagus og GEJ er pga. høj morbiditet og mortalitet sjældent indiceret P kan skabe passage hos op mod 90% af alle patienter () og bør være førstevalg til patienter med korte protruerende tumorer der ikke stenoserer Stent bør anlægges uden eller med så beskeden dilatation som muligt Termal behandling (P) bør være første valgs behandling og stents anlægges til lange stenoserende tumorer overed stent foretrækkes normalt frem for noncovered stent overed stent er førstevalgsbehandling til esophagotrakeale/bronkiale fistler Ved anlæggelse af stent over GEJ bør patienter pga. refluxtendens behandles med protonpumpehæmmer rachyterapi kan anvendes til patienter med lang forventet levetid med god dysfagi score som resultat Patienter i god almentilstand (PS 0-2) med ikke resektabel adenocarcinom i esofagus eller GEJ bør tilbydes palliativ kemoterapi Palliativ strålebehandling kan tilbydes udvalgte patienter med lokal gene som dysfagi eller blødning Dissimineret sygdom - esophagus P kan skabe passage hos op mod 90% af alle patienter Patienter i god almentilstand (PS 0-2) med avanceret eller metastatisk planocelllulært carcinom i esofagus bør tilbydes palliativ kemoterapi, eventuelt i protokolleret regi Strålebehandling er effektiv som palliation ved symptomatisk lokalt avanceret esophagus cancer, forudgået af dilation, stent eller laser ablation 10

11 D Kontrol fhængig af valg af behandling følges patienten til kontrol i minimum 12 måneder. Kontrol efter palliation kan foregå lokalt eller hos egen læge. 11

12 arrett s Esophagus QUIKGUIDE Diagnose D Diagnosen stilles endoskopisk (synligt forandret væv) og bioptisk Diagnosen bekræftes ved tilstedeværelsen af intestinal metaplasi med eller uden bægerceller Histologisk opdeles E i ingen dysplasi, low grade dysplasi (LGDE), high grade dysplasi (HGDE) og carcinom iopsien skal tages mere end 1 cm proximalt for GE overgangen lle med diagnosen E bør re-gastroskoperes efter seks måneder for at sikre mod sampling error arrett s esophagus beskrives makroskopisk ud fra Prag klassifikationen Screening Patienter med svær esophagitis bør re-skoperes efter fire ugers behandling med PPI Screening anbefales ikke, men patienter med stor risiko for udvikling af adenocarcinom anbefales once in a lifetime endoskopi Kontrol Non dysplastisk E: Efter individuel vurdering, hvert 3. år Low grade E: Gastroskopi hver sjette måned, og efter to år uden dysplasi som for non dysplastisk E High grade E: Ingen kontrol, skal behandles ioptering fra suspekte områder og kvadrant biopsier efter beskrevne retningslinier 12

13 ehandling Non dysplastisk E / Low grade E: Effektiv antireflux behandling High grade E: Esophagectomi, eventuel tæt kontrol i effektiv antirefluks behandling l anden High grade E behandling er eksperimentel og bør foregå i kontrolleret regi 13

14 1. Indledning 1.1. aggrund Karcinom i ventrikel, gastroesophageale overgang (GEJ) og esophagus hører samlet til den 8. hyppigste cancerform og rangerer på verdensplan som den 6. hyppigste dødsårsag. I Danmark udgør patientgruppen med nye tilfælde mellem 900 og 1000 patienter pr. år. Selv om antallet af ventrikelcancer (ofte associeret med helicobacter pylori-infektion) har været faldende over de sidste dekader, er incidensen af adenokarcinomer i GEJ tilsvarende steget. Som det gør sig gældende for andre cancertyper, er behandlingen afhængig af sygdommens stadie på diagnosetidspunktet. Når resektion er mulig, vil intenderet kurativ resektion oftest være den foretrukne behandling. Da recidiv imidlertid er meget hyppigt, har flere studier understreget behovet for neoadjuverende eller perioperativ onkologisk behandling med henblik på at forbedre prognosen. Indtil 2003, hvor DEV-databasen blev implementeret, foregik behandlingen af karcinom i ventrikel, GEJ og esophagus på mellem 20 og 30 forskellige kirurgiske afdelinger i Danmark. Efter etablering og godkendelse af den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase, blev Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning fra 2001 efterlevet, og antal behandlende afdelinger blev nedsat til fem og fra 2008 til fire sygehuse efter fusion af funktionen i Region Hovedstaden. Evidensbaserede guidelines er beskrevet for flere cancersygdomme, og i Danmark har det været princippet at udarbejde veldefinerede standarder med henblik på at evaluere kvaliteten af behandlingen. Senest er dette præciseret i forbindelse med Sundhedsstyrelsens krav om etablering af DMG er. En kontinuerlig overvågning af udredning med henblik på optimering af stadieinddeling tillige med ønskede forbedringer i både forekomst af postoperativ morbiditet og mortalitet har efterspurgt revision og herunder opdatering af foreliggende kliniske retningslinier. Formålet med nuværende arbejde er derfor en omfattende revision, hvis resultat præsenteres i foreliggende retningslinier. 14

15 1.2. Definition af sygdomsområde Karcinomerne i den øvre gastrointestinale kanal defineres ifølge WHO 2010 i: VENTRIKELKRINOMER: denokarcinomer i ventriklen, der ikke involverer den GEJ. Disse tumorer skal TNM-klassificeres som ventrikelcancer iht. IU s 7. udgave. GSTRO-ESOPHGELE OVERGNGSKRINOMER: denokarcinomer, der involverer GEJ defineret endoskopisk og anatomisk som det orale ophør af de gastriske folder på den ikke distenderede ventrikel. Disse tumorer skal TNM-klassificeres som esophaguscancer iht. IU s 7. udgave. ESOPHGUSKRINOMER: Planocellulære karcinomer i esophagus er esophaguskarcinomer, selvom de involverer GEJ. denokarcinomer i esophagus er adenokarcinomer, der ikke involverer GEJ. Disse tumorer skal TNM-klassificeres som esophaguscancer iht. IU s 7. udgave Målgruppe Målgruppen for denne multidisciplinære Nationale Kliniske Retningslinie er primært de sundhedsfaglige miljøer, som beskæftiger sig med karcinom i ventrikel, GEJ og esophagus. Selve sygdomsområdet er inkluderet i kræftpakkeforløbene, men mange kirurgiske afdelinger vil via den endoskopiske undersøgelse primært diagnosticere disse patienter. Endvidere vil mange forskellige afdelinger modtage disse patienter til opfølgning efter både kurativ og palliativ behandling. 15

16 1.4. fgrænsning De kliniske retningslinier indeholdt i dette arbejde omhandler de mest relevante og vigtige aspekter af diagnostik og behandling af sygdomsområdet karcinom i ventrikel, GEJ og esophagus. Den opfølgende behandling, inkl. best supportive care efter palliativ behandling, er ikke inddraget i disse retningslinier. Fokus er således lagt på diagnostik og behandling, såvel kurativt, intenderet som palliativ. 16

17 2. Patologisk anatomi og stadieinddeling Karcinom i ventrikel, GEJ og esophagus forudgåes som regel af dysplasi, der inddeles i low grade dysplasi (tidligere let og moderat dysplasi) og high grade dysplasi (tidligere svær dysplasi).se kapitel 6 vedr. arret s Esophagus. 2.a. Karcinomerne inddeles i: Ventrikel karcinomer GEJ og karcinomer Esophagus karcinomer 2.b. Tumortyper Karcinomerne kan inddeles i typer efter forskellige klassifikationer. Den hyppigst anvendte er WHO klassifikationen, som er den nedenfor anførte og den der vil blive anvendt her. Denne klassifikation inkluderer også Lauren s klassifikation, d.v.s. intestinal type og diffus type. denokarcinom (intestinal eller diffus) Papillært adenokarcinom Tubulært adenokarcinom Mucinøst adenokarcinom Poorly cohesive carcinoma (inkluderende signetringscellecarcinom og andre varianter) denoskvamøst karcinom Planocellulært karcinom Karcinom med lymfoidt struma (medullært karcinom) Hepatoidt karcinom Udifferentieret karcinom 2.c. Gradering Planocellulære- og adenokarcinomer graderes i Højt differentierede Middelhøjt differentierede og Lavt differentierede, alt efter, hvor meget strukturen af karcinomet afviger fra den normale slimhinde. Hvis tumor har forskellige differentieringsgrader, graderes tumor efter det laveste differentierede område. Undtaget er dog den avancerende tumorflade og områder i relation til ulcerative og inflammatoriske processer. 17

18 2.d. Klassifikation Tumorerne klassificeres efter TNM 7. udgave lassification of malignant tumors (se TNM for de enkelte områder). pm1 anvendes ved histologisk påvist fjernmetastase(r) Iht. til klassifikationen anvendes pm0 principielt kun, når der ved obduktionsundersøgelsen ikke er påvist fjernmetastaser. I klinisk praksis anvendes betegnelserne cm0 og cm1 om resultatet af den på undersøgelsestidspunktet foretagne staging. Forskellige præfixer til TNM klassifikationen kan være praktiske at anvende: ctnm angiver den kliniske TNM vurdering ptnm angiver den patologiske TNM efter vurdering af resektatet. y præfixet kan anvendes på resektatet, hvis patienten inden operationen har fået kemo-og/eller strålebehandling. For eksempel angiver ypt0n1, at primærtumor er forsvundet ved den præoperative behandling, men at der stadig fandtes en lymfeknude med metastatisk tumorvæv. For lymfeknuderne gælder det generelt, at isolerede tumorceller (IT), defineret som enkelte tumorceller eller små grupper af tumorceller, der ikke måler mere end 0,2 mm i største diameter, skal klassificeres som N0. Hvis man i TNM klassifikationen vil angive, om der foreligger IT eller ej, kan man anvende N0 (i +) eller (i -). etydningen af mikrometastaser (0,2 2 mm) er for øvre gastrointestinale tumorers vedkommende endnu ikke afklaret. TNM forholder sig kun til IT. nsamling af lymfoidt væv regnes kun for en lymfeknude, hvis der kan påvises randsinus Ventrikel natomi Ventriklen strækker sig fra GEJ (defineret ved ophør af gastriske folder på ikke distenderet ventrikel) til sphincteren i pylorus. ardia betragtes som den øverste del af ventriklen og indgår ikke i TNM klassifikationen som område, da det er dårligt defineret (veldefineret oralt, men dårligt defineret analt). 18

19 Neoplasi Ventrikelkarcinomer defineres som karcinomer i ventriklen, der ikke involverer GEJ. For forskellige tumortyper se tidligere under Klassifikation Ventriklens TMN-klassifikation anvendes på: 1. lle adenokarcinomer i ventriklen der ikke involverer GEJ 2. GEJ karcinomer, hvor tumors epicenter findes mere end 5 cm fra GEJ. ptnm for ventrikel T Primær tumor Tx Primær tumor kan ikke vurderes T0 Ingen tegn på primær tumor Tis Karcinoma in situ: intraepithelial tumor uden invasion af lamina propria, high grade dysplasi T1 Tumor invaderer lamina propria, muscularis mucosa eller submucosa. T1a Tumor invaderer lamina propria eller muscularis mucosae T1b Tumor invaderer submucosa T2 Tumor invaderer muscularis propria T3 Tumor invaderer subserosa T4 Tumor perforerer serosa og invaderer naboorganer T4a Tumor perforerer serosa T4b Tumor invaderer nabostukturer N Regionale lymfeknuder Nx Regionale lymfeknuder kann ikke vurderes N0 Ingen regionale lymfeknudemetastaser N1 Metastaser i 1 til 2 regionale lymfeknuder N2 Metastaser i 3 til 6 regionale lymfeknuder N3 Metastaser i 7 eller flere regionale lymfeknuder N3a Metastaser i 7 til 15 regionale lymfeknuder N3b Metastaser i 16 eller flere regionale lymfeknuder Histologiske undersøgelser skal mindst klassificere 16 eller flere lymfeknuder. M Fjernmetastaser M0 Ingen fjernmetastaser (anvendes kun efter obduktion) M1 Fjernmetastaser (histologisk påvist) Præparation fstanden fra tumor til hhv. orale og anale resektionsrande måles in situ på det ikke distenderede organ af den opererende kirurg og anføres i DEV skemaet. 19

20 Måling af disse afstande efter resektion er såvel i frisk som i fikseret tilstand behæftet med en betydelig usikkerhed, idet der kan forekomme skrumpning på op mod en tredjedel af organets længde. Kirurgen afmærker orale resektionsrand med lang sutur svarende til lille kurvatur.kirurgen afmærker områder på resektatets yderside, hvor tumor har været adhærant til eller vokset ind i nabostrukturer med lang sutur. Hvis tumor på grund af præoperativ behandling er skrumpet så meget, at den ikke længere kan ses, markeres det oprindelige tumorsted med lang sutur af den oprerende kirurg. lle afmærkninger skal fremgå af rekvisitionen. Fremsendelse af præparat (fikseret/ufikseret, opklippet/uopklippet aftales med den modtagende patologiafdeling). Makroskopisk beskrivelse Den makroskopiske beskrivelse følger de patologiske principper for beskrivelse af maligne tumorer. Udskæringsprocedure Der udtages snit fra de dele af resektionsranden i ventriklen, hvor afstanden til tumor er mindre end 6 cm. Ved partielle ventrikelresektater anbefales et totalt længesnit af resektatet gennem centrum af tumor, hvorved man får to overgangssnit fra tumor til mucosa, vinkelrette snit på begge resektionsrande og et mikroskopisk indtryk af hvor langt ind under normal slimhinde tumoren vokser. Desuden får man snit fra makroskopisk normal slimhinde til mikroskopisk vurdering (intestinal metaplasi, Helicobacter mm). Hvis tumor ikke kan ses, lægges snittet gennem suturmarkeringen, der angiver tumorens oprindelige lokalisation. Herudover tages 2 tværsnit af tumor til vurdering af mest profunde vækst af tumor. I øvrigt tages snit fra andre forandringer af slimhinden og fra specielle suturmærkede områder. Hvis der er lymfeknuder i resektatet indstøbes disse en i hver kapsel med angivelse af lokalisation (lille kurvatur, store kurvatur, paraesophagealt, etc.) Hvis tumor ikke vokser igennem tunica muscularis, må hele tumor indstøbes. lle lymfeknuder fra separat tilsendte lymfeknudestationer undersøgesn lymfeknude per kapsel, med mindre andet angives; f ex kan en lymfeknude være så stor at den må deles til to eller flere kapsler. 20

21 2.2. GEJ natomi GEJ defineres som det orale ophør af de gastriske folder på den ikke distenderede ventrikel Neoplasi denokarcinomer udgået fra GEJ er adenokarcinomer, der involverer GEJ uanset hvor tumors epicenter er beliggende Klassifikation GEJ-karcinomerne har ikke deres egen TNM klassifikation, men klassificeres som esophaguskarcinomer Præparation fstanden fra tumor til hhv. orale og anale resektionsrande måles in situ på det ikke distenderede organ af den opererende kirurg og anføres i DEV skemaet. Måling af disse afstande efter resektion er såvel i frisk som i fikseret tilstand behæftet med en betydelig usikkerhed, idet der kan forekomme skrumpning på op mod en tredjedel af organets længde. Kirurgen afmærker orale resektionsrand med lang sutur sv t lille kurvatur. Kirurgen afmærker områder på resektatets yderside, hvor tumor har været adhærant til eller vokset ind i nabostrukturer med lang sutur. Hvis tumor på grund af præoperativ behandling er skrumpet så meget, at den ikke længere kan ses, markeres det oprindelige tumorsted med lang sutur af den opererende kirurg. lle afmærkninger skal fremgå af rekvisitionen. Fremsendelse af præparat,fikseret/ufikseret, opklippet/uopklippet aftales med den modtagende patologiafdeling. Makroskopisk beskrivelse Den makroskopiske beskrivelse følger de patologiske principper for beskrivelse af maligne tumorer. 21

22 Udskæringsprocedure Hele orale resektionsrand indstøbes, med mindre den er blevet erkendt tumorfri ved frysesnit. Der udtages snit fra de dele af resektionsranden i ventrikelen, hvor afstanden til tumor er mindre end 6 cm. Det anbefales at udtage et komplet længdesnit af resektatet gennem tumor for derved at få to overgangssnit fra hhv esophagusslimhinde og ventrikelslimhinde til tumor. Endvidere fås snit vinkelret på begge resektionsrande og information om tumors orale udstrækning under normal esophagus slimhinde. Herudover tages to tværsnit af tumor sv t dybeste tumorvækst (både med relation til serosa og adventitia, hvor relevant). Hvis tumor ikke på de udtagne snit gennemvokser tunica muscularis indstøbes hele tumor. Et snit tages fra ikke tumorinvolveret GEJ m.h.p. vurdering af evt intestinal metaplasi, Helicobacter, etc., samt relevante snit fra suturmarkeringer. I de tilfælde, hvor makroskopisk tumor ikke er synlig, må hele GEJ indstøbes. lle lymfeknuder fra resektatet indstøbes med angivelse af lokalisationen (lille kurvatur, store kurvatur, paraesophageal), en i hver kapsel. lle lymfeknuder fra medfølgende lymfeknudestationer indstøbes. 22

23 2.3. Esophagus natomi Esophagus strækker sig fra m. cricopharyngeus til GEJ og kan inddeles i 3 tredjedele Neoplasi De fleste karcinomer i esophagus er planocellulære karcinomer. Selvom planocellulære karcinomer involverer GEJ, betragtes de som esophagus karcinomer. En mindre andel af karcinomerne udgøres af adenokarcinomer. Disse sidder kun i esophagus og involverer ikke GEJ. Hvis et adenokarcinom involverer GEJ er det topografisk et GEJ karcinom, men TNM-klassificeres som esophaguskarcinom. Langt de fleste karcinomer involverer nederste tredjedel af esophagus Klassifikation TNM klassifikation for esophaguskarcinomer. Gælder også for GEJ karcinomer, hvis epicenter ligger inden for 5 cm s afstand fra GEJ og involverer esophagus. ptnm for esophagus. T Primær tumor Tx Primær tumor kan ikke vurderes T0 Primær tumor kan ikke erkendes Tis arcinoma in situ/high- grade dysplasi T1 Tumor invaderer lamina propria, muscularis mucosae, eller submucosa T1a Tumor invaderer lamina propria eller muscularis mucosae T1b Tumor invaderer submucosa T2 Tumor invaderer muscularis propria T3 Tumor invaderer adventitia T4 Tumor invaderer nabostrukturer T4a Tumor invaderer pleura, pericardium, eller diaphragma. T4b Tumor invaderer andre nabostrukturer så som aorta, corpus vertebralis, eller trachea N Regionale lymfeknuder Nx Regionale lymfeknuder kan ikke vurderes N0 Ingen regionale lymfeknudemetastaser N1 Metastaser til 1 til 2 regionale lymfeknuder N2 Metastaser til 3 til 6 regionale lymfeknuder N3 Metastaser til 7 eller flere regionale lymfeknuder Histologiske undersøgelser skal mindst klassificere 6 eller flere lymfeknuder. 23

24 M Fjernmetastaser M0 Ingen fjernmetastaser (anvendes kun efter obduktion) M1 Fjernmetastaser (histologisk påvist) Præparation fstanden fra tumor til hhv. orale og anale resektionsrande måles in situ på det ikke distenderede organ af den opererende kirurg og anføres i DEV skemaet. Måling af disse afstande efter resektion er såvel i frisk som i fikseret tilstand behæftet med en betydelig usikkerhed, idet der kan forekomme skrumpning på op mod en tredjedel af organets længde. Kirurgen afmærker orale resektionsrand med lang sutur svarende til lille kurvatur. Kirurgen afmærker områder på resektatets yderside, hvor tumor har været adhærant til eller vokset ind i nabostrukturer med lang sutur. Hvis tumor på grund af præoperativ behandling er skrumpet så meget, at den ikke længere kan ses, markeres det oprindelige tumorsted med lang sutur af den opererende kirurg. lle afmærkninger skal fremgå af rekvisitionen. Fremsendelse af præparat fikseret/ufikseret, opklippet/uopklippet aftales med den modtagende patologiafdeling. Makroskopisk beskrivelse Den makroskopiske beskrivelse følger de patologiske principper for beskrivelse af maligne tumorer. Udskæringsprocedure Hele orale og anale resektionsrand, hvis denne er i esophagus, indsøbes med mindre resektionsrandene er blevet erklæret tumorfri ved frysesnitsundersøgelse under operationen. Er anale resektionsrand i ventriklen, udtages snit fra de dele af resektionsranden, hvor afstanden til tumor målt in situ er mindre end 6 cm. Det anbefales at tage et længdesnit gennem hele resektatet gennem tumor, eller i hvert tilfælde at sørge for at tage rigeligt ud oralt for tumor for derved at kunne vurdere længden af tumorvækst op under normal esophagusslimhinde. Overgang fra tumor til slimhinde oralt og analt skal være repræsenteret ligesom tumors dybeste vækst med relation til adventitia og hvor relevant serosa. Hvis tumor i de udtagne snit ikke gennemvokser tunica muscularis indstøbes hele tumor. Hvis resektatet inkluderer GEJ tages snit herfra til illustration af evt intestinal metaplasi og Helicobacter,etc. Der tages snit fra andre forandringer i resektatet og fra relevante suturmarkeringer. Lymfeknuder i resektatet indstøbes alle med angivelse af lokalisation (paraesophgeale, lille kurvatur, store kurvatur ). lle lymfeknuder fra separat tilsendte lymfeknudestationer indstøbes (en i hver kapsel). Resultaterne anføres i DEV skemaet. 24

25 Referencer kapitel 2: Songun I, Putter H, Meershoek-Klein Kranenbarg E, et al. Surgical treatment of gastric cancer: 15-year follow-up results of the randomised nationwide Dutch D1D2 trial. The Lancet Oncology 2010; 11: UI International Union gainst ancer TNM lassification of Malignant Tumours, Sevanth Edition, 2009 WHO lassification of Tumours of the Digestive System

26 3. Diagnostiske metoder og stadieinddeling 3.1. Indledning En forudsætning for et optimalt behandlingsforløb og tilfredsstillende resultat ved øvre gastrointestinal (GI) cancer er en korrekt diagnose samt en detaljeret og skånsom, præterapeutisk evaluering. Valg af behandling og den efterfølgende prognose er tæt relateret til den enkelte kræftforms aktuelle TNMstadium, muligheden for resektion (resektabilitet) samt patientens almentilstand (operabilitet). Perioperativ kemoterapi eller neoadjuverende kombineret kemo-og stråleterapi har vist at medføre længere overlevelse, og aktuelt tilbydes disse onkologiske behandlingsregimer til patienter med tumorstadie > T1N0, men uden lokalavanceret eller dissemineret sygdom. På denne baggrund tilsigtes det i udredningen at klassificere sygdommen i en af følgende grupper: ct1n0, som tilbydes operation direkte ct1-4, N0-3 M0-M1a, som tilbydes perioperativ onkologisk behandling og operation. Lokalavanceret ct4n0-3m0-m1a, som tilbydes kurativt intenderet onkologisk behandling, revurdering og evt. operation Patienter med lokal sygdom uden tegn på disseminering, men som er inoperable skal diskuteres på multidisciplinær teamkonference (MDT) mhp. henvisning til kurativt intenderet onkologisk behandling. Patienter med dissemineret sygdom skal vurderes mhp. palliativ onkologisk og kirurgisk behandling. Den hereditære diffuse ventrikelcancer omtales ikke separat, men der henvises til Fitzgerald R et al (se referencer) 26

27 3.2. Endoskopi og biopsi Ved mistanke om karcinomer i øvre GI skal der foretages endoskopi med biopsi. Endoskopi med biopsi er den undersøgelse, som i dag er behæftet med færrest falsk positive og falsk negative diagnoser. Ved negative endoskopiske biopsier, skal endoskopien og biopsierne gentages og eventuelt suppleres med EUS. Der skal foreligge en grundig endoskopisk undersøgelse, som beskriver tumors nøjagtige beliggenhed målt i cm fra tandrækken og relationer til GEJ og evt. øvre sphinkter eventuelle mucosale skiplesions eventuel ventrikelretention nbefaling Endoskopi bør være førstevalgsundersøgelse ved diagnostik af øvre GI cancer Højeste diagnostiske værdier opnås med tangbiopsier 3.3. omputer tomografi skanning (T) T kan identificere patienter med tumorindvækst i naboorganer, samt metastaser til andre organer. T har en positiv prædiktiv værdi for påvisning af indvækst i andre organer på %, men sensitiviteten er noget lavere, ca. 65 %. T-skanning kan visualisere forstørrede lymfeknuder, som radiologisk kan opfattes som lymfeknudemetastaser, men sensitiviteten er kun ca. 50 %, da T ikke er i stand til at skelne mellem malignt og benignt forstørrede lymfeknuder (I-II). Spiral T kan identificere avancerede karcinomer (sensitivitet=90 %), men er mindre velegnet til detektion af tidlige karcinomer (<50 %). Specielt opdages flade, ulcererende tumorer sjældent (IIb-III). Korrekt vurdering af resektabilitet med præoperativ T ved anvendelse af spiral T og optimal undersøgelsesteknik er knap 80% (III). Dette skyldes, at T korrekt kan fastslå T4- stadiet (sensitivitet ca. 70 %) samt påvise levermetastaser (sensitivitet ca. 80 %). Meget små levermetastaser og karcinoseelementer mindre end 5-10 mm kan dog sjældent identificeres. T kan således ikke skelne mellem T1 og T2, har vanskeligt ved at identificere serosainvasion, og. små metastatiske lymfeknuder (<5 mm), ses ikke. 27

28 T eller kombineret PET-T er de mest sensitive metoder til identifikation af lungemetastaser, men erfaringsvis påvises mange uspecifikke lungeforandringer. Fundet af små ikke sikkert maligne noduli må ikke forsinke behandlingen. Malignsuspekte forandringer < 1cm bør kontrolleres med T, mens større processer bør udredes med finnålsbiopsi. I visse situationer kan det anbefales at T skanningen vurderes på multidiscplinær lunge tumor konference. Med hensyn til resektabilitetsvurdering har spiral T værdi, hvis den udføres med minimal snittykkelse-/ og afstand, ventrikeldistension med positiv eller måske snarere negativ (vand) kontrast, indgift af spasmolyticum samt 2- faset i.v. kontrastinjektion via pumpe (IIa-III). nbefaling T bør indgå i rutineudredningen af patienter med karcinomer i esophagus og ventrikel specielt med henblik på indvækst i andre organer samt fjernmetastaser 28

29 3.4. PET-skanning FDG-PET måler tumorcellers optagelse af radioaktivt mærket glucose. ndre væv med høj metabolisme kan give falsk positive resultater, ligesom bevægeartefacter kan have indflydelse på beregningen af FDG optagelsen. PET anvendes i stigende omfang til stadiebestemmelse specielt med henblik på, at påvise fjernmetastaser. Evaluering af respons på onkologisk behandling er fortsat eksperimentel og anvendes endnu ikke som led i daglig rutine. PET alene har en dårlig spatiel opløsning og i dag anbefales kombineret PET- T med kontrast. PET-T er dog ikke optimal til T-stadie. Med hensyn til N- stadieinddeling er PET-T bedre end T alene med sensitivitet og specificitet på 51% og 84% (IIb-III). Fordelen ved PET-T ligger således overvejende i påvisning af ikke tidligere påviste fjernmetastaser og eventuelle andre synkrone tumorer. Flere undersøgelser viser, at man finder dissemineret sygdom hos mindst 5-10% af patienter i udredning, som dermed undgår operation. (IIb-III) Over for dette rapporteres falsk-positive fjernmetastaser hos 7-10%. Derforer det nødvendigt at be- eller afkræfte PET-T positive metastasesuspekte fund med biopsi. nbefaling FGD-PET-T kan foretages hos operable patienter som har fået påvist resektabel tumor > T1N0 for at udelukke fjernmetastasering PET-Positive fund skal histologisk verificeres 29

30 3.5. MR-skanning MR kan påvise og gradere tidlige tumorstadier med større nøjagtighed end T, mens der ikke er signifikant forskel ved T3 eller T4, og MR er ikke bedre end EUS ved vurdering af T-stadie. MR er ligeværdig med T, hvad angår påvisning af lever- og lymfeknudemetastaser. Nyere teknikker såsom diffusionsvægtede sekvenser virker lovende både hvad angår påvisning af primærtumor og påvisning af lymfeknude- og levermetastaser samt evt. karcinose, men resultaterne er ikke entydige. MR er mindre udbredt og tilgængelig, samt generelt mere tidskrævende end andre modaliteter. Teknikken er derfor indtil videre kun et supplement i de situationer, hvor en patient ikke kan gennemføre en diagnostisk T-skanning, eller hvor yderligere udredning er nødvendig ved f.eks. mistanke om knoglemetastaser. Ved udredning af cancer højt i esophagus er MR velegnet til vurdering af involvering af lymfeknuder på halsen. nbefaling MRI kan indgå i rutineudredningen af patienter med karcinomer i esophagus og ventrikel specielt med henblik på indvækst i andre organer samt fjernmetastaser 3.6. Ekstern UL-skanning UL-skanning har en meget høj sikkerhed i detektionen af lymfeknudemetastaser på halsen samt supra- og infraklavikulært (sensitivitet 60-90%, specificitet %) (IIb-III). Hos patienter med tumorer over carina findes metastaser i lymfeknuder på halsen hos 20 %, sammenlignet med kun 5 % hos tumorer under carina. I gennemsnit påvises metastasering til halsglandler hos 7% (IIb-III). Ekstern UL-scanning med FN er bedre til at påvise lymfekundemetastaser på halsen end T og billigere end PET-T (IIb-III). nbefaling Ekstern UL-skanning kan anvendes til diagnosticering af evt. lymfeknudemetastaser på halsen hos patienter som er udredt med T-skanning Ekstern UL-skanning kan anvendes til bioptisk verifikation af mistænkte metastaser både på hals og i lever 30

31 3.7. EUS Ved karcinom i esophagus og GEJ er den præterapeutiske vurdering af T- stadie (ct) bedømt ved EUS korrekt hos 75-85% af patienterne (IIb) sammenlignet med det endelige patologiresultat (pt). Dette tal synes reproducerbart både med hensyn til adenokarcinomer og planocellulære karcinomer og uanset tumorlokalisation (IIb) Resultaterne for ct ved karcinom i ventriklen ligger på et tilsvarende niveau (IIb). Hvis N-stadium vurderingen af karcinom i esophagus og ventrikel baseres udelukkende på ultrasoniske kriterier, opnås ved EUS en nøjagtighed på henholdsvis % og % (IIb). I sammenlignende studier er TN-stadium evalueringen signifikant bedre ved EUS end ved T og PET-T (IIb), og TNstadiet bedømt ved EUS relaterer sig signifikant til overlevelsen (IIb). EUS er mere sensitiv end PET med hensyn til diagnosticering af locoregionale lymfeknudemetastaser hos patienter med cancer i esophagus. Da EUS er den sikreste metode til T-stadievurdering, kan den anvendes specielt med henblik på det præterapeutiske TN-stadie og resektabilitetsvurdering (IIb). Da stadieinddelingen kun har betydning for T1 og T4 tumorer med hensyn til behandling behøver man i de fleste tilfælde ikke en eksakt T-stadievurdering, hvorfor EUS ikke rutinemæssigt skal indgå i udredningen. nbefaling EUS har den højeste accuracy i TN-stadievurderingen og resektabilitetsvurderingen og kan derfor anvendes som førstevalgsundersøgelse. Ved formodet T1N0 samt udvalgte T4 tumorer anbefales EUS 31

32 3.8. EUS vejledt finnål-aspiration (EUS-FN) dskillige store, prospektive studier har demonstreret en meget høj sensitivitet og specificitet for EUS-vejledt finnål-aspiration (EUS-FN), specielt vedrørende lymfeknuder i mediastinum og abdomen (III). EUS-FN har en vigtig rolle med henblik på cytologisk verifikation af lymfeknude- og fjernmetastaser, specielt ved carcinoma esophagi (IIb). På baggrund af den relativt høje sensitivitet for EUS-bedømmelsen af N- stadiet uden brug af biopsi er det usikkert, hvorvidt EUS-FN vil kunne øge sensitiviteten yderligere. På den baggrund, samt begrundet i et øget tids- og ressourceforbrug i forbindelse med rutine bioptering af flere lymfeknuder, anbefaler man, at EUS-FN kun udføres i de kliniske situationer, hvor malignt svar vil ændre patientens sygdomsstadium og/eller behandling. nbefaling EUS-FN bør udføres, hvor et malignt resultat får konsekvens for den behandlingsmæssige strategi 3.9. Laparoskopi, laparoskopisk ultralydsskanning (LUS) og intraoperativ ultralydsskanning (IUS) Efter udredning med non-invasive metoder kan det forventes, at % af patienterne med en non-resektabel cancer endnu ikke er identificeret (IIa). Dette skyldes udbredt lymfeknudemetastasering, karcinose, levermetastaser eller direkte indvækst i non-resektable strukturer (IIa). Man kan reducere morbiditet og mortalitet i gruppen af non-resektable patienter ved at foretage diagnostisk laparoskopi i stedet for laparotomi (IIa). Kombinationen af laparoskopi og lap. UL reducerer antallet af laparotomier, hvor der ikke foretages resektion specielt ved karcinom i ventrikel og lavtsiddende GEJ (II). Laparoskopi har høj sensitivitet for peritoneal carcinomatose. Intraoperativ ultralydsskanning (IUS) kan udføres dels i forbindelse med laparoskopien (laparoskopisk ultralydsskanning, LUS) dels i forbindelse med laparotomi. IUS i forbindelse med laparotomi har en højere sensitivitet og specificitet med hensyn til levermetastaser end ekstern UL og palpation (IIa). nbefaling Der bør, hos patienter som er fundet resektable ved ikke invasive undersøgelsesmetoder, foretages staging laparoskopi evt. med samtidig laparoskopisk ultralydsskanning. Dette gælder specielt for patienter med lavtsiddende GEJ og ventrikelcancer 32

33 Referencer, kapitel 3: nzidei, M., et al. "Diagnostic performance of 64-MDT and 1.5-T MRI with high-resolution sequences in the T staging of gastric cancer: a comparative analysis with histopathology." Radiol.Med. 2009; 114.7: hang L, Stefanidis D, Richardson WS et al. The role of staging laparoscopy for intraabdominal cancers: an evidence-based review. Surg Endosc 2009; 23: hung W, Lee K, Lee EJ et al. omparison of uptake charateristics and prognostic value of T1and FDG in esophageal cancer, World J Surg 2008; 32: Fitzgerald R, Hardwick R, Huntsman D et al. Updated concensus guidelines for clinical management and directions for future research. J Med Genet 2010; 47: Garofalo, Valle M. Laparoscopy in the management of peritoneal carcinomatosis, ancer J 2009; 15:190-5 Gore, R. M. "Upper gastrointestinal tract tumours: diagnosis and staging strategies." ancer Imaging 2005; 5.1: Kato H, Kuwano H, Nakajima M et al. omparison between emission tomography and computered tomography in the use of assessment of esophageal carcinoma. ancer 2002; 94: Kienle P, uhl K, Kuntz et al. Prospective comparison of endoscopy, endosonography and computered tomography for staging of tumours of the oesophagus and gastric cardia. Digestion 2002; 66: Kwee, R. M. and T.. Kwee. "Imaging in local staging of gastric cancer: a systematic review." J.lin.Oncol. 2007; 25.15: Lerut T, Flamen P Role of FDG-PET scan in staging of cancer of the esophagus and gastroesophageal junction. Minerva hir Dec; 57(6): Meyers F, Downey RJ, Decker P et al. The utility of positron emission tomography in staging of potentially operable carcinoma of the thoracic esophagus: results of the merican ollege of Surgeons Oncology Group Z0060 trial. J Thoracic ardiovasc Surg 2007; 133: Nishimaki T, Tanaka O, ndo N et al. Evaluation of the accuracy of preoperative staging in thoracic esophageal cancer. nn Thorac Surg 1999; 68: Sakurada,., et al. "Diagnostic performance of diffusion-weighted magnetic resonance imaging in esophageal cancer." Eur.Radiol. 2009; 19.6: Salahudeen HM, alan, Naik K et al. Impact of the introduction of integrated PET-T into the preoperative staging pathway of patients with potentially operable oesophageal carcinoma. linical Radiology 2008; 63: Schreurs LM, Verhoef, van der Jagt EJ, van Dam GM, Groen H, Plukker JT. urrent relevance of cervical ultrasonography in staging cancer of the esophagus and gastroesophageal 33

34 junction. Eur J Radiol. 2008;67(1): Shimpi R, George J, Jowell P, Gress FG. Staging of esophageal cancer by EU's: staging accuracy revisited. Gastrointest Endoscopy 2007; 66: Shinya S, et al. "The usefulness of diffusion-weighted imaging (DWI) for the detection of gastric cancer." Hepatogastroenterology 2007; 54.77: Sohn, KM, et al. "omparing MR imaging and T in the staging of gastric carcinoma." JR m.j.roentgenol. 2000; 174.6: Van Vliet EPM, Heijenbrok-Kal MH, Hunink MGM, Kuipers EJ and Siersema PD. Staging investigations for esophageal cancer: a meta-analysis. ritish Journal of ancer 2008; 98: Van Westreenen HL, Westerterp M, ossuyt PM et al. Systematic review of the staging performance of 18 F-fluorodeoxyglucose positron emission tomography in esophageal cancer. J lin Oncol 2004; 22: Van Westreenen HL,Westerterp M, Jager PL et al. Synchronous primary neoplasms detected on 18F-FDG PET in staging of patients with esophageal cancer. J Nucl Med 2005; 46: Wu, L. F., et al. "Preoperative TN staging of esophageal cancer: comparison of miniprobe ultrasonography, spiral T and MRI." World J.Gastroenterol. 2003; 9.2:

35 4. ehandling af karcinom i ventrikel, GEJ og esophagus En multidisciplinær tilgang til behandlingen er obligatorisk, og den kirurgiske del af behandlingen foregår i et integreret samarbejde mellem kirurgiske gastroenterologer og thoraxkirurger med fælles operationsteam ehandling af lokaliseret sygdom Kirurgisk behandling af karcinom ventriculi Kirurgisk resektion er den eneste potentielle kurative behandling og skal anbefales til alle operable patienter med resektabel sygdom Omfanget af ventrikelresektion, inkl. minimal invasive indgreb Der er angivet, at risikoen for mikroskopisk tumorinfiltration ved resektionsmargin på 5 cm er 15 % og ved 10 cm mindre end 5 % (III). Den nødvendige afstand fra tumor til anale resektionsrand på ventriklen er kun sparsomt undersøgt. Der foreligger enkelte arbejder der anbefaler 6 cm målt in situ (III). Der er ingen af arbejderne, der har vurderet betydningen af frysemikroskopi for resektionens radikalitet, men det anføres, at dette kan være et alternativ til manglende afstand svarende til anbefalingerne for resektionsmargin (IV). Typen af resektion eller gastrektomi, som er nødvendigt for at opnå R0- resektion er afhængig af cancerens beliggenhed, cancerens type samt den margin, som er nødvendig for at undgå at efterlade tumorceller i anastomoselinien (IIa). Det er vist, at en resektionsmargin på 5 cm fra tumors palpable afgrænsning er tilstrækkeligt for både intestinal og diffus tumortype 1 (III). Imidlertid kræver karcinomer, som har penetreret serosa, en større resektionsmargin og en margin på 6 cm fra tumors palpable afgrænsning for tumor af begge typer er derfor anbefalet (IIb). For de tumorer, som kun involverer mucosa, submucosa og muscularis og altså ikke infilterer serosa, er der ved histologiske undersøgelser ikke fundet infiltration udenfor en resektionmargin på 3 cm. Dette kan imidlertid være vanskeligt at afgøre peroperativt, hvorfor en oral resektionlinje på 6 cm må anses som optimal. Ved pylorusnære tumorer accepteres en mindre afstand til anale resektionslinje, hvis 6 cm ikke kan opnås pga. afstanden til Papilla Vateri. 35

36 Ved resektion af tumorer i øvre del ventriklen tyder det funktionelle resultat på at subtotal gastrektomi giver et bedre resultat end total gastrektomi (Ia). Det er velkendt, at en anastomose mellem esophagus og den distale del af ventriklen kan give et dårligt funktionelt resultat specielt pga. alkalisk reflux og dumping (III). nbefaling Subtotal gastrektomi med resektion af duodenums 1. stykke bør foretages, hvor der kan opnås en oral fri resektionsmargen på 6 cm eller mere. Total gastrektomi hos alle andre Den orale resektionsrand på esophagus bør være 10 cm målt in situ fra makroskopisk tumor Den anale resektionsrand bør være 6 cm målt in situ fra makroskopisk tumor Det anbefales, at der foretages peroperativ frysemikroskopi af nedre resektionsrand Lymfadenektomi Randomiserede undersøgelser har ikke kunnet påvise en sikker effekt af udvidet lymfeknudedissektion ved ventrikelcancer og cancer i GEJ. ntallet af fjernede lymfeknuder og LN-ratio (antal lymfeknuder med metastaser/antal fjernede lymfeknuder) er uafhængige prognostiske faktorer m.h.t. overlevelser (IIa). nbefaling Mindst D1+-resektion kombineret med fjernelse af minimum 15 lymfeknuder, herunder altid station 7 og 9 36

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012) Endelig udgave

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 1 Indholdsfortegnelse Kliniske retningslinier for behandling

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II 1 Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 D Tarmkræft Overlæge Steffen Bülow, Hvidovre Hospital Hovedanbefalinger Den fremtidige behandling af kolorektal cancer (KRC) bør samles i 10-15 kolorektale enheder med

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD) Brugermanual. Version 1, 20. maj 2015

Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD) Brugermanual. Version 1, 20. maj 2015 Dansk Lever-Galdevejscancer Database (DLGCD) Brugermanual Version 1, 20. maj 2015 Indhold Adgang til databasen... 3 Login... 5 Startbilleder efter login... 6 Oprettelse af patentforløb... 8 Generelt om

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft

Bilag til Kræftplan II. Blæretumorer. Introduktion. Organisation. Forebyggelse. Udredning. Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 F Urinvejskræft Bilag Overlæge til Peter Kræftplan Iversen, Rigshospitalet II (prostatakræft) Overlæge Peter Thind, Rigshospitalet (blæretumorer) Ledende overlæge Erik

Læs mere

Klaringsrapport vedrørende. udredning og behandling af cancer pancreatis

Klaringsrapport vedrørende. udredning og behandling af cancer pancreatis Klaringsrapport vedrørende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 DPCG Klaringsrapport 2008 Side 2/94 Indholdsfortegnelse FORORD...4 INCIDENS, ÆTIOLOGI OG SYMPTOMER...6 INCIDENS...

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet. Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk Afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling,

Læs mere

Nationale kliniske retningslinier for. udredning og behandling af cancer pancreatis

Nationale kliniske retningslinier for. udredning og behandling af cancer pancreatis Nationale kliniske retningslinier for udredning og behandling af cancer pancreatis April 2011 DPCG Kliniske retningslinier for cancer pancreatis 2011 Side 2/110 Indholdsfortegnelse FORORD... 5 INCIDENS,

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 C Lungekræft Overlæge Hans Pilegaard, Skejby Sygehus Hovedanbefalinger Alle operationer for lungecancer bør udføres af eller superviseres af en klassisk thoraxkirurg. Alle

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING

VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Hoste... 3 Åndenød... 3 Thoraxsmerter...

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

UNDERSØGELSESPROGRAM

UNDERSØGELSESPROGRAM 35 UNDERSØGELSESPROGRAM Symptomer De hyppigste symptomer på KR er blødning per rectum og ændret afføringsmønster. KR giver oftest først symptomer sent i forløbet, og symptomerne er ofte uspecifikke. Højresidige

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel

TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel Overlæge Jane Preuss Hasselby Disposition Benigne og præmaligne forandringer i eosfagus og den gastroesofagale overgang (GEJ) Maligne tumorer i esofagus og GEJ Ventriklens

Læs mere

Dansk Lever-Galdevejscancer Databasen Dokumentationsskabelon

Dansk Lever-Galdevejscancer Databasen Dokumentationsskabelon Dansk Lever-Galdevejscancer Databasen Dokumentationsskabelon Version 1.0 November 2014 2 Indikatorskabelon Tabel 1.1: Databasens navn (både engelsk, dansk samt forkortelse) samt versionsnummer for udfyldt

Læs mere

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)

Læs mere

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling

Behandling af tarmkræft. i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling Behandling af tarmkræft i Danmark med fokus på den kirurgiske behandling August 2004 Indholdsfortegnelse 1 Faktiske forhold i Danmark 10 1.1 Baggrund 10 1.2 Patientforløb 10 1.2.1 Henvisning 11 1.2.2 Endoskopi

Læs mere

11/10/2014. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi

11/10/2014. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi MR i gynækologi (det kvindelige bækken) UL - primær undersøgelse MR suppleant (høj vævskontrast, multiplanær undersøgelse, ingen ioniserende stråling) Sekvenser T1+FATSAT MR-urografi T2 FSE i 3 planer

Læs mere

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk

DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER. Årsrapport 2008. www.dnog.dk DANSK NEURO ONKOLOGISK REGISTER Årsrapport 2008 www.dnog.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Konklusion... 4 Formål... 5 Baggrund... 5 Historik, idegrundlag, udvikling, nuværende

Læs mere

LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING. Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3. Lungerelaterede symptomer:...

LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING. Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3. Lungerelaterede symptomer:... LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Lungerelaterede symptomer:...

Læs mere

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer :

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : INDIKATOR Udredning I: Andel af patientforløb som er færdigudredt

Læs mere

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse.

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse. Reflukssygdommen Mikael Støckel Overlæge dr. med. Gastroenheden, Kirurgisk sektion Herlev Hospital Baggrund Reflukssygdommen betegner de symptomer og komplikationer som er relateret til refluks af ventrikelindhold

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital

Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital 1 Redaktionskomité Steffen Bülow (ansvarshavende) Henrik Harling Per Gandrup Henrik Christensen Anders Jakobsen Forfattere DCCG Overlæge, dr. med. Gunnar Baatrup Kirurgisk Afdeling A, Odense Universitetshospital

Læs mere

Guidelines for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Revideret oktober 2005

Guidelines for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Revideret oktober 2005 Guidelines for behandling af Thyreoideacancer I Danmark Revideret oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Guidelines - Thyreoideacancer revideret oktober 2005 FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPE... 7 INDLEDNING... 8 PATOLOGI...

Læs mere

Undersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015

Undersøgelsesprogram Gælder fra: 15. oktober 2012 Justeret af LHI 15. april 2015 DG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL ANER Rekommandationer Patienter med gennemsnitlig KR-risiko og symptomer på KR bør afhængig af detaljerede symptomer primært have

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Fri innkommet artikkel Karen Marie Dalgaard Rundt om en tidlig palliativ indsats tidlig palliativ indsats, metoder, barrierer, hospitaler Denne artikel bidrager til en forståelse af de udfordringer, det

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af. thyroideacancer. Danmark

Kliniske retningslinier for behandling af. thyroideacancer. Danmark Kliniske retningslinier for behandling af thyroideacancer i Danmark DATHYRCAGRUPPEN DAHANCA Juni 2009 1 FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPER... 6 INDLEDNING... 7 PATOLOGI... 9 HISTOLOGISKE TYPER... 9 Follikulært

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

VIDENSKABELIGT PROGRAM

VIDENSKABELIGT PROGRAM 1 DANSK KIRURGISK SELSKABS ÅRSMØDE 7.-10. JUNI 2011 VIDENSKABELIGT PROGRAM RADISSON BLU SCANDINAVIA HOTEL - Amager Boulevard 70, København TIRSDAG 7. JUNI 13.00 VELKOMST OG PRISUDDELING Per Gandrup 13.10-16.55

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SPYTKIRTELKRÆFT I DANMARK Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi (DSHHO) og Den Danske Hoved-Hals

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer

Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Danish Colorectal Cancer Group www.dccg.dk 4. udgave 2009 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014

Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014 Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Årsrapport 2013/2014 Årsrapporten dækker perioden: 1. oktober 2013 30. september 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Referat af Bestyrelsesmøde i DCCG. Den 22. oktober 2014, kl. 9.30 15.00. Sygehus Lillebælt Vejle, Kabbeltoft 25,

Referat af Bestyrelsesmøde i DCCG. Den 22. oktober 2014, kl. 9.30 15.00. Sygehus Lillebælt Vejle, Kabbeltoft 25, 1 Referat af Bestyrelsesmøde i DCCG Den 22. oktober 2014, kl. 9.30 15.00 Sygehus Lillebælt Vejle, Kabbeltoft 25, Lokale: Underhuset (kælderen under Administrationshuset) Til stede: Ole Roikjær, Mette Yilmaz,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN

PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN PAKKEFORLØB FOR KRÆFT I BUGSPYTKIRTLEN 2012 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen revision juni 2012 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Nuklearmedicinske hybridmodaliteter

Nuklearmedicinske hybridmodaliteter Nuklearmedicinske hybridmodaliteter Radiograf Rådet, oktober 2013 Overlæge Søren Hess Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital 3 måneder, der ændrede verden November 1895 Januar 1896 Røntgen

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI

RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI RETNINGSLINIER FOR VISITATION, DIAGNOSTIK, BEHANDLING OG KONTROL AF CANCER ANI 2010 DANSK ANALCANCER GRUPPE (DACG) DANSKE MULTIDISCIPLINÆRE CANCER GRUPPER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 1.1. DANSK

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Hoved-halskræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Gitte Ploug Balling, Claus Faber og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret juli 2013.

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet

MR Angiografi. Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet MR Angiografi Susanne Frevert, Overlæge, Kardiovaskulært afsnit, Rigshospitalet Agenda MR angiografi Underekstremiteter Viscerale kar Hjernen og hjertet Angiografi karakteristika Spatiel opløsning Temporal

Læs mere

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus

Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk. Søren Kold Aalborg Sygehus Diagnostisk udredning af ankelfraktur klinisk og radiologisk Søren Kold Aalborg Sygehus Mål Breddeøget fodledsgaffel: hvorfor? Præ-operativ diagnostik Stabil vs. ustabil fraktur SE II eller SE IV Syndesmose-ruptur:

Læs mere

Referenceprogram 2001 LUNGECANCER. Undersøgelse og behandling FORORD

Referenceprogram 2001 LUNGECANCER. Undersøgelse og behandling FORORD Referenceprogram 2001 LUNGECANCER Undersøgelse og behandling FORORD DANSK LUNGE CANCER GRUPPE 2001 1 Referenceprogram 2001 LUNGECANCER Undersøgelse og behandling Udarbejdet af Dansk Lunge Cancer Gruppes

Læs mere

National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark

National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark DATHYRCAGRUPPEN DAHANCA September 2015 1 Indhold Anvendte forkortelser og betegnelser... 5 Forord... 7 Arbejdsgruppe... 9 Introduktion...

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Nationale kliniske retningsliner for behandling af bläretumorer i Danmark. Dansk BlÄreCancer Gruppe DaBlaCa

Nationale kliniske retningsliner for behandling af bläretumorer i Danmark. Dansk BlÄreCancer Gruppe DaBlaCa Nationale kliniske retningsliner for behandling af bläretumorer i Danmark Dansk BlÄreCancer Gruppe DaBlaCa Kliniske retningslinier for urinbläretumorer De danske nationale kliniske retningslinier for behandling

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual

Indberetning til. Dansk Lunge Cancer Register. Manual Indberetning til Dansk Lunge Cancer Register Manual Forord Hermed den nye udgave af manualen for indberetningen til Dansk Lunge Cancer Register (DLCR). DLCR er nu en del af Den Nationale Kliniske Kræftdatabase

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Cancer og ernæring. Benedicte Wilson, overlæge, afd S, OUH

Cancer og ernæring. Benedicte Wilson, overlæge, afd S, OUH Cancer og ernæring Benedicte Wilson, overlæge, afd S, OUH 1 ASPEN guidelines A major distinction between therapeutic trial of efficacy of a drug or a procedure and the feeding of nutrients known to be

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

Specialevejledning for thoraxkirurgi

Specialevejledning for thoraxkirurgi Specialevejledning for thoraxkirurgi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Rapport. Den Danske Lunge Cancer Gruppe

Rapport. Den Danske Lunge Cancer Gruppe Rapport fra Den Danske Lunge Cancer Gruppe INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning side 1 1.1 Faglig baggrund 2. Resumé 3 3. Rekommandationer 3 Rapport fra diagnostik gruppen Kommissorium 1. Metode og materiale

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011:

Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: Referat fra DMG repræsentantskabsmøde 01/03-2011: 1. Fremvisning af online databasen ved Aleks Jovanovic og DMG FU anbefalinger Aleks viser computer skærmbilleder af online databasen, der er en kopi af

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Referat fra DCCG bestyrelsesmøde d. 10-4- 14

Referat fra DCCG bestyrelsesmøde d. 10-4- 14 Referat fra DCCG bestyrelsesmøde d. 10-4- 14 Til stede: Steffen Rosenstock, Frank Svendsen Jensen, Henrik Nørgaard, Lars Bundgaard, Rikke Hagemann, Peter Ingeholm, Ismail Gögenur, Jan Lindeberg, John Pløen,

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Kirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. kirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet

Læs mere