NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus"

Transkript

1 NTIONLE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus Udarbejdet af arbejdsgrupper fra Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Dansk Selskab for Patologisk natomi og ytologi Dansk Radiologisk Selskab

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 REJDSGRUPPER... 5 LITTERTURGENNEMGNG... 6 RESUME F NEFLINGER... 7 RRETT S ESOPHGUS QUIKGUIDE INDLEDNING GGRUND DEFINITION F SYGDOMSOMRÅDE MÅLGRUPPE FGRÆNSNING PTOLOGISK NTOMI OG STDIEINDDELING VENTRIKEL natomi Neoplasi Klassifikation Præparation GSTROESOPHGELE OVERGNG (GEJ) natomi Neoplasi Klassifikation Præparation ESOPHGUS natomi Neoplasi Klassifikation Præparation Referencer kapitel 2: DIGNOSTISKE METODER OG STDIEINDDELING INDLEDNING ENDOSKOPI OG IOPSI T-SKNNING PET-SKNNING MR-SKNNING EKSTERN UL-SKNNING EUS EUS VEJLEDT FINNÅL-SPIRTION (EUS-FN) LPROSKOPI, LPROSKOPISK ULTRLYDSSKNNING (LUS) OG INTROPERTIV ULTRLYDSSKNNING (IUS) Referencer, kapitel 3: EHNDLING F KRINOM I VENTRIKEL, GEJ OG ESOPHGUS EHNDLING F LOKLISERET SYGDOM Kirurgisk behandling af karcinom i ventrikel OMFNGET F VENTRIKELRESEKTION, INKL. MINIML INVSIVE INDGRE LYMFDENEKTOMI RESEKTION F NOORGNER Onkologisk behandling af karcinom i ventrikel NEODJUVERENDE OG PERIOPERTIV KEMOTERPI DJUVERENDE KEMO-STRÅLETERPI DJUVERENDE KEMOTERPI DJUVERENDE STRÅLETERPI Kirurgisk behandling af karcinom i GEJ OMFNGET F RESEKTION INKL. MINIML INVSIVE INDGRE

3 LYMFEDENEKTOMI Onkologisk behandling af karcinom i GEJ Kirurgisk behandling af karcinom i esophagus OMFNGET F RESEKTION INKL. MINIML INVSIVE INDGRE LYMFDENEKTOMI Onkologisk behandling af karcinom i esophagus (planocellulære) NEODJUVERENDE ONKOLOGISK EHNDLING DJUVERENDE EHNDLING DEFINITIV KEMO-RDIOTERPI (K-XRT) Referencer, kapitel 4.1: EHNDLING F DISSEMINERET SYGDOM Kirurgisk og endoskopisk palliation af karcinom i ventrikel Onkologisk palliation af karcinom i ventrikel Kirurgisk palliation af karcinom i GEJ Endoskopisk palliation af karcinom i GEJ RGON PLSM ELEKTROKOGULTION (P) ENDOSKOPISK PLLITION MED STENT Onkologisk palliation af karcinomer i GEJ Kirurgisk palliation af karcinom i esophagus Endoskopisk palliation af karcinom i esophagus Onkologisk palliation af karcinom i esophagus Referencer, kapitel 4.2: KONTROL RRETT`S ESOPHGUS (E) DEFINITION EPIDEMIOLOGI ÆTIOLOGI RINOGENIITET GRDEN F DYSPLSI RISIKOFKTORER DIGNOSTIK IOPSIER HVORDN DYSPLSIDIGNOSE ESKRIVELSE HVORNÅR ENDOSKOPI Screening Hvornår ellers Kontrolprogrammer: NON DYSPLSTISK E LGE HGE EHNDLING NDE LGE HGE Referencer, kapitel 6:

4 Forord Udredning og behandling af karcinomer i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus har siden 2003 været i helt faste rammer og i henhold til både tidligere og sidste udgave af Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning, er det højt specialiserede funktioner. Der blev i 1997 nedsat en arbejdsgruppe af Dansk Kirurgisk Selskab og med deltagelse af onkologer, patologer, kirurgiske gastroenterologer, thoraxkirurger og radiologer med henblik på at udarbejde Nationale Kliniske Regningslinier. Dette arbejde blev færdiggjort i 2002 og i juni 2003 etableredes databasen for esophagus, cardia- og ventrikelcancer (DEV-databasen). Databasen blev godkendt af Sundhedsstyrelsen som en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase. Specielt i de senere år er der sket omfattende ændringer inden for diagnostik og behandling, hvilket har nødvendiggjort opdatering af retnings-linierne. Der blev derfor i 2009 nedsat en arbejdsgruppe, som har udfærdiget en omfattende revision. Resultatet af dette er nærværende rapport. Det skal bemærkes at neuroendokrine tumorer ikke er indeholdt i disse guide-lines. 4

5 rbejdsgrupper Redaktionsgruppe Lone S. Jensen, irgitte Federspiel, Marianne Jendresen, Marianne Nordsmark, Lars o Svendsen, laus P. Hovendal, Peter røndum Mortensen Præterapeutisk udredning Koordinator: Marianne Jendresen Øvrige medlemmer: Michael au Mortensen, Lone Susanne Jensen, Peter røndum Mortensen, laus P. Hovendal, Hans K. Pilegaard, Sven Schlander Kirurgi Koordinator: Lars o Svendsen Øvrige medlemmer: Lone Susanne Jensen, Peter røndum Mortensen, laus P. Hovendal, Hans K. Pilegaard Onkologi Koordinator: Marianne Nordsmark Øvrige medlemmer: Per Pfeiffer, Lene æksgaard, Morten Ladekarl, Mette Yilmaz Kirurgisk palliation Koordinator: Lars o Svendsen Øvrige medlemmer: Marianne Jendresen Patologisk anatomi og cytologi Koordinator: irgitte Federspiel, Øvrige medlemmer: Helle Dybdahl Tine Plato Hansen Database Koordinator: Lone Susanne Jensen Øvrige medlemmer: Marianne Nordsmark, laus P. Hovendal, irgitte Federspiel, Hans K. Pilegaard, Lars o Svendsen, Peter røndum Mortensen 5

6 Litteraturgennemgang Der er foretaget relevant litteratursøgning Den fundne litteratur er blevet gennemgået kritisk, og evidensvurderet i henhold til nedenstående tabel. I teksten er arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende en behandling eller en diagnostisk metode markeret med,, eller D. Disse anbefalinger bygger på den samlede evidens vedrørende det enkelte emne og er således ofte baseret på flere artikler med forskelligt evidensniveau. Der er en eksplicit sammenhæng mellem den videnskabelige evidens og styrken af de anbefalinger, som gruppen har fremsat. Det skal understreges, at gradueringen,, og D ikke går på vigtigheden af en bestemt anbefaling men alene på den til grundlæggende evidens. Tabel 1 Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse eller systematisk review af randomiserede kliniske undersøgelser Ia (RT s) Ib Randomiseret klinisk studie (RT) Ikke-randomiseret klinisk studie IIa Kohorte undersøgelse IIb Diagnostisk test (direkte diagnostisk test) IIb ase-control undersøgelse Tværsnitsundersøgelse III Diagnostisk test (indirekte nosografisk metode) Narrativ review Større eller mindre serier Ledende artikel IV D Ekspertvurdering Kasuistik Der henvises ikke specifikt til hele litteraturen, som nærværende kliniske retningslinier baserer sig på. I stedet har vi valgt at anføre de seneste og vigtigste studier i forlængelse af hver enkelt af de gennemgåede emner. 6

7 Resume af anbefalinger Diagnostiske metoder og stadieinddeling Endoskopi bør være førstevalgsundersøgelse ved diagnostik af øvre GI cancer Højeste diagnostiske værdier opnås med tangbiopsier T bør indgå i rutineudredningen af patienter med karcinomer i esophagus og ventrikel specielt med henblik på indvækst i andre organer samt fjernmetastaser FGD-PET-T kan foretages hos operable patienter som har fået påvist resektabel tumor > T1N0 for at udelukke fjernmetastasering PET-positive fund skal histologisk verificeres MRI kan indgå i rutineudredningen af patienter med karcinomer i esophagus og ventrikel specielt med henblik på indvækst i andre organer samt fjernmetastaser Ekstern UL-skanning kan anvendes til diagnosticering af evt. lymfenkudemetastaser på halsen hos patienter som er udredt med T-skanning Ekstern UL-skanning kan anvendes til bioptisk verifikation af mistænkte metastaser både på hals og i lever EUS har den højeste accuracy i TN-stadievurderingen og resektabilitetsvurderingen og kan derfor anvendes som førstevalgsundersøgelse. Ved formodet T1N0 samt udvalgte T4 tumorer anbefales EUS EUS-FN bør udføres, hvor et malignt resultat får konsekvens for den behandlingsmæssige strategi Der bør, hos patienter som er fundet resektable ved ikke invasive undersøgelsesmetoder foretages staging laparoskopi evt. med samtidig laparoskopisk ultralydsskanning. Dette gælder specielt for patienter med lavtsiddende GEJ og ventrikelcancer 7

8 ehandling af karcinom i ventrikel, GEJ og esophagus Lokaliseret sygdom Ventrikel Subtotal gastrektomi med resektion af duodenums 1. stykke bør foretages, hvor der kan opnås en oral fri resektionsmargen på 6 cm eller mere. Total gastrektomi hos alle andre Den orale resektionsrand på esophagus bør være mindst 10 cm målt in situ fra makroskopisk tumor Den anale resektionsrand bør være 6 cm eller mere - målt in situ - fra makroskopisk tumor Det anbefales, at der foretages peroperativ frysemikroskopi af resektionsrande Mindst D1+ -resektion kombineret med fjernelse af minimum 15 lymfeknuder, herunder altid station 7 og 9 Resektion af cauda pancreatis og milt kan foretages ved direkte indvækst i organet. Hvis splenektomi ikke kan undgås, foretages pancreasbevarende splenektomi Resektion af colon transversum eller diaphragma kan foretages ved direkte indvækst i de pågældende organer under forudsætning af, at der ikke efterlades tumorvæv Patienter i god almentilstand med resektabel, T2-4N0 eller T1-4N+ adenokarcinom i ventrikel anbefales perioperativ kemoterapi. Patienter i god almentilstand, som er opereret for stadium pt1-4 eller pn+ ventrikelcancer og som ikke har modtaget præoperativ kemoterapi, anbefales postoperativ kemostråleterapi. Lokaliseret sygdom - GEJ Den orale resektionsrand på esophagus bør være mindst 10 cm målt in situ fra makroskopisk tumor Den anale resektionsrand bør være 6 cm eller mere målt in situ fra makroskopisk tumor Det anbefales, at der foretages peroperativ frysemikroskopi D1+ resektion kombineret med fjernelse af minimum 15 lymfeknuder, herunder altid station 7 og 9 i abdomen, og standard lymfeadenektomi i thorax Patienter i god almentilstand med resektabel T2-4N0 eller T1-4N+ adenokarcinom i GEJ anbefales perioperativ kemoterapi. Patienter i god almentilstand, som er opereret for stadium pt1-4 eller pn+ GEJ og ikke har modtaget præope- 8

9 rativ kemoterapi, anbefales postoperativ kemostråleterapi. denokarcinomer i GEJ med metastase svarende til lymfeknude ved truncus coeliacus regnes som resektabel, og inkluderes dermed til onkologisk behandling som anført ovenfor Planocellulært (se afsnit vedr. esophagus ) Lokaliseret sygdom - esophagus Den orale resektionsrand bør være 10 cm målt in situ fra makroskopisk tumor Den anale resektionsrand bør være 6 cm målt in situ fra makroskopisk tumor Det anbefales, at der foretages peroperativ frysemikroskopi af øvre resektionsrand Der foretages standard lymfadenektomi i thorax og D1+ i abdomen. Tis-1N0M0 Standard behandling: Kirurgi alene T1-4 N+ M0-M1a Standard behandling: Præoperativ neoadjuverende konkomittant kemoradioterapi til patienter med resektabel esophaguscancer (planocellulært carcinom) Definitiv kemoradioterapi: Til patienter i god almentilstand med lokalavanceret, ikke-resektabel sygdom og til patienter med lokaliseret tumor og som er medicinsk inoperable Postoperativ adjuverende strålebehandling alene kan anbefales til udvalgte patienter med esophaguscancer og høj lokal-recidiv risiko Dissimineret sygdom Dissimineret sygdom - ventrikel ypass procedurer af ventriklens udløbsdel kan foretages med stents eller som gastroenteroanastomose. Det anbefales at anvende stents til patienter med kort forventet levetid (< 2 mdr) Stent bør anlægges uden eller med så beskeden dilatation som muligt overed stent foretrækkes frem for non-covered stent 9

10 Patienter i god almentilstand med lokalt avanceret ikke resektabel ventikel cancer bør tilbydes palliativ kombinationskemoterapi Palliativ strålebehandling kan tilbydes udvalgte patienter med lokal gene som dysfagi eller blødning. Dissimineret sygdom - GEJ Palliativ resektion eller bypassprocedurer af oesophagus og GEJ er pga. høj morbiditet og mortalitet sjældent indiceret P kan skabe passage hos op mod 90% af alle patienter () og bør være førstevalg til patienter med korte protruerende tumorer der ikke stenoserer Stent bør anlægges uden eller med så beskeden dilatation som muligt Termal behandling (P) bør være første valgs behandling og stents anlægges til lange stenoserende tumorer overed stent foretrækkes normalt frem for noncovered stent overed stent er førstevalgsbehandling til esophagotrakeale/bronkiale fistler Ved anlæggelse af stent over GEJ bør patienter pga. refluxtendens behandles med protonpumpehæmmer rachyterapi kan anvendes til patienter med lang forventet levetid med god dysfagi score som resultat Patienter i god almentilstand (PS 0-2) med ikke resektabel adenocarcinom i esofagus eller GEJ bør tilbydes palliativ kemoterapi Palliativ strålebehandling kan tilbydes udvalgte patienter med lokal gene som dysfagi eller blødning Dissimineret sygdom - esophagus P kan skabe passage hos op mod 90% af alle patienter Patienter i god almentilstand (PS 0-2) med avanceret eller metastatisk planocelllulært carcinom i esofagus bør tilbydes palliativ kemoterapi, eventuelt i protokolleret regi Strålebehandling er effektiv som palliation ved symptomatisk lokalt avanceret esophagus cancer, forudgået af dilation, stent eller laser ablation 10

11 D Kontrol fhængig af valg af behandling følges patienten til kontrol i minimum 12 måneder. Kontrol efter palliation kan foregå lokalt eller hos egen læge. 11

12 arrett s Esophagus QUIKGUIDE Diagnose D Diagnosen stilles endoskopisk (synligt forandret væv) og bioptisk Diagnosen bekræftes ved tilstedeværelsen af intestinal metaplasi med eller uden bægerceller Histologisk opdeles E i ingen dysplasi, low grade dysplasi (LGDE), high grade dysplasi (HGDE) og carcinom iopsien skal tages mere end 1 cm proximalt for GE overgangen lle med diagnosen E bør re-gastroskoperes efter seks måneder for at sikre mod sampling error arrett s esophagus beskrives makroskopisk ud fra Prag klassifikationen Screening Patienter med svær esophagitis bør re-skoperes efter fire ugers behandling med PPI Screening anbefales ikke, men patienter med stor risiko for udvikling af adenocarcinom anbefales once in a lifetime endoskopi Kontrol Non dysplastisk E: Efter individuel vurdering, hvert 3. år Low grade E: Gastroskopi hver sjette måned, og efter to år uden dysplasi som for non dysplastisk E High grade E: Ingen kontrol, skal behandles ioptering fra suspekte områder og kvadrant biopsier efter beskrevne retningslinier 12

13 ehandling Non dysplastisk E / Low grade E: Effektiv antireflux behandling High grade E: Esophagectomi, eventuel tæt kontrol i effektiv antirefluks behandling l anden High grade E behandling er eksperimentel og bør foregå i kontrolleret regi 13

14 1. Indledning 1.1. aggrund Karcinom i ventrikel, gastroesophageale overgang (GEJ) og esophagus hører samlet til den 8. hyppigste cancerform og rangerer på verdensplan som den 6. hyppigste dødsårsag. I Danmark udgør patientgruppen med nye tilfælde mellem 900 og 1000 patienter pr. år. Selv om antallet af ventrikelcancer (ofte associeret med helicobacter pylori-infektion) har været faldende over de sidste dekader, er incidensen af adenokarcinomer i GEJ tilsvarende steget. Som det gør sig gældende for andre cancertyper, er behandlingen afhængig af sygdommens stadie på diagnosetidspunktet. Når resektion er mulig, vil intenderet kurativ resektion oftest være den foretrukne behandling. Da recidiv imidlertid er meget hyppigt, har flere studier understreget behovet for neoadjuverende eller perioperativ onkologisk behandling med henblik på at forbedre prognosen. Indtil 2003, hvor DEV-databasen blev implementeret, foregik behandlingen af karcinom i ventrikel, GEJ og esophagus på mellem 20 og 30 forskellige kirurgiske afdelinger i Danmark. Efter etablering og godkendelse af den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase, blev Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning fra 2001 efterlevet, og antal behandlende afdelinger blev nedsat til fem og fra 2008 til fire sygehuse efter fusion af funktionen i Region Hovedstaden. Evidensbaserede guidelines er beskrevet for flere cancersygdomme, og i Danmark har det været princippet at udarbejde veldefinerede standarder med henblik på at evaluere kvaliteten af behandlingen. Senest er dette præciseret i forbindelse med Sundhedsstyrelsens krav om etablering af DMG er. En kontinuerlig overvågning af udredning med henblik på optimering af stadieinddeling tillige med ønskede forbedringer i både forekomst af postoperativ morbiditet og mortalitet har efterspurgt revision og herunder opdatering af foreliggende kliniske retningslinier. Formålet med nuværende arbejde er derfor en omfattende revision, hvis resultat præsenteres i foreliggende retningslinier. 14

15 1.2. Definition af sygdomsområde Karcinomerne i den øvre gastrointestinale kanal defineres ifølge WHO 2010 i: VENTRIKELKRINOMER: denokarcinomer i ventriklen, der ikke involverer den GEJ. Disse tumorer skal TNM-klassificeres som ventrikelcancer iht. IU s 7. udgave. GSTRO-ESOPHGELE OVERGNGSKRINOMER: denokarcinomer, der involverer GEJ defineret endoskopisk og anatomisk som det orale ophør af de gastriske folder på den ikke distenderede ventrikel. Disse tumorer skal TNM-klassificeres som esophaguscancer iht. IU s 7. udgave. ESOPHGUSKRINOMER: Planocellulære karcinomer i esophagus er esophaguskarcinomer, selvom de involverer GEJ. denokarcinomer i esophagus er adenokarcinomer, der ikke involverer GEJ. Disse tumorer skal TNM-klassificeres som esophaguscancer iht. IU s 7. udgave Målgruppe Målgruppen for denne multidisciplinære Nationale Kliniske Retningslinie er primært de sundhedsfaglige miljøer, som beskæftiger sig med karcinom i ventrikel, GEJ og esophagus. Selve sygdomsområdet er inkluderet i kræftpakkeforløbene, men mange kirurgiske afdelinger vil via den endoskopiske undersøgelse primært diagnosticere disse patienter. Endvidere vil mange forskellige afdelinger modtage disse patienter til opfølgning efter både kurativ og palliativ behandling. 15

16 1.4. fgrænsning De kliniske retningslinier indeholdt i dette arbejde omhandler de mest relevante og vigtige aspekter af diagnostik og behandling af sygdomsområdet karcinom i ventrikel, GEJ og esophagus. Den opfølgende behandling, inkl. best supportive care efter palliativ behandling, er ikke inddraget i disse retningslinier. Fokus er således lagt på diagnostik og behandling, såvel kurativt, intenderet som palliativ. 16

17 2. Patologisk anatomi og stadieinddeling Karcinom i ventrikel, GEJ og esophagus forudgåes som regel af dysplasi, der inddeles i low grade dysplasi (tidligere let og moderat dysplasi) og high grade dysplasi (tidligere svær dysplasi).se kapitel 6 vedr. arret s Esophagus. 2.a. Karcinomerne inddeles i: Ventrikel karcinomer GEJ og karcinomer Esophagus karcinomer 2.b. Tumortyper Karcinomerne kan inddeles i typer efter forskellige klassifikationer. Den hyppigst anvendte er WHO klassifikationen, som er den nedenfor anførte og den der vil blive anvendt her. Denne klassifikation inkluderer også Lauren s klassifikation, d.v.s. intestinal type og diffus type. denokarcinom (intestinal eller diffus) Papillært adenokarcinom Tubulært adenokarcinom Mucinøst adenokarcinom Poorly cohesive carcinoma (inkluderende signetringscellecarcinom og andre varianter) denoskvamøst karcinom Planocellulært karcinom Karcinom med lymfoidt struma (medullært karcinom) Hepatoidt karcinom Udifferentieret karcinom 2.c. Gradering Planocellulære- og adenokarcinomer graderes i Højt differentierede Middelhøjt differentierede og Lavt differentierede, alt efter, hvor meget strukturen af karcinomet afviger fra den normale slimhinde. Hvis tumor har forskellige differentieringsgrader, graderes tumor efter det laveste differentierede område. Undtaget er dog den avancerende tumorflade og områder i relation til ulcerative og inflammatoriske processer. 17

18 2.d. Klassifikation Tumorerne klassificeres efter TNM 7. udgave lassification of malignant tumors (se TNM for de enkelte områder). pm1 anvendes ved histologisk påvist fjernmetastase(r) Iht. til klassifikationen anvendes pm0 principielt kun, når der ved obduktionsundersøgelsen ikke er påvist fjernmetastaser. I klinisk praksis anvendes betegnelserne cm0 og cm1 om resultatet af den på undersøgelsestidspunktet foretagne staging. Forskellige præfixer til TNM klassifikationen kan være praktiske at anvende: ctnm angiver den kliniske TNM vurdering ptnm angiver den patologiske TNM efter vurdering af resektatet. y præfixet kan anvendes på resektatet, hvis patienten inden operationen har fået kemo-og/eller strålebehandling. For eksempel angiver ypt0n1, at primærtumor er forsvundet ved den præoperative behandling, men at der stadig fandtes en lymfeknude med metastatisk tumorvæv. For lymfeknuderne gælder det generelt, at isolerede tumorceller (IT), defineret som enkelte tumorceller eller små grupper af tumorceller, der ikke måler mere end 0,2 mm i største diameter, skal klassificeres som N0. Hvis man i TNM klassifikationen vil angive, om der foreligger IT eller ej, kan man anvende N0 (i +) eller (i -). etydningen af mikrometastaser (0,2 2 mm) er for øvre gastrointestinale tumorers vedkommende endnu ikke afklaret. TNM forholder sig kun til IT. nsamling af lymfoidt væv regnes kun for en lymfeknude, hvis der kan påvises randsinus Ventrikel natomi Ventriklen strækker sig fra GEJ (defineret ved ophør af gastriske folder på ikke distenderet ventrikel) til sphincteren i pylorus. ardia betragtes som den øverste del af ventriklen og indgår ikke i TNM klassifikationen som område, da det er dårligt defineret (veldefineret oralt, men dårligt defineret analt). 18

19 Neoplasi Ventrikelkarcinomer defineres som karcinomer i ventriklen, der ikke involverer GEJ. For forskellige tumortyper se tidligere under Klassifikation Ventriklens TMN-klassifikation anvendes på: 1. lle adenokarcinomer i ventriklen der ikke involverer GEJ 2. GEJ karcinomer, hvor tumors epicenter findes mere end 5 cm fra GEJ. ptnm for ventrikel T Primær tumor Tx Primær tumor kan ikke vurderes T0 Ingen tegn på primær tumor Tis Karcinoma in situ: intraepithelial tumor uden invasion af lamina propria, high grade dysplasi T1 Tumor invaderer lamina propria, muscularis mucosa eller submucosa. T1a Tumor invaderer lamina propria eller muscularis mucosae T1b Tumor invaderer submucosa T2 Tumor invaderer muscularis propria T3 Tumor invaderer subserosa T4 Tumor perforerer serosa og invaderer naboorganer T4a Tumor perforerer serosa T4b Tumor invaderer nabostukturer N Regionale lymfeknuder Nx Regionale lymfeknuder kann ikke vurderes N0 Ingen regionale lymfeknudemetastaser N1 Metastaser i 1 til 2 regionale lymfeknuder N2 Metastaser i 3 til 6 regionale lymfeknuder N3 Metastaser i 7 eller flere regionale lymfeknuder N3a Metastaser i 7 til 15 regionale lymfeknuder N3b Metastaser i 16 eller flere regionale lymfeknuder Histologiske undersøgelser skal mindst klassificere 16 eller flere lymfeknuder. M Fjernmetastaser M0 Ingen fjernmetastaser (anvendes kun efter obduktion) M1 Fjernmetastaser (histologisk påvist) Præparation fstanden fra tumor til hhv. orale og anale resektionsrande måles in situ på det ikke distenderede organ af den opererende kirurg og anføres i DEV skemaet. 19

20 Måling af disse afstande efter resektion er såvel i frisk som i fikseret tilstand behæftet med en betydelig usikkerhed, idet der kan forekomme skrumpning på op mod en tredjedel af organets længde. Kirurgen afmærker orale resektionsrand med lang sutur svarende til lille kurvatur.kirurgen afmærker områder på resektatets yderside, hvor tumor har været adhærant til eller vokset ind i nabostrukturer med lang sutur. Hvis tumor på grund af præoperativ behandling er skrumpet så meget, at den ikke længere kan ses, markeres det oprindelige tumorsted med lang sutur af den oprerende kirurg. lle afmærkninger skal fremgå af rekvisitionen. Fremsendelse af præparat (fikseret/ufikseret, opklippet/uopklippet aftales med den modtagende patologiafdeling). Makroskopisk beskrivelse Den makroskopiske beskrivelse følger de patologiske principper for beskrivelse af maligne tumorer. Udskæringsprocedure Der udtages snit fra de dele af resektionsranden i ventriklen, hvor afstanden til tumor er mindre end 6 cm. Ved partielle ventrikelresektater anbefales et totalt længesnit af resektatet gennem centrum af tumor, hvorved man får to overgangssnit fra tumor til mucosa, vinkelrette snit på begge resektionsrande og et mikroskopisk indtryk af hvor langt ind under normal slimhinde tumoren vokser. Desuden får man snit fra makroskopisk normal slimhinde til mikroskopisk vurdering (intestinal metaplasi, Helicobacter mm). Hvis tumor ikke kan ses, lægges snittet gennem suturmarkeringen, der angiver tumorens oprindelige lokalisation. Herudover tages 2 tværsnit af tumor til vurdering af mest profunde vækst af tumor. I øvrigt tages snit fra andre forandringer af slimhinden og fra specielle suturmærkede områder. Hvis der er lymfeknuder i resektatet indstøbes disse en i hver kapsel med angivelse af lokalisation (lille kurvatur, store kurvatur, paraesophagealt, etc.) Hvis tumor ikke vokser igennem tunica muscularis, må hele tumor indstøbes. lle lymfeknuder fra separat tilsendte lymfeknudestationer undersøgesn lymfeknude per kapsel, med mindre andet angives; f ex kan en lymfeknude være så stor at den må deles til to eller flere kapsler. 20

21 2.2. GEJ natomi GEJ defineres som det orale ophør af de gastriske folder på den ikke distenderede ventrikel Neoplasi denokarcinomer udgået fra GEJ er adenokarcinomer, der involverer GEJ uanset hvor tumors epicenter er beliggende Klassifikation GEJ-karcinomerne har ikke deres egen TNM klassifikation, men klassificeres som esophaguskarcinomer Præparation fstanden fra tumor til hhv. orale og anale resektionsrande måles in situ på det ikke distenderede organ af den opererende kirurg og anføres i DEV skemaet. Måling af disse afstande efter resektion er såvel i frisk som i fikseret tilstand behæftet med en betydelig usikkerhed, idet der kan forekomme skrumpning på op mod en tredjedel af organets længde. Kirurgen afmærker orale resektionsrand med lang sutur sv t lille kurvatur. Kirurgen afmærker områder på resektatets yderside, hvor tumor har været adhærant til eller vokset ind i nabostrukturer med lang sutur. Hvis tumor på grund af præoperativ behandling er skrumpet så meget, at den ikke længere kan ses, markeres det oprindelige tumorsted med lang sutur af den opererende kirurg. lle afmærkninger skal fremgå af rekvisitionen. Fremsendelse af præparat,fikseret/ufikseret, opklippet/uopklippet aftales med den modtagende patologiafdeling. Makroskopisk beskrivelse Den makroskopiske beskrivelse følger de patologiske principper for beskrivelse af maligne tumorer. 21

22 Udskæringsprocedure Hele orale resektionsrand indstøbes, med mindre den er blevet erkendt tumorfri ved frysesnit. Der udtages snit fra de dele af resektionsranden i ventrikelen, hvor afstanden til tumor er mindre end 6 cm. Det anbefales at udtage et komplet længdesnit af resektatet gennem tumor for derved at få to overgangssnit fra hhv esophagusslimhinde og ventrikelslimhinde til tumor. Endvidere fås snit vinkelret på begge resektionsrande og information om tumors orale udstrækning under normal esophagus slimhinde. Herudover tages to tværsnit af tumor sv t dybeste tumorvækst (både med relation til serosa og adventitia, hvor relevant). Hvis tumor ikke på de udtagne snit gennemvokser tunica muscularis indstøbes hele tumor. Et snit tages fra ikke tumorinvolveret GEJ m.h.p. vurdering af evt intestinal metaplasi, Helicobacter, etc., samt relevante snit fra suturmarkeringer. I de tilfælde, hvor makroskopisk tumor ikke er synlig, må hele GEJ indstøbes. lle lymfeknuder fra resektatet indstøbes med angivelse af lokalisationen (lille kurvatur, store kurvatur, paraesophageal), en i hver kapsel. lle lymfeknuder fra medfølgende lymfeknudestationer indstøbes. 22

23 2.3. Esophagus natomi Esophagus strækker sig fra m. cricopharyngeus til GEJ og kan inddeles i 3 tredjedele Neoplasi De fleste karcinomer i esophagus er planocellulære karcinomer. Selvom planocellulære karcinomer involverer GEJ, betragtes de som esophagus karcinomer. En mindre andel af karcinomerne udgøres af adenokarcinomer. Disse sidder kun i esophagus og involverer ikke GEJ. Hvis et adenokarcinom involverer GEJ er det topografisk et GEJ karcinom, men TNM-klassificeres som esophaguskarcinom. Langt de fleste karcinomer involverer nederste tredjedel af esophagus Klassifikation TNM klassifikation for esophaguskarcinomer. Gælder også for GEJ karcinomer, hvis epicenter ligger inden for 5 cm s afstand fra GEJ og involverer esophagus. ptnm for esophagus. T Primær tumor Tx Primær tumor kan ikke vurderes T0 Primær tumor kan ikke erkendes Tis arcinoma in situ/high- grade dysplasi T1 Tumor invaderer lamina propria, muscularis mucosae, eller submucosa T1a Tumor invaderer lamina propria eller muscularis mucosae T1b Tumor invaderer submucosa T2 Tumor invaderer muscularis propria T3 Tumor invaderer adventitia T4 Tumor invaderer nabostrukturer T4a Tumor invaderer pleura, pericardium, eller diaphragma. T4b Tumor invaderer andre nabostrukturer så som aorta, corpus vertebralis, eller trachea N Regionale lymfeknuder Nx Regionale lymfeknuder kan ikke vurderes N0 Ingen regionale lymfeknudemetastaser N1 Metastaser til 1 til 2 regionale lymfeknuder N2 Metastaser til 3 til 6 regionale lymfeknuder N3 Metastaser til 7 eller flere regionale lymfeknuder Histologiske undersøgelser skal mindst klassificere 6 eller flere lymfeknuder. 23

24 M Fjernmetastaser M0 Ingen fjernmetastaser (anvendes kun efter obduktion) M1 Fjernmetastaser (histologisk påvist) Præparation fstanden fra tumor til hhv. orale og anale resektionsrande måles in situ på det ikke distenderede organ af den opererende kirurg og anføres i DEV skemaet. Måling af disse afstande efter resektion er såvel i frisk som i fikseret tilstand behæftet med en betydelig usikkerhed, idet der kan forekomme skrumpning på op mod en tredjedel af organets længde. Kirurgen afmærker orale resektionsrand med lang sutur svarende til lille kurvatur. Kirurgen afmærker områder på resektatets yderside, hvor tumor har været adhærant til eller vokset ind i nabostrukturer med lang sutur. Hvis tumor på grund af præoperativ behandling er skrumpet så meget, at den ikke længere kan ses, markeres det oprindelige tumorsted med lang sutur af den opererende kirurg. lle afmærkninger skal fremgå af rekvisitionen. Fremsendelse af præparat fikseret/ufikseret, opklippet/uopklippet aftales med den modtagende patologiafdeling. Makroskopisk beskrivelse Den makroskopiske beskrivelse følger de patologiske principper for beskrivelse af maligne tumorer. Udskæringsprocedure Hele orale og anale resektionsrand, hvis denne er i esophagus, indsøbes med mindre resektionsrandene er blevet erklæret tumorfri ved frysesnitsundersøgelse under operationen. Er anale resektionsrand i ventriklen, udtages snit fra de dele af resektionsranden, hvor afstanden til tumor målt in situ er mindre end 6 cm. Det anbefales at tage et længdesnit gennem hele resektatet gennem tumor, eller i hvert tilfælde at sørge for at tage rigeligt ud oralt for tumor for derved at kunne vurdere længden af tumorvækst op under normal esophagusslimhinde. Overgang fra tumor til slimhinde oralt og analt skal være repræsenteret ligesom tumors dybeste vækst med relation til adventitia og hvor relevant serosa. Hvis tumor i de udtagne snit ikke gennemvokser tunica muscularis indstøbes hele tumor. Hvis resektatet inkluderer GEJ tages snit herfra til illustration af evt intestinal metaplasi og Helicobacter,etc. Der tages snit fra andre forandringer i resektatet og fra relevante suturmarkeringer. Lymfeknuder i resektatet indstøbes alle med angivelse af lokalisation (paraesophgeale, lille kurvatur, store kurvatur ). lle lymfeknuder fra separat tilsendte lymfeknudestationer indstøbes (en i hver kapsel). Resultaterne anføres i DEV skemaet. 24

25 Referencer kapitel 2: Songun I, Putter H, Meershoek-Klein Kranenbarg E, et al. Surgical treatment of gastric cancer: 15-year follow-up results of the randomised nationwide Dutch D1D2 trial. The Lancet Oncology 2010; 11: UI International Union gainst ancer TNM lassification of Malignant Tumours, Sevanth Edition, 2009 WHO lassification of Tumours of the Digestive System

26 3. Diagnostiske metoder og stadieinddeling 3.1. Indledning En forudsætning for et optimalt behandlingsforløb og tilfredsstillende resultat ved øvre gastrointestinal (GI) cancer er en korrekt diagnose samt en detaljeret og skånsom, præterapeutisk evaluering. Valg af behandling og den efterfølgende prognose er tæt relateret til den enkelte kræftforms aktuelle TNMstadium, muligheden for resektion (resektabilitet) samt patientens almentilstand (operabilitet). Perioperativ kemoterapi eller neoadjuverende kombineret kemo-og stråleterapi har vist at medføre længere overlevelse, og aktuelt tilbydes disse onkologiske behandlingsregimer til patienter med tumorstadie > T1N0, men uden lokalavanceret eller dissemineret sygdom. På denne baggrund tilsigtes det i udredningen at klassificere sygdommen i en af følgende grupper: ct1n0, som tilbydes operation direkte ct1-4, N0-3 M0-M1a, som tilbydes perioperativ onkologisk behandling og operation. Lokalavanceret ct4n0-3m0-m1a, som tilbydes kurativt intenderet onkologisk behandling, revurdering og evt. operation Patienter med lokal sygdom uden tegn på disseminering, men som er inoperable skal diskuteres på multidisciplinær teamkonference (MDT) mhp. henvisning til kurativt intenderet onkologisk behandling. Patienter med dissemineret sygdom skal vurderes mhp. palliativ onkologisk og kirurgisk behandling. Den hereditære diffuse ventrikelcancer omtales ikke separat, men der henvises til Fitzgerald R et al (se referencer) 26

27 3.2. Endoskopi og biopsi Ved mistanke om karcinomer i øvre GI skal der foretages endoskopi med biopsi. Endoskopi med biopsi er den undersøgelse, som i dag er behæftet med færrest falsk positive og falsk negative diagnoser. Ved negative endoskopiske biopsier, skal endoskopien og biopsierne gentages og eventuelt suppleres med EUS. Der skal foreligge en grundig endoskopisk undersøgelse, som beskriver tumors nøjagtige beliggenhed målt i cm fra tandrækken og relationer til GEJ og evt. øvre sphinkter eventuelle mucosale skiplesions eventuel ventrikelretention nbefaling Endoskopi bør være førstevalgsundersøgelse ved diagnostik af øvre GI cancer Højeste diagnostiske værdier opnås med tangbiopsier 3.3. omputer tomografi skanning (T) T kan identificere patienter med tumorindvækst i naboorganer, samt metastaser til andre organer. T har en positiv prædiktiv værdi for påvisning af indvækst i andre organer på %, men sensitiviteten er noget lavere, ca. 65 %. T-skanning kan visualisere forstørrede lymfeknuder, som radiologisk kan opfattes som lymfeknudemetastaser, men sensitiviteten er kun ca. 50 %, da T ikke er i stand til at skelne mellem malignt og benignt forstørrede lymfeknuder (I-II). Spiral T kan identificere avancerede karcinomer (sensitivitet=90 %), men er mindre velegnet til detektion af tidlige karcinomer (<50 %). Specielt opdages flade, ulcererende tumorer sjældent (IIb-III). Korrekt vurdering af resektabilitet med præoperativ T ved anvendelse af spiral T og optimal undersøgelsesteknik er knap 80% (III). Dette skyldes, at T korrekt kan fastslå T4- stadiet (sensitivitet ca. 70 %) samt påvise levermetastaser (sensitivitet ca. 80 %). Meget små levermetastaser og karcinoseelementer mindre end 5-10 mm kan dog sjældent identificeres. T kan således ikke skelne mellem T1 og T2, har vanskeligt ved at identificere serosainvasion, og. små metastatiske lymfeknuder (<5 mm), ses ikke. 27

28 T eller kombineret PET-T er de mest sensitive metoder til identifikation af lungemetastaser, men erfaringsvis påvises mange uspecifikke lungeforandringer. Fundet af små ikke sikkert maligne noduli må ikke forsinke behandlingen. Malignsuspekte forandringer < 1cm bør kontrolleres med T, mens større processer bør udredes med finnålsbiopsi. I visse situationer kan det anbefales at T skanningen vurderes på multidiscplinær lunge tumor konference. Med hensyn til resektabilitetsvurdering har spiral T værdi, hvis den udføres med minimal snittykkelse-/ og afstand, ventrikeldistension med positiv eller måske snarere negativ (vand) kontrast, indgift af spasmolyticum samt 2- faset i.v. kontrastinjektion via pumpe (IIa-III). nbefaling T bør indgå i rutineudredningen af patienter med karcinomer i esophagus og ventrikel specielt med henblik på indvækst i andre organer samt fjernmetastaser 28

29 3.4. PET-skanning FDG-PET måler tumorcellers optagelse af radioaktivt mærket glucose. ndre væv med høj metabolisme kan give falsk positive resultater, ligesom bevægeartefacter kan have indflydelse på beregningen af FDG optagelsen. PET anvendes i stigende omfang til stadiebestemmelse specielt med henblik på, at påvise fjernmetastaser. Evaluering af respons på onkologisk behandling er fortsat eksperimentel og anvendes endnu ikke som led i daglig rutine. PET alene har en dårlig spatiel opløsning og i dag anbefales kombineret PET- T med kontrast. PET-T er dog ikke optimal til T-stadie. Med hensyn til N- stadieinddeling er PET-T bedre end T alene med sensitivitet og specificitet på 51% og 84% (IIb-III). Fordelen ved PET-T ligger således overvejende i påvisning af ikke tidligere påviste fjernmetastaser og eventuelle andre synkrone tumorer. Flere undersøgelser viser, at man finder dissemineret sygdom hos mindst 5-10% af patienter i udredning, som dermed undgår operation. (IIb-III) Over for dette rapporteres falsk-positive fjernmetastaser hos 7-10%. Derforer det nødvendigt at be- eller afkræfte PET-T positive metastasesuspekte fund med biopsi. nbefaling FGD-PET-T kan foretages hos operable patienter som har fået påvist resektabel tumor > T1N0 for at udelukke fjernmetastasering PET-Positive fund skal histologisk verificeres 29

30 3.5. MR-skanning MR kan påvise og gradere tidlige tumorstadier med større nøjagtighed end T, mens der ikke er signifikant forskel ved T3 eller T4, og MR er ikke bedre end EUS ved vurdering af T-stadie. MR er ligeværdig med T, hvad angår påvisning af lever- og lymfeknudemetastaser. Nyere teknikker såsom diffusionsvægtede sekvenser virker lovende både hvad angår påvisning af primærtumor og påvisning af lymfeknude- og levermetastaser samt evt. karcinose, men resultaterne er ikke entydige. MR er mindre udbredt og tilgængelig, samt generelt mere tidskrævende end andre modaliteter. Teknikken er derfor indtil videre kun et supplement i de situationer, hvor en patient ikke kan gennemføre en diagnostisk T-skanning, eller hvor yderligere udredning er nødvendig ved f.eks. mistanke om knoglemetastaser. Ved udredning af cancer højt i esophagus er MR velegnet til vurdering af involvering af lymfeknuder på halsen. nbefaling MRI kan indgå i rutineudredningen af patienter med karcinomer i esophagus og ventrikel specielt med henblik på indvækst i andre organer samt fjernmetastaser 3.6. Ekstern UL-skanning UL-skanning har en meget høj sikkerhed i detektionen af lymfeknudemetastaser på halsen samt supra- og infraklavikulært (sensitivitet 60-90%, specificitet %) (IIb-III). Hos patienter med tumorer over carina findes metastaser i lymfeknuder på halsen hos 20 %, sammenlignet med kun 5 % hos tumorer under carina. I gennemsnit påvises metastasering til halsglandler hos 7% (IIb-III). Ekstern UL-scanning med FN er bedre til at påvise lymfekundemetastaser på halsen end T og billigere end PET-T (IIb-III). nbefaling Ekstern UL-skanning kan anvendes til diagnosticering af evt. lymfeknudemetastaser på halsen hos patienter som er udredt med T-skanning Ekstern UL-skanning kan anvendes til bioptisk verifikation af mistænkte metastaser både på hals og i lever 30

31 3.7. EUS Ved karcinom i esophagus og GEJ er den præterapeutiske vurdering af T- stadie (ct) bedømt ved EUS korrekt hos 75-85% af patienterne (IIb) sammenlignet med det endelige patologiresultat (pt). Dette tal synes reproducerbart både med hensyn til adenokarcinomer og planocellulære karcinomer og uanset tumorlokalisation (IIb) Resultaterne for ct ved karcinom i ventriklen ligger på et tilsvarende niveau (IIb). Hvis N-stadium vurderingen af karcinom i esophagus og ventrikel baseres udelukkende på ultrasoniske kriterier, opnås ved EUS en nøjagtighed på henholdsvis % og % (IIb). I sammenlignende studier er TN-stadium evalueringen signifikant bedre ved EUS end ved T og PET-T (IIb), og TNstadiet bedømt ved EUS relaterer sig signifikant til overlevelsen (IIb). EUS er mere sensitiv end PET med hensyn til diagnosticering af locoregionale lymfeknudemetastaser hos patienter med cancer i esophagus. Da EUS er den sikreste metode til T-stadievurdering, kan den anvendes specielt med henblik på det præterapeutiske TN-stadie og resektabilitetsvurdering (IIb). Da stadieinddelingen kun har betydning for T1 og T4 tumorer med hensyn til behandling behøver man i de fleste tilfælde ikke en eksakt T-stadievurdering, hvorfor EUS ikke rutinemæssigt skal indgå i udredningen. nbefaling EUS har den højeste accuracy i TN-stadievurderingen og resektabilitetsvurderingen og kan derfor anvendes som førstevalgsundersøgelse. Ved formodet T1N0 samt udvalgte T4 tumorer anbefales EUS 31

32 3.8. EUS vejledt finnål-aspiration (EUS-FN) dskillige store, prospektive studier har demonstreret en meget høj sensitivitet og specificitet for EUS-vejledt finnål-aspiration (EUS-FN), specielt vedrørende lymfeknuder i mediastinum og abdomen (III). EUS-FN har en vigtig rolle med henblik på cytologisk verifikation af lymfeknude- og fjernmetastaser, specielt ved carcinoma esophagi (IIb). På baggrund af den relativt høje sensitivitet for EUS-bedømmelsen af N- stadiet uden brug af biopsi er det usikkert, hvorvidt EUS-FN vil kunne øge sensitiviteten yderligere. På den baggrund, samt begrundet i et øget tids- og ressourceforbrug i forbindelse med rutine bioptering af flere lymfeknuder, anbefaler man, at EUS-FN kun udføres i de kliniske situationer, hvor malignt svar vil ændre patientens sygdomsstadium og/eller behandling. nbefaling EUS-FN bør udføres, hvor et malignt resultat får konsekvens for den behandlingsmæssige strategi 3.9. Laparoskopi, laparoskopisk ultralydsskanning (LUS) og intraoperativ ultralydsskanning (IUS) Efter udredning med non-invasive metoder kan det forventes, at % af patienterne med en non-resektabel cancer endnu ikke er identificeret (IIa). Dette skyldes udbredt lymfeknudemetastasering, karcinose, levermetastaser eller direkte indvækst i non-resektable strukturer (IIa). Man kan reducere morbiditet og mortalitet i gruppen af non-resektable patienter ved at foretage diagnostisk laparoskopi i stedet for laparotomi (IIa). Kombinationen af laparoskopi og lap. UL reducerer antallet af laparotomier, hvor der ikke foretages resektion specielt ved karcinom i ventrikel og lavtsiddende GEJ (II). Laparoskopi har høj sensitivitet for peritoneal carcinomatose. Intraoperativ ultralydsskanning (IUS) kan udføres dels i forbindelse med laparoskopien (laparoskopisk ultralydsskanning, LUS) dels i forbindelse med laparotomi. IUS i forbindelse med laparotomi har en højere sensitivitet og specificitet med hensyn til levermetastaser end ekstern UL og palpation (IIa). nbefaling Der bør, hos patienter som er fundet resektable ved ikke invasive undersøgelsesmetoder, foretages staging laparoskopi evt. med samtidig laparoskopisk ultralydsskanning. Dette gælder specielt for patienter med lavtsiddende GEJ og ventrikelcancer 32

33 Referencer, kapitel 3: nzidei, M., et al. "Diagnostic performance of 64-MDT and 1.5-T MRI with high-resolution sequences in the T staging of gastric cancer: a comparative analysis with histopathology." Radiol.Med. 2009; 114.7: hang L, Stefanidis D, Richardson WS et al. The role of staging laparoscopy for intraabdominal cancers: an evidence-based review. Surg Endosc 2009; 23: hung W, Lee K, Lee EJ et al. omparison of uptake charateristics and prognostic value of T1and FDG in esophageal cancer, World J Surg 2008; 32: Fitzgerald R, Hardwick R, Huntsman D et al. Updated concensus guidelines for clinical management and directions for future research. J Med Genet 2010; 47: Garofalo, Valle M. Laparoscopy in the management of peritoneal carcinomatosis, ancer J 2009; 15:190-5 Gore, R. M. "Upper gastrointestinal tract tumours: diagnosis and staging strategies." ancer Imaging 2005; 5.1: Kato H, Kuwano H, Nakajima M et al. omparison between emission tomography and computered tomography in the use of assessment of esophageal carcinoma. ancer 2002; 94: Kienle P, uhl K, Kuntz et al. Prospective comparison of endoscopy, endosonography and computered tomography for staging of tumours of the oesophagus and gastric cardia. Digestion 2002; 66: Kwee, R. M. and T.. Kwee. "Imaging in local staging of gastric cancer: a systematic review." J.lin.Oncol. 2007; 25.15: Lerut T, Flamen P Role of FDG-PET scan in staging of cancer of the esophagus and gastroesophageal junction. Minerva hir Dec; 57(6): Meyers F, Downey RJ, Decker P et al. The utility of positron emission tomography in staging of potentially operable carcinoma of the thoracic esophagus: results of the merican ollege of Surgeons Oncology Group Z0060 trial. J Thoracic ardiovasc Surg 2007; 133: Nishimaki T, Tanaka O, ndo N et al. Evaluation of the accuracy of preoperative staging in thoracic esophageal cancer. nn Thorac Surg 1999; 68: Sakurada,., et al. "Diagnostic performance of diffusion-weighted magnetic resonance imaging in esophageal cancer." Eur.Radiol. 2009; 19.6: Salahudeen HM, alan, Naik K et al. Impact of the introduction of integrated PET-T into the preoperative staging pathway of patients with potentially operable oesophageal carcinoma. linical Radiology 2008; 63: Schreurs LM, Verhoef, van der Jagt EJ, van Dam GM, Groen H, Plukker JT. urrent relevance of cervical ultrasonography in staging cancer of the esophagus and gastroesophageal 33

34 junction. Eur J Radiol. 2008;67(1): Shimpi R, George J, Jowell P, Gress FG. Staging of esophageal cancer by EU's: staging accuracy revisited. Gastrointest Endoscopy 2007; 66: Shinya S, et al. "The usefulness of diffusion-weighted imaging (DWI) for the detection of gastric cancer." Hepatogastroenterology 2007; 54.77: Sohn, KM, et al. "omparing MR imaging and T in the staging of gastric carcinoma." JR m.j.roentgenol. 2000; 174.6: Van Vliet EPM, Heijenbrok-Kal MH, Hunink MGM, Kuipers EJ and Siersema PD. Staging investigations for esophageal cancer: a meta-analysis. ritish Journal of ancer 2008; 98: Van Westreenen HL, Westerterp M, ossuyt PM et al. Systematic review of the staging performance of 18 F-fluorodeoxyglucose positron emission tomography in esophageal cancer. J lin Oncol 2004; 22: Van Westreenen HL,Westerterp M, Jager PL et al. Synchronous primary neoplasms detected on 18F-FDG PET in staging of patients with esophageal cancer. J Nucl Med 2005; 46: Wu, L. F., et al. "Preoperative TN staging of esophageal cancer: comparison of miniprobe ultrasonography, spiral T and MRI." World J.Gastroenterol. 2003; 9.2:

35 4. ehandling af karcinom i ventrikel, GEJ og esophagus En multidisciplinær tilgang til behandlingen er obligatorisk, og den kirurgiske del af behandlingen foregår i et integreret samarbejde mellem kirurgiske gastroenterologer og thoraxkirurger med fælles operationsteam ehandling af lokaliseret sygdom Kirurgisk behandling af karcinom ventriculi Kirurgisk resektion er den eneste potentielle kurative behandling og skal anbefales til alle operable patienter med resektabel sygdom Omfanget af ventrikelresektion, inkl. minimal invasive indgreb Der er angivet, at risikoen for mikroskopisk tumorinfiltration ved resektionsmargin på 5 cm er 15 % og ved 10 cm mindre end 5 % (III). Den nødvendige afstand fra tumor til anale resektionsrand på ventriklen er kun sparsomt undersøgt. Der foreligger enkelte arbejder der anbefaler 6 cm målt in situ (III). Der er ingen af arbejderne, der har vurderet betydningen af frysemikroskopi for resektionens radikalitet, men det anføres, at dette kan være et alternativ til manglende afstand svarende til anbefalingerne for resektionsmargin (IV). Typen af resektion eller gastrektomi, som er nødvendigt for at opnå R0- resektion er afhængig af cancerens beliggenhed, cancerens type samt den margin, som er nødvendig for at undgå at efterlade tumorceller i anastomoselinien (IIa). Det er vist, at en resektionsmargin på 5 cm fra tumors palpable afgrænsning er tilstrækkeligt for både intestinal og diffus tumortype 1 (III). Imidlertid kræver karcinomer, som har penetreret serosa, en større resektionsmargin og en margin på 6 cm fra tumors palpable afgrænsning for tumor af begge typer er derfor anbefalet (IIb). For de tumorer, som kun involverer mucosa, submucosa og muscularis og altså ikke infilterer serosa, er der ved histologiske undersøgelser ikke fundet infiltration udenfor en resektionmargin på 3 cm. Dette kan imidlertid være vanskeligt at afgøre peroperativt, hvorfor en oral resektionlinje på 6 cm må anses som optimal. Ved pylorusnære tumorer accepteres en mindre afstand til anale resektionslinje, hvis 6 cm ikke kan opnås pga. afstanden til Papilla Vateri. 35

36 Ved resektion af tumorer i øvre del ventriklen tyder det funktionelle resultat på at subtotal gastrektomi giver et bedre resultat end total gastrektomi (Ia). Det er velkendt, at en anastomose mellem esophagus og den distale del af ventriklen kan give et dårligt funktionelt resultat specielt pga. alkalisk reflux og dumping (III). nbefaling Subtotal gastrektomi med resektion af duodenums 1. stykke bør foretages, hvor der kan opnås en oral fri resektionsmargen på 6 cm eller mere. Total gastrektomi hos alle andre Den orale resektionsrand på esophagus bør være 10 cm målt in situ fra makroskopisk tumor Den anale resektionsrand bør være 6 cm målt in situ fra makroskopisk tumor Det anbefales, at der foretages peroperativ frysemikroskopi af nedre resektionsrand Lymfadenektomi Randomiserede undersøgelser har ikke kunnet påvise en sikker effekt af udvidet lymfeknudedissektion ved ventrikelcancer og cancer i GEJ. ntallet af fjernede lymfeknuder og LN-ratio (antal lymfeknuder med metastaser/antal fjernede lymfeknuder) er uafhængige prognostiske faktorer m.h.t. overlevelser (IIa). nbefaling Mindst D1+-resektion kombineret med fjernelse af minimum 15 lymfeknuder, herunder altid station 7 og 9 36

NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER Karcinom i ventrikel, gastroesophageale overgang og esophagus samt Barrett s esophagus

NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER Karcinom i ventrikel, gastroesophageale overgang og esophagus samt Barrett s esophagus NTIONLE KLINISKE RETNINGSLINJER Karcinom i ventrikel, gastroesophageale overgang og esophagus samt arrett s esophagus 1. oktober 2014 Udarbejdet af arbejdsgruppe fra Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Selskab

Læs mere

NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus samt Barrett s esophagus

NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus samt Barrett s esophagus NTIONLE KLINISKE RETNINGSLINIER Karcinom i ventrikel, gastroesofageale overgang og esophagus samt arrett s esophagus Udarbejdet af arbejdsgruppe fra Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Onkologi

Læs mere

Stadieinddeling af lungekræft

Stadieinddeling af lungekræft Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk)

PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 - KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Klaringsrapport vedrørende rende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Et

Læs mere

2009 Retningslinier Barretts øsophagus. PVA DECV Lars Bo Svendsen

2009 Retningslinier Barretts øsophagus. PVA DECV Lars Bo Svendsen 2009 Retningslinier Barretts øsophagus PVA DECV Lars Bo Svendsen 2009 Retningslinier Barretts øsophagus 1. DECV gruppen 2. DKS / DGS guideline gruppen Diagnose Endoskopi + Histologi Makroskoskopisk synlig

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2013 (Perioden 1. januar - 31. december 2013) Endelig udgave

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Alle kolorektalcancer resektater bør fotograferes Alle makroskopiske fund skal beskrives standardiseret Kvaliteten af resektionsplanerne skal vurderes i alle rectum- og colon cancerresektater

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab 1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.

Læs mere

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Den Nationale Danske TNM Komite under DMCG.dk Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Forfattere: Peter Ingeholm Version: 1.0 Publiceret: 6.3.2017 Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Præsentation af DECV

Præsentation af DECV Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center

Læs mere

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes. Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi

Læs mere

DECV Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Dansk Esophagus-, Cardia-Ventrikel-cancergruppe Cancer Gruppe (DECV)

DECV Årsberetning 2014. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Dansk Esophagus-, Cardia-Ventrikel-cancergruppe Cancer Gruppe (DECV) DECV Årsberetning 214 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Dansk Esophagus-, Cardia-Ventrikel-cancergruppe Cancer Gruppe (DECV) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde: Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Februar 2016 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning. Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,

Læs mere

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer 1. Afholdt MDT konference ved nydiagnosticeret rektumcancer 2. Ekstramural venøs invasion 3. Lækage af rektumanastomose ved elektiv

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN

KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, august 2008 Det faglige

Læs mere

Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer

Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer Marianne Nordsmark overlæge, phd, lektor Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Historically, this has

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Registreringsvejledning - Onkologi

Registreringsvejledning - Onkologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Mastocytomer hos hunden

Mastocytomer hos hunden Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv

Læs mere

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapport 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapporten 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012

Læs mere

pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen

pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen 2009 Pakkeforløb for kræft i bugspytkirtlen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor; Pancreas

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Registreringsvejledning - Urologi

Registreringsvejledning - Urologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Urologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE: En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Årsrapport. Dansk Esophagus-, Cardiaog Ventrikelkarcinom database. (DECV-databasen)

Årsrapport. Dansk Esophagus-, Cardiaog Ventrikelkarcinom database. (DECV-databasen) Dansk Esophagus-, Cardiaog Ventrikelkarcinom database (DECV-databasen) Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport (for perioden 1. januar 2010 31. december

Læs mere

CPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling

CPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Kirurgi CPR: Navn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. Indlæggelse: Angiv dag/md/år 3. Neo-adjuverende behandling: Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Nej: Ja: Uoplyst: 4. Øget ventetid: Nej:

Læs mere

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA (vejledning i udfyldelse side 9) DCCG SKEMA II indtastningsbilag 1 PERIOPERATIVT SKEMA CPR Efternavn Fornavn Hvis patienten

Læs mere

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest

Læs mere

Patoanatomisk undersøgelse af lokalresektater med adenokarcinom

Patoanatomisk undersøgelse af lokalresektater med adenokarcinom Rekommandationer Patologibeskrivelsen af lokalresektater med adenokarcinom bør være synoptisk Diagnosekodning skal ske i henhold til de Nationale retningslinjer Lokalresektater af kolorektalcancer Lokalresektion

Læs mere

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital 18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2012 (Perioden 1. januar - 31. december 2012) Endelig udgave

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011

Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 Kliniske retningslinier for behandling af Kolo-Rektale Levermetastaser (KRLM) Udarbejdet af Dansk Lever-Galdevejscancer Gruppe (DLGCG) 2010-2011 1 Indholdsfortegnelse Kliniske retningslinier for behandling

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Årsmøde Dansk Cytologiforening 5.-6. marts 2010. / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital

Årsmøde Dansk Cytologiforening 5.-6. marts 2010. / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital Årsmøde Dansk Cytologiforening 5.-6. marts 2010 / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital Udredning og behandling af cervix- og corpuscancer 2 Cervixcancer

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til: Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Den kirurgiske behandling af peniscancer 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa Disposition Penisbiopsi hvor og hvordan Peniskirurgi Tumortilpasset Lymfeknudekirurgi morbiditet Organbevarende

Læs mere

tarmkræft- metastaser i leveren

tarmkræft- metastaser i leveren pakkeforløb for tarmkræft- metastaser i leveren 2009 Pakkeforløb for kræft i leveren Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kategori: Faglig rådgivning Sprog:

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Forløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding

Forløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding Forløbsbeskrivelse Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding 1. Rammer 1.1. Aktører Endokrinologisk ambulatorium, Vejle (ovl Cramer Christensen),

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

NMSC. databasen BRUGERVEJLEDNING

NMSC. databasen BRUGERVEJLEDNING NMSC databasen BRUGERVEJLEDNING BRUGERVEJLEDNING TIL REGISTRERING I NMSC DATABASEN FOR PATIENTER MED FØLGENDE DIAGNOSER: BASALCELLE KARCINOM PLANOCELLULÆRT KARCINOM MB. BOWEN KERATOAKANTOM DENNE BRUGERVEJLEDNING

Læs mere