Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen"

Transkript

1 Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe Niels-Chr. G. Hansen Overlæge, lungemedicinsk afd. J Forløbskoordinator ved Center for ThoraxOnkologi Odense Universitetshospital 1

2 Indledning Formålet med denne rapport er at præsentere en del af de foreløbige erfaringer med CT-baseret opfølgning af fynske patienter behandlet for lungecancer med kurativt sigte. Der er tale om en opdatering i forhold til tidligere præsentationer i foredragsform senest ved årsmødet i Dansk LungeCancerGruppe (DLCG) i juni I december 2010 foreslog et fagligt udvalg under DLCG et fælles nationalt program for opfølgning efter behandling af lungecancer og programmet udmeldtes officielt via Sundhedsstyrelsens Pakkeførløb for Lungekræft 2011 (figur 1). Forud for dette fandtes der ikke i Danmark fælles retningsliner for opfølgning efter behandling af lungecancer og den mere intensive opfølgning efter behandling i hovedstadsområdet blev anset for en mulig forklaring på dårligere overlevelse for patienter med lungekræft vest for Storebælt. Figur 1. Beskrivelse af opfølgning efter behandling af lungecancer gengivet fra Sundhedsstyrelsens "Pakkeforløb for Lungekræft 2011" Før 2010 blev patienter opereret for lungecancer i Odense afsluttet i thoraxkirurgisk ambulatorium, når tilstanden ved klinisk undersøgelse og et røntgenbillede af thorax var tilfredsstillende. Patienterne blev tilrådet at få taget et årligt røntgenbillede af thorax via egen læge. Patienter henvist til operation fra lungemedicinsk afdeling i Svendborg blev dog ofte fulgt i Svendborg i 2 år med klinisk kontrol hvert halve år og røntgen af thorax årligt. Patienter, der efter operation fik adjuverende kemoterapi hos onkologisk afdeling R i Odense, blev dog fulgt op her med klinisk kontrol forudgået af et røntgenbillede af thorax 3 måneder efter afslutning af behandlingen, men blev herefter afsluttet til egen læge, hvis tilstanden var tilfredsstillende. Derimod blev patienter, der behandledes med kurativ intenderet (kemo)radioterapi i onkologisk afdeling R, alle tilbudt opfølgning i form af en baseline CT-scanning ca. 4 uger efter afsluttet behandling og herefter kliniske kontroller hver 3. måned forudgået af røntgen af thorax. CT af thorax og øvre abdomen blev kun lavet ved mistanke om recidiv ud fra klinik eller røntgenbilleder. Fra 2010 begyndte lungemedicinsk afdeling J i Odense at tilbyde egne opererede patienter opfølgning. I første omgang med røntgen af thorax en måned efter afslutning hos thoraxkirurgerne, og (mens nationale retningslinjer afventedes) herefter med klinisk kontrol hver 3. måned med skiftevis CT af thorax og røntgen af thorax forud. Fra 1. januar 2011 indførte thoraxkirurgisk afdeling i Odense tilbud om fysik træning til alle opererede og samtidig planlagdes tilbud om opfølgning i 12 måneder i form af besøg hos sygeplejerske hver 3. måned og PET-CT 12 måneder efter operationen. Men i løbet af 2011 efter de faglige 2

3 anbefalinger vedrørende et fælles opfølgningsprogram blev offentliggjorte, blev den tilbudte opfølgning efter operation (uden supplerende kemoterapi) ændret til også at omfatte CT af thorax 3, 6 og 9 måneder efter operationen. I løbet af 2011 blev opfølgning baseret på røntgen af thorax i lungemedicinsk og onkologisk regi gradvist erstattet af CT-baseret opfølgning. også for patienter tidligere kontrolleret med røntgen af thorax. Der er således ikke tale om at CT-baseret opfølgning er indført for de fynske patienter fra en præcis skæringsdato, men som figur 1 viser, kan 1. juli 2010 i praksis sættes som starttidspunkt. Herefter steg det kvartalsvise antal af udførte undersøgelser med CT af thorax +/- øvre abdomen hos fynske patienter behandlet med kurativt sigte ganske betydeligt. Stigningen gjaldt både for patienter fulgt efter operation og efter strålebehandling. Figur 2 og 3 er baseret på egne tal opgjort juni 2014 (tidligere præsenteret ved DLCGs årsmøde juni 2014). Figur 2. Udførte CT af thorax +/- øvre abdomen hos fynske patienter behandlet med kurativt sigte efter diagnostik i 4-årsperioden 1. juli 2008 til 30. juni Kun undersøgelser til juni 2014 indgår. 1. juli 2010 Figur 3. Udførte CT af thorax +/- øvre abdomen hos fynske patienter behandlet med kurativt sigte opdelt på type af behandling og 2-års udredningsperiode før/efter 1. juli Kun undersøgelser til juni 2014 indgår. 3

4 Metoder Kohorten af fynske patienter med første tilfælde af lungecancer i perioden 2007 til 2013 er afgrænset ved hjælp af Dansk LungeCancerRegister (DLCR) - senest opdateret i juni Som fynske patienter er regnet alle med adresse i det tidligere Fyns Amt ved start på udredning. Langt størstedelen af patienterne var i forvejen kendt af Center for ThoraxOnkologi (CTO) ved OUH efter udredning hos lungemedicinsk afd. J, behandling hos onkologisk afdeling R og/eller behandling hos thoraxkirurgisk afd. T. Som led i løbende kvalitetssikring har oplysninger vedrørende recidiv hos kurativt behandlede patienter været indsamlet prospektivt siden 2010, og med henblik på sammenligning er tilsvarende oplysninger indsamlet for patienter udredt perioden 2007 til Oplysninger om diagnose, stadie og behandling som registreret i DLCR er for alle patienter sammenholdt og evt. suppleret/korrigeret ud fra journaloplysninger. Oplysninger vedrørende diagnose og behandling af recidiv/ny lungecancer findes kun delvist registreret i DLCR og er i alle tilfælde hentet fra journalen. Vitalstatus og recidivstatus er opdateret i perioden fra 1. til 12. november 2014 ved journalopslag. Den samlede periode på syv år er til nærværende rapport delt op i to halvdele på hvert 3½ år (svarende til den faktiske overgang pr. 1. juli 2010) - med henblik på sammenligning af perioden før og efter indførelse af CT-baseret opfølgning. Ved tidligere præsentationer er alle observationstider og tid til recidiv udregnet fra behandlingens start, som i forvejen var en dato kendt fra overvågningen af ventetider på behandling. Men da patienternes efterforløb i praksis tilrettelægges ud fra behandlingens afslutning er datoen for dette benyttet ved udregning af observationstider og tid til recidiv i denne rapport. Omregningen har især haft betydning ved konventionel multifraktioneret strålebehandling forudgået af kemoterapi, hvor afstand mellem indledning og afslutning af behandling har været 3-4 måneder. Eksakt dato for afslutning (sidste kemo- eller stråledosis) er benyttet, hvor dato har været let tilgængelig ved opgørelsen, men (af tidsnød) er der for en mindre del af behandlingsforløbene estimeret en slutdato fra behandlingens type og det i journalen noterede (ved senere besøg) om afstanden fra behandlingens afslutning. Dette forhold skønnes ikke at have afgørende indflydelse på rapportens resultater. Sammenligning af de to perioder er foretaget med Fishers exact test ved 2 x 2 tabeller, ellers chi 2 -test. Niveau for statistisk signifikans er 0,05. Hvor der er anført N.S. betyder det at p-værdi har været over 0,05. Hvor 2 x 2 sammenligninger har været mulige er odds Ratio (OR) anført med 95%- konfidensinterval i parentes. Til analyser er benyttet programmet SPSS. Begrebet recidiv dækker i rapporten over alle tilfælde af fornyet diagnosticering af lungecancer efter kurativt intenderet behandling selvom der i en mindre del af tilfældene med sikkerhed har været tale om en primær lungecancer nr. 2 på grund af anden patoanatomisk type end ved den primære lungecancer. Rapporten har været udsendt til medlemmerne af DLGGs bestyrelse og været diskuteret på bestyrelsesmødet 25. november På dette møde diskuteredes også et forslag om gennemførelse af et randomiseret forsøg vedrørende effekten af CT-baseret opfølgning af patienter efter operation for ikke-småcellet lungecancer i stadium I. Til præsentationen af rapporten ved bestyrelsesmødet blev der derfor umiddelbart inden mødet lavet en supplerende analyse af overlevelsen før og efter indførelse af CT-baseret opfølgning for undergruppen af fynske patienter, der opfyldte inklusionskriterierne dette forsøg. Resultatet ses i appendiks. 4

5 Resultater Forekomsten af kurativt intenderet behandling i perioden Der blev fundet i alt 2893 nye fynske tilfælde af lungecancer i perioden 2007 til Patienterne i de to perioder er beskrevet i tabel 1. Den gennemsnitlige alder var et år højere i anden periode. Forskellen mellem de to perioder i fordelingen på henholdsvis klinisk diagnose og småcellet/ikke-småcellet lungecancer er lige netop statistisk signifikant, men sammenlignes kun fordeling på småcellet/ikkesmåcellet er faldet til anden periode ikke statistisk sikkert (p = 0,136, Fishers exact test). Der ser ud til at være en betydelig ændring mellem fordelingen på stadium IIIb og IV mellem de to perioder, mens andelen af patienter tilsammen i de to stadiegrupper ikke afviger meget (66,3% mod 64,4%). Der er her muligvis blot tale om forskelle i stadier pga. skift af TNM-klassifikation. Patienterne fra størstedelen af første periode ( ) er bedømt ud fra den 6. internationale TNM-klassifikation, mens patienter fra 2009 til 2014 er bedømt ud fra den 7. udgave af klassifikationen. Tabel 1 Fordeling af samtlige 2893 fynske patienter diagnosticeret i perioden 2007 til 2013 på køn, alder, lungecancertype, endeligt stadie og udredningsperiode Patienter udredt fra jan til juni 2010 Patienter udredt fra juli 2010 til dec 2013 Antal patienter Andel kvinder 49,7% 49,9% N.S. Gennemsnitlig alder 68,8 år 69,8 år p = 0,008, t-test Småcellet 251 (18,3%) 241 (15,9%) Ikke-småcellet 1077 (78,3%) 1203 (79.2%) p = 0,046, chi 2 test Klinisk diagnose 47 (3,4%) 74 (4.9%) Stadie IA - IIB 281 (20,4%) 344 (22,7%) Stadie IIIa Stadie IIIb 179 (13,0%) 201 (14,6%) 196 (12,9%) 140 (9,2%) p < 0,001, chi 2 test Stadie IV 714 (51,9%) 838 (55,2%) 5

6 Tabel 2 viser fordelingen på behandling for hele patientgruppen. I alt 814 patienter modtog en kurativt intenderet behandling. Alt i alt var der tale om en 4-procentpoint stigning i andelen af patienter der modtog en kurativ intenderet behandling i anden periode i forhold til første. Det var andelen af patienter der modtog kurativt intenderet (kemo)radioterapi, der medførte stigningen, mens andelen af opererede patienter var uændret mellem de to perioder. Andelen af opererede ( resektionsraten ) blandt patienter med ikke-småcellet lungecancer var henholdsvis 19,9% og 19,0% i de to perioder (p = 0,693, Fishers exact test). Mellem de to perioder skete et statistisk sikkert fald i andelen af patienter der ikke modtog nogen behandling. Tabel 2. Fordeling af de 2893 patienter på behandling og udredningsperiode Resektion* +/- kemoog/eller radioterapi Radioterapi +/- kemoterapi -kurativt sigte Alle behandlet med kurativt sigte Patienter udredt fra jan til juni (15,6%) 143 (10,4%) Patienter udredt fra juli 2010 til dec (15,3%) 223 (14,7%) 358 (26,0%) 456 (30,0%) OR = 1,48 (95%KI: 1,19 1,86) OR = 1,22 (95%KI: 1,04 1,44) Palliativ behandling 702 (51,1%) 797 (52,5%) Ingen eller rent symptomatisk 315 (22,9%) 265 (17,5%) OR = 0,71 (95%KI: 0,59 0,85) Patienter i alt *Omfatter 3 tilfælde med udelukkende bronkoskopisk resektion: To til fælde af carcinoid tumor og 1 tilfælde af planocellulært carcinom, der oprindeligt blev opfattet som ubehandlet, men hvor de malignitetssuspekte lungeinfiltrater siden regredierede, og eneste tilbaværende holdepunkt for diagnosen herefter var den bronkoskopiske biopsi beskrevet med invasivt carcinom. 6

7 Hvor mange patienter var kandidater til opfølgning efter afsluttet behandling? For i alt 38 patienter (4,7%) blev det aldrig aktuelt at indgå i opfølgning for kurativt behandlede (figur 4). Disse patienter indgår ikke i den videre sammenligning af perioden før og efter indførelsen af CTbaseret opfølgning. I alt 776 patienter var efter behandlingens afslutning i live og uden tegn på aktiv lungecancer. De er beskrevet i tabel 3 opdelt på gruppe A (udredt i første periode) og gruppe B (udredt i anden periode). Det fremgår at kvinder har haft en lidt større chance for at få en kurativ intenderet behandling end mænd, og de der blev behandlet med kurativ sigte var i gennemsnit godt 1 år yngre end den samlede patientgruppe. Patienter med småcellet lungecancer havde mindre chance for at få et behandlingstilbud med kurativt sigt end patienter med ikke-småcellet lungecancer. Der er ikke ændringer i disse forhold mellem første og anden halvdel af syvårsperioden. Som for den samlede patientgruppe var der en forskydning mellem stadium IIIb og stadium IV, mens den samlede andel af de to stadier ikke var meget anderledes i de to perioder: 16,5% og 14,8%. Dette svarer til at cirka 1/6 af de patienter, der fik behandling med kurativt mål, havde dissimineret sygdom. Figur 4. Oversigt over hvilket patienter der indgår i undersøgelsen af opfølgning Alle 2893 nye førstegangstilfælde af lungecancer fra Fyn i perioden 2007 til behandlet med kurativt sigte 15 døde indenfor 30 dage efter afsluttet behandling 23 fik konstateret lungecancer igen efter begrundet mistanke indenfor 30 dage efter afsluttet behandling 776 kandidater til opfølgning efter behandling Gruppe A: 346 patienter udredt fra januar 2007 til juni 2010 Gruppe B: 430 patienter udredt fra juli 2010 til december 2013 Tabel 3. Fordeling af 776 på køn, alder, lungecancertype, stadie og udredningsperioder for 776 patienter behandlet med kurativt sigte Antal patienter Andel kvinder Gennemsnitlig alder Gruppe A Patienter udredt fra jan til juni ,2% 66,4 år Gruppe B Patienter udredt fra juli 2010 til dec ,6% 67,1 år N.S. N.S. Småcellet Ikke-småcellet 40 (11,6%) 306 (88,4%) 51 (11,9%) 379 (88,1%) N.S. Stadie IA - IIB 216 (62,4%) 279 (64,9%) Stadie IIIa Stadie IIIb 73 (21,1%) 38 (11,0%) 87 (20,2%) 32 (7,4%) N.S. Stadie IV 19 (5,5%) 32 (7,4%) 7

8 Forekomst af dødsfald og recidiv i den samlede gruppe behandlet med kurativt sigte Tabel 4 viser recidivstatus og vitalstatus for den samlede gruppe på 776 patienter behandlet med kurativt sigte. Næsten halvdelen af alle har til nu fået konstateret recidiv eller ny lungecancer, og over ¾ af patienterne med recidiv var døde ved opgørelsen. Det fremgår imidlertid også af tabel 4 at 94 (24%) af patienterne uden recidiv var døde ved opgørelsen. Heraf døde 46% allerede indenfor det første år efter afslutning af behandlingen. I gennemsnit levede disse 94 patienter (48% kvinder) kun 22,4 måneder efter afslutningen af behandlingen for lungecancer og døde i en gennemsnitlig alder på kun 73 år. Tabel 5 viser fordelingen af formodede dødsårsager for de patienter, som døde uden konstateret recidiv. Størstedelen af patienterne døde af forskellige former for comorbiditet. Største enkeltårsag var andre former for cancer. Ni patienter døde af komplikationer til strålebehandling og én døde efter invasiv prøvetagning på mistanke om recidiv. Af de i alt 814 patienter, der behandledes med kurativt sigte, er ved opgørelsen 21 (2,6%) døde af komplikationer til diagnostik eller behandling. Tabel 4. Recidivstatus og vitalstatus for de 776 patienter behandlet med kurativt sigte Vitalstatus I live Døde Recidiv eller ny primær lungecancer* fundet 371 (=47,8%) Intet recidiv eller ny primær ** 94 I alt *Kun 10 af de 371 patienter er klassificeret som havende en ny primær lungecancer **4 patienter undersøges aktuelt for recidiv Tabel 5. Årsager til dødsfald blandt 776 intenderet kurativt behandlede patienter uden recidiv af lungecancer Anden malign lidelse Død i hjem/plejehjem årsag ukendt/uoplyst Pneumoni/empyem Hjertesvigt/akut myocardieinfarkt/rytmeforstyrrelser Dødsfald efter komplikationer til (kemo)radioterapi Død postoperativt (diverse andre operationer) CNS infarkt/blødning Diverse extrathoracale infektioner Lungeemboli(er) Død efter invasiv recidivdiagnostik (efter thoracoskopisk biopsi med benignt resultat) Respirationsinsufficiens pga. KOL og/eller andet Akut øvre gastrointestinal blødning I alt

9 Hvornår blev recidiv konstateret? Figur 5 viser fordelingen af tiden til recidiv efter afsluttet behandling for alle de konstaterede 371 recidiver i gruppe A og B. Denne figur giver et foreløbigt samlet overblik over recidivernes tidsmæssige fordeling. Men sammenligning af risikoen for recidiv mellem de to grupper skal ske med stor forsigtighed pga. forskellen mellem længden af observationsperioderne. For gruppe B spænder observationstiden efter afslutning af behandling (for patienter i live og uden recidiv) fra kun 6 mdr. til 50 mdr.), og der kan derfor fortsat forventes en del flere recidiver især i opfølgningsperiodens første 2-3 år. For de overlevende i gruppe A spænder tiden, der er gået fra afsluttet behandling, fra 49 mdr. til 93 mdr., og flere recidiver fra 4 år efter behandlingens afslutning kan derfor forventes. Der er til nu fundet recidiver både i det 6., 7. og 8. år efter afsluttet behandling og der ses ikke holdepunkter for et betydeligt fald i risikoen for recidiv netop 5 år efter afslutning af behandling. Da mange patienter fra gruppe B - udredt i 2013 og i sidste halvdel af ikke er helt igennem den periode hvor risiko for recidiv er størst er patienter, som har afsluttet behandling for mindre end 24 måneder siden, taget ud af den videre sammenligning af den tidsmæssige fordeling af recidiv. Den således modificerede gruppe B reduceres herved til 242 patienter udredt frem til oktober I gruppe A forekom indenfor de første 24 måneder recidiv hos 132 af 346 (38,2%) mod recidiv hos 115 af 232 (47,5%) i gruppe B (p = 0,027, Fishers exact test, OR for recidiv i gruppe B = 1,49, 95%KI: 1,05-2,05). Figur 5. Tidsmæssig fordeling (efter afslutning af behandling) af de til primo november 2014 konstaterede 371 recidiver. Der er ikke tale om den endelige tidsmæssige fordeling, da kun en del at patienterne i gruppe A er observeret efter 50 mdr., og kun en del af patienterne i gruppe B er observeret efter 9 mdr. Gruppe B 185 recidiver Gruppe A 186 recidiver 9

10 Den kumulerede risiko for recidivfremgår af figur 6. De to kurver er ikke statistisk signifikant forskellige ved log rank test, men visuelt bedømt synes kurverne at forløbe forskelligt fra omkring 9 til 24 måneder efter afsluttet behandling. Dette fremgår også af figur 7, hvor risikoen for recidiv pr. måned ( hazard rate ) er angivet for de to grupper. Herved ses at risikoen for (konstatering af) recidiv har været mere end 50% højere i intervallet 6-9 måneder efter afslutning af behandling for gruppe B i forhold til gruppe A. Figur 6. Kumuleret andel af kurativt intenderet behandlede patienter med recidiv i de to udredningsgrupper. Bemærk dog at gruppe B er fratrukket patienter, hvor behandling er afsluttet for mindre end 24 måneder siden. Dermed indgår i alt 588 patienter. Andel med konstateret recidiv Gruppe B : Patienter udredt fra juli 2010 til oktober 2012 Gruppe A: Patienter udredt fra januar til juni 2010 p = 0,082, log rank test) Median tid til recidiv 22,6 mdr (95%KI: 7,3-37,9) 40,9 mdr (95%KI: ,5) Number at risk Måneder fra afslutning af behandling Figur 7. Risiko for recidiv pr. måned (hazard rate) svarende til intervaller på 3 måneder de første 2 år af efterforløbet, herefter på 6 mdr. til 5 år og endelig 12 måneder til i alt 8 år efter afsluttet behandling. Maximumsværdien for gruppe B i intervallet 6-9 mdr. er på 6,48% (95%KI: 4,31-8,64%). Hazard Rate (risiko for recidiv pr. måned) 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 'Gruppe B' Gruppe A 0% Interval (måneder fra afsluttet behandling) 10

11 Hvad medførte begrundet mistanke om recidiv? I tabel 6 er for gruppe A og B angivet om det var en planlagt undersøgelse, symptomer eller tilfældige fund, der medførte begrundet mistanke og herefter diagnosticering af et recidiv. Andelen med mistanke fra symptomer mere end halveredes efter indførelsen af CT-baseret opfølgning. I tabel 7 er såvel planlagte undersøgelser som symptomer delt op i undergrupper. Selvom gruppe A som udgangspunkt blev fulgt med røntgen af thorax er der alligevel mere end dobbelt så mange i denne gruppe, der fik konstateret recidiv efter begrundet mistanke rejst ved CT i forhold til røntgen af thorax. Der har i gruppe A været 7 gange flere, der har fået konstateret recidiv pga. symptomer i forhold til fund på et planlagt røntgen af thorax. Der har været en reduktion i alle symptomgruppers bidrag til at udløse udredning for recidiv efter indførelsen af CT-baseret opfølgning. Mest udtalt for symptomer fra nedre luftveje og for (patientens egne) fund af knuder/hævelser på hals og andre steder. Tabel 6. Hvordan rejstes begrundet mistanke ved de 371 recidiver konstateret til primo november 2014? Begrundet mistanke om recidiv ud fra Gruppe A Patienter udredt fra jan til juni 2010 Gruppe B Patienter udredt fra juli 2010 til dec 2013 Planlagt undersøgelse 63 (33,9%) 126 (68,1%) Us. pga. symptomer 121 (65,1%) 58 (31,4%) OR = 0,25 (0,16-0,38) Tilfældige fund 2 (1,1%) 1 (0,5%) p < 0,001 (chi 2 -test) I alt Tabel 7. Detaljeret fordeling af hvordan begrundet mistanke om recidiv blev rejst i de to udredningsgrupper. Alle 371 tilfælde af recidiv konstateret til primo november Gruppe A Patienter udredt fra jan til juni 2010 Gruppe B Patienter udredt fra juli 2010 til dec 2013 Pga. en planlagt undersøgelse Us. pga symptomer /fund Tilfældige fund I alt CT-thorax/øvre abdomen PET-CT Rtg. thorax Andre CNS-symptomer Smerter Luftvejssymp. Knuder/hævelser Diverse symp. 38 (20,4%) 98 (53,0%) 8 (4,3%) 25 (13,5%) 16 (8,6%) 2 (1,1%) 1 (0,5%) 1 (0,5) 27 (14,5%) 21 (11,4%) 30 (16,1%) 20 (10,8%) 34 (18,3%) 4 (2,2%) 12 (6,5%) 2 (1,1%) 18 (9,7%) 11 (5,9%) 2 (1,1%) 1 (0,5%) OR = 0,10 (0,03-0,29) OR = 0,16 (0,04-0,72) 11

12 Tabel 8 viser hvordan faldet i symptomer som årsag til den udredning, der påviste recidiv, er sket for såvel patienter primært behandlet med resektion som med radioterapi. Den relative reduktion har været størst i gruppen af opererede patienter. Det kan tilføjes at samme forskelle mellem patientgrupperne findes, når analyserne i tabel 6, 7 og 8 gentages for de 247 tilfælde af recidiv, der diagnosticeredes indenfor 24 mdr. efter afslutning af behandling hos de 558 patienter, der alle har afsluttet behandlingen for mindst 24 måneder siden (tal herfor ikke vist). Tabel 8. Typer af begrundet mistanke om recidiv fordelt på udredningsperioder og type af primære behandling for lungecancer. Alle 371 tilfælde af recidiv konstateret til primo november Primære behandling Begrundet mistanke om recidiv ud fra Recidiv efter udredning i periode A Recidiv efter udredning i periode B (jan til juni 2010) (juli 2010 til dec 2012) Resektion Planlagt us. 28 (27,7%) 50 (72,5%) +/- kemoog/eller radioterapi Symptomer/fund Tilfældige fund I alt 72 (71,3%) 1 (1,0%) (27,5%) 0 69 OR = 0,15 (0,08-0,30) p < 0,001 (chi 2 -test) Radioterapi +/- kemoterapi Planlagt us. Symptomer/fund Tilfældige fund I alt 35 (41,2%) 49 (57,6%) 1 (1,2%) (66,5%) 39 (35,5%) 1 (0.9%) 116 OR = 0,37 (0,21-0,66) p = 0,001 (chi 2 -test) 12

13 Hvilken behandling blev givet ved recidiv? Tabel 9 viser hvordan fraktionen af patienter med recidiv, der modtag et nyt tilbud om kurativ behandling, steg fra 13% i gruppe A til 31% i gruppe B, der havde deltaget i CT-baseret opfølgning. Tabel 10 viser ligeledes fordelingen på behandlingens sigte ved recidiv, men nu også delt op efter den primære behandlings type (resektion eller strålebehandling). Det fremgår, at der har været betydelig stigning i fraktionen, der har fået et kurativt intenderet behandlingstilbud ved recidiv, efter såvel primær resektion som primær stråleterapi. Niveauet ligger dog næsten dobbelt så højt for de der primært blev behandlet med operation. Når analyserne i tabel 9 og 10 gentages for de 247 tilfælde af recidiv, der fremkom inden for 24 mdr. efter afslutning af behandling hos de 558 patienter, der alle har afsluttet behandlingen for mindst 24 måneder siden, bliver kontrasten mellem grupperne større. Herved stiger odds ratio for et kurativt behandlingstilbud mod recidiv hos patienter fulgt med CT hver 3. måned til 8,4 (95KI: 3,02-23,4) for patienter primært behandlet med resektion og til 5,06 (95%KI: 1,60-16,0) for patienter primært behandlet med (kemo)radioterapi. Tabel 9. Behandlings mål ved recidiv opdelt på de to udredningsgrupper. Der indgår kun 368 tilfælde af recidiv, da behandlingens type i 3 tilfælde ikke var afgjort ved opgørelsen. Behandling mod recidiv Palliativt sigte I alt Gruppe A Patienter udredt fra jan til juni (69,4%) 33 (17,7%) 186 Gruppe B Patienter udredt fra juli 2010 til dec 2013 OR = 3,08 Kurativt sigte 24 (12,9%) 57 (31,3%) Ingen eller rent symptomatisk 101 (55,5%) 24 (13,2%) 182 (1,81-5,23) p < 0,001 (chi 2 -test) Tabel 10. Behandlings mål ved recidiv opdelt de to udredningsgrupper og på typen af primær behandling. Der indgår kun 368 tilfælde af recidiv, da type af behandling ved 3 tilfælde af recidiv ikke var afgjort ved opgørelsen. Primære behandling Resektion +/- kemoog/eller radioterapi Behandling mod recidiv Kurativt sigte Palliativt sigte Ingen eller rent symptomatisk I alt Gruppe A Patienter udredt fra jan til juni (17,8%) 66 (65,3%) 17 (16,9%) 101 Gruppe B Patienter udredt fra juli 2010 til dec (45,6%) 34 (50,0%) 3 (4,4%) 68 OR = 3,88 (1,92 7,77) p < 0,001 (chi 2 -test) Radioterapi +/- kemoterapi Kurativt sigte Palliativt sigte Ingen eller rent symptomatisk I alt 6 (7,1%) 63 (74,1%) 16 (18,9%) (22,8%) 67 (58,8%) 21 (18,4%) 114 OR = 3,89 (1,52 9,94) p = 0,010 (chi 2 -test) 13

14 Mulige negative effekter af opfølgning efter kurativ intenderet behandling Kun omkring halvdelen af alle recidiver blev verificeret ved en cytologisk eller histologiske prøve i de to perioder. I de øvrige tilfælde var recidivdiagnosen baseret på den billedmæssige udvikling og klinisk skøn (data vedrørende dette ikke vist). Bedømt ud fra figur 6 synes den kumulerede risiko for recidiv i de to udredningsgrupper at ville ende på nogenlunde samme niveau, og på denne måde er der ikke holdepunkter for relativ overdiagnostik af recidiver efter indførelsen af CT-baseret opfølgning. Tabel 11 viser forekomsten af falske alarmer her forstået som udredninger, der blev startet på mistanke om recidiv, men hvor konklusionen efter udredning med mindst en invasiv prøve blev, at der ikke var recidiv. Der er muligvis en ca. 40% øget risiko for en falsk alarm med invasiv udredning efter indførelsen af CT-baseret screening, men forskellen er ikke statistisk signifikant med det aktuelle antal observationer. Tabel 11. Forekomst af negativ invasiv udredning (inden eventuelt senere fund af recidiv) indenfor de første to år efter afslutning af den primære behandling. Der indgår 588 patienter, hvor der primo november 2014 er gået 24 mdr. efter behandlingen afslutning. Gruppe A Gruppe B Patienter udredt fra jan til juni 2010 Patienter udredt fra juli 2010 til okt 2012 Antal (andel) med mindst een negativ invasiv undersøgelse 38 (11,0%) 36 (14,9%) OR = 1,42 (0,87 2,31) Antal i alt der indgår i sammenligning p = 0,167 (Fisher s exact test) 14

15 Overlevelse efter lungecancer konstateret i perioden 2007 til 2013 Selvom traditionel sammenligning ved 5-årsoverlevelse endnu ikke er mulig er der ikke tvivl om at overlevelsesdata er bedre for den samlede gruppe af fynske patienter med lungecancer i anden periode i forhold til første periode (figur 8). Men som vist i figur 9 er der ikke (endnu) nogen statistisk sikker forskel ved sammenligning af overlevelseskurverne for de 4 overordnede behandlingsgrupper mellem perioden før og efter indførelse af CT-baseret opfølgning. Se dog også appendiks, hvor overlevelsen for patienter opereret for ikke-småcellet lungecancer i stadium I er analyseret separat. Figur 8. Estimerede overlevelseskurver (Kaplan-Meier) for hele gruppen af 2893 fynske patienter med første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning fra 2007 til 2013 opdelt på patienter udredt 3½ år før og 3½ år efter overgang 1. juli 2010 til CT-baseret opfølgning efter behandling. Estimeret overlevelse Periode 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år Median 41,3% 25,0% 17,4% 14,8% 8,9 mdr (95%KI: 8,1-9,8) Juli 2010 dec ,5% 21,1% 15,4% 13,0% 11,4% 7,6 mdr (95%KI: 6,8-8,4) Jan juni 2010 p = 0,011, log rank test Number at risk

16 Figur 9. Estimerede overlevelseskurver (Kaplan-Meier) for hele gruppen af 2893 fynske patienter med første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning fra 2007 til 2013 opdelt i 4 grupper efter primær behandlingstype og for hver gruppe igen opdelt på patienter udredt 3½ år før og 3½ år efter overgangen til CT-baseret opfølgning pr. 1. juli P-værdierne stammer fra parvis sammenligning af kurverne (log rang test) mellem perioderne for hver primær behandlingstype. Periode Juli 2010 dec Jan juni 2010 Resektion +/- (kemo)radioterapi (p = 0,246) Kurativ (kemo)radioterapi (p = 0,477) Ingen (p = 0,53) Palliativ kemo- og/eller radioterapi (p = 0,131) 16

17 Konklusioner Recidiver diagnosticeres væsentligt hurtigere efter afslutning af behandling (mediant mindst 12 mdr.) efter indførelsen af CT-baseret opfølgning, Der er ingen holdepunkter for overdiagnosticering i forhold til tidligere, men risikoen for at få foretaget invasive undersøgelser uden fund af recidiv er formentlig steget ca. 40%. Andelen af recidiver, der konstateres pga. symptomer, er mere end halveret, men der er dog stadig ca. 1/3 af patienterne, der får konstateret recidiv efter en ekstra eller en fremrykket undersøgelse pga. symptomer. Andelen af behandlinger med kurativt sigte mod recidiv er mere end fordoblet. Overlevelsen er bedret for den samlede gruppe af patienter med lungecancer efter indførelse af CTbaseret opfølgning, men der er ikke (endnu) holdepunkter for en bedret overlevelse specielt for den samlede gruppe af patienter behandlet med kurativt sigte. Niels-Chr. Hansen 25. november

18 Appendiks Figuren nedenfor svarer til de øverste to kurver i figur 9, dog indgår kun patienter med ikke-småcellet lungekræft i stadium I, behandlet udelukkende med operation og i live 30 dage efter operationen. De to kurver er ikke ved opgørelsen statistisk signifikant forskellige bedømt ved log rank test (p = 0,079) og der er ikke tilstrækkelig lang observationstid til at sammenligne 5-årsoverlevelse. Men der kan dog foreløbig angives henholdsvis en observeret og en estimeres 4-årsoverlevelse for de to grupper: 60,8% (95%KI 52,4-69,2%) før og 75,7% (95%KI: 64,2-87,2%) efter indførelse af CT-baseret opfølgning. Forskellen i 4-årsoverlevelse er statistisk signifikant, men da der er tale om sammenligning af overlevelse i to forskellige perioder, kan det ikke umiddelbart konkluderes at CT-baseret opfølgning er årsagen til den betydeligt højere 4-årsoverlevelse. Forundersøgelse med PET-CT inden operation gennemførtes kun for 25% af patienterne opereret efter udredning i 2007, mens tallet for patienterne fra 2008 var 82%. Siden har PET-CT inden operation været obligatorisk. Den observerede 4- årsoverlevelse for patienterne fra perioden før opfølgning med CT er dog ikke væsentligt højere (62,1%), hvis 25 patienter udredt uden PET-CT i 2007 og 2008 udelukkes (kurver ikke vist). Udrednings-periode Juli 2010 dec Jan juni 2010 p = 0,079, log rank test Number at risk

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde

Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år. Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Udviklingen i behandlingsresultater for lungecancer i DK de seneste 10 år Dansk Radiologisk Selskabs Årsmøde Torsdag d. 30. Januar 2014, Odense Erik Jakobsen, Behandlingsresultater lungecancer DK 2003-2012

Læs mere

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende diagnoseåret 2014.

Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende diagnoseåret 2014. Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende diagnoseåret 214. Rapporten er udarbejdet i tæt samarbejde Center for Klinisk Epidemiologi

Læs mere

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer

Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Nedenstående tabeller viser resultater for NIP-lungecancer fra årsrapporten fra henholdsvis 2010 og 2009. Indikatorer for overlevelse

Læs mere

Bilag vedr. orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med lungekræft 2011

Bilag vedr. orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med lungekræft 2011 Bilag vedr. orientering om resultater for kvaliteten i behandlingen af patienter med lungekræft 2011 Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register

Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register Årsrapport 2013 1. januar 2013-31. december 2013 1 Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010

LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010 Det Nationale Indikatorprojekt LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010 Marts 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser

Læs mere

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter

Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Fremtidsvisioner for danske lungekræftpatienter Vi er allerede nået langt!! Andel (%) 30 35 40 45 50 1-års overlevelsen 1-års overlevelse Indikator Ia 46% Næsten 50% forbedring!! 33% 2003 2005 2007 2009

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Kommentarer fra Dansk Lunge Cancer Gruppes styregruppe... 2. Forord... 4. Baggrund... 5. Aktuelle rapport... 5. Metode... 6. Definitioner...

Kommentarer fra Dansk Lunge Cancer Gruppes styregruppe... 2. Forord... 4. Baggrund... 5. Aktuelle rapport... 5. Metode... 6. Definitioner... Indholdsfortegnelse Kommentarer fra Dansk Lunge Cancer Gruppes styregruppe... 2 Forord... 4 Baggrund... 5 Aktuelle rapport... 5 Metode.... 6 Definitioner... 7 Overordnede resultater... 8 Patient materialet:...

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9

1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9 Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende

Læs mere

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase Landsdækkende database for patienter med kræft i spiserør, mavemund og mavesæk Årsrapport 2013 (Perioden 1. januar - 31. december 2013) Endelig udgave

Læs mere

DAGSORDEN. DLCG Bestyrelsesmøde 25. Nov. 2014, kl. 14.00-18.00. Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K

DAGSORDEN. DLCG Bestyrelsesmøde 25. Nov. 2014, kl. 14.00-18.00. Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K DAGSORDEN DLCG Bestyrelsesmøde 25. Nov. 2014, kl. 14.00-18.00 Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K Fremmødte: Niels-Christian Hansen (NCH), lungemedicinsk afd. J, OUH Karin Holmskov (KH), onkologisk

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv. Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt Nye resultater fra det danske screeningsprojekt International Lungekræftdag 2015 17.November 2015 Jesper Holst Pedersen Overlæge, dr.med. Thoraxkirurgisk Klinik, Screening for lungecancer er principielt

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for kræftområdet Organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft

FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft Anders Green, professor, overlæge, dr.med. OPEN, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet på vegne af Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Forord. Dansk Lunge Cancer Register v/ Erik Jakobsen, Klinisk lektor, overlæge, MPM Leder af DLCR

Forord. Dansk Lunge Cancer Register v/ Erik Jakobsen, Klinisk lektor, overlæge, MPM Leder af DLCR Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende diagnoseåret 2015. Rapporten er udarbejdet i tæt samarbejde med Center for Klinisk Epidemiologi

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Statistik kommandoer i Stata opdateret 16/3 2009 Erik Parner

Statistik kommandoer i Stata opdateret 16/3 2009 Erik Parner Statistik kommandoer i Stata opdateret 16/3 2009 Erik Parner Indledning... 1 Hukommelse... 1 Simple beskrivelser... 1 Data manipulation... 2 Estimation af proportioner... 2 Estimation af rater... 2 Estimation

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort

Læs mere

DLCG/DLCR Årsmøde 2013

DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 DLCG/DLCR Årsmøde 2013 Torben Riis Rasmussen Siden sidste Årsmøde DLCG s mangeårige formand, Torben Palshof, måtte fratræde af helbredsmæssige årsager. Siden sidste Årsmøde DLCG

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2009 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 14. januar 2010 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

(DPCD) Status og fremtid

(DPCD) Status og fremtid Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Status og fremtid Claus Fristrup Dansk Pancreas Cancer Database ØGC Årsmøde 2011 DPCD Hører organisatorisk under DPCG Styres af en styregruppe = styregruppen for DPCG

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 2. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 23. august 2011 Erstatter version af 13. juli 2011,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register

Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen Dansk Lunge Cancer Register ~ 50% af alle nye kræfttilfælde i DK 5 Med valide klinisk funderede danske overlevelsestal at dokumentere de seneste behandlingsresultater inden for 4 store

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

NMSC. databasen BRUGERVEJLEDNING

NMSC. databasen BRUGERVEJLEDNING NMSC databasen BRUGERVEJLEDNING BRUGERVEJLEDNING TIL REGISTRERING I NMSC DATABASEN FOR PATIENTER MED FØLGENDE DIAGNOSER: BASALCELLE KARCINOM PLANOCELLULÆRT KARCINOM MB. BOWEN KERATOAKANTOM DENNE BRUGERVEJLEDNING

Læs mere

Stadieinddeling af lungekræft

Stadieinddeling af lungekræft Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og

Læs mere

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapport 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapporten 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

Kan kvalitet reduceres til ét tal?

Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til ét tal? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Lørdag d. 11. januar 2014,Nyborg Erik Jakobsen, Kan kvalitet reduceres til ét tal? Kan kvalitet reduceres til

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD)

Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen Årsrapport 2013/2014 Årsrapporten dækker perioden: 1. juli 2013-30. juni 2014 Rapportens analyser og

Læs mere

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer :

Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabellerne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : Indikatorberegning for Dansk Lever Galdevejscancer Database (DLGCD) Tabne relaterer sig til Forløbsalgoritme for Lever og galdevejscancer : INDIKATOR Udredning I: Andel af patientforløb som er færdigudredt

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2012.

Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2012. Forord Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) og Dansk Lunge Cancer Register (DLCR) udsender hermed årsrapport vedrørende 2012. Rapporten er udarbejdet i tæt samarbejde med Kompetencecentre for Epidemiologi

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Gruppe. Dansk Lunge Cancer Register

Dansk Lunge Cancer Gruppe. Dansk Lunge Cancer Register Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2012 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 30. april 2012 Rapport udarbejdet for DLCR af: Kompetencecenter

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2013 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. april. Rapport færdiggjort 30. april. Rapport

Læs mere

Introduktion til overlevelsesanalyse

Introduktion til overlevelsesanalyse Faculty of Health Sciences Introduktion til overlevelsesanalyse Kaplan-Meier estimatoren Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2012 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 26. april. Rapport færdiggjort maj. Rapport udarbejdet

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Øvelse 7: Aktuar-tabeller, Kaplan-Meier kurver og log-rank test

Øvelse 7: Aktuar-tabeller, Kaplan-Meier kurver og log-rank test Øvelse 7: Aktuar-tabeller, Kaplan-Meier kurver og log-rank test Formålet med øvelsen er at analysere risikoen for død forbundet med forskelligt alkoholforbrug. I denne øvelse skal analyserne foretages

Læs mere

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning. Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Forløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding

Forløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding Forløbsbeskrivelse Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding 1. Rammer 1.1. Aktører Endokrinologisk ambulatorium, Vejle (ovl Cramer Christensen),

Læs mere

Overgang fra kurativt til palliativt forløb

Overgang fra kurativt til palliativt forløb Overgang fra kurativt til palliativt forløb FSK Landskursus 2013 Hans von der Maase Klinikchef, professor Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Overgang fra kurativt til palliativt forløb fra - forløb hvor

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Caerphilly studiet Design og Data Biostatistik uge 14 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Poisson regression En primær tidsakse og ikke stykkevise konstante rater Cox proportional hazard

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 12 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Opfølgningsprogram for lungekræft

Opfølgningsprogram for lungekræft Opfølgningsprogram for lungekræft 2016 Opfølgningsprogram for lungekræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD)

Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) Landsdækkende database for patienter med kræft i bugspytkirtlen Årsrapport 2012 Årsrapporten dækker perioden: 1. juli 2012-30. juni 2013 Rapportens analyser og epidemiologiske

Læs mere

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen

Læs mere

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde

Læs mere

S T A T U S R A P P O R T

S T A T U S R A P P O R T Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1996-2007 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 41

Læs mere

Indberetning i DLCR. Besøgsrunde 2008/9

Indberetning i DLCR. Besøgsrunde 2008/9 Indberetning i DLCR Besøgsrunde 2008/9 Dagens emner Baggrund for og formål med mødet i dag Resultater DLCR Indberetning i DLCR Problemer, spørgsmål og ønsker! Det Nationale indikator projekt MIS Kræft

Læs mere