Skolen forpligtes ligeledes til gennem al undervisning og alle aktiviteter at sikre, Nedenstående retningslinier er vejledende og tilpasses konkret:

Transkript

1 Skolens politikker ang. Mobning Trafik Lektier i indskolingen Lektier på mellemtrinnet Lektier i udskolingen Skolens (anti) mobningspolitik Mobning er systematisk psykisk vold over tid. Mobning kan ødelægge ikke alene skolegangen for et barn, men hele livet for det menneske, som udsættes for mobning. Forebyggelse og bekæmpelse af mobning har høj prioritet på Strib Skole. Mobning skal primært forebygges gennem opdragelse i hjemmet og på skolen. Forældrene har i sagens natur en særlig opdragelsesmæssig forpligtelse og et ansvar for bedst muligt at sikre, at barnet opdrages til gode sociale normer. Skolen forpligtes ligeledes til gennem al undervisning og alle aktiviteter at sikre, at mobning begrænses mest muligt og i øvrigt at have skærpet opmærksomhed på mobning og - ikke mindst - forsta-dierne til mobning. Når det er gået galt... Mobning har altid en årsag, og der er typisk forskellige årsager bag den enkelte mobningssag. Derfor skal enhver mobningssag behandles individuelt. Nedenstående retningslinier er vejledende og tilpasses konkret: Netværk 1. Når mobning konstateres af en medarbejder, orienterer denne ledelsen samt relevante kolleger - herunder klasselæreren/ne 2. Klasselæreren/ne aftaler en arbejds-fordeling og strategi for bekæmpelse af mobningen.

2 Én eller evt. flere klasselærere forestår koordinationen af arbejdsfordeling og strategi og tager notat af mobningssagens aspekter og udvikling 3. Koordinatoren samarbejder med ledelsen om mobningssagen 4. Alle involverede børns forældre orienteres om mobningen Procedurer 1. Medarbejderne (:oftest klasselærerne) sikrer primært, at mobningen ophører omgående. Er særlige foranstaltninger påkrævet, samarbejdes med ledelsen herom 2. Medarbejderne afklarer årsagen til mobningen 3. Medarbejderne sikrer, at såvel mobningsofre som gerningsmænd tilbydes den nødvendige specialhjælp, f.eks. psykolog, samtaler med klasselærer 4. Medarbejderne samarbejder hurtigst muligt med de involverede børns forældre og søger at inddrage disse som medansvarlige for løsning af mobningsproblemet 5. Medarbejderne søger gennem dialog at løse de årsager, som ligger bag mobningen- herunder tilstræbes, at parterne bringes til selv at formulere og forstå problemets karakter (: principperne om supervision ) Værktøjer 1. Medarbejderne kan superviseres af ledelsen og/eller PPR 2. Foldere og speciallitteratur er til rådighed på skolebiblioteket 3. Særlige mobningsforebyggende undervisningsmaterialer (skolens medarbejdere skal løbende vurdere behovet for anskaffelse af egnet undervisningsmateriale).

3 Trafikpolitik for Strib Skole TRAFIKSIKKERHED omkring STRIB SKOLE Trafikforholdene er til tider om morgenen ret kaotiske foran og omkring Strib Skole, især Skolevej og Røjlemosevej er for nogle elever utryg pga. de mange biler, der er i morgentrafikken. En stor del af trafikken skyldes i stigende grad forældre, der i omsorg for deres børn, kører dem i skole. Skolen vil derfor gerne skabe rammer og forhold, der mindsker trafikken, samtidig med at trafiksikkerheden øges. Generelt vil vi fra skolens side gerne slå et slag for at A: Færre børn bliver kørt i skole, hvilket giver tre gevinster. Trafikken lige omkring skolen mindskes, og eleverne får trafik-træning samt rørt sig mere B: At de børn der bliver kørt i skole sættes af på trafiksikre steder og fordeles mere end tilfældet er nu C: At der etableres Gåbusser D: At børnene - når de cykler cykler på de mest sikre veje og skolestier samt cykler på en sikker og lovlig cykel E: At elever, der cykler til skole, bruger cykelhjelm F: At alle eleverne kender de mest nødvendige gå- og cykleregler Byen er velforsynet med sikre skolestier som kan bruges på vej til og fra skole A. Skolen anbefaler, at flest mulige elever selv transportere sig til og fra skole. Dette fremmer også, at eleverne får frisk luft og får rørt sig, hvilket alle ved fremmer den almindelige sundhed og også indlæringsparatheden i skolen. For at de mindste elever selv kan gå eller cykle i skole, kræver det at skolevejen er indøvet sammen med forældrene. Elever er først helt trafiksikre kan realistisk vurdere afstande efter 3. kl årige kan normalt godt gå alene til skole på sikrede skoleveje, men det er vigtigt, at man har trænet turen flere gange først.

4 8-10-årige kan normalt cykle til skole. Her har man som regel erfaring nok, til at vurdere hvordan trafikken udvikler sig. Man kan begynde at cykle alene i skole hvis skolevejen er velkendt og sikker med kun lidt og langsomt kørende trafik. Først i 12-årsalderen kan barnet overskue trafikken næsten som en voksen hvis han/hun har fået træning og erfaringer ude i trafikken Vær gode rollemodeller - børn kopierer de voksnes adfærd Det er vigtigt, at man som forældre og voksen i almindelighed er bevidst om, at man er en god rollemodel for børn. De yngste børn starter nemlig som gode trafikanter (ud fra de evner de har), men de kopierer de voksne, fordi det er en del af det, at vokse op. Desværre er der mange voksne, der bliver dårlige rollemodeller for de små i trafikken. B: Skolen anbefaler, at elever, der køres i skole, bliver sat af på en af følgende steder og selv går det sidste stykke. Der opstår ofte flaskehalsproblemer ved Skolevej, derfor anbefales at man som alternativ i stedet bruger et af følgende 4 steder, når man sætter sit barn af: 1: P-pladsen ved forsamlingshuset 2: P-pladsen ved Østre allé/skolevej 3: P-pladsen ved skolens hovedindgang 4: Gl. Slotsvej ud for idrætsanlægget 5: P-pladsen ved Sognegården Skolepatruljen Skolepatruljen hjælper eleverne sikkert over vejen, og alle trafikanter skal respektere skolepatruljens arbejde. Skolen har etableret skolepatrulje følgende steder: Ved fodgængerovergangene på Røjlemosevej Ved fodgængerovergangen på Østre Alle C: Skolen anbefaler at forældre fra samme lokalområde på frivillig basis etablerer Gåbusser for de yngste elever. D+E: Skolen anbefaler, at forældrene aftaler hvilken vej, der trafikmæssigt er mest sikker at bruge for det enkelte barn, og at man går eller cykler ruten med sine børn samt drøfter de trafikregler, der er aktuelle. Ligeledes anbefaler vi selvfølgelig, at man løbende tjekker, at cyklen er sikker og lovlig (en gang om året har vi på skolen i samarbejde med politiet et cykleeftersyn). I lygtetændingstiden er det særlig vigtigt, at man jævnligt tjekker, at man kan ses og bliver set i trafikken om morgenen. Skolen anbefaler at alle bruger cykelhjelm hver dag, og skolebestyrelsen har bestemt at alle skal bære cykelhjelm, når klasserne tager på cykeltur. F:

5 Skolen underviser igennem hele skoleforløbet i færdselslære, men dette er en fortløbende proces, og derfor er eleverne ikke bekendt med alle regler, når de starter i skolen. Derfor anbefaler vi, at forældrene nøje gennemgår skolevejen og gennemdrøfter de trafikregler og de trafikale problemstillinger, der er aktuelle på den pågældende strækning. GÅBUS En GÅBUS er en enkel, sund og pædagogisk måde at få de yngste børn bragt i skole uden brug af bil. En gåbus består typisk af 4-8 børn, der sammen med en "chauffør" går til skole langs en fastlagt rute med aftalte "stoppesteder". Det er børn, der bor i nærheden af hinanden, der er i den samme bus. Forældrene skiftes til at være "chauffører" og aftaler indbyrdes, hvem der går hvornår. Driften af gåbussen er forældrenes ansvar. Fordele ved at etablere gåbusser: Antallet af biler foran skolen bliver nedbragt, og dermed bliver skolevejen mere sikker for alle børn Børnene kommer sikkert til skole, fordi turen foregår under opsyn af en voksen Børnene lærer at færdes i trafikken, mens de går Børnene får en god start på dagen med frisk luft og motion og møder derfor friske og veloplagte i skole Forældrene aflastes de behøver ikke at køre deres børn til skole hver dag. Links til gode internetsider omkring børn og trafik: Trafikpolitikken er uddelt som folder til alle hjem. Skolebestyrelsen ved Strib Skole Jes Rønn Hansen, Formand Erik Busk, Skoleleder

6 Strib Skole Lektiepolitik for kl. på Strib Skole

7 Strib Skole 2010 Lektiepolitik for kl. på Strib Skole Forord hvorfor en lektiepolitik?: Det er intentionerne med denne lektiepolitik for Strib Skole at skabe en fælles forståelse for grundideen med lektier, og for hvordan lektier bruges i forbindelse med skolens undervisning. Vi håber, at vores arbejde med at skabe en god lektiekultur bliver opfattet som en fælles interesse i, at alle elever får de bedst tænkelige forudsætninger for at klare sig godt i skolen. Definition: Lektier forstås som aktiviteter, der foregår uden for elevens undervisningstid, og som understøtter elevens læring og/eller forbereder eleven til den efterfølgende undervisning. En grundlæggende fast lektiedel er således også, at eleven sørger for at medbringe de rette ting hver dag fx skriveredskaber, bøger, hæfter, idrætstøj, madpakke mm., samt at eleven møder udhvilet, mæt og undervisningsparat. Formålet med lektier: At eleven får trænet færdigheder At eleven forbereder den undervisning/læring, som finder sted i skolen At eleven færdiggør påbegyndt skolearbejde eller får indhentet noget forsømt At eleven får mulighed for at fordybe sig i emner og opgaver At eleven oplæres i ansvarlighed for fællesskabet og aftaler At eleven udvikler gode arbejdsvaner og rutiner Lektierne kan være af meget forskellig karakter alt afhængig af alderstrin, fag og undervisningsformen. Lektierne gives ofte differentieret, så de tilpasses den enkeltes læring bedst muligt. Læring er afhængig af mange faktorer bl.a. også elevens trivsel, motivation, anerkendelse og forældre-opbakning, og dette gælder således også læring via lektielæsning. Derfor gøres der fra skolens side meget ud af at udvælge velmotiverede lektier, som giver den enkelte mulighed for læring.

8 Forventninger til forældrene: Skolen forventer, at forældrene følger og støtter op om deres børns læring. Forældre skal således også via løbende indsigt i lektielæsningen følge elevens læring og fx opmuntre til at lektierne bliver klaret i rette tid. Forældrene skal medvirke til, at de ydre rammer for lektielæsningen er optimale, og at der fx er den nødvendige ro, når der læses lektier, samt at der afsættes tid til lektielæsning i elevernes dagsprogram. Skolen forventer at lektierne går forud for fritidsaktiviteter og fritidsjob. Forældrene drøfter den enkelte elevs lektieforhold med lærerne ved skole-hjem-samtalerne, og de generelle forhold i klassen drøftes ved årets forældremøde, hvor lærerne redegør for deres brug af lektier. Det tilstræbes, at lektierne i størst mulig omfang kan klares af eleven selv uden større hjælp, men forældrene har også et medansvar for, at lektierne bliver lavet. Ferieforhold: Forældrene opfordres til i vides muligt omfang at holde ferie i skolens ferieuger og nøje overvejer konsekvenserne, hvis man beder sine børn fri til ekstra ferie. Skolen har dog forståelse for, at elever nogle gange holder ferie sammen med familien uden for den faste ferieplan, men samtidig skal det pointeres, at det sker på hjemmets ansvar. Som hovedregel gives der ikke lektier for i sådanne situationer. Efter endt ferie må det pensum, klassen har gennemgået, imens eleven var væk, indhentes efterfølgende. Man kan ikke forvente, at lærerne på forhånd orienterer om det pågældende forløb, men eleven må selv via kammerater / lærerne efterfølgende orientere sig om dette og indhente det forsømte. Eksempler på lektier i kl. Dansk: Lektierne består først og fremmest af træning af læsefærdigheder. De kan fx bestå af små stykker tekst, der skal øves på til oplæsning for læreren/klassen, at lave små skriftlige opgaver færdige eller øve staveord til diktat samt skriveøvelser. Når man skal lære at læse, er det nødvendigt med en passende mængde læseøvelser for at færdigheden bliver tilegnet, og i denne proces er daglig læsning (fx 20 min.) hjemme en rigtig god ide. Matematik: Her er det ofte opgaver fra dag til dag, der skal gøres færdig, og som repeterer kendte opgaver og talbhandling. Der skal fx trænes mange matematikstykker med de fire regningsarter, før man bliver habil inden for disse discipliner, så derfor er lektier på dette område ofte nødvendig og et led i en almindelig lektiekultur. Lektiemængden kan på dette alderstrin kan variere, men vil de fleste dage kunne klares på under 1 time.

9 Lektiekoordinering Klassens team samarbejder om klassernes rammer og normer for lektiegivning. På klassens årlige forældremøde orienteres forældrene om, hvordan der i de forskellige fag arbejdes med lektier. Lektier i Indskolingen: I indskolingen er der lektier for i dansk og matematik, men da weekenderne ofte holdes fri, er der tit ikke lektier for til mandag. Skolen forventer, at forældrene er tovholdere på, at der i dagens program skabes rum for lektielæsning, og at det foregår på et tidspunkt, hvor eleven stadig har energi og kan mobilisere tilstrækkelig motivation for sit skolearbejde. Fra 3. klasse af gives der lektier for i flere fag, fx kan der i forbindelse med faget natur og teknik / historie være tale om div. læsestof ved arbejdet med et emneområde o. lign. Lektier i SFO: Lektiehjælp: SFO tilbyder lektiecafe om eftermiddagen for elever, der går i SFO. Der er lektiecafe mandag torsdag kl for alle i SFO. Cafeen er et tilbud på linje med de andre tilbud, der er i SFO. SFO skaber gode lektiemotiverende rammer med sikkerhed for ro og fred (pt.bagest i køkkenet). Personalet i SFO fører tilsyn med eleverne i lektiecafeen og er behjælpelig med støtte og vejledning til de børn, der selv søger dette. Personalet har ikke overblik over det enkelte barns lektier, men støtter op omkring det, som barnet selv ønsker hjælp til. I det hele taget er lektiecafeen primært for de børn, der på eget initiativ har lyst til at lave lektier i SFO-tiden.

10 Elever med særlige behov: Igennem hele skoleforløbet er der fokus på elever med særlige vanskeligheder. Disse tilbydes supplerende undervisning, eller der støttes op om undervisningen i klassen på forskellige måder. OBS! For elever med særlige behov kan der laves særlige aftaler ang. støtte og hjælp til lektierne i SFO Kommunikation ang. lektier: I indskolingen arbejdes der også ofte med, at klassen i fællesskab sætter mærker/ krydser, som angiver den fælles eller individuelle lektie. Klassens team afgør, om man vil bruge Elevintraet som fælles lektiebog, som også kan læses af forældrene. I nogle klasseteam arbejder man med uge -/ månedsbreve, som i oversigtsform evt. også angiver, hvad der er lektierne i den beskrevne periode.

11 Strib Skole Lektiepolitik for kl. på Strib Skole

12 Strib Skole 2010 Lektiepolitik for kl. på Strib Skole Forord hvorfor en lektiepolitik?: Det er intentionerne med denne lektiepolitik for Strib Skole at skabe en fælles forståelse for grundideen med lektier, og for hvordan lektier bruges i forbindelse med skolens undervisning. Vi håber, at vores arbejde med at skabe en god lektiekultur bliver opfattet som en fælles interesse i, at alle elever får de bedst tænkelige forudsætninger for at klare sig godt i skolen. Definition: Lektier forstås som aktiviteter, der foregår uden for elevens undervisningstid, og som understøtter elevens læring og/eller forbereder eleven til den efterfølgende undervisning. En grundlæggende fast lektiedel er således også, at eleven sørger for at medbringe de rette ting hver dag fx skriveredskaber, bøger, hæfter, idrætstøj, madpakke mm., samt at eleven møder udhvilet, mæt og undervisningsparat. Formålet med lektier: At eleven får trænet færdigheder At eleven forbereder den undervisning/læring, som finder sted i skolen At eleven færdiggør påbegyndt skolearbejde eller får indhentet noget forsømt At eleven får mulighed for at fordybe sig i emner og opgaver At eleven oplæres i ansvarlighed for fællesskabet og aftaler At eleven udvikler gode arbejdsvaner og rutiner Lektierne kan være af meget forskellig karakter alt afhængig af alderstrin, fag og undervisningsformen. Lektierne gives ofte differentieret, så de tilpasses den enkeltes læring bedst muligt.

13 Læring er afhængig af mange faktorer bl.a. også elevens trivsel, motivation, anerkendelse og forældre-opbakning, og dette gælder således også læring via lektielæsning. Derfor gøres der fra skolens side meget ud af at udvælge velmotiverede lektier, som giver den enkelte mulighed for læring. Eksempel på lektier på mellemtrinnet: Forventninger til forældrene: Skolen forventer, at forældrene følger og støtte op om deres børns læring. Forældre skal således også via løbende indsigt i lektielæsningen følge elevens læring og fx opmuntre til at lektierne bliver klaret i rette tid. Forældrene skal medvirke til, at de ydre rammer for lektielæsningen er optimale, og at der fx er den nødvendige ro, når der læses lektier, samt at der afsættes tid til lektielæsning i elevernes dagsprogram. Skolen forventer at lektierne går forud for fritidsaktiviteter og fritidsjob. Forældrene drøfter den enkelte elevs lektieforhold med lærerne ved skole-hjem-samtalerne, og de generelle forhold i klassen drøftes ved årets forældremøde, hvor lærerne redegør for deres brug af lektier. Det tilstræbes at lektierne i størst mulig omfang kan klares af eleven selv uden større hjælp, men forældrene har også et medansvar for, at lektierne bliver lavet. Der arbejdes i nogle fag, som passer til dette - fx matematik -, ofte med skal- opgaver, som skal laves (disse opgaver kan normalt klares af eleven uden hjælp) og måopgaver, som eleven må lave, hvis man gerne vil have flere udfordringer. Lektiemængden på mellemtrinnet: Denne kan variere meget, men man må forvente, at der ofte i gennemsnit kan være en ugentlig lektietid, der svarer til det klassetrin, som eleven går på. fx 5 timer i 5.kl. 6 timer i 6. kl. osv. Ferieforhold: Forældrene opfordres til i vides muligt omfang at holde ferie i skolens ferieuger og nøje overveje konsekvenserne, hvis man beder sine børn fri til ekstra ferie. Skolen har dog forståelse for, at elever nogle gange holder ferie sammen med familien uden for den faste ferieplan, men sam-tidig skal det pointeres, at det sker på hjemmets ansvar. Som hovedregel gives der ikke lektier for i sådanne situationer. Efter endt ferie må det pensum, klassen har gennemgået, imens eleven var væk, indhentes efterfølgende. Man kan ikke forvente, at lærerne på forhånd orienterer om det pågældende forløb, men eleven må selv via kammerater / lærerne efterfølgende orientere sig om dette og indhente det forsømte.

14 Lektiekoordinering Klassens team samarbejder om klassernes rammer og normer for lektiegivning. På klassens årlige forældremøde orienteres forældrene om, hvordan der i de forskellige fag arbejdes med lektier. Lektier på Mellemtrinnet: På mellemtrinnet kan man forvente dels lektier af samme karakter som i indskolingen, men også mere varierede former for lektier. Det er ofte på mellemtrinnet, at de gode arbejdsvaner indarbejdes også m.h.t. til lektielæsning. Det er fx her, der indarbejdes en fornuftig lektiekultur, hvor eleven gradvist selv lærer at styre arbejdet med lektier. Kommunikation ang. lektier Klassens team afgør, om man vil bruge Elevintraet som fælles lektiebog, eller man forventer, at eleverne selv anskaffer sig en lektiebog, og læreren fx bruger tavlen til at notere lektierne på. Elever med særlige behov: Igennem hele skoleforløbet er der fokus på elever med særlige vanskeligheder. Disse tilbydes supplerende undervisning, eller der støttes op om undervisningen i klassen på forskellige måder. Lektiehjælp: Der gøres i skoleåret forsøg med at tilbyde lektiehjælp i kl. Forsøg med lektiecafe Der gøres i skoleåret forsøg med lektiecafe for elever i kl. på udvalgte dage. En lærer (eller lærervikar) varetager hjælpen sammen med 1-2 af de ældste elever.

15 I lektiecaféen kan man fra kl. få hjælp til at lave sine lektier. Lektiehjælpen er frivillig, og eleverne bestemmer selv hvilke fag, de vil have hjælp til eller om de bare vil arbejde selvstændigt med hjemme-arbejdet. Eleven søger om ret til lektiehjælpen og indgår med skolen en aftale angående hvordan og hvor længe han/hun ønsker lektiehjælp (et standardskema udfyl-des og underskrives af forældrene og eleven). Der evalueres løbende på ordningen og efter et år slutevalueres der. Andet: Lektie i forbindelse med særlig arrangementer fx idræts- og musikarrangementer/stævner: Det forventes, at de deltagende elever selv via kammerater/lærerne holder sig orienteret, om de lektier klassen evt. bliver pålagt og selvfølgelig udfører disse på lige fod med resten af klassens elever.

16 Strib Skole Lektiepolitik for kl. på Strib Skole Forord hvorfor en lektiepolitik?: Det er intentionerne med denne lektiepolitik for Strib Skole at skabe en fælles forståelse for grundideen med lektier, og for hvordan lektier bruges i forbindelse med skolens undervisning. Vi håber, at vores arbejde med at skabe en god lektiekultur bliver opfattet som en fælles interesse i, at alle elever får de bedst tænkelige forudsætninger for at klare sig godt i skolen.

17 Lektiepolitik for kl. på Strib Skole Definition:. Lektier forstås som aktiviteter, der foregår uden for elevens undervisningstid, og som understøtter elevens læring og/eller forbereder eleven til den efterfølgende undervisning. En grundlæggende fast lektiedel er således også, at eleven sørger for at medbringe de rette ting hver dag fx skriveredskaber, bøger, hæfter, idrætstøj, madpakke mm., samt at eleven møder udhvilet, mæt og undervisningsparat. Formålet med lektier: At eleven får trænet færdigheder At eleven forbereder den undervisning/læring, som finder sted i skolen At eleven færdiggør påbegyndt skolearbejde eller får indhentet noget forsømt At eleven får mulighed for at fordybe sig i emner og opgaver At eleven oplæres i ansvarlighed for fællesskabet og aftaler At eleven udvikler gode arbejdsvaner og rutiner Lektierne kan være af meget forskellig karakter alt afhængig af alderstrin, fag og undervisningsformen. Lektierne gives ofte differentieret, så de tilpasses den enkeltes læring bedst muligt. Læring er afhængig af mange faktorer bl.a. også elevens trivsel, motivation, anerkendelse og forældre-opbakning, og dette gælder således også læring via lektielæsning. Derfor gøres der fra skolens side meget ud af at udvælge velmotiverede lektier, som giver den enkelte mulighed for læring. Forventninger til forældrene: Skolen forventer, at forældrene følger og støtte op om deres børns læring. Forældre skal således også via løbende indsigt i lektielæsningen følge elevens læring og fx opmuntre til, at lektierne bliver klaret i rette tid. Forældrene skal medvirke til, at de ydre rammer for lektielæsningen er optimale, og at der fx er den nødvendige ro, når der læses lektier, samt at der afsættes tid til lektielæsning i elevernes dagsprogram. Skolen forventer at lektierne går forud for fritidsaktiviteter og fritidsjob.

18 Forældrene drøfter den enkelte elevs lektieforhold med lærerne ved skole-hjem-samtalerne, og de gene-relle forhold i klassen drøftes ved årets forældremøde, hvor lærerne redegør for deres brug af lektier. Det tilstræbes, at lektierne i størst mulig omfang kan klares af eleven selv uden større hjælp, men foræl-drene har også et medansvar for, at lektierne bliver lavet. Ferieforhold: Forældrene opfordres til i videst muligt omfang at holde ferie i skolens ferieuger og nøje overveje kon-sekvenserne, hvis man beder sine børn fri til ekstra ferie. Skolen har dog forståelse for, at elever nogle gange holder ferie sammen med familien uden for den faste ferieplan, men samtidig skal det pointeres, at det sker på hjemmets ansvar. Som hovedregel gives der ikke lektier for i sådanne situationer. Efter endt ferie må det pensum, klassen har gennemgået, imens eleven var væk, indhentes efterfølgende. Man kan ikke forvente, at lærerne på forhånd orienterer om det pågældende forløb, men eleven må selv via kammerater / lærerne efterfølgende orientere sig om dette og indhente det forsømte. Lektiekoordinering Klassens team samarbejder om klassernes rammer og normer for lektiegivning. På klassens årlige forældremøde orienteres forældrene om, hvordan der i de forskellige fag arbejdes med lektier. I overbygningen samarbejder klassens team om spredning af de større afleveringsopgaver. Der udarbejdes i samråd med eleverne en årsplan for afleveringerne, som sikrer, at denne type opgaver bliver fordelt jævnt ud over året. Elever med særlige behov: Igennem hele skoleforløbet er der fokus på elever med særlige vanskeligheder. Disse tilbydes supplerende undervisning, eller der støttes op om undervisningen i klassen på forskellige måder. Faglige kurser: I kl. har elever med særlige behov også efter eget ønske mulighed for at komme på faglige kurser primært i fagene dansk, matematik samt sprogfagene. Disse kurser kører

19 parallelt med valgfagene og tilbydes som korte kurser ( 2-3 måneder) i fagområder, den pågældende elev selv er med til at udpege. Lektier i Overbygningen: Lektier skal her ses som en del af elevens ansvar for egen læring og forældrenes medansvar for samme, og det forventes, at eleverne i overbygningen i høj grad selvstændigt kan varetage og planlægge deres lektier. Der kan ligeledes, selv om lærerne koordinerer de store afleveringsopgaver være skiftende lektiemængder fra uge til uge, og derfor forventes det, at eleven via sin egen planlægning kan udligne skævheder. Kommunikation ang. lektier: Klassens team afgør, på hvilken måde lektierne kommunikeres til eleverne. Bl.a. følgende muligheder eksisterer. A: Elevintra bruges. Evt. sørger lektieduksene for at lektierne hver dag er skrevet ind i Elevintraet. B: Lærerne skriver på tavlen, og eleverne bruger en lektiebog (eller deres mobiltelefon). C: Udleverede årsplaner (eller semesteroversigter) kan evt. indeholde faste lektiebeskrivelser OBS! På 9. årg. får eleverne udleveret en gratis lektiebog (betalt af EU) Lektiemængden i overbygningen: I overbygningen må eleverne være forberedte på, at de for at få det bedst mulige udbytte af undervisningen må belave sig på at bruge en del tid på lektielæsning. Det vil således ikke være unormalt med gennemsnitligt 6 og 10 timers lektier pr. uge. Lektiehjælp: Der gøres i skoleåret forsøg med at tilbyde lektiehjælp i overbygningen.

20 Forsøg med lektiecafe Der gøres i skoleåret forsøg med lektiecafe for elever i kl. på udvalgte dage. En lærer (eller lærervikar) varetager hjælpen sammen med 1-2 af de ældste elever. I lektiecaféen kan man fra kl. få hjælp til at lave sine lektier. Lektiehjælpen er frivillig, og eleverne bestemmer selv hvilke fag, de vil have hjælp til, eller om de bare vil arbejde selvstændigt med hjemmearbejdet. Eleven søger om ret til lektiehjælpen og indgår med skolen en aftale angående hvordan og hvor længe han/hun ønsker lektiehjælp (et standardskema udfyldes og underskrives af forældrene og eleven). Der evalueres løbende på ordningen og efter et år slutevalueres der. Andet: Lektie i forbindelse med særlig arrangementer fx idræts- og musikarrangementer/stævner: Det forventes, at de deltagende elever selv via kammerater/lærerne holder sig orienteret, om de lektier klassen evt. bliver pålagt og selvfølgelig udfører disse på lige fod med resten af klassens elever.