Danske forsøgspersoner er i en klasse for sig. Side 6. Ansættelsesklausuler spøger stadig side 4

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark Juli 2013 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Ansættelsesklausuler spøger stadig side 4 Sundhedsstyrelsen gør det onde ved apoteksstrukturen side 16 Bløde værdier skal være et salgsargument for nyuddannede side 20 Danske forsøgspersoner er i en klasse for sig Side 6

2 Leder Al magt til patienterne? Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Patienterne og deres foreninger udråbes i disse år ofte som de nye magthavere inden for sygdom og sundhed. Det er indiskutabelt, at de har erobret en betydelig magtposition. De er synlige i debatten og kræver med held i alt fald på store sygdomsområder som fx kræft behandlingsgarantier og stiller flere og flere krav til sundhedsydelserne. Opgørelser viser samtidig, at patientforeningerne oplever vækst i både medlemstal og økonomisk støtte. Baggrunden for deres succes ligger ikke mindst i det faktum, at flere og flere danskere lever med en kronisk sygdom. De har brug for at lære at håndtere deres sygdom, og den hjælp får de bl.a. fra patientforeningerne. Også på andre niveauer er patienten kommet i centrum. Udviklingen i mobilteknologien betyder, at den enkelte patient i stigende grad får overdraget ansvar for egen behandling. Patienterne bliver dermed langt mere krævende med hensyn til adgang til information og ikke mindst mulighed for at blive involveret i behandlingsforløbet. Det betyder, at lægemiddelog medicoindustrien står over for krav om mere service og derfor skal udvikle nye forretningsmodeller. Nogle virksomheder er allerede i fuld gang med at etablere denne tættere kontakt til brugerne af deres produkter. Det gælder fx Leo Pharma, som har oprettet en ny afdeling, Global Patient Engagement. Denne afdeling skal udvikle globale og innovative programmer til at støtte patienter. Og Coloplast scorede for nylig en førsteplads i en global tilfredshedsundersøgelse blandt patientforeninger foran store internationale konkurrenter. Succesen skyldes bl.a., at virksomheden arbejder tæt sammen med sine brugere og inddrager dem i produktudviklingen. Der ligger en helt særlig udfordring for sundhedsvæsen og industri i den nye måde, som patienterne deler information og debatterer sygdom og sundhed på. Patienterne bruger i meget høj grad sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube, men også særlige online sundheds- og patientnetværk. En undersøgelse fra PWC viser, at langt de fleste patienter stoler på de sundhedsinformationer, de finder på de sociale medier. Der er se også parate til at dele deres helbredsprofil med andre, og de giver udtryk for, at de sociale medier kan ændre deres holdninger. Informationen på disse sociale medier er pr definition svær at styre og uden kvalitetssikring, men de giver et værdifuldt indblik i patienternes følelser og oplevelser. Hvordan skal denne information bruges, og er patienternes brug af sociale medier og store tiltro til dem et problem? Fremtiden byder under alle omstændigheder på langt mere velinformerede og kritiske patienter, som gerne deler og taler om sundhed i det offentlige rum. Den virkelighed må alle aktører både kommercielle og ikke-kommercielle forholde sig til. Spørgsmålet bliver også fremover, om patientforeningerne faktisk har reel indflydelse, om de vil magten, og om de formår at håndtere magten forsvarligt. Lægemiddelog medicoindustrien står over for krav om mere service og skal derfor udvikle nye forretningsmodeller. Antje Marquardsen Formand Foto: Colourbox 2 pharma juli 2013

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Ansættelsesklausuler spøger stadig side 4 Sundhedsstyrelsen gør det onde ved apoteksstrukturen side 16 Bløde værdier skal være et salgsargument for nyuddannede side 20 Indhold Ansættelsesklausuler er et problem s Ansættelsesklausuler er et problem 06 Danske forsøgspersoner er i verdensklasse 11 Danmark skal ikke bare være middelmådig inden for klinisk forskning 13 Kort om 14 Outplacement åbnede øjnene for medico 16 Udtynding af apoteks strukturen fortsætter 18 Kort om 20 Jobsøgning for studerende de bløde værdier skal også sparke r.. 22 Overenskomstresultater 24 Kort om 26 Hjerneguf til hængekøjen fire gode bøger 28 Forskræp på Pharma på Tværs år med Bispebjerg Hospitals Apotek 36 Kort om 40 Meddelelser s.4 s.20 s.30 Juli 2013 Medlemsblad for Pharmadanmark Juli 2013 Medlemsblad for Pharmadanmark Juli 2013 Danske forsøgspersoner er i en klasse for sig Side 6 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) pd@pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf am@pharmadanmark.dk Redaktion Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf Kenneth Toustrup (Kommunikationskonsulent) kt@pharmadanmark.dk Lærke Gade Bjerregaard (Web- og kommunikationskonsulent) lgb@pharmadanmark.dk Annoncer Stillingsannoncer: Connie Faaborg Nielsen, Produktannoncer: Louise Boss annoncer@pharmadanmark.dk Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline August: juli September: september Oktober: oktober pharma juli

4 Løn & Ansættelse Af Christian K. Thorsted / Foto: Colourbox Ansættelsesklausuler er et problem Regeringens Produktivitets kommission peger på, at den udbredte brug af ansættelses klausuler gør arbejdsmarkedet mindre fleksibelt og hæmmer produktivitet og vækst. Også Pharmadanmark bemærker, at brugen af klausulerne er udbredt, selv om loven blev strammet i Den udbredte brug af ansættelsesklausuler, fx konkurrence-, kundeog jobklausuler, skal rulles tilbage, fordi de spænder ben for dansk produktivitet, fastslår Produktivitetskommissionen i ny analyserapport.»det er Produktivitetskommissionens vurdering, at udbredelsen af arbejdsmarkedsklausuler er en barriere for mobilitet og videnspredning på arbejdsmarkedet og dermed også for iværksætteri og produktivitet. Kommissionen anbefaler derfor, at lovgivningen skærpes, så danske virksomheders muligheder for brug af arbejdsmarkedsklausuler begrænses væsentligt,«fastslår rapporten. Konkurrence- og jobklausuler forhindrer ansatte i en virksomhed i at søge arbejde i en konkurrerende virksomhed eller i selv at starte en virksomhed op. Kundeklausuler forhindrer ansatte, der får job i en anden virksomhed, i at have kontakt med kunder hos deres tidligere arbejdsgiver.»klausuler i ansættelseskontrakter kan bremse arbejdskraftens bevægelighed og dermed hæmme produktivitetsvæksten. Det er en vigtig forudsætning for virksomhedsdynamik der står for omtrent halvdelen af den samlede produktivitetsvækst i Danmark at arbejdskraften bliver ansat der, hvor den er mest produktiv. På et velfungerende arbejdsmarked vil den stilling, hvor matchet mellem arbejdstager og arbejdsgiver er bedst, give den højeste løn. Det giver lønmodtagerne en tilskyndelse til at søge mod de mest produktive stillinger til gavn for hele samfundets produktivitet. Derved sikres det, at der drages størst mulig nytte af medarbejdernes kvalifikationer og færdigheder,«siger Produktivitetskommissionen. Også lavere rangerende ansatte Kommissionen anerkender, at arbejdsmarkedsklausuler bl.a. har til hensigt at beskytte en virksomhed mod, at dens forretningshemmeligheder og specifikke viden spredes til konkurrenterne, og mod, at en tidligere medarbejder undergraver virksomheden ved at tage kunderne med til medarbejderens nye arbejdsplads. Men kommissionen siger alligevel:»for den enkelte virksomhed kan det særligt give mening at anvende klausuler over for den øverste ledelse, der typisk har stor indsigt i virksomhedens forretningshemmeligheder og har en tæt kontakt med kunderne. Men når lavere rangerende medarbejdere også bindes af klausuler, drejer det sig formentlig også om, at virksomhederne forsøger at undgå afgang af medarbejdere,«konkluderer rapporten. Rapporten henviser til, at en række amerikanske studier har vist, at arbejdsmarkedsklausuler kan være en betydelig hindring for iværksætteri og produktivitetsvækst. Fx skulle årsagen til, at Silicon Valley ligger i Californien og ikke i fx Massachusetts, hvor mange af de førende it-virksomheder var placeret indtil 1980 erne, netop være, at disse typer af klausuler har været juridisk ugyldige ved lov i Californien siden Pharmadanmark: Brug af klausuler Der findes ikke nogen officiel statistik for udbredelsen af arbejdsmarkedsklausuler i Danmark, men der er indikationer af, at klausuler er et udbredt fænomen. En undersøgelse blandt medlemmerne af ni fagforeninger viser fx, at 19 procent havde en klausul i deres ansættelseskontrakter i 2004, og i et nyt forskningsprojekt Økonomiske effekter af konkurrenceklausuler fra Aalborg Universitet argumenterer de to forskere Jørgen Stamhus og Michael S. Dahl for, at klausulerne ser ud til at vinde udbredelse ud over topledelsesniveauet i danske virksomheder.»det er bestemt også vores indtryk ud fra de kontrakter, vi gennemgår for medlemmerne, at klausuler ikke er ualmindelige heller ikke selvom der helt sikkert er brancher, hvor de bruges mere aggressivt end farma-branchen,«konstaterer advokat Sidsel Haggren, Pharmadanmark. Hun forklarer, at lovgivningen på området blev skærpet i 2008, således at hemmelige aftaler om ikke at ansætte hinandens ansatte blev forbudt. Jobklausuler har siden da skulle skrives ind den ansattes kontrakt, og medarbejderen skal kompenseres for begrænsningen i sine jobmuligheder. Kompensationen skal mindst svare til halvdelen af medarbejderens løn på fratrædelsestidspunktet. Da lovændringen trådte i kraft fik Pharmadanmark en del reviderede kontrakter fra medlemmer til gennemsyn, hvor der var blevet indføjet en lovlig jobklausul.»vi vurderede dengang, at lovændringen nok ville betyde, at nogle arbejdsgi- 4 pharma juli 2013

5 vere ville droppe klausulerne, fordi de ikke længere ville være så attraktive for virksomhederne. Dels ville klausulerne blive for besværlige at administrere, dels var der krav om kompensation til medarbejderen, når han eller hun blev bundet af en jobklausul. Men siden har vi altså kunnet konstatere, at klausulerne bestemt stadig anvendes. Derfor er det noget, vi er meget opmærksomme på i rådgivningen af medlemmerne, når de skifter job,«siger Sidsel Haggren. Pharmadanmark vandt på vegne af et medlem i december 2008 en sag om en hemmelig jobklausul. Medlemmet fik kroner i godtgørelse, og Pharmadanmark var på den måde med til at presse på for en skærpelse af lovgivningen. Lav Funktionærloven om Pharmadanmarks formand Antje Marquardsen mener, at kommissionens anbefalinger er et tydeligt signal til politikerne om at få gjort noget ved problemet.»en af styrkerne ved det danske arbejdsmarked er dets høje fleksibilitet, og klausulerne virker direkte modsat på denne fleksibilitet,«siger hun. Antje Marquardsen mener konkret, at politikerne bør ændre funktionærloven, så der som udgangspunkt ikke kan indgås kunde- og konkurrenceklausuler i et ansættelsesforhold. Men der kan også være behov for at se på jobklausulerne, som virksomhederne indgår mellem hinanden, og som begrænser medarbejderne i at få ansættelse hos en anden virksomhed.»pharmadanmark har tidligere peget på, at Funktionærloven er utidssvarende det gælder dens regler for brug af klausuler, men også på andre områder. Funktionærloven har mere end 70 år på bagen, og flere af lovens minimumsbestemmelser lyder i dag, som de gjorde i det oprindelige lovforslag, og andre har mange år på bagen. På en lang række centrale områder er loven slet ikke blevet forbedret i flere årtier, mens det øvrige arbejdsmarked derimod har opnået forbedringer gennem kollektive overenskomster. Det betyder, at funktionærloven i dag repræsenterer en alt for lav fællesnævner,«siger hun. Det gælder bl.a. for bestemmelserne om godtgørelse ved usaglige afskedigelser. Pharmadanmarks medlemsrådgivning får således jævnligt henvendelser fra opsagte medlemmer, som står med en urimelig eller ubegrundet opsigelse i hånden. Og har de under et års anciennitet i jobbet, har medlemmet ikke mulighed for at gå videre med sagen. Pharmadanmark har også peget på, at mange privatansatte mænd reelt ikke har mulighed for at holde længerevarende barsel med deres børn, fordi funktionærloven diskriminerer mænd. Kvinder har således ifølge loven ret til halv løn under orlov det har mænd ikke. Funktionærloven gælder bl.a. for en stor gruppe af akademikere ansat i det private erhvervsliv. To ud af tre er i dag uden en overenskomst, og dermed er de som hovedregel kun omfattet af de rettigheder, der følger af funktionærloven. pharma juli

6 Tema: Kliniske forsøg Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler og Michael Bo Rasmussen Danske forsøgspersoner er i verdensklasse Danmark er under pres inden for kliniske lægemiddelforsøg initieret af virksomheder, men har ikke mindst med sine forsøgspersoner stærke kort på hånden i konkurrencen med andre lande. I udlandet forsvinder forsøgspersonerne ofte såkaldt lost to follow up. Det sker ikke i Danmark, bl.a. fordi forsøgspersonerne er engagerede i forsøgene. Der var engang, hvor Danmark havde et solidt forspring på datakvaliteten i den kliniske forskning. Sådan ser verden ikke ud længere, og især Østeuropa og Asien har indhentet os og skærpet konkurrencen om at tiltrække de attraktive kliniske forsøg.»vi er ikke blevet dårligere, men de andre er blevet skarpere. De rykker og kommer bagfra, og vi har fået en langt større global konkurrence. Hvis man fx ser på et hospital i Moskva, så kan det trække patienter og forsøgspersoner fra et enormt opland til ét centralt site, hvor vi i Danmark har et decentralt sundhedsvæsen mange sites og få patienter,«siger Jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent hos Lægemiddelindustriforeningen (Lif). Stærke på rekruttering og fastholdelse Til trods for Danmarks mange sites og lille befolkning, fremhæver Jakob Bjerg Larsen alligevel de danske forsøgspersoner og den generelle indstilling til at deltage i forsøg som helt afgørende for, at vi kan være med i toppen. Og han understreger betydningen af forsøgspersonerne de er en forudsætning for den kliniske forskning.»rundt om i verden er begrebet lost to follow up at forsøgspersonerne simpelthen forsvinder fra forsøget midt i det hele meget udbredt. Hvis forsøgspersonen smutter, så forsvinder data med, og det gør den samlede investering i forsøget af data, tid og ressourcer til en sårbar størrelse. I Danmark kan vi sikre kvaliteten, for vi har et velordnet samfund og registre, der gør os stærke på rekruttering og fastholdelse. Folk forsvinder ikke bare,«siger Jakob Bjerg Larsen. Samme oplevelse har Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef på Frederiksberg Hospital, og han fremhæver også den positive indstilling blandt de danske forsøgspersoner. Han peger her på et konkret forsøg med HPV-vaccine til kvinder i års alderen, hvor både rekrutteringen og fastholdelsen blev en stor succes.»i 2009 søgte vi efter yngre kvinder til et internationalt forsøg, hvor de i løbet af et halvt år skulle have tre vacciner mod livmoderhalskræft. Vi annoncerede på Facebook og kunne på den måde segmentere annoncerne og ramme målgruppen meget præcist, og det endte med, at vi blev det største center i forsøget. Ud af i alt kvinder i hele verden havde vi de i Danmark, heraf på Frederiksberg,«fortæller Jesper Mehlsen. Han understreger her den store interesse for at medvirke i forsøg, både før, under og efter forsøget.»alle de unge kvinder kom og fik vaccinerne af egen fri vilje, og mange af dem er blevet hængende og kommer her stadig flere år efter. Det er en styrke i vores forskning. Mine kollegaer i USA har det anderledes svært med at fastholde forsøgspersonerne. Der kommer forsøgspersonerne og får den gratis vaccination, og så hører man ikke mere til dem. Måske hænger det sammen med, at man i USA køber sine sundhedsydelser, mens vi i Danmark er en del af et offentligt sundhedsvæsen og har en anden tilgang,«siger Jesper Mehlsen. De frivillige forsøgspersoner raske og patienter Hvert år deltager omkring danskere i sundhedsvidenskabelige forsøg fra spørgeskemaundersøgelser til kliniske forsøg i alle fire faser. Selvom antallet af kliniske forsøg, som er igangsat af industrien, har været faldende i de seneste år, så er der ifølge Jakob Bjerg Larsen fortsat stor interesse for at deltage i lægemiddelforsøg. Han siger:»opbakningen gælder alle typer af lægemiddelforsøg fra de tidlige fase I forsøg, der alt efter sygdomsområde kan involvere både raske forsøgspersoner og patienter til fase 4-forsøgene, hvor lægemidlet er på markedet. I 2011 deltog mere end danskere i kliniske lægemiddelforsøg, som virksomhederne havde kørende. Ud over ønsket om at være en del af forskningen, kan deltagelse i et klinisk lægemiddelforsøg være en vej til hurtigere adgang til potentielt nye og bedre behandlinger.«på Rigshospitalet er ph.d.-studerende Pia Jæger og forskningssygeplejerske Karen Lisa Hilsted i fuld gang med et fase 6 pharma juli 2013

7 Om kliniske forsøg Hvert år deltager omkring danskere i sundhedsvidenskabelige forsøg, spørgeskemaundersøgelser og lignende. Derudover registre og biobanker. Sundhedsstyrelsen modtog i ansøgninger om kliniske forsøg med lægemidler i mennesker, og det er 12 færre end i Det forventes at inkludere danske forsøgspersoner i de 259 forsøg, som er anmeldt i Heraf deltagere i de 153 forsøg sponseret af virksomheder og i de 106 forskerinitierede forsøg. Ud af de 153 kommercielle forsøg er 144 forsøg, svarende til 94 %, multinationale, mens kun 9 forsøg svarende til 6 % gennemføres udelukkende i Danmark. Andelen af multinationale forsøg blandt de forskersponserede forsøg er 16 forsøg svarende til 15 %. Der er sket et fald på 39% i antallet af multinationale forskersponserede forsøg. Over halvdelen af kliniske lægemiddelforsøg koordineres fra Region Hovedstaden. Kilde: Sundhedsstyrelsen: Årsrapport Kliniske forsøg med lægemidler på mennesker. pharma juli

8 Tema: Kliniske forsøg Forskningsgruppen, Mech-sense på Aalborg Universitetshospital udfører bl.a. fase-1-forsøg med raske forsøgspersoner. 8 pharma juli 2013

9 Det lyder paradoksalt, men vi leder efter håbløst syge mennesker Her bliver forsøgspersonerne rekrutteret Traditionel annoncering Annoncer på print og web og opslag relevante steder bl.a. bannerannoncer på netdoktor.dk. En tilgang, der når mange og rammer bredt. Ambulatorier og afdelinger Rekruttering af patienter de steder, man allerede er i dialog med dem. Forsøgsperson.dk Primært rekruttering af raske forsøgspersoner, men også forsøg med patienter bl.a. astma, KOL og diabetes. 4-forsøg på Smertefysiologisk Laboratorium, og det er et godt eksempel på forsøg med raske forsøgspersoner netop med mandlige frivillige, midt i tyverne og i god form.»vi har rekrutteret i alt 16 forsøgspersoner til et forsøg, hvor vi undersøger varigheden af en nerveblokade med forskellige koncentrationer af et middel til lokalbedøvelse. Vi rekrutterer bl.a. med annoncer i medicinernes blad MOK, via forsøgsperson.dk og via vores egen database,«fortæller Karen Lisa Hilsted. Med i forsøget er Rasmus Krarup Sigaard, medicinstuderende på 25 år. Han siger:»jeg har været med i et par forsøg tidligere. Det giver et tilskud til min SU, og så får jeg et godt indblik i klinisk forskning, i hele setuppet, og hvor lang tid det tager at forske. Jeg blev opmærksom på forsøget første gang i medicinerbladet og er nu i databasen, så jeg bliver kontaktet, når der kommer nye forsøg. Jeg vil gerne være med igen, men min grænse går ved muskelbiopsier.«en anden frivillig i samme forsøg er Esben Trabjerg, farmaceutstuderende på 26 år, der også deltager for at få et økonomisk tilskud og af nysgerrighed.»nu forstår jeg, hvorfor forskning tager tid. Når man sidder på studiet, kan man undre sig over, at det tager så lang tid kan de ikke bare få personer kørt igennem og få lægemidlet godkendt? Men det er enormt tidskrævende, og der ligger overraskende mange arbejdstimer i sådan et forsøg,«siger Esben Trabjerg. Forsøget strækker sig over en indledende undersøgelse og derefter to dage af fire til seks timer, aflønnet med 150 kr. pr. time. Facebook Især velegnet til de yngre målgrupper. Som beskrevet i artiklen har Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef på Frederiksberg Hospital, haft stor succes med at rekruttere raske kvinder til forsøg med vaccine mod livmoderhalskræft. Det er her muligt at segmentere annoncerne meget præcist på målgruppen. På annoncerer virksomheden CCBR løbende efter forsøgspersoner til forskellige forsøg. Databaser Fx hos private rekrutteringsfirmaer, de enkelte sites og Koordinerende Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital. Sundhed.dk Fra og med efteråret 2013 bliver der etableret en central indgang for forskere og patienter på sundhed.dk. Forsøgene bliver annonceret via anmeldelsesprocessen gennem Sundhedsstyrelsen og Videnskabsetisk Komité. Det åbner for nye muligheder, fx at kronikere med astma, diabetes eller lignende kan oprette en profil, så de automatisk bliver informeret om relevante forsøg inden for deres specifikke sygdomsområde. Fase 1-enhed tiltrækker forsøg fra hele verden En helt anden type af forsøg og forsøgspersoner finder også sted på Rigshospitalet, hvor Fase 1 Enheden udgør Danmarks eneste dedikerede afdeling til onkologiske fase 1-forsøg. Hvert år henvises omkring 200 kræftpatienter uden andre behandlingsmuligheder til forsøg. Vi er den eneste enhed i Danmark, der er fuldt ud dedikerede til fase 1-forsøg på den her måde, og det betyder, at vi har rigtig mange patienter i kø, og at vi efterhånden kan tiltrække forsøg fra hele verden. Det er et stort og administrativt tungt arbejde at håndtere så mange forsøg, men vi er to overlæger der arbejder på fuld tid på det. Vi konkurrerer med lignende fase 1-enheder i Europa og Nordamerika og er blandt de hurtigste til at få godkendelserne igennem. Der går ikke lang tid, fra forsøgsprotokollen er sendt, til de første patienter er i gang. Som investigatorer er vi meget fokuseret på at få tingene igennem, så hurtigt som muligt«siger Ulrik Lassen, overlæge og leder af enheden. Han forklarer, at interessen for at deltage er meget stor som en naturlig følge af, at alvorligt syge cancerpatienter kan få tilbudt yderligere behandlingsmuligheder ved at deltage i forsøg. Det lyder paradoksalt, men vi leder efter håbløst syge mennesker, som er næsten fuldstændig raske. De har en cancersygdom og har fået at vide, at der ikke er mere at gøre, men samtidig skal de være oppegående, have nyrer og lever, der fungerer, og de skal være klar til at have deres daglige gang i ambulatoriet. Det er som et fuldtidsjob at deltage her, og det skal patienterne kunne klare.det er selvfølgelig begrænset hvor meget det hjælper den enkelte patient, men det er pharma juli

10 Tema: Kliniske forsøg Vi har dygtige kliniske forskere og gode forskningsmiljøer håbet, der er den drivende kræft for os alle sammen,«siger Ulrik Lassen. Der mangler incitamenter Selvom der i Danmark er mange positive eksempler på forskningsprojekter, så fremhæver Jakob Bjerg Larsen et område, der med fordel kan arbejdes med for at fremme den kliniske forskning. Forskningen skal generelt prioriteres højere i det danske sundhedsvæsen. Han siger: Myndighederne, forskerne og sundhedsvæsenet har alle et højt niveau, og det er et godt fundament for klinisk forskning af høj kvalitet. På hospitalerne er der adgang til avanceret udstyr, som gør det nemmere at gennemføre teknisk og udstyrsmæssigt komplicerede studier. Vi har dygtige kliniske forskere og gode forskningsmiljøer sygeplejersker, laboranter, radiografer, som giver en stærk support-funktion. Men lægerne mangler incitamenter og tid til at prioritere den kliniske forskning både egen og i samarbejde med virksomhederne. De bliver i dag målt på behandling og ikke på forskning. Hvis vi skal have kvalitet i behandlingen, skal vi også investere i forskning, og vi skal ville den kliniske forskning. Det kræver, at vi ikke kun måler resultater ud fra en behandlingsproduktion. Det skal være karrierefremmende at forske. En stor fordel ved at prioritere forskningen er desuden, at patienterne hurtigere får adgang til ny behandling. Har man selv medvirket til udvikling af en behandling, kan man hurtigere tage den i brug på sikker og effektiv vis,«siger Jakob Bjerg Larsen. Én samlet indgang kan styrke forskningen Netop rekrutteringen af patienter til forsøg inden for de specialiserede sygdomme er ifølge Jakob Bjerg Larsen ofte nemmere end de mere almene sygdomme. Patienterne på de specialiserede afdelinger er ofte nemmere at nå, for lægerne har her en specifik kontakt til en veldefineret patientgruppe. Og ofte er afdelingen vant til at forske. Derimod er det sværere med sygdomme, hvor patienterne primært behandles ude i almen praksis her er patienterne spredt, og det er derfor en udfordring at rekruttere patienter til få sites af rimelig størrelse. Tilsvarende gør sig gældende på de mindre regionssygehuse med forskellige rutiner osv. Der er en masse patienter, som vi i dag kan blive bedre til at inddrage i forskningen. De mange indgange til forskning i Danmark er helt klart et område med plads til forbedring,«siger Jakob Bjerg Larsen. Den danske struktur med mange decentrale enheder og derved mange indgange, kan være en udfordring for ambitionen om at tiltrække flere forsøg til Danmark. Derfor arbejder et nyt netværk under Danske Regioner på et nyt initiativ, der skal skabe en fælles indgang for kliniske forsøg for både klinikere og virksomheder. Missionen er at skabe en fælles indgang til forskning i det danske sundhedsvæsen og derved gøre det lettere for industrien at igangsætte nye forskningsprojekter i samarbejde med hospitaler og klinikere. Vi sidder en koordinator i hver region, som skal sidde med overblikket over bl.a. informationen, behovet for ny viden, uddannelse, nye værktøjer, sparring om patientrekruttering osv.,«siger Britta Smedegaard Andersen, specialkonsulent, Region Hovedstaden. Det nye netværk går officielt i luften efter sommerferien. 10 pharma juli 2013

11 Farmaceutstuderende Esben Trabjerg deltager i sit første lægemiddelforsøg og vil gerne deltage i flere. Bl.a. fordi det giver indblik i praktikken bag forskningen. Af Christian K. Thorsted / Foto: Colourbox Danmark skal ikke bare være middelmådig inden for klinisk forskning Novo Nordisk afliver myten om, at vi herhjemme er specielt dygtige til klinisk forskning vi er tværtimod gennemsnitlige på tid og kvalitet, og så er vi dyre. Formanden for Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, LVS, erkender, at Danmark står på en brændende platform, men at man ikke skal acceptere at være et middelmådigt land for klinisk forskning.»jeg vil gerne dementere den opfattelse, der findes rundt om, at vi er verdensmestre eller rigtig, rigtig dygtige til kliniske forsøg. Det er vi ikke. Intet tyder på det. Vi er heller ikke dårlige, men vi må bare ikke bilde hinanden ind, at vi er bedre, end vi reelt er. Den erkendelse er vigtig, ellers har man ikke samme følelse af brændende platform.«så klar var udmeldingen fra udviklingsdirektør i Novo Nordisk, Peter Kristensen, da han for nylig i Ugeskrift for Læger kommenterede status for klinisk forskning i Danmark. Det gør indtryk på Peter Schwarz, formand for LVS, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, der er paraplyorganisation for de lægevidenskabelige selskaber i Danmark. Der er aktuelt 119 videnskabelige selskaber med i LVS, og de repræsenterer medlemmer.»peter Kristensen taler naturligt nok for sit eget område, insulinforskningen, men jeg kan på vegne af Danmarks mange tusind forskende læger bekræfte, at vi alle kan begynde at mærke varmen i dækket under vores fødder,«siger Peter Schwarz. Han fastslår, at problemet ikke skyldes, at sundhedsforskningen i Danmark er blevet udsultet. Bevillingerne har ligget stabilt højt de seneste år på trods af krisen.»men vi lever i en ny virkelighed. De fremstormende lande i øst og syd har for længst set potentialet i sundhedsområdet som den store vækstskaber, hvad pharma juli

12 Tema: Kliniske forsøg Ph.d.-studerende Pia Jæger og forskningssygeplejerske Karen Lisa Hilsted udfører fase 4-forsøg på Smertefysiologisk Laboratorium på Rigshospitalet. Danmark jo selv har ført bevis for, og de satser derfor massivt på området. At stå stille på et stabilt højt niveau indebærer derfor, at vi bliver overhalet. Flere af de lande, som vi konkurrerer med, bruger nu op mod dobbelt så meget på forskning, som vi gør,«siger Peter Schwarz. Han mener, at den brændende platform kan undgås, hvis vi herhjemme bliver dygtigere med de penge, som vi har, og hvis vi bruger en større del af samfundets indtjening på forskning. Derfor undrer han sig over, at de økonomiske vismænd i deres seneste anbefalinger peger på, at et begyndende råderum i økonomien de næste to år bør bruges på områder som plejesektoren.»naturligvis føler vi som læger med de gamle og syge i samfundet. Men skal vi også om nogle årtier have råd til en anstændig plejesektor og sundhedsvæsen, så er vi nødt til at sikre, at vi ikke bliver udkonkurreret på de områder, der rummer fremtidens arbejdspladser.«for langt ude i fremtiden Peter Schwarz mener, at der er spændende perspektiver i de kommende nye supersygehuse forskningen bliver centralt placeret i det nye Rigshospitalet og Det Ny Universitetshospital i Århus. På Odense Universitets Hospital (OUH) vil man næsten fordoble antallet af forskere.»men færdiggørelsen af disse kraftcentre for fremtidens forskning ligger otte ti år ude i fremtiden. Inden da risikerer vi, at platformen står i lys lue. Vi skal handle nu og gerne i form af en national strategi med et solidt økonomisk skub.«men han peger på, at der også kan gøres noget for de penge, som i dag er til rådighed.»der er alt for lidt prestige i samarbejde for læger ansat på de danske hospitaler. Der er brug for en holdningsændring blandt forskerne, og der er brug for at ensrette og smidiggøre den assistance, man kan få til privat-offentlige projekter,«siger han. Peter Schwarz fortsætter:»det må også snart være tiden at hylde de forskere, som samarbejder med industrien, i stedet for den mistænkeliggørelse og jantelov, der har omgivet samarbejdet i mange år. I LVS glæder vi os over, at der nu langt om længe foreligger et sæt af anbefalinger til den fremtidige regulering af samarbejdet mellem sundhedspersoner og lægemiddel- og medicoindustrien. Vi håber, at disse anbefalinger kan bidrage til noget ro på de til tider oprørte vande. Til gavn for patientbehandlingen og for dansk sundhedsforskning.«lettere for sundhedsforskere Endelig understreger Peter Schwarz, at det skal være meget lettere for danske sundhedsforskere at komme i gang med deres projekter, og at det bør være en prioriteret opgave for sundhedsvæsenet at fastholde og hjælpe talentfulde forskerspirer med deres karrierer.»der er en række andre ting, vi kan gøre, for at vi kan blive dygtigere til at forske inden for de nuværende rammer, så vi ikke ryger ud af eliteindekset. Vi kan ikke leve med, at vi får et internationalt stempel som middelmådige. Vi kan i hvert fald ikke leve ret længe af det.«12 pharma juli 2013

13 Kort om Klart nej til apoteksoverenskomst Overenskomstresultatet for farmaceuter ansat på apotek har været sendt til afstemning blandt alle foreningens apoteksansatte medlemmer. Det blev et klart nej. 37 procent stemte ja, 53 procent stemte nej, og 10 procent stemte blankt. 65 procent af de apoteksansatte benyttede sig af muligheden for at stemme. Det er naturligvis beklageligt, at medlemmerne har stemt nej, men det er en tydelig tilkendegivelse af, at resultatet ikke er godt nok. Det er heller ikke overraskende i lyset af, at resultatet er det mest beskedne af de overenskomstresultater, vi har forhandlet hjem i år,«siger Arne Kurdahl, adm. direktør i Pharmadanmark. Det, medlemmerne sagde nej til, var en overenskomst, hvor de eneste ændringer var en regulering af lønninger, anciennitetstillæg og vagthonorarer med 0,609 pct. i 2013 og tilsvarende i 2014, svarende til 1,1 pct. af lønsummen. Indtil videre er den gamle overenskomst gældende. Lægemiddelindustri kritiserer SST hårdt Sundhedsstyrelsen (SST) leverer ikke den service, som lægemiddelindustrien betaler den for, og det er uklart, hvad industriens gebyrer går til. Så skarp lyder kritikken fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif). Udmeldingen bekræfter den frygt, som Pharmadanmark gentagne gange har givet udtryk for efter sidste års fusion mellem Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.»Lige nu ser vi en Sundhedsstyrelse, der ikke fungerer og har rod i sine tal. Vi kan ikke i et land som Danmark, der har så stor en lægemiddelindustri, leve med en Sundhedsstyrelse, der ikke fungerer,«siger koncernchef i Lif Ida Sofie Jensen til Dagens Medicin. Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark, holdt så sent som i marts møde med SST s direktør Else Smith. Emnet var den kritik, som Pharmadanmark bl.a. havde rejst i Pharma en kritik, som handlede om styrelsens ambitionsniveau, manglende internationale fokus og uklarhed om styrelsens økonomi.»vores klare synspunkt har hele tiden været, at Danmark naturligvis skal have en stærk lægemiddelmyndighed, som kan være en kompetent kontrolmyndighed og sparringspartner for dansk og udenlandsk medicinalindustri. Samtidig har vi ikke kunnet undgå at blive bekymret for, om fusionen mellem de to styrelser ville ende med at svække fokusset på lægemidler. Udtalelserne fra Ida Sofie Jensen bekræfter desværre, at vores bekymring har været meget velbegrundet,«siger Antje Marquardsen. Hun var ellers forsigtig optimistisk efter mødet med Else Smith, fordi hun fornemmede lydhørhed over for Pharmadanmarks kritik, herunder at den danske lægemiddelmyndighed skal have internationalt udsyn og formå at agere internationalt.» Men at industriens organisation nu udtrykker så stor mistillid til styrelsens arbejde, tyder ikke på, at skuden er blevet rettet op, eller at fordelingen af styrelsens samlede ressourcer bliver prioriteret med det for øje. Kritikken kalder på en reaktion fra styrelsens ledelse,«siger hun. SST gennemførte tidligere på året en betydelig fyringsrunde, som ramte de gebyrfinansierede afdelinger netop de afdelinger som servicerer lægemiddelindustrien. pharma juli

14 Boksord de flytter sig Blå bog: Christian Vestergaard Kaltoft, 34 år Dako, Global Product Manager : Norpharma A/S : Sanofi-Aventis : Jernbane Alle Apotek og Lyngby Svane Apotek 2005: Cand.pharm., Danmarks Farmaceutiske Universitet 2010: HD, Strategic Management and Business Development, Copenhagen Business School Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Outplacement åbnede øjnene for medico Hvorfor skifter du job? Jeg var ansat i Norpharma med markedsføringsansvar for en række smertestillende lægemidler, men virksomheden var tvunget til at skære kraftigt i medarbejderstaben i april i år. Norpharmas markedsvilkår blev ændret markant grundet omlægningerne i det offentlige tilskud til smertestillende lægemidler kombineret med generisk konkurrence. Hvordan fik du jobbet? Jeg fik jobbet gennem en kombination af netværk og outplacement. I forbindelse med min afskedigelse fik jeg tilbudt et outplacement-forløb, og det tog jeg imod. Jeg kunne frit vælge, hvor jeg ville have forløbet, og valgte FK Select efter at have fået dem anbefalet af en tidligere studiekammerat. Der findes mange udbydere af outplacement, men jeg mener, at man bør vælge nogen, der har spidskompetencer inden for det fagområde, man er uddannet og ansat. Man vælger jo også ejendomsmægler efter, hvilken type bolig man vil have hjælp til at sælge. Hvordan brugte du outplacement-forløbet? Det gode ved et outplacement-forløb er, at man bliver udfordret på sin tankegang om, hvilket job man skal have. Jeg troede inden forløbet, at jeg skulle have et job, som lignede det, jeg kom fra, og som jeg havde stor erfaring i. Outplacement hjælper én til at se sine kompetencer i et andet perspektiv og se alternativt på, hvad kompetencerne kan bruges til. Det var et hårdt forløb, fordi jeg blev udfordret af konsulenten, men det virkede. Sammen med offensiv brug af mit netværk var det medvirkende til, at jeg efter halvanden måned havde en underskrevet kontrakt og takkede nej til afsluttende samtaler med to andre firmaer. Outplacement-forløbet startede med diverse test (personlighedstest, IG-test) for at finde stærke og svage sider samt sætte mål for jobsøgningen. Det handlede derefter om at få jobsøgningsklaveret til at spille, så jeg brugte LinkedIN, netværk, headhuntere, CV, stillingsannoncer og uopfordrede ansøgninger mest professionelt. Konsulenten guidede mig til medico-området, hvor der jo er en række store danske globale virksomheder. Det gik jeg hjem og tænkte over, og det var starten på en jobjagt, som endte med et job hos kræftdiagnostik-virksomheden Dako. Hvorfor blev det så lige Dako? Dako er en spændende virksomhed, som er blandt de førende i verden inden for diagnosticering af kræft. Dako har en lang række kit til bestemmelse af, hvilken type kræft patienten har. Dako har også samarbejdsaftaler med en lang række medicinalvirksomheder som Pfizer, Eli Lilly, AstraZeneca og Amgen om udvikling af diagnostiske test til kræftlægemidler. Det er test, hvormed man kan afgøre, om den enkelte patient kan have gavn af et bestemt kræftlægemiddel, inden patienten bliver sat i behandling. Jeg syntes også, at det kunne være spændende at være i en medico-virksomhed, fordi der er et helt andet flow end i en lægemiddelvirksomhed. Den gen- 14 pharma juli 2013

15 job i juni Andrea Wilcks Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Annette Kragh Larsen Hjørring Løve Apotek Anni Margrethe Hansen Origio A/S Bente Gade Pharmadanmark Birgit Milo Hauge Statens Serum Institut Birthe Larsen Aalborg Budolfi Apotek Bo Juul Aastrup H. Lundbeck A/S Christian Vestergaard Kaltoft Dako Denmark A/S Darshana Durup Københavns Universitet Ditte Reker Nordic Bioscience A/S Ditte Søgaard Københavns Universitet Dorthe Pedersen Novo Nordisk A/S Ellen Davidsen Marstal Apotek Ellen Simonsen Sygehusapoteket, Region Nordjylland Frederieke Albrecht Pharmakon a/s Helle Østergren Bak Sygehus Nord, Roskilde Imad Hussein Aarhus Universitetshospital Janne Baaring Jensen Kerteminde Apotek Karen Brandt Ewon H. Lundbeck A/S Kirstine Mindegaard Gommesen Region Syddanmark Line Hvass Andersen København Husum Apotek Lise Agersted Novo Nordisk A/S Liza Borisova Nycomed: a Takeda Company Malene Elisa Lopez Kristensen Odense Apoteket Bryggergården Mette Bergqvist Hempel A/S Mette Marie Maare Pedersen Amgros I/S Michala Nyvang Nielsen Hørsholm Apotek nemsnitlige udviklingstid er halvanden år, en tiendedel af tiden for et farmaceutisk produkt, og det giver en helt anden måde at tænke og arbejde på. Hvad skal du lave hos Dako? Jeg er Global Product Manager i den afdeling, som hedder Global Marketing and Customer Management. Den står for den kommercielle del af produktudvikling og global markedsføring. Efter lanceringen af et instrument eller nyt diagnostisk kit gør man i Dako meget for at finjustere produktet efter kundernes behov og feedback det er helt anderledes end i medicinalindustrien, hvor man typisk ikke ændrer produktet efter lanceringen. Min rolle bliver at give input til produktoptimering fra et kunde- og markedsperspektiv. Det bliver i høj grad i et samarbejde mellem datterselskaberne, RA, QA, produktion m.fl. Dako har lanceringer af produkter om året, så det er en meget dynamisk virksomhed, jeg er blevet ansat i. Mona Jihad Rashed Region Hovedstaden Niels Frank Jensen Novo Nordisk A/S, Brogårdsvej Pernille Borup Windsor Roskilde Dom Apotek Petra Maria Schade MSD Danmark ApS Rabab Hazem Razik Novo Nordisk A/S, Kalundborg Sanela Seric Axellus A/S Semra Nuc Canbaz Kastrup Apotek Stine Aistrup Eriksen Aalborg Universitet Søren Emil Ringsmose-Pedersen Odense Dalum Apotek Thilde Olinder ALK Abello A/S Ulla Pretzmann Biogen Idec Denmark ApS pharma juli

16 Branche Af Christian K. Thorsted / Foto: Colourbox Udtynding af apoteksstrukturen fortsætter De stærkeste argumenter fra tilhængerne af at liberalisere apotekerne er, at branchen skriger på konkurrence, og at en liberalisering ville skabe mange flere apoteker. Alligevel fortsætter myndighederne med at give tilhængerne af monopolbrud ammunition ved at nedlægge selvstændige apoteker. Senest foreslår SST et aalborgensisk apotek nedlagt fremragende idé med et apotek mindre, synes de resterende lokale apotekere. Det er fortsat uklart, hvad regeringen har af planer for apotekssektoren, da anbefalingerne fra dens arbejdsgruppe foreløbig er over et halvt år forsinket. Imens synes myndighederne at være fast besluttet på at pille konkurrencen ud af sektoren ved at fjerne selvstændige apoteker fra landkortet. Det sker ofte i god forståelse med de resterende lokale apotekere, der så kan dele kagen. Seneste eksempel handler om bevillingerne til Aalborg Løve Apotek og til Nibe Apotek, som apoteker Erik Groth opgiver ved udgangen af næste måned. Man kunne måske forvente, at der i en af landets største byer med et levende handelsliv ville være basis for at bevare de nuværende fire apoteker, men sådan ser Sundhedsstyrelsen (SST) ikke på det.»på baggrund af antal receptekspeditioner og omsætningsforhold samt apotekernes indbyrdes beliggenhed er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er et forsyningsmæssigt behov for fire apoteker i det centrale Aalborg,«skriver SST i høringsmaterialet. Løve Apoteket, Svane Apoteket og Budolfi Apotek er beliggende i Aalborg midtby, mens Reberbane Apotek ligger i vestbyen. Alle apotekerne er omfattet af tilskudsbortfaldet i byer og kan derfor ikke modtage økonomisk tilskud fra apotekernes interne udligningssystem. SST vil dog ikke lukke Aalborg Løve Apotek, hvor apotekeren altså går på pension, men derimod det mindre Aalborg Svane i det historiske Jens Bangs Stenhus.»Hvis apoteket nedlægges, finder Sundhedsstyrelsen, at apoteker Finn Ossian, Aalborg Svane Apotek, skal tilbydes den ledige bevilling til Aalborg Løve Apotek,«skriver styrelsen. Løsningen indebærer også, at Nibe Apotek omdannes til filial, og at Budolfi Apotek får tildelt denne filial. SST begrunder den foreslåede lukning med, at Svane Apoteket er det mindste apotek af de fire apoteker i det centrale Aalborg, og at kunder, der i dag handler på apoteket, vil have»relativ nem adgang«til et andet apotek i det centrale Aalborg. SST 16 pharma juli 2013

17 peger også på, at en nedlæggelse af et apotek vil styrke omsætningen på de nærmest beliggende apoteker. Forslaget om at lukke et apotek ligger helt på linje med de lokale apotekers ønske om end de dog havde forestillet sig, at det var Løve Apoteket, som skulle lukke. Allerede i januar i år skrev apotekerne i Aalborg undtagen den nu afgående Erik Groth i et brev til SST, at den rigtige løsning er at nedlægge et apotek. De skrev som begrundelse bl.a., at alle apotekerne i midtbyen har oplevet en generel omsætningsnedgang. Personalet på Aalborg Løve Apotek har udtrykt stor bekymring for en eventuel lukning af deres arbejdsplads, men meget tyder nu på, at apoteket får lov at bestå, mens personalet på Svane Apoteket er mindre heldige. Udstrakte hensyn til apoteker Pharmadanmark har tidligere kraftigt kritiseret, at Lægemiddelstyrelsen nu SST tilsyneladende tager udstrakte hensyn til de lokale apotekers ønsker i struktursager. Også selv om den løsning, der passer apotekerne bedst, langt fra altid er den bedste løsning for borgerne. Der er således set eksempler, hvor styrelsen inden den fremlægger sine forslag spørger de lokale apotekere, om de fx ville været interesseret i at overtage et givent apotek som filial. Det efterlader et bekymrende billede af, at de lokale apotekere har en afgørende indflydelse på, hvordan lægemiddelforsyningsstrukturen skal se ud i det pågældende område. SST har ansvaret for at tilrettelægge den samlede apoteksstruktur, men styrelsens forvaltning har været og er stadig præget af løsninger, som netop er en trussel mod en fornuftig og sammenhængende apoteksstruktur. Dermed giver de liberaliseringstilhængerne gode kort på hånden i debatten om sektorens fremtid, mener Pharmadanmark.»I tilfældet fra Aalborg er det forståeligt, at apotekerne hurtigt kan enes om at lukket et apotek, for på den måde får de helt gratis foræret en større del af kagen til sig selv. Taberne bliver kunderne. De mister deres lokale apotek, men også overordnet set er apotekslukninger dybt problematiske. Færre selvstændige apoteker betyder, at der etableres lokale monopoler, og den hidtidige konkurrence blandt apotekerne svækkes. De får mindre grund til at konkurrere på service, faglig rådgivning af høj kvalitet, gode adgangsforhold og publikumsvenlig indretning og tilbud om relevante sundhedsydelser. Endelig er det ærgerligt, at farmaceuter i takt med apotekslukningerne får færre og færre muligheder for at få foden under eget bord og blive apoteker,«siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark. Hun fortsætter:»man kan kun undre sig over, at SST slet ikke overvejer at slå apoteket op for at se, om der ikke skulle være en farmaceut, som ville være frisk på at drive apoteket videre og dermed bevare fire selvstændige apoteker i byen.«den foreslåede lukning i Aalborg giver mindelser om lukningen af Sct. Pauls Apotek i Århus for to år siden. Her gjorde styrelsen sig heller ikke ulejlighed med at slå den ledige bevillig op, selv om apoteket havde en fin beliggenhed på en travl handelsgade, og selv om en initiativrig farmaceut sagtens kunne have haft mod på at få en fornuftig forretning ud af at drive det. SST: Nej til filial ved Amager Strandpark Sundhedsstyrelsen (SST) har truffet afgørelse i struktursagen om oprettelse af en apoteksfilial på Strandlodsvej ved Amager Strandpark. SST kan ikke imødekomme apoteker Peter Traulsens ansøgning.»sst fastholder, at alene afstanden til andre receptekspederende enheder skal være afgørende Det er uden for al fornuft, at styrelsen blokerer for bedre service til et hastigt udviklende boligområde. Hvorfor er SST imod, af befolkningen kan få let adgang til behandling, og hvis interesser tror styrelsen, at den tjener i alt fald ikke borgernes,«siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark. Hun tilføjer, at etablering af et lokalt apotek i Pharmadanmarks optik ville være den optimale løsning frem for en apoteksfilial. Pharmadanmark mener generelt, at der bør tages hensyn til, at der kan opstå et behov for receptekspederende enheder i nyere bysamfund under udvikling, bl.a. for at sikre bedre muligheder for et sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for forbrugerne. Færre selvstændige apoteker Lægemiddelstyrelsens praksis med at lukke apoteker eller lægge dem ind under andre apoteker ses tydeligt i statistikken. I 2008 var der 243 apoteker ved udgangen af 2012 var der kun 226. Til gengæld er der blevet markant flere filialer, nemlig 270. Her skal der ikke nødvendigvis være farmaceutbemanding. Baggrunden for SST s fremfærd er, at styrelsen søger at etablere det, de karakteriserer som bæredygtige enheder. Styrelsens pejlemærke er, at et gennemsnitsapotek i 2011 niveau bør have receptekspeditioner, hvilket svarer til en omsætning på 54 millioner kroner.»det er bemærkelsesværdigt, at man i regeringen har stort fokus på konkurrenceforbedrende tiltag, men at den myndighed, der forvalter området, samtidig går den stik modsatte vej. Det vidner om forbløffende mangel på politisk fingerspidsfornemmelse hos SST. At de lokale apotekere kan forlige sig med at få et større indtægtsgrundlag, kan ikke undre, men at både politikere og apotekernes organisation ikke siger fra, kan undre,«siger Antje Marquardsen. Hun minder om, at erfaringerne fra Sverige og Norge er, at liberalisering betyder etablering af et meget stort antal nye apoteker. Det gør udviklingen herhjemme særligt iøjnefaldende og kan virke som en rød klud på modstanderne af den eksisterende regulering af apotekssektoren. Pharmadanmark har afgivet høringssvar i sagen om Aalborg Løve Apotek. Dette kan læses på pharma juli

18 Kort om Novo Nordisk kritiserer mediedækning Lars Rebien, adm. direktør i Novo Nordisk, er stærkt utilfreds med den kritiske artikelserie, som Berlingske ha kørt om GLP-1-baserede diabeteslægemidler»20 sider, heraf fire forsider, har Berlingske den seneste tid brugt på at diskutere, hvorvidt de såkaldte GLP-1-baserede diabeteslægemidler forårsager bugspytkirtelbetændelse eller bugspytkirtelkræft. Og man har valgt at tildele Novo Nordisks Victoza broderparten af omtalen. Derfor er det ikke mærkeligt, at landets diabetesklinikker kimes ned og oplever, at bekymrede patienter selv har stoppet deres behandling uden at konsultere en læge. Eller at rekrutteringen af patienter til kliniske forsøg med liraglutide (det aktive stof i Victoza) er ved at gå i stå i Danmark,«skriver han i et debatindlæg i avisen. Han fortsætter:»novo Nordisk skal nok komme helskindet igennem dette, for det er kun i Danmark, helt præcist i nærværende avis, at vi oplever denne form for kampagnejournalistik. Alligevel er jeg bekymret over konsekvenserne af Berlingskes dækning.«læger og syge plejersker efter Spørger viden om medicinsk udstyr Læger og sygeplejersker på hospitalerne efterspørger information om, hvad medicinsk udstyr er, hvilke utilsigtede hændelser med det de har pligt til at indberette, hvor de skal indberette og hvordan. Det viser en undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen (SST) har lavet i samarbejde med Lægeforeningen, Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd. Undersøgelsen er udgangspunktet for indsatsen Meld hændelser med medicinsk udstyr på hospitalerne, der netop skal få flere til et melde alvorlige hændelser med medicinsk udstyr.»vi er i tæt dialog med både Danske Regioner, Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd om at håndtere ulykker med medicinsk udstyr og om den kommende indsats på hospitalerne. Vi har en fælles interesse i, at de fejl og mangler, der måtte være ved udstyret, kommer frem i lyset. Og vi er glade for, at der er velvilje fra alle parter, for der er et forbedringspotentiale både med hensyn til antallet af indberetninger og kvaliteten af dem,«siger enhedschef Henrik G. Jensen fra SST. Indsatsen på hospitalerne løber hen over sommeren 2013 og gør brug af både regionale og lokale kontaktpersoner, som skal være med til at sikre, at budskaberne når helt ud til den enkelte læge og sygeplejerske. Indsatsen består blandt andet af undervisningsmateriale, køreplan til de lokale kontaktpersoner og en kort film om vigtigheden af at indberette. 18 pharma juli 2013