Dygtige sammen læring, trivsel og samarbejde i folkeskolen

Transkript

1 Dygtige sammen læring, trivsel og samarbejde i folkeskolen 3. udgave, opdateret 20. juni 2016 Side 1

2 Læsevejledning Du sidder med 3. udgave af handleplanen Dygtige Sammen læring, trivsel og samarbejde i folkeskolen. Handleplanen er udviklet af Børn og Skole i samarbejde med interessenter på folkeskoleområdet, og udgør på den baggrund det grundlæggende samarbejdspapir for initiativer på folkeskoleområdet i Randers Kommune. Dygtige Sammen er en dynamisk handleplan. Det vil sige, at handleplanen løbende vil blive opdateret efterhånden som målene for emnerne i handleplanen konkretiseres og nås. Udgave 3 er tilrettet i forhold til følgende emner: Få klare mål : Byrådet har den 20. juni 2016 valgt at reducere antallet af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten på baggrund af høringssvarene til første udgave af Dygtige Sammen. I kvalitetsrapporten indgår nu kun tre kommunale fokusområder: Elevfravær Lærere og pædagogers sygefravær Fordeling af elever mellem distriktsskole, anden folkeskole og privatskole. Få klare mål og Åbenhed og samarbejde : Forvaltningen har på Børn og skoleudvalgets møde den 7. juni 2016 forelagt første udgave af et årshjul for udvalget, som der arbejdes videre på at konkretisere. Herudover er der etableret et netværk for formænd af skolebestyrelser og taget første skridt i forhold til oprettelse af et Fælles elevråd i Randers Kommune. Skolen skal åbne sig : Forvaltningen har per 1. august 2016 ansat en konsulent med særligt fokus på den Åbne Skole. I første omgang med fokus på at hjælpe skolerne i forhold til samarbejde og partnerskaber med kulturinstitutioner og lokale virksomheder. Side 2

3 Inklusion : En arbejdsgruppe med bred repræsentation har afgivet overordnede anbefalinger til udmøntningen af en pulje på 5. mio. kr. årligt til inklusion. Anbefalingerne omfatter igangsættelse af en proces, der skal skabe en fælles inklusionsforståelse på 0-18 års området samt oprettelse af et centralt kompetencekorps på inklusionsområdet. God læselyst! Side 3

4 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Resumé 8 Vision Central - decentral: Frihedsgrader 11 Få klare mål 12 Fokus på læring og trivsel 14 Sammenhænge i uddannelsesniveauer 16 Skolen skal åbne sig 18 Inklusion 20 Medarbejdernes kompetencer samarbejde mellem faggrupper, Professionelle Læringsfællesskaber 25 Åbenhed og samarbejde i folkeskolen 28 Side 4

5 Indledning Vi har en rigtig god folkeskole i Randers. Den skal vi sammen gøre endnu bedre. Fundamentet for denne plan er folkeskolereformens tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Sammen med byrådets vision for skoleområdet, børn- og ungepolitikken, uddannelsespolitikken samt folkeskolens formål er det de mål, vi i Randers fokuserer på, når vi siger, at vi skal blive dygtige sammen. Folkeskolereformen trådte i kraft 1. august 2014, og både før og efter har skoleledere, medarbejdere Folkeskolens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Side 5

6 og skolebestyrelser arbejdet med at føre reformen ud i livet. Det er et arbejde, som foregår hver dag på de randrusianske folkeskoler. Ledere, medarbejdere, forældre, de faglige organisationer, elever, forvaltning, erhvervsliv og idræts-, kultur- og foreningsliv samt ungdomsuddannelser skrev i 2013 et idékatalog. Dette har den enkelte skole anvendt til at udfolde skolereformen og skabe de bedste rammer for en sammenhængende skoledag til glæde og gavn for elevernes læring og trivsel. Året efter skolereformens ikrafttræden blev der i Randers gennemført en ny skolestruktur. Nu har vi høstet nogle erfaringer og stiller fortsat skarpt på i fællesskab at udvikle folkeskolen i Randers. I november 2015 startede en åben proces under overskriften Videre med folkeskolereformen. Et vigtigt formål med processen var at bekræfte folkeskolen som en fælles opgave og som en væsentlig og kulturbærende samfundsinstitution. Derfor har skolebestyrelsesformænd, skoleledere, fællestillidsrepræsentanter, uddannelsesinstitutioner og elever sammen på konferencer og i arbejdsgrupper foreslået fælles retning på udviklingen af folkeskolen i Randers. Dygtige sammen læring, trivsel og samarbejde i Randers er den handleplan, som er kommet ud af dette samarbejde. Handleplanen tager således udgangspunkt i de emner, interessenterne på folkeskoleområdet har fremhævet som de vigtigste. Handleplanen er bygget op omkring syv emner, som i de følgende afsnit foldes ud i konkrete mål og handlinger: Central decentral: Frihedsgrader. Få klare mål. Fokus på læring og trivsel. Sammenhænge i uddannelsesniveauer. Side 6

7 Skolen skal åbne sig. Inklusion. Medarbejdernes kompetencer. Dygtige sammen et dynamisk samarbejdsdokument Under disse syv overskrifter er mange centrale udfordringer trukket frem i handleplanen. Men der er også udfordringer, som ikke har været drøftet. En væsentlig udfordring, som ikke har været i fokus i processen, er integration af flygtninge. Denne opgave har i flere år ikke fyldt meget i skolernes hverdag. Men der forventes betydeligt flere børn af flygtninge i de kommende år. Dermed opstår der naturligt spørgsmål om, hvordan Randers Kommune bedst integrerer flygtningebørnene i vores skoler. De spørgsmål vil under alle omstændigheder stå højt på dagsordenen for byrådet og folkeskolerne. En anden væsentlig udfordring, som ikke har fyldt i processen, er IT i undervisningen. Der er behov for forbedringer af både infrastruktur og hardware, ligesom der udestår væsentlige valg af systemer. Endelig vil der formentlig også fremover være behov for, at den nødvendige IT-kompetenceudvikling tilrettelægges, så den forstyrrer den daglige undervisning mindst muligt. Handleplanen er et dynamisk dokument og vil, i den samarbejdsånd, som det oprindeligt er blevet til i, blive rettet til efterhånden som flere emner bliver afklaret og skal have en plads i planen. Derfor får Dygtige Sammen også en fast plads på Randers.dk, hvor den seneste udgave altid ligger: Link til Dygtige sammen Side 7

8 Resumé På de følgende sider fremsættes en række forslag til beslutning. Derudover præsenteres tiltag, som forvaltningen forventer at sætte i værk. De væsentligste forslag og tiltag er oplistet her: Forslag til politisk beslutning Kvalitetsrapporten danner fremover grundlag for Børn og Skoleudvalgets dialog med skolebestyrelserne og skolelederne om kvaliteten af skolernes arbejde. Børn og skoleudvalget afholder to gange i hver valgperiode møde med aftaleenhederne vedrørende afrapportering af aftalemål. Børn og skoleudvalget afholder desuden to gange om året dialogmøder med skolebestyrelserne. Fremadrettet bygger aftalestyringen på kvalitetsrapporten, således at aftaleenhederne i højere grad oplever sammenhæng i det, forvaltning og politikere vil med området. Skolebestyrelsen skal med udgangspunkt i kvalitetsrapporten udvælge tre mål, som den konkrete skole særligt fokuserer på i forhold til næste kvalitetsrapport i Forvaltningen har på Børn og skoleudvalgets møde den 7. juni 2016 forelagt første udgave af et årshjul for udvalgets arbejde, som der arbejdes videre på at konkretisere. Årshjulet opdateres løbende, således at væsentlige emner, der forventes forelagt for udvalget inden for de følgende 12 måneder, altid er kendte for udvalget. Tiltag, som forvaltningen foretager Organiseringen af forvaltningens støtte- og udviklingsarbejde revurderes med henblik på at sikre effektiv og sammenhængende anvendelse af ressourcerne. Visitationen og det økonomiske ansvar i forhold til det special- Side 8

9 pædagogiske område placeres i PPR. Sparring til skolernes ledelsestilsyn på det specialpædagogiske område, derunder tilsyn med specialklasserne/-skolerne, placeres i PPR PPR er tovholder for udarbejdelsen af fælles kommunal strategi og planlægning af kompetenceudvikling i forhold til inklusion og specialundervisning. PPR målretter de udlagte midler til specialpædagogisk bistand for at sikre sammenhæng i indsatsen og en større kommunal ensartethed i forhold til, hvornår et barn visiteres til et specialtilbud. Side 9

10 Vision 2021 I processen Videre med folkeskolereformen har deltagerne ofte efterlyst en fælles vision for folkeskolerne i Randers Kommune. På den baggrund er der formentlig behov for at genopfriske den Vision 2021, som Randers byråd vedtog i juni Visionen er, hvad vi stræber efter og hvilke mål, vi vil nå i Visionen omsættes til handling i politikker og strategier. Visionen bør fremover have en mere central rolle i forbindelse med introduktion af nye bestyrelser, medarbejdere og ledere. Vision 2021 for skoleområdet vedtaget juni 2014: Skoler i et ansvarsfællesskab med plads til forskellighed målsparagraf. Alle skoler har derudover rum til at udvikle særlige kompetencetilbud til eleverne. Randers ligger karaktermæssigt over regionalt gennemsnit. Randers er i top 10 blandt danske kommuner, hvis skolers helt særlige udvikling/resultater trækkes frem som forbillede. I Randers har man troværdig og meningsfyldt inklusion med stor opbakning fra forældre og lærere. Visionen for skoledelen er sammen med folkeskolereformens formål, de tre overordnede mål og kvalitetsrapporten på folkeskoleområdet de overordnede pejlemærker for udviklingen af folkeskolen i Randers. Her er vi i 2021: Alle skoler arbejder ud fra fælles målsætninger og krav, der følger op på folkeskolens forside 10

11 Central - decentral: Frihedsgrader Forholdet mellem byrådets centrale styring og skolernes decentrale frihedsgrader er et vigtigt emne for alle omkring skolerne i Randers Kommune. Randers-modellen beskriver fordelingen af ansvar og kompetence mellem byråd og aftaleenheder, herunder skolerne. Et helt centralt princip i modellen hedder Central styring decentral ledelse. Det vil sige, at byrådets muligheder for at styre og være politikskabere optimeres, samtidig med at de decentrale, borgervendte enheder gives de bedst mulige betingelser for at yde god og ressourceeffektiv borgerservice. Organisationen skal baseres på en form for aftalestyring, der respekterer det værdibaserede ledelsesgrundlag. Den politiske styring er primært rettet mod ressourcerne og effekterne af folkeskolernes indsatser. Men byrådet har også interesse i at følge og forholde sig til udvalgte forhold i skolens hverdagsdrift. Der er i hele organisationen behov for at tydeliggøre balancen mellem decentrale frihedsgrader og central styring. Dette hænger også sammen med, hvordan og hvor detaljeret målstyringen af folkeskolerne skal være, jf. næste afsnit. Med folkeskolereformens nye muligheder og krav er det yderligere vigtigt, at skolerne har frihed til selv at lede og tilrettelægge arbejdet i den retning, som byrådet har udstukket. Skolerne skal ikke alting samtidig og på samme måde, men vi går i den samme retning med høje ambitioner og fælles klare mål for øje. Side 11

12 Få klare mål Folkeskolens interessenter peger på vigtigheden af, at der skabes samhørighed blandt skolerne og en fælles forståelse af retningen. Ikke mindst fremhæves vigtigheden af, at der bliver anlagt et langt tidsperspektiv i forhold til skolernes drift. På den måde bliver det muligt for skolerne at bevare kontinuiteten i forhold til større indsatsområder. Det vil vi: Kvalitetsrapporten vil fremover fungere som det samlende dokument i forhold til folkeskolens status og udvikling i Randers Kommune. Undervisningsministeriets fire obligatoriske og operationaliserede mål i kvalitetsrapporten er: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. I Randers Kommune har byrådet den 20. juni 2016 besluttet at supplere det nationalt fastlagte indhold i kvalitetsrapporten med tre kommunale fokusområder: Elevfravær Lærere og pædagogers sygefravær Fordelingen af elever mellem distriktsskole, anden folkeskole og privatskole Det gør vi: Vi ønsker at arbejde for at kvalitetsrapporten bliver et fælles omdrejningspunkt. Der skal med udgangspunkt i dette udarbejdes en plan for skolernes arbejde med væsentlige fælles indsatser samt for afrapportering og dialog med bestyrelser, forvaltning og udvalg om de fælles mål og indsatser. Side 12

13 Sigtet skal være at forenkle arbejdsgangene ude på skolerne. Desuden understøtter en samlet afrapportering og opfølgning, at skolerne ser deres drift i en sammenhæng. Det bliver dermed muligt for skolerne at handle langsigtet, prioriteret og sammenhængende på deres lokale udfordringer i dialog med bestyrelser og lokalsamfund og med støtte fra forvaltning og politikere. Et væsentligt mål med kvalitetsrapporten er et skærpet fokus på målstyret læring, og at skolerne bruger data i hverdagen. Det gælder både på ledelsesniveau og helt konkret i forbindelse med lærere og pædagogers arbejde med at understøtte elevernes læring og udvikling. Målstyret læring går ud på at skabe synlighed om elevernes kompetencer og udviklingsmuligheder. Det besluttes at: Skolebestyrelsen skal med udgangspunkt i kvalitetsrapporten udvælge tre mål, som den konkrete skole særligt fokuserer på i forhold til næste kvalitetsrapport i Fremadrettet bygger aftalestyringen - altså dialogen mellem udvalg og aftaleenheder - ligeledes på kvalitetsrapporten. Dermed tilstræbes det, at aftaleenhederne i højere grad oplever sammenhæng i det, forvaltning og politikere vil med området. Der udarbejdes konkrete årshjul for dialogen mellem Børn og skoleudvalget, bestyrelser og skoleledelser. Forvaltningen har på udvalgsmødet den 7. juni 2016 forelagt udvalget første udgave af et årshjul for udvalget, som der arbejdes videre på at konkretisere. Side 13

14 Fokus på læring og trivsel En af grundpillerne i folkeskolereformen er, at læring og trivsel går hånd i hånd. I Randers Kommune er de bærende principper robuste skoler, trygge børnemiljøer og fagligt stærke læringsmiljøer helt i tråd med folkeskolereformens intentioner om, at alle børn trives og bliver så dygtige, de kan, samt udvikler sig til livsduelige borgere. Det vil vi: Eleverne på folkeskolerne i Randers skal være dygtige og trives. Derfor ønsker vi: Dygtige lærere og pædagoger, der skaber orden og tryghed med klare regler for adfærd og konsekvens, udviser omsorg og har høje faglige forventninger til alle elever. Læreren og pædagogen er afgørende for elevens trivsel og lyst til at lære. Derfor skal lærere og pædagoger besidde stærke faglige kompetencer og kunne mestre såvel relationsarbejde som didaktiske færdigheder. Dygtige ledere, der kan lede og støtte lærernes og pædagogernes arbejde. Her er bl.a. supervision og feedback væsentlige faktorer. Et godt læringsmiljø, herunder gode fysiske rammer: Reformens mål om øget trivsel og læring skal understøttes af gode fysiske rammer. Det betyder, at der i skolens indretning skal være mulighed for varierede organisationsformer (klasser, hold mv.) og processer, som tilgodeser mange veje til læring, herunder rum til både fordybelse og bevægelse. Lokalområdets faciliteter, f.eks. i forbindelse med den åbne skole, skal også tænkes ind. Skolernes fysiske rammer er endnu vigtigere efter udvidelsen af skoledagens længde og ændring af de pædagogiske medarbejderes arbejdstidsregler. Det er afgørende, at skolen opleves som et effektivt og attraktivt sted at arbejde også når man ikke underviser. Side 14

15 Et godt samarbejde mellem forældrene og skolen. Forældrene har stort medansvar for elevernes læring, trivsel og adfærd. Derfor skal forældrene bringes i spil i skolen, og dialogen mellem skole og forældre skal være præget af åbenhed, tillid, inddragelse og medansvar. Elevinddragelse. Denne sikrer eleverne indflydelse gennem eksempelvis elevråd og ved aktivt at medinddrage eleverne i egne læreprocesser. evaluator. Med hensyn til opkvalificering i uddannelsesfag (det, som tidligere hed linjefag) indgår Randers Kommune i et samarbejde med VIA, Favrskov og Syddjurs kommuner om denne kompetenceudvikling. Det gør vi: Med udgangspunkt i kvalitetsrapporterne er der dialog mellem udvalg, forvaltning, skolebestyrelse og skoleleder. Udfaldet af dialogen sætter retningen for skolernes kvalitetsarbejde de efterfølgende to år. Evnen til at skabe en varieret skoledag evalueres. Herunder evalueres evnen til at bringe understøttende undervisning i spil. Evalueringerne vil foregå primo 2017 og foretages af en ekstern Side 15

16 Sammenhænge i uddannelsesniveauer I Børn og Unge politikken for Randers Kommune er sammenhænge et centralt begreb for arbejdet på 0-18 års området. Læring og effekten af læring på hvert alderstrin danner fundamentet for læring på de næste niveauer. Børns læring starter, længe før de begynder i skole. Det skal skolerne i endnu højere grad bygge ovenpå. Samtidig skal skolerne sikre, at de ældste elever foretager udfordrede valg om deres videre uddannelse efter folkeskolen. Det vil vi: Vi vil sikre, at børn og unges liv ses i sammenhæng og ikke i adskilte perioder i børnehave, førskoleordning, skole osv. Vi vil sikre, at vigtig viden om børn og unges læring og trivsel ikke går tabt i overgangen mellem forskellige organisatoriske enheder. På den baggrund vil vi arbejde med et synligt, konkret og forpligtende samarbejde om sammenhæng på tværs i organisationen og i samspil med ungdomsuddannelserne. Det betyder, at samarbejdet er forankret i tydelige, konkrete tiltag og forløb og fælles læringsmål. Vi vil sammen med ungdoms- og erhvervsuddannelserne sikre, at eleverne træffer udfordrede uddannelsesvalg, når de nærmer sig afslutningen på folkeskolen. Det gør vi: klasses skoler udarbejder mindst ét sammenhængende læringsmål for børn i alderen 3-12 år med én eller flere samarbejdende børnehaver. Forvaltningen udarbejder i samarbejde med skoler og dagtilbud en fælles platform for dagtilbud og skole for arbejdet i førskoleordningerne, som evalueres og følges op med henblik på skoleårets start i Med henblik på at sikre bedst Side 16

17 mulig kendskab til læring i dagtilbuddene forankres opgaven med udvikling af de to børnebyer i Faarup og Havndal hos dagtilbudschefen. Indsatser for årige skal koordineres bedre for at undgå, at de unge falder ud af uddannelse og arbejdsmarked. Der er i Arbejdsmarkedsafdelingen etableret en koordinerende funktion, som skal sikre, at arbejdsmarkedsrettede, sociale og undervisningsmæssige tiltag over for de unge koordineres bedst muligt. Udskolingsskoler udarbejder sammen med ungdoms- og erhvervsuddannelserne mindst ét fælles uddannelsesforløb for særligt dygtige eller talentfulde elever. Der gennemføres forsøg med udveksling af lærere mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne. Vilkår og omfang aftales med ungdomsuddannelserne og de faglige organisationer. UUR får en tovholderfunktion i forhold til at sikre sammenhæng i unges uddannelsesvalg og overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. I samarbejde med ungdoms- og erhvervsuddannelserne tilknyttes forskning til at dokumentere og evaluere væsentlige samarbejdsforløb. Side 17

18 Skolen skal åbne sig Skolen skal åbne sig. Med folkeskolereformen er der åbnet yderligere for, at skolerne kan arbejde med læringsarenaer på f.eks. lokale kulturinstitutioner og lokale virksomheder. Omverdenen skal med andre ord bruges mere aktivt i forhold til børn og unges læring og trivsel. Flere skoler i Randers har allerede gode erfaringer med at samarbejde med bl.a. Grundfos, Tradium og Museum Østjylland, ligesom Børn og Skole i Randers Kommune har en aftale med Randers Egnsteater om, at alle klasser ser én forestilling om året. Det vil vi: Folkeskolen i Randers Kommune er en åben skole, som er synlig i lokalsamfundet. Målet med at samarbejde med konkrete virksomheder, foreninger, kultur- og fritidsinstitutioner mv. skal altid være at fremme børns læring og trivsel. Målet med den åbne skole er at udvide læringsarenaerne til også at omfatte kulturinstitutioner, virksomheder, musikskolen, idrætsforeninger mv. Dette kan ske ved f.eks. at indgå samarbejde med lokale virksomheder, kulturinstitutioner og fritidsforeninger samt andre uddannelsesinstitutioner mv. Ikke alle skoler skal alt lige meget. For nogle folkeskoler og nogle klassetrin vil det være oplagt at samarbejde med en lokal privat virksomhed, mens det for andre skoler vil være oplagt at samarbejde med kultur- og fritidsinstitutioner. I Randers Kommune ser vi gerne variationer og evt. profiler på skolerne i forhold til mulighederne i åben skole. Herunder åbnes der for, at skolerne kan indgå i samarbejdsmodeller med foreninger, virksomheder, kulturinstitutioner mv. eller indgå konkrete aftaler om skolepraktik med lokale virksomheder. Side 18

19 Det gør vi: I forbindelse med den åbne skole skal skolebestyrelserne drøfte og udarbejde principper for skolens samarbejde med det omgivende samfund. Principperne skal være godkendt i skolebestyrelsen inden udgangen af samarbejde med det omgivende samfund senest ultimo De samarbejdsmodeller, der opstår mellem skoler og deres partnere, indsamles og formidles til de øvrige skoler. Forvaltningen har per 1. august 2016 ansat en konsulent med særligt fokus på den Åbne Skole. I første omgang vil fokus være på at hjælpe skolerne i forhold til samarbejde og partnerskaber med kulturinstitutioner og lokale virksomheder. Hensigten er at skabe og synliggøre konkrete undervisningsforløb, som skolerne kan benytte sig af. Det besluttes: At skolebestyrelserne drøfter og udarbejder principper for skolens Side 19

20 Inklusion Inklusion er en fælles opgave i Randers Kommune. Der skal være en tydelig rød tråd i inklusionsindsatsen. De indsatser, der findes, skal være tydeligt forbundet med det specialpædagogiske område. Skolerne i Randers Kommune har igangsat mange forskellige tiltag for at kunne inkludere flere elever i almenundervisningen. Disse tiltag har i helt overvejende grad været forankret på den enkelte skole og kun i mindre omfang været organiseret som en fælles indsats i hele kommunen. Blandt andet derfor er det vanskeligt at se en rød tråd i det samlede arbejde med inklusion og specialundervisning. Følgende afsnit omkring inklusion er bredt formuleret. Det er det, fordi vi netop nu er i gang med en proces, som skal sikre denne røde tråd i det samlede inklusionsarbejde på tværs i kommunen. Herunder sikre en god sammenhæng mellem visitation, kompetenceudvikling, tilsyn og økonomi. En arbejdsgruppe med bred repræsentation har til byrådet den 17. maj 2016 afgivet overordnede anbefalinger til, hvordan en årlig pulje på 5 mio. kr. skal udmøntes i sammenhæng med de eksisterende midler på skolerne til inklusion og specialundervisning. Arbejdsgruppen anbefaler, at der igangsættes et arbejde med at formulere en fælles inklusionsforståelse på 0-18 års området, hvor interessenter inddrages. Samtidigt er anbefalingen, at der oprettes et centralt kompetencekorps, som skal understøtte skolernes inklusionsarbejde samt sikre samarbejde på tværs. Regeringen har desuden haft en ekspertgruppe til at kortlægge udfordringerne på inklusionsområdet for at komme med anbefalinger til, hvordan inklusionsindsatsen kan løftes i de enkelte kommuner. Side 20

21 Randers Kommune var udvalgt som en blandt fire kommuner, hvor inklusionsarbejdet blev kortlagt. Resultaterne af kortlægningen indgår i det videre arbejde i forhold til inklusionsindsatsen i Randers Kommune. Det vil vi: Overordnet er målet at sikre, at alle børn i Randers Kommune bliver så dygtige de kan og trives, og at forældre i hele kommunen får en klar oplevelse af, at deres børn lærer noget, trives og udvikler sig. Målet med inklusion er at gøre flere børn til en integreret og ligeværdig del af det faglige og sociale fællesskab, at sikre deres udvikling både fagligt og menneskeligt, og at de trives med deres hverdag i skolen. Alle skal i højere grad sikre, at børn og unge tilbydes den nødvendige støtte og hjælpemidler i almentilbuddet. Det gælder, uanset om der er tale om særligt begavede børn eller børn med særlige behov eller udfordringer. Folkeskolens elever er forskellige. Eleverne og deres forældre forventer, at undervisningen tager højde for den enkelte elevs læringsmønstre, interesser og evner. De forventninger skal skolerne og deres medarbejdere leve op til. Samtidig er det nødvendigt, at forældre og elever bakker op om en læringskultur, hvor elevernes adfærd understøtter fælles undervisning og synlig læring. Det er afgørende, at personalet på skolerne oplever sig klædt på til at håndtere elevernes forskelligheder og behov. For at kunne sikre dette er det nødvendigt i første omgang at skabe en fælles forståelse af begreber og indsatser. Dette gøres ved at fremme en fælles kommunal inklusionsforståelse, samt en strategi for at kvalitetssikre og udvikle inklusionsindsatserne. Dertil kommer en styrket indsats for god klasseledelse og et tæt og forpligtende samarbejde med forældrene. Alle er bevidste om, og arbejder sammen om, at vi er i Side 21

22 skole for at lære noget. Det er den enkelte skole, som har ansvar for at organisere og lede undervisning og indsatser, som understøtter inklusion og håndterer de udfordringer, der knytter sig til målene for inklusion. I den forbindelse er det af afgørende betydning, at lærere og pædagogisk personale fortsat får mulighed for at udvikle og sikre sig færdigheder, der sætter dem i stand til at håndtere både den enkelte elev og dennes behov, men også klassen som helhed. Den samlede indsats over for børn med særlige behov tænkes sammen. Visitation, kompetenceudvikling, økonomi og kvalitetstilsyn skal opleves som sammenhængende indsatser. KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har på vegne af regeringen foretaget et eftersyn af kommunernes inklusionsarbejde. Randers Kommune var sammen med tre kommuner udvalgt som eksempler, som KORA gik særligt i dybden med. Resultater og anbefalinger fra KORA s analysearbejde inddrages i Randers Kommunes videre inklusionsarbejde. Det gør vi: Med henblik på at sikre en rød tråd i det samlede arbejde med inklusion og specialpædagogik samles visitation, sparring/tilsyn og kompetenceudviklingstiltag samt de medarbejdere, som varetager disse, i PPR-regi: Kompetenceudvikling: Et helt særligt fokusområde er kompetenceudvikling. Udgangspunktet vil være aktionslæring. Hvor der tages afsæt i eksisterende kompetencer og viden. Visitation: Visitationen skal tættere på skolernes hverdag og det inkluderende arbejde. Ved en samling af de støttende funktioner i PPR, vil der være en rød tråd i det inkluderende arbejde, og der vil kunne Side 22

23 opnås en større kommunal ensartethed i forhold til, hvornår et barn visiteres til et specialtilbud. Sparring/tilsyn/dialog: I forbindelse med tildeling af specialpædagogisk bistand etableres en støttefunktion i PPR, som får til opgave at give fagrelevant sparring til udbydere af specialpædagogisk bistand. Når kompetenceudvikling, visitation og dialogenheden bliver organiseret i samme afdeling, vil det være muligt at målrette de udlagte midler til specialpædagogisk bistand samt skabe en større kommunal ensartethed i forhold til, hvornår et barn visiteres til et specialtilbud. Økonomi: Den samlede ressourceanvendelse til inklusion og specialundervisning vurderes i sammenhæng med udmøntning af de 5 mio. kroner pr. år til inklusionsarbejdet, som stammer fra provenuet ved ny skolestruktur. Det besluttes at: Visitationen og det økonomiske ansvar i forhold til det specialpædagogiske område placeres i PPR. Sparring til ledelsernes tilsyn på det specialpædagogiske område, derunder tilsyn med specialklasserne/-skolerne placeres i PPR. Kompetenceudvikling på lederog medarbejderniveauer, hvor praksisnær kompetenceudvikling efter aktionslæringsprincippet er den bærende metode, forankres i PPR. PPR organiserer det tværgående samarbejde mellem skolernes interne støttesystemer og er tovholder på kommunale ressource-medarbejdernetværk, som deler viden og erfaringer. PPR sikrer en målretning af de udlagte midler til specialpædagogisk bistand for at sikre sammenhæng i indsatsen og en større kommunal ensartethed i forhold til, hvornår et barn visiteres til et specialtilbud. Side 23

24 Dialog med udbydere af specialpædagogisk bistand skal opbygges og være præget af forpligtigende samarbejde og med brug af kvalitetsrapporterne som et væsentligt element i dialogen. Der tilbydes forløb, som er særligt rettet mod dygtige/talentfulde elever. De dygtigste elever skal også tilbydes undervisning og forløb, som tager udgangspunkt i deres kompetencer og færdigheder. Side 24

25 Medarbejdernes kompetencer samarbejde mellem faggrupper, Professionelle Læringsfællesskaber Dygtige og motiverede medarbejdere er afgørende for den fortsatte udvikling af folkeskolen i Randers Kommune. Udvikling af medarbejderkompetencer på skolerne er forhold som aftales mellem medarbejdere, ledere og Børn & Skole Forvaltningen. Der vil i de kommende år være fokus på synlig læring, hvor der er tydelighed om, hvilket udbytte eleven forventes at få af et undervisningsforløb. En central arbejdsform i den forbindelse bliver de professionelle læringsfællesskaber, inspireret af erfaringer fra Canada, som 100 ledere og medarbejdere har besøgt. Målet med professionelle lærings-fællesskaber er at øge elevernes læring og trivsel på skolerne. Et professionelt læringsfællesskab arbejder systematisk med at opsamle, undersøge og vurdere læringsdata. Et professionelt læringsfællesskab er en måde at kvalificere teamsamarbejdet på med fokus på synlig læring. Kompetenceudviklingstiltaget omfatter alt pædagogisk personale og ledelser på skolerne, og er planlagt til at vare 3 år. Det betyder, at der løbende justeres på både form og indhold. Side 25

26 Det vil vi: Det er afgørende for børn og unges læring og trivsel, at der er dygtige professionelle på skoler og fritidstilbud. Ligesom det er meget vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem skoler, institutioner og forældre. Kun sammen kan vi lykkes med den vigtige opgave, det er at understøtte børns læring og trivsel. I foråret 2016 iværksættes et initiativ om styrkelse af den professionelle kapital som underbygger pædagogiske læringsfællesskaber. Essensen af professionelle læringsfællesskaber er, at læringsfællesskabet har kapaciteten til at fremme og opretholde alle professionelles læring i skolefællesskabet med det kollektive formål at øge elevernes læring og trivsel. Kompetenceudvikling i folkeskolen er i det hele taget et anliggende, som både vedrører den enkelte medarbejder, de teams, som medarbejderne indgår i, og de råderum, som de fagprofessionelle medarbejdere tillægges i arbejdet. Disse tre elementer har canadiske forskere sammenfattet i ét begreb Professionel kapital. Ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på skolerne vurderer i fællesskab, hvordan denne måde at arbejde med læring, udvikling og samarbejde kan anvendes. Det gør vi: Projektet Professionelle Læringsfælleskaber fortsætter på de enkelte skoler. Projektet understøttes fortsat af forvaltningen. Med henblik på at understøtte og fastholde teamsamarbejdet i Professionelle Læringsfællesskaber vurderer forvaltningen i samarbejde med skoleledelser, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter mulighederne for at arbejde med Professionel kapital som strategi. Forvaltningen iværksætter initiativer med hensyn til fuld kompe- Side 26

27 tencedækning. Det første fag, der satses på, er Natur og teknologi. Desuden satses der på vejledere i læsning og inklusion. Kompetenceudvikling af pædagogisk personale, som eleverne møder, er afgørende vigtigt. Kompetenceudvikling skal i stadig stigende grad foretages praksisnært i undervisningen. Dermed sikres den bedste effekt, samtidig med at behovet for vikarer reduceres. Professionelle læringsfællesskaber kører fortsat efter den aftalte tidsramme frem til december Med hensyn til undervisningsfag iværksætter forvaltningen de nødvendige tiltag fra skoleåret Side 27

28 Åbenhed og samarbejde i folkeskolen Denne handleplan er udarbejdet i samarbejde mellem skolebestyrelsesformænd, skoleledere, elever, fællestillidsfolk og repræsentanter fra erhvervsuddannelserne i Randes. skolebestyrelsesformænd. Dette netværk skal supplere de halvårlige dialogmøder mellem bestyrelser og Børn og Skoleudvalget. Netværket skal bidrage til videndeling og udvikling af fælles tiltag. Det er afgørende, at den videre udvikling af folkeskolerne fortsætter i samme åbne og inddragende spor. Alle folkeskolens mange interessenter skal kunne følge med, bakke op og bidrage til skolens udvikling. Børn og Skole iværksætter dialogarrangementer for skolernes ledere og medarbejderrepræsentanter. Formålet hermed er en forbedret dialog om og fælles forståelse af tilrettelæggelsen af arbejdet på skolerne. Samtidigt understøtter Børn og Skole samarbejde mellem skolernes bestyrelser. I første omgang er der etableret et netværk for Endelig understøtter Børn og Skole i samarbejde med Danske Skoleelever etablering af et fælleselevråd for alle folkeskolerne i Randers Kommune. På en temadag faciliteret af Danske Skoleelever den 20. april 2016 blev første skridt taget til dette. Her blev udarbejdet forslag til vedtægter. Der vil være valg til det Fælles elevråd på skolerne i starten af skoleåret 16/17. Samarbejde om videndeling er ikke kun forbeholdt medarbejdere, ledere og forvaltning. En vigtig lære af det canadiske projekt er, at det politiske niveau understøtter skolernes arbejde. På den baggrund udarbejdes et årshjul til Side 28

29 udvalget, som synliggør, hvornår hvilke oplysninger er tilgængelige på folkeskoleområdet, samt hvornår udvalget er i dialog med skolebestyrelser og aftaleenheder. Årshjulet er et dynamisk redskab, som løbende justeres f.eks. i forhold til nye målemuligheder og nye lovgivningsmæssige krav mv. Forvaltningen har på udvalgsmødet den 7. juni 2016 forelagt udvalget første udgave af dette årshjul. På tilsvarende vis udarbejdes frem til sommerferien 2016 et standardårshjul for bestyrelsernes arbejde, som sendes ud til skolebestyrelserne. Side 29

30