Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Transkript

1 Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni For at understøtte planlægningen og implementeringen af den nye folkeskolereform i Lolland Kommune igangsættes en lang række initiativer heriblandt 6 arbejdsgrupper, der tager udgangspunkt i de 6 arbejdsgrupper, som KL har etableret: Arbejdsgruppe om kommunalpolitiske beslutninger Arbejdsgruppe om skolens indhold Arbejdsgruppe om økonomi og styring Arbejdsgruppe om dokumentation Arbejdsgruppe om ledelse i folkeskolen Arbejdsgruppe om kompetenceudvikling Derudover har vi valgt at nedsætte en 7. arbejdsgruppe, der hedder Koordinerende ledergruppe. Den kommunale baggrund Den kommunale baggrund for arbejdet med folkeskolereformen tager afsæt i Lolland Kommunes planstrategi fra Styrkelse af normalområdet Det er afgørende at skabe og fastholde kvalificerede tilbud, der hvor hovedparten af kommunens børn og unge kommer. Mange har brug for et løft uden at have særlige behov. Der er for eksempel mange familier, hvor der ikke er tradition for at tage en uddannelse. Det løft kan de kun få i stærke dagtilbud og skoler. God kvalitet i dagtilbud og skoler er samtidig forudsætningen for, at de kan rumme børn med særlige behov. 2. Mere kvalitet i tilbuddene Forudsætningen for at komme i mål og få succes på arbejdsmarkedet for hver enkelt ung lægges allerede i dagtilbuddene og skolerne. Det er dem der, sammen med forældrene, skal gøre de unge klar til arbejdsmarkedet og et selvbærende liv. Derfor skal tilbuddene på børne- og ungeområdet indrettes med det antal institutioner og skoler, der kan være bæredygtige. Vi skal ikke komme i en situation, hvor udgifterne til bygningsdrift fylder så meget på budgetterne, at vi ikke har råd til den rigtige faglige og pædagogiske indsats. Hvis den sociale arv skal brydes, er der tværtimod brug for, at den faglige kvalitet og den pædagogiske indsats opprioriteres. Antallet af børn og unge falder hurtigere end det samlede befolkningstal. Det betyder, at den nuværende servicestruktur kommer under et voldsomt pres i de kommende år. 1

2 3. Aktivering af unge under 30 Der er en klar sammenhæng mellem, hvor længe en borger har været væk fra arbejdsmarkedet, og hvor svært det er at komme tilbage igen. Byrådet har allerede vedtaget, at ingen unge må gå ledige uden at være i aktivering eller under uddannelse. Dette initiativ skal videreføres, og Lolland Kommune vil yderligere arbejde for at styrke overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og fra uddannelse til arbejdsmarked. Det ambitiøse mål er at få 95 % af hver årgang til at tage en ungdomsuddannelse. Det forudsætter adgang til gode og relevante uddannelsesmiljøer. Derfor vil Lolland Kommune arbejde for at bevare og styrke de lokale uddannelsestilbud. Organisering Hver arbejdsgruppe har en central tovholder, der er ansvarlig for proces og produkt. Rammen for arbejdet i alle arbejdsgrupper er Forandringsmodellen som mål- og planlægningsværktøj i arbejdet med implementeringen af ny skolereform. Fælles overordnede mål for alle arbejdsgrupperne For at sikre transparens i arbejdet med folkeskolereformen i forhold til de mål, der er sat på det nationale scene, arbejder alle arbejdsgrupperne med samme overordnede mål. Det betyder, at de virkninger på længere sigt, som vi ønsker at se i Lolland Kommune, peger op imod de nationale. De fælles overordnede mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Udover de 3 fælles og overordnede mål vil der også være kommunalpolitiske pejlemærker, som sætter rammen for arbejdsgruppernes arbejde med reformen. Fælles overordnet formål for alle arbejdsgrupper Alle arbejdsgrupper arbejder også med et overordnet fælles formål, der er opdelt i tre step. De fælles formål for alle arbejdsgrupper i 3 step er: Step 1: Step 2: Step 3: At biddrage til politik- og strategidannelsen for folkeskolen i Lolland Kommune i efteråret At udarbejde og omsætte en implementeringsstrategi for reformen med fokus på at der sikres sammenhæng og fælles retning i skolernes indsatser i overensstemmelse med vedtagne politikker og strategier i foråret At opfølge og evaluere på mål og implementering i forhold arbejdsgruppernes arbejde med folkeskolereformen i efteråret

3 Formål for arbejdsgruppen kommunalpolitiske beslutninger Folkeskolereformen vil grundlæggende påvirke ledelsesopgaverne i folkeskolen. Det gælder både de politiske ledelsesopgaver og ledelsesopgaverne på forvaltningsniveau og på de enkelte skoler. Ledelsesopgaverne vil være forskellige på kort sigt som led i forberedelsen af reformen frem mod august 2014 og på længere sigt, når reformen er trådt i kraft. Fastlæggelse af rammerne for skoleåret kan ikke afvente, at de nye kommunalbestyrelser træder til 1. januar Beslutningerne skal træffes i de siddende kommunalbestyrelser ellers er der ikke tid til at udmønte beslutningerne på den enkelte skole. Folkeskolereformen ændrer indhold og rammer for den kommunale skole- og børn/ungepolitik. En længere og mere sammenhængende skoledag med flere timer giver nye muligheder. Det er en stor opgave at gennemføre de intenderede forandringer. En fast længde på alle skoledage i hele landet med understøttende undervisning og tid til bevægelse, læring og fordybelse for eleverne er et regulært paradigmeskift i dansk skolehistorie, som alle kommunalbestyrelser skal forholde sig til. Dette indebærer, at alle kommunalbestyrelser skal revurdere de lokale målsætninger for folkeskolen. Med større kommunale frihedsgrader i lovgivningen øges såvel det politiske som administrative og faglige ledelsesrum markant. Det øgede ledelsesrum betyder, at kommunalbestyrelsen skal drøfte og beslutte mål og rammer for en ny skole inden for den nye lovgivning og i forhold til de dokumentationskrav, der stilles fra centralt hold. Kommunalbestyrelsens opgave er således tredelt: For det første skal den forholde sig til de nye krav reformen stiller, fx en sammenhængende skoledag med understøttende undervisning og flere undervisningstimer i dansk og matematik, engelsk fra 1. klasse osv. For det andet skal kommunalbestyrelsen drøfte og fastlægge rammerne for skole- og børn/ungepolitikken, som udstikker retning og rammer for en sammenhængende og motiverende skoledag, hvor alle elever lærer mere, og hvor lærere, pædagoger og andre faggrupper arbejder sammen på nye måder. For det tredje skal kommunalbestyrelsen stille krav til og følge op på resultaterne. Der vil være behov for en stærk politisk bevågenhed og retningsgivende støtte til ledelsen på alle niveauer i kommunen i forhold til indhold, økonomi og dokumentation af resultater. Arbejdsgruppen skal levendegøre og konkretisere visionen om en ny folkeskole og formulere forslag til, hvad der politisk skal til i kommunerne, for at visionen kan realiseres. Arbejdsgruppen skal overveje og komme med forslag til, hvordan kommunalbestyrelsen får taget stilling til følgende udfordringer. Vi er i nedenstående inspireret af Ministeriets 16 hovedpunkter i denne arbejdsgruppe er det fortrinsvis punkt 1, 2, 4, 7 og 16: 1. Timetal og elevtransport 1. Timetal og SFO/Klub 2. Timetal og praksis for understøttende undervisning 4. Lektiehjælp og tid til fordybelse frem til næste valg 3

4 7. Styrkelse af fremmedsprog 16. Enkel styring af timetal 16. Skolebestyrelser 16. Kvalitetsrapport i ny version 16. Få klare mål for folkeskolen Den langsigtede virkning er svaret på, hvad kommunen forventer, at forandringsprocessen vil føre til i forhold til eleverne. I arbejdet med skolereformen tager vi afsæt i de nationale mål, men der kan også være kommunespecifikke pejlemærker, der er relevante at formulere som virkninger på længere sigt. Virkninger for den nye skolereform på længere sigt er: 1. At en sammenhængende og motiverende skoledag udfordrer alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. 2. At der er vedtaget pejlemærker, der tydeligt viser, hvad skolevæsnet i Lolland kommune vil kendes på. 3. At kommunalbestyrelsen gennem deres styring støtter skoleledelsen gennem tydelig rammesætning 4. At målsætningerne for inklusion nås Arbejdsform og tidplan Det er vigtigt med en tæt koordinering af arbejdet i de forskellige arbejdsgrupper, der gennem processen vil være dybt afhængige af andre arbejdsgruppers overholdelse ad deadlines, beslutninger, produkter og ikke mindst deltagelse. En lang række af de elementer hver arbejdsgruppe arbejder med er i praksis ikke mulige at skille ad, hvorfor der i høj grad vil være tale om udprægede samarbejder på tværs. Derfor er der er udarbejdet en overordnet tids- og procesplan for planlægnings- og implementeringsarbejdet med reformen. Arbejdsgruppernes individuelle arbejdsplaner skal spille tæt sammen med den overordnede. Hovedbelastningen i arbejdsgruppen forventes på den baggrund at være 2-delt: Dels perioden maj oktober 2013 og dels januar maj møde På det første møde i arbejdsgruppen drøftes et forslag til arbejdsplan for gruppen. Der er planlagt flg. mødetidspunkter: 30/ kl , 13/9 kl , 28/10 kl Ultimo 2013 tages stilling til det videre arbejde i de forskellige arbejdsgrupper. 4

5 Sammensætning af arbejdsgruppen Dokumentationssystemet forventes at komme til at fokusere resultater fremfor aktiviteter og ressourcer. Drøftelserne kommer derfor til dels at dreje sig om, hvad der skolefagligt er relevant og hvad der er politisk relevant. Derfor er arbejdsgruppen sammensat af følgende: Bjarne Voigt Hansen (tovholder) Direktion Skoleleder Skolesektor 5