INUTEK. Ordinær generalforsamling Indkaldelse til møde og. torsdag den 22. marts 2006 kl. 17:00. i Katuaq, Venskabssalen.

Transkript

1 INUTEK Grønlands Teknologiske Selskab Technological Society of Greenland Indkaldelse til møde og Ordinær generalforsamling 2007 torsdag den 22. marts 2006 kl. 17:00 i Katuaq, Venskabssalen. Dagsorden ifølge lovene: 1. Valg af dirigent. 2. Årsberetning. 3. Regnskab for Budget for Indkomne forslag til dagsordenen (ingen). 6. Valg af formand. Formanden er på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg af Lone Folsted Abrahamsen. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer. Hele bestyrelsen er på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg af Iben Bihl, Bo Naamansen, Ian Wennerfeldt, Lars Brøns og Kim Wentzel. Til erstatning for Ove Neumann, der ikke modtager valg, foreslår bestyrelsen nyvalg af: projektkoordinator Jens K. Lyberth. 8. Valg af en kritisk revisor. Bestyrelsen foreslår genvalg af Jesper Flensted Nielsen. 9. Eventuelt. (program bagest i hæftet) Postboks Nuuk.

2 Beretning Bilag til formandens beretning Selskabet har ved generalforsamlingen i 2007 registreret i alt 165 medlemmer, fordelt på: 33 virksomhedsmedlemmer og 132 personlige medlemmer. Siden sidste generalforsamling er antallet af virksomhedsmedlemmer gået tilbage med 7, mens der har været en netto fremgang i antallet af personlige medlemmer på 6. Selskabet har i årets løb afviklet følgende arrangementer: Klimaændringer i Arktis - hvad kommer til at ske i Grønland? Medlemsmøde med foredrag af: * Professor Søren Rysgaard, Pinngortitaleriffik/ Naturinstituttet. Den gennemsnitlige temperatur i Arktis er steget mere end dobbelt så meget som temperaturen i resten af verden indenfor de seneste få tiår. Derudover er der registreret udbredt smeltning af havis og kortere perioder med snefald. Klimamodeller forudsiger en voldsom temperaturstigning i det arktiske område i løbet af dette århundrede. Kortere og varmere vintre, mere nedbør i form af regn og en betydelig nedgang i sne- og isdække er blandt de forudsete ændringer, som med stor sandsynlighed vil vare ved langt ud i fremtiden Fra molekylær elektronik til rum-elevatoren med nanorør om nanoteknologi ved Niels Bohr Instituttet * Lektor, Ph.D. Jesper Nygaard, Niels Bohr Instituttet. Jesper Nygård, fysiker ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, giver eksempler på den seneste udvikling i forskningen. Jesper arbejder med nanoteknologi. Hans speciale er kulstof nanorør, molekyler der mest af alt ligner cylindre af hønsenet, blot 100 millioner gange tyndere, dvs. een nanometer i diameter. Nanorørene er ekstremt stærke kabler på nanoskala og har gode elektriske egenskaber så de fx kan fungere som ultrasmå transistorer med overraskende egenskaber Hvem vil være astronaut? En dansk astronautkandidat fortæller * Lektor, Ph.D. Jesper Nygaard, Københavns Universitet. Tre danske astronaut-kandidater blev i 2005 udvalgt blandt flere hundrede ansøgere. En af de tre, Jesper Nygård fra Københavns Universitet, fortæller om kravene til en astronaut, udvælgelsesprocessen og om hvad man kan forvente en dansk astronaut vil blive udsat for i fremtiden. Over tre års træning i det europæiske astronautkorps venter forude for den endelige kandidat, men derefter er der chance for job på den Internationale Rumstation - med udsigt til jorden Indlandsisen og dens klimafølsomhed * Lektor i sne- og isfysik Carl Egede Bøggild, Universitetscenteret på Svalbard. Vi oplever for tiden en stor medieinteresse for Indlandsisen og dens udtynding. Mange internationale medier skriver om nye forskningsresultater, som peger på en stadig stigende udtynding ved Indlandsisens rand. Og aktuelle resultater viser, at Indlandsisen er mere klimafølsom end hidtil antaget, så kun få graders opvarmning i teorien kan få den til at forsvinde på sigt. En større udtynding vil have afgørende betydning for klimaet ikke bare i Grønland, men også globalt Om NunaMinerals A/S efterforskningsaktiviteter på Qeqertarsuaq/ Storøen ved Nuuk Medlemsmøde med foredrag af: * Direktør, geolog Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. I foredraget præsenteres nogle resultater fra selskabets efterforskningsaktiviteter på Qeqertarsuaq/ Storøen ved Nuuk, ved Paamiut, ved Qussuk samt ved Fiskefjorden. Desuden orienteres om planlagte aktiviteter i Galathea3 ekspeditionen: Udvinding af enzymer fra Ikait-søjlerne * Lektor, Ph.D. Peter Stougaard, Institut for Økologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Galathea 3 ekspeditionen kommer til Ikkafjorden. Her vil et hold forskere i 2 uger undersøge det mikrobielle liv, som udfolder sig inden i ikaitsøjlerne. Mange af mikroorganismerne producerer enzymer, som kan anvendes inden for flere industrielle sammenhænge. Men den grønlandske natur rummer flere andre økologiske nicher, som kan udgøre en vigtig kilde til industrielle enzymer og bioaktive stoffer. I foredraget vil der blive givet eksempler på sådanne vigtige økosystemer, som Generalforsamling 22. marts 2007 INUTEK

3 Beretning kan rumme værdifulde enzymer. Og endelig vil foredraget forsøge at afsløre sammenhængen mellem tørrede sælhoveder og mælk til det asiatiske marked, og på isbjørnefangere og vaskepulver Byudviklingen i Nuuk Medlemsmøde med foredrag af: * Teknisk direktør Ove Neumann, Nuup Kommunea. Nuuk er i en rivende udvikling som Grønlands hovedstad og arktisk metropol. I den ny kommuneplan er de fysiske rammer for byudviklingen de næste 10 år fastlagt, og visionerne for den næste fremtid fastlagt. Det handler om albuerum og synergier for uddannelsesmiljø, boligbyggeri og byfornyelse, erhvervsudbygning, kultur og idræt samt grønt miljø. Nuuk's fremtidsplanlægning handler også om designet af et kraftigere lokomotiv for byudviklingen, nemlig: udbygning af infrastrukturen med både ny havn og lufthavn. Her nærmer realiteterne sig Ozonlagets sande tilstand * Seniorforsker, ph.d. Signe Bech Andersen, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Hvordan har ozonlaget over Grønland det? Er det i bedring eller er der fare for huller? Hvad med UV-strålingen som ozonlaget beskytter imod? Hvilken betydning har klimaforandringer for ozonlaget? Foredraget vil redegøre for Danmarks Meteorologiske Instituts målinger af ozonlaget i Grønland og komme ind på disse spørgsmål Indeklimaet i grønlandske bygninger * Seniorkonsulent, cand. scient. Anne Pia Koch, Danmarks Teknologiske Institut. Der er jævnligt fokus på indeklimaet også i grønlandske bygninger. Nye byggemetoder, øget anvendelse af træ og elementbyggeri og et forceret byggetempo, gør at der i de senere år er problemer med allergiske reaktioner og andre helbredsmæssige gener forårsaget af skimmelsvamp. På grund af problemets omfang og alvor har Dansk Teknologisk Institut i disse år fokus især på skimmelsvampe, og de problemer de kan give for indeklimaet og helbredet Indlandsisen og dens klimafølsomhed - II * Assistant Professor Martin Truffer, Geophysical Institute, University of Alaska Fairbanks. I de senere år er der observeret store forandringer ved adskillige af de større brætunger ved den sydlige del af den grønlandske iskappe. Forandringerne markerer sig ved en næsten fordobling af den hastighed, hvormed isen bevæger sig, en hastig udtynding og en nærmest dramatisk tilbagetrækning af isen ved randområderne. Mønsteret ligner i mistænkelig grad den reduktion af havisens udbredelse, man ser omkring Alaska. I et engelsksproget foredrag redegøres for nogle undersøgelser ved Ilulissat, der går ud på at studere de seneste forandringer i isens bevægelser. Formålet er at få et indtryk af, hvorledes og i hvilket omfang dette påvirker selve iskappen, og hvad udtyndingen langs randzonen betyder for iskappens stabilitet Besøg hos Seqi Olivine A/S ved Seqinnersuusaq, Fiskefjorden Luftbåren ekskursion for medlemmer. Introduktion til virksomheden og rundvisning i området ved: * Vicedirector Robert Näslund, Seqi Olivine A/S. Seqi Olivine A/S startede eksporten af olivin i anden halvdel af 2005 og eksporterede ca tons inden årets udgang. Når olivinminen er endeligt etableret forventes ca. 40 ansatte på årsbasis. Selskabet forventer årligt at bryde minimum 1,1 mio. tons malm i et åbent brud, og der vil være ressourcer til mindst 25 års produktion med en sandsynlighed for det dobbelte antal år. Olivin er et industrimineral, der især bruges i stålindustrien Olieefterforskning ved Vestgrønland geologi og muligheder * Oliegeolog Aage Bach Sørensen, Aatsitassanut pisortaqarfik/ Råstofdirektoratet. I denne sommer åbnede Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Jørgen Wæver Johansen for en ny udbudsrunde af licenser til efterforskning af olie i havet ud for Vestgrønland (mellem 67ºN og 71ºN). Adskillige års geologiske undersøgelser danner baggrund for udbudsrunden, men trods lovende resultater har vi endnu til gode at se olien springe. Det aktuelle område, hvor man nu håber at finde olie, rummer nogle meget spændende geologiske formationer, men hvordan dannes der olie i undergrunden? Hvad er det geologerne ser efter, når der skal påvises muligheder for oliefund? Svarene på disse spørgsmål og meget mere kan du høre om i dette foredrag, som også giver et bud på, hvor gode chancerne er for oliefund denne gang. INUTEK Generalforsamling 22. marts 2007

4 Beretning Olieefterforskning ved Vestgrønland strategier og muligheder * Direktør Jørn Skov Nielsen, Aatsitassanut Pisortaqarfik/ Råstofdirektoratet. I denne sommer åbnede Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer for en ny udbudsrunde af licenser til efterforskning af olie i havet ud for Vestgrønland (mellem 67ºN og 71ºN). Senest den 15. december i år skal interesserede efterforskningsselskaber afgive deres bud. Hvilke strategier ligger bag markedsføringen og udbudet af koncessioner? Hvordan sikres havmiljøet og dyrelivet, hvis og når der findes olie? Svarene på disse spørgsmål og meget mere kan du høre om i dette foredrag /5 Kursus: Risici og udfordringer ved olieefterforskning Kursus ved: * Direktør Olafur Ellefsen, Simprentis P/F, Tórshavn. Hvert hold à 3 eller 4 elever er et efterforskningsteam i et virtuelt olieselskab. Teamet er sendt ud til en ny olieprovins, hvor de skal de finde olie og gas for så stor en værdi som muligt. Dette gøres ved at lave, hvad et tilsvarende efterforskningsteam ville foretage i den virkelige verden, inklusive at lave geologiske undersøgelser, byde på efterforskningslicenser, gå ind i partnerskaber med andre team samt at bore efterforskningsbrønde. Økonomisk støtte fra GrønlandsBankens Erhvervsfond og Aase og Jørgen Münters Fond samt velvillig indstilling fra Royal Arctic Line A/S muliggjorde dette 2-dages kursus Grønlands Teknologiske Udviklings Historie * Civilingeniør Hans P. Steenfos, Arktisk Institut, København. * Civilingeniør Jørgen Taagholt, Arktisk Institut, København tallets teknologiske udvikling i Grønland har haft meget stor betydning for samfundet, hvor man i løbet af få generationer er gået fra et udpræget fangersamfund til et moderne industrisamfund. Arktisk Institut har taget initiativ til udgivelse af en bog, der har til formål at belyse denne historiske udvikling. Bogens udgivelse forberedes af en arbejdsgruppe, hvis drivkraft i særlig den indledende fase leveres af Hans P. Steenfos, der har haft et livslangt virke som rådgivende ingeniør i Grønland og Jørgen Taagholt, der har beskæftiget sig med geofysisk forskning, specielt inden for teleområdet, samt samfundsudviklingen Klimaændringer og virkninger på områder med permafrost Undersøgelser i Vestgrønland og Alaska * Forundersøgelseschef, Cand. scient., Ph.D. Keld Hornbech Svendsen, Asiaq, Nuuk. * Forskningsleder, Ph.D. Niels Foged, BYG-DTU, Lyngby og ARTEK, Sisimiut. Via samarbejdsaftalen mellem Grønland, Danmark og USA samt Joint Committee arbejdet har et konsortium, der består af University Fairbanks, DMI, ARTEK/BYG-DTU og Asiaq, opnået økonomisk støtte fra National Science Foundation i USA til et tre årigt forskningsprojekt. Fokus for projektet er forandringer i permafrosten som følge af klimaændringer. Projektet har bl.a. følgende mål: at justere førende klimamodeller til lokale regioner, som har permafrost, at anvende eksisterende viden om permafrost og supplere med lokale data og målinger, at bruge resultaterne til støtte for planlægning og tilpasning af fremtidens infrastruktur. Den eksisterende viden og en række eksempler på tekniske løsninger i Vestgrønland belyses. De tværvidenskabelige klimastudier med koordinerede målestationer i Alaska og Grønland vil etablere datagrundlag, prognoser og tekniske afhjælpningsforslag med risiko-zonering for permafrost degraderingen i de to regioner, der repræsenterer henholdsvis kontinentale og kystnære forhold Beretning fra Galathea: Nuuk Azorerne Medlemsmøde med foredrag af: * Lektor Uwe Lindholdt, Qeqqani Ilinniartunngorniarfik/ GU-Nuuk. Da Vædderen den 11. sept. i år lagde fra kajen i Nuuk, var et hold fra GU-Nuuk, nemlig gymnasieeleverne Søren Mortensen og Maria Kreutzmann og deres biologilærer Uwe Lindholdt, med ombord som deltagere i togtet Galathea 3. Sammen med hvalforskeren Marianne Rasmussen skulle de studere hvaler fra Nuuk til Azorerne. Opgaven gik ud på at indsamle hvalernes lyde ved hjælp af undervandsmikrofoner. Formålet var blandt andet at undersøge, om hvalers sang og kommunikation over lange afstande bliver ødelagt af øget skibstrafik. Hør om dette og andre forskningsprojekter i et spændende foredrag, der også beretter om turen til søs og opholdet på Azorerne. Generalforsamling 22. marts 2007 INUTEK

5 Regnskab Regnskab 1. januar december 2006 Indtægter regnskab 2006 budget regnskab kr kr. Kontingenter: 32 (24) virksomhedsmedlemmer à 2.000, ,0 1 (0) virksomhedsmedlemmer à 1.000, ,0 100 (100) personlige medlemmer à 200, ,0 20 (0) samboende medlemmer à 150, ,0 7 (9) personlige medlemmer à 100, ,9 5 (3) personlige medlemmer à 25, ,1 Kontingenter i alt ,0 Ekstraordinære indtægter ,1 Legater ,0 Udgifter Møder ,6 Tolkning ,2 Lokaleleje ,6 Papirvarer ,5 Trykning af plakater ,8 Porto og gebyrer ,9 Webhotelleje ,5 Annoncering ,8 Småanskaffelser ,0 Generalforsamling ,7 Ekskursioner ,7 Opdatering/ udvikling af hjemmesiden ,7 Projekt: mini-planetarium ,7 Projekt: OilSim Kursus Projekt: FIRST Lego League Konferencedeltagelse (ICARPII) ,6 Diverse/ bestyrelsen ,7 Tab på debitorer 0 0-3,0 Afskrivninger 0 0 0,0 Resultat før renter ,1 Renteindtægter ,5 Henlæggelser til projektstøtte i 2007: FIRST Lego League (indsamlet af Lego-Klubben) ,0 OilSim Greenland Competition ,0 Årets resultat efter henlæggelser ,6 INUTEK Generalforsamling 22. marts 2007

6 Regnskab Status pr. 31. december AKTIVER Likvide midler: Kasse 641 Bank Giro Likvide midler i alt Tilgodehavender: Kontingenter Andre tilgodehavender Tilgodehavender i alt Oplag af gaveemner Aktiver i alt PASSIVER Henlæggelser til projekter i 2007: FIRST Lego League OilSim Greenland Competition Skyldige kontingenter Diverse gæld Kapitalkonto: Saldo primo Årets resultat Saldo ultimo Passiver i alt Regnskabet er revideret i Nuuk den Generalforsamling 22. marts 2007 INUTEK

7 Budget Forslag til budget 2007 Indtægter budget 2007 regnskab regnskab kr kr. Kontingenter: 34 virksomhedsmedlemmer à 2.000, ,0 48,0 100 personlige medlemmer à 200, ,0 20,0 20 samboende medlemmer à 150, ,0 10 personlige medlemmer à 100, ,7 0,9 10 personlige medlemmer à 25, ,1 0,1 Kontingenter i alt ,8 69,0 Ekstraordinære indtægter: ,4 0,1 Legater ,6 300,0 Indtægter i alt ,8 369,1 Udgifter Arrangementer, foredrag m.v ,6-12,6 Tolkning ,5-3,2 Lokaleleje ,8-18,6 Papirvarer ,3-3,5 Trykning af plakater ,0-0,8 Porto og gebyrer ,1-10,9 Webhotelleje ,5-2,5 Annoncering ,6-10,8 Småanskaffelser ,3 0,0 Generalforsamling ,4-5,7 Ekskursioner ,5-10,7 Opdatering/ udvikling af hjemmesiden ,0-3,7 Anskaffelse af mini-planetarium 0 0,0-300,7 Oilsim kursus + konkurrencer ,6 0,0 FIRST Lego League ,6 0,0 Premiereforestilling på Inuit-mytologi i planetariet ,0 0,0 Markering af INUTEK's 20-års jubilæum ,0 0,0 Konferencedeltagelse 0 0,0-17,6 Diverse/bestyrelsen ,9-1,7 Tab på debitorer 0 0,0-3,0 Nedskrivning af gæld 0 0,0 0,0 Udgifter i alt ,7-406,1 Resultat før renter ,9-37,1 Renteindtægter 500 1,1 1,5 Resultat ,8-35,6 INUTEK Generalforsamling 22. marts 2007

8 Program Program for møde og generalforsamling Kl. 17:00 Kl. 18:00 Kl. 19:00 Generalforsamling. Dagsorden ifølge lovene. Medlemsmøde: INUTEK kan i år fejre 20 års jubilæum. Direktør, civilingeniør Kristian Lennert, INUPLAN A/S, der for 20 år siden var med til at starte INUTEK Grønlands Teknologiske Selskab og var medlem af den første bestyrelse samt selskabets formand i årene beretter om baggrunden for stiftelsen, om den kreds af mennesker der stod bag og om de første år med INUTEK. Efter generalforsamlingen cirka ved 19-tiden er selskabet vært ved en middag bestående af gule ærter og lammekød. Der sluttes af med kaffe/ te. Fra INUTEK s luftbårne ekskursion den 8. juli 2006 til Seqi Olivine A/S ved Seqinnersuusaq (foto: tma) Generalforsamling 22. marts 2007 INUTEK