Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor:
|
|
|
- Emil Therkildsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 English version below Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Nedenstående skema skal udfyldes for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter du har gennemført og dine planer for det videre forløb og til at redegøre for hvordan du i det forløbne semester har opfyldt uddannelsens læringsmål. Det samlede omfang forventes at være ca.3 sider. 1. Fortæl kort om din begrundelse for og personlige mål med at vælge Tek-Sam uddannelsen. Jeg har valgt at studere TEKSAM, fordi mit faglige interesseområde er miljø- og bæredygtig omstilling, og fordi jeg har planer om at finde mit fremtidige arbejde inden for feltet. 2. Beskriv kort tidligere studieaktiviteter forud for det aktuelle modul. Herunder hvilken bacheloruddannelse du kommer fra, samt eventuelle tidligere fagmoduler på bachelor- og kandidatuddannelse. I min studietid på RUC har jeg hidtil gennemført det humanistisk-teknologiske basisstudium, samt afsluttet overbygningsfagene: Geografi og Plan, By & Proces; med en bachelor i Geografi. Gennem mit basisforløb på HUMTEK har jeg tilegnet mig en række kompetencer i forhold til en forståelse af, hvordan mennesker, samfund og teknologi influerer hinanden. Jeg har herunder opnået en grundlæggende teoretisk og metodisk indsigt i, hvordan problemstillinger inden for dette felt kan håndteres. Gennem mine to overbygningsfag har jeg fundet frem til, den specifikke retning jeg gerne vil dreje mit studie i. Selvom jeg har været glad for at studere både Geografi og Plan, By & Proces, har jeg gennem min studietid på disse fag blevet fundet frem til at mine primære faglige interesser bedre passer til TEKSAM-uddannelsen. Dette har også afspejlet sig i mine valg af kurser, og i særdeleshed gennem de projekter, jeg har valgt at skrive. Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor: HUMTEK: Design og metode; Teknologihistorie; Bæredygtig teknologi; Subjektivitet, teknologi og hverdagsliv; Det bæredygtige samfund; Journalistik teori og praksis; Den (in)humane storby; Miljø-, sundheds- og risikokommunikation; Videnskabsteori. Geografi: Naturgeografi; Samfundsgeografi; Kulturgeografi; Introkursus til demografi, geografiens idéhistorie og kartografi; Introkursus til GIS. Plan, By & Proces: Grundkursus; Planlovgivning og plansystemer; Feltkursus til Berlin. Samt følgende kurser på kandidaten: 2
3 TEKSAM: Grundkursus i miljøorienteret politik, regulering og planlægning; Feltkursus til Samsø; Regulering og planlægning af natur, miljø og energi I og II; Forvaltningskursus; Ecological Economics. Tilsammen har mine kurser, samt de projekter jeg har skrevet i løbet af min uddannelse, givet mig en række teoretiske og metodiske kompetencer inden for håndtering af forskellige miljø- og bæredygtighedsproblematikker. I forbindelse med mit studie på kandidaten skal det desuden nævnes at jeg har været på et udvekslingsophold i Island, hvor jeg studerede på University of Iceland i Reykjavik. Her læste jeg en række miljøkurser, som jeg har fået merit for på TEKSAM (K3), bl.a. kurser omhandlende økologiske systemer, klimaforandringer, konkurrencedygtige miljøstrategier og økologisk økonomi. Dette udlandsophold har styrket min faglighed, mine personlige kommunikative kompetencer, samt givet mig dybdegående indsigt i, hvordan man i et andet nordisk land forholder sig til miljøproblematikker og bæredygtig omstilling. 3. Beskriv de studieaktiviteter i det forløbne semester (kurser og projekter) du har deltaget i og beskriv kort dit udbytte af dem i forhold til dine mål med uddannelsen Kurser dette semester (K2): Jeg har dette semester læst tre kurser, henholdsvis GIS-kurset på Geografi, Water Ressource Planning, samt kurset Samfundsøkonomiske og miljøreleterede modeller i regulering og planlægning. Jeg valgte GIS-kurset, fordi jeg gerne ville have dybdegående kendskab til et konkret værktøj (computer-program). Således var min tanke, at det kunne være rart at have noget håndgribeligt på CV et, når jeg skal til at søge mig et arbejde. Jeg har været rigtig glad for kurset, og jeg føler nu, at jeg rent faktisk kan bruge GIS konstruktivt. Water Ressource Planning-kurset har givet mig indsigt i vandproblematikker, herunder særligt viden vedrørende regulering og planlægning i forhold til grundvandsbeskyttelse. Jeg valgte kurset, da vand er et af de områder, jeg hidtil ikke har arbejdet så meget med på TEKSAM, men som jeg altid har syntes var interessant. Kurset i samfundsøkonomi valgte jeg fordi jeg gerne ville have indsigt i, hvordan samfundsøkonomiske vurderinger i praksis foretages. Udover kurset har givet mig en god introduktion til feltet, har jeg fået rig mulighed for at arbejde med excel og lave udregninger, og det har været rigtig givende for mit vedkommende. Projekt: Mit projekt dette semester omhandler gevinding af plast fra WEEE. Projektet startede egentlig ud med et fokus på industrielle symbioser, men efter research fandt vi frem til, at vi alle gerne ville arbejde med genanvendelse af plast, og dette blev derfor omdrejningspunktet. I projektet har jeg arbejdet en del med materialeflows, massebalancer og affaldsmængder, og rent praktisk tænker jeg disse erfaringer vil være belejlige i forhold til mit fremtidige arbejde. Det er i hvert fald et område jeg i øjeblikket er meget interesseret i, og jeg vil meget gerne arbejde med lignende projekter fremover. 3
4 4. Skriv et resume af projektarbejdet (problemfelt, problemformulering, teori- og metodevalg, empirisk grundlag og (forventede) analyseresultater og konklusioner) Kort resumé af problemfelt: Plast er i dag en grundsten i den materielle opbygning af det moderne samfund. Materialet indgår i stort set alle former for produkter; herunder i høj grad i elektrisk og elektronisk udstyr (EEE). Plast er dog lavet af råolie, og dermed et miljøbelastende materiale, der må genanvendes i langt højere stil end i dag, hvis vi vil gøre alvor af vores stilen efter det bæredygtige samfund. I WEEE (Waste of eletrical and eletronic equipment) ser vi potentiale i at øge plastgenvindingen, eftersom plast i denne alsidige affaldsstrøm allerede i høj grad indsamles på nuværende tidspunkt. Problemet vi ser er, at der er utilstrækkelige afsætningsmuligheder for det genanvendte plast som systemet fungerer i dag, og derfor mener vi fokus bør være rettet mod at skabe efterspørgsel. Problemformulering: Hvordan kan der skabes efterspørgsel på genanvendt plast fra WEEE i Danmark? Teori- og metodevalg: Vi har valgt at anvende teori om kaskade-kæder, som bl.a. beskrevet af Sirken & ten Houten (1994), Odegard et al. (2012) og Essel et al. (2014). Da plast er et materiale, der over tiden uundgåeligt vil miste kvalitet ved genvinding, er det nødvendigt at anvende dette perspektiv. Derudover overvejer vi at benytte teori økonomisk teori vedrørende skabelse af markeder/efterspørgsel. Metodisk benytter vi kvalitative interviews med relevante aktører i forhold til WEEE og plastgenanvendelse, og udarbejder materiale flow analyser for at kortlægge plastaffaldsstrømmene i WEEE. Empirisk grundlag: Vores empiriske grundlag bygger indtil videre på interviews med Helle Fabiansen fra Plastindustrien, Glenda Napier fra CLEAN, Trine Erdal fra FORCE Technology, Franz Cuculiza fra Aage Vestergaard Larsen. Derudover har vi i tanke at afholde interviews med repræsentant fra DPAsystem, Miljøstyrelsen, Scrap Solutions og Ragn-Sells. Forventede analyseresultater og konklusioner: Vores forventede analyseresultater og konklusioner er, at ABS-plast er den største plasttypemængde inden for WEEE, og at der derfor er potentiale for at starte genvindingsproces her. Vi regner desuden med at kunne konkludere, at prisen på genvindingsplasten vil kunne sænkes gennem eksempelivs reducering af transportled, alt mens plastkvaliteten vil kunne forøges via bedre sortering, og dermed forbedres afsætningsmulighederne. En anden forventet konklusion er, at producentansvaret som det håndteres i Danmark på nuværende tidspunkt (DPA-system, indsamlingsordninger, afgifter mm.) ikke er tilstrækkeligt til at dække hele post-consumerleddet. 5. Redegør for og vurder hvordan projektarbejdet opfylder modulkravene i dette semester. (Se studieordningen her teksam1med_alle_aendringer.pdf). 4
5
Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen
Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter
Studieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik
25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer
Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse
Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:
Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse
Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:
Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt anvendt til dine studier i dette studieår?
Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt anvendt til dine studier i dette studieår? Hvad er din samlede vurdering af dit udbytte af studieaktiviteterne i dette studieår? Hvordan vil du karakterisere
Roskilde Universitet
tildeler hermed den humanistiske bachelorgrad A achelor af Arts på baggrund af Det humanistiske basisstudium og studier inden for fagene Dansk og Historie acheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen
Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet
3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)
Juli 2010/Lone Krogh Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Spørgsmålene i skemaet har til hensigt at inspirere jer til at reflektere over- og blive mere bevidst
Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Strukturen Projektarbejdet Studiemiljøet Karrieremuligheder
Den Naturvidenskabelige bacheloruddannelse The International Bachelor Study Program in Natural Science Strukturen Projektarbejdet Studiemiljøet Karrieremuligheder RUC s uddannelsesstruktur Optagelse Hum-Bas
SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2015
SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2015 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 49 studerende den
1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: [email protected] www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014
IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?
Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet
Faktaark: Praktik- og studieophold i Dette faktaark omhandler praktik- og studieophold i blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.
Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Fagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse
Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Valgfrit uddannelseselement - Specialer: Sport og Event Management Indhold De valgfri uddannelseselementer
BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC
BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.
Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Masterkurser i Friluftsliv
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.
Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet
det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil
Fagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder
MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT
Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i
De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
BACHELORPROJEKT FORÅR 2018
BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)
SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Humanistisk-teknologisk bacheloruddannelse DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER DERES REFERENCE / JOURNALNUMMER /khabo Referat af ordinært møde i studienævn for humanistisk-teknologisk
Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig
Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler
Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
