Gruppemedlemmer og studienumre: Jakob Pedersen (45214) Marie Førby (47821) Nanna Borgen (47479) Rasmus Nør Hansen (45112)

Transkript

1 Jakob Pedersen Marie Førby Nanna Borgen Rasmus Nør Hansen Vejleder: Tyge Kjær ROSKILDE UNIVERSITET - TEKSAM - Forår 2015

2 Gruppemedlemmer og studienumre: Jakob Pedersen (45214) Marie Førby (47821) Nanna Borgen (47479) Rasmus Nør Hansen (45112) 1

3 Resume Håndteringen af plast - fra produktion til afskaffelse - har store negative effekter på miljøet; hovedsageligt ved frigivelsen af oplagret CO2 fra fossile brændsler. Denne rapport fokuserer på mulighederne for at tilpasse det danske affaldssystem til at fordre en øget genanvendelse af plastaffald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-plast). På grund af plastens kemiske opbygning kan mekaniske genanvendelsesteknologier ikke oparbejde plasten til samme kvalitet som primær plast ved genvinding. Plastens kvalitet kaskaderes således ved hver genvinding. For at øge genanvendelsen af plast er det afgørende, at den sekundære WEEE-plast efterspørges til plastproduktion. Projektets problemformulering lyder derfor som følger: Hvordan kan det danske EEE-affaldssystem tilpasses, så det bliver mere ressourceeffektivt gennem en understøttelse af en øget efterspørgsel på sekundær WEEE-plast? Først undersøges hvilke miljømæssige kriterier, der gør sig gældende for at nå den ønskede ressourceeffektivisering. Herefter opstilles de fire parametre: mængde, kvalitet, økonomi og dialog, der alle har afgørende betydning for efterspørgslen på den sekundære plast. Ud fra en vurdering af efterspørgselsmulighederne kortlægges affaldssystemet for EEE-plast, og med afsæt i en materialeflow-analyse undersøges afslutningsvis, hvilke systemiske og tekniske tiltag, der kan optimere genvindingsmulighederne for WEEE-plast med udgangspunkt i den udvalgte case. 2

4 Abstract Plastic management - from production to waste - has massive negative effects on the environment of which one of the main problems is the CO2 released from fossil fuels. The focus of this paper lies on the possibilities of increasing demand for recycled plastics from electric and electronic equipment (WEEE-plastic) through modifications in the Danish waste system. Due to the chemical build of plastic, it is not possible to reprocess it with mechanical recycling technologies while keeping the original qualities of the plastic. Every time the plastic is recycled, it will suffer from cascading. It is critical to have a demand for the recycled plastic as the demand will encourage the actors within the system to try and achieve higher recycling-rates. The following is the thesis statement of the paper: How can the Danish EEE-waste system be adjusted to encourage a higher demand for recycled WEEE-plastic such as to support better resource effectivity? The paper starts out by setting the environmental standards required for a resource effective system. Hereafter the four parameters: volume, quality, economy and dialogue are presented. These parameters determine the demand for recycled plastic. The EEE-waste system will be mapped and through an analysis of this material flow, suggestions will be given to develop a more resource effective system. 3

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Projektfokus Begrebsafklaring Teknisk baggrund: Genvinding af plast Kemisk og mekanisk genvinding af plast Kaskadering Metode Den systemorienterede tilgang Kategorisering af processer Definition af systemet Et materialeflow flere funktioner Materialeflowet og empiriindsamling Systemiske informanter Teknologiske informanter Validitet af empiri Analysestrategi Analysedel 1 - Idealtilstanden Miljøkriterier Delkonklusion Efterspørgslen på sekundær plast Virksomhedsterminologien Parametre for at skabe efterspørgsel på sekundær plast Mængde Kvalitet Økonomi Dialog Delkonklusion Analysedel 2 - Den nuværende tilstand Kortlægning af WEEE-plastmængder i Danmark

6 6.1.1 Plast i WEEE Blandede plasttyper Estimat over plasttypeindholdet i den danske WEEE-indsamling (2013) Materiel afgrænsning Prisforskelle mellem primær og sekundær ABS, PP og PS Case: ABS inden for WEEE-kategori 1 og ABS; kort materialebeskrivelse Materialeflow Beskrivelse Kvantificering Analysedel 3 Optimering af systemet Indsamlingen og behandlingen af WEEE Den kommunale indsamling Behandling af WEEE Sorteringsanlæg Mulighederne for øget genvinding af ABS ABS genvindingsegenskaber Materialeflow Forslag til ressourceeffektivisering (ABS-plast) Konklusion Litteraturliste Bilagsliste

7 1. Indledning 1.1 Problemfelt Siden belgieren Leo Baekeland i 1909 opfandt den første syntetiske plast bakelit, har plastmaterialet udviklet sig fra at være et kemisk garageeksperiment til at være en del af grundsubstansen i det moderne samfunds fysisk-materielle opbygning. På mange måder er udviklingen af plastteknologien en udpræget succeshistorie. I plast kan der ved hjælp af forskellige additiver såsom stabilisatorer, pigmenter, blødgørere og brandhæmmere opnås helt specifikke materialeegenskaber, som gør materialet brugbart til et væld af produkter. Plastens mangfoldige kvaliteter har således skabt talrige nye industrielle produktionsmuligheder, som tidligere ikke var teknisk gennemførlige (Pedersen, 2001). Plast er imidlertid uadskilleligt forbundet med miljøproblemer. Den industrielle succes har ført til et betydeligt globalt forbrug af plast, der efter anvendelse ender i både utilsigtede og tilsigtede affaldsstrømme. De utilsigtede affaldsstrømme refererer her til de store mængder plastaffald, der ender i naturen og medfører forurening af økosystemer (EC plastic waste, 2015). Mens de tilsigtede affaldsstrømme henviser til en affaldshåndtering, der på nuværende tidspunkt indbefatter, at plastaffald i høj grad forbrændes og deponeres, og kun i begrænset omfang genanvendes. I Danmark blev der i 2012 genereret tons plastaffald, hvoraf kun tons blev genanvendt. Størstedelen af den genanvendte plastmængde blev behandlet i Danmark og derefter eksporteret til genanvendelsesvirksomheder i udlandet. Af den resterende mængde gik tons til forbrænding med energiudnyttelse, tons til forbrænding uden energiudnyttelse og tons til deponi; se bilag 1 (PlasticEurope, 2013). Den lave genanvendelsesprocent - 27,3% af den samlede mængde plastaffald - er i et energi- og ressourcemæssigt perspektiv problematisk, eftersom plastmaterialer fremstilles af råolie og gas, og derfor indbefatter betydelige CO 2- udledninger i forbindelse med råstofudvinding og bortskaffelse ved forbrænding (Miljøstyrelsen 1, 2006). Således fremstår et grundlæggende behov for at udvikle et affaldssystem, der favoriserer genanvendelse af plast fremfor forbrænding og deponi. I praksis er der brug for iværksættelse af projekter, der kan forøge og effektivisere genanvendelsen af plast. 6

8 Motivationen for dette projektarbejde tager afsæt i en generel opfattelse af, at der er et særligt potentiale i forhold til at øge genvindingen af plast fra WEEE (Waste from Electrical and Electronic Equipment). Der er to bagvedliggende årsager til, at denne affaldskilde udvælges. Først og fremmest indeholder udtjent udstyr af elektrisk og elektronisk oprindelse store mængder plast. Undersøgelser viser, at der i Danmark blev indsamlet tons WEEE i 2010, hvoraf 17-20% var plastfraktioner (Baxter et al. 2014). Desuden indgår WEEE-plast i en affaldsstrøm, hvor der i forvejen er fokus på de økonomiske fordele ved ressourceudvinding af ædelmetaller, og dermed eksisterer der efter vores overbevisning et uudnyttet potentiale for at øge ressourceeffektiviteten inden for denne affaldskategori. Til trods for potentialet, er genvindingsindustrien i Danmark dog begrænset. Der eksisterer en mærkbar eksport af det udsorterede plast, hvilket blandt andet kan forklares ved, at der ikke er efterspørgsel på sekundær plast fra danske producenter. Ifølge Helle Fabiansen, Miljøchef i Plastindustrien, opfatter danske plastvirksomheder ikke sekundær plast som et passende råvaremateriale til deres produkter (Fabiansen, 19:26). Grunden til dette ligger i, at plast ved genvinding uundgåeligt forringes. Kaskadering er derfor en teknisk forudsætning i arbejdet med genvinding af plast, og begrebet indbefatter helt grundlæggende den kvalitetsforringelse, som opstår, hver gang mekanisk genvinding foretages. Udover den manglende efterspørgsel på sekundær plast, er der også en generel opfattelse af, at der ikke eksisterer tilstrækkelige mængder plastaffald i Danmark til at skabe en genvindingsindustri (Fabiansen, 1:01:28). Der arbejdes dermed ud fra følgende tese i projektet: Der vil ikke være tilstrækkelige kræfter i det danske affaldssystem, der målrettet vil arbejde for at gøre EEE-affaldssystemet mere ressourceeffektivt gennem en øget genvinding af plast, før der findes en efterspørgsel på sekundær plast. Ud fra denne tese opstilles følgende problemformulering: 1.2 Problemformulering Hvordan kan det danske EEE-affaldssystem tilpasses, så det bliver mere ressourceeffektivt gennem understøttelse af en øget efterspørgsel på sekundær WEEE-plast? 7

9 1.3 Projektfokus Dette projekt er målrettet mod at præcisere tiltag for en ressourceeffektivisering i håndteringen af WEEE-plast i Danmark. Udgangspunktet er et helhedsorienteret systemisk perspektiv og det primære indsatsområde vil være at udarbejde et materialeflow, der kan skabe et overblik over den nuværende danske håndtering af WEEE-plast. For at afstemme vores arbejde til tidsrammen for et semesterprojekt, afgrænser vi os til at behandle én plasttype. Denne afgrænsning foretages i forbindelse med projektets analyse og udvælges på baggrund af hvilken specifik WEEE-plasttype, der har det største samlede genvindingspotentiale. Projektet følger grundlæggende en efterspørgselsorienteret strategi, der sigter mod at udvikle et WEEE-system, hvorved markedskræfterne kan medvirke til at skabe en ressourceeffektivisering i forhold til plast. Årsagen til denne strategi er, at efterspørgsel på sekundær plast er en fundamental forudsætning for, at der kan skabes banebrydende ændringer i et relativt fastlåst system. Regulering har utvivlsomt betydning for at målrette og sætte retningslinjerne for udviklingen mod en ressourceeffektiv affaldshåndtering. Både på internationalt og nationalt niveau er regulerende tiltag sat i værk for at øge ressourceeffektiviteten i forhold til udstyr af elektrisk og elektronisk oprindelse; dette særligt gennem indførelse af WEEE-direktivet (WEEE-direktiv, 2012). Regulering har dog ikke altid den ønskede effekt, og hvis effektfulde miljømæssige resultater skal tilvejebringes, kræver det i første omgang at der skabes opmærksomhed, interesse og ikke mindst økonomisk incitament for plastvirksomheder til at benytte sekundær plast i deres produktion. Første skridt i denne sammenhæng er efter vores opfattelse at arbejde for at skabe en øget efterspørgsel på genanvendt plast. 8

10 1.4 Begrebsafklaring Behandlingsanlæg: Anlæg, der i kontekst af dette projekt behandler WEEE. Typisk vil 1. behandling indbefatte shredding, hvor WEEE knuses maskinelt og opdeles i talrige fraktioner. Herefter følger sortering og oparbejdning inden materialerne genvindes. DPA-System: Forkortelse for Dansk Producentansvarssystem. DPA-System varetager administrative opgaver forbundet med miljølovgivningens regler om producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og biler. Producentsansvaret indbefatter, at producenter og importører af elektrisk udstyr, batterier og biler skal organisere og finansiere tilbagetagelse og håndtering af produkterne, når disse er udtjente, samt indberette oplysninger til et centralt producentregister hos DPA-System. (DPA-System 3, 2015). Genanvendelse: Ifølge Affaldsbekendtgørelsen: Enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer. (Retsinformation - BEK nr. 1309, 2012). Genvinding: Oparbejdning i en produktionsproces af affaldsmaterialer til deres oprindelige formål eller andre formål pånær energiudnyttelse (Miljøstyrelsen 2, 2004). Kvalitet: Kvalitetsbegrebet er hyppigt anvendt i projektet. Det er vigtigt at forstå, at begrebet kvalitet er præferencestyret, og at det benyttes på to forskellige måder; henholdsvis miljømæssig kvalitet og forbrugerdefineret kvalitet. I et miljømæssigt perspektiv defineres kvalitet ud fra plastens renhed, hvor kvalitet hos forbrugeren i høj grad bestemmes ud fra produktets æstetiske udtryk og holdbarhed. Plast: Betegnelsen for den tekniske anvendelse af en polymer tilsat additiver. I praksis kan det være svært at adskille begreberne polymer og plast, men adskillelsen er ikke desto mindre vigtig (Bey et al., 2003). Plast henviser til den tekniske brug af polymere stoffer (Pedersen, 2001). Helt grundlæggende kan plastmaterialer inddeles i to overordnede grupper. Termoplast, der bliver blødt, når det varmes op og stivner, når det nedkøles. Og hærdeplast, der aldrig bliver blødt igen, når det først er formet (Plastindustrien 2, 2015). Projektet beskæftiger sig udelukkende med termoplast. 9

11 Plastproducerende virksomhed; plastvirksomhed: Virksomhed, der omsmelter granulat og former plastprodukter; bl.a. via produktionsmetoderne sprøjtestøbning og ekstrudering. Polymer: Polymer henviser til det højmolekylære kemiske stof; plast (Pedersen, 2001). Se forskel mellem plast og polymer under forklaring af begrebet plast. Primær plast: Anvendt betegnelse for jomfruelig plast; plast produceret af råolie eller gas. Produktsamlende virksomhed: Virksomhed, som designer og samler forskellige komponenter til produkter for at sælge dem videre til produktforhandlerne. Sekundær plast; regenerat: Anvendt betegnelse for genanvendt plast. WEEE: Forkortelse for Waste Electrical and Electronic Equipment; på dansk affald af elektrisk og elektronisk udstyr. WEEE inddeles i ti overordnede produktkategorier, samt seks forskellige fraktioner (se bilag 2). Alt lige fra store og små udtjente husholdningsapparater såsom køleskabe, vaskemaskiner, støvsugere, kaffemaskiner og ure, til lyskilder, elektrisk værktøj, fotovoltiske paneler og IT- og teleudstyr, herunder computere, printere, mobiltelefoner og kameraer er WEEE. Der er med andre ord tale om en alsidig affaldskilde, både hvad angår produktkategorier og materialeindhold. Ifølge retsinformation: Affald af elektrisk og elektronisk udstyr, herunder alle komponenter, delkomponenter og hjælpematerialer, som indgår i udstyret på bortafskaffelsestidspunktet. (Retsinformation - BEK nr. 130, 2014). 10

12 2. Teknisk baggrund: Genvinding af plast For at opnå detaljeret indsigt i projektets genstandsfelt, er det en forudsætning at have en solid baggrundsviden om genvinding af plast. Dette indledende kapitel dedikeres således til at forklare plastens genvindingsmuligheder. 2.1 Kemisk og mekanisk genvinding af plast Genvinding af termoplast kan overordnet inddeles i to kategorier: kemisk og mekanisk genvinding. Ved kemisk genvinding nedbrydes plasten til monomerer, så polymerkæder kan sammensættes på ny. Den kemiske genvinding muliggør ændringer på den kemiske struktur i plasten, og bryder dermed med mange af de tekniske barrierer, som for eksempel sortering- og kvalitetsproblematikker, der forbindes med plastgenvinding. Teknologien er dog kompleks, og den anvendes ikke på nuværende tidspunkt i Danmark. Eftersom der hverken er opbygget en teknisklogistisk struktur, eller eksisterer et udbredt kendskab eller know-how om kemisk genanvendelse i dansk kontekst, vil der i dette projekt ikke fokuseres yderligere på denne teknologi (Bey et al., 2003). I stedet fokuseres på mekanisk genvinding. Denne form for genvinding indebærer, at plasten shreddes, smeltes og regranuleres. Genanvendeligheden af plasten er høj, da den kemiske struktur ikke ændres inden for høje temperaturforskelle. Det betyder, at plasten kan omsmeltes flere gange og formes til nye produkter, hvorefter den ved nedkølning forbliver formbestandig. Genanvendeligt plast kan enten direkte omdannes til andre produkter med samme kemiske struktur, eller regranuleres og benyttes i produkter med jomfruelige granulater. En vigtig pointe at gøre opmærksom på er, at plastens kvalitet forringes ved sammenblanding af forskellige plasttyper og additiver; se tekstboks 1 for detaljer om plasttyper og additiver (ibid.). 11

13 Tekstboks 1: Plasttyper og additiver Plasttyper - Der findes flere tusinde typer af plast med forskellige egenskaber. Acrylonitril butadien styren (ABS), Polyvinylchlorid (PVC), Polycarbonat (PC), Polypropylen (PP), Polybutylenterephthalat (PBT), Polystyren (PS) og Polyamid (PA) er alle eksempler på termoplasttyper, der i stort omfang indgår i EEEprodukter (Baxter et al., 2014). Disse plasttyper vil udgøre det overordnede genstandsfelt for det analytiske arbejde i projektet. Additiver - Foruden den kemiske struktur af polymerkæderne, er additiver medvirkende til at bestemme plastens udseende, egenskaber og kemiske opbygning. Additiver er eksempelvis: Armeringsstoffer (giver materialer større styrke), blødgørere (gør stive materialer bøjelige) pigmenter (giver plasten farve) stabilisatorer (giver holdbarhed mod bl.a. ultraviolet lys og termisk nedbrydning), antistatika (modvirker statisk elektricitet), brandhæmmere (nedsatter antændeligheden) og fyldstoffer (eksempelvis kalk, talkum og dolomit, som fungerer som erstatning for polymerer) (Plastindustrien 2, 2015). 2.2 Kaskadering Da denne rapport undersøger genvindingsmulighederne for WEEE-plast, må det forventes at den sekundære plast, trods en fin sortering og opdeling af plasttyper, vil påvirkes af de forskellige additiver, som er anvendt i produktionen af de primære plastprodukter. Dette fører som tidligere nævnt til en forringelse af kvaliteten i forhold til den homogene primære plast. Der sker således en kvalitetsforringelse af plasten, når der tilføres plast med andre additiver. Et eksempel herpå er blandingen af pigmenter i plast. En blanding af plast med forskellige pigmenter, vil føre til en grålig masse, som kun ved sort farvning kan opnå den samme rene farve, som den primære plast. Kaskade-teorien bygger på den grundlæggende præmis, at kvaliteten af et givent materiale og dermed dets genvindingsmuligheder forringes i takt med materialets anvendelsestid. Som illustreret i figur 1 gælder i teorien således, at ressourcekvaliteten alt andet lige vil være faldende for hver gang et materiale genvindes. Dette betyder, at materialet uundgåeligt vil bevæge sig længere og længere ned i kaskade-kæden på sigt; fra det øverste trin i kæden, hvor materialet er jomfrueligt, rent og af høj kvalitet, mod de laveste trin, hvor den kontinuerlige kvalitetsforringelse til sidst medfører, at materialet ikke længere kan genanvendes og derfor enten må energiudnyttes 12

14 via forbrænding eller deponeres. Målet med kaskadering er således at optimere udnyttelsen af materialet ved at få det brugt så mange gange som muligt, på så mange trin i kas kade-kæden som muligt (Sirken & ten Houten, 1994). Figur 1: Kaskadekæden. Sirken & ten Houten (1994) 13

15 3. Metode Dette kapitel introducerer projektets metodiske valg, herunder metodens understøttelse af analysestrategien og fokusområde, samt empiriindsamling. Det metodiske valg er blevet præget af en interesse i at udarbejde en materialeflow-analyse (MFA) for plast. Dette forudsætter et datagrundlag, som vi ikke har haft mulighed for at indsamle, da det både kræver mængdeopgørelser af det samlede input-, throughput- og outputflow af WEEE-plasten og rejekt-materialer, samt emissioner og tilsætningsmaterialer inden for det afgrænsede system. Den anvendte metode skal derfor mere opfattes som forundersøgelsen for en MFA, hvor der er lagt vægt på de systemiske fordele, den visuelt tilvejebringer. 3.1 Den systemorienterede tilgang Det analytiske udgangspunkt definerer affaldshåndtering som et sammenkoblet system, hvor de enkelte processer i systemet ikke kan analyseres isoleret. Hvordan og hvor materialet håndteres i en proces, er i høj grad påvirket af de andre processer. Der kan derfor ikke opnås en helhedsorienteret forståelse af et affaldssystem, uden også at inkludere tilkoblede processer, der er uden for affaldssystemet. Dette er specielt relevant for at forstå genvindingsmulighederne for plast. Kvalitetskriterier for genvindingsprocessen indikerer den tilsigtede håndtering af materialet, når det er i en affaldsstrøm. Metodevalget skal således muliggøre udarbejdelsen af en analyse, der kan definere disse sammenkoblinger. I en klassisk MFA vil de konkrete processer, der analyseres, hyppigt visualiseres som en blackbox, hvilket betyder at selve processen ikke kan forklares. Det primære formål med en MFA er at afbalancere processernes inputs og outputs, for i sidste ende at lave en massebalance for hele systemet. Det er derfor et waste-management redskab, der anvendes til at kortlægge mængder i affaldsstrømme, for derved at afdække manglende opgørelser eller afvigelser inden for systemet. Materialeflowet i denne rapport skal anvendes til at fremhæve potentielle effektiviseringer - eller ændringer - der kan understøtte en ressourceeffektivisering af WEEE-plast. Det er derfor nødvendigt at konkretisere processerne i analyseafsnittet, samt at inkludere de plastproducerende 14

16 virksomheder, produktsamlende virksomheder og slutbrugere, der er tilkoblet til affaldssystemet i materialeflowet. Produktsamlende virksomheder vil defineres som en markedsføringsproces. De inddeles i to kategorier: Markedsføring 1, betyder salg af EEE. Markedsføring 2, betyder salg af sekundær plast fra EEE/WEEE. De repræsenterer således toppen og bunden af materialeflowet, hvilket bliver fremhævet i systemafgrænsningen. Rapportens målsætning adskiller sig således fra den klassiske anvendelse af en MFA. 3.2 Kategorisering af processer Som det allerede er blevet indikeret, er en funktionel affaldshåndtering betinget af et overblik over de enkelte processer. Processer i en MFA kan overordnet kategoriseres under transformationen, transporten eller lagringen af et materiale (Brunner & Rechberger, 2005). En transformation af et materiale kan defineres som en ændring i materialets substans eller substanser (Brunner & Rechberger, 2005). Dette er dog ikke en passende definition i forhold til projektets fokusområde, da WEEE i Danmark primært håndteres gennem manuel og mekanisk sortering, hvilket betyder at plastens polymerkæde og additiver konserveres inden for systemet. Transformeringen af materialet inddeles i stedet i tre processer, der definerer forskellige trin i affaldshåndteringen af henholdsvis WEEE, WEEE-PLAST og sekundær plast; se tabel 1. Tabel 1: WEEE, WEEE-plast og sekundær plast WEEE WEEE-plast Behandling af WEEE henviser til behandlingsanlæg, der primært neddeler et materiale mekanisk og derefter grovsorterer de forskellige delkomponenter, herunder også WEEE-plast. En af de mest anvendte teknologier er i denne sammenhæng et shredderanlæg (DPA-System 2, 2014). Oparbejdning af WEEE-plast henviser primært til separering af WEEE-plast ud i plasttyper. Det kan for eksempel være luftseparering og vandseparering ud fra plasttypernes vægtfylde. Additiver kan dog forøge plasttypens vægtfylde. En anden oparbejdningsproces er gennem en elektrolytisk proces, hvor den elektriske ladning i plasten indikerer indholdet af andre materialer, såsom biomasse (Hohberg, 7:13). Sekundær plast Genvinding af sekundær plast henviser til omsmeltning og formning af en sekundær plasttype, samt tilsætning af additiver. 15

17 En transport af et materiale sker hver gang, en mængde af materialet flyttes en vis distance. Transporten af materialet visualiseres som sorte pile i materialeflowet. Derudover viser pilenes tykkelse flowets størrelse, hvilket således indikerer, hvor de største mængder af materialet er i systemet. Lagringen af et materiale betyder, at et materiale er lagret et prædefineret sted. Input- og outputmængden af et materiale indikerer således noget om flowet i systemet. Hvis inputmængden overstiger outputmængden, vil der være en ophobning et sted i systemet. Hvis det antages, at der ikke sker en transformation af materialet, der hvor det ophobes, betyder det, at mængden af et specifikt materiale, såsom en plasttype, kan indikeres. Uhensigtsmæssig lagring af et materiale kan således have en påvirkning på den samlede massebalance af materialeflowet, da det ikke vil være muligt at opgøre den reelle outputmængde. Konkrete eksempler på dette er EEE, der lagres hos slutbrugeren, uregistreret WEEE, der ophobes i et mellemlager eller indgår i grå materialestrømme. 3.3 Definition af systemet For at få indsigt i et affaldssystem, skal det analyserede system, først defineres. Ifølge Ayres & Ayres (2002) skal systemet defineres ud fra materialet, det fysiske rum, funktionen for systemet og tid. Materialet er en specifik plasttype fra WEEE. Rejekt er alt det, der ikke kan defineres som plasttypen og således noget, som skal adskilles igennem systemet. Dette kan være metaller, væsker, glas eller andet, som er koblet til plasttypen, men også fremmedlegemer såsom grus og støv. Derudover vil rejekt også defineres som additiver, der begrænser eller umuliggør genvindingen af den udvalgte plasttype. Det fysiske rum skal opfattes som en skitsering af det fysiske system, hvilket bliver visualiseret i Analysedel 2. Materialeflowet starter ved EEE-producenten og slutter ved genvindingen af det sekundære plast. Selve oparbejdningen af primær plast bliver ikke inkluderet i materialeflowet. Det samme gælder for tilbageførslen af det genanvendte sekundære plast til et nyt affaldssystem. Dog vil Analysedel 1 og 3 være rettet mod at undersøge, hvordan et system der i højere grad genanvender plast flere gange gennem kaskadering, kan understøttes. Ifølge Ayres & Ayres (2002) kan der defineres, hvad der er af større betydning for materialeflowet ud fra de processer, der 16

18 primært er ansvarlige for flowets størrelse. Dette betyder således, at mindre flows ikke udspecificeres i analysen. Den ønskede Funktion for systemet er en mekanisk højkvalitetsgenvinding af WEEE-plast som sekundær plast. Denne funktion giver mulighed for at visualisere, hvornår materialet ender i et forkert affaldssystem (forbrænding eller deponering). Tidshorisonten for det første flow er et år, da WEEE-mængderne, og således plasten, opgøres årligt i Danmark gennem DPA-Systemet (DPA-System 2, 2014). Dette indikerer således flowet af WEEEplast igennem systemet pr. år. Det har ikke været muligt at fastlægge tidshorisonten for de efterfølgende flows, da de primært foregår udenfor Danmark Et materialeflow flere funktioner I definitionen af systemet er det nødvendigt at fremhæve sammenkoblinger og udsorteringer af andre komponenter fra plasttypen, da det har en påvirkning på materialeflowet og derved sammensætningen af det eksisterende system. Som udgangspunkt er der en plastdannende proces, hvor plasttypen er ren. Derefter er der en produktsamlende proces hvor der kobles metaller, væsker, glas og andre (rejekt)-komponenter til plasttypen, hvorefter det sælges til slutbrugere som EEE. Ved endt levetid bliver produktet til WEEE, der delvist bliver indsamlet og behandlet. Når det bliver behandlet, udsorteres komponenterne fra plasttypen og afsættes til genanvendelse eller deponeres. Da plastprisen er lavere end prisen for ædelmetaller, betyder det at systemet ikke er struktureret omkring plasttypen, men i stedet andre komponenter. Det er således først efter behandlingsprocessen, at plasttypen opfattes som mere end bare et restprodukt (Hohberg, 2:10), og derved bliver oparbejdet som WEEE-plast, indtil det sælges som sekundær plast. Systemet er 17

19 således todelt. De forskellige funktioner er fremhævet med blå i det forsimplede materialeflow, som præsenteres i figur 2. Figur 2: Forsimplet materialeflow 3.4 Materialeflowet og empiriindsamling For at underbygge analysen empirisk, har det været nødvendigt både at interviewe informanter med viden om de enkelte teknologiske processer, samt informanter der har en systemisk forståelse for forholdet mellem processerne. Vi har derfor valgt at definere dem som systemiske informanter og teknologiske informanter. Denne skildring kan imidlertid ikke tegnes så skarpt op ved samtlige af de foretagne interviews, men den har været grundlag for den empiriske tilgang. Alle interviews er udarbejdet som kvalitative, semistrukturerede interviews, og har enten været foretaget over telefon eller ved personligt fremmøde. Interviewene med Glenda Napier og Helle Fabiansen fungerede eksplorativt tidligt i projektprocessen og hjalp os med at forstå forskellige opfattelser af 18

20 genanvendelsesmulighederne for plast i Danmark. Telefoninterviewene blev foretaget senere, hvorved det var muligt at stille færre og mere projektspecifikke spørgsmål. Alle interviews er vedhæftet som lydfiler, undtagen interviewet med Ulf Gilberg, som kan findes i bilag Systemiske informanter Dorte Bjerregaard Lerche, Teknologisk rådgiver i Miljøstyrelsen (telefoninterview): Dorte har været med til at skrive flere rapporter om WEEE-affald for Miljøstyrelsen og kender især brugen af tilsætningsstoffer og brandhæmmere i plast. Det hidtidige fokus har primært været på sundhed, men i højere og højere grad også den udfordring additiverne er for genvindingsmulighederne. Interviewet gav en forståelse for Miljøstyrelsens arbejde med genvindingsmuligheder for WEEE. Glenda Napier, Head of Innovation i CLEAN Cluster (interview): CLEAN Cluster ønsker at udvikle et udbud gennem etableringen af et nyt anlæg til sortering af plast i Danmark. Napier kunne fortælle om klyngeorganisationens målsætninger om et centraliseret sorteringsanlæg på Sjælland. CLEAN Cluster har ikke specifikt fokus på WEEE. Helle Fabiansen, Miljøchef i Plastindustrien (interview): Plastindustrien er de danske plastvirksomheders brancheforening. Interviewet blev foretaget tidligt i processen og fungerede derfor eksplorativt. Interviewet gav indsigt i plastvirksomheders villighed til at anvende sekundær plast, samt en overordnet forståelse for affaldshåndteringen af den samlede mængde plastaffald i Danmark. Interviewet er meget overordnet, da der blev talt om alt plastaffald og ikke specifikt WEEE-plast. Ulf Gilberg, Sekretarietsleder i DPA-System (telefoninterview): DPA-System administrerer reglerne om producentansvar for produktgrupperne elektrisk og elektronisk udstyr, batterier og akkumulatorer og udtjente biler. De arbejder således med WEEE-direktivets krav om producentansvar og varetager det centrale producentregister, som det er påkrævet producenter og importører at indrapportere til (Det Europæiske Miljøagentur, 2014). Interviewet gav et indblik i, hvordan det nuværende producentansvar fungerer, hvilket i høj grad afspejler materialeflowet af WEEE-plast. 19

21 3.4.2 Teknologiske informanter Jan Hohberg, ansvarlig for indkøb og salg i Scrap Solutions (telefoninterview): Scrap Solutions er en oparbejdningsvirksomhed, der modtager WEEE- plast fra behandlingsvirksomheder. Dette interview gav en forståelse for de konkrete processer, der er tilknyttet udsorteringen af WEEE-plast i det eksisterende affaldssystem. Jørn Lang, Direktør for Agtrup Plast (telefoninterview): Agtrup Plast er en plastvirksomhed, der forarbejder plast til produkter og komponenter. Virksomheden anvender selv regranulat i deres produktion, hvis det lever op til den efterspurgte kvalitet. Interviewet har medvirket til en forståelse for de tekniske muligheder inden for genvinding af plast, såvel som hvordan genvinding foregår på det danske marked. Materialeflowet kan således anvendes til at visualisere empiriindsamlingens fokus på både de enkelte processer, samt det samlede system. Trine Erdal, Chef for forretningsudvikling i FORCE technology (telefoninterview): FORCE Technology arbejder på et projekt om ressourceudnyttelse, hvor de laver klyngesamarbejder i forhold til at udforske muligheder og begrænsninger for øget genanvendelse af plast. Inden for dette projekt har de holdt mange seminarer og møder til erfaringsudveksling (Produktiondanmark, 2015). FORCE Technologys arbejde med øget genanvendelse af plast er efterspørgselsorienteret, og de har derfor både kontribueret med teknisk forståelse såvel som forståelse for, hvad der efterspørges. Udfra det forsimplede materialeflow kan man visualisere hvordan de forskellige informanter har afdækket processerne, samt systemet i sin helhed; se figur 3. 20

22 Figur 3: Forsimplet materialeflow (empiri-indsamling) Validitet af empiri Interviews Den semi-strukturerede kvalitative fremgangsmåde ved projektets interviews har betydet, at informanterne har haft stor mulighed for selv at præge indholdet. Informanterne har haft indflydelse på, hvad de ønskede at fortælle, og hvordan de fremlagde deres informationer. I den forbindelse er det nødvendigt at tage informanternes interesser i betragtning. Eksempelvis taler repræsentanter fra interesseorganisationer med god grund medlemmernes sag. Enkeltstående virksomheder har i større grad frihed til at udtale sig om systemet og de andre aktører, om end de stadig kan have tendens til at glorificere eller forsvare egne handlinger. De forskellige aktører har en tendens til at fralægge sig ansvaret for den manglende genvinding. Der har i den forbindelse været tilfælde, hvor informanterne har givet direkte modsatte udmeldinger. Et eksempel er, hvorvidt der reelt eksisterer en genvindingsindustri i Danmark. Her er der blevet analyseret i forhold 21

23 til, hvorfra informanternes udmeldinger kommer, samt hvordan de modsigende udmeldinger alligevel kan give mening sammen. Dette giver en vis form for usikkerhed i forhold til projektkonklusionerne, da der ikke altid tages udgangspunkt i, hvad informanten siger, men derimod årsagen til deres udtalelser. En potentiel fejlkilde i projektet bygger på en tendens til at generalisere og opstille modeller på baggrund af enkelte repræsentanter fra forskellige led et omfangsrigt og komplekst system. Der argumenteres dog for projektets gyldighed netop i kraft af den omfangsrige empiri-indsamling. Havde projektet kun inkluderet et udsnit af informanterne, ville konklusionerne have været anderledes og fejlfyldte. At projektet indeholder udmeldinger fra mange forskellige aktører, som kommer fra forskellige dele af systemet, betyder et stærkt empirisk grundlag for den samlede systemforståelse. Data Udover interviews har vi også anvendt eksisterende statistikker til at definere og analysere caseområdet. Data kommer fra DPA-System (2013) og er en valid kilde, eftersom DPA lovpligtigt repræsenterer Miljøstyrelsen, der anvender statistikken til at monitorere nationale miljømålsætninger. DPA-System har dog ikke statistiske opgørelser af den samlede mængde WEEEplast, da der eksisterer gemte materialeflows, som ikke opgøres. Dette betyder, at den anvendte statistik kun delvist afspejler den reelle mængde WEEE-plast. Den manglende indregistrering af tilbagetagede mængder hænger sammen med, at der sker en mærkbar bortskaffelse uden om DPA. Mange producenter anvender kollektive eller individuelle ordninger, hvor en anden part varetager den fysiske indsamling og bortskaffelse, hvilket kan være en fejlkilde ved indregistrering. I denne forbindelse er der desuden en risiko for, at aktører ikke indregistrerer mængder af WEEE, hvis bortskaffelsen strider imod Miljøbeskyttelsesloven. WEEE, der smides direkte ud som skrald og ender i affaldsforbrændingen, samt illegal eksport er andre eksempler på fejlkilder, der skaber ubalance i DPA-registreringen. Den anvendte statistik i projektet er således kun en indikation på den samlede mængde WEEE-plast i Danmark. Den reelle mængde ville potentielt være meget større, hvis uregistrerede materialeflows af WEEE-plast kunne indregnes. Dette understøtter yderligere behovet for at anvende materialeflows i den klassiske forstand, når det kommer til WEEE, da der herved kan afbalanceres mellem inputs og outputs, samt registrere afvigelser. 22

24 3.5 Analysestrategi Projektets analyse er inddelt i tre overordnede kapitler. Analysen er kronologisk opbygget, således at konklusioner der opnås i det indledende analytiske arbejde leder til de case-specifikke fokusområder senere i analysen. Figur 4 viser, hvordan de forskellige analysedele dækker leddene i materialeflowet. Figur 4: Forsimplet materialeflow (analysestrategi) Analysedel 1: Idealtilstanden Analysedel 1 - indikeret ved den røde afgrænsning i figur 4 - har til formål at undersøge, hvad der skal til for at skabe idealtilstanden for et dansk marked, der efterspørger sekundær plast, og som samtidig tager et miljømæssigt hensyn. Der undersøges, hvilke kriterier der kan opstilles for at sikre et miljøhensyn i genvindingsprocessen. Kriterierne fastlægges ud fra en sammenkobling af de tekniske muligheder ved mekanisk genvinding og tankegangen omkring ressourceeffektivisering 23

25 gennem kaskadering. Miljøkriterierne fungerer som en form for ontologisk standpunkt gennem de resterende analysedele. De stiller krav til, hvordan et revurderet affaldssystem skal udformes. Andet afsnit af Analysedel 1 undersøger, hvad der determineres en efterspørgsel på sekundær plast i Danmark. Afsnittet starter med at opridse den teoretiske ramme for den efterspørgselsorienterede tilgang til projektets problemstilling. Ud fra den teoretiske ramme og den indsamlede empiri opstilles parametre, som definerer efterspørgslen på sekundær plast. Disse parametre er udgangspunktet for idealtilstanden i et genvindingsorienteret affaldssystem og er dermed en definition af, hvilke områder der gennem den videre analyse bør undersøges og optimeres. Analysedel 2: Den nuværende tilstand Efter at have undersøgt idealtilstanden for et genvindingsorienteret affaldssystem kortlægges i Analysedel 2 - illustreret ved den grønne afgrænsning i figur 4 - tilstanden for de opstillede parametre i det nuværende affaldssystem. Ved at undersøge systemets tilstand, vil vi specificere projektets case nærmere. Dette gøres med udgangspunkt i en kortlægning af plasttypefordelingen i den danske WEEE-indsamling (2013). Det vil præciseres, hvor det største materielle potentiale er placeret i forhold til en øget genvinding af WEEE-plast. Resultatet heraf skaber den første afgrænsning af projektets fokusområde ved kortlægning af hvilke plasttyper, der er hensigtsmæssige at arbejde videre med. Ud fra en sammenligning af markedsprisrelationerne for de udvalgte plasttyper, udvælges den plasttype, der besidder det største samlede genvindingspotentiale. Analysedel 2 afsluttes med præsentation og forklaring af materialeflowet. Analysedel 3: Optimering af systemet Ud fra det udarbejdede materialeflowet er formålet med Analysedel 3 - indikeret ved den blå afgrænsning i figur 4 - at undersøge, hvordan det danske EEE-affaldssystem konkret kan effektiviseres, så det understøtter en højkvalitetsgenvinding af ABS-plast. Først vil fokus rettes mod indsamlingen og behandlingen, og herigennem undersøges mulighederne for tiltag, der kan understøtte en forbedret kildesortering og efterfølgende oparbejdning, som fremadrettet kan lede til forbedret genvinding af ABS-plast. Det andet afsnit fokuserer herefter på, hvordan plastvirksomheder i højere grad ville kunne genvinde ABS-plast; således en mere teknisk analyse. 24

26 Afslutningsvis leder analysen til præsentation af det optimerede materialeflow, der illustrerer dette projekts bud på en forbedret dansk WEEE-håndtering, der evner at fremme en øget genvinding af ABS, samt skaber muligheder for en ressourceeffektivisering af WEEE-systemet som helhed. 25

27 5. Analysedel 1 - Idealtilstanden Denne første analysedel er inddelt i to afsnit. Første afsnit anskuer idealtilstanden ud fra et miljøperspektiv. På baggrund af kaskadeteorien samt relevant empiri opstilles konkrete kriterier for de miljømæssige hensyn, der bør være tilstede i et revurderet system. Det andet analyseafsnit anskuer idealtilstanden i et markedsperspektiv og undersøger, hvilke parametre der har afgørende betydning for at skabe en efterspørgsel på sekundær plast. Disse parametre kan viderebringes til Analysedel 2, hvor de anvendes til at strukturere kortlægningen af den nuværende tilstand. 5.1 Miljøkriterier Incitamentet for at optimere det nuværende affaldssystem til at understøtte en øget genvinding af WEEE-plast, er at tage et større hensyn til miljøet. Da det ikke er muligt at skabe en bæredygtig plastproduktion grundet tilførslen af råolie, er ressourceeffektivisering et afgørende værktøj til at reducere miljøbelastningen. I det følgende afsnit undersøges, hvordan en kaskadetankegang kan optimere ressourceeffektiviteten og dermed reducere CO2-udledningen ved plastproduktion. Afslutningsvis opstilles på baggrund heraf tre kriterier, som bør indtænkes i oparbejdningsprocessen af sekundær WEEE-plast. Det kaskaderede materiale, som i denne sammenhæng er den sekundære WEEE-plast, skal substituere tilførslen af råmateriale. Denne ressourceffektivisering af især råolie sikrer hermed besparelser på begrænsede ressourcer samt en reduceret CO 2-udledning, da mindre plastaffald ender som energiudnyttelse i forbrændingen, hvor den oplagrede CO2 frigives til atmosfæren. Det er dermed ikke nok blot at tilføre sekundær plast som ekstra fyldemasse i et givent produkt, med henblik på at markedsføre produktet ved at det er bedre for miljøet, hvis ikke der sker en reel fortrængning af råmaterialer. Denne fortrængning kræver, at den sekundære plast kan gå ind og erstatte brugen af primær plast i produktioner, hvilket stiller krav til kvaliteten af den oparbejdede plast. Kan den sekundære plast kun erstatte primær plast i produkter, som ikke kræver en væsentlig renhed af fraktionen, er det 26

28 imidlertid en ringe kaskadering, da plasten efter dette led formentlig ikke tjener bedre formål end energiudnyttelse og dermed forbrændes. Ved at oparbejde den sekundære plast til at kunne erstatte primære plastprodukter af højere kvalitet, muliggøres flere kaskaderinger af ressourcerne og dermed en større ressourcefortrængning (Sirken & ten Houten, 1994). Kvalitet er et relativt begreb, men bygger i denne sammenhæng hovedsageligt på renhed (jævnfør begrebsafklaring). Modtager plastvirksomheder ren og homogen sekundær plast, kan fraktionen tilføres de additiver, der giver plasten de ønskede egenskaber. Disse additiver kan ifølge FORCE Technology ligeledes anvendes til at forbedre egenskaberne for genanvendt plast (Erdal, 8:11). Da det ved mekanisk genvinding ikke er muligt at fjerne additiver fra plasten, vil regranulaten, trods en fin sortering af forskellige plasttyper, dog uundgåeligt forringes af diverse additiver, der sammenblandes fra de forskellige plastfraktioner (jævnfør teknisk baggrund). Additiverne bidrager dermed til, at plasten får de ønskede egenskaber på hvert kaskadetrin, men medfører ligeledes en kvalitetforringelse ved næste genvindingstrin. Mængden af additiver vil være mindst på første kaskadetrin og herefter forøges, som plasten genanvendes flere og flere gange, hvorfor kvaliteten forringes. Producenterne har dog to muligheder for at drage nytte af den sekundære plast, da det enten kan anvendes som hel eller delvis erstatning til primær plast (Produktiondanmark, 2015). Sekundær plast af ringere kvalitet kan således indgå i et højkvalitetsprodukt i mindre mængder. Dette kræver en undersøgelse af, hvor stor en mængde der kan indgå uden plastkvaliteten forringes mærkbart. Det er sandsynligt at, plasten på de nederste kaskadetrin indeholder så mange additiver, at den opnår en permanent tilstand, hvor massen kan recycles i stedet for downcycles dog med meget begrænsede funktionsmuligheder. Hvis plasten imidlertid når det nederste trin i kaskaden, hvor massen er af for ringe kvalitet til at indgå i flere produkter som tilstrækkeligt materiale, kan den med fordel indgå i biokompositplast, hvor den opblandes med biomasse, som eksempelvis træflis og blandt andet kan anvendes til terrassebrædder (Fabiansen, 1:01:52). Det kræver en yderligere tilførsel af energi og materialer at holde ressourcer i kredsløb. Ud fra et miljøperspektiv er det derfor afgørende, at produktionen af sekundær plast ikke forårsager flere drivhusgasudledninger og mere ressourcespild, end en produktion af plast i samme kvalitet fra 27

29 primær plast ville forårsage. Det er derfor en yderligere forudsætning, at produktionen foregår energieffektivt og at oparbejdningen på de forskellige trin foregår inden for rammerne af en miljømæssig forsvarlig energi- og ressourcetilførsel, samt hvad der er teknisk muligt. En endelig definition på den forsvarlige energi- og ressourcetilførsel vil ikke analyseres yderligere i dette projekt, da dette vil kræve en dybdegående sammenligning af tilførslen i den nuværende plastproduktion baseret på primær plast, og den tilførsel det kræver at oparbejde den sekundære plast til en kvalitet, der kan efterspørges. For at opnå den største fortrængning af råolie, kan det være en fordel at den sekundære plast anvendes til at fortrænge primær plast i produkter med en kort levetid. Ved produkter med en kort levetid anvendes råolien kun kort tid, før den ender som affaldsprodukt og skal erstattes af et nyt produkt. Ved at inddrage disse produkter i en kaskadekæde med tilførsel af sekundær plast opnår plasten, trods sin korte levetid i produktet, en lang levetid gennem kaskadering. Det skal dog fremhæves, at produkter af kort levetid grundlæggende er en hæmsko for ressourceeffektivisering. Et eksempel herpå er bærbare computere, hvor levetiden bliver kortere og kortere hvilket skaber en større belastning på de ressourcer, som udvindes til produktionen (affald og ressourcer, 2015). Der kan derfor argumenteres for, at der i første omgang skal fokuseres på at forlænge levetiden på disse produkter. 5.2 Delkonklusion Det er uundgåeligt, at plastens kvalitet forringes gennem en genvindingsproces; men ved at holde plasten i en kaskadekæde med lang levetid sikres den størst mulige ressourceeffektivisering. Der findes imidlertid to former for kaskadering. Ved den ene genvindes plasten til et nyt produkt bestående udelukkende af sekundær plast, og det må derfor forventes, at der ved produktionen sker en væsentlig kvalitetsforringelse. Ved den anden tilføres en vis mængde sekundær plast i primærproduktion. I førstnævnte tilfælde fortrænges store mængder ressourcer på hvert kaskadetrin, hvor fortrængningseffekten på de enkelte trin vil være betydeligt mindre i det andet tilfælde. Til gengæld vil kaskadens samlede levetid i form af antallet af kaskaderinger forventes at være højere for det andet tilfælde. Der gives ikke en afgørelse af, hvilken kaskadeform der i alt opnår den største fortrængning, men fælles for begge gælder det, at jo længere kaskadelevetiden er, jo 28

30 større er fortrængningseffekten. Afgørende for denne levetid er, at plasten oparbejdes til højest mulige kvalitet på hvert trin, da dette skaber bedre afsætningsmuligheder. Kvaliteten defineres i renhed og stiller dermed krav til en effektiv oparbejdning af rene fraktioner. Ud fra projektets fokus på at reducere plastaffaldshåndteringens belastning af miljøet, opstilles der således følgende kriterier for oparbejdningsprocessen af sekundær WEEE-plast. Begrænset energi og ressourcetilførsel i oparbejdningen Lang kaskadelevetid gennem højkvalitetsgenvinding Renhed 5.3 Efterspørgslen på sekundær plast Efter at have udpenslet miljøkriterierne for en ressourceeffektiv affaldshåndtering af WEEE-plast, vil det analytiske fokus nu rettes mod den efterspørgselsorienterede strategi. Sekundær plast skal i første omgang kunne indgå på markedet under de samme betingelser og krav som for primær plast. Der er her tale om et homogent marked i kraft af, at de produktsamlende virksomheder ikke har nogen præferencer i forhold til, hvilken plastproducerende virksomhed som udbyder varen, så længe plasten møder deres krav (Fog, 1992). Udbydere af regenerat skal således fungere i konkurrence med de normale plastudbydere. Hvorvidt den sekundære plastproducent er konkurrencedygtig beror på, hvor nært substitutionsforholdet er mellem plast, der delvist eller udelukkende indeholder regenerat og plast, som udelukkende består af primær plast (ibid.). Dette afsnit vil indledes med en introduktion til markedsføringsteori, der danner grundlag for den efterspørgselsorienterede strategi. Med inddragelse af empiri vil analysen herefter præsentere en række overordnede handlingsparametre og begrunde deres relevans i forhold til at skabe en øget efterspørgsel på sekundær plast fra WEEE Virksomhedsterminologien Til understøttelse af de analytiske pointer og med henblik på at skabe en baggrundsforståelse for, hvordan efterspørgsel og markeder skabes, anvendes en række forskellige markedsføringsbegreber og virksomhedsorientede tankegange. Det skal i den forbindelse fastslås, at der herved ikke tages udgangspunkt i den enkelte virksomheds muligheder for at skabe et marked for sekundær plast. I 29

31 stedet undersøges, hvordan forskellige aktører i systemet kan tage del i udviklingen. Fokus er således købernes krav til det sekundære plast, ud fra en undersøgelse af det nuværende system som helhed. Dette kan dog gøre virksomhedsterminologien kompleks, da der kan være stor forskel på, hvordan en genvindingsvirksomhed eksempelvis vil markedsføre sekundær plas t til produktsamlende virksomheder, og hvordan produktsamlende virksomheder vil markedsføre deres konsumentvarer til slutbrugeren. Parametermixet Når et produkt er defineret, er det tid til at se på hvilke faktorer, der har betydning for dets afsætning. Faktorerne, som bestemmer efterspørgslen på produktet, kaldes efterspørgselsdeterminanter og kan være givet udefra i form af eksempelvis de generelle samfundstendenser eller prisen på konkurrerende varer. Da plast er lavet af olie, vil tilgængeligheden og prisen på olien være en efterspørgselsdeterminant, som producenterne ikke har mulighed for at ændre. Andre efterspørgselsdeterminanter kan fastlægges ud fra målet med produktet, og er mulige at ændre på gennem parametermixet. Parametermixet kan være udbudsorienteret med fokus på det produkt, som sælgeren udbyder eller efterspørgselsorienteret, hvor der i stedet ses på køberne - hvad de ønsker og hvad de får. Det efterspørgselsorienterede parametermix består af de fire C er: Customer Solution, Customer Cos t, Convenience og Communication. Figur 5: Egen model på baggrund af Andersen et al. (2009) 30

32 Hvert af disse er et overordnet parameter, der har visse handlingsparametre under sig, som skal optimeres, for at skabe den størst mulige efterspørgsel på produktet. Da plast ikke ses som genanvendt, før det afsættes på ny, er det vitalt for en succesfuld indsats, at den sekundære plast og systemerne omkring genanvendelsen er udviklet med forståelse for købernes specifikke behov. I dette projekt bruges derfor det efterspørgselsorienterede parametermix, hvor køberne involveres i udviklingen af produktet, for at skabe den største værdi af varen. Ud fra den indsamlede empiri defineres følgende parametre: Mængde Kvalitet Økonomi Dialog I det følgende begrundes udvælgelsen af de specifikke parametre gennem individuelle præsentationer. Det skal dog siges, at de i virkeligheden er stærkt interdependente. Således kan justering af nogle parametre have store effekter på andre parametre. 5.4 Parametre for at skabe efterspørgsel på sekundær plast Mængde Det der jo er kerneproblemstillingen i genanvendt plast, det er adgangen til det. (Erdal, 04:35). Trine Erdal, forretningsudviklingschef hos FORCE Technology, siger således, at plastmængderne er helt centrale i forhold til, hvorvidt det kan blive økonomisk attraktivt at indsamle og genvinde, hvad der i dette projekt kan specificeres til WEEE-plast. For at der kan skabes et solidt grundlag for en øget efterspørgsel, er det afgørende, at der kan indsamles plastmængder, som kan indgå som et pålideligt input i genvindingsindustrien og output til de produktsamlende virksomheder. Tilstrækkelige mængder og pålidelig forsyning er derfor afgørende for at produktsamlende virksomheder tør inddrage sekundær plast i deres produkter og dermed at plastvirksomhederne vil investere i systemer, uden frygten for at udbyttet bliver for småt: Hvis man ser på mængderne igen. [...] jo sjældnere en plasttype, der er tale om, jo mindre anvendt en plasttype, der er tale om, jo mindre vil genanvendelsesmarkedet jo alt andet lige også være, og det sætter jo sit præg på mulighederne for at få adgang til en råvare af god kvalitet af den pågældende plasttype (Erdal, 31

33 28:00). Det er derfor vigtigt at kigge på plasttyper, der findes tilstrækkelige mængder af. Det er imidlertid besværligt at sikre kontinuerlige mængder. Dette kommer af, at plastaffaldet kommer fra mange forskellige materialestrømme og at omfanget af materialestrømmene ikke løbende er baseret på, hvor meget forbrugerne køber og smider ud (Erdal, 05:18). Flere informanter var pessimistisk indstillet i forhold til, om der findes tilstrækkelige mængder af plastaffald i Danmark til at opstarte en genvindingsindustri (Fabiansen og Als). Affaldsmængderne er et udefra sat parameter, som er svær at justere uden drastiske ændringer i generelle forbrugsmønstre. Det er imidlertid muligt, at justere indsamlings- og sorteringsgraden af affaldet, og der bør således blive sat fokus på at optimere systemerne omkring indsamling og sortering. Da plastmarkedet ikke kun består af én plasttype, og efterspørgslen vil være rettet mod specifikke plasttyper, er det vigtigt at se, hvilke plastmængder der eksisterer i affaldsmængderne, såvel som hvad genvindingsmulighederne er for disse plasttyper. Ud fra projektets paramentermix går mængderne ind under Customer Convenience, som handler om bekvemmelighed. I forhold til en øget genvinding af plast, handler Customer Convenience om, at det ikke skal være en stressfaktor for de produktsamlende virksomheder at bruge sekundær plast i deres produkter. Adgangen til den sekundære plast skal således være sikret, og dette gøres gennem en justering af udbudsmængden Kvalitet I forhold til markedsmekanismen er det vigtigt, at det udbudte produkt har den efterspurgte kvalitet. Det nytter ikke noget at skabe et produkt, der ikke er et behov for, og som ingen derfor efterspørger. Denne fejl kunne udføres, hvis der udelukkende blev sat fokus på de tidligere omtalte mængder. Produktet skal i stedet ses i sammenhæng med den specifikke Customer Solution og justeres i forhold til køberens behov - der skal således udvikles en specifik kundetilpasning (Andersen et al., 2009:16). Gennem de udførte interviews er vigtigheden af kvaliteten i plasten blevet fremhævet løbende. Informanterne har imidlertid brugt kvalitetsbegrebet forskelligt. Dette skyldes, at de repræsenterer forskellige led i værdikæden, og hvert led har forskellige aftagere af deres produkt. Som beskrevet i begrebsafklaringen opstilles således to forskellige kvalitetsbegreber i projektrapporten: miljømæssig kvalitet og slutbrugerdefineret kvalitet. I et miljømæssigt perspektiv defineres kvalitet 32

34 ud fra plastens renhed, det vil sige, hvor mange additiver der er i plasten og her er præferencen, at jo færre additiver, desto bedre kvalitet i forbindelse med at plasten skal kunne genvindes. Hos forbrugerne er kvalitet derimod anderledes defineret. Her handler det i stor grad om produktets æstetiske udtryk samt andre egenskaber såsom holdbarhed. Det komplekse ved projektets problemstilling er således, at der findes flere forskellige led af købere og sælgere, som har forskellige præferencer. Her er det i stor grad det sidste salgsled i kæden, der dikterer alle foregående kvalitetskrav: Ingen omsætning af producentvarer vil finde sted, hvis ikke der er en forventning om en tilsvarende afsætning af konsumentvarer på et senere tidspunkt (Fog, 1992:84). Her refererer producentvarer til varer, der sælges fra virksomhed til virksomhed for at skabe et produkt, mens konsumentvarer er de varer, der sælges til den endelige slutforbruger. Forskellene i hvad der efterspørges i de forskellige led kan ses i figur 6. Figur 6: Kvalitet og efterspørgsel Figuren læses nedefra, hvor slutbrugerne efterspørger holdbare produkter og stiller krav til udseende. Da plast ved genvinding mister nogle egenskaber, er det ikke muligt, at bruge den sekundære plast til eksempelvis blanke overflader (Lange, 02:19). WEEE-plast kan indeholde forskellige typer additiver, som ved genvinding bidrager til en yderligere forringelse. Forskellen i egenskaber ved primær og sekundær plast er en af grundene til, at efterspørgslen på den ikke er større: Kvaliteten af plasten i vores affald er for ringe i forhold til den plastkvalitet, som 33

35 Plastindustriens medlemmer anvender i deres produkter. Man kan ikke lave legoklodser, termokander eller dele til biler af det. (Fabiansen, 19:26). Som det nævnes tidligere i dette kapitel, efterspørger plastvirksomhederne et rent regenerat, således at der kan tilføres additiver, der giver plasten de ønskede egenskaber (jævnfør kaskadeafsnit). Herved bygger plastvirksomhedernes krav til kvalitet på renhed. I forhold til den specifikke kundetilpasning er graden af renhed dog afhængig af kravet til produktets ønskede egenskaber. Der vil eksempelvis være forskellige krav til renheden af plast, der anvendes til fremstilling af en malerspand og et fjernsyn. Hvis plastvirksomheden derimod ses som udbyderen, der skal sælge et produkt til en produktsamlende virksomhed, så skal de kende til de produktsamlende virksomheders krav i forhold til udseende og egenskaber (Lange, 16:00). Den manglende efterspørgsel på sekundær plast kan til dels begrundes i dårlig materialekvalitet, som resultat af manglende sortering. Ved målrettet at sigte efter en minimering af den kvalitetsforringelse, der opstår, når WEEE-plasten sammenblandes på tværs af plasttyper og additiver, kan plastmaterialet bibeholde et højt antal anvendelsesmuligheder ved genvinding. Dette vil alt andet lige have en positiv indvirkning på den samlede efterspørgsel. Da sekundær plast kan fungere som substitut for primær plast, vil efterspørgslen afhænge af, hvor stor stor lighed, der er mellem det primære og det sekundære plasts egenskaber (Fog, 1992:102). Dette er blot endnu et argument for at kvalitet inden for sekundær plast beror på renhed. Jo renere fraktioner, som plasten kan udsorteres i, des højere kvalitet og jo flere afsætningsmuligheder har den. For at justere på kvaliteten, skal der derfor sættes øget fokus på grundig sortering af WEEEplasten. Selvom sekundær plast har en ringere kvalitet end primær plast, er det blandt andet muligt, at lave partiel substituering i produkter og her kan det undersøges, hvor meget primær plast, der kan substitueres i et produkt, før det forringer kvaliteten af hele det færdige produkt (Lange, 02:50) Økonomi Det økonomiske parameter handler om, at det skal være økonomisk fordelagtigt for produktsamlende virksomheder at bruge sekundær plast. Økonomien ligger under Customer Cost, og der ses således ikke udelukkende på prisen for sekundær plast, men også på hvilke udgifter, der eksisterer hos produktsamlende virksomheder i forbindelse med omstillingen til det nye materiale 34

36 i deres produkter. Det vil sige, at det er den endelige pris for at bruge sekundær plast, som skal tages med i perspektivet. Tidligere blev det nævnt, at den sekundære plast bør indtræde på et homogent marked, hvor dem, der skal bruge plast i deres produkter, er indifferente over for, hvor plasten kommer fra, så længe den har de egenskaber, som deres produkter markedsføres ved. På et homogent marked er pris en vigtig faktor for efterspørgslen (Fog, 1992). Hvis køberne ikke har nogen præferencer i forhold til udbyder, vil aftalen tilfalde den billigste udbyder. Her gælder reglen, at jo nærmere de to substituerende materialer bedømmes af køberne, des større effekt vil forskelle i prisen have på efterspørgslen (ibid.). Derfor må prisen for sekundær plast ikke overstige primær plast. Des billigere det sekundære plast er i forhold til det primære, des større efterspørgsel vil der komme. Der skal være et betydeligt økonomisk incitament for plastproducenter til at anvende sekundær plast. Prisen for det sekundære plast fastsættes ud fra prisen for behandlingsomkostningerne ved indsamling, sortering, forarbejdning og transport af WEEE-plasten. Disse skal således holdes på et niveau, der understøtter den lavest mulige pris. Udover sammenligningen af selve prisen på plasten, kan der eksistere økonomiske fordele ved brugen af sekundær plast i produkter. Da der i stigende grad kommer fokus på mere miljørigtige tiltag, kan brugen af sekundær plast i produkter blive brugt i branding-øjemed, hvor det vil øge efterspørgslen fra miljøbevidste forbrugere. Derudover kommer der også løbende mere regulering inden for miljøområdet. Vælger virksomhederne derfor at indføre mere miljørigtige produktioner, kan de komme regulering i forkøbet. Omstillingen vil kunne give first-mover fordele på et voksende miljøbevidst marked Dialog Dialogen er det, der skal sikre, at de andre parametre bliver justeret, så der opnås størst mulig efterspørgsel. Dialogen ligger i parametermixet under Communication og sætter fokus på vigtigheden af, at der tales sammen på tværs for at forstå hinandens ønsker, behov, muligheder og ideer. I projektets interviews dannes der et blandet billede af dialogen mellem aktørerne inden for plastgenvinding. Hos mange af aktørerne findes der et ønske om at undersøge mulighederne for en 35

37 øget genvinding af plast i Danmark. Plastindustrien har skabt Netværket for ressourcer og genanvendelse, der skal fungere som en vidensplatform for deres medlemmer inden for best practice og mulige forretningspotentialer (Fabiansen, 09:30). CLEAN Cluster laver et klyngesamarbejde, hvor der arbejdes med de aktører, der er relevante for at skabe et udbud af sekundær plast i Danmark. De taler således med innovationsvirksomheder og forskningsinstitutioner i forhold til teknologiudvikling og sortering og med kommuner med henblik på en optimeret affaldssortering (Napier, 08:00). FORCE Technology har med deres projekt om ressourceproduktivitet fokus på vidensopbygning og erfaringsudveksling på tværs af de forskellige aktører. Her inviterer de til diverse seminarer, hvor de inviterer plastproducenter, produktsamlende virksomheder og andre interesserede til at komme og høre om mulighederne for genanvendels e af plast og brugen af sekundær plast (Erdal, 10:18). Derudover hjælper FORCE technology også interessenter med at mødes på og lave specifikke demonstrationscases: Det har ligesom været for at få værdikædens aktører til at sidde sammen og finde nogle løsninger ved at integrere de respektive aktører i de specifikke demonstrationscases. (Erdal, 07:29). Miljøstyrelsen laver også diverse forskningsprojekter og undersøgelser inden for blandt andet kemikalier, samt i forhold til hvorvidt nogle kemikalier hindrer genvindingsmulighederne (Lerche, 06:03). Der findes altså samarbejder og vidensudveksling på mange forskellige platforme. Denne dialog skal videreudvikles og optimeres. 5.5 Delkonklusion Forudsætningen for at det er muligt at inddrage de tre opstillede kriterier for, hvordan der bør tages hensyn til miljøet i et genvindingsorienteret affaldssystem, kræver det i første omgang, at der er en efterspørgsel på sekundær plast. Efterspørgslen på sekundær plast determineres overordnet af fire parametre: mængde, kvalitet, økonomi og dialog. Det er disse områder, der skal optimeres for at øge efterspørgslen. Mængder er relevante, da der ikke kan eksistere et marked uden mængderne til at efterkomme efterspørgslen. Store mængder af sekundær plast har imidlertid et begrænset potentiale, hvis ikke kvaliteten lever op til efterspørgselskravene. Samtidig er det nytteløst at skabe systemer, der kan sortere i rene fraktioner, hvis prisen for dette kommer til at betyde, at den sekundære plast bliver dyrere end primær plast eller processerne bliver uhensigtigtsmæssigt 36

38 miljøforurenende. Det handler således om, at finde den optimale kombination mellem økonomi, kvalitet og mængder, og et af midlerne til dette findes i en god dialog mellem de forskellige aktører. Den følgende analysedel undersøger materialeflowet af plast i det nuværende WEEE-system. For at opnå så detaljeret et materialeflow som muligt, er en afgrænsning til materialeflowet for en enkelt plasttype dog nødvendig. Denne afgrænsning foretages på baggrund af de ovenstående parametre. Jævnfør det indledende afsnit om teknisk baggrund, er det slået fast at termoplast har genvindingspotentiale såfremt det sorteres efter plasttyper. Det er derudover netop pointeret at mængderne har en afgørende betydning for at skabe en øget efterspørgsel. Udvælgelsen af en specifik plasttype baseres derfor i første omgang på mængderne af materialet. Herefter er det dog nødvendigt at undersøge, hvilken af udvalgte plasttyper, som prismæssigt har de største fordele i konkurrencen mod primær plast på markedet. Ved at koble de to parametre om mængde og pris, udvælges den plasttype som har de bedste økonomiske forudsætninger for oparbejdning til højest mulige kvalitet. 37

39 6. Analysedel 2 - Den nuværende tilstand Dette kapitel er inddelt i tre overordnede analyseafsnit. I første afsnit kortlægges plastmængderne i den danske WEEE-indsamling med henblik på at præcisere, hvor det største materielle potentiale er placeret for en øget genvinding af WEEE-plast. Denne mængdeopgørelse afsluttes med et estimat over plasttypefordelingen i WEEE i Danmark (2013), og på baggrund heraf foretages første indsnævring af projektets fokusområde. Andet analyseafsnit er herefter rettet mod at reducere fokus til én plasttype. Denne afgrænsning tager afsæt i markedsprisrelationer for primær og sekundær plast mellem de udvalgte plasttyper. Ud fra analyseresultaterne i de to første afsnit udvælges et specifik casefokus; herunder WEEE-kategorier og plasttype. I tredje analyseafsnit præsenteres og beskrives det udarbejdede materialeflow. 6.1 Kortlægning af WEEE-plastmængder i Danmark Denne opgørelse over plastmængder og -fraktioner i WEEE foretages på baggrund af udregninger præsenteret af Baxter et al. (2014) i rapporten Plastic Value Chains, samt den nyeste DPA-statistik for Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der i forhold til de konkrete beregninger af plastindholdet i WEEE benyttes estimerede fordelingstal fra eksterne undersøgelser: Mepex 2013 og Dimitrakakis 2009 (præsenteret i Baxter et al. 2014). Den præsenterede statistik skal således læses med forbeholdet om en vis usikkerhedsmargin. I forlængelse af dette skal det understreges, at formålet med beregningerne er at skabe et overblik over plastmængdefordelingen i WEEE ikke er at frembringe den præcise statistiske opgørelse over WEEE-plasten i Danmark Plast i WEEE Efter metal er plast det materiale, der udgør den største affaldsmængde i WEEE; plast estimereres i gennemsnit til at udgøre 17,7% af den indsamlede WEEE-mængde i Danmark (Baxter et al., 2014). Denne beregning bygger på data fra Eurostat fra 2010, samt et studie foretaget af den norske konsulentvirksomhed Mepex i 2013 specifikt rettet mod en kortlægning af plastfraktioner i de ti WEEE-kategorier (jævnfør bilag 1). Resultatet af dette studie præsenteres i tabel 2. 38

40 Tabel 2: Estimeret plastfraktion fordelt på de ti WEEE-kategorier WEEE-kategorier Plastfraktion Store husholdningsapparater (kategori 1). 15% Små husholdningsapparater, IT- og teleudstyr, forbrugerudstyr, belysning, elektrisk værktøj og medicinsk udstyr (kategori 2, 3, 4, 5, 6, 8). 20% Legetøj, fritids- og sportsudstyr, overvågningsudstyr og salgsautomater (kategori 7, 9, 10). 5% Data fra Mepex-studie 2013; Baxter et al. (2014) Eftersom Eurostats data for WEEE-indsamling ligeledes er tilgængelig på produktbasis, kan den procentvise plastfraktion for hver produktkategori benyttes til at udregne den samlede plastmængde af indsamlet WEEE. Denne udregning har Baxter et al. (2014) foretaget for WEEEindsamlingen i de nordiske lande i I tabel 3 præsenteres resultatet heraf for Danmark. Som det fremgår af tabellen, indbefatter den danske WEEE-indsamling betydelige mængder plast. Ifølge Baxter et al. (2014) estimeres WEEE-plasten i Danmark at have en genanvendelsesrate på 15%, og hermed indikeres et solidt grundlag for at øge den samlede genanvendelse af WEEE-plast. Tabel 3: WEEE-plast i Danmark (2010) Total indsamlet WEEE (tons) Total indsamlet WEEE-plast (tons) Estimeret genanvendelsesrate for WEEE-plast 15% Estimeret genanvendt WEEE-plast (tons) Estimeret WEEE-plast der ikke genanvendes (tons) Data fra Eurostat 2010; Baxter et al. (2014) I ressourcekortlægningen er det dog nødvendigt at tage højde for en række tekniske faktorer, der har en negativ indvirkning på genvindingsmulighederne af WEEE-plast. Heterogeniteten i WEEEplasten spiller her en afgørende rolle. Plastens kvalitet er som nævnt direkte afhængig af ensartetheden i selve plastsammensætningen, og dette skaber behov for viden om WEEEstrømmene på plasttypeniveau. 39

41 6.1.2 Blandede plasttyper Sammensætningen af WEEE-plasten varierer meget mellem de forskellige WEEE-kategorier. Til trods for vigtigheden af at distancerere mellem plasttyperne i et genvindingsperspektiv, er der kun udarbejdet få studier med fokus på plasttypeindholdet i WEEE. Dimitrakakis et al. (2009) har dog i forbindelse med et studie af WEEE-indsamlingen i Tyskland udviklet en nyttig oversigt over det estimerede plasttypeindhold fordelt på de ti WEEE-kategorier; se tabel 4. Tabel 4: WEEE-plast fordelt på kategori og plasttype ABS 40% 35% 15% 42% 15% 15% 42% 15% 15% 15% PP 35% 35% 0% 3% 15% 15% 48% 15% 15% 15% PS 0% 10% 40% 35% 50% 50% 0% 50% 50% 50% PC 15% 3% 10% 0% 20% 20% 0% 20% 20% 20% PVC 0% 10% 0% 15% 0% 0% 1% 0% 0% 0% PBT 8% 3% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% PA 0% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% andre typer 2% 2% 35% 5% 0% 0% 9% 0% 0% 0% Data fra Dimitrakakis et al. (2009); tabel præsenteret i Baxter et al. (2014) Ved benyttelse af den procentvise fordeling i tabel 4, samt Eurostats data fra 2010, har Baxter et al. (2014) udarbejdet et overordnet estimat for plasttypefraktionerne i den samlede nordiske WEEEindsamling. For at opdatere og konkretisere disse resultater til en dansk kontekst kan en lignende udregning udføres på baggrund af DPA-Systems WEEE-statistik fra 2013 (DPA-System 2, 2013). Det følgende afsnit vil således præsentere et estimat over plasttypeindholdet i WEEE-indsamlingen i Danmark fordelt på de ti produktkategorier Estimat over plasttypeindholdet i den danske WEEE-indsamling (2013) Den grundlæggende forudsætning for at beregne plasttypemængderne er indsamlingstallene for WEEE fordelt på de ti WEEE-kategorier. Disse tal fremgår af DPA-Systems statistik fra 2013 og præsenteres under Indsamlet WEEE i Danmark i 2013 i tabel 5. Den estimerede plastmængde fremkommer herunder ved at udregne de forskellige plastfraktioner (jævnfør tabel 2) for hver produktkategori. Resultatet heraf præsenteres nederst i tabel 5. 40

42 Tabel 5: Indsamlet WEEE-plast fordelt på kategorier (tons) a 5b Indsamlet WEEE i Danmark i Heraf estimeret plastmængde 4.851, , , ,2 4,0 137,4 206,2 10,8 11,8 31,2 0,1 Egne udregninger på baggrund af data fra DPA-System (DPA-System 2, 2014) På baggrund af den estimerede plastmængde kan det konkrete plasttypeindhold udregnes for hver enkel WEEE-kategori. Dette gøres ved at benytte oversigten af Dimitrakakis et al. (2009) og udregne den procentvise fordeling (jævnfør tabel 4). Resultatet heraf præsenteres i tabel 6. De røde tal indikerer plastmængder på 0 tons, de gule ]0 ; 100[ tons, de lysegrønne [100 ; 1000[ og de mørkegrønne [1000 ; ] tons. Tabel 6: Indsamlet WEEE-plast fordelt på kategori og plasttype (tons) a 5b ABS 1.940,58 353,71 383, ,08 0,60 20,61 30,93 4,52 1,77 4,68 0,01 PP 1.698,01 352, ,51 0,60 20,61 30,93 5,16 1,77 4,68 0,01 PS 0 101, , ,57 2,00 68,70 103,10 0 5,90 15,60 0,03 PC 727,72 30,32 255,94 0 0,80 27,48 41,24 0 2,36 6,24 0,01 PVC 0 101, , , PBT 388,12 30, PA 0 20, andre typer 97,03 20,21 895,79 192, , Egne udregninger på baggrund af data fra DPA-System (DPA-System 2, 2014) Som tabel 6 viser, findes de største WEEE-plastmængder overvejende inden for kategori 1, 3 og 4, samt inden for plasttyperne: Acrylonitril Butadien Styren (ABS), Polypropylen (PP) og Polystyre n (PS). Den første afgrænsning i projektet foretages udelukkende ud fra en ren mængdebaseret vurdering af, hvor det største materielle genvindingspotentiale for WEEE-plast er placeret. Til dette formål har vi valgt at sætte udvælgelsesgrænsen ved 1000 tons. Fokusområdet for analysen indsnævres hermed til at omhandle plasttyper og kategorier, som indebærer mængder > 1000 tons. Således vil vi i den resterende del af analysen fokusere på ABS inden for kategori 1 og 4, PP inden for kategori 1, samt PS inden for kategori 3 og 4. 41

43 Plasttyperne ABS, PP og PS udgør tilsammen mere end 70% af den indsamlede WEEE-plast; 73,04% ifølge dette estimat (udregnet udfra plastfraktionerne præsenteret i tabel 7). På baggrund af de hidtidige udregninger har tabel 7 og diagram 1 til formål at give et overblik over det estimerede plasttypeindhold, og fraktionsinddelingen mellem de forskellige plasttyper. Tabel 7: Plasttypeindholdet i indsamlet WEEE i DK (2013) Estimeret plastmængde i indsamlet WEEE (tons) Fraktion af den totale plastmængde (%) ABS 4.358,40 34,39% PP 2.230,98 17,60% PS 2.667,72 21,05% PC 1.092,11 8,62% PVC 678,70 5,36% PBT 418,43 3,30% PA 20,21 0,16% andre typer 1.206,51 9,52% Egne udregninger på baggrund af data fra DPA-System (DPA-System 2, 2014) Diagram 1: Plasttypeindhold i den danske WEEE-indsamling (2013) ABS PP PS PC PVC PBT PA andre typer Eget diagram på baggrund af data fra DPA-System (DPA-System 2, 2014) 42