OECD- rapport Equity and Quality
|
|
- Thomas Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OECD- rapport Equity and Quality Hovedpunkter A. Der er en udfordring og det kan betale sig at håndtere den I OECD- landene opnår hver femte i gennemsnit ikke et basalt minimumsniveau af kompetencer til at fungere i dagens samfund. (s. 9) Elever med en svag socioøkonomisk hjemmebaggrund har dobbelt så stor sandsynlighed for at præstere lavt i uddannelsessystemet som gennemsnittet. (s. 9) Dette indikerer, at uddannelsessystemerne ikke er inkluderende nok. (s. 9) Investeringer i førskole, grundskole og ungdomsuddannelser er både en økonomisk god investering og et bidrag til et mere retfærdigt samfund, og investeringer i at få alle elever op på et basalt kompetenceniveau tjener sig hjem. (s. 9) Der er to parallelle måder at løse problemet med lave kompetencer og skolefrafald på: o At fjerne hindringer på systemniveau for lighed i uddannelse. (s. 10) o At foretage en målrettet indsats for svage skoler, der klarer sig dårligt. (s. 11) B. Systemniveauet Indretningen af uddannelsessystemet har betydning for omfanget af lave kompetencer og skolefrafald. Nogle faktorer forstærker ulighed, mens andre modvirker den. Rapporten kommer med anbefalinger på fem punkter, der kan hjælpe systemet til at understøtte en højere grad af gennemførelse: 1. Undgå omgængere At gå en klasse om bør ikke være et svar på faglige problemer. Det er dyrt og ineffektivt. I stedet bør satses på tidlig identifikation af problemer og tidlige indsatser, bl.a. gennem effektiv evaluering. 2. Udskyd tracking/opdeling Udskyd valg af uddannelsesretning til i hvert fald efter 9./10. klasse. 3. Kontroller frit valg Frit skolevalg bør kontrolleres for at undgå øget segregering og øget ulighed. Dette kan ske ved: o Controlled choice - programmer. o Økonomiske incitamenter for populære skoler til at optage svage elever. o Reducere omkostningerne ved at foretage velinformerede valg. o Støtte familier gennem vouchere eller skattebegunstigelser. 4. Målrettet og intelligent finansiering Finansieringen bør i højere grad tage udgangspunkt i elevers og skolers behov. o Der bør investeres i at gøre dagtilbud og anden tidlig støtte tilgængelig for alle børn. o Ressourcetildeling til skoler bør tage højde for, at børn med en uddannelsessvag baggrund koster mere at undervise.
2 o Ressourcetildeling bør finde en passende balance mellem lokal selvbestemmelse og accountability i forhold til, at ekstraressourcer til svage elever når de skoler og elever, der har størst behov, og at de bruges effektivt. 5. Tilrettelæg attraktive og ligeværdige ungdomsuddannelsesforløb Der bør være relevante og ligeværdige uddannelsestilbud tilgængelige på ungdomsuddannelsesniveau, der kan tiltrække og fastholde de elever, der har højst risiko for at falde fra. o Akademiske og erhversrettede ungdomsuddannelser bør være ligeværdige. o Skift mellem retninger må ikke være for svært og der må ikke være blindgyder. o Bedre vejledning. o Målrettede programmer for elever i fare for at falde fra, ikke mindst i forbindelse med overgange. C. Udsatte skoler Udfordringen En svag elevsammensætning forstærker effekten af socioøkonomisk baggrund. (s. 107) o I gennemsnit i OECD- landene er forskellen på en elev med gennemsnitsbaggrund i en udsat og ressourcestærk skole 32 PISA- points og i nogle lande er tallet over 50. (s. 107) o Jo mere opdelt et lands skolesystem er, jo mere betyder forskelle i SES- baggrund for præstationer. (s. 107) Nogle lande håndterer udfordringen bedre end andre. (s. 108) Skoler med en svag elevsammensætning har større risiko for at have en række udfordringer, herunder mange eneforsørgerfamilier, flere helbredsproblemer, højere kriminalitet og fraflytning af stærke familier. (s. 109) o Disse forhold kan have en negativ effekt på skolens organisation og processer, herunder gennem et anspændt skoleklima, fx med mange elever som er nervøse, sårbare eller aggressive, og mange forældre, der har svært ved at give deres børn et stabil hjemmemiljø og støtte. (s ) o Samtidig er der også større niveaumæssig spredning, og nogle elever kan have ekstreme udfordringer i forhold til læring og faglig udvikling. Ofte får skoler med en sårbar elevsammensætning utilstrækkelig støtte fra systemet. (s. 110) Overordnede tilgange til forbedring Det er afgørende at sætte klare mål med fokus på kvalitet og lighed. (s. 111) Forbedring starter med ændringer i undervisning og læring med fokus på elevernes succes, og andre komponenter må tage udgangspunkt heri. (s ) o Effektive klasserumspraksisser er den vigtigste enkeltfaktor for elevernes faglige resultater, men hænger sammen med andet, herunder, ledelse, skoleklima/- miljø, lærerne og samarbejde med forældre og det omgivende samfund. (s. 112) Indsatsområder af særlig betydning for at løfte udfordrede skoler
3 Skoler med høje koncentrationer af elever med en svag hjemmebaggrund har større risiko for at have problemer, der hæmmer læringen og svækker de faglige resultater. Rapporten kommer med fem anbefalinger for at styrke kvaliteten på lavt præsterende udsatte skoler: 1. Styrk og understøt skoleledelsen Skoler med en svag elevsammensætning har mange udfordringer, der stiller store krav til skoleledelsen, men ofte har netop disse skoler ikke den nødvendige kapacitet (gælder nok kun i begrænset omfang i Danmark). (s. 113) Anbefaling: Uddannelse, der specifikt ruster lederen til at håndtere de særlige udfordringer på en udsat skole, herunder (s. 11, 114-5, 146): o Elevadfærd, o Motivation, o Undervisnings- og læringsstrategier tilpasset elever med dårlige resultater og begrænset opbakning hjemmefra, o Skolens fysiske rammer, o En kultur fokuseret på både omsorg og faglig fremgang og o En særlig indsats for at inddrage forældre og lokalsamfund. Programmer med sparring og coaching til skoleledere og netværk mellem udsatte skoler kan være effektive. (s ) o Det kan være mentorer, der har haft gode resultater på udsatte skoler. Fokus i samarbejdet bør være at støtte lederen i at udvikle kvalificerede løsninger tilpasset den konkrete kontekst snarere end at overtage færdige løsninger andetsteds fra. o Netværk kan være en positiv og anerkendende måde at skabe forandring på, og kan både give erfaringsudveksling og støtte udviklingen af en faglig identitet. Erfaringer fra udlandet viser, at udsatte skoler tit kan lære meget direkte af hinanden. Gerne koblet til ekstern støtte. Strategier for at rekruttere og fastholde kompetente ledere på udsatte skoler. Systemisk støtte til at ændre kulturen og evt. organisationen på skoler. (s ) o Ekstern støtte skal tage hensyn til udsatte skolers særlige kontekst, og helst have form af støtte til at hjælpe skolen og lærerne til at udvikle egne, kvalificerede løsninger. o Øremærkede midler til særlige tiltag kan have en effekt. o Sætte tid af til fælles forberedelse og refleksion. o Anerkende succeser og undgå udhængning. o Nogle gange er der behov for en kulturændring for at få lærerne til at arbejde sammen om elevernes læring. (s. 113, 117) o I ekstreme tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet kan der være brug for håndfaste midler. 2. Fremme et positivt og støttende skoleklima og undervisningsmiljø og ekstra læringstilbud Elever med svag socioøkonomisk hjemmebaggrund udviser gennemsnitligt oftere problemadfærd i skolen. (s. 119)
4 Skoler og klasser med mange elever med tilbøjelighed til problemadfærd har væsentligt oftere forstyrrelser, fordi den slags adfærd fremprovokerer reaktioner fra andre elever med problemer, hvorved tendenserne bliver selvforstærkende. Derfor bruges på disse skoler ofte meget tid på konfliktløsning, hvilket tager tid fra undervisningen. (s. 119) Undersøgelser viser klart, at problemer i undervisningsmiljøet kan påvirke læringen negativt. (s. 120) Motiverede og engagerede elever spiller positivt med i undervisningen og lærer mere. Positive elev- lærerrelationer og høje forventninger gavner også læringen. Elever lærer også mere, når de føler, at de hører til, og at deres lærere støtter dem. (s. 121) Faglige efterslæb hos elever med en svag baggrund vokser i ferierne. Dette viser betydningen af forskellene i børns læringsbetingelser uden for skolen. Anbefaling: Skab et støttende skolemiljø via fokus fra skolens side på elevernes trivsel og gode relationer mellem lærere og elever og mellem eleverne indbyrdes, og ikke alene på disciplin, da dette ser ud til at være ineffektivt. (s. 11, 146) o Specifikke indsatser rettet mod skabelse af fællesskab og tilhørsforhold kan styrke fagligheden. o Det samme gælder arbejde med positive relationer, herunder at skabe et miljø i klassen, hvor det er trygt at byde ind og deltage uden at blive til grin. o Det er vigtigt at skabe en bevidsthed hos eleverne om, at de kan få hjælp, hvis de har brug for det. (s. 125) o Mens nultolerance og håndfaste midler kan løse mere enkeltstående, individuelle udfordringer, er det nødvendigt med mere holistiske, systemiske tiltag mod vedvarende problemer, da elever der konstant problematiseres og straffes typisk udvikler et negativt billede af sig selv og skolen og reagerer med modvilje. (s. 123) For skoler med udbredte problemer med vold og trusler, kan det være nødvendigt med målrettede forløb om konflikthåndtering. o Det er en god idé at bruge forskellige data til systematisk at afdække behov for fokuserede indsatser med henblik på udvikling, ikke straf. o Mentor- og rollemodelforløb kan hjælpe elever med problemer. Ekstra læringstilbud såsom ekstraundervisning efter skoletid og i ferier samt lektiehjælp og en anderledes måder at organisere undervisningen på kan være effektivt til at støtte læringen. (s. 11, 126-7, 146) o En længere skoledag ser ud til at forbedre SES- svage børns resultater i naturfag. (s. 126) o For elever, der ikke har støtte til forberedelse hjemme er det afgørende med ekstra støtteforanstaltninger, herunder lektiecafeer og sommerskole, men svage børn bruger dem ofte ikke. o Mindre klassestørrelse kan styrke læringen, men så er det afgørende, at organiseringen af undervisningen tilpasses til at bruge de nye muligheder, herunder til øget elev- lærerinteraktion. 3. Tiltræk, støt og fasthold dygtige lærere
5 I mange lande har udsatte skoler svært ved at tiltrække og fastholde kvalificerede lærere. (Vores oplysninger tyder dog på, at det ikke er et større problem i DK) (s. 128) Kompetente lærere er af afgørende betydning for elevernes læring. (s. 130) Anbefaling: Læreruddannelsen og efteruddannelse skal gennem undervisning og praktik forberede lærerne på de særlige problemstillinger, de kan møde på udsatte skoler, og at identificere og sætte ind i forhold til elever med udfordringer. (s. 12, 131-2, 146) Efteruddannelse ikke mindst på skolen og baseret på rigtige problemstillinger (f.eks. skoleudviklingsprojekter) er vigtige. (s. 12, 132) Strukturerede mentor- og introduktionsordninger er vigtige, særligt for nye lærere. (s. 12, 132-3) Arbejdsbetingelser, herunder lønforhold og tid til teamsamarbejde samt planlægning og udvikling kan være med til at tiltrække og fastholde dygtige lærere. (s. 12, 133) 4. Effektive klasserums- og læringsstrategier Udfordring: Mange lærere i skoler med mange elever med en svag hjemmebaggrund har lave forventninger, hvilket skader elevernes selvbillede, deres motivation og læring. (s. 136, 146) Anbefaling og sammenhænge: Undersøgelser peger på, at det at være specifik i undervisningen og nogle praksisser knyttet til evaluering med udgangspunkt i curriculum styrker elevernes læring. Særligt peger et nyligt review ved nogle kendetegn ved god undervisning: (s ) o Fokuseret på læring, o Struktureret. o Tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger og behov. o Inkluderende. o Fællesskabsorienteret (herunder fx CL) Brug af både summativ og formativ evaluering og efterfølgende feedback er nødvendig for gode resultater. (s ) Der bør sættes klare læringsmål, og skabes klar sammenhæng mellem mål, evaluering og feedback. (s. 138, 141-2) Elever bør undervises efter fælles curriculum og der skal være høje forventninger til alle. Samtidig skal tilgangen tilpasses den lokale kontekst, og man skal ikke uden nærmere overvejelse overføre tilgange, der har virket på skoler med en stærkere elevsammensætning. (s. 138, 141-2) Undervisningen bør tage udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger, når det er muligt. Undervisningen bør fokusere mindre på emner og mere på læringsstrategier. (s. 138) At arbejde med at styrke relationen og interaktionen mellem elever og lærere, f.eks. ved at eleverne har de samme lærere i lang tid (få lærerskift) og arbejder tværfagligt. (s. 12) 5. Prioriter samarbejde med forældre og det omgivende samfund Forældre med lav SES engagerer sig mindre i børnenes læring fordi de har mindre kendskab til systemet og undervisningssproget samt nogle gange mindre overskud. (s. 142) Forældreengagement i skolen styrker elevernes motivation og resultater. (s. 143)
6 Anbefaling: Samarbejde med forældre og lokalsamfund. Indsatser for at styrke læringen kan være ineffektive, hvis de ikke har opbakning fra forældrene. Lærerne skal gives de nødvendige kompetencr o Udsatte skoler bør investere mere tid og flere ressourcer på forældresamarbejde, herunder at (s. 143) Kommunikere mere effektivt og på flere måder. Kommunikere balanceret. Hvis forældrene kun får dårlige nyheder, vil det skade tilliden og samarbejdet eller forældrene bliver modløse og opgiver. (s. 144) Give klare retningslinjer til forældrene om hvordan de kan støtte børnenes læring. (s. 143) Gøre en indsats for at få fat i de mindre aktive forældre. (s. 144) Giv klare og positive/anerkendende retningslinjer for, hvad der forventes af forældre. (s. 144) o Tættere bånd til lokalsamfundet og mentorer kan være særligt effektive for at forbedre læringsmiljøet på udsatte skoler. (s ) Baggrund faktorer af betydning for den enkelte elev Rapporten identificerer fem stærke prædiktorer for skolefrafald: (s ) Faglige præstationer. Elevens adfærd, herunder særligt motivation, men også kriminel adfærd og brug af stoffer. Familiebaggrund, herunder familier med lavt uddannelsesniveau, negativ holdning til uddannelse, familier med lav indkomst, børn af enlig forsørgere. Skolers strukturer, ressourcer og skolepraksis. Dette drejer sig om forhold relateret til Måden, der undervises på, Aktiviteter uden for skoletid, Disciplin, Elevers relation til lærere og kammerater Visse pædagogiske praksisser, herunder at elever kan tvinges til at gå et år om. Anden elevbaggrund, herunder Køn. Etnicitet. Danmark er et af de lande, hvor indvandrere og efterkommeres efterslæb er højt. (s. 17)
Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereOECD: Education at a Glance 2018
OECD: Education at a Glance 2018 Dette års udgave af OECD s Education at a Glance (EAG) udkom d. 11. september 2018. Som altid er formålet at give en tilstandsrapport af uddannelse på tværs af lande til
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereVelkommen i praktik på Odder lille Friskole
Velkommen i praktik på Odder lille Friskole Vi håber, du/i må trives med at være i praktik på Odder lille Friskole. Vi vil gerne lære af jer som praktikanter ligesom I forhåbentlig vil opleve at jeres
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereSkolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund
Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereSTRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereHvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK
Hvad kendetegner Den gode skole Fremtidens Skole i FMK Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen (2013, Søren Winther, SFI) Analysen viser, at eleven gennemsnitligt opnår de bedst faglige
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereEVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE
EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereNordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark
Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereBlandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor
Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereHVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018
HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018 HVAD VED VI OM KVALITET? (EVA) Strukturel kvalitet Normering, gruppestørrelse og -organisering Fysiske
Læs merePrivate institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 6 100% Rapporten viser resultaterne for følgende afsnit: - Fagpersonalet:
Læs mereFørste del: indsatsen
Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb
Læs mereFolkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med
Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereUNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017
UNGDOMSUDDANNELSER Bred indsats skal få unge på skolebænken Af Ivan Mynster Fredag den 10. februar 2017 Del: Der skal tages en række forskellige midler i brug, hvis flere unge skal i gang med og fastholde
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereBilag 1 - Notat fra FMTL møde med modersmålslærere om organisering af modersmålsundervisning skoleår
Bilag 1 - Notat fra FMTL møde med modersmålslærere om organisering af modersmålsundervisning skoleår 2014-15 Forkortelser: MMU modersmålsundervisning MML modersmålslærer Model 1- at MMU placeres ml. kl.
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs merePrivate institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 6 100% - Observatører 0 Rapporten viser resultaterne for følgende
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereFaglighedens og anstrengelsens poesi
Faglighedens og anstrengelsens poesi Tre samspillende variabler Rapporten påpeger en praksis, hvorved undersøgelsesskolerne formår at præstere højt i forhold til elevernes faglige og personlige udvikling.
Læs mereAlle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% Rapporten viser resultaterne for følgende afsnit: - Fagpersonalet:
Læs mereUlighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed
Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark
Læs mereLP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt
LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Leder af Center for Grundskoleforskning DPU DANMARKS PÆDAGOGISKE LP-modellen - Indikatorer
Læs mereInklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed
Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereSunds-Ilskov Skoles. kerneværdier
Sunds-Ilskov Skoles kerneværdier Faglighed På Sunds-Ilskov Skole gør vi os umage med, at fagligheden er til stede i alle aspekter af skolens virke. Faglighed forstået som den faglighed eleverne møder i
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereHADERSLEV HANDELSSKOLE
EUD & EUX Elevtrivselsundersøgelse og Handlingsplan 216 HADERSLEV HANDELSSKOLE Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Handlingsplan... 3 4. Metode... 3 5. Svarprocent... 4 6. Hyppighed... 4 7. Offentliggørelse...
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereVi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017
Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereHVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereRapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'
Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mere