Bilag 1 - Notat fra FMTL møde med modersmålslærere om organisering af modersmålsundervisning skoleår
|
|
- Arne Andreasen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 - Notat fra FMTL møde med modersmålslærere om organisering af modersmålsundervisning skoleår Forkortelser: MMU modersmålsundervisning MML modersmålslærer Model 1- at MMU placeres ml. kl om lørdagen: Ved at lægge alle tre MMU timer sammen, kunne fordelen være, at MML få mulighed at arbejde grundigere og få tid til at evaluerer elevernes individuelt niveau. Det er dog tvivl om eleverne vil bruge tre timer hver lørdag. Model 1 bruges på nuværende tidspunkt for nogle sproggrupper - EU/EØS sprog og små sproggrupper Persisk, Vietnamesisk mm. Model 1 er også en løsning for de børn, som ikke har mulighed for at gå til MMU på almindelige skoledage af forskellige årsager. Den model er afprøvet i den arabiske gruppe. En mindre gruppe arabiske elever kommer til MMU om lørdagen, selvom arabisk også tilbydes på hverdage på flere skoler. MML får bedre tid at tale med forældrene, som ikke er på arbejde om lørdagen. Kvalificeret MML giver MMU i stedet for undervisningstilbud i klubber og foreninger uden pædagogisk støtte og didaktisk tilsyn. Model 1 kan give en negativ signalværdi, når tosprogede børn bliver straffet med en ekstra 6. skoledag. Eleverne vil opleve at deres modersmål er stigmatiseret og isoleret fra daglig skoledagen. Der vil mangle et rød tråd mellem MMU og skoleundervisning. Afstanden mellem etniske danske elever og tosprogede elever bliver større. Det vil ikke gavne integrationen. Det er en stor risiko for at eleverne fravælger MMU pga. familieaktiviteter. Familier har mange andre aktiviteter i weekend. Prioriteringen kan være svært, når forældrene skal vælge mellem forskellige aktiviteter. Forældre få mindre tid sammen med deres børn. De elever hvis forældrene er skilt, kan opleve uenighed og manglende fælles struktur i forhold til hvem skal sørge for at de kommer til MMU, når deres weekender veksler mellem forskellige hjem. MML laver stor indsats for tosprogede undervisning og integration på skolen. Ved lørdagsskole model vil samarbejdet mellem MML og skolens øvrige personale bliver meget mindre eller forsvinde. Det er vores største bekymring ift. vores arbejdsindsats og arbejdsmiljø. 1
2 MMU funktionen skal ikke splittes op således, at nogle lærere varetage MMU om lørdagen og nogle andre varetage tosprogsundervisning på skoledage. Eleverne har en tryghed i at de kender deres MML fra skolen. På trods af at MML får lørdagstillæg, det er ikke noget MML er interesseret i. Arbejde om lørdagen er en væsentlig ændring i MMLs ansættelsesvilkår. Dette betragter FMTL som en forringelse af MMLs arbejdsforhold. Med disse argumenter anbefaler FMTL stærkt imod Model 1 - lørdagsskole model for alle sproggrupper. FMTL anbefaler at BUF fortsætter med til at tilbyde lørdagsskole MMU som nuværende tilbud. Model 2- at MMU placeres på hverdag efter skoletid fx for indskoling fra kl Der er en rød tråd mellem almindelig undervisning og MMU På baggrund af MML og de øvrige læreres samlede viden om elevens fagligt og socialt niveau kan der opstilles læringsmål for den enkelte elev. Det giver bedre lærer-lærer og lærer-forældre samarbejde for alle lærere. Der er mulighed for, at MML arbejder videre med de elever som har faglige/sociale problemer. Der er mulighed for at inddrage skolens forskellige faglokaler fx IT, billedkunst, hjemmekundskab og sløjd. Flere elever til MMU kan samles fra naboskolerne efter skoletid. Der er et forslag om MMU placeres på skolen før eleverne går til lektiehjælp, for at maksimum elever tilmelder sig til MMU. Det er en billigere løsning for forvaltningen, fordi MML ikke skal have lørdagstillæg. Skoledagen bliver længere fra august 2014, og børn risikerer at får en meget længere skoledag end de kan holde til. Eleverne bliver meget trætte og mister motivation og koncentration, når MMU først kan begynde sidst på eftermiddagen. Eleverne vil helst deltage i andre forskellige aktiviteter, der foregår i nærheden fx fritidshjemmet som kan være hyggeligere og sjovere i stedet for MMU. Hvis MMU placeres langt senere på dagen, skal nogle elever vende tilbage til skolen fra fritidshjemmet, som kan være demotiverende. MMU skal helst placeres tættest på skoletid. Med disse argumenter støtter FMTL vedtagelse af Model 2, som vil bevare den nuværende ordning og vil give flere elever mulighed for at deltage i MMU. 2
3 Model 3 at MMU placeres i skoletid som skemalagt undervisning forslået af BUU medlem Gorm Gunnarsen Friske og motiverede elever møder op til tiden, hvis MMU foregår i skoletid. MMU kan planlægges på forskellige tidspunkter i skoletid. Den største fordel er, at det vil gavne integrationen. Eleverne bliver anerkendt og modersmålet får mere prestige. Når kommunen investerer og bruger penge på MMU, hvorfor så ikke udnytte den mulighed bedst muligt. Der er en rød tråd mellem almindelig undervisning, hvis MMU forgår i skoletid. Dansk, matematik og andre fag kan støttes og forstærkes med MMU. Der bliver muligt at gennemgå faglige begreber og emner, som eleverne har fået i undervisningen og nogle har svært at begribe. Tosprogede elever vil have selvtillid og selvværd og få respekt fra deres kammerater. Elevernes eget sprog står på skema, vil give en anerkendelse til tosprogede elever og gavne deres trivsel i skolegangen. MML og andre lærere har et samlede viden om den enkelte elevs fagligt og socialt niveau og samarbejder at forbedre elevernes faglighed. Der er mulighed for, at MML arbejder videre med de elever, som har faglige/sociale problemer. Det er muligt at inddrage skolens alle forskellige faglokaler fx IT, billedkunst. Eleverne vil få en positiv oplevelse af, at de almindelige lærere også viser interesse i elevernes eget sprog. Det vil være en stor fordel for teamsamarbejde mellem MML og dansk/faglærere at lærerne er på skolen samtidig. Mulighed for vikardækning, hvis MML er fraværende. Eleverne får støtteundervisning i stedet for aflysning af MMU timen. Hvad skal de andre elever på samme tidpunkt. Det betragtes som planlægningsmæssigt problematisk, men se forklaring fra Heldagsskoler nedenfor. Elever fra andre skoler kan ikke deltage i MMU, hvis MMU tilbydes om formiddagen og ikke på egen skole. At der ikke bliver elever nok på et hold, hvis antal tosprogede elever er lav i årgang. Model 3 kræver dialog mellem resursecenter, MML og skoleleder om planlægning af MMU og øvrig undervisningen. Der er positive erfaringer fra Hillerødgade, Nørre Fælled og Tingbjerg skoler. Der henvises til erfaringer nedefor fra heldagsskoler. 3
4 MMU forgår i skoletid på de fleste private skoler. Forvaltnings eget notat (dt ) til Følgegruppen for Sprog- og Integrationspakken viser at private skoler finder det vigtige og nødvendige at tilbyde MMU i skoletid. Private skoler med god succes skemalægger MMU i skoletid. MMU har en central plads og er en undervisning som skolen og forældre finder vigtig og nødvendige for elevernes videre personlige og faglige udvikling (side 27). FMTL ser gode perspektiver i Model 3 og anbefaler at Model 3 forsættes på de to heldagskoler Nørre Fælled og Tingbjerg. Der er stor tilslutning til modellen på de to skoler og det er også oplagt at model 3 afprøves på andre skoler, hvor der er opbakning lokalt. FMTL anbefaler BUU at der politisk arbejdes for at gøre det muligt for andre skoler at bruge Model 3. Hillerødgade skole: Oplysning om MMU erfaringer fra heldagsskoler MMU var planlagt som et bånd på tværs i skemaet. MMU skemalagt i 2 lektioner per hold, på to forskellige tidspunkter om dagen. En for de små og en for de store elever. Der var forskellige aktiviteter (bl.a. idræt, lektiehjælp, tur osv.), mens der var MMU på skemaet. Elever som ikke deltog i MMU deltog i anden undervisning. Nørre Fælled skole: MMU planlagt som et bånd på tværs i skemaet. Nogle deltager i MMU mens de andre har ekstra dansk, DSA eller specialundervisning. MMU forgår i blandet hold fra klasse. Begge hold får to lektioner i MMU. Alle få en fælles lektion og en lektion i adskilt hold på forskellige niveau. Eleverne, forældre og lærerne er meget glad for ordningen. Det er den meste optimale måde at undervise MMU på. Tingbjerg skole: Oplysning mangler pga. afbud fra MML Andre punkter relateret til MMU: Der mangler en store oplysningskampagne blandt tosprogede forældre om, at politikerne i BUU støtter op omkring deres børns undervisning. Det gælder både oplysning om DSA og MMU. 4
5 Skoleleder og skolekontor har en formidlingsrolle, som er afgørende for at forældre føler sig oplyst og bevidst om de muligheder deres barn har på skolen. FMTL vil på det kraftigste anbefale, at gratis MMU udvides fra børnehaveklassen til 7. klasse, da sprogstimulering og udvikling er betydningsfuld for alle elever. Ophør af MMU efter 5. klasse er meget demotiverende for elever, forældre og MML. Elever er ikke motiveret for MMU, når de ved at de ikke bliver sprogstimuleret frem til de bliver voksne. Når modersmålet ikke stimuleres og udfordres gennem hele skolegangen, vil elevernes modersmål ikke være alderssvarende efter 5.klasse. Bruge af MML/støttelærer som vikarlærer pga. fraværende kolleger i skoletid er et stort problem på mange skoler. I stedet for at gennemføre deres forberedte støtteundervisning bliver MML sendt til anden undervisning. Der mangler en central BUF enhed som planlægger og koordinerer indsatsen omkring tosprogede elever. Det er noget FMTL gentagne gange har peget på, som en væsentlig forudsætning for forbedring i MMU og kvalitetsudvikling af alle tiltag omkring tosprogsundervisningen herunder modersmålsundervisning. FMTL håber, at Børne- og Ungdomsudvalg vil bruge lejligheden at gennemgå alle tiltag om tosprogsundervisningen heriblandt MMU og arbejde for en visionær og opkvalificeret udvikling på området til stor fordel for tosprogede elever og en investering i børnenes og samfundets fremtid. Med venlig hilsen Jamal Bakhteyar Formand FMTL 5
Høringssvar: Tina Jaafar
Høringssvar: Tina Jaafar http://www.blivhoert.kk.dk/print/6692 Side 1 af 1 28-05-2014 Publiseret den BLIV HØRT Københavns kommunes digitale høringsportal (http://www.blivhoert.kk.dk) Forside > Modersmålsundervisning
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs merePrincipper. for. undervisningens. organisering
UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Principper for undervisningens organisering Side 1 af 7 Princippet omfatter: Timefordelingsplanen/timetal Skoledagens længde Lejrskoler - hytteture Fag - og opgavefordeling
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 1. klasse, 3. klasse og 5. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereFolkeskolereform Forældrespørgeskema 2016.
Skemaet gennemføres blandt forældre i 0. klasse, 2. klasse og 4. klasse Forældrene vælges ud fra ét barn og svarer i forhold til dette barn Undersøgelsen gennemføres telefonisk af DST Survey Interviewinstruks:
Læs mereBilag 1 vedrørende modersmålsundervisning
Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereVelkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole
Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereNotat. Modersmålsundervisning i Ballerup kommune
SKOLER OG INSTITUTIONER Dato: 25. september 2014 Tlf. dir.: 4477 3901 Fax. dir.: 4477 2051 EAN nr.: dbc@balk.dk Sagsid: 17.15.04-A00-1-14 Notat Modersmålsundervisning i Ballerup kommune I Ballerup Kommune
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs merePARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs mereElkjær-afdelingen i Grønbjerg
Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper Indhold Indledning... 3 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 4 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål...
Læs mereBØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. for mødet den , kl. 16:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 02.04.2014, kl. 16:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen (2013-0266643) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
Læs merePRINCIPPER STILLING SKOLE
PRINCIPPER STILLING SKOLE 1. Undervisningens organisering Vedtaget den 08.12.2017 Jævnfør Folkeskolens 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for undervisningens organisering og herunder
Læs mereUndervisningsministeriet har udarbejdet fælles mål for indholdet i børnehaveklassen, beskrivelsen undervisningsministeriets hjemmeside
Kære forældre! For at I kan danne jer et indtryk af, hvad der venter jeres barn når det begynder skolelivet i børnehaveklassen, har vi skrevet følgende information. Undervisningsministeriet har udarbejdet
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs merePrincip for undervisningens organisering
Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal
Læs mere7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen ( )
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 7. Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen (2013-0266643) Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt forslag om organisering og placering af modersmålsundervisning
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereCase: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund
Læs mereNyhedsbrev juni 2015
Nyhedsbrev juni 2015 Skolebestyrelsens nyhedsbrev vil denne gang omhandle nyt fra bestyrelsesmøderne i april og maj. Sidst, men ikke mindst, vil I kunne læse skolebestyrelsens behandling af evalueringen
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Lerpytter Friskole & Børnehave: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Lerpytter Friskole & Børnehave: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 787035 Skolens navn: Lerpytter Friskole & Børnehave 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereArbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Læs mereTaleklasserne på Næsbjerg Skole
Taleklasserne på Næsbjerg Skole Med fokus på sproget Taleklasserne på Næsbjerg Skole Varde Kommune Taleklasserne er et særligt tilrettelagt undervisningstilbud for normalt begavede børn med svære tale/sprog-vanskeligheder.
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereSKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN
SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK
Mål- og indholdsbeskrivelse Dronninggårdskolens SFO/SFK 2018/2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 SFO/SFK på Dronninggårdskolen... 2 Mål- og indholdsbeskrivelse... 3 Kommunens børne- og ungepolitik...
Læs mereVEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE
VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1 Distrikt Hjallerup I august 2016 træder de nye skoledistrikter i Brønderslev Kommune officielt
Læs mereNOTAT. Princip for skole-/hjemsamarbejde. Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang.
Princip for skole-/hjemsamarbejde Dette princip indeholder Forældres deltagelse i skolens liv og barnets skolegang Kommunikation mellem skole og hjem Underretning om elevens udbytte af undervisningen Forældremøder
Læs mereLokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune
Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereKapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 6 veje til bedre integration Udvalget har på baggrund af temadrøftelsen ønsket en handleplan for,
Læs mereØdis Skole. Værdigrundlag
Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereEvaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen
Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at der skal foretages en evaluering/status på arbejdet med
Læs merePrincip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold
Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold Formål... 1 Elevernes placering i klasser... 2 Holddannelse... 2 Elevernes undervisningstimetal... 3 Skoledagens længde... 3 Skemalægning...
Læs mereEggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel
s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereInformationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret
Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse
Læs mereGodkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.
Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning
Læs mereBØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. REFERAT for mødet den , kl. 16:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/ Sprog og integration ( ) 1
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 24.09.2014, kl. 16:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 3. Sprog og integration (2014-0165201) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 3. Sprog og integration (2014-0165201)
Læs mereFolkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS
Folkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS På Amager Fælled Skole er vi allerede godt i gang med at tænke i nye baner ift. struktur og det læringsmæssige indhold samt sociale
Læs mereEN GOD SKOLESTART TINGBJERG SKOLE FAGLIGHED OG TRIVSEL LEG OG LÆRING FØLGES AD
EN GOD SKOLESTART TINGBJERG SKOLE GODE FACILITETER FAGLIGHED OG TRIVSEL SKOLENS VISION Skolen hvor hvert barn, gennem læring og trivsel, udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet
Læs mereKlubben i Nørskovlund
Klubben: Vi er en klub, som er et hyggeligt værested for elever i skolens 4N, 5N og 6N. Sammen med SFO i overetagen udgør klubben fritidstilbuddet på Skolen i Nørskovlund. Klubben holder åbent på alle
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mere