INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord...9. Lidt historie...11

Transkript

1

2

3

4 ISBN

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...9 Lidt historie...11 Kommende ændringer m.v Ændringer som følge af strukturreformen pr Kommissorium for udvalget om forældremyndighed og samvær...46 Andre lov- og beslutningsforslag i Hvad der er bedst for barnet...56 Kap. 1 Forældremyndighed Myndighedsalder Indhold Midlertidige afgørelser om forældremyndighed ved forhindring Udpegning af indehaver af forældremyndighed Kontanthjælp til indehavere af forældremyndighed, der ikke har forsørgelsespligt Kontanthjælp til udgifter ved kontakt til bortførte børn...68 Kap. 2 Indehavere af forældremyndighed Automatiske indehavere af forældremyndighed Aftale om fælles forældremyndighed Hvad indebærer fælles forældremyndighed? Sociale ydelser og fælles forældremyndighed Registrering af forældremyndighed i CPR...83 Kap. 3 Fælles forældremyndighed ved ophør af samliv Ved separation og skilsmisse Ved samlivsophævelse m.v Hvem skal have forældremyndigheden? Hvis samlivet genoptages Midlertidige afgørelser om forældremyndighed

6 Kap. 4 Overførsel af forældremyndigheden Overførsel ved aftale Overførsel til faderen ved dom Ændring ved dom Kap. 5 Forældremyndigheden ved dødsfald Ved fælles forældremyndighed En af forældrene har forældremyndighed alene Afgørelse og klageadgang Midlertidige afgørelser om forældremyndighed Børnetestamente Kap. 6 Samvær m.v Ret til samvær Omfang og udøvelse Ændring af aftale eller afgørelse Ingen samvær Overvåget samvær Anden kontakt med barnet Afgørelser om midlertidigt samvær Sagsgang i samværssager Grænseoverskridende handlinger Kontanthjælp til udgifter i forbindelse med samvær Nyere undersøgelser om samvær Kap. 7 Orientering om barnet Ret til orientering fra offentlige instanser Ophævelse af orienteringsretten Kap. 8 Arbejdsaftaler Kap. 9 Børnesagkyndig rådgivning Konfliktmægling Kap. 10 Sagsbehandling m.v Samtale med barnet Retssager om forældremyndighed Erklæring fra den anden forælder Anmeldelse af aftaler om fælles forældremyndighed m.v Fogedsager

7 10.6. De sociale myndigheders opgave Klageadgang m.v Kap. 11 Internationale aftaler Bilag I: Bilag II: Bilag III: Bilag IV: Bilag V: Lov om forældremyndighed og samvær (nr. 387 af /senest ændret med lov nr. 446 af ) Bekendtgørelse om forældremyndighed og samvær (nr. 874 af /senest ændret med bkg. nr. 929 af ) Retsplejelovens kap. 42 (sager om ægteskab eller forældremyndighed) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Vejledende (rev.) retningslinier for undersøgelser og erklæringer i retssager om forældremyndighed (i uddrag) Bilag VI: FN s Konvention om Barnets rettigheder Bilag VII: Bkg. af lov om børns forsørgelse (nr. 293 af / senest ændret med lov nr. 430 af ) Bilag VIII: Børneloven (nr. 460 af /senest ændret med lov nr. 446 af ) Bilag IX: Værgemålslov (nr. 388 af ) Bilag X: Statsamter m.v Bilag XI: Rådgivninger og hjemmesider m.v

8 Supplerende litteratur Lovregister Stikordsregister

9 Forord Der er sket en ganske omfattende udvikling inden for området for forældremyndighed og samvær siden 1970'erne. Med baggrund i de ændrede kønsroller og ændringer i familiemønstre med flere opløste parforhold og flere par, der levede papirløst sammen, blev reglerne om fælles forældremyndighed indført midt i 80'erne. Udgangspunkt var og er fortsat, at børn har ret til to forældre. Meget af udviklingen har været drevet frem af, at flere og flere fædre i ligestillingens har ønsket og har fået flere rettigheder. Fædrene har taget større ansvar for børnene, og mange fædre prioriterer i dag anderledes end for f.eks. 50 år siden. I dag står vi i en situation, hvor flere og flere stiller spørgsmålet, om reglerne om forældremyndighed og særligt reglerne om samvær i for høj grad administreres på de voksnes præmisser - at børneperspektivet bør spille en større rolle. Der er blevet rettet omfattende kritik mod statsamterne og Familiestyrelsen, og det er blevet anført, at reglerne om samvær administreres for mekanisk, at der gives samvær i mange tilfælde, hvor samværet er mere til skade end gavn pga. forhold hos samværsaforælderen, at der tages alt for store hensyn til forældrenes rettigheder og for få hensyn til børnene, at kvaliteten af den børnesagkyndige rådgivning er for ringe, at den børnesagkyndige rådgivning blandes sammen med sagsbehandlingen, og at sagsbehandlingen hos statsamterne er af en for ringe kvalitet. Det familieretlige område får næppe fred de næste mange år, idet antallet af skilsmisser er fortsat stigende, og flere og flere børn således oplever en tilværelse som skilsmissebarn med de problemer, der følger heraf. Denne bog tilsigter at give en indsigt i et efterhånden ret stort og kompliceret område. Målgruppen er bred - fra den almindelige borger, der ønsker indsigt i området til studerende fra folkeskolens afgangsklasser og til de mellemlange uddannelser. Fra kommunalt ansatte sagsbehandlere til ansatte på kommunale og amtskommunale institutioner, der har behov for at sætte sig ind i området. 9

10 Bemærk: Med oprettelsen af Ministeriet for Familie - og Forbrugeranliggender i sensommeren 2004 og den efterfølgende flytning af dele af Civildirektoratet til Familiestyrelsen er hele det familieretlige område samlet hos Familiestyrelsen. Civildirektoratet som sådan eksisterer ikke mere, så når der i bogen fortsat står Civildirektoratet flere steder, er det således det nu nedlagte direktorat, der er tale om. Elektronisk ansøgning På statsamternes hjemmeside (statsamt.dk) kan du finde en række blanketter (med tilhørende vejledninger m.v.), f.eks. Ansøgning om samvær, hvor du på skærmen kan udfylde blanketten og herefter elektronisk sende den til dit statsamt. Det kræver blot, at du har Digital Signatur, som du kan få hos TDC (tdc.dk). Du kan dog også printe den udfyldte ansøgning ud, hvilket kan være praktisk, hvis der skal vedlægges bilag. Praksis: Endnu bliver domme om forældremyndighed fra domstolene ikke lagt ud på nettet, og afgørelser om samvær fra statsamterne og Familiestyrelsen bliver ikke systematisk offentliggjort. Heldigvis er der hjælp at hente. Her skal nævnes 3 muligheder for at følge lidt med i praksis: 1)Ugeskrift for Retsvæsen omtaler en række domme om forældremyndighed. Ugeskriftet kan ses på de fleste biblioteker, ligesom mange biblioteker har etableret adgang til databasen Ugeskrift for Retsvæsen - Online Basis, der drives af Forlaget Thomson (thomson.dk). 2)Danmarks Familieadvokat (familieadvokaten.dk) giver informationer om stort og småt om dagligdagens juridiske spørgsmål. Under Brevkassen - børn og unge på hjemmesiden kan du finde en lang række meget konkrete spørgsmål og ligeså konkrete svar om forældremyndighed og samvær fra advokater, der til dagligt arbejder med området. 3)Landsforeningen Børn og Samvær (boernogsamvaer.dk) omtaler på hjemmesiden under Afgørelser en lang række konkrete afgørelser fra statsamterne og Familiestyrelsen om forældremyndighed og samvær. Også domstolsafgørelser om forældremyndighed omtales. 10

11 Lidt historie I de sidste 25 år har der i høj grad været sat fokus på det familieretlige område og især på reglerne for forældremyndighed og samvær, som er denne bogs område. Her følger en gennemgang i oversigtsform af de større reformer siden begyndelsen af 1980'erne, men først et kort historisk tilbageblik med fokus på samvær. 1922: Indtil da var der ingen formel ret til for den af forældrene, der ikke havde forældremyndigheden over et barn, til at have personligt samkvem med barnet. Forældrene kunne selvfølgelig selv aftale, om faderen, som det oftest var, skulle have samkvem med sit barn. I forbindelse med separation og skilsmisse blev det i en række tilfælde aftalt, at der skulle være besøgsret for den part, der mistede sin andel i forældremyndigheden. Det fremgår af flere sager fra den tid, at emnet blev taget op under forligsmæglingen. Med myndighedsloven af 30. juni 1922 fik den forælder, der ikke havde forældremyndigheden over et barn, ret til at have personligt samkvem med barnet, medmindre særlige omstændigheder talte mod. Myndighedslovens 27 så sådan her ud: 27. Den af forældrene, hvem forældremyndigheden ikke tilkommer, har ret til personligt samkvem med barnet, medmindre særlige omstændigheder taler derimod. Alle spørgsmål om udøvelsen af sådan ret, såvel som dens indskrænkning eller ophævelse, afgøres om fornødent af overøvrigheden. 1937: Nye tider var på vej, og der blev vedtaget børnelove, hvor holdningen var, at børn var ligestillede, uanset om de blev født i eller uden for ægteskab. Spørgsmål om samvær blev taget op i Rigsdagen, men man var ikke parat til at give faderen til et barn født uden for et ægteskab ret til at se sit barn. Man var bl.a. bange for, at det kunne ødelægge moderens mulighed for at stifte ny familie. 1969: Her fik faderen til et barn født uden for ægteskab endelig ret til at se sit barn. Det var dog en forudsætning herfor, at overøvrigheden fandt, at samkvemmet var foreneligt med barnets tarv. Endvidere skulle særlige omstændigheder, herunder navnlig farens hidtidige forbindelse med barnet, tale for, at der blev etableret en samkvemsordning. Myndighedslovens 27 fik følgende tilføjelse: 27, stk. 2. Overøvrigheden kan tillægge faderen til et barn uden for ægteskab ret til personligt samkvem med barnet, såfremt det er foreneligt med barnets tarv, og særlige omstændigheder, herunder navnlig faderens hidtidige forbindelse med barnet, taler derfor. Retten til at se barnet var ikke en ubetinget ret. Samvær kunne fastsættes, og i praksis blev reglen administreret rimeligt stramt. En ugift far fik således kun samvær, hvis han og moderen havde boet sammen med barnet i mindst 1 år (1-års-reglen). Lovens øvrige 11

12 betingelser skulle selvfølgeligt samtidigt være opfyldte. Justitsministeriet og statsamterne tog på Skarrildhus i 1970 praksis for fastsættelse af samvær op og nåede frem til, at et såkaldt normalt samvær for alle børn indebar samvær 1 weekend pr. måned (fra fredag aften eller lørdag morgen til søndag aften), 2 uger i sommerferien og nogle dage i julen (men aldrig juleaften) og i påsken. For en række fraskilte fædre betød den nye praksis, at de reelt blev stillet dårligere end tidligere, hvor der som oftest blev truffet mere individuelle og meget konkrete afgørelser (hvis parterne f.eks. boede tæt ved hinanden, kunne der være besøg en gang om ugen, og ligeledes var besøg to søndage om måneden også almindeligt). 1978: Myndighedsloven blev ændret, og fædrene fik en umiddelbar ret til samvær. De skulle dog fortsat opfylde visse krav (bl.a. 1-års-reglen). Sidst i 70'erne blev det normalt med weekendbesøg hver 3. weekend, og i 80'erne blev det normalt med besøg i hver 2. weekend. I Ugeskrift for Retsvæsen (1997 B ) har kontorchef Anders Bille, Vejle Statsamt, under overskriften Samvær og forældremyndighed i historisk belysning tegnet et fint billede af udviklingen de sidste ca. hundrede år. Pr. 1. januar 1986: Reglerne om adgangen til at aftale fælles forældremyndighed for ugifte forældre og for forældre, der blev separeret eller skilt, blev indført efter lang tids debat. Justitsministeriets ægteskabsudvalg var i 70'erne modstander af at åbne op for muligheden for at aftale fælles forældremyndighed, hvorimod Børnekommissionen i sin slutbetænkning fra 1981 var for fælles forældremyndighed. Flere beslutningsforslag fremsat i Folketinget i 1982 (B 38) og i 1984 (B 110) talte stærkt for en omfattende revision af reglerne for forældremyndighed og samvær. Sidstnævnte beslutningsforslag blev vedtaget, og i efteråret 1984 fremsatte regering Schlüter lovforslag (L 24) om ændring af myndighedsloven. Lovændringerne var baseret på Betænkning nr. 985 om forældremyndighed og samværsret udarbejdet i 1983 af en arbejdsgruppe nedsat under Justitsministeriet. De konkrete ændringer: Ugifte forældre kan aftale fælles forældremyndighed, uanset om de bor sammen eller ej: Ugifte forældre fik adgang til at aftale fælles forældremyndighed. En sådan aftale skulle godkendes af statsamtet, der havde pligt til at godkende aftalen, medmindre den stred mod, hvad der var bedst for barnet. Separerede forældre kan aftale fælles forældremyndighed: Separerede forældre fik adgang til at aftale fælles forældremyndighed. En sådan aftale skulle godkendes af statsamtet, der havde pligt til at godkende aftalen, medmindre den stred mod, hvad der var bedst for barnet. 12

13 Fælles forældremyndighed ved separation eller skilsmisse: Forældre fik adgang til at aftale fælles forældremyndighed i forbindelse med separation eller skilsmisse. En sådan aftale skulle godkendes af statsamtet eller af retten. Der var pligt til at godkende aftalen, medmindre den stred mod, hvad der var bedst for barnet. Barnets/forældres ret til samvær: Barnets forbindelse med begge forældre skulle søges bevaret ved, at den, der ikke havde forældremyndigheden, havde ret til samvær. Der blev ikke skelnet mellem, om der var tale om samvær med børn født i eller uden for ægteskab. Alle forældre fik en en umiddelbar ret til samvær. Det blev fremhævet, at formålet med samværet var at sikre barnets forbindelse med begge forældre (tidligere var samkvemsretten en ret for en af forældrene til at have kontakt med barnet). Betegnelsen samkvemsret blev ændret samværsret, idet det blev anset for mere tidssvarende. Rådgivning og vejledning: Statsamtet blev forpligtet til at tilbyde forældre og barnet en børne- og familiesagkyndig rådgivning og vejledning ved uenighed om forældremyndighed og samværsret. Pr. 1. januar 1996: Midt i 90'erne blev lovgivningen om forældremyndighed og samvær revideret igen. Det skete med baggrund i Betænkning nr om fælles forældremyndighed, samværsvanskeligheder og børnesagkyndig rådgivning afgivet af Justitsministeriets Forældremyndighedsudvalg i efteråret Forældremyndighedsudvalget (med landsdommer, dr. jur. Svend Danielsen som formand) blev nedsat i juni 1993 på grundlag af en beretning fra Folketingets Retsudvalg af 23. februar 1993 om et forslag til folketingsbeslutning om revision af myndighedsloven. Forældremyndighedsudvalget fik følgende kommissorium:! Det sagkyndige udvalg skal i overensstemmelse med Retsudvalgets beretning gennemgå den retstilstand, der eksisterer vedrørende fælles forældremyndighed, familiesagkyndig rådgivning og udøvelse af samværsret, navnlig set i lyset af de ændringer, der fandt sted med virkning fra den 1. januar I forbindelse med denne gennemgang skal det sagkyndige udvalg tillige - og på baggrund af erfaringer i de øvrige nordiske lande - overveje, om adgangen til fælles forældremyndighed bør forandres, og om der er behov for ændring af reglerne vedrørende ophævelse af fælles forældremyndighed. Det sagkyndige udvalg skal desuden vurdere, om de danske regler for fælles forældremyndighed er i overensstemmelse med FN s Konvention om Barnets Rettigheder, som Danmark har ratificeret. Endelig skal udvalget vurdere, hvorvidt og hvorledes familiesagkyndig rådgivning i sager vedrørende forældremyndighed og samværsret kan finde større udbredelse, og om der er behov for ændringer af reglerne om overførelse af forældremyndigheden i de tilfælde, hvor forældremyndighedens indehaver saboterer samværsretten. Udgangspunktet for det sagkyndige udvalgs overvejelser bør i lighed med udgangspunktet for den nugældende myndighedslov være en hensyntagen til, hvad der er bedst for barnet. Udvalget skal give interesseorganisationer og foreninger, der beskæftiger sig med de spørgsmål, som udvalget skal behandle, mulighed for at fremkomme med deres 13

14 synspunkter, f.eks. i form af foretræde for udvalget, således at disse synspunkter vil kunne indgå i udvalgets overvejelser. Motiverne bag ændringerne i 1996 forekommer at være at tilgode fædrenes interesser. I bogen (Fælles) forældremyndighed i praksis af Helene Flendt (1999) skriver hun:! Den direkte anledning til lovændringen i 1996 er svær at få øje på, bl.a. fordi der ikke på noget tidspunkt var foretaget en egentlig udnersøgelse af lovgivningen fra Der var altså intet, der dokumenterede et behov for ændring..... Årsagen synes... at være rent politisk begrundet. Et politisk ønske om at sikre begge forældre ligeret i forhold til børnene - eller som det hed: at sikre barnets ret til to forældre. Nærlæser man debatten i folketinget ved lovforslagets behandlinger, er det tydeligt, at barnets tarv lå politikerne meget på sinde, men det skinner samtidigt klart igennem, at barnets tarv på dette tidspunkt blev sidestillet med kontakt til to biologiske forældre..... Overordnet var formålet - præcis som i at sikre barnets bedste efter en skilsmisse. Dernæst: hvor man i 1986 især var optaget af at styrke samarbejdet mellem forældrene med tilbuddet om frivillig fælles forældremyndighed og rådgivning, var temaet ti år efter i højere grad at give fædrene ligeret i forhold til børnene samt fasttømre et princip om to biologiske forældre. Med loven skete der en lang række ændringer i reglerne om forældremyndighed, fælles forældremyndighed, samvær og børnesagkyndig rådgivning. Reglerne om forældremyndighed, fælles forældremyndighed, samvær og børnesagkyndig rådgivning blev udskilt i Lov om forældremyndighed og samvær, medens reglerne om værgemål fik sin egen lov - nemlig i Værgemålsloven. Sidstnævnte lov trådte i kraft den 1. januar De konkrete ændringer: Præcisering - separation: Det kom til at fremgå udtrykkeligt af lovens 4, at der også er fælles forældremyndighed, hvis forældre, der var separeret ved barnets fødsel, senere indgår aftale om fælles forældremyndighed efter reglerne i lovens 6. Fremhævelse af muligheden for at indgå aftale om fælles forældremyndighed: Lovens 5 bestemte, at når forældrene ikke er gift med hinanden, har moderen forældremyndigheden alene. Nyt var det, at muligheden for at indgå aftale om fælles forældremyndighed direkte blev fremhævet i 5. Forenkling ved indgåelse af aftale om fælles forældremyndighed: Efter 6 skulle en aftale om fælles forældremyndighed ikke længere godkendes af statsamtet, men blot anmeldes for at være gyldig. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil. Anmeldelse vil kunne foretages, inden barnets fødsel. Der vil være mulighed for at anerkende faderskabet og anmelde en aftale om fælles forældremyndighed samtidigt. Efter 7 kunne forældrene ved separation og skilsmisse som hidtil aftale, at de fortsat skulle have fælles forældremyndighed. Aftalen var gyldig, blot når den var anmeldt til 14

15 statsamtet. Heller ikke i disse tilfælde skulle der ske en godkendelse af aftalen. Er separations- eller skilsmissesagen indbragt for retten, kunne anmeldelse ske hertil. Præcisering af rettens kompetence ved ophør af fælles forældremyndighed: Når en sag om forældremyndighed ( 9, stk. 1) var indbragt for retten, kunne en aftale om, hvem der skulle have forældremyndigheden alene, godkendes af retten. Præcisering af rettens kompetence ved overførsel af forældremyndigheden ved aftale: Efter 11 kunne forældremyndigheden ved aftale godkendt af statsamtet overføres til den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, eller til andre. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kunne en aftale om overførsel af forældremyndigheden (som selvfølgelig forudsætter enighed) godkendes af retten. Styrkelse af den ugifte faders retsstilling ved ophør af længerevarende samliv: Kriterierne for fordeling af forældremyndigheden ( 12, stk. 1) ved ophør af et længerevarende samliv blev de samme som ved ophør af fælles forældremyndighed ( under særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet ). Faderen skulle anlægge sag ved retten om overførsel af forældremyndigheden umiddelbart efter ophør af samlivet. Modarbejdelse af samvær uden rimelig grund indgår i vurderingen af, hvem der skal have forældremyndigheden: Efter 12, stk. 2 kunne retten i en række tilfælde overføre forældremyndigheden fra moderen til faderen alene, hvis ændringen er bedst for barnet. Ved afgørelsen skulle det tillægges vægt, om indehaveren af forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af samvær. Det skulle der også lægges vægt på i tilfælde, hvor forældremyndigheden ved aftale eller dom er tillagt en af forældrene alene ( 13, stk. 1), og hvor den anden forælder søger om forældremyndigheden. Lempelse af kriteriet for overførsel af forældremyndigheden ved dom: Er forældremyndigheden ved aftale eller dom tillagt en af forældrene alene, kunne retten, når særlige grunde taler derfor, overføre forældremyndigheden til den anden, hvis det er bedst for barnet, navnlig på grund af væsentligt forandrede forhold ( 13). Kriteriet når særlige grunde taler derfor afløser den gamle myndighedslovs hvis det er påkrævet. En af forældrene forvolder den andens død: Under Folketingets behandling af forslag til Lov om forældremyndighed og samvær kom der efter henvendelse fra bl.a. Århus Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning et par tilføjelser til reglerne om forældremyndighed ved dødsfald. 1) Når barnet ved dødsfaldet bor hos den efterlevende af forældre med fælles forældremyndighed, og pågældende har forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en anden anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den efterlevende ( 14, stk. 1). Tidligere var der ikke adgang for andre til at anmode om forældremyndigheden. 2) Når en af forældrene har forældremyndigheden alene, og pågældende har forvoldt den anden af forældrenes død, kan en anden anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den efterlevende ( 14, stk. 3). Tidligere var der ikke adgang for andre til at anmode om forældremyndigheden. 15

16 Kapiteloverskrift Samværsret erstattes med Samvær : Udtrykket samværsret blev erstattet med samvær for at nedtone rettigheder og pligter i forbindelse med forældrekontakten. Dermed er det blevet fremhævet, at det centrale er at bevare barnets forbindelse med begge forældre. Regler om samvær er gjort uafhængig af forældremyndighed: Der skete en udvidelse af personkredsen, som er omfattet af reglerne om samvær ( 16). Tidligere omfattede bestemmelsen kun personer, der ikke havde del i forældremyndigheden. Nu kunne der fastsættes samvær til den, der ikke har barnet boende, uanset om pågældende har del i forældremyndigheden eller ej. Hidtidig forbindelse med barnet spiller en mindre væsentlig rolle ved afgørelse om samvær: Efter de tidligere regler skulle der ved afgørelse om samvær navnlig tages hensyn til den pågældendes hidtidige forbindelse med barnet. Dette kriterium blev udeladt i den ny lovs 17. Det betød, at der i videre omfang end hidtil skulle lægges vægt på, at der etableres kontakt til den af forældrene, der ikke har barnet boende. Det bør selvfølgelig ske i takt med, at barnets alder og udvikling taler for det. Ny betingelse for at afgørelse om samvær kan ændres: Statsamtet kunne nu ændre en aftale eller afgørelse om samvær, hvis ændringen var bedst for barnet, navnlig på grund af forandrede forhold ( 17, stk. 2). Det betyder, at den forældre, der ønsker samværet ændret, normalt skal kunne påvise, at der foreligger nye forhold. Ellers kan der ikke blive tale om at ændre den tidligere afgørelse. Lempelse i adgangen til at træffe afgørelse om ophævelse m.v. af samvær: Det blev lettere at afslå at fastsætte samvær eller ophæve en aftale eller afgørelse herom. Nu kunne det ske, hvis det var påkrævet af hensyn til barnet ( 17, stk. 3). Der skulle dog stadigvæk meget til, før der kunne blive tale om at ophæve m.v. samvær - det skal som nævnt være påkrævet. Regler om overvåget samvær som et offentligt tilbud: Efter 17, stk. 4 fik justitsministeren beføjelse til, at han kunne fastsætte regler om overvåget samvær. Intentionen var, at det skulle være et generelt offentligt tilbud. Regler om anden kontakt med barnet: Statsamtet kunne nu i særlige tilfælde træffe bestemmelse om anden kontakt med barnet for den af forældrene, der ikke havde barnet boende. Det kunne ske i form af telefonsamtaler, brevveksling og lignende ( 18). Ret til orientering om barnets forhold: Lovens 19 var en ny bestemmelse, der som hovedregel gav den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, ret til efter anmodning at få en orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet. Reglen omfatter ikke aktindsigt. Myndigheden eller institutionen kan nægte at give oplysninger, hvis det er til skade for barnet. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverens forhold. Adgangen til at få orientering om barnets forhold kan i særlige tilfælde fratages pågældende af statsamtet. Når den ene af to indehavere af forældremyndigheden er forhindret i at træffe bestemmelse om barnets forhold: Det kom til udtrykkeligt at fremgå af loven ( 25), at 16

17 når ikke alene indehaveren eller begge indehavere af forældremyndigheden - men også når den ene af to indehavere af forældremyndigheden - er forhindret i at træffe bestemmelse om barnets personlige forhold, kan statsamtet afgøre, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, så længe forhindringen varer. Mulighed for midlertidig samvær under en verserende samværssag: Der skete en væsentlig udvidelse af området for midlertidige samværsafgørelser, idet statsamtet nu under en sag om samvær kan træffe afgørelse om midlertidigt samvær. Tidligere kunne der kun fastsættes midlertidig samvær, hvis der verserede en sag om forældremyndighed. Præcisering og uddybning af den børnesagkyndige rådgivning: Det blev præciseret i 28, stk. 1, at formålet med den børnesagkyndige rådgivning er at hjælpe parterne til at løse konflikten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Som hovedregel rækker tilbudet om rådgivning kun ved uenighed om forældremyndighed og samvær. Der blev åbnet op for, at der kan tilbydes børnesagkyndig rådgivning om forældremyndighed og samvær, hvis der skønnes at være et særligt behov herfor ( 28, stk. 2). Endelig blev det fastslået i loven, at statsamtet kan undlade at tilbyde rådgivning, hvis det i det enkelte tilfælde findes unødvendigt eller uhensigtsmæssigt ( 28, stk. 3). Justitsministeren får udvidet bemyndigelse: Justitsministeren kunne nu fastsætte regler ikke alene om statsamternes - men også domstolenes - behandling af sager efter denne lov, herunder nærmere regler om betingelserne for anmeldelse af aftaler om fælles forældremyndighed ( 31). Juni 1997: Forslag om Lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær (afskaffelse af revselsesretten) blev fremsat af Villy Søvndal (SF), Margrete Auken (SF), Anne Baastrup (SF) og Steen Gade (SF) i Folketinget den 2. april Forslaget blev vedtaget ved tredjebehandlingen den 28. maj Lovændringen (nr. 416 af ) trådte i kraft den 10. juni Lovens 2, stk. 2 kom til at lyde sådan her: O Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Pr. 1. januar/juli 2002: Med Børneloven - der trådte i kraft d. 1. juli 2002 og som primært handler om reglerne for faderskab - og de tilknyttede ændringer i Lov om forældremyndighed og samvær, skete der endnu en lille bevægelse i retning af, at fælles forældremyndighed mellem de to forældre er udgangspunktet. Der skal ikke tages stilling til forældremyndighedsspørgsmålet ved separation eller skilsmisse: Fælles forældremyndighed fortsætter efter forældrenes separation eller skilsmisse, medmindre en af forældrene kræver den ophævet efter lovens 8. 17