Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Transkript

1 Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte Nielsen, 21. oktober 2012

2 03 Hver tredje i strid med sin familie 04 Gallup-undersøgelse - familieforhold 05 Den tredje part gør forskellen 06 Case: 'Jeg ser ikke mine forældre' 07 Guide: Sådan håndterer du familiekonflikter 2

3 til BT. Hun bliver opsøgt i sin konsultation af adskillige danskere, der oplever stridigheder i familien. Hver tredje i strid med sin familie En tredjedel 33 procent af alle danskere har været uden kontakt til et familiemedlem på grund af en konflikt. Af Christian Krabbe Barfoed Det viser en undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for BT. Undersøgelsen er gennemført fra 16. til 18. oktober og omfatter interviewpersoner. DR sætter fokus på familiestridigheder i udsendelsesrækken Rod i Familien, men at tallet er så stort, er ikke overraskende for konfliktrådgiver Signe Saxe Jessen. Hun mægler mellem familiemedlemmer, der er i strid eller har mistet kontaktet med hinanden på grund af en strid. - Det kommer ikke bag på mig, at det er så mange, siger Signe Saxe Jessen Undersøgelsen viser også, at blandt den tredjedel af interview-personerne, der har været uden kontakt til et familiemedlem, handler striden i 40 procent af tilfældene om en strid med en søster eller en bror. Det tal kommer heller ikke bag på Signe Saxe Jessen. - Det er som regel en tredje person, der henvender sig til mig for at få løst en konflikt, typisk en far, når det drejer sig om to søskende, siger Signe Saxe Jessen. 39 procent af de, der har været uden kontakt med et familiemedlem, fortæller, at det er et andet familiemedlem, de er kommet i strid med. Driver ikke over med det samme Undersøgelsen viser, at konflikterne kan trække ud. 20 procent af de, der er raget uklar med familien, siger, at de har eller har haft en konflikt, der har varet i mere end 10 år. - Det kommer til gengæld bag på mig, at det tal er så stort. Men det skyldes nok, at vi er et konfliktsky land, især blandt den lidt ældre generation er der en tendens til at feje tingene ind under gulvtæppet. Man begynder med at have en konflikt, og så får man måske ikke talt ud om det, og så ender man med slet ikke at ses. 3

4 - Men i den yngre generation er der mange, som har oplevet omsorgssvigt som børn og unge, som siger, at det i hvert fald ikke skal ske med vores børn. Så man er blevet bedre til at italesætte problemerne, siger Signe Saxe Jessen. Undersøgelsen viser også, at blandt den tredjedel, der har været uden kontakt til et familiemedlem, handler 23 procent af stridighederne om småting men kun i én procent af tilfældene mener de adspurgte, at de selv har hovedansvaret for konflikten. 57 procent ønsker at finde en løsning på konflikten. Gallups undersøgelse er gennemført oktober 2012 og er baseret på GallupForum webinterview med repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover. > 4

5 For er tingene først gået i hårknude, kan en mægler være altafgørende for forsoningen, mener Jesper Bastholm Munk. Den tredje part gør forskellen Professionel mægling kan løse familiekonflikterne Af Charlotte Nielsen I DRs nye program-serie Rod i Familien rykker tv-vært Lilian Gjerulff Kretz ud og agerer mægler for at bringe stridende familier sammen. Netop konfliktmægling kan være vejen ud af problemerne, oplever flere eksperter. - Fænomenet er lige så gammelt som jorden selv, for man har altid siddet rundt om bålet og talt om problemerne. Men i dag bliver konfliktmægling brugt mere og mere på arbejdsmarkedet og i familierne, fordi der netop er fokus på, at man kan mødes og fortælle, uden at nogen kommer med en diagnose, siger Jesper Bastholm Munk, der er faglig leder på Center for Konfliktløsning. Ændrer rammen - Hvis konflikten er så eskaleret, at folk er stoppet med at tale sammen, har man ikke lyst til at sætte sig ned sammen. Men med en konfliktmægler er rammen en anden, og i stedet for at beskylde hinanden, er målet at forstå hinanden ved at sætte ord på, hvad konflikten har gjort ved en, og hvilke behov man har, siger han. Signe Saxe Jessen har arbejdet med konfliktmægling i ti år, og hun har inden for de sidste få år oplevet en eksplosiv efterspørgsel fra familier, der er havnet i stridigheder. - Man har før forbundet konfliktmægling med store forhandlinger, men flere og flere får øjnene op for, at det lige så vel kan bruges i familien og ofte er mere effektivt end psykoterapi. Konfliktmægling appellerer især til mænd, fordi de tit ikke ønsker at snakke om barndom, mønstre og fortid, men i stedet ønsker værktøjer til at snakke fremadrettet, siger Signe Saxe Jessen, der er cand.mag. og selvstændig konfliktmægler. 5

6 Tv-værten ønsker dog ikke at fortælle om baggrunden for, at han ikke længere har kontakt med sine forældre. - Jeg vil gerne have, at de sidder over for mig, hvis jeg fortæller om årsagen. Den respekt synes jeg, at man skylder andre mennesker, siger Lothar Friis. Jeg ser ikke mine forældre Den tidligere jægersoldat, Lothar Friis, der er blevet tv-kendt i Ingen kære mor har ikke kontakt med sin far og mor Af Christian Krabbe Barfoed Han er far til fire børn, blandt dem 11- årige Robin, som han har sammen med tv-værten Puk Elgård. Og den tidligere jægersoldat Lothar Friis, 46, har vundet mange forældres hjerter på tv-turene i vildmark og jungle med forkælede teenagere i TV2- programmet Ingen kære mor. Men Lothar Friis bærer på en smerte han har ikke kontakt til sine egne forældre. - Ja, det er korrekt, jeg ser ikke mine forældre. Jeg er afklaret med det, siger Lothar Friis. Man vil huskes af sine børn Han har tidligere fortalt BT om, hvordan han selv opdrager sine fire børn sammen med Puk Elgård. - Du må spørge dig selv, hvordan du vil huskes som far og forælder. Om at være til stede i dine børns liv. Vi er tilbøjelige til at glemme os selv i den magnetiske hverdag og spæne rundt i hamsterhjulet, har Lothar Friis fortalt BT. Han afslører også, at pigerne i Ingen kære mor -programmerne har lært ham meget i forholdet til hans egne børn. - Jeg har også lært meget af pigerne om, hvordan jeg som far har set på mine egne døtre. Jeg er ikke et orakel. Jeg har da også mine udfordringer. Men jeg kan med stolthed sige, at jeg har aldrig skændtes med mine børn. Jeg møder dem altid i øjenhøjde og lytter til, hvad de siger, har han fortalt. 6

7 Guide: Sådan håndterer du familiekonflikter Har du rod i familien? Så læs her eksperternes råd til, hvordan du bedst får ryddet op Af Charlotte Nielsen For halvdelen af de danskere, der har oplevet konflikt med familien, er problemerne fortsat uløste. Det viser en undersøgelse af familiekonflikter, som Gallup har foretaget for BT. Men de eksperter, BT har talt med, kan anvise en lang række praktiske råd til, hvordan man kommer videre. Vigtigst af alt skal man væbne sig med tålmodighed, understreger Jesper Bastholm Munk, faglig leder på Center for Konfliktløsning, - Forsoning er et stort ord. Det er noget, man kan håbe på. Og måske er det okay at satse på at lande der, hvor man bare kan tage et enkelt skridt. Fx at være sammen juleaften, siger han. 1) Smed ikke, mens jernet er varmt Det er vigtigt ikke at reagere på sin vrede, men bruge den som alarmklokke. Og så lade fornuften tage styringen. Tag et par dybe indåndinger, gå væk og tag en tænkepause. Når du er faldet ned og kan styre dig nogenlunde, kan du gå tilbage til modparten og fortælle, hvordan du har det.foto: Iris 2) Sig, hvad du vil have Gør det klart, hvad du ønsker af modparten, og sig, hvad det vil betyde for dig. Når man er vred, siger man ofte, hvad man ikke vil have, og det giver ingen mening for modparten. Når man derimod har fornuften med sig, er det nemmere at finde frem til, hvad man vil have. 3) Respekter og forstå Når du taler til modparten, er det vigtigt, at du siger det med samme respekt, som du selv ønsker, vedkommende skal have for dig. Det handler om at prøve at undgå at bebrejde og gå til angreb og samtidig 7

8 vise respekt og lytte. Når vi først føler os hørt, er vi meget mere villige til at forhandle. 4) Diskuter ikke følelser Det er vigtigt at respektere, at følelser og behov ikke kan diskuteres. Vi har det, som vi har det, og oplever ting forskelligt, og det må ikke blive genstand for diskussion. Forsøg at forholde dig anerkendende og respektfuldt til modpartens behov og følelser. destruktive, skal man reagere. Stoppes de ikke, begynder vi at snakke med andre i familien om det, laver alliancer, og gradvist opbygges der billeder af, hvordan de andre er. 5) Bliv på egen banehalvdel Det er ekstremt vigtigt blive på din egen banehalvdel og være meget nænsom, når du går over på den andens banehalvdel. Når du giver modparten en diagnose, holder han op med at lytte. Vær i stedet spørgende: Hvad tænker du? Det er ikke sikkert, du kan bruge svaret, men så har I et grundlag for snakken. 6) Vær opmærksom Konflikter er ikke noget, man skal undgå, de er en del af livet. Men de udvikles over tid, og når de bliver 7) Tal skriv ikke Når der ligger en konflikt og lurer, vil mange typisk gå ind og mindske kommunikationen ved at skrive sms eller mails i stedet. Men her vil hver sætning blive endevendt, og det går tværtimod ind og eskalerer konflikten. Det er svært at tolke skriftsprog og vide, hvilken stemning modparten er i. 8) Tag diskussionen Vores bedsteforældres generation er ikke i lige så høj grad vant til at tale om tingene, hvorfor tingene ofte bliver skubbet ind under gulvtæppet i mange 8

9 familier. Men det skaber kun yderligere konflikter. Få diskussionen taget, selv om det gør ondt, og kom hinanden i møde. Kilder: Signe Saxe Jessen, cand.mag. og selvstændig konfliktmægler samt Jesper Bastholm Munk, faglig leder på Center for Konfliktløsning. 9) Bid stoltheden i dig Er I nået dertil, hvor I ikke taler sammen længere, er der ikke andet at gøre end at tage kontakt. Bid det i dig og tag en snak med den anden. Sig, hvad det har gjort ved dig, og hvordan du gerne vil have det anderledes. Det er noget helt andet end at være sød blot for at undgå yderligere konflikt. 10) Opsøg en konfliktmægler Synes alting håbløst, og er al kommunikation og kontakt ophørt, er det en god idé at opsøge en konfliktmægler og mødes på neutral grund. Det er svært at tage det første skridt, men med en mægler taber ingen ansigt, og fokus ligger ikke på skyld og ansvar. Det ligger derimod på forståelse og forsoning. 9