Afslut dine relationer. ordentligt

Transkript

1 Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller ikke vil se. Dem, der dør fra os. Dem, der bare forsvinder ud af vores liv. Lær hvordan du sætter dig selv fri ved at få taget ordentlig afsked med dem, der har betydet noget for dig. Af Annette Aggerbeck Foto: shutterstock og private Afslut dine relationer ordentligt Tænk på de mennesker, der har betydet noget for dig, og som ikke er i dit liv mere. Måske blev du uvenner med din bedste veninde, som brød kontakten med dig? Måske flyttede en god ven så langt væk, at jeres forbindelse gled ud. Eller måske døde en, du holdt af, uden at du fik talt ud med vedkommende? Eller din kæreste forlod dig pludselig? Der kan være mange årsager til, at et menneske ikke længere er en del af dit liv og så er vedkommende på en måde alligevel ikke helt ude af dit liv. For du har oftest stadig mange følelser og tanker knyttet til relationen, selvom den er ophørt. Du har med andre ord ikke helt givet slip på den anden. Ifølge psykoterapeut Ilse Sand er begyndelser og afslutninger noget af det, vi husker allerbedst i vores liv, og det er jo egentlig to sider af samme sag. Netop fordi de står så krystalklart for os, har deres sidste indtryk stor indflydelse på, hvordan vi kommer videre i vores liv, og hvordan vi opfatter os selv. Relationer, der ikke er blevet afsluttet på en måde, der er god for os, kommer til at fylde uforholdsmæssig meget og præge 22 PSYKOLOGI 01/2014 PSYKOLOGIMAGASINET.DK

2 Det er aldrig for sent at vende tilbage til en relation og give udtryk for sine følelser. Måske er der tale om en misforståelse, som kan rettes, og relationen kan blive lige så meget værd, som den engang var. Psykoteapeut Ilse Sand os både bevidst og ubevidst. I min konsultation oplever jeg ofte mennesker, der har situationer og relationer fra fortiden, som de ikke helt har fået afsluttet, og som de ikke er klar over præger deres nuværende liv. Der ligger en guldgrube af vækstmulighed i at arbejde med det, du ikke helt har fået afsluttet, og i at kunne give slip. Først når du kan give slip, kan du komme videre uden at hæmmes af fortiden. Man kan sige, at livsduelighed er slippeduelighed, siger Ilse Sand. Følelserne er skamfulde Afslutningerne er vigtige, fordi vi virkelig forstår, hvor meget den anden betyder for os, når han eller hun er på vej ud af vores liv. Følelserne bliver tydelige. I hvert et farvel ligger alle vores tidligere farveller. Så hvis vi har ubearbejdede følelser knyttet til farveller, vil det præge vores fremtidige farveller. Men hvad forhindrer os i at få taget det farvel, vi har brug for? Der kan være mange grunde til, at vi ikke får afsluttet en relation på en hensigtsmæssig måde. Ofte skammer vi os over at have det, som vi har det. Derfor tør vi ikke» PSYKOLOGIMAGASINET.DK PSYKOLOGI 01/

3 Din personlige udvikling stå ved vores følelser og behov. Vi tør ikke være ærlige over for den anden. Måske er man vokset fra sin veninde, men i stedet for at tage en snak om det og få sagt far vel for i ordet farvel ligger jo»hav det godt fremover«så lader man bare venskabet glide ud og tænker ikke over, at den anden måske gør sig en masse tanker om, hvorfor du ikke vil se hende. Det er vigtigt at finde modet til at have det, som man har det, og så stå ved sine følelser. Men det kan være svært, når man ikke har lært det i barndommen, og så kan det være, at man skal have hjælp af en psykoterapeut eller en psykolog, siger Ilse Sand, der mener, at det er vigtigt både for en selv og respektfuldt over for den anden at være konstruktiv, så man kan give slip på hinanden. Når man har svært ved at være ærlig omkring sig selv, snakker man måske i stedet med andre veninder om, hvordan man har det med den, man har det svært med. Og det mener Ilse Sand er gavnligt, hvis man gør det for at få deres hjælp til at blive klogere på sig selv og sine følelser, så man kan sætte sig selv og den anden fri bagefter. Men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis man kun gør det for at komme af med sin vrede på indirekte vis uden reelt at være interesseret i at undersøge, om der er noget, man selv kan gøre bedre. Vi vil undgå smerte Vi har en iboende trang til at undgå smerte, så hvis noget er smertefuldt, flygter vi mere eller mindre bevidst fra det. Det betyder også, at det smertefulde ved at afslutte, hvor man jo virkelig mærker sine følelser for den anden, får os til at undgå det. Det, som er smertefuldt, er ofte ubevidst. Når vi ikke er bevidste om vo- Lone Daugbjerg Frederiksen indehaver af webshop med veganske fødevarer»jeg havde en rigtig god veninde under mine studier, og vi holdt kontakten efter uddannelsens afslutning. Vi havde på et tidspunt lavet en løs aftale på en bestemt dato, som jeg skulle bekræfte. Det gjorde jeg aldrig, da jeg på det tidspunkt i mit liv havde det svært. Jeg fik desværre aldrig mulighed for at fortælle hende om det, da hun åbenbart ikke ville fortsætte vores venskab efter den aftale, som jeg jo brød. Jeg har efterfølgende søgt om hendes venskab på Facebook, som hun afviser, og jeg har prøvet at skrive til hende, men får aldrig svar tilbage. Det er jeg rigtig ked af, for jeg holdt meget af hende. Jeg er ikke god til at have mange veninder og hører til typen, der har meget få veninder. Derfor giver og viser jeg også mere af mig selv til de få udvalgte, hvorfor jeg flere gange har oplevet at blive såret, når de tilsyneladende alligevel ikke rigtig kunne lide mig. Hvis de ikke kan lide mig, er det jo nemt at skære mig af, når jeg laver et enkelt fejltrin. Sådan oplevede jeg det i den nævnte situation. Jeg kan nu se et mønster med en håndfuld andre veninder, som heller ikke rigtig gider mig. Med tiden har jeg faktisk fået færre og færre tætte veninder, for jeg føler, at jeg ikke kan finde ud af det.«karin Bonnesen Grafisk designer»jeg fik en idé til en bog og kontaktede min veninde for at spørge, om hun havde lyst til at skrive teksten, og så ville jeg stå for grafikken. Desuden fandt jeg en fotograf, som skulle tage fotos til bogen. Jeg ville gerne have, at det blev et fælles projekt, selvom det var min idé, og derfor delte vi royalty fra forlaget i tre lige portioner. Som processen skred frem, følte jeg, at min veninde begyndte at tage ejerskab for projektet. Hun gav udtryk for, at hun var den af os, der brugte flest timer på projektet. Jeg roste hende for det store stykke arbejde, hun gjorde, men måtte også sige til hende, at vi andre også arbejdede hårdt på projektet. Det virkede, som om hun slet ikke ville anerkende den tid, vi andre brugte, og det blev jeg ret irriteret over. Langsomt begyndte tilliden at forsvinde, og det blev svært at tale sammen. Min veninde og fotografen fandt sammen om at holde mig udenfor, og det endte med, at de sendte mig en mail, hvor de gav mig skylden for et dårligt samarbejde, og gav udtryk for, at vores venskab var slut. Det tog jeg til efterretning uden at svare på mailen. Jeg har ikke set min veninde siden, og jeg ved ikke, hvordan jeg vil reagere, hvis jeg møder hende på gaden. Jeg har tænkt meget og er vred over måden, venskabet sluttede på det føles uafsluttet.«24 PSYKOLOGI 01/2014 PSYKOLOGIMAGASINET.DK

4 Prøv at spørge dig selv: 1 Er der nogen af mine tidligere relationer, det er forbundet med ubehag at tænke på? 2 Hvad er det for en historie, jeg fortæller mig selv om, hvorfor vi ikke ses? 3 Kunne det være en idé at dele den med en anden for at få en historie med mere håb i? res følelser, og vi ikke kan rumme dem, får det ofte anderledes og ordløse udtryk som spændinger i fx nakke og ryg, ondt i maven, hovedpine, tristhed, frustration, stress og angst. Det hæmmer vores livskvalitet og sluger vores energi. Vi har det med at bagatellisere det, der plager os, og lave vores egen leveregel om, at vil ikke rode rundt i fortiden, men vil leve nu og her. Det virker måske på kort sigt, men ikke på langt sigt, for følelser kan ikke undertrykkes i længden. De kommer ud, hvad enten vi vil det eller ej også i helt andre situationer, hvor vi måske kommer til at eksplodere i vrede over for andre helt ude af proportioner, advarer Ilse Sand. Vi har en iboende trang til at undgå smerte, så hvis noget er smertefuldt, er vores instinkt at flygte fra det. Psykoterapeut Ilse Sand Hun mener desuden, at den tid, vi lever i, også er en del af forklaringen på, at vi ikke får sagt ordentlig farvel. Alt skal gå så hurtigt; vi skal hele tiden være effektive og skynde os videre, og der er ikke tid til at dvæle og reflektere over vores liv. Det betyder så også, at mange mennesker flytter meget rundt og ofte skifter job, partnere og venner med andre ord lever et liv med mange brud, som de ikke får bearbejdet. Vi søger ubevidst harmoni Vores selvforståelse bliver overvejende til igennem vores relationer. Hvis man har oplevet et ubehageligt brud med sin kæreste, fortæller man måske sig selv, at det er ens egen skyld, og at man ikke er nem at leve sammen med. Derfor kan en uhensigtsmæssig afslutning på en relation betyde, at det går ud over selvværdet. Hvis vi ikke får sat et punktum for relationen på en god måde, fylder det også i andre relationer og kan vise sig som uhensigtsmæssige mønstre. Måske tør man ikke hengive sig helt til et andet menneske, hvis man har erfaring med, at man mister en del af sig selv, hver gang man siger farvel til nogen. Hvis ens historie er, at man ikke duede, så er det svært at gå ud og lede efter ny partner.» 4 Prøv denne visualisering: Se vedkommende for dit indre blik, og sig farvel og tak for alt. Mærk hvad det gør ved dig. Hvis du har svært ved at mærke noget, kan du forstærke oplevelsen ved at tænke på den person, som du ikke længere ser, og prøve et eller flere af følgende forslag: Find et foto af vedkommende. Eller lyt til musik, eller spis noget, der minder dig om vedkommende. Hvis vedkommende er død, så besøg hans/hendes gravsted. Hvis du vil arbejde med et farvel til din ekskæreste, så gå fx en tur i det kvarter, hvor I boede sammen. Gør dernæst følgende: Sig farvel og tak for alt, når du tydeligt kan mærke vedkommende. Hvis din reaktion bliver krampagtig, forstået på den måde, at du bliver overmandet af kraftige følelser, bliver bange eller på anden måde har svært ved at rumme dine følelser, så ved du, at du har brug for at arbejde mere med din relation. Opsøg evt. også en psykoterapeut eller en psykolog, der kan støtte dig i det videre arbejde. 5 Lav et afskedsbrev, som du ikke sender til vedkommende, og se hvad det gør ved dig. 6 Skriv et brev til dig selv, som om det var den anden, der skrev det til dig. Hvad vil du gerne have, hun/ han skriver? Se konfliktmægler Signe Saxe Jessens guide til at skrive et forløsende afskedbrev på side 35. PSYKOLOGIMAGASINET.DK PSYKOLOGI 01/

5 Din personlige udvikling Hvis man som barn har oplevet at blive svigtet af sin far, der forlod familien uden forklaring, så vil man typisk som voksen finde en partner, der også svigter en. Det gør man ubevidst for at afslutte det at være svigtet. Vi mennesker søger nemlig helhed og harmoni, så det er et grundlæggende behov for os at få afsluttet det uafsluttede. Derfor vil et menneske, der er blevet svigtet som barn, opsøge situationer og relationer, hvor det bliver svigtet igen og igen i et ubevidst håb om ikke at blive svigtet og dermed opnå harmoni. Men det kan i stedet betyde, at man kommer til at sidde fast i utilfredsstillende relationer, fordi det er det, man kender og føler sig tryg ved, siger Ilse Sand. Det er aldrig for sent Mange mennesker går rundt og er bange for at møde en på gaden, som man ikke har fået sagt ordentlig farvel til. Man vidste ikke, hvad man skulle sige og gøre dengang og turde ikke vise sine følelser. Med tiden kan det være, at man indser, at man kunne have handlet anderledes. Men ifølge Ilse Sand kan man sagtens vende tilbage længe efter og sige det, man ikke fik sagt. Men vi gør det bare ikke, fordi vi er bange for at blive mødt med fordømmelse og et anklagende spørgsmål om, hvorfor vi ikke kom før. Det bliver aldrig for sent at vende tilbage og give udtryk for sine følelser. Måske er der tale om en misforståelse, som kan rettes, og relationen kan blive lige så meget værd, som den engang var, siger Ilse Sand. Det er dog ikke altid, det er muligt at kontakte den anden. Hvis den anden er død eller ikke ønsker kontakt, er der andre måder, du kan arbejde med en god afsked på. En måde er at skrive et afskedsbrev til vedkommende. Skriv et brev, som du ikke sender til den anden, hvor du kan give udtryk for Der ligger en guldgrube af vækstmulighed i at arbejde med det, du ikke helt har fået afsluttet. Først når du kan give slip, kan du komme videre uden at hæmmes af fortiden. Man kan sige, at livsduelighed er slippeduelighed. Psykoterapeut Ilse Sand alle dine inderste følelser og tanker i lige så grove vendinger, som du har lyst til. Du skal skrive brevet for at bearbejde din egen del af det at sige farvel. Brevet kan være med til at gøre dig bevidst om, hvad du mangler i relationen for at kunne give slip, siger Ilse Sand. Hun anbefaler, at man i situationer, hvor kontakt ikke er helt udelukket, også bagefter skriver et brev til vedkommende, som man sender. Det er vigtigt, at du skriver to breve, fordi du i brevet til eget brug kan komme af med alt, hvad du har på hjerte uden at tænke over, hvordan det bliver modtaget, mens du i brevet, som du sender, udtrykker dig anderledes og mere respektfuldt. Ilse Sand synes, det er en god idé efterfølgende at læse det usendte brev til eget brug højt for et andet levende væsen gerne et andet menneske, du kan stole på, din hund eller måske et særlig smukt egetræ i skoven. Læs det også gerne for din terapeut, hvis du arbejder med relationen i terapi. Alene det, at du får læst brevet højt for nogen, forstærker effekten. Nogle mennesker føler ingenting, mens de skriver, men når de læser deres brev højt for andre, så kommer følelserne, og det fremmer bearbejdelsen, så det bliver lettere at komme videre, siger Ilse Sand. Ilse Sand er cand.theol., forfatter og psykoterapeut. Hun har skrevet flere bøger, blandt andet Find nye veje i følelsernes labyrint, hvor du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan skrive afskedsbreve. ilsesand.dk 26 PSYKOLOGI 01/2014 PSYKOLOGIMAGASINET.DK

6 Konfliktløser Signe Saxe Jessen giver dig her en effektiv opskrift på en skrivemetode, der kan hjælpe dig videre, hvis du har en uløst konflikt med en kæreste, en veninde eller et familiemedlem, som du ikke ser mere, eller som er gået bort. Guide: Sådan skriver du dig til forløsning En uløst konflikt handler overordnet om tilgivelse. Det er vigtigt at kunne tilgive for din egen skyld, da det er dig, der lever med konflikten. Metoden med at skrive et brev til personen virker forbavsende forløsende og forsonende. Efter at have udført øvelsen føles det, som er konflikten løst nok fordi vores sind agerer, som om konflikten er løst»ude i den virkelige verden«. At skrive sine tanker med følelserne som brændstof kan ofte være mere effektivt og terapeutisk end at tale med en ven om det. Med opskriften herunder bliver du styret gennnem en proces, hvor du kommer rundt i grundfølelserne efter tur. Det er vigtigt, fordi vi ofte især når vi taler med en ven om vores problemer har det med kun at fokusere på én følelse, fx vrede. Under hver grundfølelse er der nogle forslag til, hvordan du indleder, så du lettere kommer i gang. Du behøver ikke at sende brevet. Bare det at skrive det virker forløsende og afklarende i dit indre. Vælger du at give brevet videre, virker det åbnende på den, der læser det. Og du skal blot slette overskrifterne over følelserne. Lev lykkeligt Hvis du vil læse flere tekster af selvudviklingseksperter, så klik ind på levlykkeligt.dk. Her kan du også blogge og annoncere dine kurser m.m. De bedste indlæg bringes i Psykologi. Brevet der forløser og forsoner Skriv kort eller langt, men skriv omtrent lige meget om hver følelse. Begynd med at forestille dig, at der bliver lyttet med forståelse til det, du skriver: Mærk hver af de fire følelser når du er i følelsen, begynder du at skrive. Kære..., Dato Jeg skriver dette brev for at fortælle dig om mine følelser for dig 1. Vrede Jeg er vred over Jeg ville ønske 2. Bedrøvelse Jeg er skuffet Jeg er ked af det, fordi Jeg er såret, fordi Jeg ville gerne have haft Jeg ville ønske, du 3. Frygt Jeg er bange for Det skræmmer mig Jeg vil ikke have Jeg har brug for Jeg ville ønske 4. Selvransagelse Jeg er ked af Jeg bebrejder mig selv Jeg ville ikke Jeg ville ønske Signe Saxe Jessen er en af Danmarks mest brugte konfliktmæglere og hjælper mennesker til indsigt, forståelse og forsoning. På sin blog Levlykkeligt.dk skriver hun om at håndtere konflikter. goderelationer.dk 5. Kærlighed Jeg elsker Jeg ønsker Jeg forstår Jeg tilgiver dig Jeg påskønner Jeg ved Svarbrev Brug fem minutter på at skrive hvilke reaktioner du kunne ønske dig. Forestil dig at personen skriver tilbage til dig. Tag alt med hvad du kunne tænke dig at høre fra den person om dine sårede følelser. Kære, tak fordi du skrev til mig Tak fordi Jeg er ked af Du fortjener Jeg vil gerne have Jeg elsker dig De kærligste hilsner Skriv et kort takkebrev Giv udtryk for hvor meget det betød for dig, at den anden forstod, hvad du havde på hjerte. PSYKOLOGIMAGASINET.DK PSYKOLOGI 01/