Nødvendigt Forum. initiativ til bevarelse af dansk selvstændighed NR. 87 OKTOBER Stop retsudsalget til EU stem NEJ

Transkript

1 Nødvendigt Forum initiativ til bevarelse af dansk selvstændighed NR. 87 OKTOBER 2015 Stop retsudsalget til EU stem NEJ Af Søren Søndergaard, MF for Enhedslisten, fhv. MEP for Folkebevægelsen. Den 3. december skal vi til folkeafstemning om den danske undtagelse fra EU s retspolitik. De EU-begejstrede partier vil have undtagelsen afskaffet, mens de mere EU-skeptiske partier vil beholde den. Hvorfor er det sådan og hvad er det egentlig, der står på spil? Først et par ord om historien: I 1992 blev EU-lederne enige om Maastricht-traktaten, som for alvor satte EU på sporet af en egentlig statsdannelse med bl.a. fælles mønt, statsborgerskab, retspolitik og militær. Men ved folkeafstemningen den 2. juni 1992 stemte et flertal af den danske befolkning nej til aftalen. Nu var gode råd dyre for EU-lederne. Da traktater skal vedtages enstemmigt, så blokerede det danske nej for deres store planer. Ikke fordi danskerne adskilte sig så meget fra resten af befolkningerne i EU. De andre fik bare ikke lov til at stemme. Undtagen f.eks. i Frankrig, hvor Maastricht-aftalen kun blev vedtaget med 51% mod 49%. For at kursen mod EU-staten ikke skulle kuldsejle, så blev de fire danske undtagelser opfundet. De øvrige EU-lande fik lov at fortsætte derudaf mod, at Danmark til gengæld blev undtaget fra at være med i euroen, statsborgerskabet og den overstatslige del af retspolitikken og militærpolitikken. Disse undtagelser blev vedtaget ved en folkeafstemning den 18. maj De var altså befolkningens undtagelser. De EU-begejstrede danske politikere har aldrig brudt sig om undtagelserne. De ønsker at være med i kernen i EU, som de siger, og har derfor gjort, hvad de kunne for at udvande og angribe undtagelserne. F.eks. i år 2000 hvor de krævede kronen afskaffet og erstattet med Euroen. Det afviste den danske befolkning dog med et klart flertal ved folkeafstemningen den 28. september Nu er turen så kommet til retsundtagelsen. Og de EU-begejstrede partier vil fremføre dusinvis af gode argumenter for, hvorfor det lige præcis er nødvendigt at gøre nu. Men så er det jo godt at huske på historien: Disse partier har ALTID været imod retsundtagelsen og for dem har det kun handlet om at finde en konkret anledning til at få deres længe nærede ønske igennem. Den konkrete anledning hedder Europol EU s politisamarbejde. Med Lissabon-traktatens ikrafttræden d. Fortsættes på side 3 8

2 NØDVENDIGT FORUM Redaktion: Thorkil Sohn (ansvarshavende efter loven). Christian Munk Niels Holger Hansen Lona Friborg Adresse på redaktionen: Sognegårdsvej 11, Husby, 6990 Ulfborg, tlf Skribenter i dette nr.: Thorkil Sohn Christian Munch Søren Søndergaard Lave K. Broch Morten Messerschmidt Jørgen Grøn Udkommer 1-2 gange årligt Tryk og sats: ISSN Foreningen Nødvendigt Forum Initiativ til bevarelse af dansk selvstændighed Sekretær: Christian Munch Skolevej 1, Nustrup, 6500 Vojens Tlf Mail: chmu@km.dk Kasserer: Lona Friborg Ove Jensens Allé 2, 3. tv., 8700 Horsens Tlf Mail: lona.friborg@gmail.com Foreningens bankkonto: Kontingent: 150 kr. årligt inklusiv abonnement. I styrelsen: Lona Friborg, Ove Jensens Allé 2, 3. tv., 8700 Horsens, Tlf Niels Holger Hansen, Vesterled 59, 6650 Brørup, Tlf Poul Thorup Kristensen, Stenagergård, Tingvadvej 13, 6500 Vojens Tlf Karl-Otto Meyer, Buchauweg 2, D Schafflund, Tlf Christian Munch, Skolevej 1, Nustrup, 6500 Vojens, Tlf Lars Paludan, Skovlyvej 3, 7755 Bedsted Thy, Tlf Niels Petersen, Hovedvejen 33, Kærbølling, 6780 Skærbæk, Tlf Thorkil Sohn, Sognegårdsvej 11, 6990 Ulfborg, Tlf Poul Erik Mørup, Skodborg Stadionvej 4, 6630 Rødding, Tlf Hans Henrik Larsen, Breeltehøj 32 F, 2970 Hørsholm, Tlf Jørgen Grøn, Sjøstrupvej 63, 9600 Års, Tlf Kære abonnent Jeg vedhæfter et indbetalingskort her i bladet til alle som ikke har betalt kontingent. Vi fastholder prisen for kontingent inklusiv abonnement på 150 kroner., men alle beløb store som små vil være velkomne. Vi vil hermed gerne sige tak for alle bidragene vi har modtaget. Med venlig hilsen Lona Friborg kasserer Det er tilladt at citere fra bladet på betingelse af at Nødvendigt Forum angivs som kilde. 2

3 LEDER Til medlemmerne og andre læsere Hermed udsendes nr. 87 af Nødvendigt Forums blad, som vi håber, I vil tage godt imod. Bladet er naturligt nok præget af den forstående folkeafstemning vedr. retsforbeholdet, selv om der også er andet stof. Desuden er der en invitation til Nødvendigt Forums Landsmøde, hvor enhver er velkommen. Vi kan glæde os til to foredrag. Det ene holdes af ingeniør Jørgen Grøn, der er 67 år, forh. Indkøbschef, logistikchef og tidl. medlem af byrådet i Hobro. Jørgen Grøn er talsperson og landsledelsesmedlem i Folkebevægelsen mod EU og desuden bestyrelsesmedlem i SF- Nordjylland og SF-Vesthimmerland samt som styrelsesmedlem i Nødvendigt Forum. Den anden taler er Morten Uhrskov, landsformand for Dansk Samling. Morten Uhrskov taler dog på egne vegne som unionsmodstander. Han vil udfolde, hvorfor EU i praksis undergraver demokratierne i medlemslandene. Og i den forbindelse også komme ind på, hvad der skaber tillid og på, hvorfor nationalstaterne er den bedste garant for en tillidskultur, hvor vi f.eks. stoler på de folkevalgte og de statslige institutioner og påpege, at det ikke har været nationalstaterne, men imperietanken, der har truet Europa. Kassereren har indlagt et girokort til de medlemmer, som ikke har betalt kontingent for Kontingentet er fortsat 150 kroner, men alle beløb store som små vil være velkomne. Med venlig hilsen Nødvendigt Forum 8... fortsat fra forsiden 1/ overførtes hele det mellemstatslige retssamarbejde i EU til et overstatsligt samarbejde og dermed træder den danske retsundtagelse i kraft med det resultat, at vi alt andet lige vil ryge ud af Europol. På den baggrund truer de EU-begejstrede politikere med, at Danmark vil blive oversvømmet af mordere, terrorister og menneskehandlere, hvis ikke befolkningen makker ret og stemmer ja til at afskaffe sin undtagelse fra EU s overnationale retspolitik. Nu kan man jo undre sig over, at EU-flertallet i folketinget overhovedet godkendte Lissabon-traktaten (og endda uden folkeafstemning), hvis dette spørgsmål virkelig er så afgørende. Men derudover er alt andet ikke lige: For hvis et flertal i befolkningen ønsker det, så kan vi godt forblive i det nye Europol. Det kan enten ske ved, at vi får en såkaldt parallel-aftale (som vi har på en række andre områder) eller ved at tilslutningen til det nye Europol simpelthen godkendes ved en folkeafstemning. Men det vil EU-politikerne ikke. De vil bruge spørgsmålet om Europol til at komme af med HELE retsundtagelsen. Sagen er nemlig, at hvis den danske befolkning stemmer ja den 3. december, så vil vi ikke alene komme med i Europol, men i 22 retsakter indenfor strafferet, familieret m.v. Og hvad værre er: Når den danske retsundtagelse er væk, så kan de danske politikere i al fremtid med almindeligt flertal i folketinget overdrage mere magt til EU på dette område. Folkeafstemningen den 3. december er en skæbnestund. Et ja vil være uigenkaldeligt. Så vil befolkningens undtagelse fra EU-retspolitik, som vi vandt efter nej et i 1992, være væk for altid. Så vil vejen være banet for dansk indlemmelse i EU-staten også på retsområdet. Jeg er en stærk tilhænger af samarbejde mellem de europæiske lande og internationalt. Men retspolitikken i Danmark skal bestemmes af befolkningen i Danmark. Derfor opfordrer jeg alle bladets læsere til at gå aktivt med i kampen for at sikre et NEJ den 3. december. 3

4 Skal EU have overstatslig magt? Af Lave K. Broch 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU EU vil aldrig komme til at gå ind på området strafferet, sagde daværende justitsminister Hans Engell i debatten op til afstemningen om Maastricht-traktaten i Han og andre EU-tilhængere tog som bekendt fejl. EU er godt i gang med at udvikle en overstatslig retspolitik, der bl.a. indeholder lovgivning om strafferet, overvågning og regler for udlevering af borgere til retsforfølgelse i andre EU-lande. Det er endda så konkret, at vi skal til folkeafstemning om det den 3. december. At EU har indført en overstatslig retspolitik, betyder bl.a., at landene mister deres vetoret, når EU laver retspolitik, og at EU-kommissionen får monopol på at stille lovforslag inden for de områder, der bliver overstatslige. Det danske retsforbehold sikrer, at Danmark på forhånd har sagt nej til deltagelse i EU s overstatslige retspolitik, men retsforbeholdet for- hindrer os ikke i at samarbejde mellemstatsligt. Det er derfor, Danmark i dag kan være medlem af Europol. EU s politienhed Europol er nemlig stadigvæk et mellemstatsligt samarbejde, men snart vil EU s politienhed blive en overstatslig myndighed, og så kan Danmark på grund af retsforbeholdet ikke længere være medlem. Men det er ikke hele sandheden, da retsbeholdet ikke forhindrer os i at samarbejde med Europol, heller ikke efter at politimyndigheden er blevet overstatslig. De EU-positive partier bruger dog Danmarks udtræden af Europol som en anledning til at tage et opgør med det danske retsforbehold i EU, og flere EU-positive politikere har allerede spillet ud med trusler om, hvordan Danmark vil blive det svage led i bekæmpelsen af kriminalitet, hvis vi ikke afskaffer retsforbeholdet. Men hvis vi ser på lande som Norge, Island og Schweiz, der ikke er med i EU og derfor heller ikke i EU s overstatslige retspolitik, så er det en realitet, at de ikke er ramt af mere kriminalitet i Oslo, Reykjavik og Bern end i Berlin, Rom og Athen. Norge, Island og Schweiz er desuden i stand til at indgå samarbejdsaftaler med Europol uden at afgive magt til EU på retsområdet. Det er selvfølgelig noget, som vi også kan gøre i Danmark, efter at vi har takket nej til at afskaffe retsforbeholdet. Det er bare ikke noget, som de EU-glade politikere i Danmark vil fortælle. Den kommende afstemning om retsforbeholdet drejer sig helt grundlæggende om, om man støtter, at EU skal have overstatslig magt over retspolitiske spørgsmål, eller om man mener, at Danmark skal bevare demokratisk kontrol med retsområdet og samtidig samarbejde mellemstatsligt med andre lande om retspolitiske spørgsmål. De EU-positive politikere er blevet enige om, at deres alternativ til retsforbeholdet er noget, de kalder en tilvalgsordning. Det er en ensrettet vej, som betyder, at Folketinget fra sag til sag skal tage stilling til, om EU skal have overstatslig magt på et retspolitisk område, men som samtidig betyder, at Danmark ikke senere kan tage magt tilbage igen (så længe vi er medlem af EU). Tilvalgsordningen er forhandlet på plads med EU og er den ordning, som Storbritannien og Irland har på retsområdet. Men de EU-positive politikere kan få et stort problem med tilvalgsordningen. For juraprofessor Peter Pagh har påpeget, at ordningen vil være i strid med grundloven, medmindre Danmark afgiver al suverænitet på retsområdet til EU, og EU derefter lader Folketinget administrere den del af retsområdet, som Folketinget ikke har givet til EU. Dette skyldes grundlovens krav om, at suverænitet kun kan afgives i nærmere bestemt omfang. Der er dog også mange andre grundlæggende problemer med at lave en overstatslig retspolitik i EU. Et helt fundamentalt spørgsmål er, om der blandt EU-landene er de samme retsopfattelser og retstraditioner. Det drejer sig f.eks. om retssikkerhed for borgerne ved retssager, fængselsforhold, og hvad der skal være lovligt og ulovligt. I flere EU-lande sker der grove krænkelser af borgernes retssikkerhed set med nordiske briller. Det er derfor helt afgørende, at vi får en grundig debat om, hvor de andre 4

5 EU-lande vil hen med retspolitikken. Et andet grundlæggende problem er, at den demokratiske indflydelse vil blive kraftigt svækket, hvis vi giver EU overstatslig magt på retsområdet. Inden for de områder, hvor EU får magt, vil ingen dansk folkevalgt politiker og ikke engang et samlet Folketing kunne stille lovforslag. Den magt vil kun ligge hos EUkommissionen. I afstemningerne om nye overstatslige love vil Danmark have under 2 % af stemmerne i EUparlamentet og 1,1 % af stemmerne i EU s ministerråd. Danmark vil derfor have meget lidt indflydelse på retspolitikken, hvis den afgives til EU. Det vil føre til en kraftig svækkelse af demokratiet. Hvis vi derimod bevarer retsforbeholdet, har vi mulighed for at stille vores politikere til ansvar for den retspolitik, der føres i Danmark. Derudover vil vi selv kunne udvikle vores retspolitik, så den både sikrer en høj grad af retssikkerhed for borgerne og giver os de bedste muligheder for at forebygge og bekæmpe kriminalitet. Netop som de gør i Norge, Island og Schweiz. Vi skal samarbejde internationalt på retsområdet. Det er der ingen tvivl om. Men vi skal bevare demokratisk kontrol med den retspolitiske udvikling. Det er kun muligt, hvis Danmark bevarer retsforbeholdet i EU. Nej til EU s overstatslige retspolitik! Nødvendigt Forums LANDSMØDE Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg Søndag d. 1. november 2015, kl ca PROGRAM Velkomst og indledning v/christian Munch Derefter offentlige foredrag med: Morten Uhrskov EU og folkestyre er uforenelige størrelser og Jørgen Grøn Bevar dansk ret på danske hænder Herefter er der fælles kaffebord pris kr. 90,- Vi slutter med den ordinære generalforsamling: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Beretning v/christian Munch 4. Fremlæggelse af regnskab og budget til godkendelse 5. Valg af styrelsesmedlemmer og suppleanter. Af nuværende styrelses - medlemmer er følgende på valg: - Poul Erik Mørup - Poul Thorup Kristensen - Lars Paludan - Niels Petersen Forslag af kandidater til styrelsen skal indsendes senest 1 uge før Landsmødet til kasserer Lona Friborg, mail: lona.friborg@gmail eller tel Valg af revisorer. Vi skal vælge ny revisor i stedet for Wolfgang Dibbern. Vi skal også have valgt endnu en revisor samt en revisorsuppleant. 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt 5

6 En tredje vej for Danmark i Europol Af Morten Messerschmidt MEP (DF), cand.jur. Folketingets eu-begejstrede partier har indgået en aftale om at ændre det danske retsforbehold. De vil udnytte den alvorlige situation ved eventuelt dansk exit fra Europol til at overdrage store mængder dansk suverænitet til EU. For selvom eu-partierne i deres aftale har lagt diverse politiske begrænsninger ned over eksempelvis udlændingepolitikken, er det ubestridelige faktum, at de med aftalen overdrager hele vores retspolitiske område som i dag er omfattet af vort forbehold til EU. Det er derfor forkert, når nogen vil gøre denne sag til et spørgsmål om for eller imod Europol. Mig bekendt er ingen partier imod dansk medlemskab af Europol. Og der er flere muligheder for at fastholde os heri. Indtil videre har pressen mest været optaget af spørgsmålet om en parallelaftale. Det er en mulighed, vi før har benyttet os af. Men det er ikke den eneste mulighed. Der er faktisk en tredje vej, hvor Danmark både kan fastholde medlemskabet af Europol og sin suverænitet på alle andre områder. Den mulighed har Professor Peter Pagh fra Københavns Universitet indgående beskrevet i et notat, bestilt af undertegnede, og som i dag er omtalt andetsteds i bladet. I mine øjne er der brug for en model, som sikrer dansk medlemskab af Europol også selvom en parallelaftale glipper men fastholder det danske forbehold. Med andre ord: En videreførelse af status quo. Dette er, hvad jeg vil kalde den tredje vej. Ikke udmeldelse af Europol. Ikke EUforligspartiernes omfattende suverænitetsoverdragelse. Men status quo. Og dette er i høj grad muligt. Peter Paghs notat beskriver, hvordan man kan anvende tilvalgsordningen, men alene overføre suverænitet i forhold til Europol. Rent teknisk meddeler man altså EU, at man ønsker at tage tilvalgsordningen i anvendelse, men i overdragelsesloven lader man kun den suverænitet, der vedrører Europol, overdrage. Hvis Folketinget fremadrettet ønsker at overdrage suverænitet på andre områder, må de efter grundlovens 20 spørge vælgerne. Den aftale, eu-partierne har indgået, medfører, at de selv kan tilslutte Danmark EUs udlændinge- og asylpolitik og at ethvert flertal kan lade Danmark tilslutte de øvrige områder inden for retsforbeholdet, eksempelvis EUs straffepolitik. Aftalen rejser en stribe spørgsmål, som ingen af eu-partierne har kunnet svare på. Hvad vil de gøre, hvis en retsakt ændrer indhold efter de er optet in? Hvad betyder aftalen for muligheden for grænsekontrol? Disse helt centrale spørgsmål svæver i luften over eu-partiernes aftale. Den vil være som at sætte ræven til at vogte gæs. Ved den tredje vej vil Danmark vedblive at være medlem af Europol, men med sikkerhed holde sig uden for de andre områder, indtil vælgerne har taget stilling. Er en parallelaftale umulig, vil denne tredje vej være mit forslag. EU-partierne skal ikke kunne skalte og valte i EU med dansk udlændinge- og straffepolitik. Men vi skal naturligvis samarbejde med de andre EU-lande om at bekæmpe international kriminalitet. Det giver god mening. Derfor bør vi forfølge, hvad jeg vil kalde den tredje vej. Med venlig hilsen Morten Messerschmidt 6

7 Reformationen og Karl V Af Christian Munch Sognepræst Da kejser Karl V stod ved reformatoren Martin Luthers grav, i 1547 domkirken i Wittenberg, var det tilsyneladende sejrherren, der var i live, og taberen der lå under domkirkens flisegulv. De reformatoriske fyrster forenet i det schmalkaldiske forbund havde lidt nederlag til kejserens spanske elitestyrker. De lutherske fyrster blev arresteret, og man skulle tro, at det var enden på reformationen. Men reformationen fortsatte, denne kunne ikke standses, uanset dens foregangsmand var afgået ved døden. Karl V havde vundet krigen, men i det lange løb var kejseren taber. Det var drømmen om det forenede universelle europæiske kejserrige, der brast. Det var den drøm, som Karl 5 havde kæmpet for, mens han i øst forsvarede sit rige mod indtrængende tyrkiske tropper, og det var drømmen om et forenet europæisk kejserrige samlet under kejser og pave han forsvarede ved rigsdagen i Worms 1521 overfor en stædig munk, som stod fast på troens og kristendommen sandhed. Reformationen fortsatte, men det forenede europæiske kejserriges dage var talte. I 1557 trak kejseren sig tilbage, og hans kejserrige blev delt mellem hans bror Ferdinand, som fik Spanien og hans søn Phillip den 2 som regerede i Mellem- og Østeuropa. Karl selv slog sig ned i Spanien, hvor han tilbragte resten af sit liv i et Hieronymitter-kloster i Yuste. Europa var splitte i stater og nationer. Det var ikke længere et kejserrige. Kongerne og fyrsterne og med dem deres folk ville ikke længere tvinges sammen under den universelle populus Christianus, osm kejseren repræsenterede. Og ligesådan brast drømmen om Europas religiøse enhed forenet i én ukirke under én pave. Efter reformationens dramatiske omskiftelser, var der ikke længere én universel alle omfattenende kirkeinstitution i Europa. Siden Worms 1521 var Luther erklæret fredløs overalt efter kejserligt edikt. Alle havde ret til at slå ham ihjel. Dog holdt Frederik III, kaldet den Vise, sin hånd over Luther. I Karl d. V. Kursachsen og i Wittenberg kunne Luther være i fred, så længe Frederik den vise var fyrste. Her var kejserens edikt ophævet, og kejserlig lov var sat ud af kraft. Det er vist det, man i dag kalder et retsforbehold. En fyrste gjorde oprør mod sin kejser. De protestantiske konger og fyrster ville selv lovgive og regere, og bestemme lov og ret i deres land. Karl V kunne have valgt den hårde linje og gravet reformatorens jordiske rester op og ladet dem brænde Fortsættes på næste side 8 7

8 8... fortsat fra forrige side Martin Luther. på kætterbålet. Det havde man gjort i England med den engelske reformator John Wycliffes jordiske rester i Men kejseren lod klogelig være. Martin Luther var hovedmand i en bevægelse hen imod det moderne Europa, som ikke lod sig standse, slet ikke ved at skamfere Luther jordiske rester. Man kan ikke på nogen måde sige, at Luther forudså det moderne Europa. Pluralitet og demokrati var ikke groet i hans Nødvendigt Forums HJEMMESIDE Vi er netop gået i gang med at lave en ny hjemmeside for foreningen. Den er endnu ikke oppe at køre; men det kommer den om kort tid. Så prøv at google om en måneds tid. have. Men det blev alligevel følgen af hans virksomhed. For Luther var sandheden én, men hans stædige oprør imod pavekirken og dens kristendomsforfalskning, fik middelalderens enhedskirke til at falde fra hinanden. Og med kirkeinstitutionens skisma faldt også kejserriget fra hinanden. Luther var på ingen måder alene. Hans oprør havde baggrund i de sidste to hundrede års kirkekritik. Det var et religiøst oprør for troens sandhed imod en kirke, som var stivnet i magt og udvendige ritualer. Oprøret havde været undervejs igennem hele senmiddelalderen. Man afviste pavens magtsprog og ville en kristendom bygget på menigheden og troens sandhed. Vejen var banet for et moderne frit og pluralistisk Europa. Luther var ikke far, men måske kan han betragtes som oldefar eller tipoldefar til det moderne Europa. Det mangfoldige og pluralistiske Europa blev en følge af reformationen, hvad enten det var Martin Luthers intention eller ej. Ved sin stædige insisteren på troens sandhed var han med til at nedbryde de institutioner, som både åndeligt og politisk havde samlet Europa på to hænder, pave og kejser. Refomationen blev båret videre af Luthers energi, og sproglige udtryksevne. Han teser blev slået op på kirkedøren i Wittenberg, som er det nærmeste man kommer på middelalderens svar på facebook. Den nye trykketeknik spredte tanker og nyheder ud til alle afkroge i Europa. I 2017 fejres femhundrede årsdagen for reformationen, da de 99 teser blev slået op på kirkedøren i Wittenberg. Måske er tiden inde til at besinde sig på arven efter Martin Luther, et mangfoldigt Europa, et kludetæppe af kongeriger og nationalstater, et frihedselskende Europa i oprør mod central styring og dødelig administration. Vi vil selv har ret og frihed til at regere i de lande, som er vore. WWW Der vil på hjemmesiden blive mulighed for at læse artikler fra bladet, ligesom der naturligvis vil være foreningsoplysninger om mulighed for at melde sig ind og komme med kommentarer. Med venlig hilsen Nødvendigt Forums Styrelse 8

9 Afstemning drejer sig IKKE om Europol Af Jørgen Grøn, Talsperson og landsledelsesmedlem i Folkebevægelsen mod EU Bestyrelsesmedlem i SF-Nordjylland og SF-Vesthimmerland Styrelsesmedlem i Nødvendigt Forum. Den kommende folkeafstemning drejer sig ikke kun om Europol, sådan som tilhængerne forsøger at bilde vælgerne ind. Hvis Folketinget ønsker det, kan det lave en aftale med EU om, at Danmark deltager i europolsamarbejdet på samme måde som for eksempel Norge. Man kan simpelt hen kopiere Norges aftale, erstatte ordet Norge med Danmark i aftaleteksten og så sende den til EU. Man kan vanskeligt forestille sig, at EU ikke vil indgå en aftale med Danmark, for jeg vil vurdere, at EU har større interesse i en sådan aftale end Danmark, fordi europol dermed kan få et tættere samarbejde med dansk politi i sager om grænseoverskridende kriminalitet. Nej, folkeafstemningen den 3. december drejer sig om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit forbehold for deltagelse i EU s bestemmelser på det retslige område. Hvis et flertal af danskerne stemmer ja til at afskaffe forbeholdet, vil det være op til et flertal i Folketinget at beslutte, hvilke dele af EU s retspolitik, Danmark skal deltage i. Da et flertal af folketingspolitikerne gentagne gange har sagt, at de ønsker Danmark tættest muligt på kernen af EU, er der ingen tvivl om, at i løbet af få år har Folketinget besluttet, at Danmark er med i alt på EU s retslige område. Jamen ja-partierne har jo garanteret, at det kun kan ske, hvis deres aftale opsiges inden et folketingsvalg, og at nogle områder ikke kan inddrages uden, at der er enighed blandt partierne. Her er det for det første værd at bemærke, at det ikke er noget, der er vedtaget i Folketinget, men en privat aftale mellem en række partier. Derfor har den ingen juridisk gyldighed. For det andet siger de netop, at de KAN beslutte at lægge alt vedrørende det retslige ind under EU. Det, man også skal huske, er, at hvis retsforbeholdet afskaffes, og EU kommer med nye retslige tiltag, så får befolkningen ikke mulighed for at tage stilling til disse. Da forbeholdene (undtagelserne) kom til verden i 1993, sagde SF erne, at de var garanterne for, at disse områder ikke ville blive underlagt EU. Med SF s deltagelse i ja-sidens arbejde for at afskaffe retsforbeholdet kan man se, hvor meget et partis garantier er værd, når der er gået nogle år! Hvis befolkningen siger nej til at afskaffe retsforbeholdet, kan Folketinget stadig lave mellemstatslige aftaler med EU på konkrete områder. Forskellen ligger i, at sådanne aftaler kan Danmark opsige når som helst, hvorimod en afskaffelse af forbeholdet vil bevirke, at de områder, der lægges ind under EU s overstatslige myndighed vil være bindende til evig tid eller til Danmark melder sig ud af EU. Summa sumarum. Et nej til at afskaffe retsforbeholdet er ikke et nej til at deltage i Europol. STØT KAMPEN FOR AT FRIGØRE DANMARK FRA UNIONEN BLIV MEDLEM AF NØDVENDIGT FORUM 9

10 Afstemningen om retsforbeholdet Af Thorkil Sohn, Sognegårdsvej 11, Husby, 6990 Ulfborg. Et folketingsflertal af EU-tilhængerpartier ønsker en folkeafstemning om det såkaldte retsforbehold, som vi har overfor EU. Retsforbeholdet betyder på jævnt dansk, at vi selv vil besemme, hvad der er lov og ret i vort eget land. Alene tanken om at opgive dette bør få alle alarmklokker til at ringe. EU-partiernes hovedargument for at afholde afstemningen er, at vi glider ud af EU s politisamarbejde. EU har nemlig vedtaget nye regler, der afskaffer den nuværende aftaleordning og erstatter den med en overnational ordning, som vi ikke kan deltage i pga. retsforbeholdet. Det er en ideel situation for EU-partierne, idet alle muligheder for at lokke, true og narre er til stede. Modstanderne af afskaffelsen vil nemlig let komme til at fremstå som tilhængere af international kriminalitet, børneporno og kvindehandel, som politisamarbejdet kan hjælpe med at opklare. Her gælder det om at holde hovedet koldt og blikket rettet mod Norge, Island og Schweiz, der også står udenfor EU s retspolitik uden af den grund at være et paradis for kriminelle. Disse lande har nemlig en aftale med EU om politisamarbejde i lighed med den, Danmark har allerede i dag. Så at lade den fortsætte ligger jo lige for og så behøver vi slet ingen afstemning. Det egentlige prokuratorkneb i forbindelse med afstemningen er dog, at den præsenteres som en såkaldt tilvalgsordning. Selv om det, jf. ovenstående, ville være tilstrækkeligt at tilslutte os politisammenslutningen for at nå EU-tilhængerpartiernes mål, så stemmer vi om den totale afskaffelse af retsforbeholdet. Det betyder dog slet ingen ting, for vi giver bare Folketinget fuldmagt til at tilslutte os de øvrige ting uden en ny afstemning engang i fremtiden. Og vore politikere vil passe på os. De vil kun tilslutte os de ting, der er til gavn for os, efterhånden som det bliver aktuelt. Og det vil jo være upraktisk at spørge vælgerne igen og igen. Her og nu skal vi kun tænke på kvindehandel og børneporno. Og hvad er det så, vore politikere efterhånden som det bliver til gavn for os kan afgive uden at spørge folket. Ja, det er asyl- og indvandringspolitikken og store dele af civilretten og strafferetten. Bare som en smagsprøve kan jeg citere indledningen til artikel 83 i EU-traktaten: Europaparlamentet og rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger samt straffene herfor. Selv om der er en række undtagelser, er disse så flydende, at bestemmelsen i praksis betyder, at EU kan opfinde nye forbrydelser og/eller skærpe straffene for allerede kendte forbrydelser. Velbekomme. Og civilretten, som også kan komme under delvis EU-harmonisering, omfatter vigtige ting som familieret, arveret osv. Endelig er det asyl- og indvandringspolitik. Uanset hvad man mener om den politik, som Danmark i dag fører, så betyder en overgivelse af området til EU jo, at vores indflydelse på området reduceres til noget, der i praksis ligner den indflydelse, vi har på vejret. Og det hele virker som en åleruse, der er kun en vej: Ind og aldrig ud igen indtil vi er fanget inderst i rusen og har sat vort danske syn på lov og ret helt over styr. Grundlovens paragraf 20, der handler om afgivelse af suverænitet, har aldrig været tænkt som en løftestang for at give fuldmagt til Folketinget til fremtidige udsalg af dansk selvstændighed og folkestyre. Det er tværtimod meningen, at de forhåndenværende vælgere skal spørges om en konkret og aktuel afgivelse af suverænitet. Og ikke, at de forhåndenværende vælgere kan binde deres børn til fremtidige tilvalg ved efter at de måske er døde og borte at hindre børnene i at bruge Grundloven. Deres forældre gav nemlig politikerne lov. På den måde kunne vi jo for nemheds skyld give Folketinget fuldmagt til en endnu mere gennemgribende fremtidig afvikling af Danmark udenom Grundlovens bestemmelser. Nej, nej og atter nej så det piber og synger. Det er den eneste måde at standse nuets politikere i deres endeløse udsalg af Danmarks selvstændighed og vort folkestyre. Med venlig hilsen Thorkild Sohn 10

11 Sagt om retsforbeholdet og afstemningen Mht. retsforbeholdet og den aktuelle debat om flygtninge er det vigtigt at få de folk, som under indtryk af øjeblikkets begivenheder villigt vil kaste sig i armene på EU, til at forstå følgende: Ingen kender EUs flygtninge- og asylpolitik på sigt. Det kan ende med alt fra Fort Europa med pigtråd og minefelter til ubegrænset adgang. Men en ting ved vi: Vores indflydelse på dette bliver omtrent af samme omfang som vores indflydelse på månens faser. Så derfor: Uanset hvad du mener om dansk flygtningepolitik, er du så villig til, at EU i al fremtid bestemmer, om vi skal ende med pigtråd eller velkomstskilte - noget, som er så afgørende for, hvordan vi ser os selv og dermed en del af selve fundamentet for nationen. Thorkil Sohn, Husby Retsforbeholdet ønsker ja-partierne erstattet af en swap-in model, hvor et folketingsflertal kan afgøre, hvor meget magt vi skal afgive til EU. I betragtning af, hvor EU-begejstret Folketinget er i forhold til befolkningen, vil denne model være dybt skadeligt for Danmark. En af grundende til, at vi har et forbehold, er jo netop, at befolkningen har bundet politikerne fast Men er magten først en gang givet til EU, kommer den ikke igen. Anders Vistisen, EU-parlamentsmedlem for DF. Hvorfor er det nu lige, at der er store problemer med kriminalitet hen over grænserne i de 28 EU-lande? Rigtigt. Det skyldes EU selv og ikke nogen andre. Gennem Schengen-samarbejdet og de dermed pivåbne grænser er det muligt for kriminelle og kun guderne ved hvem ellers, at udføre deres misliebige metier. Morten Uhrskov Jensen, historiker, Dansk Samling. Man kan ikke være halvt gravid. Enten er man det eller også er man det ikke. På samme måde forholder det sig med national suverænitet Den politiske aftale om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning kræver, at Danmark afgiver suveræniteten på alle de områder, forbeholdet dækker, også asyl- og indvandrerpolitikken Det er jo ikke lige det, der er tanken med Grundlovens paragraf 20. Men det er den kreative fortolkning, man anlægger. Peter Pagh, professor, dr. Jur. Fædrelandenes Europa eller Europæisk Union 11

12 Nødvendigt Forum Ove Jensens Allé 2, 3. tv Horsens Vedtægter for Nødvendigt Forum 1. Nødvendigt Forum har som formål: - på folkestyrets grundlag gennem oplysning at hævde Danmarks selvstændighed som frit og folkestyret land, der samarbejder mellemfolkeligt og mellemstatsligt med andre europæiske lande og med lande uden for Europa i sager af fælles betydning. - Nødvendigt Forum arbejder for, at Den Europæiske Union opløses og erstattes af et ikke centralstyret samarbejde mellem Europas lande. 2. Nødvendigt Forum virker ved udgivelse af bladet af samme navn, gennem studiekredse og oplysnings- og debatmøder, og gennem samarbejde med andre foreninger og bevægelser. 3. Enkeltpersoner, der kan tilslutte sig bevægelsens formål, kan optages som medlemmer. Kontingentet fastsættes af landsmødet. 4. Bevægelsens højeste myndighed er det årlige landsmøde, som indkaldes med et varsel på mindst 4 uger. 5. Bevægelsen ledes af en styrelse på indtil 15 personer, hvoraf 1/3 er på valg hvert år. Første gang vælges 5 personer uden for initiativtagernes kreds. Indtil afholdelse af det første ordinære landsmøde, består styrelsen af udgiverkredsen (initiativtagerne). Landsmødet skal godkende vedtægter, regnskab og budget. Der vælges 2 revisorer og 1 revisorsuppleant for 3 år ad gangen. 6. Beslutninger på landsmødet træffes ved simpelt stemmeflertal. Stemmeret og ret til af blive valgt til styrelsen har ethvert medlem, der har betalt kontingent. 7. Vedtægterne kan kun ændres med 2/3 deles flertal af de stemmeberettigede på 2 hinanden følgende landsmøder med mindst 5 måneders mellemrum. 8. Forslag til vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på landsmødet skal være styrelsen skriftligt i hænde senest 4 uger før landsmødet. Forslag til valg af kandidater skal være styrelsen skriftligt i hænde senest 1 uge før landsmødet. 9. Styrelsen nedsætter efter behov arbejdsudvalg af styrelsen eller af medlemmer uden for den. Udvalgene og deres sammensætning offentliggøres i bladet. 10. En kasserer varetager bevægelsens økonomi, og der aflægges et årligt regnskab. Regnskabet følger kalenderåret. Regnskabet offentliggøres. 11. I tilfælde af opløsning, skal evt. økonomiske midler gå til oplysningsarbejde, der er i overensstemmelse med bevægelsens formål. Opløsning af bevægelsen kan kun finde sted efter bestemmelserne i 7. Juni 2002