VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET
|
|
- Bjarne Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET BioNutria Park, Randers d. 1. november 2016
2 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Velkommen v/ Mette Nielsen, medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg
3 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Nedslag i Børne- og Kulturudvalgets fokusområder Implementering af folkeskolereformen Øget fokus på dagtilbudsområdet Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel
4 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET 13:00 Velkommen til KL s politiske møde om 0-18 årsområdet v/ Mette Nielsen, medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg 13:10 Velkommen til Randers Aktuelle temaer på børne- og ungeområdet i Randers Kommune, herunder tema 1 integration af flygtninge v/ Anders Buhl-Christensen, formand for Børn- og Skoleudvalget i Randers Kommune 13:20 Tema 2: Forældreansvar - Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel v/ Dorthe Bleses, professor ved Aarhus Universitet, Tryg Fondens Børneforskningscenter 13:40 Tema 3: Udvikling af kvalitet i dagtilbud - Gode dagtilbud, et kommunalt ansvar v/ Ole Henrik Hansen, lektor, DPU, Aarhus Universitet 14:00 Dialog om forældreansvar og udvikling af kvalitet i dagtilbud 14:30 Pause 14:45 Tema 4: Læring i en digital verden v/søren Kristensen, formand for Børne- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune 15:05 Tema 5: Overgangen til ungdomsuddannelserne v/ Anders Buhl-Christensen, formand for Børn- og Skoleudvalget i Randers Kommune 15:25 Dialog om læring i en digital verden og overgange til ungdomsuddannelserne 15:50 Opsamling og afslutning 16:00 Tak for i dag
5 RRANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Velkommen til Randers Aktuelle temaer på børn- og ungeområdet i Randers Kommune, herunder tema 1 - flygtningeområdet v/ Anders Buhl-Christensen, formand for Børn- og Skoleudvalget i Randers Kommune
6 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 2: Forældreansvar - Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel v/ Dorthe Bleses, professor ved Aarhus Universitet, Tryg Fondens Børneforskningscenter
7 TrygFondens Børneforskningscenter Tidlige læringsmuligheder. Udfordringer og indsatser Dorthe Bleses TrygFondens Børneforskningscenter KL s politiske møder, oktober-november 2016
8 Eksempel 10
9 IUdfordring Uddannelse er en af de vigtigste faktorer for at kunne vælge selv Men uddannelsesmobilitet i DK er lav, dvs. alle børn har ikke lige chance (Landersøe & Heckman, 2016) Pilen peger på den tidligste barndom som vigtigste årsag (Heckman, 2008) Hvorfor? Og hvad kan vi gøre?
10 Tidlig kløft Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gns. score for ordforråd, 1-3 år (n=3.420)
11 Tidlig kløft varer ved Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gns. score Geometri, 3-5 år (n=5.630) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016)
12 Tidlig kløft er social og etnisk skæv Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gsn. Score for ordforråd, dansk vs. ikkevestlig baggrund (n=5.033) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016) Sociale og etniske forskelle (Bleses et al., 2016
13 Tidlig kløft varer ved Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) National testscore i læsning for børn med 10% laveste ordforråd (n=2.120) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016) Sociale og etniske forskelle (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Forskelle i ordforråd ved 2 år ses i læsning 10 år efter (Bleses, Makransky et al., 2016) Afspejler international forskning (fx La Paro & Pianta, NELP, 2008)
14 Opsamling (1) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR?
15 Læringsmuligheder i hjem og dagtilbud Forældre giver uddannelsesmæssige værdier til børnene Hvor ofte forældrene har læst bøger, aviser mm. i den seneste uge (n=5.939)
16 Læringsmuligheder i hjem og dagtilbud Forældre giver uddannelsesmæssige værdier til børnene (Bleses et al., 2016) Sammenhæng mellem skriftunderstøttelse og tilegnelse af ordforråd (n=2.827) Involvering i læsning, kognitive aktiviteter, kultur mm. styrker børns kompetencer (Bleses et al., 2016)
17 Læringsmuligheder i hjem og dagtilbud Forældre giver uddannelsesmæssige værdier til børnene (Bleses et al., 2016) Interaktionskvalitet vuggestuer Involvering i læsning, kognitive aktiviteter, kultur mm. styrker børns kompetencer (Bleses et al., 2016) Kvalitet af interaktionskvalitet i dagtilbud understøtter børns læring men kvalitet varierer (Bleses, Jensen et al., under udarbejdelse)
18 Læringsmuligheder i hjem og dagtilbud Forældre giver uddannelsesmæssige værdier til børnene (Bleses et al., 2016) Individuelle børns læringsmuligheder Involvering i læsning, kognitive aktiviteter, kultur mm. styrker børns kompetencer (Bleses et al., 2016) Kvalitet af interaktionskvalitet i dagtilbud understøtter børns læring men kvalitet varierer (Bleses, Jensen et al., under udarbejdelse) Få planlagte aktiviteter og ikke alle børn indgår i interaktioner (Bleses, Slot, Jensen et al., under udarbejdelse)
19 Hvorfor er tidlige læringsmuligheder vigtige? Forbindelser mellem hjerneceller er afgørende for udvikling (flest 1. år) Gener leverer grundmaterialet, men miljøet er afgørende for udfoldelsen. Dem der bruges styrkes, de andre forsvinder Tidlig socioemotionelle og kognitive læringsmuligheder afgørende (Heckman, 2008) Implementering af evidensbaserede strategier til styrkelse af læringsmiljø 19
20 Opsamling (2) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR? Store (socialt betinget) forskelle i læringsmuligheder i hjem og dagtilbud (men ikke hvem man er men hvad man gør) BEHOV FOR EVIDENSBASEREDE INDSATSER
21 Vi kan styrke læringsmiljø og kompetencer Indsats i dagtilbud og hjem tænkes sammen Differentieret indsats, så flest ressourcer allokeres derhen hvor der er størst Forebyggende dagtilbudsindsats samt målrettede og individuelle indsatser i dagtilbud og hjem efter behov Målrettet indsats Individuel (1-5%) Målrettet indsats Små grupper (5-10%) Forebyggende indsats (100%) Flere tilgængelige effektive indsatser i DK, der konkretiserer skabelsen af rige læringsmiljøer (Forebyggende) indsatser der udnytter eksisterende ressourcer (målrettede kommer)
22 SPELL og Fart på sproget styrker læringsmiljø (Bleses et al., 2015, under revision) Curriculum målrettet 3-5 år (supplement) Talesprog og Før-skrift (faste mål) i læse- og legeaktiviteter Faste små børnegrupper 2x 30 min i 20 uger 2-dags træning Styrker Før-skrift (Ordforråd +20 forløb) Større dosis = større udbytte Effekt varierer ikke for grupper MEN store ikke-tilfældige forskelle i implementeringsgrad Tilsvarende resultater for vuggestueindsats (Leg og læring i vuggestuen) (Bleses et al., under udarbejdelse)
23 Differentieret forældresamarbejde Gensidigt: Partnerskab, hvor både forældre og pædagogisk personale byder ind Målrettet: Samarbejdet tilrettelægges med fokus på at støtte barnets udvikling og læring der hvor barnet har behov Differentieret: Dagtilbud tilpasser systematisk samarbejdet til opgaven og det enkelte barns og forældres behov Individuel vejledning (1-5%) Udvalgte for-ældregrupper (5-10%) Alle forældre (100%)
24 Afsæt for forældresamarbejdet Børnenes trivsel og læring kan styrkes når forældre ved at barnets forudsætninger kan styrkes ( growth mindset ) fx (Andersen & Nielsen, 2016; Moorman, 2010; Pomerantz et al, 2003; ) har en grundlæggende tro på at de kan gøre en positiv forskel for barnet uanset forudsætninger (fx Siraj-Blatchford et al., 2011) udfordrer barnet passende i forhold til dets forudsætninger (Tomasello 1986; Trevarthen1980;Vygotsky 1978) og når der skabes sammenhæng mellem barnets hverdag i dagtilbuddet og hjemmet gennem et tæt samarbejde (Nielsen & Christoffersen, 2009, Kousholt, 2011).
25 Eksempler på aktiviteter Vejledning i interaktion Feedback på barns udvikling Individuel vejledning (1-5%) Udvalgte for-ældregrupper (5-10%) Alle forældre (100%) Kursusforløb (Udvikling, Mindset, understøttelse, motivation) Evt. sociale aktiviteter Info om pædagogisk praksis Hjemmeopgaver Fælles arrangementer
26 Forældre har forskellige barrierer Adressere faktorer, som udgør barrierer for et styrket samarbejde (Justice et al., 2015) Tidsrelateret pres Læsevanskeligheder Usikkerhed mht. at læse Manglende viden om barnets udbytte af indsatsen Støttende Feedback i faste perioder Modellering og observationer Motivationsteknikker
27 Hvad siger forældre i DK? Rapport fra EVA (EVA, 2016) Nogle får vejledning vedr. deres børn Mange flere ønsker det! Både i vuggestuen og børnehaven Endnu højere ønske om vejledning hos Kortuddannede Tosprogede forældre
28 Kuffert Kuffertprojekt* Målrettet indsats i tosprogede familier Lodtrækningsforsøg (95 dagtilbud med 422 børn) Kuffert med læringsmaterialer og læsetips Reducerede antallet af børn der skulle i modtageklasse signifikant *Andersen, S. C. & Jakobsen, M. (2012) 28
29 Opsamling (3) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR? Store (socialt betinget) forskelle i læringsmuligheder i hjem og dagtilbud (men ikke hvem man er men hvad man gør) BEHOV FOR EVIDENSBASEREDE INDSATSER Evidensbaserede indsatser i dagtilbud og hjem er tilgængelige i DK Kræver synlig politisk strategi, kapacitetsudvikling og løbende implementeringsstøtte
30 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!
31 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 3: Udvikling af kvalitet i dagtilbud - Gode dagtilbud, et kommunalt ansvar v/ Ole Henrik Hansen, lektor, DPU, Aarhus Universitet
32 Program for Læringsledelse: Dagtilbud Nationalt center for Skoleforskning (dagtilbud og skole)
33 Hvad vil vi? Sammen med de deltagende kommuner ønsker vi at justere læringsmiljøet i dagtilbuddene, så alle børn ydes lige muligheder
34 Hvad gør vi? Indsamler data (T1-2015) På baggrund af data etableres kompetenceudviklingsforløb E-læringsforløb for medarbejdere Bogserien: Det ved vi Indsamler nye data (T2-2017) På baggrund af data etableres kompetenceudviklingsforløb
35 Samlet antal informanter for alle fem kommuner fem Udvalg Informanter Inviterede Besvarede Svar-pct Alle 5 kommuner Alle 5 kommuner Alle 5 kommuner Alle 5 kommuner Alle 5 kommuner 4, 5 og 6 årige børn Kontaktpædagoger Forældre Pædagogisk personale Ledelse
36 Børne-data T1
37
38 Jeg kan godt lide at være i børnehaven Enig Lidt enig Lidt uenig Uenig ,74% 279 8,73% 67 2,10% 78 2,44%
39 3,65 3,65 3,71 3,58 3,69 3,71 3,43 3,50 3,76 3,70 3,83 3,81 3,77 3,67 3,63 3,35 3,85 3,62 3,43 3,75 3,71 3,61 3,69 3,55 3,57 3,62 3,74 3,30 3,65 3,80 3,58 3,70 3,47 3,63 3,43 3,56 3,70 3,71 3,79 3,70 3,62 3,88 3,66 3,63 3,48 3,57 3,60 3,53 3,50 3,75 3,71 3,70 3,58 3,65 3,56 3,64 3,49 3,69 3,52 3,56 3,46 3,51 3,56 2,88 3,59 3,54 3,63 3,55 3,59 3,48 3,62 3,49 3,54 3,75 3,65 3,50 3,72 3,58 3,52 3,59 3,75 3,72 3,77 3,64 3,88 3,79 3,52 3,58 3,53 3,54 3,67 3,42 3,65 3,74 3,57 3,51 3,70 3,58 3,63 3,75 3,48 3,84 3,49 3,69 3,38 3,76 3,66 3,57 3,71 3,54 3,68 3,81 3,52 3,73 3,61 3,69 2,80 3,00 3,20 3,40 3,60 3,80 4,00 Trivsel Forskelle mellem dagtilbud Variation mellem dagtilbuddene 1,29 standardafvigelse
40 Forskelle mellem køn, piger (blå) og drenge (rød) Dreng Pige Gjenkjennelse av tall Genkendelse af tal Gjenkjennelse Genkendelse af av bogstaver bokstaver Genkendelse Gjenkjennelse af av figurer figurer Genkendelse Gjenkjennelse af ordav ord
41 Forskelle mellem kulturer Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa Kompetenceaktivitet Kompetanseaktivitet Relationer mellem voksen og Relasjon barn mellom barn og voksen Relationer Relasjon mellem mellom børn barn Trivsel
42 Genkendelse af tal Gjenkjennelse av tall Genkendelse af Gjenkjennelse av bogstaver bokstaver Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Mors Mors utdannelse uddannelse Fars Fars utdannelse uddannelse Mors Mors utdannelse uddannelse Fars Fars uddannelse utdannelse
43 Betydningen af børnenes køn Piger trives signifikant bedre end drenge. Piger har signifikant bedre relationer til de voksne, end drenge. Piger har signifikant bedre oplevelse af kompetenceaktiviteter i børnehaven, end drenge. Piger har signifikant bedre bogstavsgenkendelse, ordgenkendelse end drenge. Aktiviteterne i børnehaven appellerer mere til piger. Drenge får mere skæld ud. Pigerne vil i højere grad end drenge trøstes af de voksne. Drengene bliver oftere vrede på de voksne. Pigerne kan i højere grad end drenge lide de voksne.
44 Betydningen af kulturel baggrund Minoritetssproglige børn trives signifikant bedre end børn med dansktalende baggrund. Minoritetssproglige børn med ikke vestlig baggrund har signifikant ringere relationer til andre børn og til de voksne i børnehaven. Minoritetssproglige børn har signifikant bedre oplevelse af kompetenceaktiviteter. Minoritetssproglige børn fra ikke vestlige lande har signifikant lavere talgenkendelse, genkendelse af geometriske figurer og ordgenkendelse end børn, med dansk som modersmål.
45 Betydningen af forældres uddannelsesbaggrund Der er i forhold til relationer til de voksne en lille fordel at have forældre med en erhvervsuddannelse eller længere uddannelse. I forhold til genkendelse af bogstaver, tal, og geometriske figurer, er det en fordel med forældre med en uddannelse på gymnasialt niveau eller derover.
46 Kontaktpædagog-data T1
47 Forskelle mellem køn Pige Dreng Motorikk og fysisk aktivitet Kommunikation Kommunikasjon og og sprog språk Sociale Sosiale færdigheder ferdigheter
48 Forskelle mellem kulturer Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa Motorik og fysisk Motorikk aktivitet og fysisk aktivitet Kommunikation Kommunikasjon og og sprog språk Sociale færdigheder Sosiale ferdigheter
49 Sociale færdigheder Sosiale ferdigheter Kommunikation og sprog Kommunikasjon og språk Motorik og fysisk aktivitet Motorikk og fysisk aktivitet Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Grundskole Mors uddannelse utdannelse Fars uddannelse utdannelse Mors Mors uddannelse utdannelse 450 Fars Fars uddannelse utdannelse 457 Mors Mors uddannelse utdannelse 461 Fars Fars uddannelse utdannelse
50 Betydningen af børnenes køn Pigerne scores signifikant over gennemsnittet (500), Drengene scores signifikant under gennemsnittet. Størst er forskellen i variablen Sociale færdigheder
51 Betydningen af kulturel baggrund Dansktalende børn ligger på gennemsnittet. Minoritetssproglige børn fra andre lande end vestlige, vurderes signifikant under gennemsnittet Ved kommunikation og sprog er der for minoritetssproglige børn tale om en meget stor, negativ afvigelse.
52 Betydningen af forældrenes uddannelse Børn af forældre med erhvervsuddannelse og forældre med kort videregående uddannelse udgør gennemsnittet Jo længere uddannelse forældrene har, des bedre vurderes børnene Jo kortere uddannelse forældrene har, des dårligere vurderes børnene
53 Forældre-data T1
54 Forskelle mellem kulturer Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa Tilfredshed Tilfredshet Information Informasjon
55 Information Informasjon Tilfredshed Tilfredshet Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Grundskole Mors Mors uddannelse utdannelse Fars Fars uddannelse utdannelse Mors uddannelse utdannelse Fars Fars uddannelse utdannelse
56 Leder-data T1
57 Lederne har i det forløbne år brugt mest tid på at opretholde en god atmosfære i institutionen og mindst tid på administrative opgaver samt at udvikle institutionens mål og visioner. Lederne opfatter det vigtigste i den pædagogiske ledelse, at de som ledere skal fremme et miljø, hvor medarbejderne selv har ansvar for deres pædagogiske aktiviteter. De opfatter den mindst vigtige funktion, at de som ledere skal planlægge, koordinere og evaluere pædagogiske aktiviteter og årsplaner.
58 KVALITETSMARKØRER TEORETISKE PERSPEKTIVER
59 Det strukturelle/ledelsesmæssige - skal styre den pædagogiske kultur så den formår at: turde forandre praksis kunne justere sig ift. nye fordringer kunne bevare en stabil faglig fundering kunne bevare og tilpasse de grundlæggende rammer, fysiske, ude og inde mentale, personlige og relationelle Fordring: forandringsparathed og evne til at justere sin praksis fordrer at man ved hvor man står nu og at man er solidt forankret dér en gennemdiskuteret pædagogisk baggrundsholdning, så personalet ved hvad der fordres, hvordan det faciliteres, hvor er vi på vej hen? og hvad kræver det af mig, for at vi stadig agerer ensartet og som aftalt?
60 Det pædagogiske: kunne binde naturen med kulturen igennem det sociale kunne flette det ind i leg og aktiviteter kunne skabe rum og rammer for dette kunne etablere/tilbyde reel viden om indholdet Fordring: viden om det pædagogiske indhold pædagogisk handleparathed formidlingsevne kreative, didaktiske evner Vedholdenhed, og viden om børns læreprocesser
61 Det relationelle: kunne mærke/se/fornemme det enkelte barn og alle børn og på denne baggrund kunne justere aktivitetens timing, så alle børn er med opmærksomheden er på om børnene/barnet reelt deltager eller mentalt er et andet sted Fordring: timing: Det at udføre eller have den rette fornemmelse for at udføre en handling på det helt rigtige tidspunkt eller på den helt rigtige måde en kombination af at være opmærksom på sig selv, sit eget udtryk og barnets oplevelse og samtidig justere sig selv, så det ikke bliver et forsøg på at tilpasse barnet ydmyghed, så det ikke er pædagogen, der er centrum, men barnet/børnene (altruisme)
62 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Dialog: Om forældreansvar og udvikling af kvalitet i dagtilbud 1. Hvad forventer I af forældrene i samarbejdet om deres barns og hele børnegruppens læring, trivsel og udvikling? 2. Hvordan ved forældrene, hvad de kommunale tilbud forventer af dem i samarbejdet om deres børns læring, trivsel og udvikling? 3. Hvordan ved I, hvor godt børnene i jeres dagtilbud lærer, trives og udvikler sig? 4. Hvor stor forskel er der på kvaliteten af dagtilbuddene i din kommune?
63 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Pause Vi ses igen kl
64 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 4: Læring i en digital verden
65 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Kæmpe kulturforandring Siden 2012 stor fokus på anvendelse af digitale læremidler Ny samarbejdsplatform og læringsplatform Skal understøtte arbejdet med at realisere folkeskolereformen og kvalitetsudvikling i dagtilbud Bidrage til læring på nye måder Mulighederne skal udnyttes og tages i anvendelse Kodning blevet aktuelt
66 Politisk KL-møde i Randers: Læring i en digital verden Den 1. november 2016 Oplæg v/formand for Børne- og Ungeudvalget i Silkeborg Kommune, Søren Kristensen
67 Fakta om Silkeborg Kommune: Ca borgere. Ca elever i folkeskoleregi: den 3. laveste udgift pr. elev på landsplan 27 folkeskoler Ca børn i dagtilbud.
68 IT-strategi i Silkeborg Kommune 0-18 år. Den overordnede ramme for IT-strategien er Silkeborg Kommunes Lærings- og Trivselspolitik: IT-strategien er udarbejdet i 2013 og løber frem til Projektet er udarbejdet ved en tværgående projekt- og arbejdsgruppe med deltagere fra Børne- og Familieafdelingen og Skoleafdelingen. Strategiens succeskriterier og handleplaner revideres og evalueres en gang årligt.
69 Et fælles udgangspunkt Brugen af IT fremmer læring og trivsel, skaber udfordrende læringsrum og støtter forpligtende fællesskaber Teknologiske principper Strategiske pejlemærker BOYD (Bring Your Own Device) Tilgængelighed Ét login til alt (UNI-login) Cloud, kommunikation og samarbejde Mangfoldighed og frihed Kommunikation om, hvor vi er 1. Fagprofessionelles IT-didaktiske og mediepædagogiske kompetencer. 2. Børn og unge motiveres af IT og digitale medier og medvirker til læring og trivsel. 3. En nysgerrig digital kultur styrker læring og trivsel. 4. Læringsmiljøer understøttes af IT, og skaber sammenhæng mellem hjem, dagtilbud, skole og fritidsliv. 5. Teknologi og digitale læremidler skal virke, være tilgængelige og sammenhængende.
70 IT-strategi og mediepædagogik 0-6 år Alle pædagoger har været på grundkursus i mediepædagogik. Alle institutioner har minimum en pædagog, der har et diplommodul i mediepædagogik. Fælles er, at det er praksisorienteret efteruddannelse dvs. hands on i værktøjer, som pædagoger kan bruge sammen med børnene. Mediepædagogisk læringsnetværk mødes 4 gange om året og har en fælles temadag ud fra aktuelt tema. Aktuelt eksperimenterer 5 daginstitutioner med digitale prototyper mhp., hvordan kodning og robotteknologier kan indgå i arbejdet med læreplanstemaer, børns digitale fortællinger, sprogtilegnelse og personalets kompetenceudvikling. Silkeborg Kommune
71 FABrikationsLABoratoriet:
72 FabLab Hvorfor digital fabrikation og designtækning i skolen? Digital Fabrikation er næste generations IT, hvor IT bruges til at fremstille fysiske ting. Programmeringsværktøjer (fx 3D-programmering), 3Dprintere og laserskærere er teknologier, som eleverne lærer at designe og fremstille produkter med i et FabLab. Eleverne skal ikke bare bruge teknologi, de skal også tænke teknologi ind i problemløsning i deres hverdag og lære at forholde sig kritisk til teknologier, vi omgås i hverdagen.
73 FabLab i Silkeborgmodellen Ans Skole Funder Skole Fårvang Skole Højmarksskolen Kjellerup Skole Sølystskolen Sejs Skole FabLab Campus Bindslev Hvinningdalskolen Vestre Skole Virklund Skole Ungdomsskolen Buskelundskolen Langsøskolen
74
75
76
77
78 Næste skridt: Farvel til BYOD. Priserne på teknologierne går nedad. Opstartstid i klasserummene har været lang. IT-vejlederne har brugt meget tid på servicering af elevernes mangfoldige pc ere mv. Alle elever har det samme udstyr. Kan man pålægge forældre og elever at investere i udstyr til brug i skolen?
79 Investering i Chromebooks: IT-strategien og brugerportalsinitiativet forudsætter øget anskaffelse af udstyr. I 2016 er afsat 5,5 mio. kr. til indkøb. Der sikres udstyr til klasse. Det tilstræbes, at der er 1 enhed pr. elev i klasse. Der afsættes budget, som sikrer løbende udskiftning af enhederne
80 Fremtidens IT i børnehøjde: Tendens til at de nye IT-teknologier har gjort eleverne til passive og reproducerende brugere. DERFOR. Mere fokus på elevernes kreativitet, hvor IT er et redskab sammen med mange andre udfoldelsesmuligheder.
81 Her er dem det handler om
82 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 5: Overgangen til ungdomsuddannelserne v/ Anders Buhl-Christensen, formand for Børne- og Skoleudvalget i Randers Kommune
83 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Fokus på antallet af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse Fra 2006 til 2016 fald fra 29,1 procent til 18,4 procent i søgning til erhvervsuddannelserne Kun halvdelen gennemfører Flere reformer, men overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelserne har ikke fået en reel plads som indsatsområde Hvad gør vi som politikere?
84 OVERGANGE TIL UNGDOMSUDDANNELSE
85 RANDERS UDDANNER ALLE UNGE MÅLSÆTNING: Uddannelse, beskæftigelse, selvforsørgelse og livsduelighed UU-RANDERS
86 UDFORDRINGER OG PROBLEMSTILLINGER For mange elever vurderes ikkeuddannelsesparate, (IUP), i grundskolen Mange unge har uklare forestillinger om uddannelse og arbejdsliv. Flere skal søge erhvervsuddannelserne Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse UU-RANDERS
87 MASTERPLAN (OVERSIGT OVER INDSATSER) Grundskolen Udskolingen Ungdommens Uddannelseshus
88 GRUNDSKOLEN MASTERPLAN M. EKS. PÅ INDSATSER: 1. Turboforløb og IUP-hold: Målrettet indsats for ikkeuddannelsesparate elever. Samarbejde ml. skoler og UU. 2. Løvens hule - karrierelæring: Undervisningsforløb på virksomheder. 3. KL/4-kommuneansøgning A.P. Møllers fond: Øg elevernes valgparathed via kompetenceudvikling sammen med erhvervsskolen. 4. Ungeambassadørkorps: Elever fra ungdomsuddannelserne besøger udskolingsskoler og fortæller egne historier om uddannelsesvalg.
89 UDSKOLING EUD 10 Målrettet elever, der ønsker en erhvervsuddannelse, men mangler faglige forudsætninger og/eller er usikre på det konkrete valg. Overenskomst vedr. drift af 10. klasse med erhvervsskolerne Tradium og Randers Social- og sundhedsskole. Markant udvikling i søgningen til tilbuddet.
90 UNGDOMMENS UDDANNELSESHUS (KOORDINERET INDSATS) Uddannelse før offentlig forsørgelse 2013: Randers uddanner alle unge 2015: Jobcenter Randers uddannelseshus/ungeteam flytter sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning på erhvervsskolen Tradium. 2016: Koordinationscheffunktion etableres
91 UNGDOMMENS UDDANNELSESHUS (BROBYGNING) UUR brobygningtilbud leveret af erhvervsskolerne: Parat til Uddannelse Til unge på uddannelseshjælp, der, af indlæringsmæssige, personlige eller sociale årsager, ikke er i uddannelse.
92 NÆSTE SKRIDT UUR: Udbygning af den organisatoriske ramme for den tværsektorielle indsats. Målgrupper i fokus: Ikke-uddannelsesparate elever i grundskolen: Særligt udsatte unge 15-17½ årige Aktivitetsparate unge år
93 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Dialog: Om læring i en digital verden og overgange til ungdomsuddannelserne
94 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET På jeres bord kort i fire farver rød, grøn, gul og blå Rødt kort: Alle børn i folkeskolen skal lære at kode/programmere Grønt kort: 10. klasse skal nedlægges som almindelig klasse. Der oprettes i stedet specielle tilbud til de ikkeuddannelsesparate Gult kort: Afgangsprøverne efter 9. og 10. klasse skal afskaffes. De skal erstattes af parathedsvurderinger i forhold til næste trin på uddannelsesvejen. Blåt kort: Alle børn i dagtilbud skal opleve digitale læringsforløb
95 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Hvilken påstand provokerer jer mest? Tag kortet med den tilknyttede farve og ræk det i vejret, så vi alle kan se det.
96 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Rejs jer så op og find nogle med samme farve og drøft, hvorfor det provokerer jer. Drøft også, hvad der skulle til for at det måske alligevel kunne være en god ide
97 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Skift nu til en med en anden farve og udveksl holdninger
98 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Afslutning
99 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Kommende arrangementer i KL 23/ : Disruption mellem himmel og jord Messe om it og læring i skole og dagtilbud 2-3/2 2017: Børn og Unge Topmøde /5 2017: Dagtilbudskonference i Kolding Farvel og tak for i dag!
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereVELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET
MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET 13:00 Velkommen til KL s politiske møde om 0-18 årsområdet v/ Lis Tribler, Medlem KL s Børne-
Læs mereEmpati og dens betydning i pædagogiske relationer
Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Barnet i Centrum 2013-2015 Læringsledelse i dagtilbud 2015-2019 BØRN ER BØRN DET VI KAN REGULERE, ER
Læs mereVELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET
KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET 13:00 Velkommen til KL s politiske møde om 0-18 årsområdet v/ Anna Mee Allerslev, formand for KL s
Læs mereRANDERS UDDANNER ALLE UNGE
RANDERS UDDANNER ALLE UNGE - RANDERS UDDANNER ALLE UNGE MÅLSÆTNING: Uddannelse, beskæftigelse, selvforsørgelse og livsduelighed NATIONALE MÅL FOR FOLKESKOLEN 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så
Læs mereKvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet
Kvalitet og empati Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet AT DELE EN FØLELSE FREMFOR AT (BORT)FORKLARE DEN Empati 1. Indlevelse 2. At tage barnets perspektiv og anerkende hendes perspektiv som
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereFørskolebarnets sproglige udvikling
TrygFondens Børneforskningscenter 26. oktober 2017 Førskolebarnets sproglige udvikling Databasen Børns Sundhed, 10. januar 2018 Dorthe Bleses Trygfondens Børneforskningscenter Vores tidlige indsats er
Læs mereVI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE
VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU bleses@econ.au.dk
Læs mereTidlige sproglige indsatser - Hvorfor og hvordan?
TrygFondens Børneforskningscenter Aalborg 19. september 2016 Tidlige sproglige indsatser - Hvorfor og hvordan? Dorthe Bleses Overblik Hvilke udfordringer har vi? Børns kompetencer? Læringsmuligheder i
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereTILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB
TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereLæringsrapport 2015 Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Dagtilbud Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING Billund, Fredericia,
Læs mereProjekt READy Ansøgning til A.P.Møllers støttefond
Projekt READy Ansøgning til A.P.Møllers støttefond 02-03-2017 EK Sag. 27.00.00-P20-10-16 Visioner Alle skal have en uddannelse. I Horsens har vi ambitioner for alle børn og unge. Alle børn skal have en
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereDagtilbud der gør en forskel for børns liv: hvad kan forskningen fortælle os?
TrygFondens Børneforskningscenter 20. september 2017 Dagtilbud der gør en forskel for børns liv: hvad kan forskningen fortælle os? Dorthe Bleses, TrygFondens Børneforskningscenter Opstartsseminar 20.9.2017,
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereNotat. Vedrørende kvalitet i dagtilbud
Dato: 03.08.2017 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Spørgsmål: Hvordan kan der hensigtsmæssigt investeres 5 mio. kr. på 0-6 årsområdet? Og hvad vil administrationen pege på, at der
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune
Digitaliseringsstrategi for Børn- og Ungeområdet, Lemvig Kommune 2016-2019 Godkendt d.xx.xx.xx 1. Indledning Lemvig Kommune arbejder for, at alle børn og unge lærer og trives. Digitalisering er et nødvendigt
Læs mereEn minister og en forsker kom forbi.
En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs mereTrivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert
Læs mereGellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016
Gellerup Dagtilbud Lokal Udviklings Plan 2015/2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor? 1.1 Politiske beslutninger - retningen for hele Børn Og Unge 2015 3 1.2 Fælles indsatser
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereKommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune
Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune Konference om tidlig sprogindsats 01-03-2017, DOKK1, Aarhus. Ellen Margrethe Bang, konsulent Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling, Børn
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereBørnecenter Nord Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneby Øst Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 5 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBørneliv Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 FARVEL OG GODDAG
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers
Læs mereTema 2: Uddannelse og arbejdsmarked
Sagsnr. 00.01.00-A00-32-17 Sagsbehandler Lotte Riberholt Fredberg Dato August 2017 Revideret Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked Opfølgning på Strategiplan 2017 Mål fra strategiplan 2016 er indarbejdet
Læs mereGellerup Dagtilbud - Gudrunsvej Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus
Gellerup Dagtilbud - Gudrunsvej 82-8220 Brabrand Mågen - Lærken - Spurven - Det Nye Børnehus Lokal Udviklingsplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor 2 1.1 Politiske
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereBørnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børnehaven Sølyst Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8 3.1 Børnenes
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅLSKEMA FOR BUDGET 2020
BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅLSKEMA FOR BUDGET 2020 Udvikling, april 2018, revideret i 2019 1 MÅL FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGET Langsigtede mål Oversigt over udvalgets langsigtede mål 1. BSU vil i samarbejde
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereVision for læring og dannelse
13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereBørneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Børneinstitutionen Køjevænget Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT 2018 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 DIALOGPROFIL 4 2.1 Læreplanstemaerne 4 2.2 Trivsel 6 2.3 Sundhed 7 3 SPROGVURDERING 8
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereOverordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse
Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning
Læs mereDet er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik
UDKAST Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik For perioden 2019-2022 Godkendt af Byrådet den xx Forord I Fredensborg Kommune mener vi, at alle børn skal have mulighed for at
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2016 Nye elementer er kursiveret Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes de unge,
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN Nye elementer er kursiveret. Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate
VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU-CENTER SYDFYN 2016 Nye elementer er kursiveret Vejledning i sær målrettet de ikke - uddannelsesparate Med vedtagelsen af reform om Erhvervsuddannelserne skal vejledningen målrettes
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereDagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015
Dagtilbud i sammenhæng med folkeskolereformen Børne- og Skoleudvalget 1. juni 2015 Sagsfremstilling På mødet gives en overordnet orientering om aktiviteter og indsatser på dagtilbudsområdet i Horsens Kommune
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereKvalitetsrapport Dagplejen Delrapport
Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag
Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereEFFEKT OG KVALITET. Anne-Mette Brandt, dagtilbudschef Nina Jæger, dagtilbudsleder
EFFEKT OG KVALITET Anne-Mette Brandt, dagtilbudschef Nina Jæger, dagtilbudsleder AFSÆT FOR ARBEJDET MED EFFEKT Politisk beslutning strategisk pejlemærke: livsduelighed og skoleparathed Mellemlange mål:
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereHVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mere