VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET
|
|
- Silje Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET 13:00 Velkommen til KL s politiske møde om 0-18 årsområdet v/ Lis Tribler, Medlem KL s Børne- og Kulturudvalg 13:10 Velkommen til Middelfart Aktuelle temaer på børne- og ungeområdet i Middelfart Kommune, herunder tema 1 integration af flygtninge v/ Johannes Lundsfryd Jensen, formand for Skoleudvalget i Middelfart Kommune 13:20 Tema 2: Forældreansvar - Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel v/ Dorthe Møller, konstitueret kontorchef i Kontor for Børn og Folkeskole, KL 13:40 Tema 3: Udvikling af kvalitet i dagtilbud - Gode dagtilbud, et kommunalt ansvar v/ Ole Henrik Hansen, lektor, DPU, Aarhus Universitet 14:00 Dialog om forældreansvar og udvikling af kvalitet i dagtilbud Pause 14:45 Tema 4: Læring i en digital verden v/lis Tribler, medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg og Claus Clausen, formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune 15:05 Tema 5: Overgangen til ungdomsuddannelserne v/ Lis Tribler, medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg og Pernelle Jensen, formand for Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune 15:25 Dialog om læring i en digital verden og overgange til ungdomsuddannelserne 15:50 Opsamling og afslutning 16:00 Tak for i dag
2 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Velkommen v/ Lis Tribler, medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg
3 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Nedslag i Børne- og Kulturudvalgets fokusområder Implementering af folkeskolereformen Øget fokus på dagtilbudsområdet Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel
4 BØRN OG UNGE MIDDELFART
5 Broerne begynder her Vision Et godt sted at bo og leve Danmarks grønne vækstkommune Fokus på konkrete resultater
6 Indsatser 0-18 år Småbørnsindsats Mit Middelfart Rekruttering af frivillige Den åbne Skole Entreprenørskab og innovation Den internationale dimension Børne- og ungefællesskaber
7 Varieret læring Musikskole og Ungdomsskole del af understøttende undervisning Valgfag på tværs af skoler Skolerenoveringer Lektieintegreret undervisning Naturfagsmarathon, Edison Frivillighed: Skolevenner, Strib i bevægelse, valgfag i frivillighed Naturcenter, naturvejledere Skoleskak
8
9
10
11 Nyankomne tosprogede børn og unge Elevgruppen er blevet tungere Ingen/meget sparsom skolebaggrund Ressourcesvage hjem Mere traumatiserede Lang vej til ungdomsuddannelse Løsninger Den gode modtagelse Uddannelse af nøglemedarbejdere
12 Ung på vej
13 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 2: Forældreansvar - Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel v/ Dorthe Møller, konstitueret kontorchef i Kontor for Børn og Folkeskole, KL
14 TrygFondens Børneforskningscenter Samarbejde med forældre om børns læring og trivsel KL s politiske møder, oktober-november 2016
15 Udfordring Uddannelse er en af de vigtigste faktorer for at kunne vælge selv Men uddannelsesmobilitet i DK er lav, dvs. alle børn har ikke lige chance (Landersøe & Heckman, 2016) Pilen peger på den tidligste barndom som vigtigste årsag (Heckman, 2008) Hvorfor? Og hvad kan vi gøre?
16 Tidlig kløft Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gns. score for ordforråd, 1-3 år (n=3.420)
17 Tidlig kløft.. øges over tid Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gns. score Geometri, 3-5 år (n=5.630) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016)
18 Tidlig kløft.. er social og etnisk skæv Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Gsn. Score for ordforråd, dansk vs. ikkevestlig baggrund (n=5.033) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016) Sociale og etniske forskelle (Bleses et al., 2016
19 Tidlig kløft.. varer ved Markante forskelle mellem børns tidlige færdigheder (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) National testscore i læsning for børn med 10% laveste ordforråd (n=2.120) Forskelle øges fra 1-5 år (Bleses et al., 2016) Sociale og etniske forskelle (Bleses et al., 2016; Bleses et al., 2010) Forskelle i ordforråd ved 2 år ses i læsning 10 år efter (Bleses, Makransky et al., 2016) Afspejler international forskning (fx La Paro & Pianta, NELP, 2008)
20 Opsamling (1) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR?
21 Læringsmuligheder i hjemmet Forældre modeller for uddannelsesmæssige værdier Hvor ofte forældrene har læst bøger, aviser mm. i den seneste uge (n=5.939)
22 Læringsmuligheder i hjemmet Forældre modeller for uddannelsesmæssige værdier Sammenhæng mellem skriftunderstøttelse og tilegnelse af ordforråd (n=2.827) Involvering i kognitive aktiviteter, kultur mm. styrker børns kompetencer
23 Læringsmuligheder i hjemmet Forældre modeller for uddannelsesmæssige værdier Involvering i kognitive aktiviteter, kultur mm. styrker børns kompetencer Baggrund påvirker hjemmelæringsmiljø, men det afgørende er hvor meget og hvordan man taler med barnet (Hart & Risley, 1995; Hoff, 2013) Sammenhæng mellem grad af skriftunderstøttelse og forældres uddannelse (n=2.827)
24 Samme faktorer betyder noget på tværs af alder 6-9 mdr. 3-5 år 4.kl. 15 ÅR Bogstart 2 (n=157) SPELL/FpS 2 (n=7.500) PIRLS 4 (n=4.594) PISA 5 (n=4.594) 6 mdr. 6 år Fremtidens dagtilbud 3 (n=5.939) 1 Bleses & Højen, 2015; 2 Bleses, Højen et al., 2015; 3 Bleses, Jensen et al., 2016, 4 Mejding & Rønberg, 2012, 5 OECD, 2012
25 Forældreinvolvering ift. sprog og læsning Hjemmebaseret involvering Model Fælles læsning Samtaler Skrift - aktiviteter Bogstart IU SPELL/FpS FD Pirls + + +* PISA + +* + + *Tidlig involvering særlig vigtig for børnenes læsning
26 Opsamling (2) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR? Store (socialt og etnisk betinget) forskelle i læringsmuligheder i hjem (men ikke hvem man er men hvad man gør) BEHOV FOR VIDEREUDVIKLING
27 Afsæt for forældresamarbejdet Børnenes trivsel og læring kan styrkes når forældre ved at barnets forudsætninger kan styrkes ( growth mindset ) fx (Andersen & Nielsen, 2016; Moorman, 2010; Pomerantz et al, 2003; ) har en grundlæggende tro på at de kan gøre en positiv forskel for barnet uanset forudsætninger (fx Siraj-Blatchford et al., 2011) udfordrer barnet passende i forhold til dets forudsætninger (Tomasello 1986; Trevarthen1980; Vygotsky 1978) og når der skabes sammenhæng mellem barnets hverdag i dagtilbuddet og hjemmet gennem et tæt samarbejde (Nielsen & Christoffersen, 2009; Kousholt, 2011).
28 Differentieret forældresamarbejde Gensidigt: Partnerskab, hvor både forældre og pædagogisk personale byder ind Målrettet: Samarbejdet tilrettelægges med fokus på at støtte barnets udvikling og læring der hvor barnet har behov Differentieret: Dagtilbud tilpasser systematisk samarbejdet til opgaven og det enkelte barns og forældres behov Individuel vejledning (1-5%) Udvalgte forældregrupper (5-10%) Alle forældre (100%)
29 Forældre har forskellige barrierer Alle forældre vil, men kan have forskellige barrierer Adressere faktorer, som udgør barrierer for forældrenes aktive deltagelse (Justice et al., 2015) Tidsrelateret pres Læsevanskeligheder Usikkerhed mht. at læse Manglende viden om barnets udbytte af indsatsen Støttende Feedback i faste perioder Modellering og observationer Motivationsteknikker
30 Evidensbaserede indsatser i DK Kuffertprojekt (Andersen & Jakobsen, 2012) Målrettet indsats i tosprogede familier Lodtrækningsforsøg (95 dagtilbud med 422 børn i Århus) Kuffert med lærings-materialer og læsetips Reducerede antallet af børn der skulle i modtageklasse signifikant READ projekt (Andersen & Nielsen, 2016) Generel læseindsats med growth-mind set Lodtrækningsforsøg (72 2.klasser med 1587 børn i Århus) 2 mdr. ekstra læring efter 3 mdr. (afkodning, læseforståelse, ekspressivt sprog), 1 mdr. ekstra læsning efter 7 mdr. Også socialt udsatte børn og børn med ikke-vestlig baggrund
31 Hvad siger forældre i DK? Rapport fra EVA (EVA, 2016) Nogle får vejledning vedr. deres børn Mange flere ønsker det! Både i vuggestuen og børnehaven Endnu højere ønske om vejledning hos Kortuddannede Tosprogede forældre
32 Opsamling (3) UDFORDRING +2 års forskel mellem børns kompetencer ved skolestart (+ piger m. dansk baggrund og forældre med mellem/høj uddannelse og indkomst) HVORFOR? Store (socialt og etnisk betinget) forskelle i læringsmuligheder i hjem (men ikke hvem man er men hvad man gør) BEHOV FOR VIDEREUDVIKLING Differentieret, gensidigt og målrettet forældresamarbejde. Noget evidensbaseret viden men brug for mere.
33 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!
34 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 3: Udvikling af kvalitet i dagtilbud - Gode dagtilbud, et kommunalt ansvar v/ Ole Henrik Hansen, lektor, DPU, Aarhus Universitet
35 PROGRAM FOR LÆRINGSLEDELSE: DAGTILBUD Ole Henrik Hansen AU/DPU AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
36 HVAD VIL VI? Sammen med de deltagende kommuner ønsker vi at justere læringsmiljøet i dagtilbuddene, så alle børn ydes lige muligheder AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
37 HVAD GØR VI? Indsamler data (T1-2015) På baggrund af data etableres kompetenceudviklingsforløb E-læringsforløb for medarbejdere Bogserien: Det ved vi Indsamler nye data (T2-2017) På baggrund af data etableres kompetenceudviklingsforløb. AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
38 Samlet antal informanter for alle fem kommuner Udvalg Informanter Inviterede Besvarede Svar-pct Alle 5 4, 5 og 6 årige børn kommuner Alle 5 Kontaktpædagoger kommuner Alle 5 Forældre kommuner Alle 5 Pædagogisk kommuner personale Alle 5 Ledelse kommuner AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
39 BØRNE-DATA T1 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
40 JEG KAN GODT LIDE AT VÆRE I BØRNEHAVEN Enig Lidt enig Lidt uenig Uenig ,74 % 8, % 67 2,10 % 78 2,44 % AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
41 4,00 Trivsel Forskelle mellem dagtilbud 3,80 3,60 3,40 3,20 3,88 3,88 3,83 3,85 3,84 3,81 3,80 3,81 3,763,77 3,79 3,79 3,77 3,75 3,74 3,75 3,75 3,75 3,74 3,75 3,76 3,71 3,71 3,69 3,70 3,71 3,69 3,70 3,70 3,71 3,70 3,71 3,70 3,72 3,72 3,73 3,65 3,67 3,69 3,70 3,71 3,69 3,65 3,66 3,65 3,63,62 3,613,62 3,63 3,623,63 3,64 3,65 3,67 3,68 3,69 3,63 3,64 3,65 3,66 3,58 3,57 3,58 3,60 3,62 3,63 3,61 3,55 3,56 3,57 3,58 3,59 3,59 3,56 3,56 3,56 3,58 3,59 3,58 3,53 3,54 3,55 3,57 3,58 3,57 3,52 3,54 3,50 3,50 3,51 3,47 3,48 3,49 3,48 3,493,50 3,52 3,52 3,53 3,54 3,54 3,51 3,52 3,48 3,49 3,46 3,43 3,43 3,43 3,42 3,38 3,35 3,30 3,00 2,80 2,88 Variation mellem dagtilbuddene 1,29 standardafvigelse AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
42 Forskelle mellem køn, piger (rød) og drenge (gul) Dreng Pige Gjenkjennelse Genkendelse af tal av tall Gjenkjennelse av Genkendelse af bogstaver Gjenkjennelse Genkendelse af figurer av figurer Gjenkjennelse av ord Genkendelse af ord AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
43 Forskelle mellem kulturer Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa Kompetanseaktivitet Kompetenceaktivitet Relasjon Relationer mellom mellem voksen barn og 501 barn 480 voksen 496 Relationer Relasjon mellem mellom børnbarn Trivsel AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
44 Gjenkjennelse av tall Genkendelse af tal Genkendelse af bogstaver Gjenkjennelse av bokstaver Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Grundskole Mors utdannelse Mors uddannelse Fars uddannelse Fars utdannelse Mors uddannelse utdannelse Fars uddannelse Fars utdannelse
45 KONTAKTPÆDAGOG-DATA T1 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
46 Forskelle mellem køn Pige Dreng Motorikk og og fysisk fysisk aktivitet aktivitet Kommunikation og sprog Kommunikasjon og språk Sosiale ferdigheter Sociale færdigheder AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
47 Forskelle mellem kulturer Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa Motorikk og og fysisk aktivitet aktivitet Kommunikasjon og språk Kommunikation og sprog Sosiale ferdigheter Sociale færdigheder AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
48 Sosiale ferdigheter Sociale færdigheder Kommunikasjon og språk Kommunikation og sprog Motorik og fysisk aktivitet Motorikk og fysisk aktivitet Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Grundskole Mors uddannelse Mors utdannelse Fars uddannelse Fars utdannelse Mors uddannelse utdannelse Fars uddannelse utdannelse Mors utdannelse Mors uddannelse Fars utdannelse Fars uddannelse
49 FORÆLDRE-DATA T1 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
50 Forskelle mellem kulturer Tilfredshet Tilfredshed Har dansk som modersmål Fremmedsproget med baggrund fra andre lande Fremmedsproget med baggrund fra et land i Nordamerika eller Europa Informasjon Information AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
51 Informasjon Information Tilfredshet Tilfredshed Forskelle mellem forældres uddannelsesbaggrund Lang videregående uddannelse (uddannelse 5 år eller mere) Mellemlang videregående uddannelse (uddannelse mellem 3 og 4 års varighed) Kort videregående uddannelse (uddannelse under 3 års varighed) Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Grundskole Mors uddannelse utdannelse Fars uddannelse Fars utdannelse Mors utdannelse Mors uddannelse Fars utdannelse Fars uddannelse
52 LEDER-DATA T1 AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
53 Lederne har i det forløbne år brugt mest tid på at opretholde en god atmosfære i institutionen og mindst tid på administrative opgaver samt at udvikle institutionens mål og visioner. Lederne opfatter det vigtigste i den pædagogiske ledelse, at de som ledere skal fremme et miljø, hvor medarbejderne selv har ansvar for deres pædagogiske aktiviteter. De opfatter den mindst vigtige funktion, at de som ledere skal planlægge, koordinere og evaluere pædagogiske aktiviteter og årsplaner. AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
54 FORANDRINGSVILJE Det strukturelle/ledelsesmæssige - skal styre den pædagogiske kultur så den formår at: turde forandre praksis kunne justere sig ift. nye fordringer kunne bevare en stabil faglig fundering kunne bevare og tilpasse de grundlæggende rammer, fysiske, ude og inde mentale, personlige og relationelle AU AARHUS UNIVERSITET DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE OLE HENRIK HANSEN LEKTOR PH.D. 7. NOVEMBER 2016
55 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Dialog: Om forældreansvar og udvikling af kvalitet i dagtilbud
56 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Dialog: Om forældreansvar og udvikling af kvalitet i dagtilbud 1. Hvad forventer I af forældrene i samarbejdet om deres barns og hele børnegruppens læring, trivsel og udvikling? 2. Hvordan ved forældrene, hvad de kommunale tilbud forventer af dem i samarbejdet om deres børns læring, trivsel og udvikling? 3. Hvordan ved I, hvor godt børnene i jeres dagtilbud lærer, trives og udvikler sig? 4. Hvor stor forskel er der på kvaliteten af dagtilbuddene i din kommune?
57 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Pause Vi ses igen kl
58 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 4: Læring i en digital verden v/lis Tribler, medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg
59 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Kæmpe kulturforandring Siden 2012 stor fokus på anvendelse af digitale læremidler Ny samarbejdsplatform og læringsplatform Skal understøtte arbejdet med at realisere folkeskolereformen og kvalitetsudvikling i dagtilbud Bidrage til læring på nye måder Mulighederne skal udnyttes og tages i anvendelse Kodning blevet aktuelt
60 Læring i en digital verden Claus Clausen Formand for Børne, og Ungdomsudvalget Viborg Kommune
61 IT-plan for læring Udvikling og kvalificering af den faglige og pædagogiske anvendelse af it i dagpleje, dagtilbud og folkeskole. Udnyttelse af de nye digitale muligheder for at optimere kommunikation, samarbejde og videndeling mellem forældre, børn, pædagogisk personale og ledelse. At alle aktører har adgang til nødvendig teknologi og enheder
62 Viborg Kommunes satsning på animation og derfor en Animationsstrategi Udviklingsstrategien Her er fokus på didaktisk design og produktionsorienteret læring
63 Filosofien hvad er det vi vil? Omdrejningspunktet er produktionsorienteret læring. Der arbejdes med hvordan eleverne kan skabe små produktioner gennem lyd, billede, tekst, bevægelse, og andre modaliteter, som indgang til de forskellige fagligheder. Igennem arbejde i kreative læringsforløb med digitale medier skaber børn produkter, der udvikler børnenes kreative og innovative evner i relation til Folkeskolens fælles mål. Kompetenceudvikling igennem kreativ anvendelse af digitale muligheder i praksisnære klynger for lærere og pædagoger i folkeskolen.
64 Hvem er med?
65 Hvad handler det om? Børne og unge er aktive skabere af små animationsforløb, der retter sig mod de temaer, der arbejdes med i skolens fag. Der arbejdes i en Speciel world, hvor ulve kan tale, hvor det er i orden at fejle, hvor ideerne bobler og afprøves, og eleverne får vinger Lærere ser deres fag ind i en ny didaktisk sammenhæng, hvor børnenes produktioner bliver en ny vej til læring Lærere og pædagoger deler deres faglighed og praksis med lærere og pædagoger fra egen og andres skole. Metoden er en vekselvirkning imellem workshops for deltagerne i klyngerne, og spot-on workshops, hvor professionelle producenter (tonemestre, animatorer, skuespillere, film-producenter m.fl) kommer ud på skolerne direkte i undervisningen
66 Hvordan ser det ud? Her kommer en lille indlejret film
67 Hvordan ser et projekt ud? Her kommer en anden lille indlejret film
68 Afslutning Projektet kører på 3. år og er støttet af A.P. Møller fonden Og børnene glemmer at holde pause det er sjovere at arbejde!
69 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Tema 5: Overgangen til ungdomsuddannelserne v/lis Tribler, medlem af KL s Børne- og Kulturudvalg
70 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Fokus på antallet af unge, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse Fra 2006 til 2016 fald fra 29,1 procent til 18,4 procent i søgning til erhvervsuddannelserne Kun halvdelen gennemfører Flere reformer, men overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelserne har ikke fået en reel plads som indsatsområde Hvad gør vi som politikere?
71 Overgang til ungdomsuddannelse i Fredericia Pernelle Jensen (V) Formand for Uddannelsesudvalget Fredericia Kommune
72 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter arbejdet med innovation og iværksætteri. Uddannelsesudvalget har et særligt fokus på at udvikle Fredericia til en attraktiv uddannelsesby med et bredt udvalg af uddannelser på alle niveauer i Fredericia Kommune, der gør det muligt for flere at bo og tage uddannelse i kommunen. Løfte uddannelsesniveauet generelt
73 Et par nøgletal Indbyggertal: Ungdomsårgang: Ca. 600 unge Ungdomsuddannelser: Social- og sundhedsskole, alment gymnasium, handelsgymnasium, teknisk gymnasium, teknisk skole, merkantil erhvervsskole(tidligere handelsskolen) og VUC. UU-Lillebælt: Politisk samarbejdsaftale mellem Fredericia og Middelfart (siden 2004). Nationale målsætninger Status i 2016: 93,5 % med mindst en ungdomsuddannelse (83,7 % i 2007) 20 % til Teknisk skole direkte efter 9./10. klasse (Tal for nationale mål for erhvervsuddannelser 25%) 10. Klasse i tal: 121 startede i 10. klasse i år, hvoraf 80 ikke var uddannelsesparate. Nu er der 126 elever pga. frafald på efterskoler og gymnasier Frafald: 285 unge 16-25årige afbrød en uddannelse i løbet af 2. og 3. kvartal 2016.
74 Reformer har reduceret vejledningen markant Før ? Serviceniveau for ALLE elever 7. klasse Information og opgaver for hele klassen. Individuelle samtaler 8. klasse Deltagelse i forældremøder. Vejledningsaften for forældre. Information og opgaver for hele klassen. Gruppevejledning. Individuel vejledning. Workshops om uddannelsesvalget. Udarbejdelse af foreløbig uddannelsesplan. Introkurser 2 x 2 dage. 9. klasse Deltagelse i skole/hjem samtaler. Information og opgaver for hele klassen. Gruppevejledning. Individuel vejledning. Workshops om uddannelsesvalget. Udarbejdelse af endelig uddannelsesplan og tilmelding til udd. Brobygning (5 dage) Serviceniveau for ALLE elever 7. klasse Information og opgaver for hele klassen. 8. klasse Deltagelse i forældremøder. Information og opgaver for hele klassen. Gruppevejledning. Individuel vejledning (differentieret) Workshops om uddannelsesvalget. Udarbejdelse af foreløbig uddannelsesplan. Introkurser 2 x 2 dage. 9. klasse Information og opgaver for hele klassen. Gruppevejledning. Individuel vejledning. Workshops om uddannelsesvalget. Udarbejdelse af endelig uddannelsesplan og tilmelding til udd. Brobygning (5 dage) kun for elever med særlige behov. Serviceniveau alle elever Ikke Uddannelsesparate 7. klasse 7. klasse 8. klasse Information og opgaver for hele klassen. 15 min på forældremøde. Ung til ung. Introkurser 2 x 2 dage 9. klasse Information om ansøgning og tilmelding 8. Klasse Gruppevejledning. Individuel vejledning. Workshops om styrker, læringsstile mv. Individuel praktik Forældresamtaler 9. Klasse Gruppevejledning. Individuel vejledning. Workshops om styrker, læringsstile mv. Uddannelsesplan og tilmelding til uddannelse. Brobygning (5 dage) Individuel praktik. Forældresamtaler
75 Fredericia investerer i uddannelsesvejledning Fredericia Kommune investerer 1 mio. kr. ekstra i uddannelsesvejledning. Uddannelsesparate elever skal have gruppevejledning og individuel vejledning Bedre og mere involvering af forældrene i vejledningsprocessen Bedre og mere samarbejde med det lokale erhvervsliv Karrierelæring som bærende princip evnen til at påvirke det liv, man kommer til at leve, så det bliver, som man gerne vil have det.
76 Hvorfor investerer vi i mere og bedre vejledning i Fredericia I fremtiden bliver gymnasiet i højere grad målrettet mod en videregående uddannelse. Derfor bliver en god og tidlig vejledning afgørende for, at de unge vælger rigtigt fra start af, når de vælger en fremtidig levevej. Det er ikke muligt at uddanne sig tilbage Erhvervslivet kommer i de kommende år til at mangle arbejdskraft, så styrkelsen af uddannelsesvejledningen skal får de unges øjne op for andre uddannelser end de gymnasiale uddannelser Uddannede og velkvalificerede unge mennesker på erhvervsuddannelserne sikre, at erhvervslivet også i de kommende år kan rekruttere den arbejdskraft, som de har brug for.
77 Hvad forestiller vi os konkret? Uddannelsesvejledning uden for skoletiden og på andre lokationer. Systematisk samarbejde om karrierelæringsforløb med virksomheder for elever i klasse. Der er mange der bestemmer sig i 7. klasse Systematisk anvendelse af erhvervspraktik og grundig for- og efterbehandling af forløbene. Udvikling af nye gruppevejledningskoncepter, som både støtter og udfordrer de unge. Forældrearrangementer på lokale virksomheder. Fælles udvikling og kvalitetsløft af introduktionskurserne i 8. klasse og brobygning i 9. og 10. klasse. Individuelle samtaler og opfølgning med fokus på motivation, den unges styrker og kendskab til mulighederne med en erhvervsuddannelse/eux. Evaluering på frafald
78 Ung Fredericia et 10. skoleår for de ikke parate Målgruppen for Ung Fredericia : For alle elever, som ved udgangen af 9. klasse ønsker at starte på Ung Fredericia. Hvad tilbyder vi i Ung Fredericia : Et særligt fokus på færdigheder i dansk, matematik og engelsk. Som noget nyt er der også fokus på profillinjer: International, Kreativ, Erhverv og Idræt. En anvendelsesorienteret undervisning i tæt samarbejde med især erhvervsuddannelserne. Systematisk overlevering fra 9. klasse til Ung Fredericia og fra Ung Fredericia til ungdomsuddannelserne. Udvidet samarbejde med UU-Lillebælt blandt andet med workshops om styrker, motivation og personlige mål. Et tæt og koordineret samarbejde med støttestrukturen i Børn og Unge i Fredericia Kommune. Ung Fredericia skal sikre at alle unge i Fredericia Kommune er parate fagligt, personligt og socialt til en ungdomsuddannelse.
79 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Dialog: Om læring i en digital verden og overgange til ungdomsuddannelserne
80 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET På jeres bord kort i fire farver rød, grøn, gul og blå Rødt kort: Alle børn i folkeskolen skal lære at kode/programmere Grønt kort: 10. klasse skal nedlægges som almindelig klasse. Der oprettes i stedet specielle tilbud til de ikkeuddannelsesparate Gult kort: erhvervspraktik i 8. klasse er for sent. Der skal et samarbejde i gang tidligere i skoleforløbet Blåt kort: Alle børn i dagtilbud skal opleve digitale læringsforløb
81 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Hvilket udsagn er mest interessant? Tag kortet med den tilknyttede farve og ræk det i vejret, så vi alle kan se det.
82 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Rejs jer så op og find sammen med 3-4 andre med samme farve og drøft, hvorfor det er interessant. Drøft også, hvilken positiv betydning, det vil have for børn og unge.
83 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Find nu sammen med nogle med en anden farve og del jeres gode ideer
84 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Afslutning
85 MIDDELFART D. 30. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET Kommende arrangementer i KL 2-3/2 2017: Børn og Unge Topmøde /5 2017: Dagtilbudskonference i Kolding Farvel og tak for i dag!
86 Hvordan ser det ud? Her kommer en lille indlejret film
87 Hvordan ser et projekt ud? Her kommer en anden lille indlejret film
VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET
KØGE D. 28. NOVEMBER POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET 13:00 Velkommen til KL s politiske møde om 0-18 årsområdet v/ Anna Mee Allerslev, formand for KL s
Læs mereVELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET
RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRS OMRÅDET VELKOMMEN TIL POLITISK MØDE OM 0-18 ÅRSOMRÅDET BioNutria Park, Randers d. 1. november 2016 RANDERS D. 1. NOVEMBER 2016 POLITISK MØDE OM 0-18
Læs mereDen uddannelsespolitiske strategi
Den uddannelsespolitiske strategi 20.02 2017 Uddannelsesudvalget Et stående udvalg, der er nedsat den 1. januar 2016 Fredericia Byråd ønsker at bygger bro mellem uddannelser og erhvervsliv og understøtter
Læs mereFørskolebarnets sproglige udvikling
TrygFondens Børneforskningscenter 26. oktober 2017 Førskolebarnets sproglige udvikling Databasen Børns Sundhed, 10. januar 2018 Dorthe Bleses Trygfondens Børneforskningscenter Vores tidlige indsats er
Læs mereEmpati og dens betydning i pædagogiske relationer
Empati og dens betydning i pædagogiske relationer Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet Barnet i Centrum 2013-2015 Læringsledelse i dagtilbud 2015-2019 BØRN ER BØRN DET VI KAN REGULERE, ER
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereKvalitet og empati. Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet
Kvalitet og empati Ole Henrik Hansen Lektor ph.d. Aarhus Universitet AT DELE EN FØLELSE FREMFOR AT (BORT)FORKLARE DEN Empati 1. Indlevelse 2. At tage barnets perspektiv og anerkende hendes perspektiv som
Læs mereKommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune
Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune Konference om tidlig sprogindsats 01-03-2017, DOKK1, Aarhus. Ellen Margrethe Bang, konsulent Læring og Udvikling, Pædagogisk Afdeling, Børn
Læs mereFORÆLDRESAMARBEJDE INSPIRATIONSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING
FORÆLDRESAMARBEJDE INSPIRATIONSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING INSPIRATIONSMØDE OM SAMARBEJDE MED FORÆLDRE OM BØRNS LÆRING KL-huset, onsdag d. 28. oktober 2015 FORÆLDRESAMARBEJDE INSPIRATIONSMØDE
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereVI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE
VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU bleses@econ.au.dk
Læs mereTILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB
TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereProjekt READy Ansøgning til A.P.Møllers støttefond
Projekt READy Ansøgning til A.P.Møllers støttefond 02-03-2017 EK Sag. 27.00.00-P20-10-16 Visioner Alle skal have en uddannelse. I Horsens har vi ambitioner for alle børn og unge. Alle børn skal have en
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring
Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december 2018 Afrapportering på byrådets arbejdsprogram. Løft af elever, der har svært ved indlæring Kontekst og baggrund for indsatsområdet: Arbejdet med byrådets
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse
Læs mereREAD SAMMEN OM LÆSNING
INDHOLD 1. Præsentation 2. Kort introduktion til READ 3. Hvilke elementer består READ af? 3. Resultaterne af forskningsprojekterne READ 2014 og 2017 4. Implementering og forankring af READ READ SAMMEN
Læs mereRESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Læs mereKUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet
KUFFERT OG ORGANISATORISK SUPPORT: Forstærket indsats over for førskolebørn med dansk som andetsprog på dagtilbudsområdet Anne Nguyen-Quy, Aarhus Kommune Morten Jakobsen, Aarhus Universitet Andel med erhvervskompetencegivende
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereTidlige sproglige indsatser - Hvorfor og hvordan?
TrygFondens Børneforskningscenter Aalborg 19. september 2016 Tidlige sproglige indsatser - Hvorfor og hvordan? Dorthe Bleses Overblik Hvilke udfordringer har vi? Børns kompetencer? Læringsmuligheder i
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereOverordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse
Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning
Læs mereTrivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 23. februar 2018 Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus Børn og Unges kvalitetsrapport skal behandles af Byrådet hvert
Læs mereLokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT)
Lokal udviklingsplan for Børnehaven Skovgårdsparken (SDT) 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser
Læs mereFOA vil gerne hjælpe dig
PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereINDHOLD. 1. Hvad er READ? Tidlig indsats Forældre som ressource Growth mindset
INDHOLD 1. Hvad er READ? Tidlig indsats Forældre som ressource Growth mindset 2. Resultaterne af READ 2014 3. READ 2017 Information om materialerne og den konkrete indsats HVAD ER READ? Børne og Unge Politiken,
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereIndsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.
Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur. Indledning: Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik har til formål at skabe sammenhæng og helhed i indsatsen og tilbuddene til alle kommunens
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse
Beslutning: Afrapportering på Fortsat Fremgang for Furesø: Løft af elever, der har svært ved indlæring (pkt. 3.6) Sagsnr. i ESDH: 18/18826 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereTema 2: Uddannelse og arbejdsmarked
Sagsnr. 00.01.00-A00-32-17 Sagsbehandler Lotte Riberholt Fredberg Dato August 2017 Revideret Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked Opfølgning på Strategiplan 2017 Mål fra strategiplan 2016 er indarbejdet
Læs mereSKOLE- OG BØRNEUDVALGET
SKOLE- OG BØRNEUDVALGET OPGAVER OG ØKONOMI Skole- og Børneudvalget består af følgende delområder: Daginstitutioner og dagpleje Folkeskoler og ungdomsskole Inklusionscenter og specialundervisning Skolefritidsordninger
Læs mereKvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet
Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereEn minister og en forsker kom forbi.
En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereUdviklingsplan 2018 Ejby skole
Udviklingsplan 2018 Ejby skole Første udkast til udviklingsplan skal være færdigskrevet d. 29.01.2018 og den endelig udgave skal være færdig d. 01.04.2018 Udviklingsplaner skal over tid placeres i Indsigt.
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereUddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune
Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup Kommune Oplæg ved KL netværk om UU, folkeskolen og ungdomsuddannelserne Fredericia 16. juni 2015 Sonja Krüger Walter SonjaWa@htk.dk Uddannelse Til Alle i Høje-Taastrup
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereTema 2: Uddannelse og arbejdsmarked
Sagsnr. 00.01.00-A00-45-17 Sagsbehandler Lotte Riberholt Fredberg Dato Oktober 2017 Revideret Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked Opfølgning på Strategiplan 2017 Mål fra strategiplan 2016 er indarbejdet
Læs mereOplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017
Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017 Politisk målsætning Flere skal have en uddannelse Flere skal vælge den erhvervsrettede
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereLæringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Læs mereJanesvej 29a, 8220 Brabrand. Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren
Janesvej 29a, 8220 Brabrand Tovshøj Dagtilbud består af: DII Junglen Vuggestuen Tovshøj Børnehaven Skræppen Vuggestuen Mælkebøtten Børnehaven Spiren Revideret d. 10.4.15 Den lokale udviklingsplan hvad
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereKL inviterer til fælles handling om børn og unge
KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereFLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA
Byrådets Erhvervsuddannelsesstrategi 2019-2022: FLERE UNGE FAGLÆRTE I FREDERICIA Baggrund Fredericia har en god og stærk tradition for erhvervsuddannelser og er tæt på at opfylde flere af de nationale
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning
1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skåde dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Skåde dagtilbud 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereKommuneplanstrategi 2015 Oversigt over projekter og indsatser, som støtter op om visionen Mærk Næstved Det gode liv for familien BSU 1.
Fagudvalg Børne- og skoleudvalget 1. juni 15 Mål: Gode og sunde levevilkår CBU Igangværende projekter, der understøtter målet (Vision, direktionens strategiplan, resultatkontrakter o. lign.) Sunde skolebørn
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereKvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012
Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereDagtilbud der gør en forskel for børns liv: hvad kan forskningen fortælle os?
TrygFondens Børneforskningscenter 20. september 2017 Dagtilbud der gør en forskel for børns liv: hvad kan forskningen fortælle os? Dorthe Bleses, TrygFondens Børneforskningscenter Opstartsseminar 20.9.2017,
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereLæringsrapport 2015 Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Dagtilbud Uligheder og variationer - i dagtilbud SAMMENFATNING Billund, Fredericia,
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereInspirationsmøde om samarbejde med forældre om børns læring. TRE-FOR Park, Odense d. 22. oktober 2015
Inspirationsmøde om samarbejde med forældre om børns læring TRE-FOR Park, Odense d. 22. oktober 2015 Dagens program 13.30 Velkomst og introduktion til mødet v. Jane Jegind 13.45 Hjemmelæringsmiljøets betydning
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereOpfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018
Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra 2017 Opdatering i september 2018 10. Klasse i tal opdatering med data for 2018 Tendensen fra 2017 fortsætter en stadig større andel af eleverne vælger erhvervsuddannelse
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereGellerup Dagtilbud. Lokal Udviklings Plan 2015/2016
Gellerup Dagtilbud Lokal Udviklings Plan 2015/2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Den lokale udviklingsplan - hvad og hvorfor? 1.1 Politiske beslutninger - retningen for hele Børn Og Unge 2015 3 1.2 Fælles indsatser
Læs mereUU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.
UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. Anders Ladegaard Næstformand i UU Danmark Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 Danmarks bedst
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereCenter for Skole Skolepolitik
Center for Skole 2014 Skolepolitik 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund
Læs mereHandleplan for tosprogsområdet MFK
Handleplan for tosprogsområdet MFK Helhedsindsats. At praktisere en tværfaglig og heldhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Fælles tværfagligt koordinerende team i børne-familieområdet. Èn indgang
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereTemamøde 8. Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det?
Temamøde 8 Progression i læring og trivsel hvordan måler vi det? KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål Viden om, hvordan nogle kommuner anvender data om børn og unges progression Viden om, hvordan nogle
Læs mere