Langtidseffekter af forældres alkoholmisbrug: et kohortestudie af børn født i Danmark i 1966

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Langtidseffekter af forældres alkoholmisbrug: et kohortestudie af børn født i Danmark i 1966"

Transkript

1 3609 benhavn, Mads Ravnborg, H:S Rigshospitalet, København, Jette Lautrup Frederiksen, Amtssygehuset i Glostrup, Kai Jensen, Hillerød Sygehus, Anne Heltberg, Roskilde Sygehus, Hanne Schaldemose, Holbæk Sygehus, Finn Boesen, Slagelse Sygehus, Svend Deth, Næstved Sygehus, Ole Kristensen, Odense Universitetshospital, John Hersted Hansen, Sønderborg Hospital, Egon Stenager, Vejle og Esbjerg Sygehuse, Hans Jacob Hansen, Århus Universitetshospital, Bjarne Sivertsen, Viborg Hospital, Jesper Tørring, Holstebro Sygehus, Nils Koch-Henriksen, Aalborg Sygehus Nord og Det Danske Sclerosebehandlingsregister. Litteratur 1. Ross C, Clemmesen KM, Svenson M et al. Immunogenicity of interferon-beta in multiple sclerosis patients: influence of preparation, dosage, dose frequency, and route of administration. Danish Multiple Sclerosis Study Group. Ann Neurol 2000;48: Koch-Henriksen N, Sorensen PS. The Danish national project of interferonbeta treatment in relapsing-remitting multiple sclerosis. The Danish Multiple Sclerosis Group. Mult Scler 2000;6: Hansen MB, Ross C, Berg K. A sensitive antiviral neutralization bioassay for measuring antibodies to interferons. J Immunol Methods 1990;127: Ross C, Svenson M, Hansen MB et al. High avidity IFN-neutralizing antibodies in pharmaceuticall prepared human IgG. J Clin Invest 1995;95: Rudick RA, Simonian NA, Alam JA et al. Incidence and significance of neutralizing antibodies to interferon beta-1a in multiple sclerosis. Multiple Sclerosis Collaborative Research Group (MSCRG). Neurology 1998;50: Antonelli G, Bagnato F, Pozzilli C et al. Development of neutralizing antibodies in patients with relapsing-remitting multiple sclerosis treated with IFN-beta1a. J Interferon Cytokine Res 1998;18: Oger JJF, Vorobeychick G, Al-Fahim A et al. Neutralizing antibodies in Betaseron-treated MS patients and in vitro immune function before treatment. Neurology1997;48:A The IFNB Multiple Sclerosis Study Group. Interferon beta-1b is effective in relapsing-remitting multiple sclerosis. I. Clinical results of a multicenter, randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Neurology 1993;43: The IFNB Multiple Sclerosis Study Group and The University of British Columbia MS/MRI Analysis Group. Interferon beta-1b in the treatment of multiple sclerosis: final outcome of the randomized controlled trial. Neurology 1995;45: Jacobs LD, Cookfair DL, Rudick RA et al. Intramuscular interferon beta-1a for disease progression in relapsing multiple sclerosis. The Multiple Sclerosis Collaborative Research Group (MSCRG). Ann Neurol 1996;39: PRISMS (Prevention of Relapses and Disability by Interferon beta-1a Subcutaneously in Multiple Sclerosis) Study Group. Randomised double-blind placebo-controlled study of interferon beta-1a in relapsing/remitting multiple sclerosis. Lancet 1998;352: The IFNB Multiple Sclerosis Study Group and The University of British Columbia MS/MRI Analysis Group. Neutralizing antibodies during treatment of multiple sclerosis with interferon beta-1b: experience during the first three years. Neurology 1996;47: The IFNB Multiple Sclerosis Study Group. Interferon beta-1b is effective in relapsing-remitting multiple sclerosis. I. Clinical results of a multicenter, randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Neurology 1993;43: PRISMS Study Group. PRISMS-4: Long-term efficacy of interferon-beta-1a in relapsing MS. Neurology 2001;56: Pachner AR. Anticytokine antibodies in beta interferon-treated MS patients and the need for testing: plight of the practicing neurologist. Neurology 1997;49: Bertolotto A, Malucchi S, Milano E et al. Interferon beta neutralizing antibodies in multiple sclerosis: neutralizing activity and cross-reactivity with three different preparations. Immunopharmacology 2000;48: Deisenhammer F, Reindl M, Harvey J et al. Bioavailability of interferon beta 1b in MS patients with and without neutralizing antibodies. Neurology 1999; 52: Kracke A, von Wussow P, Al Masri AN et al. Mx proteins in blood leukocytes for monitoring interferon beta-1b therapy in patients with MS. Neurology 2000;54: Kivisakk P, Alm GV, Fredrikson S et al. Neutralizing and binding anti-interferon-beta (IFN-beta) antibodies. Eur J Neurol 2000;7: Rice GP, Paszner B, Oger J et al. The evolution of neutralizing antibodies in multiple sclerosis patients treated with interferon beta-1b. Neurology 1999; 52: Langtidseffekter af forældres alkoholmisbrug: et kohortestudie af børn født i Danmark i 1966 SEKUNDÆRPUBLIKATION Mag.scient.soc. Mogens Nygaard Christoffersen, speciallæge Anne M. Nielsen, 1. reservelæge Henrik Day Poulsen & professor Keith Soothill Socialforskningsinstituttet, København, Statens Institut for Folkesundhed, H:S Rigshospitalet, Psykiatrisk Afdeling O, og Lancaster University, UK. Resumé Introduktion: Formålet med studiet er at undersøge sammenhængen mellem forældres alkoholmisbrug og en række mulige negative sociale, psykiske og helbredsmæssige forhold hos deres børn fra 13-års-alderen til 27-års-alderen. Materiale og metoder: Undersøgelsen omfattede en fødselsårgang børn født i Danmark i Oplysninger fra Landspatientregisteret om forældres indlæggelse med sygdom relateret til alkoholmisbrug blev sammenholdt med en række negative udfald for barn, forældre eller familie ud fra oplysninger i 12 landsdækkende registre fra 1980 til Ved discrete time Cox-regressionsmodeller blev der beregnet rå og korrigerede odds-ratioer for de negative udfald. Resultater: Efter kontrol for flere negative opvækstforhold fandtes der signifikant øget risiko for følgende forhold under opvæksten (korrigerede odds-ratioer i parentes): vold i hjemmet (3,9), familieopløsning (2,6), anbringelse uden for hjemmet (1,8), indlæggelse for børnemishandling eller omsorgssvigt (1,3); dødsfald (1,4), narkomani (1,4) voldskriminalitet hos den unge selv (1,3, kun hos drenge); teenagemoderskab (1,3) og situationer, hvor den unge var langtidsarbejdsløs og uden uddannelse (1,2). Den øgede risiko var størst, hvis man sammenlignede børn af mødre med alkoholmisbrug med børn i øvrige familier. Diskussion: Undersøgelsen påviser en sammenhæng mellem forældres alkoholmisbrug og mange negative forhold hos deres børn og unge, også i de tidlige voksenår. Det er nødvendigt med en intensiv forebyggelse af alkoholmisbrug, og mange børn i familier med alkoholmisbrug har behov for hjælp. Forældres misbrug af alkohol har længe været kendt som problematisk for børns opvækst. Det er såvel arvelige som miljømæssige faktorer, der har betydning for børnenes senere udvikling [1, 2]. I flere undersøgelser har man primært fokuse-

2 3610 UGESKR LÆGER 166/41 4. OKTOBER 2004 ret på korttidseffekten af forældres alkoholmisbrug for barnet. Brug af alkohol frarådes under graviditeten, idet et stort forbrug kan medføre lav fødselsvægt og hjerneskade, herunder føtalt alkoholsyndrom [3-5]. Der er påvist øget forekomst af fysisk og seksuelt misbrug i familier med alkoholmisbrugende forældre [3, 6, 7]. Børn fra sådanne familier får hyppigt emotionelle og fysiske problemer, de klarer sig dårligere i skolen og bliver oftere kriminelle end børn fra familier uden alkoholmisbrug [3]. Flere har påpeget, at børnene har et lavt selvværd og større risiko for at få mentale problemer, herunder at få personlighedsforstyrrelser, depression, selvdestruktiv adfærd og at foretage selvmordsforsøg [4, 6-11]. Effekten af forældrenes misbrug på børnene op til puberteten er velbeskrevet, mens følgerne for det voksne barn er dårligere klarlagt [12, 13]. Formålet med denne artikel er at undersøge langtidseffekten af forældres alkoholmisbrug på deres børn i en kohorte fulgt over 14 år. Materiale og metoder Materialet består af børn født i Danmark i 1966, fulgt i registre i perioden , hvor børnene var mellem 13 år og 27 år. I undersøgelsen indgik alle børn (n=84.765), der ifølge befolkningsstatistikregisteret den 1. januar 1979 var født i Danmark i 1966 samt deres juridiske forældre, idet dog ca. 150 børn af mentalt handicappede forældre (ICD-8: ) blev ekskluderet. Ud fra 12 bestående landsdækkende registre blev der dannet et forskningsregister, sammenflettet på basis af CPRnummeret, der derefter blev fjernet. De anvendte registre var: Arbejdsløshedsstatistikregisteret (a), Befolkningsstatistikregisteret (b), Bistandslovsstatistikregistret (c), Kriminalstatistikregisteret (d), Landspatientregisteret (e), Medicinsk fødsels- og dødsfaldsregister (f), Det Psykiatriske Centralregister (g), Registeret over indkomsterstattende ydelser (h), Statistikregisteret for arbejdsmarkedsforskning (i), Statistikregisteret for fertilitetsforskning (j), Uddannelsesklassifikationsmodulet (k) og Uddannelsesregisteret (l). Variable (de nøjagtige ICD-8-koder er anført i originalartiklen) Forældre med alkoholmisbrug (FMA): en forælder indlagt med: alkoholpsykose, alkoholisme, øsofagusvaricer, alkoholisk levercirrose, kronisk pankreatit (pga. alkoholisme), delirium tremens, alkoholforgiftning (e, g). Anbringelse uden for hjemmet før barnet var 18 år (c). Børnemishandling eller omsorgssvigt: Barnet indlagt efter udsættelse for vold, misbrug eller omsorgssvigt før det var 18 år (e). Vold i hjemmet: en af forældrene dømt for drab, alvorlig legemsbeskadigelse, vold, tvang og trusler, eller indlagt pga. skade efter vold (d, e). Familieopløsning: skilsmisse, separation eller en af forældrenes død før barnet var 18 år (b). Født af teenagemor: aldersforskellen mellem mor og barn <20 år (b, f). Forælder med psykisk lidelse: forælder indlagt pga. psykose, neurose eller personlighedsforstyrrelse. Indlæggelse pga. uregelmæssig hjerterytme, brystsmerter eller besvimelser, hvor der ikke var oplyst om hjertesygdom, blev tolket som nervøs lidelse og inkluderet (e, g). Forælder idømt frihedsstraf (d). Forælders selvmordsadfærd: en af forældrene død på grund af selvmord eller indlagt for selvmordsforsøg. Sidstnævnte skal være kodet som selvforvoldt skade og efter den 1. januar 1987 med ekstern årsagskode (selvtilføjet skade, villet egenskade, selvlemlæstelse eller selvmordsforsøg) og karakteriseret som skarpt traume i håndledsregionen, skudsår, hængning, forgiftning med pesticid, rensevæske, alkohol, kulilte eller medikamenter (e, f, g ). Død: den unge død (f). Narkomani: den unge indlagt med en af følgende diagnoser: stofmisbrug, forgiftning med farmaka.»afhængighed af morfin«indgik ikke, hvis den unge desuden havde været indlagt for diskusprolaps, reumatoid artrit eller cancer (e, g). Psykisk lidelse: se ovenfor (g). Selvmordsforsøg (e, g). Voldskriminalitet (kun drenge): dom for drab, alvorlig legemsbeskadigelse, vold, tvang og trusler; ekskl. trafikdrab og voldtægt (d). Voldtægt (kun drenge): dom for voldtægt (d). Teenagemoderskab (kun piger): (b, f). Arbejdsløs, uden uddannelse: arbejdsløs, uden studentereksamen eller erhvervsuddannelse (a, h, i, k, l). Statistiske metoder De statistiske analyser er udført som diskret sammenligning af tidsperioder ved hjælp af en Cox-regressionsmodel [14]. En række forskellige udfald analyseres separat for at vurdere, om alkoholmisbrug hos forældre prædikterer pågældende udfald. Kun førstegangbegivenheder indgår, og kun hvis de er forekommet i observationsperioden Efter hændelsen censureres barnet bort fra risikogruppen, ligeledes udgår børn ved dødsfald eller emigration. (For nøjere beskrivelse se originalartiklen). Resultater Undersøgelsen viste, at i perioden fra børnene var 13 år til de var 27 år gamle, havde 2,9% af fædrene og 1,7% af mødrene

3 3611 Tabel 1. Forekomst af belastende livsomstændigheder og negative effektmål i års-alderen hos fødselsårgang 1966 i relation til forældres og mors alvorlige alkoholmisbrug. Ingen forælder Mindst en forælder Mors med alkohol- med alkohol- alkohol- Negative udfald misbrug i % misbrug i % I alt % p misbrug i % p Anbringelse uden for hjemmet før 18 år ,4 12,3 3,8 p<0, ,4 p<0,0001 Indlagt efter børnemishandling/omsorgssvigt før barmet var 18 år.. 1,6 3,0 1,6 p<0,0001 3,8 p<0,0001 Vold i hjemmet ,6 11,5 2,0 p<0, ,1 p<0,0001 Familieopløsning før 18 år a ,1 63,4 21,4 p<0, ,8 p<0,0001 Født af teenagemor ,6 8,4 4,7 p<0,0001 8,3 p<0,0001 Forælder psykisk syg ,5 26,7 4,5 p<0, ,4 p<0,0001 Forælder idømt frihedsstraf ,2 20,4 4,0 p<0, ,3 p<0,0001 Forælders selvmordsadfærd ,2 25,0 3,3 p<0, ,4 p<0,0001 Død ,8 1,6 0,9 p<0,0001 1,7 p<0,01 Indlagt med narkomani ,4 1,2 0,4 p<0,0001 1,5 p<0,0001 Indlagt for psykisk lidelse ,6 1,6 0,7 p<0,0001 2,2 p<0,0001 Indlagt for selvmordsforsøg ,0 1,9 1,1 p<0,0001 2,6 p<0,0001 Voldskriminalitet (kun drenge) ,3 9,5 4,5 p<0, ,8 p<0,0001 Voldtægt (kun drenge) ,2 0,6 0,2 p<0,01 0,7 p<0,05 Teenagemoderskab (kun piger) ,7 6,1 2,9 p< 0,0001 8,4 p<0,0001 Antal børn Alle effektvariable er relaterede til forældrenes alkoholmisbrug på 5%-niveauet (Fishers eksakte test). a) Kun børn født været indlagt med en alkoholrelateret lidelse. I alt 4,5% af børnene voksede op hos forældre med alkoholmisbrug (FMA). I Tabel 1 sammenlignes livsomstændigheder og adfærd hos børn med og uden FMA og i alt over en 14-års-periode. Det ses, at børn af FMA signifikant oftere var udsat for stort set alle de undersøgte negative forhold, herunder øget forekomst af misbrug, psykisk sygdom, kriminalitet og selvmordsforsøg. Børn med FMA har hyppigere været udsat for vold og psykisk syge eller kriminelle forældre. Alkoholforbrug hos moderen medførte øget forekomst af de undersøgte forhold, fraset skilsmisse og fængsling. Tabel 2 viser for hvert udfald rå odds-ratioer (OR) og OR ved multipel regressionsanalyse, hvor der er taget hensyn til andre betydende risikofaktorer. OR faldt typisk, når andre negative udfald blev inddraget. Den justerede OR for børn med FMA viser en næsten fire gange øget risiko for fysisk vold i hjemmet, en 2,5 gange øget risiko for at være et skilsmissebarn og en halvanden gange øget risiko for selv at udvikle et misbrug og for at begå volds- og sædelighedskriminalitet. Diskussion Misbrug af alkohol hos forældrene har en stor betydning for børnene og er skadeligt for deres udvikling og opvækst. Undersøgelsen er longitudinel over en 14-årig periode og omfatter en meget stor kohorte på næsten børn, hvorfor resultaterne må anses for at være meget sikre. Moderens misbrug medførte større risiko for nogle hændelser end faderens misbrug. Vellemann et al [12] har tidligere fundet det modsatte. Årsagen til denne diskrepans kan tænkes at være, at dette studie modsat Vellemanns kun omhandler børn af FMA, hvor misbruget har resulteret i enten indlæggelse med fysiske eller psykiske skader, hvorfor vi i denne undersøgelse publicerer minimumstal for FMA. Mindre alvorlige tilfælde af misbrug kan ikke undersøges ved brug af registre, andre slags undersøgelser er nødvendige. Arvelige forhold er af stor betydning for blandet psykisk sygdom, alkoholmisbrug og selvmord [15]. En mulig fejlkilde i dette studie er derfor, at den øgede risiko for, at børn af FMA bliver misbrugere og forsøger at tage deres eget liv, til dels kan relateres til en genetisk prædisposition hertil. Det er ligeledes sandsynligt, at der er en øget forekomst af psykiske sygdomme hos misbrugende forældre, hvorfor man alt andet lige vil forvente en overrisiko for psykisk sygdom hos børnene. Misbrug af alkohol forekommer således hyppigt hos personer med alvorlige sindslidelser som skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse. Personer med depression og angstlidelser udvikler ligeledes ofte et misbrug af alkohol sekundært til deres grundlidelse, der måske er ubehandlet. Det er derfor muligt, at alkoholmisbrug hos forældrene til dels optræder som konfounder. Med hensyn til risikoen for at blive kriminel er det velkendt, at især dyssociale personlighedstræk disponerer hertil [16]. Psykopati er blandt de personlighedsforstyrrelser, som har et stort genetisk element, hvorfor det ikke kan udelukkes, at overrisikoen for at begå volds- og sædelighedskriminalitet

4 3612 UGESKR LÆGER 166/41 4. OKTOBER 2004 Tabel 2. Forældres alkoholmisbrug som risikofaktor under opvækst og ung voksenalder, år. Rå og korrigerede odds-ratioer for negative udfald. Ukorrigerede estimater Korrigerede estimater Antal odds-ratio 95% CI a p odds-ratio 95% CI a p Anbringelse uden for hjemmet før barnet var 18 år ,6 3,2-4,0 p<0,0001 1,8 1,6-2,0 p<0,0001 Indlagt efter børnemishandling/omsorgssvigt før barnet var 18 år ,9 1,6-2,3 p<0,0001 1,3 1,1-1,6 p<0,05 Vold i hjemmet ,9 7,0-8,9 p<0,0001 3,9 3,4-4,5 p<0,0001 Familieopløsning før barnet var 18 år c ,1 4,8-5,5 p<0,0001 2,6 2,4-2,9 p<0,0001 Død ,0 1,5-2,6 p<0,0001 1,4 1,1-1,8 p<0,05 Indlagt med narkomani ,3 2,4-4,5 p<0,0001 1,4 1,0-2,0 p<0,05 Indlagt med psykisk lidelse ,4 1,8-3,2 p<0,0001 Ns b Indlagt for selvmordsforsøg ,8 1,4-2,4 p<0,0001 Ns Voldskriminalitet (kun drenge) ,3 2,0-2,7 p<0,0001 1,3 1,1-1,5 p<0,01 Voldtægt (kun drenge) ,8 1,5-5,2 p<0,01 Ns Teenagemoderskab (kun piger) ,2 1,8-2,7 p<0,0001 1,3 1,0-1,6 p<0,05 Uden arbejde og uddannelse ,4 1,3-1,6 p<0,0001 1,2 1,1-1,4 p<0,01 a) 95% CI: 95% konfidensinterval for odds-ratio. Odds-ratio er et tilnærmet mål for den relative risiko. b) Ns: p 0,05. c) Kun børn født Statistisk analyse: Cox-regressionsanalyser for det enkelte negative udfald, trinvis regressionsmodeller, hvori der er kontrolleret for øvrige signifikante udfald. blandt andet er et udtryk for en øget forekomst af personlighedsforstyrrelser hos barnet, som til dels er arvet fra FMA. I den forbindelse er det velkendt, at psykopati i sig selv medfører en ikke ubetydelige forøget risiko for at misbruge såvel alkohol som euforiserende stoffer. Flere risikofaktorer i Tabel 1 forsvinder, når der korrigeres for andre mulige risikofaktorer. Undersøgelsens resultater peger dog på, at FMA for barnet medfører øget risiko for tidlig død, placering i pleje, skilsmisse og kriminalitet. Kun i få studier har man indtil nu anvendt nationale, randomiserede stikprøver eller hele fødselskohorter til at undersøge alkohols betydning for børns opvækst. En fordel ved denne undersøgelse med registerdata er, at man identificerer mulige risikofaktorer, der måtte eksistere, før børnene viser tegn på skade. Konklusionen af undersøgelsen er, at FMA kan være en medvirkende faktor om end sjældent den eneste til, at et barn udsættes for en lang række negative hændelser. Man bør i højere grad forsøge at forebygge disse skader ved en hurtig intervention både tidligt under graviditeten og efter fødslen, her spiller såvel fødecentret, den praktiserende læge som sundhedsplejersken en central rolle. Næsten alle børn har daglig kontakt med dagplejemødre, pædagoger eller lærere, hvorfor disse grupper bør opkvalificeres med konkret viden om følger af forældres alkoholmisbrug samt om handlemuligheder. En mere opsøgende tilgang til familier med alkoholproblemer kan med stor sandsynlighed nedsætte alkoholmisbruget og dermed de skadelige langtidseffekter på børnene, men må gøres med respekt for såvel forældrenes som børnenes autonomi. Korrespondance: Mogens Nygaard Christoffersen, Socialforskningsinstituttet, Herluf Trolles Gade 11, DK-1052 København K. Antaget: 24. juni Interessekonflikter: Ingen angivet Acknowledgments. We thank The Danish National Board of Health, The Danish National Council of Social Research, Egmont Foundation, Health Insurance Fund, and the Ministry of Social Affairs for generous research support and Gerda Engholm, Center for Research in Health & Social Statistics, The Danish National Research Foundation, for her assistance and detailed comments of the use of the statistical models. An earlier version of this paper was presented at the 52nd Alcohol Problems Research Symposium, in March 2002 at Macdonald Riverside Hotel, Stramongate Bridge, Beezon Road, Kendal, Cumbria, UK. This article is based on a study first reported in The Journal of Substance Abuse Treatment 2003; 25: Litteratur 1. Mednick SA, Baert AE, eds. Prospective Longitudinal Research. Oxford: Oxford University Press, Rutter M, Quinton D, Hill J. Adult outcome of institution-reared children: males and females compared. I: Robins L, Rutter M, eds. Straight and devious pathways from childhood to adulthood. Cambridge: Cambridge University Press, 1990: Rydelius P-A. Annotation: children of alcoholics a clinical concern for child and adolescent psychiatrists today? J Child Psychol Psychiatry 1997;38: Nordberg L, Rydelius PA, Zetterstrom R. Children of alcoholic parents: health, growth, mental fevelopment and psychopathology until school age. Acta Paediatr Scand Suppl 1993;387: Aronson M, Kyllerman M, Sabel KG et al. Children of alcoholic mothers. Acta Paediatr Scand 1985;74: Reich W, Earls F, Powell J. A comparison of the home and social environments of children of alcoholic and non-alcoholic parents. Br J Addict 1988;83: Haugland, B.S. Barn fra Familier med alkoholproblemer. Tidsskr Nor Psykologforening 1987;24: Bush SI. Attributional style, depressive features, and self-esteem: adult children of alcoholic and non-alcoholic parents. J Youth Adolesc 1995;24: Wallace J. Children of alcoholics: a population at risk. Alcoholism Treatment Quarterly 1988;4: Drake RE, Vaillant GE. Predicting alcoholism and personality disorder in a 33-year longitudinal study of children of alcoholics. Br J Addict 1988;83: Buydens-Branchey L. Age of alcoholism onset. Arch Gen Psychiatry 1989;46: Velleman R, Orford J. Risk and resilience. Adults who were the children of problem drinkers. Amsterdam: Harwood Academic Publishers, 1999.

5 3613 VIDENSKAB OG PRAKSIS KASUISTIK 13. Knop, J. Misbrug. I: Poulsen et al, eds. Psykiatri en grundbog. (pp ) København: Munksgaard, 1998: Allison PD. Discrete-time methods for the analysis of event histories. I S. Leinhardt, ed. Sociological methodology. San Francisco: Jossey-Bass, 1982: Hemmingsen R, Parnas J, Gjerris A et al, eds. Klinisk psykiatri (2. udgave). København: Munksgaard Danmark, Millon T, Simonsen E, Davis RD, Birket-Smith M, eds. Psychopathy: antisocial, criminal and violent behavior. New York: Guilford Press, Uerkendt svær hypertension som årsag til aftagende syn hos en tiårig KASUISTIK Reservelæge Christian Heiring & overlæge Inger Bendtson Hillerød Sygehus, Børneafdeling H Prævalensen af hypertension hos børn er på 2-3% [1]. I modsætning til hos voksne drejer det sig oftest om sekundær hypertension. Amerikanske rekommandationer anbefaler, at børn over tre år rutinemæssigt får foretaget måling af blodtryk (BT) i forbindelse med blandt andet profylaktiske børneundersøgelser [2]. Det er næppe muligt i den kliniske hverdag. Følgende sygehistorie viser dog, at måling af BT er et vigtigt diagnostisk redskab også hos børn. Sygehistorie En tiårig dreng blev henvist til børneafdelingen med henblik på MR-skanning af cerebrum. Drengen havde igennem to år lidt af aftagende synsstyrke uden effekt af korrektion. Derfor var han blevet set af flere øjenlæger, som havde fundet normale optiske forhold. En oftalmoskopi knap tre år før den aktuelle var beskrevet som værende normal. Oftalmoskopi på indlæggelsesdagen gav mistanke om bilateral stasepapil. Der var kun få symptomer i form af vanskeligheder ved at læse og se tv, en nærsynkope et år før indlæggelsen, dårlig kondition samt enkelte hovedpineepisoder uden opkastninger. Patienten var kirurgisk behandlet for polydactyli, havde tidligere haft astmatisk bronkitis, men ingen urinvejsinfektioner. Familiært var han disponeret for fedme; en morbror havde angiveligt essentiel hypertension. Drengen havde et normalt lakridsforbrug, og en objektiv undersøgelse viser normale forhold fraset en betydelig overvægt (vægt 58 kg, højde 143 cm og et body mass index (BMI) på 28) og svær hypertension (BT på 240/160) ens på alle fire ekstremiteter. En MR-skanning af cerebrum viste normale forhold. Ved en ny oftalmoskopi revurderedes forandringerne som værende forenelige med fundus hypertonicus (FH) grad IV. Drengen blev udredt for kardiovaskulær, renal eller endokrinologisk udløsende årsag. Et røntgen af thorax viste normale forhold. En ekkokardiografi viste venstresidig hypertrofi (et elektrokardiogram var normalt fraset venstresidig belastning), men ingen tegn på coarctatio. En ultralydskanning viste to normale nyrer og binyrer, en renografi viste egal funktionsfordeling og let nedsat estimeret glomerulær filtrationsrate. En MR-skanning (inklusive angiosekvens) af nyrer og binyrer var normal, hvilket samlet talte mod renovaskulær sygdom. Der var normale forhold ved urinmikroskopi, sedimentationsreaktion (SR), infektionstal, hæmatologi og væsketal fraset påvirket kreatinin og carbamid ved indlæggelsen (henholdsvis 94 µmol pr. l og 9,1 mmol pr. l). Døgn-urinbestemmelse viste let nedsat kreatininudskillelse (beregnet kreatinin-clearence: 53 ml pr. min pr. 1,73 m 2 referenceværdi ml pr. min pr. 1,73 m 2 ), normal urinvolumen og normal proteinudskillelse. Endokrinologisk fandtes normal urin-vanillinmandelsyre (VMA), -cortisoludskillelse, p-renin, p-aldosteron, p-parathyroideahormon (PTH) og p- thyroidea-stimulerende hormon (TSH). Der var forhøjet s- triglycerid (5,08 mmol pr. l), men normal HbA1C. Ligeledes fandt man ved screening normale antinukleære antistoffer (ANA) og normale anti-neutrofilocyt-cytoplasma-antistoffer (ANCA). BT normaliseredes på initialbehandling bestående af spironolakton, loop-diuretikum og labetalol. Der var dog vedvarende nyrepåvirkning (kreatinin og carbamid stigende til 125 µmol pr. l og 16,6 mmol pr. l efter fire uger). Man henviste derfor patienten til nyrebiopsi. Biopsien fandtes dog ikke velindiceret af den lokale universitetsafdeling i forhold til blødningsrisikoen. Man overgik herefter til monoterapi med enalapril. Herefter var der fortsat normalt BT og aftagende nyrepåvirkning. Ved opfølgende øjenundersøgelser angav patienten subjektivt at have fået bedre syn, og man fandt aftagende forandringer ved oftalmoskopi. Selv om billedet er atypisk, formoder vi, at det drejer sig om essentiel hypertension. Diskussion BT hos børn er korreleret til alder og højde og hypertension defineres som BT målt ved flere lejligheder højere end 95-percentilen for den givne alder og højde [2-4].

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

KENDSGERNINGER OM BETAFERON

KENDSGERNINGER OM BETAFERON KENDSGERNINGER OM BETAFERON Skønt dissemineret sklerose (MS) blev opdaget i 1870erne, 1 blev der først udviklet en behandling til denne sygdom i 1990erne. 2 Betaferon * (beta interferon-1b), det første

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

ADHD-foreningens kongres 2015. Professor, overlæge, dr.med.

ADHD-foreningens kongres 2015. Professor, overlæge, dr.med. ADHD-foreningens kongres 2015 Per Per Hove Hove Thomsen Hvad kan vi lære af de skandinaviske registerstudier? Kliniske perspektiver Financial Disclosure Medice/HB pharma Novartis Eli-Lilly Shire Speakers

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag til

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft

Psykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Metode...2 Studiepopulation...2 Defintioner af psykisk...2 Måleenheder...3

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.

Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Resultater fra en deskriptiv undersøgelse af patientpopulationen ved det specialiserede ADHD-team for voksne, Regionspsykiatrien Vest 2010-2011 Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Opmærksomhed Planlægning,

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET

SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET SAMMENHÆNGEN MELLEM ADHD, RUSMIDLER OG KRIMINALITET Søren Dalsgaard Overlæge, senior forsker, ph.d., lektor Det Nationale Center for Registerforskning (NCRR), Aarhus universitet Sykehuset Telemark, Kragerø,

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

PAUSE. Hvor stort er problemet? 10-12.000 i behandling/år. Storforbrug 860.000 20% af 16+ årige. Skadeligt forbrug 585.000 13% af 16+ årige

PAUSE. Hvor stort er problemet? 10-12.000 i behandling/år. Storforbrug 860.000 20% af 16+ årige. Skadeligt forbrug 585.000 13% af 16+ årige PAUSE Phenotypes in Alcohol Use Disorders A multidisciplinary approach to improve understanding, diagnosis, and treatment of patients with Alco-hol Use Disorders (AUD) Hvor stort er problemet? Storforbrug

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere

Læs mere

HoNOS. Årsrapport for 2004

HoNOS. Årsrapport for 2004 HoNOS Årsrapport for 2004 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax 48 29 32 53 48 26 38 77 Indledning I modsætning til de tidligere

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse

Resultater. Formål. Results. Results. Må ikke indeholde. At fåf. kendskab til rapportering af resultater. beskrivelse Formål Resultater kendskab til rapportering af resultater Andreas H. Lundh Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. JørgensenJ Øre-næse-halsafdeling, Århus Universitetshospital Mål At

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Psykosocial arbejdsmiljø og depression

Psykosocial arbejdsmiljø og depression Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Professor Niels Wedderkopp Center for Research in Childhood Health IOB og Institut for Regional Subdhedsforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup

Det Danske Bloddonorstudie. Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup Det Danske Bloddonorstudie Kristoffer Burgdorf og Christian Erikstrup 1 Fordele ved bloddonorer som studiepopulation Mange! Motiverede for at hjælpe andre. Vant til at udfylde skemaer om helbredsoplysninger.

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom 2009 Pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom Redaktion: Sundhedsstyrelsen, Tilsyn Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere