ADHD-foreningens kongres Professor, overlæge, dr.med.

Transkript

1 ADHD-foreningens kongres 2015 Per Per Hove Hove Thomsen

2 Hvad kan vi lære af de skandinaviske registerstudier? Kliniske perspektiver

3 Financial Disclosure Medice/HB pharma Novartis Eli-Lilly Shire Speakers fee Adv. board Andele x x x x

4 Hvad ved vi om ADHD over tid? Sammenlignet med baggrunds befolkning risiko for kriminalitet (1) (2) For begge køn; piger har relativ højere risiko Ren ADHD og samtidig CD/ODD ( x 4) risiko for stofmisbrug (3) For begge køn Risikoen øges endvidere ved komorbiditet risiko for tidlig død (4) Trafikulykker, stoffer, vold risiko for dårlig indlæring i skolen (5) sociale- og personlige (økonomiske) omkostninger (5) (1) Dalsgaard et al., 2013, (2) Lichtenstein et al., 2012; (3) Dalsgaard et al., 2014; (4) Dalsgaard et al., 2015, (5) Daley et al., 2015

5 Hvad er effekten af behandling/medicin på disse resultater? Kriminalitet At være på medicin reducerer risikoen for kriminaliet (1) Stofmisbrug Nogle kliniske studier (2;3) viser en reduceret risiko ved medicinering andre gør ikke Registerbaserede studier (4;5) : længden af og jo tidligere start af stimulerende behandling risikoen Tidlig død Fald i trafiulykker (6), kan mindske en selvmordstruet adfærd ved medicinering (7) Dårlig indlæring i skolen Medicinering lader til at øge indlæringen for børn med ADHD (8;9) ( 1) Lichtenstein et al., 2012, (2) Lee et al., 2011; (3) Molina et al., 2013; (4) Dalsgaard et al., 2014; (5) Steinhausen and Bisgaard, 2014; (6) Chang et al., 2014; (7) Chen et al., 2014; (8) Zoëga et al., 2012; (9) Keilow et al., 2014

6 Der er mange langtidsundersøgelser af ADHD ADHD Kriminalitet Misbrugsproblemer Ringe skolefærdigheder Arbejdsmæssige problemer/dårlige arbejdsmuligheder Sociale problemer komorbiditet

7 Lodtrækningsforsøg har vist gavnlig korttids effekt af stimulerende og ikke-stimulerende medicin på ADHD-symptomer etc. Men disse forsøg har i virkelighedens verden været mindre informative om effekten af medicinering for ADHD, bl.a. helbredsmæssige følgevirkninger. Interessante deltagere var ofte ekskluderet (fx. patienter, som var voldelige, selvmordstruet eller ikke i stand til at indvillige og/eller samarbejde) Ofte små studier med få patienter Havde ofte utilstrækkelig tid til at studere de længerevarende resultater.

8 Take home message: Vanskeligt at studere de helbredsmæssige følgevirkninger af ADHD Men: De svenske og danske nationale registre giver disse muligheder Store grupper af patienter Langtidsperspektiv Information om relevante folkesundhedsresultater som ulykker, kriminalitet og selvmord

9 Hvordan fungerer det skandinaviske register? DK (CPR (Det Centrale Personregister): hver borger har sit eget personlige nummer Information: Det Psykiatriske Centralregister fra 1969; derefter 1994 IDC-10 Fra 1969 alle indlagte patienter Fra 1994 alle indlagte og udskrevne patienter Alle diagnoser registreres Sammenkædet med (for eksempel): Fødselsregistret Landspatientregistret (LPR) Den integrerede database for arbejdsmarkedsforskning (IDA) Danmarks Statistik Anonyme, men også finde individer

10 Dødeligheden blandt børn, unge og voksne med ADHD, et nationalt kohorte studie Søren Dalsgaard, Søren Dinesen Østergaard, James F. Leckman, Preben Bo Mortensen, Marianne Giørtz Pedersen Dalsgaard,et al, 2015, Lancet

11 Design Cohort 1,92 million børn født i Exposure Det Psykiatriske Centralregister Danmarks Statistik og Landspatientregisteret (LPR) patienter med diagnosen ADHD Outcome Dødsårsagsregisteret (DAR) og Det Centrale Personregister (CPR) Dato og dødsårsag Dalsgaard,et al, 2015, Lancet

12 Sammenhæng mellem ADHD og dødelighed. Der er dobbelt så stor dødelighed blandt mennesker med ADHD. Dalsgaard,et al, 2015, Lancet

13 Sammenhæng mellem ADHD og dødelighed Mennesker diagnosticeret med ADHD som voksne, har større dødelighed end de, der blev diagnosticeret i barndommen. Dalsgaard,et al, 2015, Lancet

14 Sammenhæng mellem ADHD og dødelighed ODD, CD og misbrug øger dødeligheden

15 Konklusioner ADHD medfører signifikant øget dødelighed. Adfærdsforstyrrelse og stofmisbrug øger risikoen for død endnu mere. Overdødeligheden for ADHD skyldtes især unaturlige årsager, især ulykker. ADHD medicinering reducerer risikoen for bilulykker for mænd i behandling.

16 ADHD og kriminalitet er blevet sammenlignet i nogen studier ADHD i barndommen øger risikoen for senere kriminalitet ADHD er tilstede blandt ca 25-45% af voksne indsatte, dette er 10-gange flere i forhold til den generelle befolkning. Men Få studier har resultater omkring den voksnes kriminalitet. Man kender ikke meget til sammenhængen mellem ADHD medicinering og kriminalitet. Lichtenstein P et al. NEJM. 367;21:

17

18 Design Studie 206 børn med ADHD og en aldersmatchet gruppe Outcome Det Centrale Kriminalregister Kriminelle domme Dalsgaard,et al, 2013

19 Risikoen for at begå kriminalitet som voksne for børn med ADHD Kriminelle domme som voksne Voldsdomme som voksne hyppighe d 95 % CI hyppighe d 95 % CI Børn med ADHD Dalsgaard,et et al, 2013

20

21 Design Sample Landspatientregisteret (LPR) patienter med ADHD-diagnosen Exposure Det Fælles Medicinkort (FMK) ADHD medicinering Outcome Kriminalregistreret Kriminalitet Lichtenstein et al, 2012, NEJM

22 Medicin reducerer risikoen for kriminalitet hos patienter med ADHD Svensk nationalt register på patienter med ADHD Undersøgte medicinering og domme for kriminalitet gennem årene % af mændene og 15 % af kvinderne var blevet dømt for mindst 1 kriminel forseelse Når medicineret: 32 % reduktion i kriminalitetsraten for mænd og 41 % for kvinder Ingen signifikant forskel på behandling med antidepressiva eller SSRI Lichtenstein et al., 2012, New England J of Medicine

23 Konklusioner ADHD i barndommen øger risikoen for at begå kriminalitet som voksen Samtidig behandling med ADHD-medicin nedsætter risikoen for kriminalitet Sandsynligvis ved at reducere symptomer ADHD medicin bør overvejes til voksne og unge med ADHD, som er i risiko for at begå kriminalitet Ca. 30% af indsatte med lange domme har ADHD. Hvis risikoen for gentagelse af kriminalitet kan reduceres med 30%, vil det i stort omfang påvirke den samlede kriminalitet.

24 ADHD og stofmisbrug Unge med ADHD starter misbrug i en tidlig alder misbruger flere stoffer end andre har øget risiko for at udvikle stofafhængighed har øget risiko for at blive dømt for stofrelateret kriminalitet Charach et al., 2011; Madsen & Dalsgaard, 2013; Dalsgaard et al., 2013

25 Børn med ADHD i Danmark Registerstudier af 208 personer med ADHD, som er fulgt indtil en alder af 31 år. Alkoholmisbrug, total RR= 5.2 ( ) drenge med ADHD RR= 4.5 ( ) piger med ADHD RR= 21.5 ( ) Andre stofmisbrug, total RR= 7.7 ( ) drenge med ADHD RR= 5.9 ( ) piger med ADHD RR= 38.7 ( ) Dalsgaard et al., 2014

26 Risikofaktorer for stofmisbrug i Danmark Indikatorer i barndommen for stofmisbrug som voksen Debutalder for behandling pr. år: HR= 1.46 ( ) i.e.: for hvert år behandlingen ikke var igangsat øgedes risikoen med 46 % Adfærdsforstyrrelser i barndommen: HR= 3.69 ( ) i.e.: adfærdsforstyrrelser øgede risikoen til næsten faktor 4 Dalsgaard et al, Addict Behav Jan;39(1):325-8; Dalsgaard et al., 2014

27 Personlige og sociale omkostninger for voksne med ADHD Omkostningsanalyse i Danmark R voksne med ADHD (diagnosticeret > 18 år!) sammenlignet med den øvrige befolkning Personlige omkostninger: erhvervsmæssig status; personlig indkomst; uddannelsesmæssig kompetence Sociale omkostninger: kontanthjælpsmodtager; kriminielle forseelser; trafikulykker; plejefamilie-omkostninger; sundheds-omkostninger 1431 personer med ADHD blev sammenlignet med køns matched søskende. ADHD-gruppen viste en væsentlig større påvirkning af deres ADHD ift. personlige og sociale omkostninger! Daley et al., 2014

28 Hvad kan vi lære (klinisk) af registerbaserede studier? Er min patient den samme som dem, der er i registret? ICD-10 diagnoser; omfang/kompleksitet (kun hospitalsbaseret) Er komorbiditet indrapporteret? Begræsninger for registerbaserede studier: Udvalgte patienter (ikke privatklinikker etc.) Begrænset information for behandling (anden end medikamentel) Generelt er prognosen for ADHD-patienter nok bedre end de registerbaserede studier viser.

29 Nogle væsentlige styrker er: Landsdækkende registre Stort antal patienter Høj grad af komplethed Sammenkøring med andre registre ny information Lang observationsperiode

30 Praktisk betydning Tidlig opsporing og intervention ( præstationsevne i skolen; familiefunktion) Intervention i skolerne (medicin; indlæring + social opbakning) Nedsat udvikling af misbrug Forbedret behandling af ADHD generelt Forbedret behandling af patienter med ADHD og misbrug Øget støtte til unge med ADHD (en vanskelig overgang fra barn til ung) Øget støtte til personer i fængsel med ADHD:behandling, screening, programmer efter løsladelse Øget støtte til personer på arbejdsmarkedet med ADHD Udligne regionale forskelle