Studieliv anno 2013 hvordan mødes de studerendes tilgange?

Transkript

1 Studieliv anno 2013 hvordan mødes de studerendes tilgange? - Oplæg CBS 16. maj 2013 Lektor og souschef Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet

2 Fokus for oplæg Perspektivere CBSs projekt og dataindsamling om Et godt studieliv i forhold til aktuelle samfundstendenser. Forstærke analyse af forskellige tilgange blandt studerende - og hvad de bunder i. Diskutere indsatser i forhold til at skabe et godt (og meningsfuldt) studieliv

3 Hvad sker der med de studerende?? Der har på det seneste været øget fokus på universitetsstuderende i nyhedsmedierne. De studerende er blevet beskrevet som blandt andet dovne, overambitiøse, underholdningssøgende og krævende. På CBS har vi fra flere studieledere hørt om stræbsomme studerende, der bliver stressede og isolerer sig, udvikler eksamensangst eller får depressioner. ( ) Mange studerende møder op til undervisningen, men bruger deres energi på de sociale medier i stedet for at engagere sig i undervisningen. Studievejledningen oplever i stigende grad, at studieadfærd som tidligere har været betragtet som positivt, fx at være hårdtarbejdende, nu i en mere ekstrem form medfører at de studerende oplever stress, psykiske sammenbrud eller angst. Samtidig påpeger studievejlederne, at det de før betragtede som ekstrem adfærd, og som de kun sjældent mødte, nu mødes så ofte at det må betragtes som normaladfærd. Endelig har vi set en markant stigning i antallet af sager om eksamenssnyd. (Fra projektbeskrivelsen. Et godt studieliv)

4 Skift i unges tilgang til uddannelse Hvad bliver der af anarkisten? Rasmus:»Jeg ved det ikke. Jeg tør vel ikke.«ditte:»jeg er alt for bange for at ende med ingenting. At ende nede på bænken.«sidsel:»ja, tænk, hvis man faldt igennem.«rasmus:»man vil bare ikke ende i den nederste socialklasse.«sidsel:»jeg har altid tænkt, at vejen frem må være en uddannelse, men nu er jeg også blevet i tvivl om det.«hvem er I oppe imod i kampen for ikke at falde igennem? Rasmus:»Hinanden, tror jeg.«sidsel:»på det større plan er det jo kampen om at være et perfekt velfærdsmenneske i et perfekt velfærdssamfund, hvor alt fungerer. Og det er næsten kun dig selv, du kæmper med om det.«(interview med 3.g. ere i Information 2. marts 2013)

5 Velkommen til Generation Målrettet Flere unge starter på en uddannelse De unge kommer hurtige gennem uddannelsessystemet De unge er yngre, når de starter på en videregående uddannelse De er mere arbejdsmarkedsorienterede få noget på cv et De er mere fornuftige (senere alkoholdebut, færre rygere, færre kriminelle ect) Men samtidig også: Øget stress og mistrivel blandt unge Flere uddanner sig til arbejdsløshed Stadig store problemer med frafald Stigende motivations og engagementsproblemer

6 Mellem konkurrencestat og netværkssamfund Konkurrencestat Netværkssamfund Øget konkurrence om at klare sig i global vidensøkonomi. Krav om planlagte valg Testorienteret uddannelsessystem. Fokus på benchmarking, rangordning, test, målinger. Øget konkurrence og polarisering i uddannelsessystemet der er nogle, der ikke burde være her. Arbejdsmarkedsorienteringdobbeltkvalificering Øget individualisering den unge har ansvar for egen succes Valg som ustabile, som at gå på kviksand flydende liv Langsigtet planlægning umulig yo yo forløb Den normale studieplan er en ændret studieplan1 Høj forandringshast, viden og kvalifikationsbehov forældes hurtigt Netværkssamfund det handler om at placere sig det rette sted, gøre sig gældende her og nu Uddannelserne monopol udfordres fokus på vidensomsætning og vidensproduktion

7 Unge optagede af to spørgsmål 1. Hvordan klarer jeg mig i det her ræs? Hvad er mine muligheder for succes? Uddannelse som investering 2. Hvordan skaber jeg mening? Hvordan forbinder jeg mig til andre? Uddannelse som menings og netværksskabende

8 Hvordan håndterer unge krav om målretning? Fire forholdemåder De præstationsorienterede De erhvervsorienterede De vidensorienterede De selvekskluderende

9 De præstationsorienterede Forsøger at leve op til kravene om målrettethed og klare sig i konkurrencen. Fokus på at blive en succes i uddannelsessystemet ved både at begå sig i karrakterræset og CV ræset. Har ofte en strategisk tilgang til uddannelse. Det handler om at skille sig ud og maksimere sit udbytte. Fx ved at: tage ekstra fag, ekstra curriculære aktiviteter, talenthold, tage fag om/ blanke den. Findes især på prestigestudier (Læge, statskundskab, jura, International politik ect.) Flest kvinder Motivationsproblem: Ydre motivation, risiko for overpræstation

10 De præstationsorienterede Maja: Kravene bliver bare større og større. Altså der er flere opgaver, der er flere afleveringer, der er flere sider. Nettet bliver hele tiden strammet. Fra uddannelsens side er tanken jo, at skrifteligheden skal højnes og derfor skal der være flere afleveringer. Og for de studerende, der bliver det en stress faktor. Så skal vi præstere mere. ( ) Jeg synes, det der læringsaspekt bliver tabt mere og mere herinde. Lotte: Det handler dybest set om, at man gerne vil ud og have et arbejde på et tidspunkt. Hvis man bare går direkte gennem studiet og tager de obligatoriske syv fag, det er der virkelig mange, der gør. Så hvis man vil skille sig lidt ud i det der jobræs, så tror jeg det er godt at have nogle kvalifikationer, der ligger uden for det her institut. Nanna: Jeg så en kandidat herinde fra i TV i sidste uge, som havde søgt 150 jobs og ikke var kaldt til samtale. Det sådan lidt: Den tabte generation. Og så havde jeg det sådan: Jeg skal kraftedeme ikke være en del af den tabte generation. Så jeg kører da det der CV-ræs, det vil jeg da gerne indrømme. (Kvindelige studenter, Statskundskab)

11 De erhvervsorienterede Har især taget kravet om arbejdsmarkedsorientering til sig Fokus på at blive en succes på arbejdsmarkedet, ved at tjene kassen, helst ved at skabe sin egen succes. Har entreprenøren, self made manden som ideal. Har instrumentel tilgang til uddannelse ser uddannelse som instrument til at opnå job men ser også alternativer til at uddanne sig. Findes især på de korte og merkantile/erhvervsrettede uddannelser Flest mænd Motivationsproblem: mangel på relevans kan føre til manglende deltagelse eller frafald.

12 De erhvervsorienterede Morten: Det er meget godt at have i bagagen jo, at du kan få et job til en ok løn, men jeg er slet ikke sikker på, jeg kommer til at bruge det. Det er lidt mere for bare at have det på papiret. Altså have nogle kvalifikationer. Så kan det bruges i alle mulige retninger. Jeg vil gerne være selvstændig igen. Interviewer Hvad er fedt ved det, synes du? Morten: Der kan du lidt styre dine egne arbejdstider og bygge dit eget op. Lave dit eget projekt ud af tingene. Det er sjovt. Dennis: Det er jeg enig i. Jeg har ikke tænkt mig at bruge denne her uddannelse, det tror jeg ikke. Jeg gider ikke sidde i en bank resten af livet fx. Så jeg ser det lidt som bare for at have noget. Det er en meget god uddannelse at have. (Mandlige studenter, Niels Brock) Der er jo rigtig mange, der sidder og har en helt vild fed ide til et eller andet, som de tror, at andre mennesker vil blive glade for. Og hvis bare den ide den er god nok, så kan du jo tjene kassen på det. Om det er forskellige internet gimmick-hjemmesider, facebook-ideudvikling eller et eller andet produkt, som du tænker, det kan verden da ikke leve uden, så kan du jo tjene styrtende med penge på det, hvis bare det er tilpas relevant for verden. Og så behøver du ikke den store uddannelse for at kunne komme igennem med det. (Eskild, Mandlig student uden uddannelse, Aalborg)

13 De vidensorienterede Fokus på at skabe viden og mening det vidensproducerede Ser uddannelse som en mulighed for at blive klogere på sig selv og for at realisere projekter ideal om transformativ læring, læring der får gør det muligt at overskride og udvikle sig selv. Prioriterer undervisning, projekter og netværk, der kan bidrage til mening og viden. Og vælger fra, hvis det ikke give mening og der er andre arenaer, der er mere interessante. Opponerer mod logikken om, at man skal målrette sit uddannelsesvalg og skynde gennem uddannelsessystemet. Ønsker tid til fordybelse Findes især på kreative, humanistiske og pædagogiske uddannelser. Motivationsproblem: Mangel på engagement

14 De vidensorienterede Liv: Jeg skal jo vide noget, før jeg kan specialisere mig, for jeg ved slet ikke, hvad jeg interesserer mig for. Det er svært at nå på to år Lene: Mine overvejelser er bare, at hvis man skal arbejde 8 timer om dagen, så skulle det gerne være noget, man synes er fedt, og som giver mening for en. (Studerende humaniora) Jeg har det også meget svært med den der gange snit ordning. Jeg forstår den ikke helt. Fordi jeg kender i hvert fald rigtig, rigtig mange fra mit gymnasium, der er startet på hurtigt på uddannelser og så er droppet ud en 2-3 gange. Og det er sgu da også spild af statens penge. Det giver jo bagslag, hvis du går i gang med noget, du ikke vil. Og igen hele det der system, det giver mig bare klaustrofobi. Altså jeg har to gange nu fået brev om, hvorfor jeg ikke er startet på noget. Og det irriterer mig helt vildt meget, når jeg får de der breve, fordi jeg tænker, at det skal I da godt nok ikke blande jer i. Fordi jeg gider ikke forsvare noget. (Anton, elev på Den Rytmiske Daghøjskole)

15 De selveksluderende Forsøger at leve op til kravene om at være målrettede og succesfulde, Oplever uddannelse som nødvendigt men har svært ved at indkredse et realistisk uddannelsesvalg. Kæmper med at begå sig på studiet. Har svært ved at knække koden fagligt og/eller socialt. Ofte første generationsakademiker Pålægger sig selv ansvaret for udannelsesmæssig fiasko det er min egen skyld. Outcast on the indside Motivationsproblem: Resignation eller opgivenhed ifht uddannelse.

16 De selvekskluderende Altså jeg så det da som en fiasko, da jeg gik ud. Og tænkte: hvor er jeg svag. Men det vil da være værre at blive uddannet og så ikke kunne give patienterne det, de havde brug for. (...)Så synes jeg næsten det er bedre at erkende det nederlag også hoppe fra. Det er jo et betydningsfuldt job, som man skal kunne nyde. Det kan patienterne også godt mærke, hvis man ikke rigtig nyder det. Men jeg var sådan helt psykisk kørt ned til sidst faktisk. Fordi jeg synes det var hårdt at se alle de dårlige mennesker. (Kvindelig studerende, ophørt på sygeplejerskeuddannelsen) Der er kommet en ny uddannelse på KU, som jeg bare synes kunne være helt vildt fed. Husdyrvidenskab. Og jeg tænkte: Det er lige mig det der Men så skal man have matematik på A- niveau. Hvad fanden skal dyrene bruge det til? De er da ligeglade. Det synes jeg er fjollet. Det kan jeg ikke. Så valgte jeg ligesom at sige: væk med det. (Kvindelig studerende, ophørt på pædagogoguddannelsen)

17 Et udvidet blik på læring og uddannelse Anvendelse, nytte, relevans Karriere planlagt tilfældighed Innovation, opgaveløsning Deltagelse, interesse, indflydelse Læringsmiljø, relationer, netværk Autonomi, fordybelse Videnproduktion, samskabelse Viden, mening, mestring

18 Centrale spørgsmål Fokus på læringsrelationer og læringsmiljø hvordan opbygges kollaborative netværk blandt de studerende? Den studerende som aktør og deltager hvordan? Hvordan forbindes uddannelse og erhverv (learn & earn) jvfr kravet om dobbeltkvalificering? Nyt uddannelses og videnbegreb hvordan bliver universitetsuddannelse meningsfuldt?

19 Hvordan skabe et godt studieliv? Adresser det reelle problem Hvis akademisk socialisering er svaret hvad er så problemet? Hvis problem er det? Gentænk formål Hvad er jeres projekt med jeres studerende? Hvordan bliver uddannelsen meningsfuld, relevant og engagerende for jeres studerende? Laboratorium Afprøve nye tiltag. Blive klogere på hvad der virker, skabe konkrete forandringer og forbedringer Implementere, udbrede Gør mere af det der virker, sæt nye mål

20 Spørgsmål til gruppearbejde Det meningsfulde studieliv anno Hvordan bliver vores studier meningsfulde for de studerende? Hvad er det for et projekt vi har med vores studerende? Hvad er det for en kvalificering, vi vil give dem? Hvad er det for en deltagelse og engagement, vi ønsker at fremme? Hvor er der brug for at vi forandre/forbedre nuværende praksis? Hvad er vigtigst at gøre noget ved? På hvilket niveau skal der sættes ind (central decentralt. Tværgående tiltag lokale tiltag)?.