Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1)"

Transkript

1 Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1) Skim nogle gode specialer (der har fået 12 eller 10) skrevet på dit fag eller hos din vejleder. Læs dit fags studieordning for specialestudiet. Specificeres forventninger her? Hvad var kvalitetskriterierne da du skrev overbygningsopgaver og bachelorprojekt? Spørg din vejleder om hvad du skal vægte for at komme i hus med et kvalificeret speciale i dit valgte emne. Notér de centrale kvalitetskriterier som du har forstået dem ud fra dine undersøgelser af dem og tag dem gerne op igen med din vejleder.

2 Aktivitet: Prioritér i din tekst (2) Forhold dig til og notér: 1. Hvad vil være det mest selvstændige du kommer til at skrive i dit speciale? Hvilket afsnit, hvilken form for materialebehandling vil du kunne arbejde mest selvstændigt med, dvs. bidrage med noget som andre ikke allerede har gjort i andre tekster 2. Hvordan vil du kunne udvide det mest selvstændige element i dit speciale mest muligt, så det kommer til at fylde flest mulige sider?

3 Aktivitet: Tjek dit emne og din skriveidé (3) Kan du se et fagligt problem (noget du undrer dig over, ikke har forklaring på, eller er modsætningsfyldt)? Er der et videnshul eller bør viden udbygges eller korrigeres? Er det muligt at bygge videre på eller bruge andres arbejde? Er det muligt at analysere ud fra eller diskutere på baggrund af andres arbejde (teori)? Kan du finde metoder og fremgangsmåder til at undersøge problemet? Kan dine resultater/konklusioner bruges af nogen inden for eller uden for faget? Kan din vejleder følge dig i projektet (helst ved første samtale)? Kan du få dine egne faglige interesser i spil med et fagligt pro-blem? Er det et emne der ikke er skrevet dybtgående om før (på denne måde), en niche, noget nyt, ubeskrevet empiri el.lign.? Har du mulighed for selv at tage stilling? Kan du holde ud at være sammen med enmet i 6 måneder? Åbner det erhvervsmæssige døre for dig?

4 Aktivitet: Hvad vil/skal du analysere i dit speciale? (4) Skriv dit svar på følgende spørgsmål: Hvad analyserer jeg i mit speciale? (data, tekster, kildemateriale, genstande, fænomener, forudsætninger, baggrund, personer, definitioner, teorier osv. ). Og med hvad analyserer jeg? Dvs. begreber, teorier, metoder. Aktivitet: Tjek regler og rammer (5) Undersøg regler, omfangskrav og -begrænsninger, deadlines, omfang af vejledning mv. på din uddannelse. Aktivitet: Undersøg mulige vejledere (6) Skriv en plusser og minusser-liste for hver af de mulige undervisere du kender og kunne tænke dig at få som vejleder. Undersøg om de har et vejlederbrev, en hjemmeside hvor der står noget om deres interesser, forskning, publikationer og forhåbentlig noget om deres vejledningspraksis. Og prøv så at få den vejleder der bedst passer til dine behov.

5 Aktivitet: Hvad vil du bruge din vejleder til? (7) Skriv en prioriteret liste med 3-5 punkter over hvad du mest regner med at ville bruge en vejleder til. Har du fx mest brug for vejlederen som ekspert i indhold, litteraturforslag, teori, metode, proces, til overholdelse af deadlines, som sparringspartner? Vis din vejleder hvad du har skrevet. Find ud af hvor mange timers vejledning du kan regne med hos din vejleder. Det er grundlaget for at du kan tilrettelægge vejledningen efter dine behov. Hvis ikke vejleder selv spiller ud med en vejledningsprocedure: Foreslå og aftal en procedure for jeres samarbejde.

6 Aktivitet: Et studie-cv til din vejleder (8) Områder Fx Notér Emner, kurser Faglige studiekurser du har gennemført, hvor, hvornår Viden Særlige områder hvor du besidder kendskab og viden Metoder Faglige metoder du har kendskab til behersker brugt (til ) Teorier Teorier du er (godt) inde i og har arbejdet med og brugt (til ) Færdigheder Praktiske kurser i sprog analysemåder software spørgeskemaer hjemmesider Skriftlighed Typer af tekster du har skrevet, hvor, hvornår Faglige opgaver du har skrevet Relevante studiejob Institution, opgaver Foretrukne arbejdsformer

7 Evt. særlige forhold og forudsætninger (sproglige, helbredsmæssige, familiære)?

8 Aktivitet: Specialekontrakt (9) Få fat på en specialekontrakt, og udfyld den så den kan bruges som planlægnings- og styringsredskab frem mod afleveringen af den endelige specialekontakt. Undersøg de konkrete regler for udfyldning af specialekontrakter og terminer på dit studium.

9 Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan. (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår det?). 3. Det skal kunne bruges af... til at... (hvem skal kunne bruge det til hvad i hvilken situation). 4. Problemet skyldes... (mulige årsager). 5. Jeg vil derfor... (din hensigt: du vil undersøge, finde forklaring på, fortolke, analysere, diskutere, foreskrive handlinger for...). 6. Jeg vil undersøge problemet på denne måde... (metode og evt. empiri). 7. Jeg har tænkt mig at forstå problemet ud fra... (teorier). 8. Nogle vigtige ord og begreber er... (begrebsdefinitioner). 9. Jeg vil kun beskæftige mig med... fordi... (afgrænsning).

10 10. Jeg behandler emnet kun set ud fra... (synsvinkel). 11. Foreløbig forestiller jeg mig disse afsnit i denne rækkefølge... (indhold og disposition). 12. Jeg har tænkt mig at planlægge med disse arbejdsaktiviteter og disse deadlines (planlægning og styring).

11 Aktivitet: Huskepunkter: Hvad talte du og din vejleder om? (11) 1. Pointer i vejledningen, overordnet. 2. Hvad fungerer godt i din nuværende tekst ifølge din vejleder? 3. Hvilke dele skal ifølge din vejleder rettes til/ændres/ud? 4. De dele af din tekst du selv synes om/ikke synes om lige nu. 5. Din problemformulering lige nu. 6. Dine mulige pointer og konklusion lige nu. 7. Status for dit valg af empiri, teori og metode lige nu. 8. Havde vejleder bemærkninger til: formalia, fx referencer, litteraturliste, opsætning, standardelementer i specialet? stil og sprog, fx modtagerrettethed, dokumentation, brug af faglige termer, stavning, kommatering? 9. Hvad skal du afklare med hensyn til indhold?

12 10. Det I glemte/ikke nåede at tale om? 11. Næste vejledningsmøde, dato. 12. Hvad skal du nu? Skriv prioriteret liste. 13. Punkter til næste møde, udfyld evt. senere.

13 Aktivitet: Tid til rådighed (12) Indsæt i en 6-månederskalender alle de tidspunkter hvor du ikke kan skrive speciale, pga. fx arbejde, ferier, sport m.v..

14 Aktivitet: Skaf dig overblik over arbejdsopgaver (13) Lav en liste over de arbejdsopgaver du skal udføre. Dernæst skal du anslå hvor lang tid du mener at kunne bruge på hver af dem Husk at indsætte en buffer nogle ting tager altid længere tid end man regner med beslutte hvornår du vil gå i gang med hver af dem skønne hvornår du vil erklære arbejdet med hver aktivitet for lukket. Overfør dine svar til et egentligt planlægningsskema som det nedenfor. En måde at få et første indtryk af arbejdsopgaver og den tid de tager, er at lave et pilotprojekt, dvs. en delundersøgelse i miniformat, en delanalyse, en delberegning.

15 Aktivitet: Planlæg specialeskrivningen (14) Aktivitet Uge Emnevalg Undersøge krav til specialet Informations- og litteratursøgning Orienteringslæsning Problemformulering/-pointe Valg og indsamling af empiri Valg af begreber og teorier Valg af metoder Lave pilotprojekt Indsnævret litteratursøgning Læsning og indledende skrivning Begrebsdefinitioner Første analyse af empiri, data, tekster Metodeafsnit Teoriafsnit Anden analyse af empiri Diskussion Indledning og konklusion Overordnet disponering Kravspecifikationer Beregninger og talarbejde Eksperimenter, forsøg Modeller, tabeller, design og illustrationer, figurtekster Litteraturliste og noter Tjek af formalia

16 Vejledninger/feedback/- vejledningsmøder Revision af udkast Korrekturlæsning

17 Aktivitet: Uge- og dagplanlægning (15) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Formiddag Eftermiddag Aften Produktmål Aktivitet: Lær kvalificeret litteratursøgning (hvis du ikke i forvejen er helt up-to-date) (16) ved at gennemlæse studiebibliotekets hjemmeside-tutorials. gå på ét af bibliotekets kurser. Det tager ikke lang tid at lære og udføre, og det er meget værdifulde kompetencer til alt dit fremtidige arbejde og til dine jobansøgninger. Så her er en af specialeskrivningens musts: En kvalificeret litteratursøgning. sende en mail til dit studiebiblioteks informationsspecialist og få en aftale om hjælp til litteratursøgning til dit speciale. Aktivitet: Hvor meget skal jeg læse? (17) Nogle studieordninger stiller krav til litteraturgrundlaget. Undersøg det, og undersøg et antal specialer fra dit fag (gerne din vejleders tidligere specialeskrivere), så kan du se hvor meget der er på litteraturlisterne. Og diskutér jævnligt dit litteraturgrundlag med din vejleder.

18 Aktivitet: Læs specialer om dit emne (18) Helt obligatorisk: Du skal læse specialer (de nyeste hvis der er mange) der måtte være skrevet om netop dit emne, i hvert fald på din egen uddannelsesinstitution/fag, for du skal bygge oven på dem og i det mindste være klar over deres eksistens. Så enhver søgning til speciale bør starte på fagets bibliotek, i specialesektionen. Aktivitet: Første litteratursøgning (hvis du kun har et emne, men ikke meget mere) (19) Hvis du endnu ikke har en problemformulering, er du på jagt efter én, bl.a. ud fra din afsøgning af litteraturen om dit emne. Søg bredt på dit emne, på Google Scholar. deff.dk dit studiebiblioteks portaler og resurser. Prøv problemformulerings- og litteratursøgningsprogrammet Scribo. Programmet stiller dig spørgsmål til dine litteraturbehov og giver forslag til hvordan og hvor du kan søge litteraturen. Aktivitet: Skriv dine forskellige slags kilder ind i pentagonen (20)

19 Aktivitet: Prioritering hvis du har mange, mange materialer (21) Forestil dig at du har en uge til at skrive en ugeopgave og ikke 6 måneder til et speciale. Du skal prioritere de 10 vigtigste tekster, du vil bygge dit speciale på. Prioriter nu de 3-5 vigtigste kilder til empiri, genstand, data som du undersøger de 3-5 vigtigste kilder til teorier/begreber/metoder som du vil undersøge med. Vælg det ud der ser ud til at være de vigtigste belæg i for-hold til den pointe du vil argumentere for og konkludere. Læs og skriv på basis af dem først! Du kan altid inddrage flere kilder efterhånden i det omfang tiden tillader det.

20 Aktivitet: Begrund hver en kilde du har planer om at inddrage (22) Skriv for hver kilde du vil inddrage i dit speciale et mininotat til dig selv om begrundelsen for at medtage (noget fra) lige den tekst. Hvad tilføjer den til dit speciales sammenhæng? Se også skemaet s. 65ff.

21 Aktivitet: Få hjælp til søgeord (23) Brug din vejleder (og evt. din informationsspecialist) til at hjælpe dig med at finde, vurdere og evt. oversætte gode søgeord. Brug fx skemaet nedenfor. Aktiviteten går ud på at sætte alle kilder du beslutter dig for at nævne, referere, diskutere med osv. ind i strukturen, efterhånden som du beslutter at inddrage kilden. Skemaet kan downloades fra sos.samfundslitteratur.dk

22 Aktivitet: Placér dine kilder i specialets struktur (24) Standard-struktur Slet de elemen-ter du ikke har med. Hvilke(n slag-s) kil-der hvor? Skriv hvor i specialet du regner med at ind-drage dine kilder? Kildernes funk-tion Skriv hvad du bru-ger kilderne til i specialet? Og begrund. Indledningsafsnit Præsentation af stof, emne, værk, forfatter Observation Problemstilling Problemformulering Evt. hypotese Formål Afgrænsning Opbygning Historie, aktualitet Faglig sammenhæng Valg af teorier, begreber, metoder Metode- og teori-afsnit Præsentation, gennemgang, syntese, legitimering m.v. af Teori Undersøgelses-metoden/- er Undersøgelsesafsnit Analyse af empiri: Kildeudsagn, ekspertudsagn interviews, spørgeskemaer tekster, fænomener, cases Resultater, delfortolkninger

23 Sammenligning Delkonklusioner Diskussionsafsnit Vurdering af undersøgelsesmetoden (erne) Diskussion af resultater Evt. diskussion af begreber, teorier Konklusionsafsnit Konklusion, påstand Pointer Be- eller afkræftelse af hypotese Fortolkninger, vurderinger Handleanvisninger Perspektiveringsafsnit Perspektivering Brugbarhed, betydning, fremtid

24 Aktivitet: Afgrænsninger (25) Prøv så tidligt som muligt at afgrænse dit speciale og gøre det overkommeligt på de 6 måneder. Afgræns i stof (perioder, kategorier, personer/populationer, værker, fænomener, geografisk udstrækning, demografiske faktorer, kildematerialet, synsvinkler, teoretiske tilgange mv.), og begrund men kun dér hvor læseren kunne have en berettiget forventning om at mere/andet materiale burde inddrages. Afgræns ud fra om informationer, kilder, analyser mv. bidrager til at svare på din problemformulerings spørgs-mål. Afgræns ud fra at dit speciale er et argument for dets konklusion. Der skal intet med der ikke bidrager til argumentationen eller til dens nuancering. Inddrag fra start kun så meget af teori og metoder som du har brug for, for at gennemføre din undersø-gelse du kan altid udvide senere. Bed din vejleder om at reagere på/hjælpe dig med afgrænsningen.

25 Aktivitet: Din brug af kilderne (26) Notér for hver af dine kilder hvad du bruger dem til, og hvor i specialet de skal indgå. Kilde Min brug Kvalificering Hvor i specialet? Aktivitet: Din problemformulering dags dato (27) Skriv hvad du vil undersøge og med hvilke faglige teorier, metoder, begreber sådan som du ser det.

26 Aktivitet: Din problemformulering dags dato (28)

27 Aktivitet: Skriv en problembeskrivelse (29) Beskriv som udgangspunkt for din pro-blemformulering det problem du skriver om udførligt og konkret på mindst en halv A4-side: Hvad problemet egentlig er? Hvem det er et problem for? Er der problemejere? Hvor problemet ses i virkeligheden eller i kilderne (giv gerne 3 gode eksempler på problemet hvis du har så mange)? Hvorfor problemet er så problematisk? Hvilke tekster problemet er beskrevet i? I hvilken sammenhæng dit fag er relevant for problemet? Og evt.: Dine umiddelbare idéer til hvad der kunne løse problemet? Aktivitet: Problemformulér ud fra din pointe (30) Skriv ned: Trin 1 Hvad har du observeret på området, du vil skrive speciale om? Hvilken pointe(r) ville du fremføre som den vigtigste hvis du var tvunget til at aflevere om 24 timer? Hvilken dokumentation har du dags dato for denne pointe (konklusion)? Hvilken pointe ville du fremføre som den skarpeste, mest kontroversielle du har mulighed for? Trin 2 Omformulér nu din(e) pointe(r) i spørgsmålsform som fx Hvad er med x- begreb som optik årsager til og baggrund for eller Hvilken enkeltfaktor inden for y-univers har især influeret Aktivitet: Specialet i en bændelormssætning (31) Skriv ud fra pentagonens hjørner én lang sætning hvor de væsentligste elementer i specialet og hvordan du vil bruge dem, er nævnt.

28 Aktivitet: Tjek din specialeproblemformulering (32) Er der i din problemformulering: Et fagligt problem, en mangel, en uforklaret observation, noget der skal forklares, analyseres, diskuteres, argumenteres for, konstrueres? Ét fokus angivet, dvs. at evt. underspørgsmål alle er bragt under én hat? Både noget du undersøger, og noget du undersøger ved hjælp af? Mulighed for at udfylde en hel pentagon? Mulighed for at specialet kan læses som ét argument (eller for at dokumentere eller konstruere noget nyt)? Mulighed for analyse og meget gerne også diskussion, vurdering og evt. konstruktion? Overensstemmelse mellem spørgsmålets bredde og dine materialer, metoder og resurser? Termer der er faglige nok til at kunne fungere som søgeord i faglige, elektroniske resurser? Er der (en idé om) et svar på undersøgelsesspørgsmålet? Aktivitet: Din mulige empiri (33) Lav en kort oversigt over dine mulige (eller allerede indsamlede) empiriformer i dit speciale. Vurdér på hvilken måde de kan bidrage til at svare på din problemformulering, og eller hele din undersøgelse.

29 Aktivitet: Begrundelser for valg af empiri (34) Skriv ned: Hvilke stykker empiri (kilder, tekster, interviews, talmateriale, dvs. alle slags data som du behandler) vil du præsentere i dit speciale? Hvordan bidrager netop dette udvalg og brug af empiri til at svare på specialets problemformulering og opfylde dit faglige formål? Hvordan er empirien velegnet til at bringe netop de valgte begreber og teorier i spil (også gerne udfordre dem)? Hvordan er empirien velegnet til at bringe netop de valgte metoder (til indsamling og behandling af empiri) i spil (også gerne udfordre dem)? Vurdér for hvert nyt stykke af din egen og andres empiri om den har en supplerende funktion i dit speciale eller komplementerende/diskuterende? Der kan sagtens være tale om forskellige funktioner, fx således at nogle stykker empiri peger i én diskussionsretning, mens andre peger i en anden. Faktisk er det næppe altid en god idé at analysere flere empiriske elementer hvis de ikke hver for sig tilføjer noget nyt. Aktivitet: Prioritér dit speciales empiri: Hvad er dit bedste empiriske eksempel? (35) Forudsæt at du kun må medtage ét stykke empiri case/eksempel/tekst i dit speciale. 1. Udvælg din bedste, rigeste, stærkeste case. 2. Prioritér resten af din empiri i nummerrækkefølge. Forhold dig til: Hvad kunne du bedst undvære hvis tiden blev for knap?

30 Aktivitet: Planlæg og gennemfør et pilotstudie (miniundersøgelse i hurtigt udkastformat) af din empiri (36) Sæt nogle dage eller fx en uge af til at lave en lille pilotundersøgelse af dit speciales væsentligste arbejde med dets genstande/empiri. Det er en fordel at du har aftalt et undersøgelsesdesign med din vejleder inden. Formålet er at teste om metoder, centrale begreber, typer af informanter giver stof der kan bygges på, om du kan operationalisere et lille undersøgelseseksempel, og også at teste hvor lang tid det (i begyndelsen) tager at analysere én kilde, foretage og behandle ét interview, osv., inden du designer din undersøgelse. Indsaml et stykke empiri, og skriv en dokumentation af metoden i din udvælgelse og indsamling, og skriv en lille prøveanalyse, meget gerne med brug af relevante begreber/teorier/metoder. Sigt på at producere nogle få siders udkasttekst. Skriv ned hvor lang tid det tog og registrer hvad der (ikke) fungerede. Efter et pilotprojekt bør du og din vejleder forholde jer helt frit til om du nu gør bedst i at ændre noget i dit speciales design. Sæt nogle dage eller fx en uge af til at lave en lille pilotundersøgelse af dit speciales væsentligste arbejde med dets genstande/empiri. Det er en fordel at du har aftalt et undersøgelsesdesign med din vejleder inden. Formålet er at teste om metoder, centrale begreber, typer af informanter giver stof der kan bygges på, om du kan operationalisere et lille undersøgelseseksempel, og også at teste hvor lang tid det (i begyndelsen) tager at analysere én kilde, foretage og behandle ét interview, osv., inden du designer din undersøgelse.

31 Aktivitet: Planlæg og gennemfør et pilotstudie (miniundersøgelse i hurtigt udkastformat) af din empiri (36) Sæt nogle dage eller fx en uge af til at lave en lille pilotundersøgelse af dit speciales væsentligste arbejde med dets genstande/empiri. Det er en fordel at du har aftalt et undersøgelsesdesign med din vejleder inden. Formålet er at teste om metoder, centrale begreber, typer af informanter giver stof der kan bygges på, om du kan operationalisere et lille undersøgelseseksempel, og også at teste hvor lang tid det (i begyndelsen) tager at analysere én kilde, foretage og behandle ét interview, osv., inden du designer din undersøgelse. Indsaml et stykke empiri, og skriv en dokumentation af metoden i din udvælgelse og indsamling, og skriv en lille prøveanalyse, meget gerne med brug af relevante begreber/teorier/metoder. Sigt på at producere nogle få siders udkasttekst. Skriv ned hvor lang tid det tog og registrer hvad der (ikke) fungerede. Efter et pilotprojekt bør du og din vejleder forholde jer helt frit til om du nu gør bedst i at ændre noget i dit speciales design. Sæt nogle dage eller fx en uge af til at lave en lille pilotundersøgelse af dit speciales væsentligste arbejde med dets genstande/empiri. Det er en fordel at du har aftalt et undersøgelsesdesign med din vejleder inden. Formålet er at teste om metoder, centrale begreber, typer af informanter giver stof der kan bygges på, om du kan operationalisere et lille undersøgelseseksempel, og også at teste hvor lang tid det (i begyndelsen) tager at analysere én kilde, foretage og behandle ét interview, osv., inden du designer din undersøgelse. Aktivitet: Skriv de vigtigste begreber i dit speciale (37) Nævn og definér de 2-5 vigtigste begreber du vil bruge i dit speciale, dvs. hvilke er nøglebegreberne som du bruger til analyse, kategorisering, vurdering mv.?

32 Aktivitet: Begrund dit valg af begreber, teorier og metoder (38) Hvis du har valgt, men endnu ikke i dine skriverier begrundet dine valg af faglige systematikker, så er her en række begrundelser som bør stå i dit speciales indledning: Hvordan bidrager netop dine valgte hovedbegreber, -teorier og metoder til at indsamle og behandle din empiri/fænomen og besvare din problemformulering, hvorfor er netop disse faglige systematikker specielt velvalgte eller bare lovende i udgangspunktet? Begrund i forhold til problemformuleringen formålet med dit speciale empirien og evt. i forhold til dine valgte begrebers anvendelighed for dig på længere sigt, deres aktualitet, faglige relevans eller hvad der ellers har betinget dine valg. Begrund sammensætningen hvis du har flere teorier/metoder som skal supplere eller diskutere hinanden. Aktivitet: Få feedback på dine metodeforslag (39) Vis dine forslag til metoder til din vejleder, og bed om kommentarer.

33 Aktivitet: Skriv et lille metodeafsnit med metodekritik og vurdering, efter en pilotundersøgelse af ét stykke empiri (40) Pilotundersøgelsen skal eksemplificere hvordan dine valgte faglige systematikker (evt. en ad gangen) fungerer som stofindsamlings- eller stofbehandlingsværktøj, på bare én case, ét fænomen. Beskriv udførligt hvordan du går til værks. Slut af med at skrive lille et metodekritik-afsnit i forhold til empiri/stof. Hvordan fungerede dine valgte faglige systematikker? Skal du justere metoder, valg af data eller problemformulering? Eller skal du tage højde for metodiske udfordringer og skrive dem ind i specialet? Få vejledning ud fra din pilottestkørsel af metoder. Aktivitet: Skriv et metodeafsnit (41) Nævn specialets metode(r). Redegør for sammenhængen mellem teori(er) og metode(r). Begrund: hvorfor lige den/de metoder, set ud fra dit materiale, problemformulering, tid og andre resurser. Skriv hvordan du anvender metoden/-metoderne i din sammenhæng. Hvis du bruger flere metoder: Skriv hvordan de forholder sig til hinanden?

34 Aktivitet: Start en logbog (dvs. opret en fil) med dine kommentarer til dine egne metoder (42) Skriv løbende beskrivelse af dine metoder dine vurderinger af hvordan dine valgte fremgangsmåder fungerer i forhold til dit materiale, din empiri. Vær ærlig, for en logbog er i første omgang et personligt dokument til en selv. Aktivitet: Forhold dig til de faglige systematikker som du inddrager i dit speciale (43) For de vigtigste af de begreber, teorier og metoder du eksplicit inddrager i dit speciale, før da løbende en logbog eller gerne et skema over henholdsvis styrker og begrænsninger ved netop dette begreb, denne teori(element), denne metode, set i forhold til den sammenhæng du med din problemformulering og dit materiale bruger dette faglige redskab til: Styrker Begrænsninger Begreb/teori, metode Begreb/teori, metode

35 Aktivitet: Videnskabsteori i specialet (44) Undersøg hvad den lokale forventning til eksplicitering af videnskabsteori er. Hvis der er tradition for hele videnskabsteoretiske afsnit, så læs/skim et par stykker, før du skriver dit. Uanset om du tænker at eksplicitere dine videnskabsteoretiske valg og udgangspunkter, så prøv at skrive et lille afsnit hvor du forklarer dig videnskabsteoretisk ikke i bred almindelighed, men i forhold til lige netop denne undersøgelse. Det er en oplagt tekst til vejledning, og oplagt at overveje om det ikke vil højne specialets kvalitet at inddrage. Aktivitet: Tjek dine udkast igennem for eksplicit inddragelse af dine begreber, teorier og metoder (45) Er de faglige systematikker fra dit pentagons hjørne 4 ikke eksplicit nævnt, brugt og kommenteret, så prøv mens du skriver udkast at have den regel at nævne mindst ét begreb, en teori/teoretiker eller én metode på hver side. Vurder i en revisionsfase om det er tilpas, for lidt, for skematisk eller for meget. Aktivitet: Undersøgelsens design = fremgangsmåde (46) Udfyld hjørne 5 i pentagonen. Du skal have udfyldt alle de andre hjørner først for at få fuldt udbytte af det. Nummerér handlingerne i den rækkefølge du regner med at de skal stå i specialet (ikke nødvendigvis den samme rækkefølge som du udfører handlingerne).

36 Aktivitet: Specialets bidrag/resultat/konklusion p.t. (47) Skriv hvad du dags dato regner med at du når frem til af resultater i dit speciales undersøgelse (konklusionen). Revider med regelmæssige mellemrum når din undersøgelse skrider frem og du kan være mere præcis eller ændrer i konklusionen. Justér med din problemformulering. Der skal være overensstemmelse, og er der ikke det, må en af dem rettes til. Aktivitet: Sammenhængen mellem struktur og argumentation (48) Prøv at skrive din struktur ind i ovenstående strukturmodel. Er alle argumentationselementerne tilstrækkeligt synlige og rigtigt vægtet? Tag gerne denne aktivitet op flere gange i dit specialeskrivningsforløb, og revider jævnligt. Aktivitet: Før du strukturerer (49) Hav din aktuelle problemformulering foran dig, og notér de tekstelementer du skal have for at kunne svare på problemformuleringens spørgsmål.

37 Aktivitet: Din struktur lige nu (50) Udfyld skemaet så godt du kan lige nu og her. Gentag med mellemrum, fx hver 14. dag. Fjern de punkter der ikke er relevante i dit speciale, og tilføj dem du mangler. Notér evt. hvilke punkter du har stof til, og hvilke du endnu mangler at få skrevet. Du kan evt. opdele kolonnen til højre i to. Standardstruktur Egen struktur Abstract Indledningsafsnit Præsentation af stof, emne, værk, forfatter Observation Problemstilling Problemformulering Hypotese Afgrænsning Opbygning Historie, baggrund Aktualitet Faglig sammenhæng Forskningsoversigt Teori- og metode- afsnit Præsentation og legitimering af teori begrebsdefinitioner undersøgelsesmetode(r) faglige normer og praksis Evt. præsentation af empiri Undersøgelsesafsnit Analyse af empiri (eller hvad man nu undersøger) kildeudsagn statistikker

38 data Sammenligninger Diskussioner (eksterne) Resultater, delfortolkninger Sammenfatninger Delkonklusioner Diskussionsafsnit Vurdering/diskussion af metode (intern) Diskussion af resultater Konklusionsafsnit Påstand Pointer Be- eller afkræftelse af hypotese(r) Fortolkninger Vurderinger Handleanvisninger Perspektiveringsafsnit Kontekstualisering Perspektivering brugbarhed betydning konsekvenser fremtid Aktivitet: Dine fremstillingsformer i specialet (51) Skriv (fx i strukturskemaet ovenfor) dine fremstillingsformer i hvert enkelt afsnit.

39 Aktivitet: Skabelon til analyseafsnit (52) Skriv først hvad du vil analysere og hvorfor (i forhold til din problemformulering). Skriv dernæst hvad du vil analysere ud fra (begreber, teorier, metoder) og hvorfor (i forhold til din problemformulering). Skriv dine analysefokus (fx de særlige tekstelementer, temaer eller fænomener du vil fokusere på). Skriv så hvordan din(e) analyse(r) er bygget op (først vil jeg, dernæst gør jeg...). Så skriver du dine analyser og analyseresultater. Det er en god idé at dele analysen op med underoverskrifter der angiver de konkrete analysefokus eller analyseobjekt/empiriudsnit. Det signalerer overblik over teksten og hjælper læseren på vej. Endelig afrunder du din analyse(r): Hvad er du nået frem til, og hvordan hænger det sammen med resten af specialet, din problemformulering og din undersøgelse som helhed? Aktivitet: I gang med analyserne (53) Kig på din problemformulering, og spørg dig selv: Hvilke dele af min problemformulering bidrager denne analyse til at svare på? Skriv en foreløbig konklusion på din analyse: Hvad vil du gerne komme frem til på baggrund af din analyse? Og hvordan hænger det sammen med din problemformulering? Skriv din analysemetode: Hvordan vil du gå frem i din bearbejdning af stoffet?

40 Aktivitet: Skabelon til diskussion (54) Formål og diskussionstema: Angiv først hvilket tema, fænomen, problemkompleks der skal diskuteres, og hvad formålet er med diskussionen både overordnet i forhold til specialets pro- blemformulering og mere lokalt i teksten, altså hvordan diskussionen hænger sammen med det der er gået forud i teksten, og det der kommer efter. Diskussionsdeltagere: Så præsenterer og begrunder du hvem (hvilke kilder) du vil inddrage i din diskussion gerne inklusive dig selv og din egen faglige undersøgelse. Selve diskussionen: Her præsenterer du de forskellige synspunkter på dit diskussionstema med konkrete henvisninger til tekster og/eller kildeudsagn. Du kan præsentere udsagnene et for et eller som en bevægelse frem og tilbage mellem dine kilder. Afslutning: Til sidst samler du op på din diskussion: Hvad var synspunkterne og deres rationaler, konsekvenser, perspektiver? Hvordan bidrager diskussionen til din undersøgelse? Og evt. også: Hvad mener du selv som fagperson?

41 Aktivitet: Skabelon til overblik over diskussions-temaer og synspunkter i indholdsdiskussion (55) Teoretiker 1 Teoretiker 2 Teoretiker 3 Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema Aktivitet: Skabelon til vurdering (56) Skriv hvad du vil vurdere, og hvad formålet er. Skriv dine vurderinger inkl. de vurderingskriterier du anvender. Der skal altid argumenteres for faglige vurderinger. Sæt vurderingerne ind i specialets sammenhæng, og relatér dem til din problemformulering.

42 Aktivitet: Skriv i indledningen til specialet (57) Brug skemaet til at skrive på din indledning undervejs. Revider når du har noget at tilføje, ændre, præcisere. Emne, problemindkredsning, evt. kontekst og eksempel Problemformulering ( begrund) Undersøgelsens formål Begrebsdefinitioner Evt. hypoteser Metode(r) ( begrund dine valg) Teorivalg ( begrund dine valg) Empiri ( begrund dine valg) Afgrænsning

43 Opgavens opbygning (struktur)

44 Aktivitet: Skriv i konklusionen til dit speciale (58) Du kan bruge denne skabelon til at skrive din konklusion efter. Husk at skabeloner er til inspiration, og at man kan variere elementerne. Skriv svaret/konklusionen/ pointen (kort og i store træk) Relatér konklusionen til problemformuleringen/ tesen Relatér din konklusion til dit/dine formål Skriv hvad svaret hviler på (dokumentation, analyser Repetér kort pointer i din metodediskussion og metodekritik og vurdér din konklusions gyldighedsområde Kommentér/vurdér/foreslå alternativer mht. de anvendte metoders/teoriers/begrebers brugbarhed Perspektivér til større/ fremtidige faglige kontekster, brug, betydning, konsekvenser- eller gør det i et separat perspektiveringsafsnit

45 Aktivitet: Skriv dit abstract (ikke nødvendigvis i denne rækkefølge) (59) Identifikationsoplysninger (forfatter, titel, år, udgivelsessted, ISBN-nr. mv.) Emne og problemstilling Formål Materiale, stof, data Teori(er), begreb(er), metode(r) = faglige systematikker Analyseresultater Konklusion(er), evt. ekstraordinært vigtige pointer Perspektiver, relevans Aktivitet: Vurdér dit skriftsprog (60) Vurdér med udgangspunkt i dine hidtidige erfaringer med dit skriftsprog om det er godt nok, eller om der er særlige sproglige forhold du skal tage vare på. Hvis der er, så læg en plan. Spørg efter din vejleders kriterier for godt sprog i specialeteksten.

46 Aktivitet: Tjek dit videnskabelige sprog (61) Vælg nogle sider eksempelvis fra din indledning eller dit metodeafsnit, og tjek selv eller få en medstuderende til at tjekke dit sprog med udgangspunkt i følgende tjekspørgsmål: Bruger du dit fags udtryk, termer, begreber? Er du præcis i din terminologi? Præciserer og definerer du udtryk og begreber? Bruger du samme ord for samme ting? Angiver du hvilke fremstillingsformer du anvender? Adskiller du dig selv fra dine kilder i sprog og tone? Og henviser du præcist og korrekt til dem? Bruger du videnskabelig metakommunikation, altså angiver hvilke teorier, metoder og begreber du vil bruge, hvorfor og hvordan? Aktivitet: Tjek dit sprog for klarhed (62) Vælg nogle sider fra dit speciale, og tjek selv eller få en medstuderende til at tjekke dit sprog med udgangspunkt i følgende tjekspørgsmål: Bruger du tekstlig metakommunikation? Angiver du hvad du vil gøre, hvorfor og hvornår gennem hele specialet? Er din tekst logisk, fremadskridende og sammenhængende fra problemformulering til konklusion? Er dine afsnit bygget op således at du introducerer ét tema ad gangen, føjer nyt til, uddyber det nye og slutter af med pointen ( frem for vedvarende at bringe nyt på banen uden opfølgning)? Har du en klar syntaks, og lader subjekt (grundled) og verbum (udsagnsled) komme relativt tidligt i sætningen? Er du klar og konkret i dit ordvalg og undgår unødige eller ubegrundede abstraktioner og indforståetheder i din introduktion til begreber, teoretikere, buzzwords?

47 Aktivitet: Skriv fra første dag på (63) motivationen (som baggrund), det der har skabt din interesse for emnet det mest spændende i specialet en liste over det i dit speciale du kan skrive (lidt) om med det samme udkast til definitioner hvad du gerne vil argumentere for hvad du vil ændre, tilføje eller bidrage med inden for emnet dine 3 bedste eksempler, gerne med analyser din faktuelle baggrundsviden dine fordomme om emnet dine forslag til eller lister over empiri metode afgrænsninger perspektiver handlinger indledningen konklusionen i grove træk. Fuldfør sætningen: Det jeg især vil sige er.... Aktivitet: Opret styredokumenter (64) Lav særlige kataloger til indledning (se s. 152), konklusion (se s. 154), indholdsfortegnelse (se s. 157). Start med at skrive så meget du kan på disse afsnit, og skriv og revider dem jævnligt, fx en gang om ugen.

48 Aktiviteter: Få overblik over specialet (65) Display tegn dit speciale. Et display er en grafisk afbildning af dit speciale med dets hovedelementer og disses indbyrdes sammenhæng. Eksempler på displays er figurer (bobler, kasser, pile osv.) med stikord symboltegninger (tændstikmænd, vejskilte osv.) tidslinjer skemaer grafer (koordinatsystemer) diagrammer (proces-, træ-, stav-, lagkage- m.fl.) kombinationer. Ajourfør din pentagon. Tjek regelmæssigt om du skal revidere, supplere eller korrigere dit speciales pentagon. Skriv jævnligt på din indledning. Indledningen vil i sig selv normalt afspejle hele specialet, og skrivning på indledningen tvinger en til at tænke på specialet overordnet. Se s Skriv og tjek konklusionen tjek af på den ene side om dit arbejde fører frem til konklusionen og på den anden side om konklusionen skal revideres som resultat af dit arbejde. Skriv på delkonklusioner, eller overdriv din brug af metakommunikation hver gang du skal i gang med et nyt afsnit eller kapitel. Se på dit speciales overordnede argumentation. Vi anbefaler at man hele tiden har sit speciale for øje som ét argument og at man sammenholder sin struktur med den overordnede argumentation for at skabe overblik (se kapitel 10, s. 126).

49 Aktivitet: Organisér og systematisér tekstbehandlingen fra begyndelsen (66) Opret kataloger til alle dine hovedafsnit, brug fx standardstrukturen som udgangspunkt (s. 138). Inddel hvert katalog i underkataloger: arbejdstekster (notater, udkast, citater, idéer osv.) kladdetekster (afsnit der er indholdsmæssigt nogenlunde i orden, og vil kunne ses af din vejleder) færdige tekster (reviderede og korrekturlæste tekster til det færdige speciale). Det er en god idé hver dag at gemme alt det man har skrevet (den dag) som et nyt dokument, fx med dato, og gerne mindst to steder det ene på nettet, så man altid har adgang til en tidligere version.

50 Aktivitet: Diagnosticér skrivestopklodser (67) Er det et fagligt (indholdsmæssigt, teoretisk, metodisk) pro-blem, et dilemma, en faglig tvivl eller uformåen? En idé er at nedskrive hvad du standser ved. Hvad er problemet som gør at teksten ikke kan komme videre? Det kan være at du mangler vigtige elementer i grundlaget for specialet for at kunne gennemføre din undersøgelse af problemet. Her kan du udfylde en pentagon (s. 26) og tjekke om der er tomme eller tynde hjørner der gør det svært at skrive sammenhængende. Hvis det er et regulært fagligt problem, er det muligt at det faglige problem simpelthen skal beskrives i specialet som no-get endnu uløst eller principielt uløseligt. Tvivlen skal måske ind i teksten det kan i virkelighe-den have den effekt at tek-sten bliver mere reflekteret og nuance-ret. En beskrivelse af den slags faglige problemer er gode at tage med til vejleder (eller anden fagperson) og drøfte dér. Det kan vise sig langt hurtigere og mere effektivt end at lede længe efter afkla-ringer i kilderne. Føles det som om der ikke er mål og med i skriveriet? Så må du arbejde mere med problemformuleringen. Den er sandsynligvis fraværende, for bred eller ikke up to date i for-hold til hvor du er nu. Mudderfasen Det kan også være du befinder dig i skrivningens mudder-fase som også de fleste træ-nede og professionelle skriben-ter kender til. Det er den fase hvor man føler at man ikke kan overskue noget, og at man roder mere eller mindre i blinde med sit stof. Mudderfaser i skrivear-bejder er helt normale, og de er ofte udtryk for at stoffet arbej-der i én. Vores råd er at man bør acceptere denne tilstand i kor-tere perioder, men hvis det trækker ud være opmærksom på om der er andre årsager til ens skriveblokeringer. Hvor lang tid man skal acceptere mudder-faser er individuelt. En tommel-fingereregel er at så længe man skriver noget der ligger inden for emnet, er det i orden at gøre det i en uges tid ad gangen. I mellemtiden kan man evt. arbejde på andre (nemmere) dele af sit speciale, fx ordne litteraturliste, skrive på et mere lystbetonet afsnit, tale om stoffet med ens medstuderende/familie/venner/vejleder. Er der for meget ustruktureret og ustrukturérbart stof? Start med at gå tilbage til for-udsætningen for strukturering: Problemformuleringen. Der skal dét med i specialet som din pro-blemformulering lægger op til. Skal den præciseres nu? Husk også at en fokuseret tekst uden si-despring næsten altid vil være en bedre tekst selvom det gør ondt at skære. Og det kan gøre under-værker at tænke specialet ind i ar-gumentmodellen (se s. 128) og fx spørge dig selv: Hvad er det du godt vil

51 ende med at sige noget om i dit speciale eller i det pågældende afsnit/kapitel? Handler det om manglende motivation? Er dit emne motiverende? Tænk på om det er muligt at vinkle specia-let så dine mest vi-tale faglige interesser kommer stærkest muligt på banen? Eller er det selve arbejdsprocessen (al den læsning og skrivning!) der kommer på tværs i forhold til hvad du har lyst til at arbejde med nu? Det kan være en idé da kun at arbejde i kortere stræk (måske 2-3 timer) ad gangen og med hyppige belønninger. Genoptagelser efter længere afbræk er hyppigt meget ulystfyldte i begyndelsen. Det kan også virke motiverende at finde nogen at skrive sammen med. Har du store ambitioner og hang til perfektionisme? Prøv at skille produktion og revision skarpt ad, og forlang ikke andet end produktion af dig selv indtil sent i processen. Når først du har noget at arbejde med, kan du stræbe efter at gøre det godt eller fremragende. Husk at megen skrivning star-ter svagt ud og så kan for-bedres siden. Det er startfasen der er provokerende fordi der her er længst imellem hvordan man kan skrive og gerne ville kunne skrive. Og husk at tjekke kvali-tetskriterier af med vejleder, så realiteterne, og ikke dit overjeg, bliver målestokken. Prøv også at sætte kortere deadlines for dig selv (timer/dage), og få nogen (medstuderende/venner/familie) til at håndhæve dem. Er det en følelse af tristesse? Ked-af-det-hed kan man ikke skrive på, især ikke hvis det er udtryk for en egentlig depression. Der skal være fri energi til rådighed for at man kan udføre krævende mentalt arbejde. Vores bedste råd er: Giv slip på specialet til du har fået problemet tilstrækkeligt bearbej-det til at din stemning er nogen-lunde neutral når du skal ar-bejde på specialet. Her skal du overveje mulighederne for forlængelse (se s. 19) og en evt. sygemelding hvis det er rigtig slemt.

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1)

Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1) Aktivitet: Hvad indebærer et speciale på et halvt år der hvor du studerer? (1) Skim nogle gode specialer (der har fået 12 eller 10) skrevet på dit fag eller hos din vejleder. Læs dit fags studieordning

Læs mere

Aktivitet: Genrebestem artikler du har læst

Aktivitet: Genrebestem artikler du har læst Aktivitet: Genrebestem artikler du har læst Genrebestem nogle artikler fra dit pensum Drejer det sig om undersøgende artikler (research papers), eller formidling, fagligt essay e.l.? Hvilke fremstillingsformer

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Kompetencelogbog trin for trin

Kompetencelogbog trin for trin Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

INDHOLD Forord til 4. udgave... 15 Ændringer i denne udgave... 15 Aktivitetsbog... 15 Selvstændige opgaver mest... 15 Mere om litteratursøgning og litteraturargumentation... 16 Mindre om... 16 Mere til

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP

speciale workshop SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER, EMDRUP SPECIALEWORKSHOP 1/3 STINE HEGER, CAND.MAG. speciale workshop VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011 APRIL2011 Teori og metode Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder kurser og workshops i akademisk

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Grundkursus: akademisk skriveproces

Grundkursus: akademisk skriveproces Grundkursus: akademisk skriveproces Gry Sandholm Jensen, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om AKADEMISK SKRIVECENTER de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende.

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout

Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Forslag til opgavestruktur, typografi og layout Af Maj Wedderkopp, december 2009 Opgavestrukturen er opgavens skelet, der allerede i indholdsfortegnelsen giver et overblik over opgaveelementerne. Sammen

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?...

INDHOLD. DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15. DEL 2 Fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse. hvad er det nye?... INDHOLD Brug bogen godt forord til 2. udgave... 5 DEL 1 Ind på uddannelsen kom i gang... 15 Studiestart... 17 Det er fedt at studere!... 17 Fra gymnasiet til videregående uddannelser profession studerende...

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u Kapitel 1 AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u 1.1 Indgående fag I forløbet indgår fagene naturgeografi v. Mikkel Røjle Bruun (BR), samfundsfag v. Ann Britt Wolsing (AW) og matematik v. Flemming Pedersen (FP).

Læs mere

Vejledning i SRP vejledning

Vejledning i SRP vejledning Vejledning i SRP vejledning Få optimalt udbytte af din vejledning Generelt om vejledning Vejledning skal overordnet ses som en dialog mellem vejleder og elev om et emne/område, som du har valgt at beskæftige

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato

6 råd om Effektiv Opgaveproces. Dias 1 Enhedens navn Sted og dato 6 råd om Effektiv Opgaveproces Dias 1 Enhedens navn Sted og dato Store opgaver er spændende! Fordybelse koncentreret forløb uden noget ved siden af Bliver klogere på faget og processen Faglig udfordring

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.)

Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.) Oktober 2014 Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.) På 6. semester på HA(jur.)-studiet skal I skrive bachelorafhandling. Det er den største opgave, I skal skrive på jeres bachelorstudie,

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Dansk historieopgaven

Dansk historieopgaven Dansk historieopgaven FORMÅL: At kunne skrive en stor opgave er en vigtig del af din uddannelse, både på gymnasiet og i de uddannelser, der kommer bagefter. Derfor skal du kende de regler, der er for at

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

master projek workshop

master projek workshop UNIVERSITET Kom godt fra start med masterprojektrapporten master projek workshop TILBUD TIL MASTERSTUDERENDE PÅ IUP Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning -

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Studieordning del 5-2014

Studieordning del 5-2014 Studieordning del 5-2014 Afsluttende eksamensprojekt IT-teknologuddannelsen AP Degree in IT Network and Electronics Technology Version 1.0 Revideret 3. september 2014 Side 0 af 8 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab

Opgaveskrivning. - 6 råd til en god skriveproces. www.samf.ku.dk/pcs. v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Opgaveskrivning - 6 råd til en god skriveproces v/ Christina Juul Jensen Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Råd 1: Opgavens opstart Skriv om noget du kender Læs i studieordningen, hvad

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse

Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Vejledningsguide til SRP Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Den kreative (brainstorm, mindmap og pentagon) 3. Den procesorienterede (den lille model) 4. Den procesorienterede (den

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

worksho opgave p LYNKURSUS I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP

worksho opgave p LYNKURSUS I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP EFTERÅR 2014 LYNKURSUS I ANALYSE STINE HEGER, CAND.MAG. worksho opgave p CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER - EMDRUP VI TILBYDER

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere

Historie-/danskopgaven i 2g

Historie-/danskopgaven i 2g 2011 Historie-/danskopgaven i 2g Nærum Gymnasium 2 Historie-/danskopgaven i 2.g en vejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. De formelle krav og rammer... 3 3. Opgavens emne... 3 3. Om det danskfaglige

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere